L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

KRONPRINSESSEGADE 28

1306 KØBENHAVN K

TLF.: 33 96 97 98

DATO: 28. juni 2023

SAGSNR.: 2023 - 1744

ID NR.: 925116

Udkast

til lovforslag om ændring af planloven m.fl.

Ved mail af 17. maj 2023 har Plan- og Landdistriktsstyrelsen anmodet om

Advokatrådets bemærkninger til ovennævnte forslag.

Advokatrådet har følgende bemærkninger:

Advokatrådet takker for muligheden for at afgive høringssvar, og ser overordnet

positivt på mange af de ændringer, der foreslås med lovforslaget. Dog indeholder

enkelte af ændringerne elementer, som efter Advokatrådets opfattelse er

uhensigtsmæssige, hvilket vil blive uddybet i det følgende.

Nedlæggelse af forbud efter planlovens § 12, stk. 3

Med lovforslagets § 1, nr. 15, foreslås indsat følgende, som 3. pkt. i planlovens §

12, stk. 3:

»Forbud kan endvidere ikke nedlægges, hvis bebyggelsen eller anvendelsen allerede

er tilladt eller i øvrigt er lovligt etableret, herunder efter anden lovgivning.«

Bestemmelsen

forarbejder

fremstår

dog

umiddelbart

modsat,

som

indskrænkning

vil

medføre,

kommunalbestyrelsens mulighed for

at nedlægge forbud. Af bestemmelsens

fremgår

bestemmelsen

kommunalbestyrelsen vil kunne forbyde bebyggelse eller ændret anvendelse af

bebyggelse eller ubebyggede arealer, der er etableret ulovligt efter anden

lovgivning, herunder byggelovgivningen.

www.advokatsamfundet.dk

Advokatrådet

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Advokatrådet

Der er således tale om en udvidelse af kommunalbestyrelsens kompetence, uden

at dette fremgår klart af lovgivningen, hvilket efter Advokatrådets vurdering er

uhensigtsmæssigt, både lovteknisk og retssikkerhedsmæssigt.

Yderligere fremstår det problematisk, at kommunalbestyrelsen hermed gives

hjemmel i planloven til at administrere anden lovgivning, da dette giver en ganske

uklar retsstilling. Det skal hertil bemærkes, at kommunalbestyrelsen allerede har

lovhjemmel til at

håndhæve den øvrige lovgivning i de respektive love.

Indsættelse af mulighed for planlægning for bygninger til religiøse formål

Med lovforslagets § 1, nr. 17, foreslås i planlovens § 15, stk. 2,

(”lokalplankataloget”) at indsætte et nyt nr., der giver

mulighed for i lokalplaner

at optage bestemmelser om beliggenhed af bygninger til religiøse formål,

herunder forbud mod anvendelse af bygninger til religiøse formål.

Bestemmelsen forekommer unødvendig, da der allerede i planlovens § 15, stk. 2,

er vide muligheder

for at fastsætte bindende og detaljerede bestemmelser for

områders og bebyggelsers anvendelse.

Tilføjelsen er derfor efter Advokatrådets vurdering ud fra et lovteknisk perspektiv

uhensigtsmæssig.

Følgende fremgår af forarbejderne, de almindelige bemærkninger:

”Det vil ikke have nogen betydning for den foreslåede bestemmelses rækkevidde,

hvordan den enkelte bygning og anvendelsen af denne omtales eller betegnes i praksis

– men derimod hvordan bygningen reelt anvendes. I tilknytning hertil bemærkes det,

at udtrykket (anvendelse af) bygninger til religiøse formål også vil omfatte bygninger,

der reelt anvendes til både religiøse formål og andre formål.”

Det er på denne baggrund efter Advokatrådets vurdering ikke tilstrækkeligt klart,

hvad der kan

planlægges for med hjemmel i den foreslåede bestemmelse, særligt

henset til, at lokalplanbestemmelser skal være så præcist og entydigt formuleret,

at der ikke kan herske tvivl om en bestemt anvendelse, eller et givet byggeri mv.

er i overensstemmelse med bestemmelserne og hermed umiddelbart tilladt.

www.advokatsamfundet.dk

Advokatrådet

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Advokatrådet

Forlængelse af frist for bortfald af forslag til lokalplaner

Med lovforslagets § 1, nr. 46, foreslås det at indsætte § 61 a i planloven, som giver

Planklagenævnet mulighed for at forlænge fristen på 3 år for

bortfald af forslag til

lokalplaner med op til 6 måneder.

Fristen på 3 år følger direkte af planlovens § 32, og der er således tale om en

lovbunden frist. Lokalplanforslag har midlertidige retsvirkninger, og kan dermed

være ganske indgribende for berørte

borgere.

Det er efter Advokatrådets vurdering således ikke hensigtsmæssigt, at

Planklagenævnet gives mulighed for at forlænge en lovbunden frist for, hvornår

forslag til lokalplan bortfalder og dermed også forlænge forslagets midlertidige

retsvirkninger,

særligt

det

alene

Planklagenævnets

egne

sagsbehandlingstider, der ifølge forarbejderne kan begrunde en fristforlængelse.

Bestemmelser om klageadgang

Advokatrådet hilser det velkomment, at reglerne om klageadgang flyttes fra

bekendtgørelsesniveau

til planloven, da det øger gennemsigtigheden og dermed

retssikkerheden for borgerne.

Ligeledes hilser Advokatrådet det velkomment, at der med det foreslåede § 15, stk.

5, i planloven (lovforslagets § 1, nr. 25) indsættes hjemmel til, at

kommunalbestyrelsen i en lokalplan kan dispensere fra visse bestemmelser i lov

om naturbeskyttelse.

Advokatrådet konstaterer dog, at der er diskrepans mellem klageadgangen i

planloven og den foreslåede klageadgang i naturbeskyttelsesloven i forbindelse

med klager over lokalplaner, der indeholder bonusbestemmelser i form af

dispensation fra naturbeskyttelsesloven.

Det følger af planlovens § 58, stk. 1, nr. 3, at vedtagelse af en lokalplan kan

påklages til Planklagenævnet.

Det følger af den foreslåede § 78, stk. 2, i lov om naturbeskyttelse (lovforslagets §

nr.

5),

kommunalbestyrelsers

lokalplaner

afgørelser

kan

dispensationer

til

Miljø-

fra

naturbeskyttelsesloven

Fødevareklagenævnet.

påklages

www.advokatsamfundet.dk

Advokatrådet

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Advokatrådet

Det skal hertil bemærkes, at der netop ikke træffes særskilt afgørelse om

dispensation, hvis dispensationen indføres i lokalplanen. Der træffes i stedet

afgørelse om vedtagelse af lokalplanen. Bestemmelsens ordlyd er efter

Advokatrådets vurdering således ikke retvisende.

Yderligere fremgår det herefter

ikke klart, hvorvidt en lokalplans bestemmelser

dispensation

fra

naturbeskyttelsesloven

både

kan

påklages

til

Planklagenævnet, jf. planlovens § 58, og til Miljø- og Fødevareklagenævnet efter

den foreslåede bestemmelse i naturbeskyttelseslovens § 78,

stk. 2.

Retsstillingen på området bliver derfor med de foreslåede ændringer uklar, hvilket

efter Advokatrådets vurdering er uhensigtsmæssigt.

Såfremt formålet med ændringerne er, at en lokalplans bestemmelser om

dispensationer skal kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, mens den

øvrige del af lokalplanen kan påklages til Planklagenævnet, bør dette fremgå klart

af klagebestemmelserne i planloven.

Det skal hertil yderligere bemærkes, at en sådan retsstilling, hvor nogle dele af en

lokalplan

kan påklages til Planklagenævnet, og andre dele til Miljø-

Fødevareklagenævnet,

kompliceret for borgerne.

efter

Advokatrådets

vurdering

vil

være

retssikkerhedsmæssigt betænkelig, da det vil gøre klageprocessen unødigt

Myndigheders adgang til at behandle, indsamle og samkøre oplysninger

Med lovforslagets § 5, nr. 1, indsættes i sommerhusloven hjemmel til, at

ministeren for landdistrikter kan behandle, indsamle og samkøre oplysninger.

Advokatrådet er positive over for, at bestemmelsen fremover vil fremgå af

sommerhusloven,

fremfor

bekendtgørelse,

dette

øger

gennemsigtigheden, men mener at bestemmelsen på nogle områder går for langt

i forhold til, hvad der kan betragtes som nødvendigt.

For så vidt angår den foreslåede adgang til at behandle, indsamle og samkøre

oplysninger fra offentligt tilgængelige kilder i den foreslåede § 10 a, stk. 3, nr. 1, i

sommerhusloven, fremgår det ikke klart af lovforslaget, hvilken type oplysninger

www.advokatsamfundet.dk

Advokatrådet

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Advokatrådet

dette omfatter og fra hvilke kilder. Yderligere fremgår det ikke klart, hvorfor

databehandlingen er nødvendig for varetagelsen af reglerne i sommerhusloven.

For så vidt angår den foreslåede adgang for ministeren til oplysninger i

indkomstregistret i den foreslåede § 10 a, stk. 3, nr. 3, i sommerhusloven, fremgår

det af lovforslagets almindelige bemærkninger, at denne mulighed ikke på

nuværende tidspunkt benyttes, men på sigt kan blive relevant. Der er således ikke

redegjort for, at denne udvidelse af ministerens adgang til at indhente oplysninger

på nogen måde er nødvendig på nuværende tidspunkt.

Dele af den foreslåede § 10 a, stk. 3, i sommerhusloven, fremgår således efter

Advokatrådets vurdering som en unødvendig udvidelse af myndigheders adgang

til at behandle, indsamle og samkøre oplysninger om borgere, hvilket fra et

retssikkerhedsmæssigt perspektiv må anses som betænkeligt.

Klagenævnenes uafhængighed

Med lovforslaget foreslås ændringer i lov om Planklagenævnet som vil medføre,

at kompetencen til at fastsætte Planklagenævnets forretningsorden flyttes fra

nævnet til erhvervsministeren.

Det skal hertil bemærkes, at det er af afgørende betydning for både

Planklagenævnets, men også de øvrige klagenævns fortsatte virke og berettigelse,

at de kan virke som fuldstændigt selvstændige og uafhængige klagenævn. Dette

forudsætter, at nævnene ikke er underlagt instruktion fra andre myndigheder.

Efter

Advokatrådets

opfattelse

vil

den

foreslåede

ændring

fratage

Planklagenævnet uafhængighed, og er derfor retssikkerhedsmæssig stærk

betænkelig.

Med venlig hilsen

Andrew Hjuler Crichton

Generalsekretær

www.advokatsamfundet.dk

Advokatrådet

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Høringssvar skal sendes til:

Sagsnummer: 2022-7022

Albertslund Kommunes bemærkninger til udkast til

planlovsforslag af 17. maj 2023

Albertslund Kommune har i mange år arbejdet med den grønne omstilling og

bæredygtighed og bifalder således den indgåede aftale mellem den tidligere

regering (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative

Folkeparti om: ”Opfølgning

på evaluering af planloven m.v.”

af 15. juni 2022.

Albertslund Kommune har i juni 2022 vedtaget en ny

kommuneplan,

der giver

mulighed for en byudvikling, der ikke har været større siden den nærmest

eksplosive vækst i 1960’erne og 1970’erne, hvor Herstedernes landbosamfund

blev til velfærdsbyen Albertslund, som blev bygget op på stærke demokratiske

værdier og idealer om fællesskab, nærhed og bæredygtighed.

Denne nye mulighed for byudvikling ønsker Albertslund Kommune skal være

en del af løsningen af en bæredygtig fremtid, hvor det økonomiske,

miljømæssige og sociale går op i en højere enhed.

Albertslund Kommune har således et stort ønske om, at der snarest mulig skal

være mulighed for at stille bindende krav i den konkrete planlægning i forhold

til en bæredygtig fremtid.

Bemærkninger til emnet om byudvikling

1: Byudvikling og udbygningsaftaler

I byudviklingsområder og industriområder under afvikling, der udpeges til

byomdannelsesområder, vil store investeringer i omdannelse af infrastrukturen

ofte være en forudsætning for etablering af boliger. Det skyldes, at områderne

ofte har ingen eller dårlig infrastruktur for bløde trafikanter, og ingen offentlige

rekreative arealer.

Byudvikling og byomdannelse i industriområder forudsætter derfor enten at:

1. Kommunen afsætter store beløb til omdannelse af infrastrukturen til

veje for bløde trafikanter og etablering af rekreative anlæg. (Så store

beløb kan sjældent findes før nye skatteborgere flytter ind, og de

påvirker anlægsrammen, hvilket gør det svært at prioritere etablering

af de nye daginstitutioner og skoler, der samtidigt bliver nødvendige).

2. Kommunen indgår udbygningsaftaler jf. Planlovens § 21 b med

grundejere om bidrag til omdannelsen af infrastruktur og etablering af

de offentlige rekreative arealer, der er en forudsætning for byudvikling.

Dato: 23. juni 2023

Sags nr.: 01.02.00-K04-1-22

BY, KULTUR, MILJØ &

BESKÆFTIGELSE

Plan, Byg & Miljø

Plan

Albertslund Kommune

Nordmarks Allé 1

2620 Albertslund

T 43 68 68 68

Albertslund Kommune

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

I dag fungerer det således, at hvis de politiske visioner for byudvikling

indskrives i kommuneplanlægningen herunder i rækkefølgeplanlægningen, da

mister kommunen samtidigt sin mulighed for at indgå frivillige

udbygningsaftaler med grundejere.

De nuværende regler for udbygningsaftaler indeholder således et stærkt

incitament til, at kommunerne ikke fastlægger rammer, retningslinjer og

rækkefølge for planlægningen i byomdannelsesområder ved en

hensigtsmæssig omdannelse af infrastrukturen, såfremt kommunerne ikke har

en økonomi, der er stærk nok til at finansiere de omfattende infrastrukturelle

omdannelser, der er nødvendige.

I stedet giver reglerne for udbygningsaftaler kommunerne incitament til at

fastlægge rammer, retningslinjer og rækkefølge for planlægningen i

byomdannelsesområder, der sikrer, at der i forbindelse med lokalplanlægning

kan indgås udbygningsaftaler med grundejere.

Det betyder, at kommuneplanen ikke er retvisende overfor borgerne med

hensyn til den kommende udvikling af kommunen.

Albertslund Kommune foreslår, at der ses på den måde, som den norske

planlov giver mulighed for, hvor det klart fremgår af de udpegede

byudviklingsområder i kommuneplanen, at en forudsætning for at få en

byggeretsgivende lokalplan er, at der skal indgås en udbygningsaftale om

etablering af f.eks. infrastrukturanlæg, parker etc.

Albertslund Kommune ønsker således mulighed for, at der som en del af

kommuneplanlægningen kan fastlægges, at udbygningsaftaler er en

forudsætning for realisering af mulighederne i konkrete kommuneplanrammer.

2: Byudvikling og støj fra trafik skal differentieres på samme vis som

virksomhedsstøj

I eksisterende byområder og byomdannelsesområder er støj fra trafik en stor

udfordring især i myldretiden om morgen og om eftermiddagen. Ofte er

beboerne ikke hjemme på hverdage i dagsperioden, men alligevel er de

vejledende grænseværdier for støj L

den

58 dB for hele døgnet jf.

Miljøstyrelsens vejledning nr. 4 fra 2007: ”Støj

fra veje”.

Albertslund Kommune er klar over, at L

den

er en sammenvejning af støjen i

tidsperioderne dag, aften og nat gennem et år, og at der bruges et ”genetillæg”

på 5 dB til støjen i aftenperioden og 10 dB til støjen i natperioden. Det fremgår

af førnævnte vejledning nr. 4 fra 2007, at formålet med støjindikatoren L

den

er:

”at

tage højde for menneskers særlige støjfølsomhed om aftenen og natten”.

Albertslund Kommune har i forbindelse med miljøvurderinger af

byudviklingsprojekter fået udført en række støjmålinger, der ofte viser, at støj

fra trafik er en udfordring i dagsperioden, men ikke i aften- og natteperioden,

hvor beboerne er hjemme.

Denne støj i dagsperioden medfører, at der skal opsættes

afskærmningsforanstaltninger på f.eks. altaner og ved fælles opholdsarealer,

hvilket både går ud over det arkitektoniske udtryk og fordyrer

byudviklingsprojekterne, hvorved boligernes husleje øges betragteligt.

Side 2 af 7

Albertslund Kommune

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

I forhold til ekstern støj fra virksomheder inddeles døgnet i tre perioder jf.

Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 fra 1984: ”Ekstern

støj fra virksomheder”:

De vejledende grænseværdier for ekstern støj fra virksomheder

Mandag - fredag

kl. 07.00 – 18.00

lørdag

kl. 07.00 - 14.00

Områdetype

Erhvervs- og industriområder

Erhvervs- og industriområder med forbud mod

generende virksomheder

Områder for blandet bolig- og erhvervsbebyggelse,

centerområder (bykerne)

Etageboligområder

Boligområder for åben og lav boligbebyggelse

Sommerhusområder og offentligt tilgængelige

rekreative områder

70 dB(A)

60 dB(A)

55 dB(A)

50 dB(A)

45 dB(A)

40 dB(A)

kl. 18.00 – 22.00

lørdag

kl. 14.00 – 22.00

søn- og helligdag

kl. 07.00 – 22.00

70 dB(A)

60 dB(A)

45 dB(A)

40 dB(A)

35 dB(A)

70 dB(A)

60 dB(A)

40 dB(A)

35 dB(A)

Alle dage

kl. 22.00 - 07.00

Kilde:

Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 fra 1984:

”Ekstern støj fra virksomheder”.

Det fremgår af ovenstående tabel, at der er lempeligere støjkrav i

dagsperioden end i aften- og natteperioden.

Albertslund Kommune foreslår, at der indføres en undtagelsesbestemmelse i

planloven omkring støj fra trafik i dagsperioden, således at eksisterende

byområder og byområder udlagt til blandede byfunktioner kan få åbne og

levende byrum.

3: Byudvikling i byomdannelsesområder og mulighed for at stille krav

om aktiviteter kun i dagsperioden fra kl. 07 – 18

Byomdannelsesområder, der per definitioner er områder med blandet bolig og

erhverv, og ligeledes andre områder med blandede byfunktioner, er en af de

store udfordringer ekstern støj fra virksomheder i aften- og natteperioden, og

derfor skal der være mulighed for at kunne begrænse denne støj i disse

perioder. Der drejer sig især om varelevering i disse perioder.

Albertslund Kommune foreslår, at lokalplankataloget (§ 15, stk. 2) udvides,

således at det bliver muligt at begrænse virksomhedernes muligheder for at

støje uden for dagsperioden fra kl. 07:00 – 18:00.

