Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24, Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24, Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24
L 62 Bilag 1, L 62 A Bilag 1, L 62 B Bilag 1
Offentligt
2771099_0001.png
Plan- og Landdistriktsstyrelsen
Haderslev Kommune
Teknik og Klima, Plan
Christian X's Vej 39
6100 Haderslev
www.haderslev.dk
Dir. tlf. 21597722
[email protected]
22. juni 2023 • Sagsbehandler: Lene Lindberg Marcussen
Høringssvar
Haderslev Kommunes høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af planloven og
forskellige andre love
Haderslev Kommune har modtaget høring over forslag til lov om ændring af planloven og forskellige andre
love. Det er et omfattende lovforslag, hvorfor vi vil nøjes med at kommentere på de dele af lovforslaget,
som vi ser har direkte konsekvenser for konkrete projekter i Haderslev Kommune. Det drejer sig om Ø-
udviklingsplaner for de små øer og omplacering af sommerhusområder.
Generelt vil vi dog bemærke, at Haderslev Kommune har en stor interesse i at arbejde med at sikre
bæredygtighed og klimahensyn i by- og arealudviklingen. Vi havde gerne set, at en lovændring i forlængelse
af evalueringen af planloven imødekom dette ønske i højere grad, end det er tilfældet med nærværende
lovforslag.
3.3.1. Ø-udviklingsplan for de små øer
Haderslev Kommune har i samarbejde med bl.a. Dansk Kyst- og Naturturisme, samt beboerforeningen på Aarø
udarbejdet en strategisk fysisk udviklingsplan for Aarø, som forventes endeligt vedtaget i
Kommunalbestyrelsen den 29. juni 2023 (se bilag). Den strategisk fysiske udviklingsplan indeholder både
vision og udviklingsprincipper, men også forslag til konkrete tiltag. Planen kan dels ligge til grund for
fremtidig planlægning på Aarø, udvikling og samarbejder. Denne plan er dog hverken tilvejebragt eller har
retsvirkning som en lokalplan. En af intentionerne med den strategisk fysiske udviklingsplan har dog været at
den skulle kunne bruges som en ’udviklingsplan’ som beskrevet i Aftale mellem regeringen
(Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om: Opfølgning på evaluering
af planloven m.v. dateret den 15. juni 2022 under afsnittet
om Udviklingsmuligheder på de små øer.
Den
strategisk fysiske udviklingsplan vil dog ikke kunne leve op til de krav, der stilles i lovforslaget.
Det er vores vurdering, at det at lave en ø-udviklingsplan, svarende til en lokalplan for en hel ø vil være en
meget kompleks og omsiggribende opgave, der er helt ude af proportioner set i forhold til de evt. lempelser
det kan medføre. Selv om der er tale om små øer, vil en sådan lokalplan omfatte mange forskellige
ejendomme og interessenter, som den vil have retsvirkning for. Vi ser ikke de beskrevne ø-udviklingsplaner
som en realistisk mulighed og vil hvis lovforslaget fastholdes ikke forvente at gøre brug af den. Det skyldes
dels, den omfattende opgave, en sådan plan vil have samt den indgribende karakter for alle borgere på øen,
samt den relativt store usikkerhed ift. omfanget af lempelser, en sådan plan vil give, set i forhold til vanlig
myndighedsbehandling.
Vi vil i Haderslev imødese en ordning, hvor en ø-udviklingsplan kan have karakter af en strategisk fysisk
udviklingsplan, der ikke udelukker efterfølgende myndighedsbehandling, men som hvis godkendt af
ministeren medføre en lempelig praksis ift. vanligt i kystnærhedszonen og indenfor strandbeskyttelseslinjen
m.v. ift. projekter, der er i tråd med planen.
Haderslev Kommune
198
L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2771099_0002.png
Vi vil desuden bemærke, at det for de små øer er væsentligt at arbejde med sammenhængen mellem øen og
fastlandet, hvorfor den havn, hvorfra, der er forbindelse til øen har afgørende betydning og derfor også bør
kunne inkluderes i en ø-udviklingsplan. Vi beskriver i den strategisk fysiske udviklingsplan også tiltag på
fastlandet ved Aarøsund, som er væsentlige for udvikling af et stærkt ø-samfund. Disse tiltag vil på samme
vis som flere tiltag på Aarø være afhængige af dispensationer fra strandbeskyttelseslinjen bl.a.
3.3.5. Tilbageførsel af sommerhusgrunde til landzone
Skærpelsen i lovforslaget angående tilbageførsel af sommerhusområder til landzone, vurderer vi ikke er
hensigtsmæssig. I tilfælde, hvor et udlagt sommerhusområde f.eks. vokser i §3 natur eller er omfattet af en
skovbyggelinje, bør det fortsat være muligt at omplacere de potentielle grunde/arealer, der ikke længere vil
kunne udnyttes.
Haderslev Kommune vil imødese, at denne skærpelse fjernes.
Venlig hilsen
Lene Lindberg Marcussen
Afdelingsleder
Bilag:
Strategisk fysisk udviklingsplan for Aarø, til behandling i Haderslev Kommunalbestyrelse den 29. juni
2023.
Side 2 af 2
Haderslev Kommune
199
L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2771099_0003.png
Foto: Bent Karlsson
AARØ
STRATEGISK-FYSISK
UDVIKLINGSPLAN
Vision, tiltagskatalog, potentialer, detailplanlægning og
rækkefølgeplaner
Maj 2023
Haderslev Kommune - bilag 1
200
RAPPORT
L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2771099_0004.png
STRATEGISK-FYSISK UDVIKLINGSPLAN, AARØ
Den strategisk-fysiske udviklingsplan for Aarø er
udarbejdet for Haderslev Kommune og Dansk Kyst- og
Naturturisme og har modtaget bidrag fra LAG Små-
øerne. Udviklingsplanen er udarbejdet af LABLAND,
ORANGE elevator og COWI.
Billeder og illustrationer må ikke bruges uden forud-
gående aftale med Haderslev Kommune, Dansk Kyst-
og Naturturisme, LAG Småøerne eller LABLAND.
Haderslev Kommune - bilag 1
201
L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2771099_0005.png
POLITISK
FORORD
Aarø har gennemgået en stor udvikling de sidste
ti år, i høj grad drevet af lokale initiativrige kræf-
ter. Den udvikling vil vi gerne bakke op om, for at
sikre et samlet ø-samfund i balance, hvor vækst i
erhvervslivet, stigende bosætning og øget turis-
me udvikles enstemmigt.
Foruden det stærke lokalsamfund er naturen
øens unikke potentiale. En tredjedel af øens
areal udgøres af beskyttet natur, herunder Store
og Lille Korsø, Aarø Kalv samt spredte områder
af skov. Planens tiltag sigter at styrke og højne
mængden af beskyttet natur under visionen om
Aarø Naturø.
Med udgangspunkt i netop naturen som Aarøs
særligt stedbundne kvalitet og store udviklings-
potentiale, har planen til formål at fremme og
styrke øens udvikling til en bæredygtig turis-
medestination med øget helårsbeskæftigelse i
balance med lokalsamfundet.
Den strategisk-fysiske udviklingsplan er igang-
sat af Haderslev Kommune og Dansk Kyst- og
Naturturisme, med bidrag fra LAG Småøerne.
Udviklingsplanen har gennem processen været
fulgt af en tværgående projektgruppe samt en
styregruppe, der desuden tæller medlemmer fra
Aarø Beboerforening, Haderslev Erhvervsråd og
Destination Sønderjylland. En styregruppe som
fortsat er vigtige samarbejdspartnere når udvik-
lingsplanens tiltag stykvist realiseres.
// Vækst- og Udviklingsudvalget, Haderslev Kom-
mune.
Vi glæder os til at følge det videre arbejde og til at
se de færdige resultater i de kommende år.
Samarbejdet om den strategisk-fysiske udvik-
lingsplan har afdækket en bred vifte af aktører
– en viden, der er vigtig, når vi i forbindelse med
realisering af de enkelte tiltag igen skal i dialog.
Den strategisk-fysiske udviklingsplan er, i kraft
af sit strategiske sigte, en dynamisk plan, der
er robust overfor fremtidige situationer på øen.
Den vil derfor løbende kunne videreudvikles og
opdateres, så den imødekommer og afspejler de
aktuelle behov med nye tiltag og investeringer.
Udviklingsplanens vision og strategi ligger i tråd
med den øvrige udvikling i Haderslev Kommu-
ne, hvor blandt andet ”Kultur og turisme” er et
strategisk fokusområde, fordi vi vil være en stærk
destination med afsæt i stedbundne kvaliteter.
Beboere, aktører og erhvervsdrivende fra både ø
og fastland har flere gange gennem processen
været inviteret til at give input og følge arbejdet.
Senest med en ø-vandring på en mild aprilaften,
hvor en lang slange af Aarøs beboere og aktører
sammen med repræsentanter fra Vækst- og
Udviklingsudvalget bugtede sig gennem øens
naturarealer, for at danne sig en fornemmelse af
fremtidens Aarø.
Strategisk-fysisk udviklingsplan
Aarø
|
3
Haderslev Kommune - bilag 1
202
L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2771099_0006.png
Haderslev Kommune - bilag 1
203
L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2771099_0007.png
OVERSIGT
INTRODUKTION
...............................................................................................................................................................................6
Formål ........................................................................................................................................................................................................9
Strategisk-fysisk udviklingplan ...........................................................................................................................................10
Organisation og proces ............................................................................................................................................................. 12
Kortlægning og analyse ........................................................................................................................................................... 15
VISIONEN
.............................................................................................................................................................................................. 16
Fremtidsbilledet ..............................................................................................................................................................................18
Aarø – dansk ø med gigantisk klima- og naturpotentiale .........................................................................20
Bæredygtig udvikling af Aarø............................................................................................................................................. 22
Planens struktur .............................................................................................................................................................................24
Strategiske indsatsområder .................................................................................................................................................26
TILTAGSKATALOG
.......................................................................................................................................................................28
Oversigt ..................................................................................................................................................................................................30
POTENTIALER
.................................................................................................................................................................................58
Udviklingspotentialer.................................................................................................................................................................60
Målgrupper .......................................................................................................................................................................................... 61
Udpegninger .....................................................................................................................................................................................62
Arealudlæg..........................................................................................................................................................................................64
DETAILPLANLÆGNING
.........................................................................................................................................................66
Havnen....................................................................................................................................................................................................70
Naturnære oplevelser ................................................................................................................................................................79
Nye stinetværk .................................................................................................................................................................................87
RÆKKEFØLGEPLANER
..........................................................................................................................................................96
Rækkefølgeplan som værktøj ............................................................................................................................................99
Erhvervsmæssige indsatser ...............................................................................................................................................100
Anlægsprojekter ...........................................................................................................................................................................104
De næste skridt ...............................................................................................................................................................................113
INDHOLD
Strategisk-fysisk udviklingsplan
Aarø
|
5
Haderslev Kommune - bilag 1
204
L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2771099_0008.png
6
|
Aarø
Strategisk-fysisk udviklingsplan
Haderslev Kommune - bilag 1
205
L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2771099_0009.png
INTRODUKTION
Strategisk-fysisk udviklingsplan
Aarø
|
7
Haderslev Kommune - bilag 1
206
L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2771099_0010.png
SKAGEN
HJØRRING
FREDERIKSHAVN
HANSTHOLM
AALBORG
NYKØBING M
SKIVE
VIBORG
RANDERS
HOLSTERBO
GRENAA
HERNING
SILKEBORG
90
MIN
AARHUS
HELSINGØR
SKJERN
14
0
GRINSTED
km
km
HILLERØD
HORSENS
KALUNDBORG
FREDERICIA
HOLBÆK
ROSKILDE
km
60
MIN
VEJLE
km
80
12
0
60
km
ESBJERG
90
MIN
KOLDING
MIDDELFART
RINGSTED
SLAGELSE
KØBENHAVN
KØGE
10
0
RIBE
90
MIN
HADERSLEV
AARØ
20
km
ODENSE
NYBORG
120
MIN
KORSØR
40
km
NÆSTVED
AABENRAA
TØNDER
SØNDERBORG
NIEBULL
SVENDBORG
60
MIN
FLENSBORG
KAPPELN
NAKSKOV
NYKØBING F
75
MIN
SCHLESVIG
Haderslev Kommune - bilag 1
207
L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2771099_0011.png
INTRODUKTION
FORMÅL
I 2022 igangsatte Haderslev Kommune og Dansk
Kyst- og Naturturisme, med bidrag fra LAG
Småøerne, udarbejdelsen af en strategisk-fysisk
udviklingsplan for Aarø. Udviklingen skal sikre
et samlet ø-samfund i balance, hvor vækst i er-
hvervslivet, stigende bosætning og øget turisme
udvikles enstemmigt.
Det langsigtede formål med den strategisk-fysi-
ske udviklingsplan for Aarø er at sikre en bære-
dygtig turismeudvikling og øget helårsbeskæf-
tigelse, der samlet set skal medføre en positiv
udvikling i den demografiske udvikling og øge
bosætningen på øen. Den strategisk-fysiske
udviklingsplan skal sætte en tydelig og fælles
retning mod denne udvikling. For at opnå det
formål skal udviklingen ske med afsæt i øens
potentialer, og hermed skal investeringer fra
offentlige og private sammentænkes og ske i
turismeinfrastruktur, nye oplevelser og overnat-
ningskapacitet, der understøtter øens udviklings-
potentiale.
Udviklingen har været - og er - i høj grad drevet
af lokale initiativrige kræfter. Den strategisk-fy-
siske udviklingsplan skal være med til at sætte
yderligere skub i den udvikling og samtidig
styrke det lokale ø-samfund. Derfor skal den
strategisk-fysiske udviklingsplan forankres i lokal-
samfundet og sikres et bredt ejerskab, så lokale
kræfter fortsat er drivkræfterne bag udviklingen.
Den strategisk-fysiske
udviklingsplan for Aarø
skal sætte retningen for:
En bæredygtig og attraktiv vækst og
udvikling af Aarø som helårsturisme-
destination, der tiltrækker gæster året
rundt.
Hvordan klimaløsninger kan skabe re-
kreativ og turismemæssig værdi.
Et fysisk kvalitetsløft af Aarø by og havn,
inkl. en forbedret rekreativ infrastruktur
og grøn mobilitet med henblik på at
øge det økonomiske incitament til at
investere i Aarø og skabe flere helårsar-
bejdspladser.
Udvidet overnatningskapacitet og ud-
vikling af konkrete steder, der har væ-
sentlig værdi og potentiale.
Samspillet med fastlandet/Aarøsund og
de potentialer, der ligger i at styrke sam-
menhængen.
OVERSIGTSKORT
Aarø er placeret i Lillebælt i Sønderjylland. Med
kort afstand til fastlandet, flere sønderjyske byer
og Tyskland er markedsgrundlaget for Aarø stort.
Strategisk-fysisk udviklingsplan
Aarø
|
9
Haderslev Kommune - bilag 1
208
L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2771099_0012.png
INTRODUKTION
STRATEGISK-FYSISK UDVIKLINGSPLAN
En strategisk-fysisk udviklingsplan sætter en fæl-
les retning, der skal understøtte en positiv udvik-
ling indenfor et geografisk afgrænset område.
Planen skal omsætte visioner og mål til strategi-
ske indsatser samt konkrete fysiske og organisa-
toriske tiltag. Som et styringsredskab er planen
med til at prioritere tiltag gennem åbningstræk
og hermed synliggøre hvilke investeringer, der
bør tilsigtes for at sikre den ønskede udvikling.
En strategisk-fysisk udviklingsplan placerer sig
mellem kommuneplanen og lokalplaner, men er
ikke en del af det danske plansystem. Den er til
gengæld både strategisk og mere konkret/fysisk.
Udviklingsplanen kan pege ind i kommunens
videre turismeudvikling gennem planstrategier
og kommuneplaner, og danne grundlag for ud-
arbejdelse af lokalplaner i kraft af konkrete areal-
udpegninger og disponeringer.
tag, der i sidste ende skal være med til at opfylde
målsætningen for øens udvikling.