4: Byudvikling i byomdannelsesområder og redegørelse for andet end

ekstern støj fra virksomheder jf. planlovens § 16, stk. 7.

I henhold til planlovens § 16, stk. 7 skal en lokalplan i et

byomdannelsesområde indeholde en redegørelse om:

”hvordan

det sikres, at støjbelastningen bringes til ophør. En redegørelse, der

forudsætter gennemførelse af støjdæmpende foranstaltninger på eksisterende

virksomheder, skal indeholde nærmere oplysninger om grundlaget for

vurderingen af de enkelte virksomheder, og oplysningerne skal så vidt muligt

være tilvejebragt i dialog med virksomhederne”.

Og i henhold til planlovens § 15 b må en lokalplan kun udlægge arealer:

Side 3 af 7

Albertslund Kommune

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

”der

er belastet af lugt, støv eller anden luftforurening fra

produktionsvirksomheder, transport- og logistikvirksomheder og husdyrbrug til

boliger, institutioner, kontorer, rekreative formål m.v., hvis lokalplanen med

bestemmelser om bebyggelsens højde og placering kan sikre den fremtidige

anvendelse mod en sådan forurening”.

Endvidere fremgår det af Miljøstyrelsens vejledning nr. 3 fra 2003 ”Ekstern

støj

i byomdannelsesområder”,

at:

”For

nogle virksomheder giver også andre miljøforhold anledning til væsentlige

gener eller ulemper for naboerne, eksempelvis støv eller lugt. Også disse

forhold bør inddrages såvel ved planlægningen af byomdannelsesområder

som ved den efterfølgende regulering af virksomhedernes forurening”.

Albertslund Kommune foreslår, at planlovens § 16, stk. 7 udvides til ligeledes

at omhandle støv, lugt og anden luftforurening.

5: Byudvikling og støj: Mulighed for at stille krav om nedtagning af

afskærmningsforanstaltninger

I forbindelse med byudvikling i eksisterende byområder og i industriområder

under afvikling, der udpeges til byomdannelsesområder i kommuneplanen,

kan støjen fra bl.a. trafik og virksomheder være en udfordring i forhold til at

skabe de bedste arkitektoniske løsninger til gavn for det levede liv i byen. Det

gælder, da støjen kan give anledning til krav om dobbeltfacader og støjmure,

som på sigt vil være unødvendige.

I henhold til planlovens § 15 a må en lokalplan:

”kun

udlægge støjbelastede arealer til støjfølsom anvendelse, hvis planen med

bestemmelser om etablering af afskærmningsforanstaltninger m.v., jf. § 15,

stk. 2, nr. 13, 23 og 26, kan sikre den fremtidige anvendelse mod støjgener”.

Eksempelvis i byomdannelsesområder, hvor de første byudviklingsprojekter

etablerer afskærmningsforanstaltninger overfor de eksisterende virksomheder

i området og trafikken hertil, vil en række af disse virksomheder på sigt fraflytte

området, og det vil således ikke længere være nødvendigt med disse

afskærmningsforanstaltninger f.eks. høje støjhegn i skel.

Albertslund Kommune ønsker således mulighed for, at der i planlovens regler

om etablering af afskærmningsforanstaltninger ligeledes gives mulighed for, at

disse afskærmningsforanstaltninger skal fjernes, når støjen er bragt til ophør.

6: Byudvikling i byomdannelsesområder og juridisk bindende aftaler

med eksisterende virksomheder

Det fremgår planlovens § 15 a, stk. 1, nr. 2 vedrørende

byomdannelsesområder, at:

”Lokalplaner,

der tilvejebringes for arealer i et område, som i kommuneplanen

er fastlagt som et byomdannelsesområde, kan uanset stk. 1 udlægge

støjbelastede arealer til støjfølsom anvendelse, når kommunalbestyrelsen har

sikkerhed for, at støjbelastningen er bragt til ophør i løbet af en periode, der

ikke væsentligt overstiger 8 år, efter at den endeligt vedtagne lokalplan er

offentliggjort”,

Side 4 af 7

Albertslund Kommune

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Endvidere står der i Miljøstyrelsens vejledning nr. 3 fra 2003 ”Ekstern

støj i

byomdannelsesområder”,

at der skal foregå en dialog med de eksisterende

virksomheder i et byomdannelsesområde.

Hvis en virksomhed i et byomdannelsesområde har givet tilsagn om til

kommunen eller en bygherre, at de vil ophøre med en støjende aktivitet eller

vil fraflytte området, og virksomheden herefter ikke ophører med denne

aktivitet eller fraflytter, da kan bygherre står med et byggeri, der ikke kan få en

ibrugtagningstilladelse, således at borgerne kan flytte ind i bebyggelsen.

Der kan således opstå spøgelsesbebyggelser, og bygherre kan gå konkurs på

grund af en enkelt virksomhed ikke overholder det ikke juridiske bindende

tilsagn.

Albertslund Kommune foreslår derfor, at der i planlovens regler om

byomdannelsesområder fremgår, at der kan indgås juridisk bindende aftaler

mellem grundejer af et byudviklingsprojekt og de omkringliggende

eksisterende virksomheder.

7: Byudvikling i byomdannelsesområder og etablering af

afskærmningsforanstaltninger på eksisterende virksomheder og/eller

ophør af aktiviteter på et givet tidspunkt

I et byomdannelsesområde kan en enkelt virksomhed – måske den eneste

virksomhed der ikke ønsker en byomdannelse af området – nægte at indgå i

en dialog med en grundejer til et byudviklingsprojekt, og derved forhindre en

omdannelse af området.

Dette på trods af, at en grundejer til et byudviklingsprojekt gerne vil betale for

afskærmningsforanstaltninger på den eksisterende virksomhed. Det samme er

tilfældet med hensyn til at ophør med aktiviteter ud mod boligområdet, selvom

denne aktivitet uden problemer kan flyttes til et andet område på

virksomhedens matrikel.

Med de nuværende regler kan således en enkelt virksomhed “stavnsbinde” de

omkringliggende grundejere fra at byomdanne deres grund, og derved kan der

komme til at stå tomme industri- og erhvervsbygninger, således at området

opfattes som trøstesløst og utrygt.

Albertslund Kommune foreslår, at der indføres en bestemmelse i reglerne om

byomdannelsesområder, således at en enkelt virksomhed i et

byomdannelsesområde ikke kan nægte at indgå aftale om

afskærmningsforanstaltninger på eksisterende virksomheder og/eller ophør af

aktiviteter på et givet tidspunkt, når en grundejer til et byudviklingsprojekt

gerne vil betale herfor.

8: Byudvikling og udpegning af virksomheder af national interesse

Staten kan udpege virksomheder af national interesse i landets kommuner,

hvilket kan være ganske hensigtsmæssigt.

Dette er dog ikke særligt hensigtsmæssigt, når Staten udpeger virksomheder

af national interesse i områder, der allerede er udpeget i en kommuneplan

som et byudviklings- og byomdannelsesområde.

Side 5 af 7

Albertslund Kommune

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

En sådan udpegning vil give uforholdsmæssige mange udfordringer i forhold til

at byudvikle/byomdanne disse udpeget områder, eftersom der er tale om nye

udpegninger, som vil ændre det grundlag, hvorpå Albertslund Kommune har

dialog med udviklerne/bygherrer – og kan i værste fald stoppe den

igangværende udvikling af området.

Albertslund Kommune foreslår, at det ikke kan være muligt at udpege nye

virksomheder af national interesse i områder, der i en kommuneplan allerede

er udpeget til et byudviklings- og/eller byomdannelsesområde.

9: Byudvikling og fremme af bæredygtigt byggeri i form af

certificeringskrav f.eks.

DGNB-certificeret

byggeri eller LCA

I udkast til lovforslag lægges der ikke op til at udvide lokalplankataloget (§ 15,

stk. 2), således at der bliver mulighed for at indskrive bestemmelser i en

lokalplan om at fremme bæredygtigt byggeri i form af certificeringskrav f.eks.

DGNB-certificeret byggeri eller LCA.

Dette virker modstridende i forhold til, at den foreslået ændring af planlovens

formålsbestemmelse om at indsætte ”miljø” samt ”klima” begrundes med

følgende jf.

udkast til planlovsforslag af 5. juli 2022:

”En

ændring af formålsbestemmelsen som foreslået vil endvidere være en

forudsætning for, at kommunerne senere kan gives flere muligheder for

særskilt at varetage klimahensyn i

især lokalplanlægningen

og herved

medvirke til en reduktion af udledningen af drivhusgasser…”

Endvidere fremgår det heller ikke af udkast til lovforslaget, at

lokalplankataloget vil blive udvidet, således at der i en lokalplan kan være

bestemmelser om, at bebyggelserne konstruktioner skal kunne skilles ad igen,

således at materialerne kan genbruges, og derved fremme en cirkulær

økonomi.

Det samme gør sig gældende i forhold til at kunne skrive bestemmelser om

krav til klimavenlige og/eller cirkulære materialer i bebyggelsen.

Desforuden vil en udvidelse af lokalplankataloget, i forhold til at kunne stille

krav om fleksible boliger i form af at kunne ændre antallet af værelser i en

bolig på en let og smidig måde, ligeledes være i tråd med en bæredygtig

udvikling af samfundet, herunder en bæredygtig boligmasse.

Albertslund Kommune foreslår, at lokalplankataloget udvides, således at der

gives mulighed for at skrive bestemmelser i en lokalplan for at fremme

bæredygtigt byggeri i form af krav til certificering heraf, krav om at

konstruktionerne skal kunne skilles ad og om fleksible boliger.

10: Byudvikling og mulighed for at stille krav om integrering af VE-

løsninger i byggeriet f.eks. solceller og varmepumper

I udkast til lovforslag lægges der ikke op til at udvide lokalplankataloget (§ 15,

stk. 2), således at der bliver mulighed for at indskrive bestemmelser i en

lokalplan om integrering af VE-løsninger i byggeriet f.eks. solceller og

varmepumper, hvilket jf. punkt 9 virker modstridende i forhold til forslag til ny

formålsbestemmelse i planloven.

Side 6 af 7

Albertslund Kommune

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Med den nuværende klima- og biodiversitetskrise vil det være et stort skridt i

den rigtige retning, hvis bebyggelserne i samfundet enten kunne være

selvforsynende eller ligefrem producere mere energi, end der forbruges af

beboerne i bebyggelsen. Jo flere solceller, der kan integreres i bebyggelserne,

desto færre natur- og landbrugsarealer skal inddrages til opsætning af

solceller.

Albertslund Kommune foreslår, at det specifikt bliver nævnt i

lokalplankataloget, at der er mulighed for at stille krav om integrering af VE-

løsninger i et lokalplanområdes bebyggelser.

11: Byudvikling og mulighed for krav om delebilsordninger

I udkast til lovforslaget lægges der op til en ny bestemmelse i

lokalplankataloget omkring parkering jf. den nye § 15, stk. 2, nr. 10:

”parkeringsforhold,

herunder om antal, beliggenhed og udformning af

parkeringspladser til forskellige anvendelser i området og om etablering af

infrastruktur for alternative drivmidler til transport i tilknytning til

parkeringspladser”

Albertslund Kommune bifalder denne nye bestemmelse for lokalplanlægning,

men kan frygte, at der bliver etableret en række parkeringspladser til delebiler,

som ikke bliver udnyttet, hvis der ikke samtidig kan stilles krav om etablering

og/eller tilknytning til en eksisterende delebilsordning i lokalplanområdet.

Bemærkninger til emnet om forenkling, administrative lettelser og andre

justeringer

1: Planlovens § 29 b om indsigelse fra andre kommuner

Det fremgår af planlovens § 29 b, stk. 2, at:

”En

kommunalbestyrelse i hovedstadsområdet kan fremsætte indsigelse over

for planforslag fra andre kommuner i hovedstadsområdet, hvis forslaget har

væsentlig betydning for kommunens udvikling”.

En kommunalbestyrelse i en kommune i hovedstadsområdet kan ganske

udokumenteret således forhindre eller trække udviklingen i langdrag i en

anden kommune.

Albertslund Kommune foreslår, at § 29 b udvides med en udtømmende liste

over emner, der kan indgå under ”væsentlig

betydning for kommunens

udvikling”

og et dokumentationskrav hertil.

Plan- og Landdistriktsstyrelsen er til en enhver tid velkommen til at rette

henvendelse til Albertslund Kommune for yderligere bemærkninger omkring

bemærkninger til udkast til planlovsforslag af 17. maj 2023.

Med venlig hilsen

Albertslund Kommune

Miljø & Teknik

BY, KULTUR, MILJØ & BESKÆFTIGELSE

Nordmarks Allé 1

2620 Albertslund

Side 7 af 7

Albertslund Kommune

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

hoeringplan ([email protected])

Annemethe Holm ([email protected])

Ændring af planloven , pensionisters umiddelbart ret.

22-06-2023 12:58

Forslag til ændring

Ændring af planloven §41 5.1 umiddelbart ret.

Idet loven er diskriminerende over for pensionister der vil bo i sit sommerhus helårs og ejer en

sommerhusbolig i byzone.

Selvom boligerne er beliggende i sommerhusområde.

Kan helårsbeboelse ikke opnåes idet boligen ligger i byzonen.

Den umiddelbare ret, planloven §41, stk 5.1 skal gælde alle områder. Både by, land og sommerhusområde

zoner .

Jeg ejer et sommerhus i sommerhusområde, men kan ikke som alle andre pensionister, der har ejet sit

sommerhus mere end 1 år, bebo mit sommerhus helårs, selvom den ligger i sommerhusområde, med ingen

helårs boliger i nærheden, fordi den er i byzone.

Den umiddelbare ret, skal også omfatte sommerhus i sommerhusområder i byzone. Så alle er lige for loven.

Med sender oversigt over den lov, jeg søger ændret.

Med venlig hilsen

Annemethe holm

Annmethe Holm

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Annmethe Holm

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Til

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Vedr. Høring over forslag til lov om ændring af planloven og

forskellige andre love. Sagsnummer: 2022-7022

23.06.2023

Arkitektforeningen takker for muligheden for at afgive høringssvar i forbin-

delse med høring om ændring af planloven. Arkitektforeningen anser plan-

loven for at være helt central for kvaliteten af det fysiske miljø og hvordan

vi regulerer dette. Den udgør rammen om vores liv og vedrører alle borgere

i samfundet.

Generelle bemærkninger

I Arkitektforeningen mener vi, at planloven skal spille en større rolle i for-

hold til den grønne omstilling. Planområdet er således fraværende i den

nationale strategi for bæredygtigt byggeri, selv om fysisk planlægning og

reguleringen heraf selvsagt spiller en betydelig rolle for byggeriet. Det er

vores klare holdning, at kommunerne fortsat mangler de nødvendige red-

skaber for at kunne planlægge mere bæredygtigt.

Der er væsentlige emner, der for alvor mangler at blive taget op. Det første

gælder i forhold til arealdisponering i by-sammenhæng, der bør have det

overordnede princip, at kommunerne hovedsageligt udvikler byerne ved

omdannelse af eksisterende byområder, med stationsnærheds- og cykel-

nærhedsprincipperne som omdrejningspunkt. Dette vil medvirke til at un-

derstøtte en eksisterende bystruktur og hindre by-spredning over nye area-

ler, som vil medføre øget trafik på vejene og behov for ny infrastruktur.

For det andet er det vores erfaring, at der siden kommunalreformen har

været en mangel på koordination og planlægning på tværs af kommune-

grænserne. Det er både til skade for miljø- og erhvervsudvikling.

Arkitektforeningen

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Planloven er en af de mest komplicerede love, vi har

–

ikke mindst som

følge af en lang række lappeløsninger gennem tiden. Et væsentligt element

i loven er borgernes retssikkerhed, som svækkes, hvis det er for vanskeligt

for borgerne at forstå planloven og lovgrundlaget for de foreslåede planer.

Der er derfor stadig, på trods af de seneste moderniseringer af planloven, et

konkret behov for at forenkle planloven, samtidig med at kerneværdierne

bevares. I samme forbindelse bør der ses på praksis i kommunerne, således

at lokalplanlægningen bliver lettere at administrere og lettere for borgerne

at forstå og sætte sig ind i.

Bemærkninger til høringen

Vedr. formålsbestemmelsen

Klima er tilføjet til formålsbestemmelsen for planloven, hvilket vi finder

meget positivt, men det er stadig fraværende i §15, og dermed vil kommu-

nerne fortsat mangle værktøjer til at implementere en mere bæredygtig

praksis.

Vedr. punkt 1: 1. § 2, stk. 2 og 3 vedr. Landsplanredegørelsen

Landsplanredegørelsen afskaffes. Dette strider grundlæggende mod beho-

vet for planlægning på et statsligt niveau - eller i det mindste på et niveau

over kommunerne. Her bør redegørelsen være et af de redskaber, som sta-

ten bruger til at arbejde strategisk med udviklingen på tværs af kommune-

grænserne. Derfor ser vi afskaffelsen af landsplanredegørelsen som et

skridt i den forkerte retning.

I bund og grund er efterspørgslen efter overkommunal planlægning et ud-

tryk for et ønske om sammenhængende (og sammentænkt) planlægning,

hvilket rammestyringsprincippet historisk har sikret.

Vedr. 3.3. Ø-udviklingsplan for de små øer

Forslaget med Ø-udviklingsplaner er interessant. Planen sætter ord på ba-

lancen mellem natur og udvikling, og den tager udgangspunkt i beboernes

lokale ønsker og behov samt de konkrete forhold på øen. Tankerne bag den

type udviklingsplan kan med fordel overføres til landsbysamfund med lig-

nende udfordringer som småøerne.

Vedr. punkt 5: Den strategiske planlægning for bymidter

Kommunerne har frie rammer til at foretage strategisk planlægning for by-

midterne, og der udarbejdes allerede helhedsplaner, udviklingsplaner, by-

omdannelsesplaner og lignende bymidteplaner i stor stil. Intentionen med

Arkitektforeningen

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

at øge fokus på bymidterne er god, men kravet er unødvendigt, og der er ri-

siko for, at det blot bliver endnu et bureaukratisk lag, der trækkes ned over

hovedet på de i forvejen hårdt pressede kommuneplaners planafdelinger.

Ressourcerne til redegørelse, dialog m.m. kommer til at gå fra alle de andre

vigtige og lovpligtige opgaver i planafdelingerne.

Det er dog positivt, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med den strategi-

ske planlægning for bymidter nu skal koordinere med nabokommuner, hvis

udviklingen af bymidter også er afhængig af udviklingen af bymidter i disse

kommuner.

Vedr. punkt 36

–

demokratisk inddragelse af borgerne

En ophævelse af § 23 c. vil alt andet lige svække kommuneplanens trovær-

dighed, hvis kommunen uden forudgående høring kan foretage væsentlige

ændringer i kommuneplanrammerne. Dermed har de ingen gyldighed. Der

skal selvfølgelig foretages høring af tillæg til kommuneplanen, men disse

udsendes almindeligvis som appendiks til et lokalplansforslag. Kommune-

planrammens berettigelse ligger derfor i § 23 c.

Vedr. punkt 11: Procentvis grønne arealer

Det er godt, at kommuner fremadrettet kan sætte en minimums begrøn-

ningsprocent i en bydel i forbindelse med udarbejdelsen af en lokalplan.

Arkitektforeningen anbefaler, at der udarbejdes en vejledning for, hvordan

krav om "grønne arealer" i kommuneplanrammerne samt bestemmelserne

om bynatur generelt skal håndteres. Der er ikke nogen fast definition af

"grønne arealer", så det er lige nu op til fri fortolkning, hvad der kan med-

regnes. Kommunerne bruger i dag forskellige hjemmelavede værktøjer og

stiller forskellige krav, hvilket komplicerer arbejdet for både planlæggere

og landskabsarkitekter.

Arkitektforeningen står til rådighed med uddybende kommentarer i forbin-

delse med denne høring.

Med venlig hilsen

Lars Autrup

Direktør

Arkitektforeningen

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Plan- og

Landdistriktsstyrelsen

jeres ref.: j.nr. 2022-7022

Dato: 22/6 - 2023

Side 1 af 8

HØRINGSSVAR

PLANLOVSREVISION SOM OPFØLGNING PÅ EVALUERING

Hermed fremsendes Arkitektskolen Aarhus’ svar på Bolig- og Planstyrelsens

høring angående foreslåede ændringer i planloven som opfølgning på den

overståede evaluering af samme.

Der gives her ikke svar på hele lovforslaget, men på udvalgte dele - som

angivet i overskrifterne:

- Krav om strategisk planlægning for bymidter

- Nye muligheder for at sikre bynatur

- Midlertidig anvendelse af arealer, der ligger i byzone

- Ungdomsbolig

- Nye udviklingsmuligheder på landet, øerne og ved kysterne

- Overflødiggjorte bygninger - strandbeskyttelseslinjen

- Bedre udvikling af landsbyer

- One-stop-shop for visse bygge- og beskyttelseslinjer

- Bortfald af landsplanredegørelses-dokumentet

- Ophævelse af krav om forudgående offentlig i KP

KRAV OM STRATEGISK PLANLÆGNING FOR BYMIDTER

Som et at de større nye initiativer, foreslås en ny tilgang til bymidter - den

såkaldte strategiske planlægning for bymidter. Der er identificeret udfor-

dringer med funktionstømninger af bymidter og forslaget er således, at der i

kommuneplanen skal redegøres for, hvor og hvordan forskellige funktioner

kan placeres.

Frem til 2017-reformen har der været et forbud mod udbygning og etablering

af aflastningscentre uden for Aarhus-området og Fingerplanens virkeområ-

de. Ligeledes var der en restriktiv praksis for såvel bynidteafgrænsninger og

udlæg af områder til udvalgsvarehandel. Formålet med 2017-reformen var

netop at liberalisere detailhandelsplanlægningen - især udvalgsvarehande-

Arkitektskolen Aarhus I Nørreport 20 | 8000 Aarhus C I +45 8936 0000 I [email protected] | www.aarch.dk

Arkitektskolen Aarhus

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

len. At der så opstår ny udvalgsvarehandel uden for bymidterne ligger jo i

naturlig forlængelse af 2017-loven. 2017 skulle netop på den ene side skabe

større butiksenheder og på den anden side give mulighed for at disse bu-

tikseneheder i mindre grad er bundet til bymidten. Hertil kommer i endnu

højere grad muligheden for udvidelse og nyetablering af aflastningscentre.

Med andre ord -

selvfølgelig

forværres funktionstømningen af bymidterne.

Det ligger jo i direkte

forlængelse

af den reviderede detailhandelsplanlæg-

ning. Hvis man ønsker af afhjælpe dette skal der ikke laves udvidede rede-

gørelseskrav i kommuneplanens retningslinjer eller hovedstruktur - der skal

i stedet etableres en ny styret planlægning. En planlægning hvor staten eller

en revitaliseret regional planlægning sikrer at der ikke sker en uhensigts-

mæssig inter-kommunal konkurrence der måske nok er effektiv til at sikre

store detailhandelsenheder, men på bekostning af såvel bymidten som de

mindre bysamfund der ikke kan understøtte de nye detailhandelsstørrelser

der udvikles i kædernes standardkoncepter.

Det er muligt at detailhandelsbestemmelserne fra før 2017 var besværlige,

men de var netop etableret for at samle detailhandelen og understøtte le-

vende bymidter. Jeg vurderer at dette lovforslag ikke kommer til at gøre

nogen forskel for funktionstømningen af bymidter. Eneste konsekvens bli-

ver derimod endnu mere omfattende hovedstrukturer i kommuneplanen,

der ikke kommer til at gøre nogen konstruktiv forskel. Tvært imod tager det

bare tid fra den øvrige kommuneplanlægning og kommer til at agere ’by-

livs-figenblad’. Det er klart, at en lokalisering af de øvrige kommunale tjene-

steydelser er en del af aktivitetsskabende funktioner til gavn for bymidtens

liv - men detailhandelen og en vis tæthed i boligplanlægningn er nu engang

dominerende parametre.

Dato: 22/6 - 2023

Side 2 af 8

NYE MULIGHEDER FOR AT SIKRE BYNATUR I PLANLÆGNINGEN

En anden af de større ændringsforslag omhandler en ændring i lokalplan-

kataloget. Formålet er, at få styrket kommunernes planlægning for biodi-

versitet i lokalplaner. Som det er nu, er naturinteresser primært forankret

på kommuneplanniveauet. På lokalplanniveauet kan man beskrive et land-

skabsprojekt rimeligt detaljeret i anlægsfasen, mens man mht. driften pri-

mært kun kan beskrive beplantningers maksimale højde.

Problemet med dette er primært at udvikling af bynatur i høj grad afhænger

af jordens beskaffenhed og måden et areal driftes på. Med det nærværende

lovforslag, søges der at råde bod på den ene af disse to - nemlig mulighe-

den for at beskrive jordens beskaffenhed. Dette er atypisk for lokalplanbe-

stemmelser, idet kataloget primært beskæftiger sig med overflader, udse-

ende og anvendelser.

For såvidt angår muligheden for at angive en procentsats grønne arealer i

en kommuneplanramme, har jeg svært ved at se at man ikke allerede under

Arkitektskolen Aarhus I Nørreport 20 | 8000 Aarhus C I +45 8936 0000 I [email protected] | www.aarch.dk

Arkitektskolen Aarhus

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

nuværende lovgivning kan dette (PL §11b, stk.1 nr. 9). Både på retningslinje-

niveau og kommuneplanrammeniveau. Forslaget vurderes således ikke at

gøre den store forskel.

For så vidt angår de muligheder i lokalplanen (den nye §15, stk. 2, nr. 12) har

jeg bidt mærke i to ting. For det første, at det i bemærkningerne er beskrevet

hvordan planternes vækstbetinger nu også kan være en del af lokalplaner-

ne. Den anden del som dog for mig stadig virker uklart, er driften af arealer-

ne. For at sikre en høj biodiversitet, kan det være endog meget væsentligt

at drifte på en særlig måde - bl.a. vha. høslæt. Omvendt vil et egentlig krav

om drift indikere en art handlepligt (vedligeholdelsespligt) der ikke umid-

delbart har været en del af planlovens principper. Selvom den gamle §15,

stk. 2, nr 10 nævner vedligeholdelse, har det for beplantning været almin-

deligt fortolket som begrænset til regulering maksimal beplantningshøjde.

Mit spørgsmål er således - er den nye ’bynatur’-bestemmelse begrænset til

vækstmaterialet, eller strækker det sig også til løbende drift. I så fald vil det

være en væsentligt nybrud, hvis ikke - er ændringens effekt begrænset. For

nuværende virker det uklart og jeg anerkender at netop driften repræsen-

terer et planlægningsmæssigt dilemma idet handlepligt og erstatningsfri

regulering rimer dårligt.

Jeg vil her tillade mig at stille tre forslag til forbedring af naturinteresser i

den kommunele planlægning:

1) Analogt med bestemmelserne om parkeringsfonden - altså at man kan

indbetale til en fond, hvis man ikke selv kan etablere parkeringspladser -

kunne man overveje at bruge til bynatur. I de tilfælde, hvor det praktisk ikke

er muligt at etablere de grønne arealer der er beskrevet i kommuneplan,

retningslinjer eller vha. de nye lokalplanbestemmelser, kunne man overveje

at etablere en kommunal naturfond der så kan lave bynære jordopkøb til

etablering af lysåben natur eller skovrejsning og dermed forbedre tilgodese

rekreative interesser og etablere ny bynær natur.

2) At klargøre, at kommuneplankatalogets bestemmelse om (potentielle)

økologiske forbindelser og potentielle naturområder også er gældende for

byzonearealer. Her kan AU’s bioscorekort (særlig vægt på proxyscore). Bi-

oscorekortet er i forvejen en del af udpegningsgrundlaget for det grønne

Danmarkskort, så det ligger lige for.

3) I de tilfælde hvor kommunen selv udvikler, bør kommunerne overveje

hvorvidt de naturarealet i grønne arealer og drift af disse kan sikres på en

måde der understøtter udvikling af biodiversitet. Dette kan ske ved hjælp af

servitutværktøjet. Hvorvidt dette skal implementeret gennem planlovsbe-

stemmelse, bekendtgørelse eller aftale med KL ligger vel åbent. Jeg mener

dog at der i servitutværktøjet ligger større potentialer for udvikling af bio-

diversitet - netop fordi det er et planværktøj der bedre kan håndtere hand-

lepligt.

Dato: 22/6 - 2023

Side 3 af 8

Arkitektskolen Aarhus I Nørreport 20 | 8000 Aarhus C I +45 8936 0000 I [email protected] | www.aarch.dk

Arkitektskolen Aarhus

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

MIDLERTIDIG ANVENDELSE AF AREALER, DER LIGGER I BYZONE

Lovforslaget rummer en videre mulighed for at dispensere midlertidigt fra

lokalplaner i 3 år (10 år for ungdomsboliger). Fremover foreslås en generel

10 års dispensationsmulighed med 5 års udvidelser herefter. Mens jeg na-

turligvis forstår det vil sikre en større fleksibilitet i kommunernes planlæg-

ning, mener jeg det er en uheldig vej at gå. Vi er med 10 år ude over hvad

jeg vil anse for ’midlertidigt’.

Formålet med en lokalplan er jo bl.a. at screene for miljøpåvirkning og sikre

et vist minimum for borgerinddragelse. Jeg vurderer det vil være næsten

lige så hurtigt at lave en forholdsvist kortfattet lokalplan, eller en ny overlap-

pende lokalplan der kun regulerer udvalgte bestemmelse (blandt nogle be-

nævnt ’lokalplantillæg’) og dermed sikre en ordentlig planlægningsproces.

Jeg er ikke tilhænger af flere lange lokalplanprocesser, men derimod flere

korte lokalplaner for de projekter der ikke kan rummes inden for eksiste-

rende planlægning. Hvis planlægningen ikke er realistisk, er svaret ikke at

se bort fra planlægningen - det er derimod at etablere et nyt plangrundlag.

Dato: 22/6 - 2023

Side 4 af 8

UNGDOMSBOLIGER

Lovforslaget rummer også forslag om at sikre at planlægning for ungdoms-

boliger også de facto sikrer at de bruges til formålet - at bedre boligforhol-

dene for unge under uddannelse. Selvom det går på tværs af planlovens

hovedprincip om ikke at beskæftige sig med ejerforhold, virker det som en

nødvendighed for at dæmme op for spekulationsbyggeri med meget små,

dyre lejligheder der

ikke

afhjælper de særlige boligudfordringer der gør sig

gældende for studerende i de største byer.

NYE UDVIKLINGSMULIGHEDER PÅ LANDET, ØERNE OG VED KYSTERNE

Landzonebestemmelserne har tidligere rummet formuleringer om at der

skulle tages hensyn for yderområder, småøer og lignende, men jeg har ikke

kendskab til at det skulle gøre en stor forskel - bl.a. fordi kystnærhedszonen

har udviklet sig til en forbudszone snarere end en planlægningszone i sin

forvaltning. Lovforslaget som det foreligger har dog også en lidt anden til-

gang til emnet. Her foreslås det, at der sker en sammenfattende plan - f.eks.

en ø-plan og at denne ø-plan - med styrelsens godkendelse - åbner for en

større fleksibilitet.

Selvom jeg umiddelbart synes forslaget har noget for sig, har jeg dog også

den tanke om ikke det ville løse problemet, hvis man gik tilbage til at anskue

kystnærhedszonen som en planlægningszone igen. Enten vha. en bekendt-

gørelse eller vejledning jf. planlovens § 3, stk. 1. Uanset hvad, bliver det

spændende at se hvad de nye ø-planer indeholder, og hvorvidt der reelt åb-

nes op for mere end før, eller om det kommer til at dække over almindelige

lokalplaner med de sædvanlige begrænsninger. Jeg vil klart anbefale, at de

Arkitektskolen Aarhus I Nørreport 20 | 8000 Aarhus C I +45 8936 0000 I [email protected] | www.aarch.dk

Arkitektskolen Aarhus

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

sammenfattende ø-planer kommer til at rumme såvel landskabsøkologiske-

som landskabsarkitektoniske betragtninger for på bedste vis at tilgodese

såvel mennesker som flora og fauna. Her bør det bl.a. overvejes hvordan

den nye ’naturindhold’-bestemmelse i lokalplankataloget kan bringes i spil,

ligesom der bør overvejes hvordan man laver en konkret landskabsarkitek-

tonisk analyse der løfter sig fra meget overordnede generelle betragtninger

fra f.eks. en landskabskaraktermetode-analyse. En landskabsanalyse i en

ø-plan bør være langt mere konkret end en kommuneplanretningslinje og

vurdere de landskabsarkitektoniske konsekvenser af de givne udviklings-

muligheder. Dette må være anbefalingen

især

fordi det drejer sig om de

kystnære landskaber.

I lovbemærkningerne nævnes en opfølgende evaluering i 2017 mht.

”

...hvilke

muligheder ordningen har givet de små øer med henblik på, at

aftalekredsen kan drøfte perspektiverne for ordningen. (s. 67).

”

Det lyder naturligvis fornuftigt, men jeg vil herudover anbefale at ø-planer-

ne også gennemgås og evalueres ift. planernes kvalitet - herunder særligt

landskabsanalysernes- og naturplanlægnings-kvaliteten. Evalueringen bør

ske med deltagelse af miminum Plan- og Landdistriktsstyrelsen, KL og en

eller flere relevante offentlig forskningsinstitutioner.

Dato: 22/6 - 2023

Side 5 af 8

OVERFLØDIGGJORTE BYGNINGER - STRANDBESKYTTELSESLINJEN

Den foreslåede ændring, hvor adgangen til også at omdanne overflødig-

gjorte bygninger inden for strandbeskyttelseslinjen til andre formål virker

relevant - især fordi det tjener et bæredygtighedsformål mht. at benytte den

eksisterende bygningsmasse frem for at nedrive og/eller bygge andetsteds.

I og med det ligger inden for strandbeskyttelseslinjen, vil jeg på henstille til

at der sker en realitetsbehandling af det arkitektoniske og landskabsarkitek-

toniske indhold i projekterne.

BEDRE UDVIKLING AF LANDSBYER

Omdannelseslandsby-konceptet var, efter min bedste vurdering, blot en vi-

dereførsel af den forvaltningspraksis der var vundet frem i amterne - nem-

lig at der var en forholdsvist fleksibel tilgang til at afgrænse landsbyer og

derudover angive en udbygningstakt for at styre landzonetilladelserne. Om-

dannelseslandsbyerne er således et unødigt komplicerende element i plan-

systemet, og man bør, efter min mening, finde en ensartet, fleksibel løsning

for alle typer af landsbyafgrænsninger. Hvis styrelsen er bekymret for at

det bliver for lempelig en praksis, kan man overveje fremover at gennem-

gå kommuneplanrevisionerne mere nøje for så vidt angår retningslinjer- og

udpegninger for landsbyer.

Arkitektskolen Aarhus I Nørreport 20 | 8000 Aarhus C I +45 8936 0000 I [email protected] | www.aarch.dk

Arkitektskolen Aarhus

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Det er selvfølgelig fint nok, at når vi nu

har

omdannelseslandsbyer som

plankoncept, foreslås deres anvendelse til ikke længere at være begrænset

til landsbyer i tilbagegang. Men det ser jeg nærmere som en afhjælpning af

halvsløj lovgivning. Det giver jo ikke logisk mening, at en mere lempelig ud-

videlse af landsbyer tillades, hvis de givne landsbyer er i tilbagegang. Det er

altså ok, at rette indkonsistensen i plansystemet, men ideelt set burde lands-

byudpegningerne konsolideres under én hat som de tidligere har været.

ONE-STOP-SHOP FOR VISSE BYGGE- OG BESKYTTELSESLINJER

Forslaget om at give mulighed for at ‘indbygge’ dispensationer for bygge-

og beskyttelseslinjer i lokalplaner er et glimrende forslag til forenkling. Ind

til nu, har kommunerne løbet en risiko mht. den efterfølgende dispensation

fra disse ’linjer’ i de tilfælde hvor lokalplaner ikke giver anledning til reduk-

tion af linjerne. De enkeltstående dispensationer har i sagens natur kunnet

påklages efter et langvarigt planarbejde og på et tidspunkt hvor der så er

kommet et nyt grundlag for ejendomsbeskatningen.

I f.eks. ’Søhaven’ i Silkeborg foregik et ret omkostningsfuldt stykke plan-

lægning, idet projektets realisering afhang af en dispensation fra søbeskyt-

telseslinjen. Denne blev givet af kommunen, men bortfaldt i klagenævnet,

og dermed var flere års udbudsrunder, lokalplanlægning mv. spildt. Ikke

nok med det - idet det ikke er muligt at indgå i en dialog med klageinstan-

sen, ender kommunen med at spille med blind makker, idet det er umuligt

at forudse hvad klagenævnet vil tillade. Jeg kunne dog godt tænke mig at

det blev præciseret, at selvom prøvelsen er beskrevet som værende den

samme, skal Natur- og Miljøklagenævnet kunne indgå i en dialog med en

kommune om evt. tilretning af et projekt for at en dispensation kan gives i

grænsetilfælde.