Den fastsatte tidshorisont til 2030 skal være med
til at sikre, at prioriterede tiltag, som åbningstræk,
igangsættes, så ambitionerne bliver indfriet, og
målsætninger nået. Tidshorisonten er dermed et
udtryk for et konkret målbart pejlemærke.
Samtidig er den strategisk-fysiske udviklings-
plan, i kraft af sit strategiske sigte, en dynamisk
plan, der er robust overfor fremtidige situationer
på øen. Den vil derfor løbende kunne videreud-
vikles og opdateres, så den imødekommer og
afspejler de aktuelle behov med nye tiltag og in-
vesteringer.
GRUNDLAG
Kortlægningen og analysen i den strategisk-fy-
siske udviklingsplan for Aarø er tilvejebragt gen-
nem dataindsamling af både kvalitativ og kvan-
titativ karakter. Kvantitativt data og digitale kort
er sammenholdt med kvalitative data, der er ind-
hentet gennem besigtigelser, interviews og ind-
dragende processer. Desuden er der foretaget
analyse af udviklingstendenser og efterspørgsler
i markedet. Endelig danner flere strategier, pla-
ner, rapporter og baggrundsdokumenter grund-
lag for kortlægningen og analysen.
STRATEGISK-FYSISK UDVIKLINGS-
PLAN, AARØ
Den strategisk-fysiske udviklingsplan for Aarø
udtrykker en fælles ambition om udvikling af
øen frem mod 2030. Visionen underbygges af
seks udviklingsprincipper der sammen med vi-
sionen danner afsættet for fem strategiske ind-
satsområder. Disse konkretiseres i en række til-
Strategier, planer, rapporter og baggrundsdokumenter
NATIONALT
National strategi for bæredygtig
vækst i turisme, Erhvervs-
ministeriet, 2022
Fremsyn, Udsyn, Hensyn, Dansk
Kyst- og Naturturisme, 2022
Ø-Havnen: En havnerapport for
småøerne, LAG småøerne, 2021
KOMMUNE
Haderslev Kommuneplan,
2021 - 2033
Erhverv i vækst, Erhvervspolitik,
Haderslev Kommune, 2023 - 2026
Natura 2000-plan 2016 - 2021,
Miljø- og Fødevareministeriet,
Naturstyrelsen, 2016
AARØ
Aarø Visionsplan, 2022
Lavbundsprojekt for Aarø,
Naturstyrelsen Sønderjylland, 2019
Forprojekt for Aarø Havn
10
|
Aarø
Strategisk-fysisk udviklingsplan
Haderslev Kommune - bilag 1
209
L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2771099_0013.png
MÅLSÆTNINGER
FYSISKE
TILTAG
E
INDSATSOM
GISK
TE
DE
RA
R
T
S
LINGSPRINCIP
PE
VIK
R
UD
VISION
Strategisk-fysisk udviklingsplan
Aarø
|
11
Haderslev Kommune - bilag 1
210
L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2771099_0014.png
INTRODUKTION
ORGANISATION OG PROCES
Udviklingsplanen er organiseret gennem en sty-
regruppe, en arbejdsgruppe og en projektgrup-
pe. Styregruppen er repræsenteret med Hader-
slev Kommune, Dansk Kyst- og Naturturisme,
Destination Sønderjylland, Haderslev Erhvervs-
råd og Aarø beboerforening.
PROCES,
KORTLÆGNING OG ANALYSE
Kortlægning og analysearbejdet er forløbet fra
oktober 2022 til januar 2023. I processen har der
været afholdt møder i de forskellige organisa-
toriske lag. I november 2022 blev der afholdt to
dages inddragelse på Aarø. Inddragelsen blev
gennemført med 1:1 interview af kerneaktører,
ø-vandringer med interessentgrupper og repræ-
sentanter fra kommunens forvaltninger samt et
åbent borgermøde.
Styregruppen for den strategisk-
fysiske udviklingsplan for Aarø:
Lene Lindberg Markussen
Afdelingsleder af Plan, Haderslev Kommune
Kasper Mikaelsen
Afdelingsleder i Trafik, anlæg og ejendomme,
Haderslev Kommune
Svend Aage Hansen
Udpeget repræsentant for Aarø Beboerforening
Jacob Knudsen
Bestyrelsesmedlem, Haderslev Erhvervsråd
Karsten Justesen
Direktør, Destination Sønderjylland
Maria Aaen
Projektchef, Dansk Kyst- og Naturturisme
12
|
Aarø
Strategisk-fysisk udviklingsplan
Haderslev Kommune - bilag 1
211
L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2771099_0015.png
MØDEAKTIVITETER
MASKINRUMMET
INDDRAGELSE
Arbejdsgruppe
Kerneaktører
PROCES
Okt.
KORTLÆGNING
OPSTARTSMØDE
Nov.
STYREGRUPPE-
MØDE I
Dec.
Jan.
STYREGRUPPE-
MØDE II
LEVERANCE I
Feb.
AARØ-ON-SITE:
UDVIKLING
DETAILPLANLÆGNING
Mar.
STYREGRUPPE-
MØDE III
Apr.
AARØ-ON-SITE:
KVALIFICERIING
STYREGRUPPE-
MØDE IIII
Maj
FÆRDIG SFU
Jun.
Strategisk-fysisk udviklingsplan
Aarø
|
13
Haderslev Kommune - bilag 1
LØBENDE DIALOG MED BORGERE OG AKTØRER
212
AARØ-ON-SITE:
OPLEVELSEN
AF AARØ
A N A LY S E
L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2771099_0016.png
Bosætning
flexboliger/helårsboliger
7/114
fritids- og sommerhuse
87
Demografi
fastboende
77% er over 50 år
138
færre beboere i 2020
end i 2000
30%
**
Tursime
2022
80.000
turister om året*
2011
flere fodgængere med
færgen i højsæson
48%
5000
2022
fodgængere med færgen
dagligt i højsæson
3000
4000
599
2011
flere biler med
færgen i højsæson
27%
2000
Overnatningskapacitet
ul aug sep okt nov dec
1000
35000
30000
25000
20000
15000
10000
5000
jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec
B&B + VANDREHJEM
50
Z
CAMPINGPLADSEN
400
Z
Z
200
HAVNEN
aug sep okt nov dec
overnatninger om året*
35.000
0
jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec
650
ENG
SKOV
OVERDREV
STRANDENG
2017 2018 2019 2020 2021 2022
Haderslev Kommune - bilag 1
120000
213
L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2771099_0017.png
INTRODUKTION
KORTLÆGNING OG ANALYSE
Diagrammerne på modstående side er et udsnit
af det bilag, som udgør grundlaget for den stra-
tegisk-fysiske udviklingsplan for Aarø. Dataene
giver et godt indblik i hvilke udfordringer øen
døjer med, men også hvilke potentialer, der kan
videreudvikles. Ved at bygge videre på disse po-
tentialer, kan der skabes bedre forudsætninger
for bosætning samtidigt med, at øen styrkes som
turismedestination – noget der vil bidrage til at
skabe et ø-samfund i balance.
Der er 138 fastboere på Aarø, men befolkningstal-
let er faldende, og der er 30% færre beboere end i
år 2000. Børnefamilierne flytter fra øen og alders-
gennemsnittet stiger. 77% af befolkningen er i
dag over 50 år. I tillæg er antal sommerhuse højt
i forhold til antal fastboere, og siden 2013 er der
sket en forøgelse af antal sommerhuse på 40%.
Samtidigt er turismetrykket markant i højsæso-
nen, og kapaciteten på øen svarer ikke til antallet
af besøgende. Dog er der er en god færgeforbin-
delse mellem Aarø og fastlandet, og turen tager
blot 7-8 min og går en gang i timen. Antallet af
gående med færgen er steget 48%, mens antal-
let af bilister er steget med 27% de sidste 10 år.
Særligt Aarø’s lokale fødevareproduktion er i ud-
vikling, og der er god mulighed for at spise ude i
højsæsonen. Derimod oplever øens virksomhe-
der vanskeligheder i lavsæsonen, hvor deres for-
retningsgrundlag indsnævres væsentligt. Dette
forstærkes af manglende udbud og variation af
overnatningsmuligheder. I dag har øen ca. 650
sengepladser hvoraf 400 udgøres af camping-
pladsen og 200 i lystbådehavnen.
Maj 2023
KORTLÆGNING OG ANALYSE
Læs meget mere om analyserne bag denne plan i
bilagspublikationen 'Aarø strategisk-fysisk ud-
viklingsplan - Kortlægning
og Analyse'.
AARØ
STRATEGISK-FYSISK
UDVIKLINGSPLAN
Kortlægning og analyse
BILAG
Strategisk-fysisk udviklingsplan
Aarø
|
15
Haderslev Kommune - bilag 1
214
L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2771099_0018.png
16
|
Aarø
Strategisk-fysisk udviklingsplan
Haderslev Kommune - bilag 1
215
L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2771099_0019.png
VISIONEN
Strategisk-fysisk udviklingsplan
Aarø
|
17
Haderslev Kommune - bilag 1
216
L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2771099_0020.png
VISIONEN
AARØ – DANSK Ø MED GIGANTISK
KLIMA- OG NATURPOTENTIALE
Langt tilbage i tid var udformningen af Aarø ikke
det, som man oplever i dag. Store områder af
den nordlige del af Aarø blev i 1940 stiftet som
et indvindingslav, hvor man drænende vand fra
vådområderne og pumpede vandet ud i havet,
og derved fik landbrugsarealer, der kunne drif-
tes. Men allerede i 1864 blev der etableret et
øst-vestgående dige på den nordlige del af øen
for at beskytte mod oversvømmelser. Før alle dis-
se store anstrengelser for at beskytte sig mod ha-
vet samt dræne og skabe landbrugsarealer, der
skulle brødføde folket, viser gamle kort at områ-
det var et delta med store våd- og brakvandsom-
råder i direkte kontakt med havet. Et område der
har rummet en mangfoldig og varieret natur.
Naturstyrelsen, som er ansvarlig myndighed,
har de seneste år arbejdet for at realisere et kli-
ma-lavbundsprojekt.
Projektets
overordnede
formål er en reduktion af udledning af drivhus-
gasser fra kulstofrige lavbundsjorder ved ophør
af dyrkning og sløjfning af dræn og grøfter, hvor-
efter der vil være naturlige hydrauliske forhold i
projektområdet. De iltfattige forhold betyder, at
nedbrydningen af tørv forhindres eller forsinkes,
hvormed der frigives mindre eller ingen CO
2
. Pro-
jektet bidrager til at fremme naturens kvalitet,
sammenhæng og robusthed, ved at understøtte
og forbedre §3-områder omkring projektområ-
det.
Det vil sige at et klima-lavbundsprojekt på Aarø
er et konkret tiltag til at reducere udledningen
af CO₂. Ved at lægge landbrugsarealer på Aarø
tilbage til natur, som det var oprindeligt, vil der
potentielt være en reduktion af CO₂-udledning
Samlet skabes unik natur, som et aktivt og re-
kreativt klimatilpasningstiltag. Aarø bliver svaret
på og konkretisering af klimatilpasning og biodi-
versitet. Kriser som resten af samfundet kæmper
intensivt med at finde løsninger på. Aarø får et
DNA, som har potentialet til både branding, in-
spiration og store oplevelser for skolebørn og na-
turelskere, samt for beboerne på Aarø, en dansk
ø, der vil udskille sig ved at skabe en nutid, som
viser hvordan vi sikrer en bedre fremtid for kom-
mende generationer.
Et samlet projekt, der leverer konkrete miljø-
mæssige og bæredygtige tiltag til gavn for Aarø,
Haderslev Kommunes og Danmarks CO₂-regn-
skab, men ligeledes en unik mulighed for at in-
formere og inspirere til, hvordan man viser hand-
ling overfor de store klimaforandringer - her ved
reduktion af CO₂-udledningerne.
Et sådant klima-lavbundsprojekt bliver samtidigt
en oase for naturen. Fra det i dag er landbrugsa-
realer i omdrift og intensiv dræning af området,
vil det blive et naturlandskab, der rummer om-
fattende økosystemer og biotoper, der bl.a. bliver
grundlag for et rigt fugleliv, en god fuglelokalitet
for trækfugle, rastende fugle og ynglefugle.
fra dette område, hvor det i dag udleder omkring
3.600 ton CO₂ til det - efter realisering af et Klima-
lavbundsprojekt - vil være omkring 500 ton CO₂.
Altså en markant CO₂ reduktion. Hertil kommer
ligeledes reduktion af kvælstofudledning til ha-
vet, altså endnu en stor miljømæssig gevinst for
havmiljøet omkring Aarø.
18
|
Aarø
Strategisk-fysisk udviklingsplan
Haderslev Kommune - bilag 1
217
L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2771099_0021.png
HISTORISK KORT
Aarø 1877-1920, 1:25.000
(Indeholder data fra Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastruktur, His-
toriske Baggrundskort, januar 2023)
Strategisk-fysisk udviklingsplan
Aarø
|
19
Haderslev Kommune - bilag 1
218
L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2771099_0022.png
VISIONEN
BÆREDYGTIG UDVIKLING AF AARØ
Aarø har, som mange andre danske småøer,
gennemgået store forandringer. Fra at være et
ø-samfund, der erhvervede sig af fiskeri og land-
brug, er øen i dag en betydelig turistdestination i
højsæsonen. Øens levevilkår har således ændret
sig, og Aarø skal finde en ny balance for at sikre
en bæredygtig udvikling.
Den øgede turisme på de danske småøer har i lø-
bet af de seneste år taget fart. Tiltrækningskraften
i turismesammenhænge er stor, og småøerne er
blevet et unikt brand i den danske kyst- og natur-
turisme. Det opleves at småøerne mangler kapa-
citet til at imødekomme den høje efterspørgsel,
og særligt øernes potentiale for at tilgodese den
øgede efterspørgsel efter bæredygtighed, grøn-
ne overnatningsformer, miljøvenlig transport mv.
Et øget udbud af grønne overnatningssteder,
miljøvenlige transportmuligheder og oplevelser
i naturen, der samlet set retter sig mod hele året,
er derfor en forudsætning for at tiltrække turister
med højt forbrug, der kan bidrage til at skabe
økonomisk aktivitet og herigennem sikre øens
levevilkår og bæredygtige udvikling.
Naturen er oftest småøernes trækplaster. På
Aarø er det dog ikke alene et trækplaster – det er
Væksten i turismen skal ske balanceret, og ud-
viklingen skal være til glæde for såvel turisterne
som beboerne - og understøtte den sociale bæ-
redygtighed. Det indebærer, at den markante
naturomdannelse, der er udviklingsgrundlaget,
sker i samarbejde med det stærke og initiativri-
ge ø-samfund. Den lokale opbakning er derfor
en forudsætning for den samlede bæredygtige
udvikling af Aarø.
øens udviklingsgrundlag. For på trods af, at øen
i dag består af store dele drænet landbrugsland,
der besøges af velkendte kunde- og målgrup-
per for småøerne, forberedes den flade ø til et
større naturgenopretningsprojekt med klimatil-
pasning. Omdannelsen vil øge naturomfanget
og naturkvaliteten markant. Det vil gavne den
miljømæssige bæredygtighed og samtidig dan-
ne grundlag for tiltrækning af andre målgrup-
per, der vil udvide turistsæsonen samt medføre
et øget forbrug med økonomisk vækst og øget
helårsbeskæftigelse til følge. Den økonomiske
bæredygtighed vil således være en afledt effekt
af en øget turisme. Samtidig vil det medføre, at
bosætning på øen bliver mere attraktiv og her-
igennem en mulighed for at vende den demo-
grafiske udvikling på øen.
Bæredygtige og miljørigtige hensyn på
seneste og næste ferie
40%
34%
23%
38%
35%
25%
15%
Seneste ferie
Næste ferie
I alt
Tyskland
Sverige
Holland
Norge
Jf. Visit Denmark
21%
22%
22%
20
|
Aarø
Strategisk-fysisk udviklingsplan
Haderslev Kommune - bilag 1
219
L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2771099_0023.png
AARØ NATURØ
EN BÆREDYGTIG Ø I SÆRKLASSE
Aarø skal være en naturø i særklasse.