Jeg har givetvis overset noget, men det er selvfølgelig også væsentligt, at

dispensationen fra bygge- og beskyttelseslinjerne bør meddeles ifm. lokal-

planen sendes i høring, så men ikke risikerer at have en lokalplan der er

gældende (og pålægger ejendomsskatter) men nødvendige dispensationer

der påklages og bortfalder. Behandling af ansøgning om

reduktion

af byg-

ge-beskyttelseslinjer sker i Miljøstyrelsen i dag på baggrund af lokalplan-

forslag, og det bør være det samme med de enkeltstående tilladelser vha.

one-stop-shop.

Dato: 22/6 - 2023

Side 6 af 8

BORTFALD AF LANDSPLANREDEGØRELSES-DOKUMENTET

Det foreslås at der ikke længere skal udarbejdes landsplanredegørelser -

bl.a. med henvisning til at kommunerne i højere grad selv kan udarbejde

analyser til brug i planlægningen. Her har jeg dog to væsentlige indvendin-

ger.

For det første er der mere end nogensinde brug for tvær-kommunal/regio-

nal planlægning. Kommunerne er bla. som konsekvens af kommunalrefor-

Arkitektskolen Aarhus I Nørreport 20 | 8000 Aarhus C I +45 8936 0000 I [email protected] | www.aarch.dk

Arkitektskolen Aarhus

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

men og reformen i 2017 havnet i konkurrence med hinanden, og skal ikke

nødvendigvis koordinere deres planlægning med de omliggende kommu-

ner. Landsplanredegørelsen er selvfølgelig ikke en egentlig plan, men her

var netop muligheden fra statens side at give et statusbillede der går på

tværs af kommunerne. Dette er

især

vigtigt i en situation hvor købsstadsop-

landene i højere og højere grad bliver overlappende, som vi for eksempel

ser i det østjyske bybånd.

For det andet kan bortfaldet af landsplanredegørelsen læses som at de har

mistet deres relevans. Jeg vil medgive at den sidste håndfuld landsplan-

redegørelser har været endog meget uambitiøse og uden reelt indhold og

uden væsentlige analyser. Jeg mener dog ikke at en sløj omgang landsplan-

redegørelser bør føre til bortfald af plandokumentet. Det bør i stedet føre

til

gode

landsplanredegørelser med væsentlige, stærke planfaglige analy-

ser der ligger ud over de enkelte kommuners dispositioner og kundskaber.

Mere end nogensinde, har vi brug for en planlægning der rækker ud over

de enkelte kommuners interesser, og dette forslag er et skridt i den forkerte

retning. Vi burde i stedet se på, hvordan en regional planlægning kan gen-

oplives, og hvordan en statslig planlægning kan styrkes.

Dato: 22/6 - 2023

Side 7 af 8

OPHÆVELSE AF KRAV OM FORUDGÅENDE OFFENTLIG I KP

Det foreslås at krav om forudgående høring i kommuneplanlægningen bort-

falder. Selvom jeg kan forstå fristelsen for en processuel forenkling, vil jeg

alligevel råde imod dette. Det er min vurdering, at en ordentlig forudgå-

ende offentlighed kan være led i en god inddragelsesproces, og hvis en

inddragelsesproces ikke opleves som god, risikerer kommunerne at der

senere kommer flere indsigelser når en f.eks. en lokalplan skal i høring og

flere klagesager når plandokumentet vedtages endeligt. Den forudgøende

offentlighed kan, når brugt ordentligt, bidrage til en forøget transparens i

planlægningen - en transparens der er med til at sikre den politiske og for-

valtningsmæssige legitimitet i den fysiske planlægning. Med stadig kortere

høringsfrister (2017) og nu bortfald af foroffentlighed, tages der hele tiden

små bidder af denne legitimitet.

I bemærkningerne fremgår det s. 96-97, at

”Det bemærkes herved, at offentlighedens synspunkter uændret vil kunne

indgå i kommunalbestyrelsens beslutningsgrundlag i forbindelse med den

offentlige høring over det enkelte forslag til ændring af kommuneplanen, jf.

reglerne herom i planlovens § 24.

”

Dette mener jeg dog er et forfejlet syn på planlovens inddragelsesproces-

ser. Forudgående offentlighed er netop tænkt som en inddragelsestype der

tackler de overordnede dispositioner og anvendelser - netop fordi det er

på kommuneplanniveauet. Jeg er selvfølgelig med på, at man kan revidere

lokalplaner efter de har været i høringer, men for det første kommer hø-

Arkitektskolen Aarhus I Nørreport 20 | 8000 Aarhus C I +45 8936 0000 I [email protected] | www.aarch.dk

Arkitektskolen Aarhus

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

ringssvar ind meget sent i processen, hvor der kan have været et meget

langt forhandlingsforløb mellem kommune, politikere og udvikler, og pla-

nen dermed er signifikant mere fastlåst i uformelle aftaler. For det andet skal

en lokalplan der ændres væsentligt jo sendes i fornyet høring, hvilket kan

være et problem for udviklers/bygherres projekt. Dette kan lede til et pres på

at der

ikke

ændres væsentligt. Hele formålet med den forudgående høring

er jo netop at få belyst de væsentlige forhold så tidligt som muligt, så der er

større sandsynlighed for at den efterfølgende lokalplanlægning tager højde

for det, og der ikke sker uhensigtsmæssige politiske og forvaltningsmæs-

sige pres.

Hvis man ønsker en optimering i planprocessen, kunne man i stedet kigge

på om KP-foroffentligheden kunne ligge parallelt med LP-processen - og så

sætte en frist, så der skal gå mindst 4 uger fra KP-foroffentlighed er overstå-

et til LP kan politisk behandles og sendes i høring. Dette er analogt i øvrigt

med hvordan en LP i dag ikke kan endeligt vedtages før 4 uger efter LP-for-

slagets høring er overstået, såfremt der er indsigelser.

de bedste hilsn

Martin Odgaard, arkitekt, ph.d.

Lektor i by- og landskabsplanlægning

Dato: 22/6 - 2023

Side 8 af 8

Arkitektskolen Aarhus I Nørreport 20 | 8000 Aarhus C I +45 8936 0000 I [email protected] | www.aarch.dk

Arkitektskolen Aarhus

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

ARNE POST

BYPLANRÅDGIVNING

Skive, den 22 juni 2023

Høringssvar vedrørende udkast til ændring af planloven

Indledende bemærkninger

Helt overordnet skal bemærkes, at begrundelsen for forslagene i al for høj grad består af

henvisning til aftalen af 15. juni 2022. Det burde være en selvfølge, at væsentlige forslag til

ændringer var underbygget med konkret påpegning af behov, baseret på analyser eller med

undersøgelse af praksis. Bestemmelser efter planloven skal kunne underbygges med en

planlægningsmæssig begrundelse. Det tilsvarende bør være tilfældet ved fremsættelse af

forslag til ændringer i planloven.

Mit høringssvar er opdelt i tre dele: 1: Behov for vejledning. 2: Forslag til suppleringer.

3: Bemærkninger til lovudkastet.

1. Behov for vejledninger

Udvikling af lovregler

I 1981 udtrykte professor W. E. von Eyben i Juristen & Økonomen sin medfølelse med dem,

der efter evne forsøger at leve op til, hvad det kræver at finde ud af gældende regler inden for

miljøretten. Han skrev at “for teknikere, der har en ingeniørmæssig eller anden speciel faglig

ikke juridisk uddannelse, må det være umuligt at beherske disse regler.”

Siden von Eyben skrev artiklen, er reglerne inden for miljøretten blevet betydeligt mere

omfattende og indviklede. Det gælder også den del, der omfatter planloven. Fx kræver det

åbenbart mere end 100 ord (og herunder henvisning til flere bekendtgørelser) at definere, hvad

der forstås ved produktionsvirksomheder. Og langt flere for at åbne mulighed for i § 15 b at

udlægge arealer, der er belastet af luftforurening til bl.a. boligformål.

En del af reglerne er også blevet tekniske og detaljerede i en grad, som hverken forfatterne til

byplanloven af 1938 eller kommuneplanloven fra 1975 havde kunnet forestille sig. Det er

tilfældet med § 15, stk. 14 og § 36, stk. 1 nr. 21 om “trådløse adgangspunkter med lille

rækkevidde”. Som et eksempel fra lovudkastet kan nævnes de foreslåede muligheder for at

reservere nye parkeringspladser til el- og delebiler og at kunne stille krav om opsætning af

ladeinfrastruktur. I forhold til mængden af eksisterende parkeringspladser og behovet for

ladeinfrastruktur vil disse nye muligheder næppe få stor betydning. Sigtet er at understøtte den

grønne omstilling. Da det nok ikke er meningen, at disse ændringer primært skal være af

symbolsk karakter, må de ses som udtryk for, at der lægges vægt på planlægningens bidrag til

den grønne omstilling, hvilket bør komme til udtryk i konkrete bestemmelser. Se pkt. 2.

Arkitekt maa Lindevænget 11 7800 Skive Tlf. nr. 28919766 Mail:

CVR/CE-nummer 29 04 10 32 Pengeinstitut: Sparekassen Danmark kontonr.: 9770 2600051035

Arne Post

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Der er ved tidligere lovændringer indsat bestemmelser i planloven for at kunne imødekomme

noget, som ikke er i overensstemmelse med det, der engang blev betragtet som faglig god

byplanlægning. Et eksempel er ovennævnte § 15 b, der gør det muligt at planlægge for bl.a.

boliger i områder, der er ramt af lugt, støv og anden luftforurening, ved at indsætte detaljerede

bestemmelser i en lokalplan om placering af mekanisk ventilation. Eller hvad med at kunne

kræve hermetisk lukkede bygninger? Hertil skal nu tilføjes muligheden for at tillade et

støjniveau i

transformationsområder

(i sig selv en problematisk opfindelse) på 5 dB højere end

grænseværdien.

Behov for en ny planlov?

Planloven er nok blevet påført for mange komplicerede lapper til, at det er realistisk at forvente

at der i overskuelig fremtid udarbejdes en ny og lettere overskuelig planlov. Men en grundig

gennemgang af planloven vil sikkert kunne resultere i en vis forenkling, herunder ophævelse af

bestemmelser, som ikke er til nytte. Som eksempel kan nævnes, at det nok er ret begrænset i

hvilket omfang, der har været - og er - behov for etablering af en bolig i forbindelse med

generationsskifte eller til en medhjælper på en landbrugsejendom på helt ned til 30 ha.

Ligesom det nu skal være muligt at forbyde bygninger til religiøse formål (se under afsnit 3) er

det udtryk for imødekommelse af særinteresser. Det er formentlig også tilfældet med en

bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde kan give landzonetilladelse til

udvidelse af eksisterende vognmandsvirksomheder.

Ajourføring af vejledninger

Der er sket meget siden vejledningerne om kommuneplanlægning og lokalplanlægning blev

udgivet i henholdsvis 2008 og 2009. For at gøre det lettere for planlæggerne at finde rundt i

den fortsat mere komplicerede planlov, bør ministeren i forbindelse med fremlæggelsen af

lovforslaget give tilsagn om, at der hurtigt udarbejdes nye vejledninger. En ajourført vejledning

om kommuneplanlægning bør også anvise muligheder for, hvordan de digitale kommuneplaner

kan blive bedre til at give overblik og blive lettere tilgængelige, end det er tilfældet med

hovedparten af dem.

Vejledningen om lokalplanlægning var ledsaget af en eksempelsamling, Lokalplanlægning for

boligområder, som indeholder et indledende afsnit: Bidrag til en bæredygtig udvikling. Heri

gennemgås en række muligheder for i en lokalplan at sikre tilpasning til klimaforandringer samt

modvirke disse. Emnet fortjener at blive ajourført i en særskilt vejledning.

2. Forslag til supplering af bestemmelser i planloven

Tilføjelserne til formålsparagraffen

Folketinget vedtog den 18. april 2023 nogle tilføjelser til planloven, hvor “klima” og “udledning

af drivhusgasser” blev indsat i planlovens formålsparagraf, henholdsvis § 1, stk. 1 og § 1, stk.

2, nr. 5. Det er udtryk for vilje til, at planlægning efter planloven skal støtte den grønne

omstilling. Denne forbedring af formålsparagraffen bør følges op med konkrete bestemmelser.

Selv om følgende forslag ikke har været med i høringen, må de ligge inden for de muligheder

for forbedringer, der er ved Folketingets behandling. Det må især gælde når der som her er

tale om logiske følger af tilføjelserne til formålsparagraffen.

Arne Post

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Redegørelse for kommuneplanens forudsætninger

Ifølge § 11 e skal en kommuneplan ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger.

Det vil være en logisk følge af tilføjelserne til formålsparagraffen at indsætte krav om, at der

også skal redegøres for, hvordan de større anlæg mv., som kommuneplanen åbner mulighed

for, medvirker til forebyggelse af klimaforandringer og understøttelse af biodiversiteten samt

hvilke konsekvenser realiseringen i øvrigt kan forventes at have for klima og biodiversitet.

Redegørelse for lokalplanforslag

Ifølge § 16 skal en lokalplan være ledsaget af redegørelse for en række forhold. Også her vil

det være en logisk følge af tilføjelserne til formålsparagraffen at indsætte krav om, at

redegørelsen - i al fald ved større projekter - skal indeholde beskrivelser af, hvilke

konsekvenser realiseringen kan forventes at have for klima og biodiversitet.

§ 12, stk 3 over for byggeretsbestemmelser

Efter § 12, stk. 3 kan kommunalbestyrelsen inden for byzoner og sommerhusområder

nedlægge forbud mod opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse, når

bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel.

Denne mulighed kan være af stor betydning i bl.a. mange sommerhusområder, der ikke er

omfattet af en byplanvedtægt eller lokalplan. I mange af sådanne områder er der store grunde,

og hvis en kommune ønsker at forhindre dominerende kæmpesommerhuse, vil det enkleste

være at fastsætte en maksimal størrelse af nye sommerhuse i kommuneplanens rammer og

om fornødent bruge forbudsbestemmelsen.

En byggetilladelse må ikke være i strid med anden lovgivning, herunder planloven. Det følger

heraf at byggeretsbestemmelserne i bygningsreglementet ikke kan tilsidesætte muligheden for

at nedlægge forbud mod ændringer, der er i strid med kommuneplanens rammer. Alligevel er

bestemmelserne om byggeret blevet tolket således, at denne ret ikke kan fortrænges af et

forbud efter planlovens § 12, stk. 3. For at fjerne en sådan usikkerhed bør det i

bemærkningerne i tilknytning til lovudkastets forslag nr. 15 præciseres, at et forbud efter § 12,

stk. 3 fortrænger bestemmelserne om byggeret.

Strategi for kommuneplanlægningen

§ 23 a (offentliggørelse af en strategi for kommuneplanlægningen) bør suppleres med

bestemmelse om, at planstrategien skal indeholde mål for, at kommuneplanlægningen

medvirker til at mindske klimaforandringer, at håndtere de klimaændringer, der er uundgåelige,

samt at varetage hensynet til natur og biodiversitet. Sådanne tilføjelser er en logisk følge af

suppleringerne i formålsparagraffen. Endvidere er offentliggørelsen af planstrategien en oplagt

mulighed for at gøre opmærksom på den vigtige rolle, som kommuneplanen kan spille i den

grønne omstilling.

Bevaringsværdig bebyggelse

I mange kommuner er der både blandt borgere og medlemmer af kommunalbestyrelsen

ønsker om at sikre bevaringsværdig bebyggelse mod nedrivning. I mange tilfælde frafaldes

sådanne ønsker

på grund af frygt for, at et forbud mod nedrivning bliver mødt med krav om

overtagelse. Det bør derfor præciseres, at klimahensyn kan indgå i vurderingen af hvornår en

bygning er bevaringsværdig jf. § 15, stk. 2, nr. 18 og ligeledes i vurderingen af, om der kan

være tale om overtagelsespligt jf.

§ 49, stk. 2.

Arne Post

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Ud over tilføjelserne til planlovens formålsparagraf kan en sådan præcisering støttes af

undersøgelser, der viser, at der er væsentlige positive klimaeffekter ved renovering frem for

nedrivning og nyopførelse, herunder:

●

Erhvervsstyrelsens vejledning, marts 2018: “Lokalplanlægning for bevaringsværdige

miljøer i byer og på landet”

●

Rambølls rapport: “Analyse af CO2-udledning og totaløkonomi i renovering og

nybyg, 2020”

● Indenrigs- og Boligministeriets strategi for bæredygtigt byggeri.

3. Bemærkninger til dele af lovudkastet

Behov for landsplanlægning

Det foreslås, at bestemmelsen om landsplanredegørelse udgår. Det er ikke nogen god idé.

Derimod bør indarbejdes bestemmelser om, at forslag til projekter, der har landsplanmæssige

konsekvenser, skal ses i landsplanmæssig sammenhæng og samtidigt ledsages af en

overordnet redegørelse for deres konsekvenser med hensyn til klima og biodiversitet.

Beslutningsgrundlaget for store projekter som Lynetteholm og infrastrukturprojekter som tredje

Limfjordsforbindelse ved Aalborg, Kattegatforbindelse, fast forbindelse mellem Als og Fyn,

etaper af Midtjysk motorvej mv. savner klart landsplanmæssige overvejelser.

Det er endvidere tvivlsomt, at det er en god idé at opgive redegørelsen for statslige interesser i

kommuneplanlægningen. Denne redegørelse er med til at give overblik over statslige/nationale

interesser og er til god støtte for planlæggerne i kommunerne ved udarbejdelse af forslag til

kommuneplan.

Bebyggelse inden for strandbeskyttelseslinjen

Det foreslås i lovudkastet, at ministeren kan tillade, at eksisterende, overflødiggjorte bygninger

inden for strandbeskyttelseslinjen kan omdannes til turismeformål, selvom de ikke ligger i

tilknytning til turismemæssige aktiviteter. De vil endda kunne nedrives og erstattes med

nybyggeri i nogenlunde samme omfang som det hidtidige byggeri.

Efter ordlyden omfatter “bygninger” også bunkere, der jo for længst er overflødiggjort. Og selv

om der vil være en del besvær ved at fjerne betonen, vil man kunne få en attraktiv byggegrund

til nyopførelse af en bygning med nogenlunde samme størrelse.

Også her savnes analyser og eksempler til at underbygge forslaget. Hvis analyser og

eksempler kan begrunde en sådan mulighed, bør den være begrænset til at omfatte

eksisterende bygninger, som er af rimelig standard og ikke kræver omfattende istandsættelser,

i princippet svarende til betingelsen for ændret anvendelse af overflødiggjorte bygninger i

landzone.

Strategisk planlægning for bymidter

Bestemmelsen om udarbejdelse af en helhedsorienteret strategisk planlægning for bymidter i

mindre og mellemstore byer er sympatisk, men bør suppleres med krav om, at muligheder for

begrænsning af aflastningscentre og andre butikscentre skal indgå i den strategiske

planlægning. Og der savnes begrundelse for, at kravet er begrænset til byer med op til 20.000

indbyggere.

Arne Post

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Lokal Agenda 21

Det foreslås, at bestemmelserne om lokal Agenda 21-redegørelserne udgår. Disse

redegørelser er i langt de fleste tilfælde blevet udvandet i praksis, så på den baggrund kunne

ophævelse af kravet forekomme rimelig. Behovet for at kommunalbestyrelsen i

planlægningen skal have en strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling er dog

ikke blevet mindre.

Ophævelsen begrundes med at bæredygtig omstilling og borgerinddragelse er en integreret

del af kommunernes planlægningspraksis, hvor indsatserne typisk er forankret i de

forvaltninger, der har den udførende kompetence, samt at mange kommuner på eget initiativ

har valgt at skrive en række af FN’s verdensmål ind i kommunens planstrategi og strategier for

f.eks. bæredygtighed. Det er ikke underbygget med henvisning til undersøgelser eller analyser.

En analyse af kommuneplaner vil formentlig vise, at langtfra alle kommuneplaner har

meningsfulde bestemmelser om bæredygtig omstilling.

Ophævelsen bør derfor begrundes med, at der i stedet indsættes nye bestemmelser om klima

og biodiversitet i § 23 a om kommuneplanstrategier samt bestemmelser om redegørelse for

kommuneplanens og lokalplanens forudsætninger, begge dele foreslået under pkt. 2. Disse

bestemmelser vil også kunne ses som opfølgning af tilføjelserne til formålsparagraffen.

Bygninger til religiøse formål

Det foreslås, at lokalplankataloget udvides med en mulighed for i en lokalplan at fastsætte

bestemmelse om “beliggenhed af bygninger til religiøse formål, herunder forbud mod

anvendelse af bygninger til religiøse formål”.

Det bliver interessant at se bestemmelsen anvendt i praksis. Der er tale om en bestemmelse

som dels ikke er nødvendig som styringsredskab, dels tydeligt er en gave til Dansk Folkeparti.

Man kan fornemme, at juristerne har gjort sig umage for at søge at give bestemmelsen en vis

grad af logik. Det må have været en udfordrende - men måske også en morsom - opgave?

Inddragelse af offentligheden i planlægningsarbejdet

I lovudkastet foreslås, at bestemmelserne i § 23 c om indkaldelse af ideer og forslag

vedrørende ændringer i kommuneplanen, der ikke er truffet beslutning om i en planstrategi,

ophæves. En så væsentlig ændring bør ikke gennemføres. Og slet ikke på det foreliggende - i

realiteten uunderbyggede - grundlag.

Hensigten med forudgående offentlighed er at give offentligheden mulighed for at tilkendegive

synspunkter over for kommunalbestyrelsen, før der er udarbejdet et forslag til ændring af

kommuneplanen. Kirkeministeriet vurderer, at disse regler “på en uhensigtsmæssig måde

komplicerer kommunalbestyrelsens muligheder for at tilvejebringe ændringer af

kommuneplanen.” Det er en tynd begrundelse.

Kirkeministeriet ville formentlig have været nødt til at komme med en bedre begrundelse, hvis

forslaget om at ophæve bestemmelsen havde været baseret på analyse af, hvilken betydning

processen har haft og har for inddragelse af borgerne i planlægningen, samt hvordan

ophævelse af kravet forholder sig til formålsbestemmelsen om, at offentligheden i videst muligt

omfang inddrages i planlægningsarbejdet.

Arne Post

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Bestemmelsen om forudgående offentlighed skal ses i lyset af:

at mange planstrategier er formuleret meget bredt og kun lidt arealorienteret,

at størstedelen af forslagene til kommuneplaner er meget vanskeligt tilgængelige, også for

fagkyndige, samt

at hovedparten af forslagene til lokalplaner er ledsaget af tillæg til kommuneplanen.

Der vil derfor være tale om en væsentlig forringelse af offentlighedens indseende med

planlægningen, hvis bestemmelsen fjernes.

Naturbeskyttelseslovens §§ 16-19 om beskyttelseslinjer

I artiklen nævnt under pkt. 1 udtrykte von Eyben sympati for den tanke, lanceret af den

daværende formand for KL, senere indenrigsminister Henning Rasmussen: “Når en lokalplan

er vedtaget af kommunalbestyrelsen, kræves ikke yderligere tilladelser fra andre myndigheder

om arealanvendelsen.”

Det foreslås nu, at § 15, stk. 2 suppleres med en bestemmelse om, at en lokalplan kan

indeholde bestemmelse om undtagelser fra byggelinjebestemmelserne i §§ 16-19 i lov om

naturbeskyttelse. I mellemtiden er det blevet kommunalbestyrelserne, der har fået

kompetencen til at dispensere fra disse bestemmelser. Det har så taget noget mere end 40 år

at gennemføre en sådan forenkling, der under forskellige forudsætninger kan være

hensigtsmæssig. Det bør dog præciseres, at ordningen ikke må forringe klagemulighederne

vedrørende dispensation fra bestemmelserne, at den ikke skal kunne bruges i kombination

med de meget korte høringsfrister, som planloven åbner mulighed for, samt at den ikke skal

kunne bruges ved en rammelokalplan.

Med venlig hilsen

Arne Post

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Til

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

sendt til

Borgerbevægelsen

Ida Maries vej 16

9000 Aalborg

CVR: 33806108

Nejtilegholmmotorvej.dk

borgerbevæ[email protected]

Formand

Louise Faber

Tlf: 22799535

Dato 23/6-2023

Jeres sagsnummer 2022-7022.

Vedr. høring af Forslag til Lov om ændring af lov om planlægning og forskellige andre love

(Opfølgning på evaluering af planloven m.v.) – af 17/5-23

På vegne af Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen fremsendes hermed bemærkninger

til den foreslåede ændring af planloven, hvorefter planlovens § 15a stk. 3, ændres, således, at også

hotel og kontor kan planlægges i transformationsområder - udover boligområder.

Ændringen angår bygningsanvendelse i støjbelastede transformationsområder, hvor der er særlige

byudviklingsinteresser, jf. planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 27.

Det tilladelse således i planloven, at planmyndigheden kan planlægge for boliger, hvor Miljøstyrel-

sens vejledende grænseværdier for støj fra virksomheder kan overskrides med 5 dB på facaden og

udendørs opholdsarealer, der vender ud mod produktionsvirksomheden.

Borgerbevægelsen ønsker at gøre opmærksom på, at støj fra produktionsvirksomheder kun udgør

et begrænset problem, i forhold til støj fra kommunale og statslige vejstrækninger. Foreningen vil

således opfordres til, at der tillige tages højde for udvikling af boligområder, i støjbelastede områder,

hvor støjen knytter sig til vejstøj.

Vejstøj er ureguleret i planloven.

Støj er imidlertid et kraftigt stigende sundhedsskadeligt problem i Danmark, herunder vejstøjsgener.

Danmark er ift. andre sammenlignelige lande særdeles hårdt ramt. 23% af befolkningen i Danmark

er belastet med sundhedsskadelig vejstøj, og støjgenerne er steget med 17% i den sidste 5-årige

opgørelse. 802 borgere dør for tidligt hvert år som følge af vejstøj (1), og de samfundsøkonomiske

omkostninger er opgjort til 4,4 milliarder i 2020 (2).

Da udviklingen skyldes manglende regulering i Planloven (3), og som forslaget ikke har ændringer

til, vil vi hermed gøre opmærksom på problemet – og opfordre til lovmæssig regulering. Såfremt

udkastet vedtages i sin nuværende form, vil andelen af borgere, der belastes med sundhedsskadelig

støj fra veje, blot fortsætte i uacceptabel grad, og vel at mærke i et omfang, hvor støjdæmpende

Borgerbevægelsen med en motorvej i Egholmlinjen

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

foranstaltninger kun vil være symptombehandling, der ikke kan vende udviklingen, så andelen af

borgere der belastet med sundhedsskadelig støj stadig stiger.

At støjgenerne er så alvorlige og kraftigt stigende skyldes bla.:

•

at der ikke er bindende lovgivning om vejstøj på området – heller ikke i planloven.

at støjgrænserne for veje kun er vejledende, og dermed lovligt kan overskrides.

at støjkonsekvensberegningerne, der dog anvendes af vejmyndigheder, giver misvisende

resultater, og dermed uansvarlige beslutninger – også når disse anvendes i planlægningen

af andre myndigheder, eks. ved lokalplanlægning i forbindelse med endnu ikke opførte vej-

anlæg.

Beregningerne tager kun udgangspunkt i nye vejanlægs prognose for åbningstrafiktal få år

frem, og ikke i vejens maksimale kapacitet. Der er ingen støjkonsekvensberegninger- og

zone angivet for den situation, hvor trafikken stiger, og vejen anvendes fuldt ud.

Ingen kender derfor støjbelastningen når det aktuelle trafiktal overstiger trafikprognosen ef-

ter at vejen er taget i brug.

Dermed udstykker man til beboelse ved nyanlagte veje, baseret på en støjberegning med

lave trafiktal, uvidende – eller måske endda vel vidende - at støjkonsekvenszonen udvides

med stigende trafiktal, og beboelser alligevel belastes med støjgener over 58 dB Lden.

•

at Danmark stadig ikke følger WHO’s anbefaling på 53 dB Lden, eller den nyeste viden fra

Miljøstyrelsen, ”Genevirkninger af vejtrafikstøj”, som anbefaler en grænseværdi for motor-

veje på 52 dB Lden (4).

at der anvendes et landsdækkende meteorologisk gennemsnit, dvs. lokale vindforhold ikke

tages i betragtning, selvom vind er en kendt parameter der forstærker støjens udbredelse.

at der ikke eksisterer lovgivning der følger støjudviklingen på de enkelte veje (trigger va-

lues), og ingen regler for, hvordan myndighederne skal reagere, såfremt grænseværdierne

overskrides.

Der mangler regler for, hvordan myndighederne forpligtes til at sikre eks. ved planvedtagel-

ser, at støjen reduceres, således at borgerne ikke belastes med støj over grænseværdien,

pt. 58 dB Lden, herunder bygherres forpligtelser i den henseende.

•

Hvis Infrastrukturplan 2035 gennemføres med gældende vejledende grænseværdier og beregnings-

metoder, vil det resultere i uoprettelig skade for boligområderne i de berørte kommuner, hvor bebo-

erne belastes med sundhedsskadelig støj. De skadelige støjkonsekvenser kan ikke afhjælpes til-

strækkeligt med efterfølgende støjskærme. De ekstra støjskærme og de mange nødvendige forsøg

på afhjælpning af støjbelastningen får derfor katastrofale økonomiske og sundhedsmæssige konse-

kvenser.

Side 2

Borgerbevægelsen med en motorvej i Egholmlinjen

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Borgerbevægelsen opfordrer derfor

for det første

til, at der tages politisk hånd om borgernes mang-

lende retssikkerhed i forhold til vejstøj i forbindelse med behandlingen af de anførte ændringer om

støj i transformationsområder i Planloven og tilhørende bekendtgørelser.

Borgerbevægelsen opfordrer

for det andet

til, at der indføres bindende regler i planloven, der forplig-

ter kommunerne til at sikre at boligområder ikke belastes med sundhedsskadelig støj, herunder at

vejmyndighederne forpligtes til at oplyse om støjkonsekvenserne i planlægningsfasen i forhold til

vejens maksimale kapacitet og under hensyntagen til den herskende vindretning i området.

Med venlig hilsen

Louise Faber

Formand

Advokat, Ph.d.

Referencer:

(1) EEA report no 22/2019. YLL/yr

–

Year of life lost

(2) TRU høring 20/1-2020

(3) Planloven: LBK nr. 1157. Bekendtgørelse af lov om planlægning.

(4) Miljøstyrelsen. Sagsnr.: 120-33634, dateret 26.01.2021

Side 3

Borgerbevægelsen med en motorvej i Egholmlinjen

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Plan- og Landsdistriktsstyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Sendt pr. e-mail til:

Sagsnummer: 2022-7022

Udviklingsselskabet By & Havn I/S

Nordre Toldbod 7

1259 København K

Tel.

3376 9800

www.byoghavn.dk

CVR nr. 30823702

EAN nr. 5798009800107

Vedr. høring over forslag til lov om ændring af planloven og forskellige andre

love

Plan- og Landdistriktsstyrelsen har publiceret ”Høring over forslag til lov om æn-

dring af planloven og forskellige andre love” på høringsportalen den 17. maj 2023

med høringsfrist den 23. juni 2023. By & Havn er ikke omfattet af høringslisten,

men vil fremadrettet gerne høres, når der fremsættes lovforslag, som ændrer ved

retstilstanden i Københavns Havn. By & Havn har i forbindelse med ovenstående

høring som havnemyndighed følgende bemærkninger til ændringerne til planlovens

§§ 11 b, stk. 1, nr. 13 og 15, stk. 2, nr. 27 og 28.

By & Havn kan på baggrund af ændringsforslaget konstatere, at kommunalbesty-

relsens nuværende muligheder for i byomdannelsesområder at kommune- og lo-

kalplanlægge for vandområder på søterritoriet inden for en havns dækkende vær-

ker ønskes udvidet til også at omfatte sådanne vandområder, der ikke ligger i by-

omdannelsesområder.

By & Havn er ikke af den opfattelse, at retstilstanden i forhold til havnemyndighe-

dens myndighedsbehandling af konkrete tilladelsesansøgninger ændres med lov-

forslaget. By & Havn vil f.eks. stadig skulle myndighedsbehandle en ansøgning om

tilladelse til placering af en husbåd i havnen efter § 24, nr. 9, i bekendtgørelse nr.

1146 af 25. november 2004 om Standardreglement for overholdelse af orden i dan-

ske erhvervshavne i fremtidige kommune- og lokalplanlagte områder samt områ-

der, hvor kommunen ikke har planlagt for områdets anvendelse efter planloven.

Havnemyndigheden kan derfor komme i den situation, at aktiviteter, som er omfat-

tet af en lokalplan, må afvises ud fra eksempelvis sikkerhedsmæssige hensyn.

By & Havn vil i den forbindelse anbefale, at kommunen inddrager havnemyndighe-

den (havnen og Trafikstyrelsen efter havneloven samt i Københavns Havn Areal-

udviklingsselskabet By & Havn og Trafikstyrelsen efter Lov om Metroselskabet)

ved en kommunes kommune- eller lokalplanlægning på søterritoriet inden for en

havns dækkende værker, jf. som angivet i planlovens § 25.

By & Havn skal endvidere anbefale, at havnemyndigheden, herunder Arealudvik-

lingsselskabet By & Havn omfattes af rettigheder, som fastsat i planlovens § 28,

hvorved et planforslag ikke kan vedtages endeligt, hvis en indsigelsesberettiget

myndighed efter planloven har modsat sig dette skriftligt over for kommunalbesty-

relsen inden udløbet af fristen efter § 24, stk. 3-7, eller § 27, stk. 2, og hvorved for-

slaget først vedtages, når der er opstået enighed mellem parterne om de nødven-

dige ændringer.

By & Havn anser det for positivt, at kommunalbestyrelsen kan få mulighed for at fo-

retage en sammenhængende planlægning inden for en havns dækkende værker,

23. juni 202321. juni 2023

S-20230619-0927

D-20230621-173745

By og Havn

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

men må samtidig bemærke, at der ikke for ændret anvendelse af eks. bolværk er

regler for etablering af sikkerhedsforanstaltninger i form af eksempelvis rednings-

materiel i forbindelse med anvendelsesændringen. By & Havn skal derfor anbefale,

at kommunen ved kommuneplanlægning for vandområder på søterritoriet inden for

en havns dækkende værker, herunder

”udformning af anlæg på vandområder”,

jf. §

11 b, stk. 1, nr. 13, og lokalplanlægning inden for samme områder omkring

”ind-

dæmning og opfyldning, etablering af faste anlæg og anbringelse af faste eller for-

ankrede indretninger eller genstande samt anbringelse af fartøjer, der agtes an-

vendt til andet end sejlads, uddybning eller gravning m.v.”

efter §15, stk. 2, nr. 28, i

planlægningen inddrager hensyn til indretning og udtryk, som forebygger eller ikke

foranlediger til drukneulykker m.v.

Herudover har By & Havn følgende bemærkninger til temaet ”Byudvikling” i øvrigt.

§§ 15, stk. 2, nr. 10 vedr. sikring af bynatur

Med forslaget tilføjes ordet ”naturforhold” til paragraffens bestemmelser om ud-

formning, anvendelse og vedligeholdelse af ubebyggede arealer, og det muliggø-

res, at en kommune kan stille krav om kvalitet, omfang af natur og biodiversitet.

By & Havn er meget enige i, at biodiversitet skal prioriteres, og selskabet arbejder

aktuelt på egen biodiversitetsstrategi. By & Havn har dog også en bekymring om-

kring, at kommuner med forslaget kan bestemme, at et specifikt areal skal være

100 % vild natur og hvilke typer planter, der må anvendes.

Bekymringen vedr. omfang går på, at ubebyggede arealer inden for en lokalplan

for ca. 90 procents vedkommende erfaringsmæssigt overdrages til en lokal grund-

ejerforening. En sådan forening vil – igen erfaringsmæssigt –ikke være interesseret

i at modtage arealer, som de lokale beboere ikke har den store brugsmæssige for-

nøjelse af.

By & Havn vil derfor anbefale, at forslaget justeres således, at kommunerne får den

beføjelse, der lægges op til, men at det præciseres, at der i hvert enkelt tilfælde

skal tages hensyn til en rimelig balance mellem arealer til rekreativt ophold og are-

aler med ”vild natur”.

Bekymringen vedr. plantevalg vedrører, om der ved udpegning af ”tilladte” plante-

arter vil blive taget tilstrækkeligt hensyn til robusthed og overlevelseschance. By &

Havn udvikler bl.a. nye byområder ved vandet, og det er selskabets erfaring, at

vind og saltvandspåvirkning sætter en begrænsning for, hvilke typer planter, der er

egnede i disse områder.

Mht. forslaget om nulparkering hilser By & Havn det velkomment, at det generelt

ikke skal ske i større, nye byudviklingsområder, idet selskabet ikke finder, at der for

nuværende er en ræsonnabel løsning på, hvordan hele bykvarterer skal kunne fun-

gere som ”bilfri”.

Mht. forslaget om mulighed for tidsbegrænsede lokalplaner, der åbner op for mid-

lertidig anvendelse i 10 år + ser By & Havn store potentialer for, at større ubebyg-

gede arealer i overgangssituationer kan sættes i spil til funktioner, der både økono-

misk og oplevelsesmæssigt kan vise en retning for den efterfølgende byudvikling.