Den unikke kystnære natur skal være Aarøs vartegn
og trækplaster som fremtrædende ø-landskab med
markante og særegne oplevelser hele året rundt. Naturen
skal være løftestang for udviklingen af Aarø mod et
ø-samfund i balance til gavn for beboere, erhvervsaktører
og turister.
VISION 2030
Strategisk-fysisk udviklingsplan
Aarø
|
21
Haderslev Kommune - bilag 1
220
L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2771099_0024.png
Foto: Labland
22
|
Aarø
Strategisk-fysisk udviklingsplan
Haderslev Kommune - bilag 1
221
L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2771099_0025.png
FREMTIDSBILLEDET
Naturen er Aarøs potentiale. Store monokulturelle områder med
landbrugsjorde centralt på øen skal genoprettes til den natur,
som oprindelig var. Naturlige processer skal igen indfinde sig
og skabe varige forandringer over tid, der både gør indtryk og
sætter aftryk. Fortællingen om Aarø skal være entydig - en naturø i
særklasse med markante og særegne naturoplevelser.
Beskyttet
natur
36%
Potentielt
beskyttet natur
72%
Strategisk-fysisk udviklingsplan
Aarø
|
23
Haderslev Kommune - bilag 1
222
L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2771099_0026.png
PLANENS STRUKTUR
Den strategisk-fysiske udviklingsplan opbygges efter nedenstående struktur, der illustrerer, at
visionen underbygges af seks udviklingsprincipper, der sammen med visionen danner afsættet for
fem strategiske indsatsområder. Indsatsområder, der konkretiseres i en række tiltag, som skal være
med til at opfylde målsætningen for øens udvikling.
Udviklingsprincipper
VISION 2030
KONCENTRÉR
UDVIKLINGEN
BESKYT OG
BENYT
ØG
KVALITETEN
STYRK LOKALE
SÆRKENDER
TÆNK I ALLE
SÆSONER
SAMMENTÆNK
INVESTERINGER
Strategiske indsatsområder
1
2
3
4
5
INDSATS
LANDSKAB I
FORANDRING
INDSATS
GRØN OG BLÅ
MOBILITET
INDSATS
OVERNATNING
I SÆRKLASSE
INDSATS
FORTÆLLINGER
I Ø-LANDSKABET
INDSATS
RAMMER FOR
NYE ERHVERV
Tiltag
TILTAG
1.
Etablering af rekre-
ativt naturområde
ifm. omdannelse
af monokulturelt
landbrug
TILTAG
4.
Bilfri turisme og
skiltning
5.
Sammenhængen-
de oplevelsesrige
ø-stier
TILTAG
8.
Aarø shelteret -
nænsom naturnær
overnatning
9.
Naturlejrskole
10.
Natursommer-
huset
11.
Nyt feriecenter m.
naturnære over-
natningstypologier
12.
Udvidelse og nye
campingtypologier
13.
Transformation
af eksisterende
bygningsmasse til
overnatning
TILTAG
14.
Pejlemærker i
landskabet
15.
Naturlig integreret
formidling
16.
Nyt naturformid-
lingscenter
TILTAG
17.
Aarøs nye havne-
huse og knude-
punkt
18.
Liv i fiskehusene
19.
Bosætning som
grundlag for er-
hverv
20.
Lokal råvare- og
mikroproduktion
21.
Service med
dagligvareindkøb
22.
Nye faciliteter for
midlertidighed
23.
Aarøs erhvervs-
fællesskab
2.
Naturkræfter som
naturlig forvand-
ling af Store og
Lille Korsø
3.
Fornyet fugleliv i
kraft af naturgen-
opretning
6.
Forbedrede sti-
strukturer på fast-
landet
7.
Udvidelse af
kapaciteten i hav-
nen
Målsætninger
FLERE BEBOERE
I
2030
skal aarø have
166 indbyggere hvilket
svarer til en forøgelse
på 20%. I dag har øen
138 indbyggere.
FLERE TURISME-
VIRKSOMHEDER
I
2027
skal aarø have
8 primære og 8 se-
kundære aktører.
I
2030
skal Aarø have
10 primære og 10 se-
kundære aktører. I dag
har øen 6 primære og 6
sekundære aktører.
BEDRE SÆSON-
FORDELING
I
2027
skal aarø have en
sommerfaktor på 47,5.
I
2030
skal aarø have en
sommerfaktor på 45. I
dag har øen en som-
merfaktor på 50,3.
BÆREDYGTIG OG
BILFRI Ø
I
2027
skal aarø have en
bilfaktor på 27.
I
2030
skal aarø have en
bilfaktor på 25. I dag har
øen en bilfaktor på 29,6.
FLERE OVERNAT-
NINGSTILBUD
I
2027
skal aarø have 1
større overnatningsst-
ed. I dag har øen ingen.
I
2030
skal øen have 22
udlejningshuse. I dag
har øen 12.
Haderslev Kommune - bilag 1
223
L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2771099_0027.png
UDVIKLINGSPRINCIPPER
De seks udviklingsprincipper er udviklet af Dansk Kyst- og Naturturisme.
De er retningsgivende for en bæredygtig udvikling og udgør, sammen med
visionen, grundlaget for udviklingen af Aarø.
KONCENTRER UDVIKLINGEN
Stedbundne potentialer er omdrejningspunktet for opbygning af stærke desti-
nationer. Fokusér og koncentrér udviklingen på udvalgte steder og skab kritisk
masse gennem udbygning og geografisk samling af overnatningskapacitet, op-
levelser og servicefunktioner. Det værner om den uberørte natur samt styrker lo-
kal værdiskabelse og forretningsgrundlag.
BESKYT OG BENYT
De unikke naturkvaliteter omkring kysten og det øvrige land skal bevares og be-
skyttes, samtidig med at naturen er tilgængelig. Styrk muligheden for at bruge
naturen og dens mangfoldige kvaliteter - både roligt og aktivt.
ØG KVALITETEN
Øg kvaliteten hele vejen rundt - i bymiljøer, ved at styrke oplevelser og services
samt ved et kvalitetsløft af overnatningssteder. Det skal være med til at øge for-
bruget og oplevelsesværdien for gæsterne - og samtidig give levende og attrakti-
ve lokalsamfund for borgerne.
STYRK LOKALE SÆRKENDER
Styrk de lokale særkender og differentiér produktet fra sted til sted. Variér over-
natningstilbud og oplevelsesprodukter med udgangspunkt i lokale potentialer
og muligheder. Skab anledning til at besøge flere steder og lyst til at komme til-
bage.
TÆNK I FLERE SÆSONER
Tænk i differentierede oplevelsesmuligheder og produkter. Det samme sted og
de samme faciliteter skal anvendes i flere sæsoner og til forskellige målgrupper.
Det skaber et stærkere forretningsmæssigt grundlag og en bedre anvendelse af
ressourcer.
SAMMENTÆNK INVESTERINGER
Sammentænk investeringer, så offentlige og private midler går hånd i hånd, og
at investeringerne kommer både borgere og turister til gavn. Myndighederne kan
gå forrest ved at prioritere og investere i udvalgte områder. Det skaber sikkerhed
og retning for de private investeringer - og får snebolden til at rulle.
Jf. Handlingsplan for Dansk Kyst & Naturturisme 2022
Strategisk-fysisk udviklingsplan
Aarø
|
25
Haderslev Kommune - bilag 1
224
L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2771099_0028.png
Foto: Haderslev Kommune
VISIONEN
STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER
De fem strategiske indsatsområder er rammesættende for ud-
viklingen af Aarø. Indenfor hvert indsatsområde følger en række
tiltag, der omsætter strategien til konkrete projekter.
26
|
Aarø
Strategisk-fysisk udviklingsplan
Haderslev Kommune - bilag 1
225
L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2771099_0029.png
1
LANDSKAB I FORANDRING
Aarø skal profilere naturen som øens vartegn og trækplaster både gennem iscenesættelse af den eksisterende
natur og med den betydelige naturgenopretning. Naturlige processer skal i højere grad danne et landskab, der
er i forandring, og som gavner biodiversiteten og klimaet. Desuden styrker dette den rekreative værdi for både
turister og beboere ved at øge muligheden for at kunne opleve naturen og således skabe rammer for gode na-
turoplevelser. Forandringerne i landskabet skal understøttes og være grundlaget for øget gennemslagskraft og
positionering af Aarø som reason-to-go destination.
2
GRØN OG BLÅ MOBILITET
Sammenhænge til omkringliggende rekreativ infrastruktur og øget tilgængelighed til offentlig transport skal
styrke bæredygtige adgangforhold til Aarø. Et fokus på udvidet kapacitet til blå og grønne mobilitetsformer skal
minimere aftrykket af motoriserede køretøjer på øen. Sammen med en øget adgang til naturen på øen skal
indsatsen samlet set styrke Aarøs profil som en bæredygtig naturø.
3
OVERNATNING I SÆRKLASSE
Kapacitetsudviklingen af overnatning skal ske med afsæt i Aarøs potentiale - naturen - og samtidig opfylde
turisternes stigende ønske om bæredygtige overnatningsformer. Kapaciteten skal øges ved transformation af
eksisterende bygninger, en koncentration indenfor eksisterende arealudpegninger og enkelte nye udpegninger,
der skal tilbyde nye former for nænsom naturnær overnatning i særklasse. Udvidelsen skal ske i balance med
Aarøs rumlighed.
4
MARKANTE FORTÆLLINGER
En samlet fortælling om markante natur- og kulturfortællinger på Aarø skal øge oplevelsesværdien og
fremme viden. Tiltag i landskabet med tilknyttede rekreative faciliteter og et sammenhængende stinetværk med
en høj grad af tilgængelighed skal sammen med forskellige formidlingsformer, der understøtter landskabet i
forandring, få flere til at bruge og opleve naturen og kulturen hele året rundt.
5
RAMMER FOR NY ERHVERV
Erhvervsudviklingen på Aarø skal styrkes ved at øge synergi på tværs af erhvervsaktører, etablere tidssvarende
faciliteter, sikre produktion af produkter samt tilbyde services, der understøtter Aarøs vartegn som naturø. Det
skal skabe gunstige forhold for erhvervsaktørerne og medvirke til en øget helårsbeskæftigelse og øget bosætning
- med øget varieret demografi til følge. Udviklingen af erhvervet skal ske med afsæt i øens ressourcer og med
kommercielle tiltag, der koncentreres ved havnen, som skal agere knudepunkt og modtager, der profilerer Aarø
som naturø.
Strategisk-fysisk udviklingsplan
Aarø
|
27
Haderslev Kommune - bilag 1
226
L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2771099_0030.png
Haderslev Kommune - bilag 1
227
L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2771099_0031.png
TILTAGSKATALOG
Strategisk-fysisk udviklingsplan
Aarø
|
29
Haderslev Kommune - bilag 1
228
L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2771099_0032.png
TILTAGSKATALOG OVERSIGT
TILTAG
INDSATS 1
LANDSKAB I
FORANDRING
1.
2.
3.
Etablering af rekreativt naturområde
ifm. omdannelse af monokulturelt landbrug
Naturkræfter som naturlig forvandling af
Store og Lille Korsø
Fornyet fugleliv i kraft af naturgenopretning
TILTAG
INDSATS 2
GRØN OG BLÅ
MOBILITET
4.
5.
6.
7.
Bilfri turisme og skiltning
Sammenhængende oplevelsesrige ø-stier
Forbedrede stistrukturer på fastlandet
Udvidelse af kapaciteten i havnen
TILTAG
8.
Aarø shelteret - nænsom naturnær overnatning
Naturlejrskole
Natursommerhuset
Nyt feriecenter med naturnære overnatningstypologier
Udvidelse og nye campingtypologier
Transformation af eksisterende bygningsmasse
til overnatning
INDSATS 3
OVERNATNING I
SÆRKLASSE
9.
10.
11
12.
13.
TILTAG
STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER
14.
Pejlemærker i landskabet
Naturlig integreret formidling
Nyt naturformidlingscenter
INDSATS 4
FORTÆLLINGER I
Ø-LANDSKABET
15.
16.
TILTAG
17.
Aarøs nye havnehuse og knudepunkt
Liv i fiskehusene
Bosætning som grundlag for erhverv
Service med dagligvareindkøb
INDSATS 5
18.
19.
TILTAG
RAMMER FOR
NYE ERHVERV
20.
Lokal råvare- og mikroproduktion
21.
22.
Nye faciliteter for midlertidighed
23.
Aarøs erhvervsfællesskab
Haderslev Kommune - bilag 1
229
L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2771099_0033.png
TILTAGSKATALOG
OPSLAGSVÆRK
Tiltagskataloget har til formål at udfolde de 23
tiltag, som udviklingsplanen udpeger og som er
en specificering af planens fem indsatsområder.
Tiltagene danner rygrad for projektets strategiske
og fysiske indsatser og udgør dermed grundla-
get for forslagsstillingen i de tre detailplaner samt
rækkefølgeplanerne. Tiltagskataloget beskriver
samtlige tiltag og fremhæver de aspekter, der er
væsentlige at have fokus på, i det videre arbejde
med udviklingsplanen.
Tiltagskataloget fungerer således som et opslags-
værk med supplerende viden, der underbygger
de valg der er truffet i de tre detailplaner, men gi-
ver også et billede af udviklingsplanens samlede
strategiske indsats.
Strategisk-fysisk udviklingsplan
Aarø
|
31
Haderslev Kommune - bilag 1
230
L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2771099_0034.png
1
1. LANDSKAB I FORANDRING
REKREATIVT NATUROMRÅDE
primære interesse vil være oplevelser i de unikke
og mangfoldige naturområder og især fuglelivet,
der vil komme.
I forbindelse med etableringen af klima-lav-
bundsprojektet er det vigtigt, at der fokuseres på
at etablere tilstrækkelig rekreativ infrastruktur,
der sikrer adgang til samt formidling af projektet.
I forbindelse med det efterfølgende salg af jorden
skal der sikres offentlig adgang til området.
Naturstyrelsens klima-lavbundsprojekt bliver en
vigitg del i visionen om Aarø som natur-ø men
ikke et afgørende element for at planen kan
lykkes. Klima-lavbundsprojektet vil medføre, at
arealet af beskyttet natur på øen fordobles. Dette
betyder at Aarø bliver en unik ø-destination da
andelen af beskyttet natur vil udgøre 72% af øens
areal. Klima-lavbundsprojektet vil føre Aarøs land-
skab tilbage til det udtryk som øen havde før den
blev inddæmmet med diger, drænet og dyrket
som landbrugsjord, hvilket vil give langt bedre
forudsætninger for øens biodiversitet. Ydermere
vil projektet give øen helt nye rekreative mulig-
heder og disse nye forudsætninger kan medføre,
at der tiltrækkes en række nye målgrupper, hvis
EGÅ ENGSØ
Lignende lavbundsprojekt, som blev etableret i
2006 ved stop af kunstig dræning.
Aarhusinside,
foto: Christina Hazelden
Fotokreditering
32
|
Aarø
Strategisk-fysisk udviklingsplan
Haderslev Kommune - bilag 1
231
L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2771099_0035.png
2
1. LANDSKAB I FORANDRING
NATURKRÆFTER SOM FORVANDLING
Dette betyder at Korsø over tid vil ændre karakter og
i højere grad domineres af saltvand - en cyklus der er
typisk for denne naturtype.
Visionen for Aarø er, at naturen skal få plads og lov
til at være i centrum for øens udvikling. Derfor er det
også vigtigt at acceptere og dyrke de forandringer
som naturen selv afstedkommer frem for at bremse
dem. De skal altså ses som en mulighed for udvikling
fremfor en trussel. Dette skal givetvis gøres med hen-
syn da øens økonomiske værdier såsom bygninger
og infrastruktur samtidigt skal sikres løbende, hvis/
når det bliver nødvendigt.