Lokalplanprocesser er imidlertid generelt langvarige, hvilket kan vanskeliggøre ud-

nyttelsen af muligheden for midlertidig anvendelse.

Mht. muligheden for at planlægge specifikt for private ungdomsboliger forbeholdt

personer under uddannelse, så ser By & Havn meget positivt på opstramningen af

lovgivningen, der skal sikre, at private ungdomsboliger rent faktisk bebos af stude-

rende.

Side 2 af 3

By og Havn

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Lovudkastet giver ikke i øvrigt By & Havn anledning til bemærkninger.

Med venlig hilsen

Side 3 af 3

Rita Justesen

Chef for planlægning og byrum

By og Havn

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

hoeringplan ([email protected])

Hanne Sørensen ([email protected])

Høring 2022-7022 - forslag til lov om ændring af planloven og forskellige andre lov (23-002)

22-06-2023 11:18

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Byggeskadefonden har modtaget forslag til lov om ændring af planloven og forskellige andre love, herunder

almenboligloven i høring.

Fonden har ingen bemærkninger til forslaget.

Hanne Sørensen

Juridisk konsulent

3376 2154

5373 1515

has

@bsf.dk

Byggeskadefonden

Studiestræde 50

1554 København V

3376 2000 · [email protected] · https://www.bsf.dk

Byggeskadefonden

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Camping Outdoor Danmark

Isabellahøj 3

7100 Vejle

Plan – og Landdistriktsstyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Den 8. juni 2023

Høringssvar vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om planlægning og forskellige andre love

Camping Outdoor Danmark har modtaget ovennævnte høring den 17. maj vedr. udvidet

vintercampering til en campingplads.

Camping Outdoor Danmark vil gerne kommentere på lovforslaget om bedre muligheder for glamping

i landzone beskrevet i 3.3.6

Bedre muligheder for glamping i landzone

Kommentar til bedre muligheder for glamping i Landzone

Ved at henvise til ordet glamping, der jo blot er et glamourøst og moderne ord for luksuscamping,

som allerede foregår på danske campingpladser i form af helårstelte, mobilhomes, hytter osv., åbner

Kirkeministeriet med dette tiltag op for, at camping som erhverv kan ske overalt i det danske landskab.

Generelt mener Camping Outdoor Danmark, at alle campingenheder (campingvogne, autocampere,

hytter, mobilhomes, helårstelte, glamping/luksustelte, villatelte, spidstelte, osv.) bør placeres på

campingpladser og dermed underlægges campingreglementet.

Alternativt skal alle campingenheder, ligegyldigt hvad de kaldes, og hvor de placeres, underlægges

samme campingreglement, brandregler, byggereglement osv., som campingpladser er underlagt. Der

skal være ens forhold for alle steder, hvor der camperes mod betaling. Ligegyldigt om der er 8 eller

75 enheder.

Ved at åbne op for, at alle kan etablere op til 8 campingenheder (og kalde det

glamping/luksuscamping) skaber Kirkeministeriet en konkurrenceforvridning, der kan få store

konsekvenser for campingerhvervet, der i dag er en vigtig del af det danske turismeerhverv. Især i

udkantsdanmark/landzoner, hvor langt de fleste af landets 407 campingpladser er placeret.

Med Kirkeministeriets forslag kan alle stille luksus/campingenheder op - på bekostning af naturen,

på bekostning af et vigtigt turisterhverv og ikke mindst på bekostning af sikkerheden for lejerne. Med

små campingpladser, der skyder op overalt, hvor man har lyst til det, vil det blive en stor og

uoverkommelig opgave for kommuner, brandinspektører osv. at føre tilsyn med, at bl.a.

sikkerhedskravene overholdes. Det er allerede en udfordring for kommunerne i dag at føre tilsyn med

Camping Outdoor Danmark

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

de 407 danske campingpladser – primært fordi campingreglementet er så omfattende, detaljeret og

meget restriktivt. I modsætning til fx sommerhusloven og byggereglementet som bl.a. hoteller er

underlagt.

Sammenfatning

Camping Outdoor Danmark er som udgangspunkt positive over muligheden for at styrke dansk

turisme og turismeerhvervet gennem flere glamping/luksusenheder i landzoner, men de bør som

nævnt placeres på campingpladser. Sker dette ikke, bør glamping/luksusenheder placeret uden for

campingpladser underlægges samme regler og krav om indretning, sikkerhed osv., som enhver anden

plads, hvor der camperes. Dvs. glamping/luksusenheder skal overholde campingreglementet.

Er Kirkeministeriet ikke indstillet på dette, bør man som minimum se på, hvorfor campingpladser

(der jo har camping med og uden glamping/luksusenheder som deres hovederhverv og som skaber

arbejdspladser og omsætning i bl.a. landzoner) skal være omfattet af et ganske restriktivt

campingreglement, der åbenbart kun omfatter nogle udbydere af campering og ikke andre. Og som

desværre gør det ekstremt vanskeligt at praktisere den frie konkurrence for et erhverv, som vi går ud

fra, ingen ønsker at undvære

Yderligere kommentarer

3.4.2 Camping Outdoor Danmark ser positivt på, at der bliver sikret bedre mobildækning i hele

Danmark. Campingpladser ligger tit i yderområder, langs kyster og uden for byerne, hvor

mobildækningen er mindre god. Derfor støtter vi op om, at der gives forbedrede mulighed for

opsætning af mobilmaster.

Camping Outdoor Danmark

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

hoeringplan ([email protected])

Kristoffer Juul Bertelsen ([email protected])

Jeres sagsnummer 2022-7022 høring angående forslag til lov om ændring af planloven og forskellige andre lov

24-05-2023 11:26

Til Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Jeg har med stor interesse læst det omfattende høringsforslag til ændring af planloven mv.

Jeg kan se, at der i forhold til den foreslåede ændring af planlovens § 12, stk. 3 (lovforslagets § 1, nr. 15), i de særlige

bemærkninger henvises til, at baggrunden for forslaget er Planklagenævnets praksis om, at der i forhold til § 12, stk. 3,

alene kan ses på, om forholdet er lovligt etableret efter planloven. Jeg går ud fra, at der herved tænkes på den praksis,

som Planklagenævnet har fastslået i blandt andet afgørelse af 19. marts 2020 i sagsnr. 19/08624.

Den foreslåede ændring omhandler alene forbud efter planlovens § 12, stk. 3, det vil sige muligheden for at nedlægge

forbud på grundlag af en kommuneplanramme. Jeg kan ikke vide det med sikkerhed, men jeg antager, at begrundelsen

for, at der alene er set på § 12, stk. 3, er, at Planklagenævnet i den ovennævnte afgørelse anfører, at nævnet alene har

taget stilling til betydningen af (manglende) byggetilladelse i forhold til forbud efter § 12, stk. 3.

Spørgsmålet om, hvorvidt et forhold er lovligt eksisterende eller ej, er imidlertid mindst lige så relevant i forhold til en

række bestemmelser i planlovens kapitel 5 om lokalplanlægning. Det gælder således planlovens § 14 (om forbud med

henblik på at udarbejde en ny lokalplan), planlovens § 17 (midlertidige retsvirkninger for lokalplanforslag) samt ikke

mindst § 18 om lokalplanens retsvirkninger.

Jeg bemærker i den forbindelse, at selv om Planklagenævnet i afgørelse 19/08624 anførte, at nævnet ikke havde taget

stilling til, om nævnets praksis omkring byggetilladelsers betydning også ville gælde i anden sammenhæng (§§ 14, 17 og

18), så har Planklagenævnet senere udvidet sin praksis til at være et generelt princip. Jeg kan herved henvise til

Planklagenævnets afgørelse af 27. marts 2023 i sag 22/06379, hvor Planklagenævnet udtalte, at:

”Det afgørende i forhold til, om der i relation til planlovens § 18 er tale om et ”eksisterende lovligt” forhold,

eller om der er tale om et forhold, som etableres i strid med lokalplanens bestemmelser, er efter nævnets

opfattelse, om forholdet allerede tidligere er etableret i overensstemmelse med planloven, herunder

eventuelt tidligere plangrundlag. Det forhold, at anvendelsen er ændret uden byggetilladelse, har således

ikke betydning for vurderingen af, om anvendelsen til beboelse er et eksisterende lovligt forhold efter

planloven.”

Planklagenævnet gik og går i øvrigt imod tidligere nævnspraksis på området, jf. fx Naturklagenævnets afgørelse af 15.

november 2004 i en meget lignende sag (optrykt i KFE 2005.172) samt Naturklagenævnets afgørelse gengivet i MAD

2006.2195.

Det undrer mig på baggrund af det ovenstående, at det ikke er fundet nødvendigt tillige at lave ændringer i §§ 14, 17 og

18, så manglende byggetilladelse mv. også i forhold til disse bestemmelser indebærer, at forholdet ikke er lovligt

etableret. Jeg bemærker i den forbindelse, at lokalplanen er det niveau i planlægningen, der har direkte bindende virkning

for borgerne, og at det således forekommer unaturligt og uhensigtsmæssigt, at kommunen i nogle tilfælde har bedre

muligheder for at gribe ind på grundlag af kommuneplanen, end kommunen har med lokalplanværktøjet, herunder ikke

mindst med foreløbige forbud efter § 14.

Det vil typisk være netop i forbindelse med en ansøgning om byggetilladelse, at en kommune får anledning til at

overveje, om der skal nedlægges forbud efter planlovens § 14. Den nuværende praksis har derfor som konsekvens, at

det i forhold til planlovens § 14 er fordelagtigt for en grundejer at opføre bebyggelse eller foretage anvendelsesændringer

uden forudgående ansøgning byggetilladelse, idet kommunen derved afskæres fra eventuelt at bringe planlovens § 14 i

anvendelse. Dermed får grundejere, der forbryder sig mod byggeloven mv., bedre retsstilling end de grundejere, som i

overensstemmelse med lovgivningen søger tilladelser efter anden lovgivning før ændret anvendelse eller opførelse af

bebyggelse.

Jeg tillader mig derfor at opfordre til, at der foretages tilsvarende ændringer i planlovens §§ 14, 17 og 18, eller at der

alternativt i loven indføjes en generel bestemmelse om, hvilken betydning anden lovgivning skal have for spørgsmålet

om, hvorvidt forholdet er lovligt eksisterende i planlovens forstand.

Med venlig hilsen

Kristoffer Juul Bertelsen

Specialistadvokat

Codex advokater

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Tel. +45 7572 4100

Dir. +45 7640 6423

Mobil.

Codex Advokater

Damhaven 5C

DK 7100 Vejle

Vi holder juridisk temadag den 12. sep. 2023 om byudvikling i kontekst af miljø- og planret - læs mere her:

https://www.codexlaw.dk/codex-advokater-temadag-om-byudvikling-i-en-miljoe-og-planretlig-kontekst/

Codex advokater

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Juni 2023

Høringssvar til Planloven

CONCITO hilser udsigten til en planlov med mere fokus på grøn omstilling, bæredygtighed og styrket

natur velkommen. Planloven er et vigtigt værktøj, der skal sikre at grønne mål og ambitioner opfyldes

og ikke udvandes i afvejningen konkurrerende arealanvendelser og hensyn.

CONCITO har både ros og kritikpunkter til lovændringsforslaget.

CONCITO bakker op om:

•

En mere helhedsorienteret og fleksibel tilgang til landzonerne under hensyntagen til landska-

belige, kulturhistoriske og naturmæssige bevaringsværdier.

•

Indskrænkning af Stiftsøvrighedens indsigelsesret overfor VE-anlæg.

•

Udsigten til krav om at angive den forventede effekt af energiprojekter i planlægningen.

•

En præcisering af kommunernes muligheder for at planlægge parkering, hvad enten der er tale

om udformning, placering, ladeinfrastruktur mv.

De væsentligste kritikpunkter er:

•

En nedlæggelse af landsplanredegørelsen og nedprioriteringen af statslig planlægning risikerer

at stille kommunerne svagere. Der er tværtimod behov for en fremadpegende landsplanvi-

sion, der tydeliggør den statslige prioritering og udpegning af arealanvendelsen i Danmark.

Uden en statslig prioritering af arealhensyn og flere regionale og tværkommunale samarbejder

bliver det vanskeligt at planlægge for sammenhængende landskaber, byudvikling, energian-

læg, infrastruktur og transport.

•

En udvidet midlertidighed i landzoner på fx 10-15 år bør overvejes for solcelleanlæg. Anlæg-

gene er relativt nemme at flytte og over tid skal det være muligt at finde de mest optimale pla-

ceringer, også af hensyn til andre arealanvendelser.

•

Behovet for parkeringspladser i (delvist) bilfri byområder bør vurderes ud fra den samlede

mobilitet og ikke ud fra et byudviklingsområdes størrelse, hvorfor størrelse i sig selv ikke bør

være en begrænsning.

Om fjernelse af redegørelse om landsplanarbejdet

I dag afgiver ministeren en redegørelse om landplanarbejdet og/eller en redegørelse for de landsplans-

mæssige interesser i særlige emner. Der ligges i forslaget op til at fjerne dette bl.a. pga. digitalisering af

planer. CONCITO er bekymrede for denne udvikling, da fraværet af en klar landsplanspolitisk linje kan

svække de strategiske planlægningsindsatser på tværs af kommunegrænserne, herunder når der er tale

om sammenhængende landskaber, byudvikling, infrastruktur, transport og energi. Det kan på sigt føre

til en uhensigtsmæssig fragmentering af arealer. Fraværet af statslig planlægning og udmeldinger i for-

hold til nationale interesser og prioritering af arealhensyn må ikke føre til at kommunerne planlægger i

modstrid eller undlader at løse vigtige planopgaver.

I stedet for at ansvaret alene ligger hos kommunerne er der behov for regionale perspektiver og flere

muligheder for tværkommunale samarbejder, hvor enten regioner eller staten indgår som en neutral

facilitator.

CONCITO

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Om omdannelseslandsbyer

CONCITO støtter, at begrebet omdannelseslandsby udvides til at kunne omfatte landsbyer, der er i

fremgang for at udvikle på et tilstedeværende potentiale. På sigt anbefaler CONCITO, at begrebet kun

omfatter landsbyer i fremgang, mens det bør være nemmere at nedlægge bebyggelse i landsbyer i

tilbagegang samt spredt bebyggelse i det åbne land. Som en del af en omdannelsesproces for en

landsby i fremgang bør fortætning og højere bebyggelsesprocenter indgå inden for landsbyens eksi-

sterende grænser. Der bør desuden skabes bedre muligheder for at opføre alternative boformer og

mindre boliger med et lavt klimaaftryk.

For omdannelseslandsbyer i tilbagegang bør det i højere grad være muligt at foretage strategiske op-

køb af arealer med henblik på at nedlægge bygningsmassen af hensyn til klima, miljø og natur. Gene-

relt støtter CONCITO op om tiltagene til en mere helhedsorienteret og fleksibel planlægning i landzo-

nen, så længe der tages hensyn til landskabelige, kulturhistoriske og naturmæssige bevaringsværdier.

Om midlertidighed i landzoner

CONCITO foreslår, at midlertidighedsbegrebet udvides således, at der åbnes mulighed for midlertidig

anvendelse i op til 10 eller 15 år, når det gælder etablering af vedvarende energianlæg og andre klima-

relaterede tiltag. Konkret bør midlertidighed være muligt uden byzoner, for eksempel i forbindelse

med etablering af solcelleanlæg eller andre vedvarende energianlæg, der kan opføres midlertidigt og

nedtages efter fx 10-15 år, hvis en anden arealanvendelse findes mere hensigtsmæssig. Dette er i tråd

med den erklærede hensigt om mere fleksible landzoneregler.

Om Stiftsøvrighedens indsigelsesret

CONCITO bakker op om budskabet i den politiske aftale fra 15. juni 2022 om ”Opfølgning på evalue-

ring af planloven m.v.” samt ”Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022” fra 25. juni 2022 om, at der

er behov for klarere rammer for udbygning af VE-anlæg, herunder en styrket kommunal planlægning

ift. placering mv. CONCITO finder det fornuftigt og rimeligt, at Stiftsøvrighedens selvstændige indsi-

gelsesret indskrænkes for vindmøller og solceller.

Om behov for statslig strategisk arealplanlægning for VE-anlæg

CONCITO er positivt indstillet over for udsigten til, at planlægningen for elproduktion fra vind- og sol-

celleanlæg kommer til at angive den forventede elproduktion, om end det allerede er tilfældet mange

steder i dag. I den grønne omstilling af energiforsyningen er det vigtigt, at myndighederne løbende

kan monitorere, hvor langt vi er kommet. Et samlet overblik muliggør den nødvendige udbygning af

elnettet mv.

En hastig udrulning af VE-anlæg er nødvendig og kærkommen. Dog er CONCITO betænkelig ved, at

der fra statens side ikke gøres en større indsats for at tænke energiplanlægning strategisk på tværs af

kommunegrænser og set i forhold efterspørgslen på arealer til andre formål såsom landbrug og biodi-

versitet.

Om parkering, bilfri byområder og ladeinfrastruktur

CONCITO finder det positivt, at kommunernes mulighed for at bestemme parkeringsforhold i lokal-

planerne er udvidet. Det sikrer, at mobiliteten i højere grad kan tilpasses konteksten fx ved at placere

parkering for et område mere samlet. Desuden kan det blive nemmere at sikre udnyttelse af potentia-

ler for merværdi i forbindelse med parkering.

CONCITO

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Det er særdeles positivt, at det nu bliver muligt at fastsætte antallet af parkeringspladser i et byom-

råde til nul, handicapparkering undtaget. Som det fremgår af forslaget, understøtter det grøn mobilitet

og mindre luftforurening i det pågældende område. Dog vil CONCITO anbefale, at bemærkningerne

om, at der skal sikres ”tilstrækkelige

parkeringspladser til boliger, butikker, arbejdspladser mv.”,

og at

det ”ikke

[er] hensigten, at muligheden for at planlægge for nulparkering skal anvendes generelt i

større, nye byudviklingsområder”

udgår. I stedet vil CONCITO anbefale, at det handler om at sikre til-

strækkelig mobilitet. Mobilitet kan være parkeringspladser, men det kan også være stationsnærhed

med højfrekvent kollektiv trafikbetjening, gode cykel- og gangforhold osv. Potentialet for bilfrihed bør

derfor i stedet bero på en konkret vurdering af den samlet set tilgængelige mobilitet i byområdet.

CONCITO bifalder, at kommuner får mulighed for at stille krav om etablering af ladeinfrastruktur ifm.

parkeringspladser samt mulighed for at stille krav om etablering af parkeringspladser til mindre klima-

skadelige mobilitetsformer såsom elektriske køretøjer og delebiler.