Aarø’s landskab er under forandring og på en måde
har det altid været sådan. Aarø Kalv ændrer sig kon-
stant og øen ser, grundet dræning og landbrugsdrif-
ten, væsentlig anderledes ud i dag end den gjorde for
bare 100 år siden. I mellemtiden er der også tilkom-
met andre parametre såsom havvandsstigninger
samt flere og hyppigere stormfloder. Dette betyder at
øens kystlandskab og derved nogle af øens naturom-
råder vil ændre sig over de kommende år.
Den mest åbenlyse indvirken kan i dag findes på
øens sydvestlige spids, hvor havet til tider udfordrer
kystlandskabet og lige så stille skaber vej ind til Korsø
ved at lave et gennembrud af stranden mellem havet
og Korsø.
KORSØ ÆNDRER KARAKTER OVER TID
Havet skaber lige så stille vej ind til Korsø ved at
gennembryde stranden mellem havet og Korsø
Strategisk-fysisk udviklingsplan
Aarø
|
33
Haderslev Kommune - bilag 1
232
Foto: Labland
L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2771099_0036.png
3
1. LANDSKAB I FORANDRING
FORNYET FUGLELIV
Naturen på Aarø skal have mere plads, ikke
mindst i forlængelse af at Naturstyrelsen etable-
rer deres klima-lavbundsprojekt. Aarø er allerede
i dag beliggende i et Natura 2000 område, hvor
udpegningsgrundlaget i høj grad omhandler
øens fugleliv. Diversiteten og omfanget af fug-
lelivet vil fremadrettet kun forstærkes i forlæn-
gelse af, at naturområderne udvides. Dette skal
både respekteres og dyrkes. Flora og fauna på
øen skal beskyttes ved at alle stiforbindelser og
anlæg placeres i periferien af øens naturområ-
der. Således fastholdes muligheden for at opleve
naturen og fuglelivet, men med mindst mulige
forstyrrelser. Derudover bør der etableres flere og
bedre muligheder for at facilitere og moderere
oplevelsen af fuglelivet på øen. Dette kan opnås
ved observationsskjul, opgradering af det eksiste-
rende fugletårn samt bedre information omkring
fuglelivet på øen.
FORNYET FUGLELIV
Et af Fugleværnsfondens reservater, der har fået
nye og populære observationsskjul.
Steffen Stamp for Realdania
Fotokreditering
34
|
Aarø
Strategisk-fysisk udviklingsplan
Haderslev Kommune - bilag 1
233
L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
Strategisk-fysisk udviklingsplan
Aarø
|
35
Haderslev Kommune - bilag 1
234
L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2771099_0038.png
4
2. GRØN OG BLÅ MOBILITET
BILFRI TURISME
Data fra Aarø-færgen viser en tendens; at der er
kommet flere og flere biler med over på øen de
sidste år. Øens infrastruktur egner sig ikke til en
høj trafikal belastning og det øgede antal biler
udgør derfor en gene for øens beboere. Samtidig
betyder den begrænsede infrastruktur i form af
smalle veje og korte afstande, at bilen egner sig
dårligt som transportmiddel rundt på øen. Der-
udover passer bilen ikke ind i visionen om Aarø
som en bæredygtig naturø. Det er derfor vigtigt,
at der fokuseres på tiltag, der kan nedbringe an-
tallet af biler på øen samtidig med, at det stadig
er nemt at komme rundt og dermed attraktivt
for turister at besøge øen. Disse tiltag skal starte
i Årøsund, hvor der etableres bedre muligheder
for parkering og kommunikeres at besøgende
bør lade bilen stå medmindre den er strengt
nødvendig. Det skal også fremgå tydeligt hvilke
alternativer der er til færdsel rundt på øen. Der-
udover skal der generelt arbejdes med at højne
incitamentet for at efterlade bilen på fastlandet,
herunder kan færgeafgange og priser undersø-
ges.. For at sikre fremkommeligheden på øen er
det også vigtigt, at der oprettes alternative tilbud
til besøgende, hvilket kan være cykler, trækvog-
ne, golfbiler mm. der kan lejes af besøgende.
CYKELUDLEJNING
Cykeludlejning kan finde sted på havnen, så man
kan komme rundt på hele øen direkte fra færgen.
Foto: Limfjordsmuseet
Fotokreditering
36
|
Aarø
Strategisk-fysisk udviklingsplan
Haderslev Kommune - bilag 1
235
L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2771099_0039.png
5
2. GRØN OG BLÅ MOBILITET
OPLEVELSESRIGE Ø-STIER
og således kan fokusere på at skabe bedre oplevelser
med rekreative kvaliteter for både beboere og besø-
gende.
Det foreslås at certificere stierne, hvor det er muligt,
med Dansk Vandrelaugs kvalitetssti-mærkning, som
sikrer en høj kvalitet og oplevelsesværdi for de van-
drende, og er noget tursiter er begyndt at rejse efter. I
mærkningen findes der bl.a. vandre, familie, komfort
og natur stier - alle sammen kategorier, der potentielt
kan repræsenteres på Aarø.
Aarø har som destination en række iboende kvalite-
ter, herunder to unikke naturområder, Korsø og Aarø
Kalv. Øens store udfordring er, at disse kvaliteter er
utilgængelige for besøgende og derfor kræves en
indsats for at øen kan opleves fra sin bedste side. Der
findes flere tiltag på øen, der efterstræber at skabe
en bedre og mere gennemskuelig struktur for et sti-
netværk på øen. Udfordringen med disse tiltag er, at
de fleste ruter, på trods af formidling og wayfinding,
tilbagelægges på veje. Dette fremmer ikke oplevel-
sen af øen og skaber samtidigt en utryghed hos både
kørende trafikanter og fodgængere - specielt i højsæ-
sonen, hvor belastningen øges væsentligt.
Det vil derfor være hensigtsmæssigt at arbejde med
et stisystem, der i højere grad fører udenom vejene
TANKEPAUSE
Eksempel på en 'tankepause', der udgør små ophold
til eftertanke og pause på de nye stiforbindelser.
Strategisk-fysisk udviklingsplan
Aarø
|
37
Haderslev Kommune - bilag 1
236
"Kaffe-plet" i
Tøndermarsken, LYTT Architecture
L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2771099_0040.png
6
2. GRØN OG BLÅ MOBILITET
STIER PÅ FASTLANDET
Ankomsten til Aarø er i høj grad fokuseret på
færgelejet i Aarøsund, hvor man som besøgende
i dag ankommer ad Færgevej – uanset om man
ankommer i bil, bus, på cykel eller som gående.
På fastlandet findes et stort turismeopland som
potentielt vil kunne underbygge visionen om,
at gøre Aarø bilfri for besøgende. Her ligger en
række campingpladser og sommerhusområder,
hvorfra det vil være oplagt at ankomme til fær-
gen som gående eller på cykel. Den eksisterende
sti-infrastruktur på fastlandet understøtter ikke
dette i dag. Derfor vil det være hensigtsmæssigt
at arbejde videre med, at skabe bedre rekreative
stiforbindelser, som er afkoblet fra de større veje
og binder disse knudepunkter sammen med
Aarøsund og færgeforbindelsen over til Aarø.
Dette tiltag vil naturligt kunne underbygge visio-
nen om Aarø som en bilfri ø for turister samtidigt
med, at det vil åbne øen op for andre målgrupper
såsom vandre- og cykelturisme.
AARØSUND
I dag går vandreruterne langs vejene bag byg-
ningerne, men man kan med fordel bruge stranden.
visithaderslev.dk
Fotokreditering
38
|
Aarø
Strategisk-fysisk udviklingsplan
Haderslev Kommune - bilag 1
237
L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2771099_0041.png
7
2. GRØN OG BLÅ MOBILITET
UDVIDELSE AF HAVNEKAPACITET
I forbindelse med en eventuel udvidelse skal ren-
tabiliteten vurderes. Der skal tages hensyn til, at en
udvidelse ikke ændrer havnens udtryk og karakter
i væsentlig grad. Havnens tiltrækningskraft er i høj
grad baseret på dens sjæl og særpræg som øhavn.
Som et supplement til en udvidelse af havnebassinet
anlægges en jollehavn syd for færgelejet. Jollehavnen
har til formål at sikre plads til de lokale både og skabe
et mere intimt miljø omkring disse.
I forbindelse med et separat skitseprojekt for havnen
på Aarø er det undersøgt hvordan lystbådehavnen
kan udvides for at give øen en større kapacitet til
overnatning. Den eksisterende lystbådehavn er i dag
fyldt op cirka en måned om året i forbindelse med
højsæsonen. En udvidelse af havnen vil kunne give en
øget kapacitet for overnatning og vil også give bedre
mulighed for at indføre fx. husbåde som overnat-
ningsform på øen. Husbådene foreslås placeret i den
nye havnedel, hvor de kan ligge mindst forstyrret. De
udformes med en tagterrasse og nøglehåndtering
vil kunne håndteres af havnefogeden. Arkitektonisk
bør de være i familie med resterende naturprægede
overnatningstiltag.
HAVNEUDVIDELSE, 43 NYE PLADSER
Forslag til udvidelse af Aarø Havn. I dag er der plads
til ca. 64 lystbåde afhængig af deres størrelse.
-2,0
+2,5
-3,0
FAST TRÆBRO
24,7
FAST TRÆBRO
19,6
AGTERPÆLE
1
AARØ LYSTBÅDEHAVN
NYT KAJOMRÅDE
SOM STÅLSPUNSCELLE
+1,3
24,5
VENDEPLADS 14X1,75
28
VENDEPLADS 14X2
29,4
A1 Consult A/S
AA
2,2
17
FAST TRÆBRO
MED BØLGESKÆRM
SEJLRENDE, YDERKANT
FORMODET PLACERING
2
BRO, STENSKRÅNING OG HØFDE
NEDBRYDES
AARØ FÆRGEHAVN
-4,0
-3,0
FLYDEBRO
16
FAST TRÆBRO
2,2
MOLEHOVED
Ø12 m
SVEJECIRKEL Ø35 m
-4,0
NY HØFDE
EJ DEL AF SKITSEPROJEKT
Strategisk-fysisk udviklingsplan
Aarø
|
39
Haderslev Kommune - bilag 1
0
Note
Ubenævnte mål er i m
Koter er angivet i forhold til DVR90
5
10
15
20m
Rev.
-
-
-
Dato
-
-
-
Init.
-
-
-
UDKAST
Vedr.
-
-
-
238
L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2771099_0042.png
8
3. OVERNATNING I SÆRKLASSE
AARØ-SHELTERET
I forlængelse af, at naturarealet øges væsentligt
på Aarø, og at naturen i endnu højere grad end
i dag vil blive et trækplaster for øen, vil der opstå
et ønske om og potentiale for overnatningsmu-
ligheder i forbindelse med naturområderne. Da
de to eksisterende naturområder, Aarø Kalv og
Korsø, er beskyttet natur og udgør en sårbar bio-
top giver det mening at disse i så høj grad som
muligt friholdes for de forstyrrelser som overnat-
ningsmuligheder kan medføre. Således er det
oplagt at fokusere nye overnatningsmuligheder
i forbindelse med det kommende klima-lav-
bundsområde. For at etablere overnatning på en
nænsom måde foreslås det, at der arbejdes med
shelters som overordnet typologi. Disse shelters
bør udformes med et attraktivt arkitektonisk
udtryk og kan derved adskille sig visuelt og til
dels funktionelt fra konventionelle shelters. Dette
vil understøtte den samlede vision for øen, der
fokuserer på kvalitet fremfor kvantitet og sam-
tidigt tilbyde de besøgende en unik oplevelse.
Et vellykket eksempel på dette er ’De blå støtte-
punkter’ på Fyn. Det vil være hensigtsmæssigt,
hvis shelters kan drives af en kommerciel aktør
på øen.
LUKSUSSHELTERS
Shelters kan udformes på mange måder. Dette kan
åbnes og lukkes i forskellige retninger.
LUMO Arkitekter, foto: Jesper
Balleby
Fotokreditering
40
|
Aarø
Strategisk-fysisk udviklingsplan
Haderslev Kommune - bilag 1
239
L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2771099_0043.png
9
3. OVERNATNING I SÆRKLASSE
NATURLEJRSKOLE
Klima-lavbundsprojektet ændrer ikke kun naturen på
Aarø men vil også skabe interesse fra nye målgrup-
per (beskrevet i afsnittet, Potentialer - Målgrupper).
Muligheden for at få skabt en naturlejerskole på Aarø
vil være oplagt. Flere af de nye målgrupper vil kunne
gøre brug af denne facilitet fordi de nuværende
overnatningsformer ikke rummer mulighed for større
grupper (25+ personer).
Effekterne af en naturlejrskole vil være gode for hele
øen fordi denne facilitet vil tiltrække gæster udover
sommeren, hvor øen historisk set har haft de fleste
gæster. Naturlejrskolen vil kræve et samarbejde på
tværs af øen fordi grupper af denne type har brug for
forplejning, oplevelser, souvenirs mv.
Fordi en naturlejrskole også kan bruges til andre gæ-
ster end blot skoleklasser vil faciliteterne også kunne
danne ramme for virksomhedsgrupper, forskere og
mange andre, der ønsker at opleve Aarø.
Mange husker hvor de var på udflugter med skolen,
så derfor vil en naturlejrskole også fungere som mar-
keting da det vil åbne Aarø for mange der ellers aldrig
vil have hørt om eller oplevet øen. Nogle af disse vil
med stor sandsynlighed komme tilbage til øen igen.
NATURLEJRSKOLE
Naturlejrskolen kan bidrage til at skabe mindrer for
livet og sikre Aarø fremtidige gæster
Strategisk-fysisk udviklingsplan
Aarø
|
41
Haderslev Kommune - bilag 1
240
LABLAND, Foto: Mette Johnsen
L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2771099_0044.png
10
3. OVERNATNING I SÆRKLASSE
NATURSOMMERHUSET
På den sydlige del af Aarø ligger et areal, der
er kommuneplanlagt som sommerhusområ-
de. Området skal således lokalplanlægges før
der kan etableres bebyggelse. Det foreslås at
området udvikles med henblik på at øge over-
natningskapaciteten på øen. Ved udvikling af
sommerhusområdet fokuseres der på at etablere
sommerhuse, som har et sammenhængende
arkitektonisk udtryk og med respekt for omgi-
velserne og tydelig relation til naturen - deraf
Natursommerhuset. Områdets placering er tæt
på både strand og indlandsnatur i kraft af det
nye klima-lavbundsområde samt Korsø. Husene
skal opføres i naturlige materialer såsom træ,
afdæmpede farver og kunne indgå i det samme
arkitektoniske udtryk som bebyggelsen på ferie-
centergrunden og Aarø Shelteret. Sommerhu-
sene kan eventuelt udformes som sokkelgrund
på en samlet 'vild' naturgrund. Det foreslås at der
etableres ca. 10 sommerhuse i en størrelse på ca.
45-50 m
2
med to værelser i hver.
Det mest hensigtsmæssige for øens udvikling vil
være, hvis sommerhusene bliver etableret af eje-
re med henblik på udlejning, da dette generelt
resulterer i gæster med et højere dagsforbrug.
MINIMUM LIVING
Sommerhuse, der er skåret helt ind til benet, fordrer større
aktivitet udenfor og sætter et minimalt aftryk på naturen.
Kvalimeter, Elvira Bergman-Coates
Fotokreditering
42
|
Aarø
Strategisk-fysisk udviklingsplan
Haderslev Kommune - bilag 1
241
L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2771099_0045.png
11
3. OVERNATNING I SÆRKLASSE
NYT FERIECENTER
På Aarø 188 ligger en grund, der er udlagt og lokal-
planlagt til feriecenterformål. Det foreslås at feriecen-
teret bliver kernen i at udvide overnatningskapaci-
teten på Aarø. Fokus for etablering af feriecenteret
er, at det bliver etableret som mindre enheder, der
tager hensyn til den beplantning som i dag findes på
grunden. Det er i øvrigt nærliggende at feriecenteret
på Aarø vil henvende sig til nogle af de målgrupper
som man ønsker at tiltrække på Aarø, fx. turister der
kommer for at vandre, opleve naturen eller spise den
lokale mad. Her vil et fokus på at skabe synergi med
de lokale erhvervsdrivende være oplagt samt et fokus
at tiltrække gæster udenfor højsæsonen.
Enhederne forslås placeret i klynger således, at de
besøgende ikke oplever visuelle forstyrrelser fra de
tilstødende hytter, men kan fokusere på opholdet i de
naturlige omgivelser. Derudover skal det forudsættes,
at enhederne bliver udformet med et arkitektonisk
udtryk, som er i overensstemmelse med øens profil
som en naturø. Hytterne skal opføres i naturlige
materialer såsom træ, afdæmpede farver og kunne
indgå i det samme arkitektoniske udtryk som Natur-
sommerhuset og Aarø Shelteret. Der foreslås at der
opføres mellem 15 og 20 hytter hvoraf 50% består af
2-personers hytter på ca. 20 m
2
og resterende hytter
udformes til 4-6 personer med et areal på ca. 40 m
2
.
GENTÆNKNING AF FERIECENTERET
Et feriecenter behøver ikke at være store lejlighedsblokke eller
rækkehuse. På Aarø kan det være klynger af små simple hytter.
MTD | Marc Thorpe Design
Strategisk-fysisk udviklingsplan
Aarø
|
43
Haderslev Kommune - bilag 1
242
L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2771099_0046.png
12
3. OVERNATNING I SÆRKLASSE
NYE CAMPINGTYPOLOGIER
Camping har de seneste 10 år set hvordan nye
målgrupper bruger de campingpladser, og
andre steder, der tilbyder spændende overnat-
ningsformer. Mange gæster vil ikke nøjes med et
standard overnatningsprodukt, der kunne være
placeret alle steder i verden. Disse gæster søger
noget særligt – og de vil gerne betale for det.
Når Aarø står overfor muligheden for at skabe
noget nyt, er det vigtigt at rammerne for nye
campingtypologier bliver indtænkt. Derfor skal
øen søge at få skabt særlige overnatningsformer,
der tiltrækker gæster, som værdsætter og betaler
for denne type af nye typologier.
Når Aarø lykkes med at skabe et mini-resort eller
bygge nye sommerhuse, skal niveauet for disse
enheder være ambitiøst, så de tiltrækker mål-
grupper der ønsker noget særligt.
Inspiration til hvordan camping kan udvikles på
nye måder og hvilke typologier, der kan arbejdes
med kan fx. findes i DKNTs publikationer 'Future
Camp' og 'State of the Art'.
NATURNÆR CAMPING
Gentænkning af campingpladsen som en stedsspecifik og naturnær
ferieform med forskellige former for overnatningstypologier.
'State Of The Art' Camping, Labland
Fotokreditering
44
|
Aarø
Strategisk-fysisk udviklingsplan
Haderslev Kommune - bilag 1
243
L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2771099_0047.png
13
3. OVERNATNING I SÆRKLASSE
TRANSFORMATION AF BYGNINGER
Hvis dette ikke er muligt, kan det overvejes at under-
støtte udviklingen ved en delvis offentlig finansiering.
Et eksempel kunne være støtte gennem etablering
af en iskiosk, besøgscenter eller lignende, hvor en
forpagter står for vedligehold og drift.
Aarø har en række ejendomme, hvor det ville være
oplagt at arbejde med transformation som løftestang
for en udvikling, herunder fiskerhusene på havnen og
en række landbrugsejendomme.
For at skabe størst værdi for øen og begrænse udgif-
terne til vedligehold er det formålstjenligt at under-
søge om disse bygninger kan blive indtjeningskilder. I
forbindelse med transformation af bygninger bør det
først undersøges, hvis der er grundlag for at skabe
bæredygtige (økonomisk, socialt og miljømæssigt)
virksomheder, der skaber arbejdspladser, oplevelser
mv. gennem private investeringer. Det kunne fx være
overnatningsvirksomheder, caféer, kunsthåndværk-
steder, lokal fødevareproduktion mv.
Transformation af bygninger er et oplagt greb at
bruge på Aarø da det også giver nogle planlægnings-
mæssige og juridiske fordele. Fremfor alt i forhold
til at skabe en øget overnatningskapacitet på øen.
Derudover findes der gode muligheder for at bruge
transformation af bygninger til andre formål.
BEVARING AF KULTURHISTORIE
En bygnings historie kan fortælles gennem synlighed af
eksisterende bygningsdele, selvom den renoveres.
Tegnet af Søren Pihlmann (pihlmann architects) i samarbejde
med Kim Lenschow. Foto af Hampus Berndtson
Strategisk-fysisk udviklingsplan
Aarø
|
45
Haderslev Kommune - bilag 1
244
L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2771099_0048.png
14
PEJLEMÆRKER I LANDSKABET
For at kunne styrke oplevelsen af landskabet på
Aarø foreslås, at der indarbejdes en række tiltag i
landskabet. Disse tiltag har til formål at skabe na-
turlige stoppe- og opholdssteder, når man i frem-
tiden bevæger sig rundt på øen. Samtidigt vil de
kunne bidrage til at sikre en naturlig wayfinding
ved at fungere som en form for pejlemærker i
landskabet. Tiltagene placeres strategisk, så de
markerer interessante punkter i landskabet og
derigennem bevirker, at man som bruger af øens
stisystemer bliver naturligt ledt videre og opfor-
dres til at gå på opdagelse. Tiltagene udgøres
både af de eksisterende konstruktioner i land-
skabet, så som fugletårnet og pumpehuset, men
suppleres af nye tiltag såsom observationsskjul
4. FORTÆLLINGER I Ø-LANDSKABET
og tankepauser. På potentialekortet er alle tiltag i
lanskabet og i klima-lavbundsprojektet markeret
med stjerner og på detailplanerne er de beskre-
vet nærmere ved differentiering mellem tanke-
pauser og større interventioner.
Tankepauserne er mindre indgreb, der udføres i
naturlige materialer såsom træ, fremstår som en
del af landskabet og udformes med et arkitekto-
nisk udtryk, så de vil fremstå diskrete. Eksempler
på tankepauser kan være en bænk, små platfor-
me eller udkigspunkter.
TANKEPAUSE
Eksempel på en 'tankepause', der udgør små op-
hold til eftertanke og pause på de nye stiforndelser.
Design: Strootman Landschapsarchitecten,
foto: Harry Cock
Fotokreditering
46
|
Aarø
Strategisk-fysisk udviklingsplan
Haderslev Kommune - bilag 1
245
L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2771099_0049.png
15
NATURLIG INTEGRERET FORMIDLING
Formidling og wayfinding er vigtigt for at understøtte
oplevelsen af et sted. I dag er det svært at finde rundt
på Aarø. På trods af, at øen har en række foreslåede
ruter, er det svært at finde vej uden hjælp af et kort
eller sin telefon. Dette hæmmer oplevelsen og skaber
i yderste konsekvens frustration hos dem, der ikke
kender øen.
Formidling og wayfinding er også væsentligt for at
lede øens besøgende de rigtige steder hen. Der bør
tages hensyn til, at de ikke bliver til gene for øens
beboere eller skaber unødvendig belastning af øens
værdifulde naturområder. Det foreslås i øvrigt, at
formidling og wayfinding udformes som et naturligt
integreret element på øen, hvor wayfinding foregår
WAYFINDING
Diskrete pæle i naturlige materialer farvekodes, så
man nemt kan finde rundt på Aarø.
4. FORTÆLLINGER I Ø-LANDSKABET
ved diskret skiltning eller markering af naturligt fore-
kommende elementer såsom træer eller sten. Ruter
markeres efter enkle og let forståelige principper
såsom farvekodning. Skiltning placeres i forbindelse
med naturlige formidlingspunkter og udformes som
lave og diskrete elementer, der ikke forstyrrer det
samlede landskabsbillede. Så vidt muligt placeres
skilte lavt i landskabet.
Strategisk-fysisk udviklingsplan
Aarø
|
47
Haderslev Kommune - bilag 1
246
© 2017 gewerkdesign
L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2771099_0050.png
16
NYT NATURFORMIDLINGSCENTER
I forbindelse med, at Aarøs fokus på natur og
klimatilpasning øges, bliver det nødvendigt at
kunne tilbyde faciliteter, der kan formidle og
agere samlingspunkt til dette. I denne forbin-
delse vil det skabe stor værdi at arbejde med en
form for besøgscenter der kan varetage sådanne
funktioner. Placeringen af besøgscenteret bør så
vidt som muligt placeres i nær forbindelse med
klima-lavbundsprojektet, da dette naturområde i
fremtiden vil være øens største og muligvis også
det største trækplaster for besøgende naturturi-
ster.
Et oplagt sted at etablere et naturformidlings-
centeret vil være højt i landskabet og tæt på
klima-lavbundsområdet, som der kan skabes en
fantastisk udsigt ud over. Ydermere kan denne
placering gøre formidlingscenteret til en del af
vandrestien, familie-loopet, og danne et godt
udgangspunkt for oplevelsen af klima-lavbunds-
området året rundt.
4. FORTÆLLINGER I Ø-LANDSKABET
NATURFORMIDLINGSCENTER
Et meget vellykket naturformidlingscenter er Vadehavscenteret,
som også var en transformation af eksisterende bygninger.
Sandra Gonon/Arkitekturbilleder.dk
Fotokreditering
48
|
Aarø
Strategisk-fysisk udviklingsplan
Haderslev Kommune - bilag 1
247
L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
Strategisk-fysisk udviklingsplan
Aarø
|
49
Haderslev Kommune - bilag 1
248
L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2771099_0052.png
17
AARØS NYE HAVNEHUSE
Bygningerne på Aarø Havn er generelt nedslidte
og kan ikke længere leve op til de krav, der stilles
til dem. Den eksisterende bygningsmasse rum-
mer ikke den fleksibilitet, der kræves for at kunne
tilpasse sig det skiftende behov hen over året.
Samtidig sætter den begrænsninger for antallet
af aktører og funktioner på havnen. Dette bliver
tydeligt i højsæsonen, hvor bygningerne supple-
res af en række midlertidige pavilloner/telte.
Det foreslås derfor at bygningsmassen opgrade-
res med bygninger som bidrager til at skabe et
mere strømlinet modtagerapparat på havnen og
som giver området et mere sammenhængende
arkitektonisk udtryk. Samtidig sikres det, at der
5. RAMMER FOR NYE ERHVERV
er tilstrækkelig plads til at de aktører der i dag
har faciliteter på havnen, samt at andre faciliteter
forbedres, så som sejlerstue, plads til færgeper-
sonale, venterum til færgen m.fl. I forbindelse
med etableringen af de nye bygninger klimatil-
passes de samtidigt mod havvandsstigninger og
stormflod ved at hæves til kote 2.45 jf. kommune-
planens rammer. Trædækkene omkring binder
bygningerne sammen og skaber rum for både
ophold og leg. Desuden er de med til at bløde
bagsiden af havnebygningerne op, så de ikke
skaber ligeså meget 'ryg', som i dagens situation.
DE NYE HAVNEHUSE
Visualisering af det nye havneområde
Aarø Havn, Labland
Fotokreditering
50
|
Aarø
Strategisk-fysisk udviklingsplan
Haderslev Kommune - bilag 1
249
L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2771099_0053.png
18
LIV I FISKEHUSENE
Som supplement til de nye havnehuse foreslås at
de eksisterende fiskerhuse aktiveres og renoveres.
Derved kan der gøres plads til, at de også kan rumme
en række andre aktører og liberale erhverv, som kan
bidrage til at skabe mere liv på havnen. Fiskerhusene
har en iboende charme og sjæl som giver Aarø havn
autenticitet. Derfor er det vigtigt at deres arkitektoni-
ske udtryk bevares i forbindelse med en renovering.
Muligheden for at kunne bruge fiskerhusene som en
satellit i højsæsonen vil være en god forretningsmu-
lighed for øens aktører lige så vel som det vil kunne
tiltrække nye aktører til øen.
Initiativet omkring fiskerhusene skal drives som et
privat initiativ og omfanget skal skaleres således at de
funktioner fiskerhusene rummer i dag bevares i en
5. RAMMER FOR NYE ERHVERV
hensigtsmæssig udstrækning. I forbindelse med at
der foretages renovering og investering i fiskerhuse-
ne er det vigtigt at disse også højvandssikres. Dette
gøres bedst ved et jorddige i de tilstødende naturare-
aler og med en højvandsmur på havnearealerne.
INDTAGELSE AF HAVNEBYGNINGER
Eksempel på vellykket indtagelse af gamle havne-
bygninger på Hundested Havn.
www.mithalsnaes.dk
Strategisk-fysisk udviklingsplan
Aarø
|
51
Haderslev Kommune - bilag 1
250
L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2771099_0054.png
19
BOSÆTNING SOM GRUNDLAG
Aarø importerer i dag arbejdskraft for at kun-
ne holde virksomhederne i gang. Det er mest
tydeligt i sommerhalvåret men i takt med flere
gæster i foråret og efteråret, vil behovet for
arbejdskraft være stigende. De bedste medarbej-
dere er lokale, og således hænger bosætning og
Aarøs fremtid sammen.
Evnen til at tiltrække nye borgere på Aarø er vig-
tig for at skabe et samfund i balance. Det kræver
at øen fortsat er attraktiv at bo på for mennesker
i alle aldre. Bosætning er en kompleks størrelse,
men det er oplagt at fokusere på at tiltrække
beboere, da Aarø har en fordel i mængden af
gæster, der hvert år besøger øen: Hvis bare 1% af
gæsterne på øen ville overveje at bosætte sig ville
øen hurtigt løbe tør for plads.
PRINCIPSKITSE
Principskitse fra lokalplan 22-3,
Boligområde ved Brummers Gård på Aarø
Lokalplan nr. 22- 3
5. RAMMER FOR NYE ERHVERV
Andre områder har haft succes med at kob-
le turisme og bosætning sammen. Af kendte
eksempler kan nævnes Klitmøller og Bornholm,
men der er også mange andre steder, hvor det
lykkes godt. Steder som Ebeltoft på Djursland
og Røsnæs ved Kalundborg har fx. oplevet vækst
i befolkningen ved at konvertere turister til
borgere. Således er det vigtigt at øen kan tilbyde
varierede muligheder for bosætning.
I dag mangler der mulighed for lejeboliger,
hvilket bør være den højeste prioritet for at kunne
tiltale en bredere målgruppe af beboere på øen.
Fotokreditering
Lokalplan 22-3
Taghældningen
skal være mellem
40 -50 grader
Beplantning
skal holdes i en
højde af 0,8 m
Skorstene skal være
pudset hvide ligesom
Brummers Gårds
Små grunde som i
resten af Aarø by
Bebyggelsen er
orienteret enten
nord/syd eller
øst/vest
Garager, udhuse og
lignende skal placeres
indenfor byggefeltet
Bilag
3
52
|
Aarø
Strategisk-fysisk udviklingsplan
Haderslev Kommune - bilag 1
251
L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2771099_0055.png
20
LOKAL RÅVAREPRODUKTION
Aarø har i dag en styrkeposition med lokal produk-
tion. Øen har en fuldtidsfisker, et lille røgeri, en stor
vingård, en ambitiøs lokal ølproduktion mv. Det giver
øen noget unikt som bør understøttes og udvides til
gavn for den lokale økonomi og gæsternes oplevelser.
Der er i dag samarbejde mellem røgeriet, vingården,
caféen på havnen, bryggeriet m.fl., så udgangspunk-
tet er stærkt. Målgrupperne som Aarø vil tiltrække i
fremtiden er gæster, der gerne vil give lidt ekstra for
et lokalt produkt, og derfor bør lokale produkter være
en central del af øens fremtid. Således skal oplevel-
sen, der kan kaldes 'Smagen af Aarø' fortsat dyrkes,
underbygges og forstærkes.