CONCITO

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Fremsendt til: [email protected]

Coop Danmark A/S

Coop Ejendomme

Roskildevej 65

2620 Albertslund

Advokat Rikke Vang

D: +45 4386 3214

M: +45 5159 3214

23. juni 2023

Høringssvar fra Coop Danmark A/S

Til ”Udkast til lovforslag om ændring af planloven m.fl.” –

sagsnr. 2022-7022

Coop Danmark A/S (herefter ”Coop”) er en central bymidteaktør i lang række af de mindre

og mellemstore byer i Danmark. Coop ser en stor værdi i at understøtte de eksisterende

bymidter - også i fremtiden.

Desværre oplever Coop, at kommunerne i højere grad tillader en spredning af butikslivet,

og dermed svækker bymidterne, og derved sætter vores fremtid som bymidteaktør under

pres, foruden bidrager til en uheldig funktionsudtømning. Dette viser også, at det

fremtidige krav om en strategisk planlægning for bymidter er påkrævet, hvis udviklingen

skal vendes. Af høringsudkastet fremgår med rette, at det vil kræve en omfattende

omstilling af bymidterne, hvis det skal lykkes at fastholde levende bymidter i de mindre og

mellemstore byer, og at omstillingen bl.a. også angår detailhandelserhvervet. Dette er Coop

enig i.

Coop ønsker med dette høringssvar derfor også at opfordre til, at der stilles krav om en

stærk sammenhæng mellem den strategiske bymidteplanlægning og netop

detailhandelsplanlægningen.

Dette skal gøres med klare krav til redegørelse for den indbyrdes sammenhæng mellem

netop detailhandelsplanlægningen og den strategiske bymidteplan.

Coop anbefaler, at en instans får til opgave at systematisk forholde sig kritisk til validiteten

af kommunernes redegørelse for konsekvenser af særligt deres detailhandelsplanlægning.

BEHOV FOR KONKRETE KRAV TIL REDEGØRELSE FOR SAMMENHÆNG MELLEM

DETAILHANDELSPLANLÆGNING OG STRATEGISKE BYMIDTEPLANER

Sikring af et butiksliv, der kan understøtte levende bymidter, hænger uløseligt sammen

med kommunernes detailhandelsplanlægning.

Det er Coops opfattelse og erfaring, at den mest afgørende faktor for et fortsat handelsliv

og deraf følgende byliv i bymidterne, er en begrænsning af mulighederne for at placere

butikker udenfor bymidterne.

Coop Danmark

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Det er ligeledes Coops opfattelse og erfaring, at denne indskrænkning af muligheder skal

komme fra staten, da mange kommuner i ringe grad har løftet opgaven med at sikre

bymidternes handelsliv siden revisionen af detailhandelslovgivningen i 2017.

Coop opfatter initiativet omkring levende bymidter som en indsats for at sikre et frugtbart

samspil mellem private og offentlige investeringer i bylivsskabende funktioner

–

herunder

butiksliv.

Placering af butikker udenfor bymidter, ved vi med sikkerhed flytter omsætning ud af

bymidterne. Planloven har vide rammer for udlæg af de små centertyper, dvs. lokalcentre

og enkeltstående butikker, fordi de opleves at have mindre betydning. Men butikker på

1.200 m2 med omsætninger omkring 50-60 mio. kr. pr. år har betydelig effekt i mindre og

mellemstore byer.

Det er ikke kun omsætning, der flyttes ud af bymidterne. Også bylivet og symbiosen

mellem de forskellige butikker og kulturelle tilbud i bymidten sættes under pres, når der i

høj grad planlægges for ‘convenience’ i form af nem adgang med bil. Alt i alt er det

med til

at sætte bymidterne under pres, og som Coop læser intentionerne i lovforslaget om at

styrke de mindre og mellemstore bymidter, noget der bør adresseres konkret i

planlægningen.

Det fremgår flere steder af høringsudkastet, at det kan være særlig relevant at sikre

sammenhæng mellem kommuneplanlægningen for detailhandel, og den strategiske

planlægning for bymidterne. Dette er Coop enig i, da detailhandlen som nævnt spiller en

helt afgørende rolle for sikring af liv i bymidterne. Dette afspejler sig imidlertid ikke i

konkrete krav til kommunerne om at sikre en sådan sammenhæng. Redegørelsen skal efter

§ 5f ganske vist oplyse om sammenhængen med andre relevante planer m.v., men

kommunerne er med udkastet meget frit stillet i forhold til grundlag og metode, og det

nærmere indhold i planlægningen.

Konkrete ønsker til redegørelseskrav

Coop anbefaler redegørelseskrav i forhold til:

•

at sikre at detailhandelsplanlægningen er i overensstemmelse med formålet med

de strategiske bymidteplaner

at sikre levende bymidter i de mindre og mellemstore byer

beregningsmetode og konsekvensvurdering for bymidternes butiksliv, når der

udlægges butiksarealer udenfor disse

Coop ønsker en mere bunden metode til definering af butiksoplande og omsætningstal, når

konsekvenser for eksisterende butiksliv opgøres. Grundlæggende opleves det, at man kan

få detailhandelsredegørelser til at vise det resultat, man som kommune ønsker sig.

Coop oplever desuden, at mange kommuner ofte godtager, at der ikke er fysisk plads til

placering af dagligvarebutikker i moderne størrelse (på mindst 1.200 m2) i bymidterne.

Dette ofte uden nærmere dokumentation. Coop anbefaler derfor også, at man med de

strategiske bymidteplaner stiller krav om og forholder sig til udviklings- og

omdannelsesmuligheder til butikker i bymidterne.

Vi hilser konkurrenter i de enkelte byer velkomne, så længe der er ens betingelser for at

drive forretning for de enkelte dagligvareoperatører. Det er der ikke, når nogle operatører

får mulighed for at placere sig mere bilvenligt, og på billigere adresser i byens kant, meget

ofte ved de større indfaldsveje.

Coop Danmark

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Konkrete ønske om en større grad af statslig kontrol med validitet af detailhandels-

redegørelser

Coop tilslutter sig Plan- og Landdistriktsstyrelsen beskrevne bekymring for at

konsekvenserne af arealudlæg til butikker udenfor bymidterne undervurderes (Se

bemærkninger til lovforslaget side 23 nederst). Coop ønsker at der bliver et større opsyn

med validiteten af de konsekvensvurderinger, som offentligheden bliver præsenteret for i

detailhandelsredegørelserne.

Coop oplever i dag, at det nærmest er umuligt at indklage kommunernes

detailhandelsplanlægning på baggrund af detailhandelsanalysernes beregninger og

konklusioner. Planklagenævnet forholder sig ikke til validiteten af hverken opland eller

omsætningstal, idet kommunerne er overladt en meget betydelig skønsmargin.

Det opleves ofte at der opgives alt for lave forventede omsætningstal for en nye butik. Det

opleves samtidig, at metodefriheden til at definere oplandets størrelse betyder, at man i en

analyse kan få beregningen af forbrugspotentiale til at gå op med ønsker til arealudlæg.

Hvis man vil disse problemer til livs, skal der således både strammes op på krav til metoder i

detailhandelsredegørelserne, og sikres at der findes en instans, der forholder sig kritisk til

disses validitet. Af udkastets § 5e, stk. 3 fremgår, at ministeren kan fastsætte regler om

grundlaget for den strategiske planlægning for bymidter. Det fremgår, at denne hjemmel

ikke tænkes udnyttet nu, men det bør overvejes, om ikke der i bekendtgørelsesform burde

fastsættes konkrete krav til grundlaget for bymidteplanlægningen, og herunder for

sammenhængen med detailhandelsplanlægningen.

Af planlovens § 29, stk. 1 fremgår, at Erhvervsministeren skal fremsætte indsigelse over for

et forslag til kommuneplan og ændringer til en kommuneplan, der ikke er i

overensstemmelse med nationale interesser vedrørende vækst og erhvervsudvikling. Af §

28, stk. 1 fremgår, at et planforslag ikke kan vedtages endeligt, hvis en myndighed efter

reglerne i §§ 29 har modsat sig dette skriftligt over for kommunalbestyrelsen inden udløbet

af fristen herfor. Forslaget kan herefter først vedtages, når der er opnået enighed mellem

parterne om de nødvendige ændringer.

Denne hjemmel bør tillige anvendes til at gøre statslig indsigelse overfor en strategisk

bymidteplanlægning, som ikke harmonerer med de statslige ønsker vedrørende vækst og

erhvervsudvikling, som disse er udtrykt i høringsudkastet. Dette vil bidrage til en effektiv

sikring af, at den strategiske bymidteplanlægning lever op til sit formål, og vil motivere

kommunerne til at holde sig dette for øje.

Parkering

Af de specielle bemærkninger til udkastet vedrørende parkering fremgår at bestemmelser

om nulparkering vil kunne anvendes som led i kommunernes planlægning for bilfri

byområder med grøn mobilitet og mindre luftforurening. Det forudsættes i den

forbindelse, at kommunerne vil sikre en hensigtsmæssig udvikling i de enkelte bydele og

lokalområder, herunder at der er tilstrækkelige og tilgængelige parkeringspladser til boliger,

butikker, arbejdspladser m.v. Det er ikke hensigten, at muligheden for at planlægge for

nulparkering skal anvendes generelt i større, nye byudviklingsområder.

Coop ved af erfaring, at tilstrækkelige p-faciliteter har afgørende betydning for

anvendelsen af fast ejendom, og herunder for rentabiliteten af udviklingsprojekter.

Muligheden for nulparkering kan potentielt få meget stor negativ indvirkning på

udviklingsprojekter, og vil som klart udgangspunkt være udtryk for en erstatningsfri

regulering.

Coop Danmark

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

I lyset af den store betydning, som planlægning for p-pladser har, bør man ikke sætte sin lid

til, at kommunerne vil planlægge hensigtsmæssigt, og at de vil afstå fra at benytte

muligheden i nye byudviklingsområder. Der bør derfor fastsættes en mere detaljeret

regulering af, i hvilket omfang nulparkering kan accepteres.

Støj og transformationsområder

Coop hilser det velkomment, at udkastet også indeholder regler, der udvider muligheden

for at planlægge for anvendelse til hoteller og kontorerhverv m.v., hvor der i dag kun kan

planlægges for boliger. Dette tiltag øger mulighederne for at forny og revitalisere centrale

områder i byerne, og dermed skabe mere liv.

ØNSKE OM EN VIDERE DIALOG

Som central bymidteaktør i et stort antal bymidter i de mindre og mellemstore byer, ønsker

Coop en opfølgende dialog med Plan- og Landdistriktsstyrelsen om det udsendte forslag til

ændring af planloven.

Coop ønsker at bidrage med århundreders erfaringer som lokalt engageret aktør i en

meget stor andel af bymidterne. Vi vil gerne nuancere dialogen om mulighederne for at

fastholde et butiksliv i bymidterne i de mindre og mellemstore byer.

I Coop forholder vi os undrende til, at man inviterer De Samvirkende Købmænd med i et

partnerskab, der skal give input til lovændringer og statslige indsatser i forhold til

bymidterne. De Samvirkende Købmænd er en kommerciel part, der ikke repræsenterer

dagligvarebranchen som hele.

Når man inviterer De Samvirkende Købmænd, og ikke samtidigt inviterer Coop Danmark

A/S og Salling Group A/S med i et partnerskab, er der en risiko for, at særinteresser plejes.

Særligt finder Coop det problematisk, at De Samvirkende Købmænd repræsenterer

operatører, der i rigtig mange mindre og mellemstore byer placerer sig udenfor de

udpegede bymidter, og dermed direkte modarbejder levende bymidter i de enkelte byer.

Coop håber derfor, at vi kan have en yderligere konstruktiv dialog om vores erfaringer i de

mindre og mellemstore byers bymidter på et møde i nærmeste fremtid.

Med venlig hilsen

Coop Danmark A/S

Flemming Møller Hansen

Ejendomsdirektør

Rikke Vang

Juridisk chef, Advokat

Coop Danmark

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

22. juni 2023

Høringssvar til Forslag til lov om ændring af planloven og forskellige andre love

(sagsnr 2022-7022)

I 2016 var vi i vores startup “CPH Village” i front for en bred koalition af aktører - fra studerende til industri til

fagforeninger til grundejere - som efterspurgte muligheden for at etablere midlertidige studieboliger i den nye

planlov. Med opbakning fra bl.a. alle Folketingets boligordførere lykkedes missionen. Vi har siden lovens

ikrafttræden opført to studieboligbyggerier og er vi konkret i dialog med Københavns Kommune om 100

boliger yderligere. Samtidig har vi haft en håndfuld projekter, som vi har måttet skrinlægge grundet

udfordringer med forvaltninger og grundejere.

Vi er blevet en del erfaringer rigere og kommer her med forslag, som med respekt for ånden i plan- og bolig-

lovgivningen vil muliggøre opførsel af ﬂere og billigere studieboliger, og således bringe os et skridt nærmere

at fjerne manglen på betalelige studieboliger i hele Danmark.

Midlertidige studieboliger, som blev indført som ny boligkategori i seneste revision af planloven, har vist sig

som et nyttigt supplement til udbygning af de ca. 20.000 studieboliger, som Danmark mangler i dag. Det

anslås, at loven på landsplan har sikret 1000 ekstra studieboliger siden 2018. Vi har i CPH Village lykkedes

med at skaffe betalelige boliger med priser mellem 15-20% under markedsprisen for værelser i København

og har i vores 3-årige udlejningsperiode aldrig haft en ledig bolig blandt vores snart 800 studieboliger.

Det er positivt, at Regeringen med en bred kreds i 2022 fandt sammen om "Opfølgning på evaluering af

planloven m.v.”, hvor midlertidige studieboliger blev nævnt som en en løsning.

Vi hilser aftalens forslag om

a) 5-årig forlængelse efter år 10 og b) introduktionen af “midlertidige lokalplaner” velkomne. Det er nu vigtigt,

at man i udarbejdelse af lovforslaget samt de politiske drøftelser har øje for de ekstra detaljer og små

justeringer i lovgivningerne, som udgiftsneutralt kan sikre ﬂere, billigere og mere bæredygtige midlertidige

studieboliger. Vi fremsætter i det følgende fem konkrete forslag til dette.

Vores første byggeri vandt Københavns Kommunes bygningspræmiering i 2019.

Københavns Kommune

satser også på, at ﬂytbare studieboliger skal indgå som en del af løsningen på at sikre de 10.000 på

studieboliger, der mangler i landets hovedstad.

Vi mener, at man skal udnytte, at midlertidige studieboliger er en klart afgrænset og begrænset

bygningskategori, der med sin ﬂytbarhed er nærmere ambitionen om cirkularitet i byggeriet end alle andre

byggerier. Alt er tænkt til at kunne samles, skilles ad og skifte funktion. Dette gør bygningskategorien oplagt

til forsøg med løsninger, der kan fremme forsøg med cirkulære løsninger i byggesektoren.

Vi stiller her fem forslag, der ud fra vores erfaring, har potentiale til at øge udbuddet af midlertidige

studieboliger med op mod 2000 boliger inden 2024. Forslag, der kan minimere miljøbelastningen mod CO2

neutralitet. Forslag, der alt i alt kan reducere huslejerne i vores midlertidige studieboliger med op til 700 kr.

om måneden per beboer, det vil sige huslejer til 3500 kr. per måned i København.

Notat fra Københavns Kommunes Center for Byudvikling: Ungdomsboliger i København (april 2021), Boligportalen.dk træk d.

12. juli 2021, Lejebolig.dk træk d. 9. august 2021

CPH Village har 370 boliger i drift og yderligere 430 boliger under opførsel i Københavns Kommune og forventer således at

have godt 800 studieboliger realiseret inden udgangen af 2022.

Tættere på II. Byer med plads til alle. side 27. https://im.dk/publikationer/2021/okt/taettere-paa-ii-byer-med-plads-til-alle

Københavns Kommunes Bygningspræmiering:

https://www.kk.dk/sites/default/ﬁles/uploaded-ﬁles/bygningspraemiering_2019.pdf

Studieby København, Københavns Kommune 2020, s. 15.

https://www.kk.dk/sites/default/ﬁles/uploaded-ﬁles/oekf_studeliv_opslag_lq_0.pdf

Midlertidige studieboliger er allerede en vigtig kilde til innovation i byggeriet. CPH Village har idag et 70% CO2 aftryk end

standard studieboligbyggeri ifølge Statens Byggeforskningsinstitut.

CPH Village

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

1) Lad dispensationer fra lokalplaner for midlertidige studieboliger gælde fra ibrugtagningstilladelse

A. Midlertidige studieboliger muliggøres via muligheden for 10-årige dispensationer fra eksisterende

lokalplaner i planloven.

B. Det er i planloven ikke speciﬁceret, om en 10-årige dispensation fra eksisterende lokalplaner skal

gælde fra byggetilladelse eller ibrugtagningstilladelse.

C. Der forvaltes for nuværende fra byggetilladelse.

D. Fra byggetilladelse til ibrugtagningstilladelse går ca. 1 år. Det betyder, at de midlertidige

studieboliger er i drift i 9 år, hvor der ved lovens tilblivelse har været ønske om 10 år.

E. Når studieboligernes driftsperiode forkortes fra 10 år til 9 år, betyder det en dyrere husleje for de

studerende, da afdragsproﬁlen i de respektive studieboligbyggerier forkortes med ét år.

F. I vores tilfælde betyder det 450 kr. mere i husleje per måned for de studerende

G. Der er fra øverste politiske- og forvaltningsmæssig side i Københavns Kommune opbakning til, at

dispensationer fra lokalplaner træder i kraft fra ibrugtagning og ikke fra byggetilladelsen.

Vi foreslår, at den 10-årige dispensation fra lokalplaner for midlertidige studiebolig træder i kraft fra

ibrugtagningstilladelsen.

2) Tillad midlertidige lokalplaner og giv ﬂeksible anvendelsesmuligheder

A. Grundejere med ubenyttede områder vil ofte gerne i gang med byudvikling hurtigst muligt, med de

ved typisk ikke, hvornår deres arealer får kommuneplaner eller lokalplaner.

B. Vi oplever derfor, at mange grundejere er bekymrede for at binde sig til en 10-årig

udlejningsperiode til midlertidige studieboliger, de vurderer det kan skabe risiko for forsinket

byudvikling - selv om deres chance for byudvikling på kort sigt er minimal.

C. Denne usikkerhed hos grundejerne har begrænset antallet af midlertidige studieboliger betydeligt.

D. Hvis man giver grundejere en større ﬂeksibilitet i anvendelsen i midlertidige lokalplaner vil det øge

deres incitament til at udleje jord til midlertidige studieboliger.

E. Grundejere står typisk med mange behov ifm. omdannelse af byområder. Et af behovene er at

beholde eksisterende funktioner, fx. udlejning til kreative erhverv, mens byområder omdannes.