Det er vigtigt at producenterne på Aarø formår at
sælge deres tid udover deres produkter. Rundvisnin-
ger, foredrag, kurser mv. kan ofte give lokale produ-
center ekstra indtægter. Aarø Bryghus og Havnens
Perle har i dag et oplevelsesprodukt med en kombi-
nation af ølsmagning og traktorbus. Denne type af
produkter er værdifulde for Aarø, da de er stærke nok
til at tiltrække gæster til øen. Udfordringen for mange
små producenter er deres evne til marketing af deres
oplevelsesprodukter. Derfor vil en indsats omhand-
lende marketing være bedst til at hjælpe de lokale
producenter, gerne understøttet af Destination Søn-
derjylland. Et eksempel er Stauning Whisky, som blev
startet af ni venner i 2005, der lavede spiritus for sjov.
I dag er Stauning Whisky en stor eksportvirksomhed,
en kæmpe oplevelsesøkonomisk motor med tu-
sindvis af gæster hvert år, en stolthed for et område
omkring Skjern/Stauning, en meget stor arbejdsplads
og meget mere.
ØLSAFARI MED AARØ BRYG
Aarø bryg sælger 'safari-pakker', så man kan opleve
øen og have lækker mad og drikke med sig.
5. RAMMER FOR NYE ERHVERV
Strategisk-fysisk udviklingsplan
Aarø
|
53
Haderslev Kommune - bilag 1
252
Foto: Østerskovhus
L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2771099_0056.png
21
SERVICE MED DAGLIGVARER
Aarø har i dag begrænset adgang til dagligvarer.
I takt med et stigende antal overnatninger, vil en
forbedring af adgangen til indkøb være en mar-
kant opgradering for gæster og beboere. Aarø
har på nuværende tidspunkt ikke grundlag for
en fuldtidskøbmand, så derfor bør andre forma-
ter undersøges. Campingpladsen har lidt varer
og Aarøs Perle fungerer også som en service, der
bl.a. henter varer fra fastladet for befolkningen
på øen.
Mulighed for lokal dagligvarehandel er også
afgørende for tiltrækning af nye borgere samt
værdien af boligerne på Aarø. YouGov lavede i
2021 en analyse for Home, hvor der fremgår at
45% har ”tæt på indkøbsmuligheder” i Top-3 hvis
de skal flytte. Hvis Aarø skal udnytte gæsternes
købekraft, fastholde sejlerne i mere end en dag
HJORTDAL KØBMAND
Eksempel på en lokal købmand i Hjortdal der
forhandler lokale varer
5. RAMMER FOR NYE ERHVERV
eller to, samt tiltrække nye borgere, vil det være
en indsats, der er værd at prioritere.
Nye muligheder for crowdfunding, frivillig
arbejdskraft, pop-up købmand, online bestilling
mm. gør, at udfordringen kan løses. Flere steder
har skabt små butikker med frivilligt personale.
Eksempelvis i Troense hvor 356 medlemmer og
35 frivillige driver en lille butik, Storms Hjørne, der
sælger dagligvarer, kunsthåndværk mv. Stedet
fungerer samtidigt som turistinspiration, mø-
dested og meget mere. Storms Hjørne har kun
lukket fem dage om året.
Fotokreditering
Privatfoto
54
|
Aarø
Strategisk-fysisk udviklingsplan
Haderslev Kommune - bilag 1
253
L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2771099_0057.png
22
MIDLERTIDIGE FACILITETER
Mange gæster opholder sig - på nuværende tids-
punkt - på øen i en kort periode over sommeren. For
at sikre, at disse gæster bruger penge på øen, kan
midlertidige faciliteter være en god løftestang.
Midlertidige faciliteter kan være i form af foodtrucks,
udnyttelse af tomme bygninger, opsætning af telte
mm. Denne type faciliter fungerer bedst samlet på et
begrænset geografisk område, og Aarø Havn vil være
en oplagt lokation at arbejde ud fra.
Nye faciliteter vil optimalt være drevet som ekstra
salgssteder af nuværende virksomheder på øen, men
kan også bruges til at huse nye virksomheder og vise,
at Aarø er et godt og profitabelt sted at drive virksom-
hed.
FOODTRUCKS
Med flytbare foodtrucks kan man nemt skabe
midlertidige og flytbare faciliteter.
5. RAMMER FOR NYE ERHVERV
Midlertidige faciliteter er brugt andre steder med
gode resultater. Hundested Havn er et godt eksem-
pel på en havn, hvor det er lykkes med en transforma-
tion gennem at gøre brug af midlertidige faciliteter.
Der findes i dag mere end 30 mindre virksomheder
på stedet og havnen hjælper nye virksomheder med
etablering, netværk mv.
Strategisk-fysisk udviklingsplan
Aarø
|
55
Haderslev Kommune - bilag 1
254
Limhamn Festival, Foto: Jipi.dk
L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2771099_0058.png
23
AARØS ERHVERVSFÆLLESSKAB
Virksomhederne på Aarø har mange fælles inte-
resser. De mest oplagte fællesinteresser handler
om at tiltrække gæster til øen og herefter sikre,
at gæsterne får gode oplevelser, der involverer
høje økonomiske forbrug. Små virksomheder i
et begrænset geografisk område (som en ø) er
afhængige af hinanden, da ingen af dem kan le-
vere 'den fulde pakke' til gæsterne. Fordi virksom-
hederne har fælles interesser og er afhængige
af hinanden, er et stærkt erhvervsfælleskab på
Aarø nødvendigt for at få succes. Ejerne af små
virksomheder er travle mennesker, hvorfor fæl-
lesskabet er en god investering af tid - Det skal
være målrettet, effektivt og profitskabende. Øen
har i dag et erhvervsfællesskab, der kaldes for
'servietfolde-lauget'. For at styrke dette yderligere
kan det understøttes i en begrænset periode og
måske skabe momentum blandt virksomhe-
KONTORFÆLLESSKAB I AARØHUS
På Aarøhus' 1. sal, kan etableringen af et kontorfæl-
lesskab bl.a. styrke Aarøs erhvervsdrivende.
5. RAMMER FOR NYE ERHVERV
derne på øen. Da Aarø har en naturlig sammen-
hæng med Aarøsund vil det også være oplagt, at
samtænke erhvervsfælleskaber på tværs af de to
områder.
Derudover ville det være en oplagt mulighed at
arbejde videre med et kontorfællesskab i Aarø-
hus, hvor 1. salen ikke er udnyttet. Ud over at
være en praktisk foranstaltning, der giver gode
arbejdsforhold, så kan et kontorfællesskab også
bidrage med et socialt arbejdsfællesskab, hvilket
igen kan spille en væsentlig rolle ift. at gøre Aarø
til en attraktiv ø at bosætte sig på.
Foto: Haderslev Kommune
Fotokreditering
56
|
Aarø
Strategisk-fysisk udviklingsplan
Haderslev Kommune - bilag 1
255
L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
Strategisk-fysisk udviklingsplan
Aarø
|
57
Haderslev Kommune - bilag 1
256
L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2771099_0060.png
58
|
Aarø
Strategisk-fysisk udviklingsplan
Haderslev Kommune - bilag 1
257
L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2771099_0061.png
POTENTIALER
Strategisk-fysisk udviklingsplan
Aarø
|
59
Haderslev Kommune - bilag 1
258
L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2771099_0062.png
POTENTIALER
UDVIKLINGSPOTENTIALER
Genopretningen af naturen vil naturligt komme
naturen til gode. Men som udviklingsgrundlag,
hvor det sammentænkes med rekreativ oplevel-
sesværdi og kommerciel udvikling, vil det sam-
tidig styrke øen som en attraktiv ø for både bo-
sætning, erhverv og som destination for turister.
Den strategisk-fysiske udviklingsplan for Aarø
tager afsæt i Aarøs stedbundne potentiale
- naturen. Naturen er således udviklingsgrundla-
get for en bæredygtig udvikling af Aarø. Udvik-
lingen skal ske balanceret og sikre, at øen både
bliver et attrativt sted at bo, drive erhverv og be-
søge.
MÅLGRUPPER
Det handler om at styrke naturen på øen både
i omfang og kvalitet. Samtidig handler det om,
at sikre tilgængelighed til og oplevelser i natu-
ren hele året rundt. Naturen er øens styrkepo-
sition, og den skal derfor på én og samme tid
både beskyttes og benyttes. Udviklingen af såvel
kapacitet som natur skal derfor koncentreres og
sammentænkes på udvalgte steder, så de un-
derstøtter hinanden og sikrer en bæredygtig ud-
vikling.
Udbygningen af overnatningstilbud og ople-
velsesprodukter skal derfor også tage afsæt i
naturen som udviklingsgrundlag. Sæsonen for
besøgende skal på baggrund heraf udvides, og
samtidig skal udbygningen af faciliteter samt
genopretning af naturen give anledning til, at
øen udvikler sig fra et endags-besøgsmål til en
feriedestination for flere dage.
Samlet skal dette øge forbruget på øen - både
over dagen og over året. Det skal sikre et stærke-
re forretningsgrundlag for øens erhvervsdriven-
de samt en bredere anvendelse af ressourcer og
faciliteter.
De nye målgrupper skal betrages som et natur-
ligt supplerement til de eksisterende kunde- og
målgrupper. Udviklingsplanens tiltag vil derud-
over styrke interessen hos de eksisterende kun-
de- og målgrupper og derved bidrage til, at øen
appelerer til et bredere segment end tidligere.
Med naturen som omdrejningspunkt for udvik-
ling vil øen i fremtiden kunne tiltrække andre
målgrupper, end dem, der besøger øen i dag.
Der er en betydelig stigning i efterspørgslen på
bæredygtighed og natur, når turisterne skal væl-
ge det næste feriemål. Dette giver anledning til,
at introducere fire målgrupper, som vil respon-
dere på udviklingen af Aarø. De Klimabevidste,
Ø-lejerskoler, Fritidsornitologer og Naturgrup-
perne har bæredygtighed og naturen som fæl-
les trækplaster. Samtidig skal de nye målgrupper
sikre en sæsonudvidelse mod en øget helårstu-
risme på Aarø.
60
|
Aarø
Strategisk-fysisk udviklingsplan
Haderslev Kommune - bilag 1
259
L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2771099_0063.png
EKSISTERENDE KUNDE- OG MÅLGRUPPER
De eksisterende kunde- og
målgrupper
besøger i høj grad øen, da de enten har en tilknytning til øen eller
er betaget af ø-livet. I fremtiden vil disse kunde- og målgrupper fortsat besøge Aarø.
Ø-HYGGERNE
PAR MEST
UDEN BØRN
Ø-FAMILIERNE
PAR MED BØRN
GRÅ Ø-GÆSTER
PAR PÅ +60 ÅR
UDEN BØRN
CAMPINGFOLKET
PAR OFTEST
UDEN BØRN
LYSTSEJLERNE
PAR +50 ÅR
MEST UDEN BØRN
FOKUS
Denne
målgruppe
søger at få en hygge-
lig dag. Det er dejligt
at kunne gå rundt på
havnen og byen men
også, at opleve roen og
idyllen i naturen. Det
er altid godt med lokal
kultur og fødevarer til
denne målgruppe, og
mindre vigtigt om det
er glaskunst eller en
vingård.
FOKUS
Familier
synes
det
er sjovt at tage til et
anderledes, sted såsom
en dansk ø. De søger
ofte at tale med de lo-
kale omkring ”livet på
en lille ø”. Mange fra
denne målgruppe har
en historisk tilknytning
til øen fx. familie, venner
eller tidligere ophold.
FOKUS
OVERNATNING
OVERNATNING
For denne målgruppe,
er det dejligt at opleve
særlige steder i Dan-
mark - der er ro og flot
natur på Aarø. Efter tu-
ren kan de fortælle ven-
ner og familie om deres
oplevelser. De kan godt
lide natur, lokale pro-
dukter og kultur. Nogle
har en historisk tilknyt-
ning til øen.
FOKUS
Disse vælger Aarø Cam-
ping eller - måske på
sigt - shelters. 50% af
gæsterne på camping-
pladser er fastliggere.
Ofte børnefamilier, der
søger hyggen på en lille
overskuelig ø eller +60
årige uden hjemmebo-
ende børn, som i uge 26
og 27 tager børnebør-
nene med.
Denne
målgruppe
er ofte på dagstur, og
overnatter derfor ikke.
Søger god overnatning;
sommerhus, hytter el-
ler resorts med gode
badefaciliteter. Rejser
næsten kun i børnenes
ferier.
OVERNATNING
FORBRUG
SÆSON
FORBRUG
SÆSON
Mange vælger B&B,
hvis det er tæt på nogle
lokale. Købestærk mål-
gruppe, så de bruger
gerne penge på en god
seng.
OVERNATNING
Gæstesejlere elsker de
små øhavne i Danmark
– særligt i godt vejr.
Ofte aktive mennesker,
der nyder naturen og
dyrelivet.
Llivsnydere,
der kan lide kultur og
lokale produkter. Be-
vidste om havet, og har
ofte interesse i havmiljø,
global opvarmning osv.
CO2-formidling er op-
lagt.
FOKUS
Simpel campingplads,
da det handler om
samvær i familien. Det
samme gælder de, der
vælger shelter- eller telt.
OVERNATNING
Egen båd, og har en
tendens til at blive i den
og ved havnen.
400 kr./pr. dag.
1000 kr./pr. dag.
FORBRUG
SÆSON
1000 kr./pr. dag.
FORBRUG
SÆSON
300 kr./pr. dag.
FORBRUG
SÆSON
500 kr./pr. dag.
NYE MÅLGRUPPER
Udviklingen af Aarø vil positionere øen som en særlig destination for målgrupper, hvor bæredygtighed er i
fokus. Trækplasteret er bæredygtighed, natur, dyreliv, wayfinding, grønne mobilitetsformer og formidling.
DE KLIMABEVIDSTE
BEVIDSTE MENNESKER
Ø-LEJRSKOLER
SKOLEKLASSER
FRITIDSORNITOLOGER
MEST MÆND MED KIKKERT
NATURGRUPPER
FOKUS
FOKUS
De klimabevidste er opmærk-
somme mennesker. Målgrup-
pen ser Aarø som et alternativ
til en weekendstur til storbyer.
De er berejste og tiltrækkes af
stærke fortællinger. De forven-
ter god forplejning og vil ofte
sigte efter weekendbesøg.
FOKUS
OVERNATNING
Aarøs natur vil være trækpla-
ster for denne målgruppe,
som arbejder med natur, mil-
jø og bæredygtighed i deres
læring og undervisning. De
forventer færdige pakkeløs-
ninger, basal billig mad og fa-
ciliteter til at lave madpakker.
FOKUS
VIRKSOMHEDER, UDDAN-
NELSER, INSTITUTIONER MV.
Denne målgruppe består både
af private virksomheder, offent-
lige organisationer og uddan-
nelsesinstitutioner med fokus
på bæredygtighed og natur.
I takt med naturudviklingen
af øen kan denne målgruppe
blive af international karakter.
Naturen og dyrelivet på Aarø er
allerede i dag oplagt for ornito-
loger. Med øget naturudvikling
bliver forholdene i særklasse.
Målgruppen er særligt mobile
og rejser efter særlige natur-
og dyreoplevelser. De fore-
trækker god mad og lokal øl.
Målgruppen forventer over-
natning, der er i tråd med
deres stærke værdisæt.
OVERNATNING
OVERNATNING
Målgruppen vil indlogere sig
på overnatningssteder med
plads til minimum 25 personer.
Målgruppen rummer i høj
grad folk med god økonomi,
der foretrækker god overnat-
ning.
OVERNATNING
FORBRUG
SÆSON
1000 kr./pr. dag.
FORBRUG
SÆSON
FORBRUG
SÆSON
Afhængig af størrelsen vil alle
overnatningstyper med kapa-
citet +10 personer være rele-
vant.
250 kr./pr. dag.
1000 kr./pr. dag.
FORBRUG
SÆSON
500 kr./pr. dag.
Strategisk-fysisk udviklingsplan
Aarø
|
61
Haderslev Kommune - bilag 1
260
L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2771099_0064.png
KORT
Potentialeudpegninger, 1:20.000
POTENTIALER
UDPEGNINGER
Med udgangspunkt i de udvalgte tiltag og målgrupper
upeges en række potentialer og arealudlæg. Kortet viser
potentialerne for at arbejde med de fysiske rammer på
Aarø og derigennem understøtte de foreslåede tiltag.
Udpegningerne tager afsæt i øens eksisterende strukturer
AARØ SUND
i
i
og muligheder, men efterstræber at styrke disse ved at
P
og wayfinding.
i
AARØSUND
tilføje yderlige arealudlæg, forbindelser, nedslagspunkter
P
Således kan Aarøs kvaliteter bringes bedre i spil som turis-
medestination samtidigt med, at der sikres et øsamfund i
balance.
Tiltag i landskabet
Tiltag i klima-lavbundsprojekt
CAMINOSTIEN
i
P
Formidling
Parkering for cykler og golfvogne
Stier, nye og eksisterende
Ejendomme med mulighed for overnatningskap.
Projektområde, klima-lavbund
Strandbeskyttelseslinjen
62
|
Aarø
Strategisk-fysisk udviklingsplan
Haderslev Kommune - bilag 1
261
L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2771099_0065.png
BASTHOLM
FORMIDLING
i
PUMPESTATIONEN
P
i
NYT FUGLESKJUL
AARØ KALV
i
AARØSTENEN
P
FUGLETÅRNET
NYT FUGLESKJUL
FORMIDLING
i
P
AARØ BY
AARØ HAVN
P
AARØ FYR
i
P
EKS. LEGEPLADS
P
KORSØ
P
FORMIDLING
i
AARØ SANDE
LILLEBÆLT
Strategisk-fysisk udviklingsplan
Aarø
|
63
Haderslev Kommune - bilag 1
262
L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2771099_0066.png
KORT
Arealudlæg, 1:20.000
POTENTIALER
AREALUDLÆG
Udviklingsplanen fokuserer primært på at udpege are-
aludlæg, der bidrager til at skabe en øget overnatnings-
kapacitet på øen. Dette suppleres med enkelte områder,
hvor det vil være hensigtsmæssigt at arbejde videre med
arealer til helårsbeboelse – både som leje og ejerbolig.
For at skabe et godt udbud af overnatningsmuligheder
AARØ SUND
i
på øen foreslås, at der sikres et varieret udbud svarende til
nedenstående:
AARØSUND
P
i
P
1
2
3
4
5
6
7
Husbåde - min. 5 stk.
Resort (hytter) - 15-20 stk.
Shelters - 5 stk.
Sommerhus - 10 stk.
Campinghytter - 10 stk. (nye hytter)
Shelters - 10 stk.
Hostel / Lejrskole
Eksisterende udlæg, mulighed for udvidet overnatningskap.
Eksisterende udlæg, erhverv
Potentielle udlæg, naturnær overnatning
Potentielle udlæg, helårsbeboelse
Potentielle udlæg, parkering
Projektområde, klima-lavbund
Strandbeskyttelseslinjen
64
|
Aarø
Strategisk-fysisk udviklingsplan
Haderslev Kommune - bilag 1
263
L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2771099_0067.png
BASTHOLM
AARØ KALV
6
AARØ BY
AARØ HAVN
1
5
AARØ FYR
2
7
3
KORSØ
4
FORMIDLING
AARØ SANDE
LILLEBÆLT
Strategisk-fysisk udviklingsplan
Aarø
|
65
Haderslev Kommune - bilag 1
264
L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2771099_0068.png
66
|
Aarø
Strategisk-fysisk udviklingsplan
Haderslev Kommune - bilag 1
265
L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2771099_0069.png
DETAILPLANLÆGNING
Strategisk-fysisk udviklingsplan
Aarø
|
67
Haderslev Kommune - bilag 1
266
L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2771099_0070.png
Foto: Haderslev Kommune
Haderslev Kommune - bilag 1
267
L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2771099_0071.png
DETAILPLANLÆGNING
INTRODUKTION
På de næste sider følger en udfoldelse af ud-
stor sandsynlighed ændre udtryk.
Detailprojekterene fokuserer på, at skabe mere
attraktive rammer for de udpegede målgrup-
per, både nye og eksisterende ved at øge øens
oplevelsesværdi. Dette gøres ved at skabe et
højere niveau af tilgængelighed og flere at-
traktive besøgsmål på øen. I denne forbindelse
forbedres også mulighederne for at finde vej på
øen. I forbindelse med havnen skabes der mere
attraktive rammer for de lokale erhversdrivende
- noget der vil resultere i et mere velfungerende
modtagerapprat.
Detailplanerne skal betragtes som en helhed
men kan opdeles i en række delprojekter. Disse
bliver beskrevet og udfoldet i rapportens række-
følgeplan.
viklingsplanens tre detailplaner. Detailplanerne
har til formål at sætte fysisk form på udvalgte
tiltag og derved tage et skridt nærmere konkre-
te anlægsprojekter. Detailplanerne omhandler
følgende områder:
Havnen og koblingen til byen
Rekreative tiltag i forbindelse med klima-lav-
bundsprojektet
Forslag til et forbedret og mere oplevelses-
rigt stinetværk på øen.
Detailplanerne har karakter af skitseprojekter
og skal derfor aflæses som sådan. Det drejer sig
om forslag til, hvordan de pågældende områder
kan udvikles fremadrettet. Da projekterne er i et
tidligt stadie, vil de, i forbindelse med en fremti-
dig udvikling, bearbejdning og projektering, med
Strategisk-fysisk udviklingsplan
Aarø
|
69
Haderslev Kommune - bilag 1
268
Foto: Haderslev Kommune
L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2771099_0072.png
KORT
Aarø Havn, 1:1000
Solnedgangs-
trappe
Eks. shelter
Eks. bålhytte
Krabbebro
Fodgængerfelt
Perlen
ur
Torv
ds
m
UDVIDELSE AF
HAVNEKAPACITET
7
Havnepromenade
(ny belægning)
Havne-
kiosk
Sejlerstue
Adgang for
kørende
Grej-, toilet-,
badefaciliteter og
havnepersonale
Grusplads
kørsel tilladt
Cykel-P
13 stk.
NY JOLLEHAVN
(kræver muligvis dækmole)
Bilparkering
10 stk.
Forto
r
v
Adgang for
kørende
Golfbiler
10 stk.
Cykeludlejning
52 stk.
Ankomst-
bygning
4
BILFRI TURISME
Eks. shelters
J
dd
or
e
ig
18
LIV I FISKEHUSENE
Haderslev Kommune - bilag 1
j
va
n
For
to
17
269
rv
NYE HAVNEHUSE
L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2771099_0073.png
AARØ BY
Hævet
belægning
Grussti
Bufferzone til
ekstra parkering
Vejviser
HAVNEFORBINDELSEN
rs
el
Udsigtspunkt
og info
Æ
rin
de
Jord
dige
Tiltag på havnen
Havnen berører en række forskellige tiltag,
som du kan læse mere om i tiltagskataloget.
Bilfri turisme
4
cykel-p, cykeludlejning, golfbiler
Udvidelse af havnekapacitet
7
Plads til flere gæstesejlere samt jolle-
havn til småbåde
Nye havnehuse
17
Et løft af havnebygningernes gulvkoter
samt stand, så de er fremtidssikret.
KORSØ
Liv i fiskerhusene
18
Muliggøre ny anvendelse af de meget
karakterfulde eksisterende fiskerhuse
til nye midlertidige programmer og
erhverv.
Haderslev Kommune - bilag 1
270
L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2771099_0074.png
VISUALISERING
De nye havnehuse, Labland
DETAILPLANLÆGNING
HAVNEN
HAVNEN
Aarø havn er i dag en velbesøgt havn, der både rummer
populære udadvendte funktioner og de mere traditions-
bundne funktioner i forbindelse med de små fiskerhuse
langs områdets østlige kant. Havnen har meget sjæl og en
unik landskabelig placering men kæmper samtidigt med,
at den fremstår som usammenhængende og nedslidt og
derfor ikke fungerer optimalt som modtagerapparat for
besøgende.
Indsatsen ’Havn til by’ arbejder med at opgradere havnens
fysiske rammer men bevare dens sjæl og engagerede
aktører. Desuden fokuserer indsatsen på at skabe tydelige-
re og tryggere forbindelser for bløde trafikanter og derved
også forbedre måden hvorpå man ankommer fra haven til
byen.
Struktureringen af havnen kan opdeles i fire delområder
som alle medvirker til at skabe bedre rammer for liv på
havnen samt en bedre tilknytning til byen. De fire områder
er:
De nye havnehuse og havnepromenaden
Fiskerhusene og højvandsmuren
Den nye jollehavn
Havneforbindelsen
72
|
Aarø
Strategisk-fysisk udviklingsplan
Haderslev Kommune - bilag 1
271
L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2771099_0075.png
Strategisk-fysisk udviklingsplan
Aarø
|
73
Haderslev Kommune - bilag 1
272
Visualisering: Labland
L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2771099_0076.png
DE NYE HAVNEHUSE OG HAVNE-
PROMENADEN
De nye havnehuse har til formål at skabe bedre
og mere fleksible rammer for de aktører og funk-
tioner der allerede i dag befinder sig på havnen.
Derudover efterstræber de at skabe muligheder
for nye aktører og arrangementer. Havnehusene
udgøres af en fragmenteret struktur, der består
af
fire mindre bygninger.
For at tilpasse de nye
bygninger fra fremtidige havvandsstigninger
og stormfloder er de hævet og placeret på et
trædæk i kote 2.45, som er et krav ifølge Hader-
slev Kommune (Minimumskoter for byggeri).
Trædækket skaber rig mulighed for både leg
og ophold samtidigt som det sikrer et naturligt
skel mellem bygningernes nære udearealer og
havnearealerne. Mod havnesiden anlægges en
promenade bestående af et belægningsskift i
in-situ støbt beton. Promenaden griber de bløde
trafikanter allerede når de står af færgen og fører
dem sikkert rundt langs lystbådehavnen, forbi de
nye havnehuse og videre op til byen. I forlængel-
se af promenaden og lystbådehavnen placeres
2 mindre tiltag i form af en krabbebro og en
solnedgangsplads. Disse mindre indgreb i havne-
bassinet har til formål at skabe flere rekreative
muligheder og aktiviteter på havnen.
FISKERHUSENE OG HØJVANDS-
MUREN
Fiskerhusene er en ressource, der fremover vil
kunne rumme andre funktioner, end blot opbe-
varing. Den kommende planlægning bør give
mulighed for at lokale aktører i en tidsperiode
kan drive udsalg fra fiskerhusene eller at andre
nye aktører kan bidrage til et bredere udvalg af
aktiviteter og funktioner på havnen. Eksempler
på aktører kunne være kunsthåndværkere, kaf-
febar, lokalhistorisk museum eller marked med
salg af lokale råvarer.
LIV PÅ HAVNEN
Lokale elle nye aktører kan bidrage til liv på havnen
ved at indtage fiskerhusene i perioder.
Orakel Bar, foto: Louise Gabold
74
|
Aarø
Strategisk-fysisk udviklingsplan
Haderslev Kommune - bilag 1
273
L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2771099_0077.png
I forbindelse med vedligeholdelse og renovering
af fiskerhusene er det vigtigt, at disse kilmatilpas-
ses i forhold til fremtidige havvandsstigninger og
stormfloder. Dette foreslås gjort ved et jorddige,
der kobler sig på det eksisterende sommerdige.
Som supplement til diget kan der også etableres
en højvandsmur på de havnenære arealer. Det er
vigtigt i denne forbindelse at sikre den fortsatte
brug og færdsel omkring husene.
Ud over at klimatilpasse fiskerhusene kan
højvandsmuren skabe et opholdsområde foran
fiskerhusene. Som supplement kan den østlige
side af højvandsmuren indrettes med siddemøb-
ler, der indbyder til ophold og aktiverer muren
som et byrumselement. Muren bør anlægges
med overkant i kote 1.90, dvs. ca. 90 cm høj, men
funderes således, at der over tid kan støbes yder-
ligere højde på op til kote 2.45, hvis det viser sig
nødvendigt.
Indenfor havnens matrikel, langs med havnens
sydlige del suppleres der med fire nye bygning-
er. Den sydvestlige bygning er en ankomst- (og
afgangs-) bygning, der blandt andet indeholder
ventestue og information. De resterende tre
bygninger mimer fiskerhusene i sit arkitektoni-
ske udtryk ved at dyrke gavlmotivet og rummer
plads til udlejningscykler og golfbiler.
DEN NYE JOLLEHAVN
Syd for den eksisterende lystbådehavn udvides
havnen med en mindre jollehavn. Jollehaven
har til formål at rumme nogle af de lokale både
for derved at skabe mere plads til gæstesejlere
i lystbådehavnen. Jollehavnen medvirker også
til, at der skabes et mere sikkert og intimt miljø
omkring de lokale både, hvor man i højere grad
kan dyrke hverdagen og fiskeriet. Jollehavnen
suppleres af en dækmole der vil give roligere
forhold bag molen.
HØJVANDSMUREN
En højvandsmur kan, foruden at klimatilpasse hav-
nen, også bruges som byrumsinventar.
Strategisk-fysisk udviklingsplan
Aarø
|
75
Haderslev Kommune - bilag 1
274
Le Mur, Lemvig, foto: Lemvig Kommune
L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2771099_0078.png
HAVNEFORBINDELSEN
I dagens situation er det eneste bindeled mellem
havnen og byen en smal vej og bro. Mange
øboere har udtrykt utryghed ved den smalle
passage, især i højsæsonen hvor besøgende til
fods fylder meget på vejen, og der er stor aktivitet
omkring færgens ankomst og afgang. For at
imødekomme denne udfordring og for at skabe
en sikker, tryg og oplevelsesrig rute for dem, der
ankommer til fods anlægges en ny havneforbin-
delse. Havneforbindelsen kobler havnen og byen
sammen og udgøres af en træbro, som hægter
sig på havnen nordøst for de nye havnebygning-
er og skaber et landskabeligt parallelforløb langs
vejen. Broen knækker ud mod Korsøs nordlige
ende og løber mellem to beplantningsklynger,
der skaber et portmotiv. På midten af træbroen
etableres en udsigtsplatform. Her kan man, med
beplantningen i ryggen, have et storslået udsyn
og kig ud over naturområdet Korsø, som rum-
mer et rigt dyre- og planteliv. I forbindelse med
udsigtsplatformen etableres også formidling om-
kring området. Når havneforbindelsen lander på
Æ Bøes overgår den til en grussti. Her flyttes den
nordlige vange af den eksisterende højvandsmur
syd for stien og fungerer derved skærmende
og ledende. Havneforbindelsen møder byen og
vejen ved et hævet belægningsfelt, der sørger
for, at nedsætte hastigheden for kørende trafik
og således giver de gående tid til at orientere sig
i krydset.
“Havneforbindelsen kobler
havnen og byen sammen og
udgøres af en træbro, som
kobler sig på havnen nordøst
for de nye havnebygninger og
skaber et landskabeligt paral-
lelforløb langs vejen. "
76
|
Aarø
Strategisk-fysisk udviklingsplan
Haderslev Kommune - bilag 1
275
L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2771099_0079.png
www.mithalsnaes.dk
Foto: Oskar Segerström och, Design:
Topia
Martha Hedin, Håkan
Johnsson, Allan
Habekost Jensen,
Elisabeth Rågdahl, Nancy
Sarraf och Katja Andersson Teleman.
Haderslev Kommune - bilag 1
Holberg
Skolen udført at TRUST, opført
afaf:
Næste
Aps, foto: Jonathan Weimar
Strategisk-fysisk udviklingsplan
Aarø
|
77
276
Le Mur, Lemvig, producent af elementer: Oranje Beton A/S
L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2771099_0080.png
PUMPEHUSET
6
KM
TI 3,4
S
FUGLESKJUL
5
FORMIDLINGSCENTER
GENETABLERING AF
NATUROMRÅDE
3
Æ
ej
Højv
4
FUGLETÅRNET
AARØSTENEN
2
1
FUGLESKJUL
INFOPUNKT
KLIMA-LAVBUND
PROJEKTOMRÅDE
Haderslev Kommune - bilag 1
277
L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2771099_0081.png
KORT
Klima-lavbundsprojekt, 1:10.000
DETAILPLANLÆGNING
NATURNÆRE OPLEVELSER
KLIMA-LAVBUNDSPROJEKT
Naturstyrelsen planlægger at anlægge et kli-
ma-lavbundsprojekt på Aarø. Dette vil indebære
at en stor del af den landbrugsjord, derligger
midt på øen og i dag er drænet, bliver ført tilbage
til forholdene før intensivt landbrug. Den nordli-
ge del af området vil fremstå som et permanent
vandspejl med lavtstående vand, mens den
sydlige del i højere grad vil have karakter af våde
enge. Dette medvirker til, at Aarø får yderligere
et stort naturområde som vil supplere Korsø
og Aarø Kalv, samt at Aarø vender tilbage til sin
naturlige og oprindelige landskabsstruktur og
sammenhæng med vandet.
Indsatsen Naturnære Oplevelser arbejder med
at skabe rekreative oplevelser i forbindelse med
det nye og de eksisterende naturområder, samt
at gøre det tilgængeligt for både lokale og
besøgende. Indsatsen består grundlæggende
af seks tiltag i landskabet, der har til formål - på
forskellige måder - at iscenesætte og formidle
landskabet og den store klimamæssige og na-
turmæssige bæredygtighedsgevinst, der opnås
ved klima-lavbundsprojektet. Samtidig opfordrer
tiltagene besøgende til at gå på opdagelse i
området. Samtlige tiltag er placeret i områdets
periferi for at undgå unødvendige forstyrrelser af
flora og fauna i området.
Læs mere om klima-lavbundsprojektet på s. 20-
21 og i tiltagskataloget; 1. Rekreativt naturområde.
EGÅ ENGSØ
Lignende lavbundsprojekt, som blev etableret i
2006 ved stop af kunstig dræning.
Strategisk-fysisk udviklingsplan
Aarø
|
79
Haderslev Kommune - bilag 1
278
Aarhusinside,
foto: Christina Hazelden
Fotokreditering
L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2771099_0082.png
1
2
INFOPUNKT OG
OBSERVATIONSSKJUL I VANDET
I forbindelse med krydset mellem Æ Højvej og
den eksisterende grusvej, der forbinder pum-
pestationen placeres et informationspunkt.
Dette informationspunkt bliver den primære
ankomst til området og fokuserer på at formidle
og iscenesætte klima-lavbundsprojektet. Her
etableres også et offentligt toilet indpasset i om-
givelserne. Via en træbro, der fører videre op mod
pumpestationen bindes informationspunktet
sammen med et observationsskjul, der placeres
nedsænket i vandet. Ved at træde ned i observa-
tionsskjulet skabes en udsigt langs en tidligere
grøft og områdets vandoverflade. Dette giver en
helt særlig oplevelse og gør, at man som besø-
gende har frit udsyn til fugle- og dyrelivet i om-
rådet uden at skræmme dem. Samtidigt oplever
man den våde del af klima-lavbundsprojektet på
første række. Placeringen for enden af en eksiste-
rende drænkanal betyder, at rørskov ikke kan gro
her, da vandet er dybere. Således skabes naturligt
en uforstyrret rende med frit udsyn.
80
|
Aarø
Strategisk-fysisk udviklingsplan
“Informationspunktet bliver
den primære ankomst til
området og fokuserer på at
formidle og iscenesætte kli-
ma-lavbundsprojektet. Via
en træbro, bindes informati-
onspunktet sammen med et
observationsskjul, der placeres
nedsunket i vandet.”
Haderslev Kommune - bilag 1
279
L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2771099_0083.png
3
AARØSTENEN
Aarø-stenen er en vandreblok i granit som er
placeret på øens nordlige del. Stenen er i dag
beliggende i det område, som vil blive oversvøm-
met i forbindelse med, at klima-lavbundspro-
jektet bliver etableret. Stenen er i dag vanskelig
at finde og i fremtiden vil det være umuligt da
arealet bliver oversvømmet. Derfor forslås det, at
Aarø-stenen placeres langs med Æ Højvej. I dag
er en stor del af stenen begravet under jorden, og
ved at løfte den op på terræn vil den i højere grad
blive synlig som et rumligt element langs med
vejen. Rundt om stenen etableres to træbroer
som skaber adgang rundt om stenen. Træbro-
erne skaber derudover et udkigspunkt over
klima-lavbunddsområdet fra Æ Højvej.
“Det foreslås at Aarø-stenen
flyttes til en placering langs
med ’Æ Højvej’, og rundt om
stenen etableres to træbroer
som skaber adgang rundt om
stenen. Træbroerne skaber
derudover et udkigspunkt over
klima-lavbundsområdet fra Æ
Højvej.”
Foto: VisitDenmark
Strategisk-fysisk udviklingsplan
Aarø
|
81
Haderslev Kommune - bilag 1
280
L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2771099_0084.png
4
FUGLETÅRNET
Det eksisterende fugletårn er slidt og henven-
der sig primært én vej – mod Aarø Kalv. Dette
er naturligt da Kalven traditionelt set har været
hovedattraktionen for dem der vil opleve fugle
og natur på Aarø. I fremtiden vil fugletårnet ligge
centralt med Aarø Kalv mod øst og klima-lav-
bundsprojektet mod vest. Derfor foreslås et nyt
fugletårn, der kan skabe en 360-graders naturo-
plevelse med Kalven og havet på den ene side
og klima-lavbundsområdet samt Aarø på den
anden. Fugletårnet udformes med skodder eller
glugger, der gør at man kan kigge i alle retning-
er, men samtidigt undgår at skabe silhuetter da
dette bidrager til at forstyrre fuglelivet. I bunden
af tårnet indarbejdes en platform med forbindel-
se til terræn, der sikrer et højt niveau af tilgæn-
gelighed og som giver tilgang til tårnet i kørestol
eller hvis man er dårligt gående.
“Det nye fugletårn kan skabe
en 360-graders naturoplevelse
med Kalven og havet på den
ene side og klima-lavbunds-
området samt Aarø på den
anden.”
82
|
Aarø
Strategisk-fysisk udviklingsplan
Haderslev Kommune - bilag 1
281
L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2771099_0085.png
5
OBSERVATIONSSKJUL PÅ
KANTEN AF DIGET
Fra fugletårnet er det muligt at følge diget
mod nord, videre til pumpestationen. På vejen
foreslås yderligere et observationsskjul til bl.a.
fuglekiggeri. Dette skjul kigger mod sydvest og
er placeret på indersiden af diget. Fra diget fører
et trappeløb ned igennem den eksisterende krat-
beplantning og hen til observationsskjulet. Her
putter skjulet sig ved bunden af diget i den tætte
beplantning, hvorfra man kan kigge ud over
landskabet og klima-lavbundsområdet. På bagsi-
den, mod diget, åbner strukturen sig op og man
bliver som besøgende naturligt ledt indenfor. Til
den anden side smalner det af mod udsigten og
gennem en lang slids skabes et panoramakig ud
over området, der forstærkes af, at bygningen
knækker på midten. Slidsen har en højde, der gør
at man kan sidde ned og kigge ud og suppleres i
bunden af en hylde til grej eller madpakker.
“Observationsskjulet putter
sig ved bunden af diget i den
tætte beplantning, hvorfra
det kigger ud over landskabet
og klima-lavbundsområdet.
Gennem en lang slids skabes
et panoramakig ud over områ-
det, der forstærkes af, at byg-
ningen knækker på midten.”
Strategisk-fysisk udviklingsplan
Aarø
|
83
Haderslev Kommune - bilag 1
282
L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2771099_0086.png
6
PUMPEHUSET
Nord for klima-lavbundsområdet ligger det ek-
sisterende pumpehus. Pumpehuset har haft en
vigtig rolle på øen da pumperne har sørget for at
holde øens landbrugsjord drænet. I forbindelse
med at klima-lavbundsprojektet bliver gennem-
ført slukkes pumperne og bygningen mister
derved sin funktion. Fokus på genbrug og bære-
dygtighed resulterer her i at give bygningen nyt
liv. Derfor indrettes det gamle pumpehus som et
informationscenter, der formidler den del af øens
historie, der omhandler tørlægning, dræning og
landbrug. Pumpehuset har en høj placering i
landskabet hvilket betyder, at det mod syd kigger
ud over klima-lavbundsområdet. Her åbnes
bygningen op med store vinduespartier for at
skabe en visuel forbindelse mellem formidlingen
i bygningen og landskabet. Derudover udnyttes
trapperne på bygningens sydside som en del af
formidlingen, hvor besøgende også kan kom-
me ned til vandoverfladen og kigge langs det
eksisterende dige, der vil fremstå som en skygge
under overfladen på den nye sø.
“Pumpehuset indrettes som et
informationscenter, der for-
midler den del af øens historie,
der omhandler tørlægning,
dræning og landbrug. Byg-
ningen 'åbnes op' med store
vinduespartier for at skabe
en visuel forbindelse mellem
formidlingen i bygningen og
landskabet.”
TRANSFORMATION AF PUMPEHUSET
Ved få indgreb kan pumpehuset blive et attraktivt
informationscenter for historien bag øens landskab.
Johansen Skovsted Arkiteter og Bertelsen & Scheving Arkitekter, foto: Rasmus Norlander
Fotokreditering
84
|
Aarø
Strategisk-fysisk udviklingsplan
Haderslev Kommune - bilag 1
283
L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2771099_0087.png
© 2017 gewerkdesign
Haderslev Kommune - bilag 1
© 2017 gewerkdesign
Arkitektur og foto: Biotope Aps
Periscope tower, OOPEAA, foto: Anssi Lassila
Strategisk-fysisk udviklingsplan
Aarø
|
85
284
Arkitektur
og foto: Biotope Aps
L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2771099_0088.png
LINDERUM
BASTHOLM
G
AARØ KALV
KLIMA-LAVBUNDS-
PROJEKT
FAM
ILIE
O
LO
PE
T
F
H
I
E
AARØSUND
KORSØ
B
L
K
KO
RS
ØS
T
D
IEN
C
AARØ RUNDT
AARØ SANDE
Stiernes system
Stisløjfer
LILLEBÆLT
X
Haderslev Kommune - bilag 1
Sekundære stier
Knudepunkter
AA
KL
IM
TI
AS
EN
J
KA
AARØ SUND
A
AARØ BY
M
CA
LV
AARØ HAVN
PI
N
TI
GS
EN
285
L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2771099_0089.png
KORT
Ø-stier, 1:25.000
DETAILPLANLÆGNING
NYE STINETVÆRK
Aarø er en velbesøgt destination, hvor både loka-
le og besøgende kommer for at nyde naturen og
roen. I fremtiden vil denne profil styrkes yderlige-
re, da øens naturområder øges væsentligt i areal i
forbindelse med anlægget af klima-lavbundspro-
jektet. Øen døjer i dag med, at mange af stisy-
stemerne enten er usammenhængende, blinde
eller har lange strækninger, der skal tilbagelæg-
ges på smalle, trafikerede veje.
Indsatsen 'Nye stinetværk' arbejder derfor med at
skabe et mere sammenhængende og afkoblet
stinetværk på øen. Dette vil ikke kun skabe flere
og bedre rekreative oplevelser for både beboere
og besøgende, men vil samtidig skabe en større
tryghed, da der færdes mange gående på vejen,
særligt i højsæsonen. Målsætningen er, at det
fremtidige stisystem skal skabe sløjfer fremfor
blinde forløb, hvilket gør, at man i højere grad kan
bevæge sig frit rundt på øen
Grundlæggende arbejdes der med fire typer
af forbindelser for at skabe et mere sammen-
hængende netværk af stier; grusstier og -veje,
trædestier, træbroer og asfalteret vej. Grusstier
og -veje anlægges de steder, hvor der skal skabes
bedre adgang, også for brugere i kørestol. Et
eksempel på dette er den såkaldte Klimasti midt
på øen, der skaber en sløjfe rundt om klima-lav-
bundsprojektet og bidrager til at binde mange
af øens stisystemer sammen. Trædestier bruges
i forbindelse med de steder, hvor man bevæger
sig igennem følsom natur eller tilsvarende. Dette
gør sig eksempelvis gældende de steder, hvor
man færdes på øens diger. Enkelte steder bruges
træbroer som bindeled i stisystemerne. Dette for
at krydse våde områder men også for at skabe
unikke og varierede oplevelser for brugerne.
Asfalteret vej, bruges udelukkende der, hvor det
ellers ikke er muligt at skabe gode forbindelser.
Vejene opgraderes her med en såkaldt rabatfor-
stærkning, hvor der anlægges et ekstra grusareal
i begge sider af vejen. Dette skaber mere plads til
fodgængere og cyklister, hvilket er særligt rele-
vant i situationer, hvor der er modkørende biler.
Stiernes system
Foruden de fire typer af belægning er
Aarøs nye stinetværk udarbejdet gen-
nem fire stikoncepter:
Stisløjfer,
som hver især udgør en
rute med et tema baseret på na-
tur-området. De fleste af disse kan
evt. certificeres som kvalitetsstier.
Sekundære stier,
der kobler stis-
løjferne sammen (markeret med
prikker på kortet).
Knudepunkter,
der er navngivet A,
B, C, D... osv., så man selv kan stykke
en rute sammen og kombinere
forskellige stisløjfer.
Aarø Rundt,
der udover at være en
stisløjfe også kobler alle øens andre
stisløjfer sammen.
Strategisk-fysisk udviklingsplan
Aarø
|
87
Haderslev Kommune - bilag 1
286
L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2771099_0090.png
STIER MED HØJ KVALITET
Generelt er de nye stisystemer udformet med
henblik på, at de kan blive certificeret efter Dansk
Vandrelaugs kvalitetsstier. Dette system er ba-
seret på en tysk standard og det vurderes, at det
vil være fremmende for at tiltrække turister til
øen, hvis så mange stier som muligt kan opnå en
certificering.
arkitektonisk udformning, der får dem til at smel-
te sammen med landskabet.
AARØ RUNDT
Som supplement til de kortere stisløjfer etable-
res også en forbindelse på 9,5 km, der kaldes for
Aarø Rundt. Dette forløb kobler sig på og bruger
mange af de kortere stier men kræver også, at
man færdes på stranden. Grundet sin karakter vil
Aarø rundt-forløbet være utilgængeligt på visse
tidspunkter – eksempelvis ved højvande. Dette
vil også gøre sig gældende ved nogle af træ-
destierne, hvor fremkommeligheden vil være på
naturens præmisser og det nogle gange er tørt,
men andre gange kræver gummistøvler for at
komme frem.
Aarø Rundt lever op til kravene om en kvalitets-
sti af typen natur sti, da man hele 90% af ruten
færdes på landskabstypiske overflader, hvilket
er langt over de 55%, som er påkrævet. Desuden
færdes man blot 4% af ruten langs befærdede
veje, hvor kravet er max 5%. De sidste 6% af Aarø
Rundt foregår på grusvej.
TANKEPAUSER
For at skabe yderligere rekreativ værdi langs
stierne etableres så kaldte ’tankepauser’. Dette er
mindre anlæg i landskabet som kan få besøgen-
de til at stoppe op, og er med til at formidle om-
rådet og landskabet. Det kan være ved at lave en
platform med udsigt over landskabet, en kant så
man kan tage en pause til eftertanke eller ved at
danne et rum (evt. med overdække) til at finde
sin termokande frem og 'tanke op'. Tankepauser-
ne placeres strategisk langs stierne med et jævnt
interval og fungerer også som vejvisere, der hvor
flere stiforbindelser krydser hinanden. Tankepau-
serne udføres i naturlige materialer og med en
88
|
Aarø
Strategisk-fysisk udviklingsplan
Haderslev Kommune - bilag 1
287