F. Såfremt der er er opbakning til regeringens forslag om midlertidige lokalplaner i evalueringen af

planloven, vil det være formålstjenstligt hvis grundejere får videre rammer for anvendelse af

midlertidige funktioner. Således ikke kun til studieboliger, hjemløseboliger eller byhaver, men fx.

også til erhvervslokaler til små erhvervsdrivende.

G. Med en udvidelse af anvendelserne vil det muliggøre, at grundejere føler større sikkerhed ved

udlejning af jord til midlertidige studieboliger, da grundejer sidenhen vil kunne konvertere boliger

til andre funktioner, beholde kreative erhverv i byområder og dermed minimere sin samlet risiko.

Vi foreslår, at

det ifm. evalueringen af planloven speciﬁceres, at kommunerne får mulighed for at

lokalplanlægge for midlertidig anvendelse af områder ikke kun til studieboliger, men også til fx. til små

erhvervsdrivende, fx kontor og anden serviceerhverv..

3) Tillad direkte elvarme for midl. studieboliger som test til elektriﬁcering af boligsektoren

A. Boligsektoren er ansvarlig for en betydelig del af Danmarks energiforbrug og CO2-udledning

“Elvarmeforbuddet af 1988” gør det forbudt at bruge el radiator til opvarmning i nybyg. Det

forhindrer en lavere CO2 udledning i byggeriet, da det spænder ben for vind og sol som

energikilder i boligsektoren.

CPH Village

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

B. Elvarmeforbudet er fra en tid hvor bygninger var dårligt isolerede og el kom fra fossile

kilder.Forbuddet er ikke tidssvarende i Danmark af i dag, hvor nybyg er velisoleret og elnettet

bliver grønnere og grønnere.

C. I kombination med andre tiltag kan anvendes nyeste generation af intelligente el-radiatorer, der

gemmer varmen i batterier, når vinden blæser, og frigiver varmen straks, når behov.

D. Med sådanne tiltag, kan vi lave boliger der ca. er 250 kr. billigere per måned (ca. 7% af huslejen),

har lavere energiforbrug, er bedre for beboerne via bedre komfort og mere cirkulære forstået som

at de er nemme at skille ad og genanvende.

E. Derudover kan el i varmesektoren fremme businesscasen for sol- og vindenergi.

Vi foreslår, at a) midlertidige studieboliger fritages for tilslutningspligt til kollektiv fjernvarmeforsyning og b)

Midlertidige studieboliger fritages for Elvarmeforbuddet af 1988.

4) Vurder miljøforhold for midlertidige studieboliger på opdateret datagrundlag

A. Midlertidige studieboliger opføres typisk på arealer, hvor industri er på vej ud og boliger og nye

typer erhverv er på vej ind. Lokalplanerne bliver i dag ikke opdateret før byomdannelsen.

B. I transitionsperioden fra industri til permanent by har arealerne derfor typisk forældede

lokalplaner fra ”industritiden” med uddaterede data for fx. støj fra omkringliggende virksomheder.

C. Efter ophør af industrien er det sket store ændringer i områderne. Virksomheder er ﬂyttet eller har

forbedret teknologi, som sænker miljøpåvirkning af omgivelserne.

D. Der anvendes typisk det forældede datagrundlag i kommunernes byggesagsbehandling og det

forhindrer i praksis opførsel af midlertidige studieboliger.

E. Det vil styrke muligheden for at opføre ﬂere midlertidige studieboliger, hvis man i revision af

planloven ekspliciterer, at vurdering af uforenelighed mellem virksomheder og studieboliger skal

baseres på et opdateret data- og plangrundlag.

F. En alternativ løsning kan være at introducere midlertidige lokalplaner, som kan inkorporere

opdaterede miljøforhold, før permanente lokalplaner for nye byområder besluttes.

Vi foreslår, at vurderingen af uforenelighed mellem virksomheders aktivitet og midlertidige studieboliger, skal

baseres på opdateret datamateriale. Midlertidige lokalplaner kan være et nyttigt instrument.

5) Giv tydelige rammer for antallet af midlertidige studieboliger før lokalplanpligt

A. Det er i den eksisterende planlov ikke speciﬁceret, hvor mange midlertidige studieboliger en

kommune kan opføre uden at det medfører lokalplanpligt.

B. For nuværende forvalter kommunerne efter et ministersvar, som blev givet ifm. tilblivelsen af

eksisterende planlov. Her hed det, at kommunerne - ud fra konkrete vurderinger - kan tillade op til

500 boliger uden lokalplanpligt.

C. Vi har i praksis oplevet, at kommunerne har svært ved at manøvrere i dette juridiske felt og derfor

er berettiget forsigtige i forvaltningen for ikke at komme i karambolage med planklagenævnet.

D. Det vil sikre ﬂere boliger, hvis det i et nyt lovgrundlag blev speciﬁceret, hvor mange midlertidige

studieboliger kommunerne maksimalt kan tillade af gangen.

E. Vi foreslår, at det speciﬁceres, at kommunerne ud fra konkret vurdering kan opføre op til 500

midlertidige studieboliger uden at det medfører lokalplanpligt.

Vi foreslår, at det ifm. evalueringen af planloven speciﬁceres, at kommunerne ud fra konkret vurdering kan

opføre op til 500 midlertidige studieboliger uden at det medfører lokalplanpligt.

CPH Village

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

6) Ensret varighed for dispensationsperiode og giv tydelige rammer for tidsbegrænsningen mellem

midlertidige studieboliger, som er ikke lokalplanpligtige, og midlertidigt byggeri, der indgår i ny lokal på

midlertidig anvendelse med tidsbegrænsning.

A. Af tidligere aftale om “Opfølgning på evaluering af planloven mv” er det CPH Villages opfattelse,

at der var politisk opbakning til at forlænge varigheden for dispensation fra tre til fem år for

midlertidige anvendelser som studieboliger, skæve boliger, midlertidigt byggeri som institutioner

og skoler mv.

B. Af høringsmaterialet fremgår det, at dispensationen for forlængelse af midlertidig studieboliger er

uændret og fortsat er fastsat til tre år.

C. For at lovforslaget opfylder aftalen om “Opfølgning på evaluering af planloven mv” skal

lovforslaget justeres til, således at det for midlertidige studieboliger - som ikke er

lokalplanpligtige og ikke indgår i midlertidige anvendelse i ny lokalplan - fremgår, at

dispensationen om forlængelse er fem år.

Vi foreslår, at lovforslaget opfylder aftale om “Opfølgning

på evaluering af planloven mv” og

at lovgivningen

mht midlertidig ensrettes og konsekvensrettes. Dette omfatter, at varigheden for forlængelse ved

dispensation er den samme svarende til fem år for såvel midlertidige studieboliger uden lokalplanpligt og

generel midlertidig anvendelse i lokalplaner.

CPH Village

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

anmarks rie uto ampere

.DK

CVR: 37157430

www.dfac.dk

Danmarks Frie AutoCampere

er en landsdækkende forening for autocamperejere og -interesserede, der arbejder for at fremme dansk

autocamperturisme ved at støtte op om de frie valgmuligheder, som denne ferieform giver mulighed for.

Dato:

23 juni 2023

Plan- og Landdistriktsstyrelsen,

Høringssvar, Sagsnummer 2022-7022: Udkast til lovforslag om ændring af Planloven og andre love.

Tak for indbydelsen til at indgive høringssvar.

Autocamperturismen er en ny, særdeles mobil turismeform, hvis eksistens endnu ikke har sat aftryk på

Planloven, og som nok derfor er overset i mange kommuners planer.

Autocampere er ikke en særlig kategori af køretøjer, men er personbiler af forskellig størrelse og

udformning, som kan anvendes til at bo i, og som må parkere ligesom andre personbiler ift. Færdselsloven

og dennes afledte love. Der er ikke mange byer, der har P-båse, der er store nok til autocamperne, som

derfor samles på de arealer, hvor lovlig parkering er mulig. Kommunerne må

jf.

Kommunalfuldmagtsreglerne

stille arealer til rådighed til autocamperes parkering og overnatning (svar til

Kommunaludvalget fra daværende Økonomi- og Indenrigsminister Margrethe Vestager), men det er endnu

kun sket i begrænset omfang.

Konsekvensen af manglende planlægning ses, når autocamperturisternes tilstedeværelse i de udprægede

turistområder i kystområderne opleves som et problem i stedet for en udviklingsmulighed for turismen og

omsætningen i lokale butikker, som mulighed for større kulturforståelse og som oplysningsmulighed for

potentielle tilflyttere.

Autocamperturismen har længe været Europas hurtigst voksende turismeform og er under Coronaen

nærmest eksploderet. I 2013 var der ca. 1,5 millioner autocampere i Europa, heraf mere end 0,5 million i

Tyskland. I 2022 er der ca. 2,8 million i Europa, heraf over 0,8 million i Tyskland. Samtidig gør udviklingen i

klimaet, at mange autocamperturister forlader de traditionelle områder i Spanien, Portugal og Italien og

kører til køligere områder nordpå.

Derfor har også Danmark oplevet et usædvanligt stort besøg af autocamperturister i de senere år

–

denne tendens må forventes at fortsætte.

Generelt har turismen stor samfundsøkonomisk betydning for beskæftigelse, værditilvækst og

skatteprovenu. Dens betydning lokalt varierer meget fra kommune til kommune

–

og varierer også indenfor

kommunegrænserne.

Autocamperturismen er en helårsturisme, og turistomsætningen lægges primært dér, hvor mulighederne

for at parkere autocamperen er til stede. Jo mere centralt ift. restauranter, cafeer, butikker, desto bedre vil

Danmarks Frie Autocampere

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

autocamperturismen understøtte bymidternes liv. Et kønt og ledigt P-areal i en landsby med butikker, ved

en kulturoplevelse, eller en butik/en handlende med lokale varer, vil også være tiltrækkende på denne nye

turismeform. Autocamperfolk på tur handler lokalt, ikke via internettet.

Derfor vedrører vores høringssvar bl.a. muligheden for lettere at kunne planlægge for parkeringsområder,

hvor autocampere kan parkere hensigtsmæssigt i balance med naturen, de fastboende og andre

turismeformer og til gavn for bylivet og butikkerne i bycentrene.

Overordnet vil vi i Lov om Planlægning foreslå at:

Der indføres et krav om sammenhængende turistpolitiske overvejelser i forbindelse med

udarbejdelse af kommuneplanen

–

ikke alene for planlægning i kystnærhedszonen eller ved større

projekter i landzone (§5). Desuden at resultatet af disse overvejelser koordineres med de

omkringliggende kommuner, således, at turisterne oplever en ensartethed i den måde, de

modtages på i Danmark.

Der i planloven indarbejdes krav om etablering af P-arealer ved indfaldsvejene til miljøzoner eller 0-

parkerings-byområder, der muliggør omstigning til offentlig transport, fælleskørsel eller brug af

medbragte cykler og andre ikke-CO

eller partikeludledende transportformer i området.

I udkastet til lovforslaget:

”3.3.1.3. Gældende ret

Naturbeskyttelseslovens §§ 8, 9 og 15

– klitfredning og strandbeskyttelse”

Beskrives s. 64, at der i forarbejderne til ændring af Naturbeskyttelsesloven i 1994 blev forudsat

”

at en eksisterende praksis for at tilgodese friluftslivet, hvis der er tale om mindre

støttepunkter til brug for offentligheden og dermed til fremme af turismen,

videreføres. Herved forstås efter administrativ praksis mindre parkeringsarealer og

stier til eller langs med kysten, mindre toiletbygninger, naturformidlings- og

miljøinformation som f.eks. blå flag, skilte og informationstavler samt beskedne

opholdsfaciliteter for friluftslivet, som placeres og udføres under hensyntagen til den

omgivende natur.

Der er sket en markant vækst af befolkningens brug af naturen under Coronaen og denne intensive brug af

naturen fortsætter. Dette kan ikke undgå at sætte sit præg på naturområderne, hvor der ikke er

toiletfaciliteter og skraldespande til rådighed.

Også Kyst- og Naturturisme har flere projekter, der vil medføre at flere opholder sig og overnatter i naturen

under forskellige former.

Vel vidende at der er tale om en ekstra omkostning ved etablering og vedligeholdelse, vil vi alligevel

foreslå, at der i kommunernes samlede turistpolitiske overvejelser i forbindelse med udarbejdelse /

opdatering af kommunalplanen, overvejes at placere flere offentlige toiletter og skraldespande på

kommunens meget benyttede naturområder.

Side

Danmarks Frie Autocampere

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

I forhold til autocamperturismen:

1) I udkast til lovforslagets § 1, Lov om Planlægning:

står i :

”2:

I § 4 a, stk. 1, nr. 2,

indsættes efter »aktiviteter«: » eller ved omdannelse af

eksisterende, overflødiggjorte bygninger inden for strandbeskyttelseslinjen,«.”

For at sikre sådanne omdannede bygninger kan gavne turismen efter hensigten, vil vi foreslå tilføjet

”og arealer”,

således:

”2:

I § 4 a, stk. 1, nr. 2,

indsættes efter »aktiviteter«: » eller ved omdannelse af

eksisterende, overflødiggjorte bygninger og arealer inden for

strandbeskyttelseslinjen,«.”

----------------

2) Tilsvarende foreslår vi i den gældende lov, §5n.:

”pkt.

4) udlægges arealer til mindre butikker til salg af egne produkter i tilknytning til

en virksomheds produktionslokaler.”

Her foreslår vi tilføjet

”tilhørende parkeringsområder”,

således:

”pkt.

4) udlægges arealer til mindre butikker med tilhørende parkeringsområder til

salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler.”

----------------

3) I den gældende lov, § 5 o.:

”I

tilknytning til tankstationer, togstationer, lufthavne, stadioner, fritliggende

turistattraktioner og lign., der ligger uden for områder omfattet af § 5 m og § 5 n, kan

der udlægges arealer til butikker til brug for de kunder, der i øvrigt benytter anlægget

på grund af dets primære funktion.”

Her foreslår vi tilsvarende

indsat ”og parkeringsområder”, således:

”I

tilknytning til tankstationer, togstationer, lufthavne, stadioner, fritliggende

turistattraktioner og lign., der ligger uden for områder omfattet af § 5 m og § 5 n, kan

der udlægges arealer til butikker og parkeringsområder til brug for de kunder, der i

øvrigt benytter anlægget på grund af dets primære funktion.”

---------------

4) Vi mener, at lovforslagets tekst i nr. 17 om tilføjelsen i § 15, stk. 2, efter nr. 8:

»10) parkeringsforhold, herunder om antal, beliggenhed og udformning af

parkeringspladser til forskellige anvendelser i området og om etablering af

infrastruktur for alternative drivmidler til transport i tilknytning til

parkeringspladser,«.

er tilstrækkelig rummelig til også at kunne dække behovet for etablering af P-pladser til

autocampere, der oftest er større end andre personbiler.

----------------

Side

Danmarks Frie Autocampere

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

5) Vi mener, at lovforslagets tekst i nr. 27, som foreslår indsættelse af et stk. 17 i §15 således:

»Stk. 17. Kommunalbestyrelsen kan i en lokalplan fastsætte bestemmelser om

midlertidig anvendelse af arealer, der ligger i byzone. Den midlertidige anvendelse

skal tidsbegrænses til højst ti år og kan ved kommunalbestyrelsens dispensation

forlænges med op til fem år ad gangen. Ved kommunalbestyrelsens behandling af en

ansøgning om dispensation finder § 20 tilsvarende anvendelse.«

er tilstrækkelig rummelig til også at kunne dække behovet for etablering af P-områder til

autocampere på midlertidige arealer. Autocamperturister er ret fordringsløse og har alene behov

for et kørefast areal til parkering af bilen. Henvisning til et sådant P-område kan skiltes på

sædvanlig vis. Desuden giver de databaser, som autocamperturister benytter, en lynhurtig

vidensdeling, således, at P-arealer hurtigt kan tages i brug eller lukkes igen efter behov.

----------------

Aftalen om Planloven 2022 har resulteret i dette punkt i udkastet til lovforslag om Planlov:

”40.

I § 35 indsættes som stk. 11:

»Stk. 11. Kommunalbestyrelsen kan meddele tidsbegrænset tilladelse efter stk. 1 til

etablering af op til 8 glampingenheder, der placeres samlet og i nærheden af

eksisterende bebyggelse ved en veletableret, større turistattraktion eller en

veletableret, større virksomhed med væsentlige besøgsaktiviteter, som ikke allerede

omfatter udlejning af hus eller husrum til overnattende gæster.«”

Ministeriets belysningen af eksisterende lov i udkastet sammen

med ”Kirkeministeriets

overvejelser og den

foreslåede ordning” viser, at muligheden reelt ikke eksisterer, undtagen for restauranter ol., der har

mulighed for at tilbyde denne erhvervsmæssige udlejning sammen med en morgenmadsordning, så

samlingen af glampingtelte kan falde ind under hotelbegrebet.

De 8 glampingtelte på maks. 7 m i diameter vil kunne ligge 20 m fra hinanden, og altså omfatte et areal på

2.500 - 3.000 m2.

Det er overraskende, at der udkastet til lovforslaget ikke i højere grad lægges vægt på, at

Kommunalbestyrelsens skal inddrage krav til sanitære forhold i forbindelse med disse 8 ret store enheder

på 30-40 m

, der således typisk vil kunne bruges af en familie med børn, i alt måske 40-45 personer.

I stedet for at tilføje stk. 11 til §35 i Planloven, havde det vel været enklere at tilføje glampingtelte til

rækken af overnatningsmuligheder, der er undtaget fra Campingreglementet, jf. Campingvejledningens 2.

afsnit:

” Udlejning af hytter, værelser og trætophytter opstillet uden for campingpladser er

heller ikke omfattet af campingreglementet, se afsnit 8.

---------------

6) Fastholdes ideen imidlertid om §35 stk. 11 i Planloven, vil vi foreslå, at der med samme

begrundelse helt tilsvarende i § 35 indsættes et stk. 12:

Side

Danmarks Frie Autocampere

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

”

Kommunalbestyrelsen kan meddele tidsbegrænset tilladelse efter stk. 1 til

etablering af et areal på op til 1.000 m

, der muliggør indtil 8 autocampere at

campere samlet og i nærheden af eksisterende bebyggelse ved en veletableret,

større turistattraktion eller en veletableret, større virksomhed med væsentlige

besøgsaktiviteter, som ikke allerede omfatter udlejning af hus eller husrum til

overnattende gæster.”

Autocamperne kan tilsvarende udlejes erhvervsmæssigt til brug for campering under samme forudsætning:

At det skal være muligt at indtage et måltid i et separat lokale, således, at udlejningen falder ind under

begrebet ”hoteldrift”.

Også her må hensynet til sanitære forhold inddrages i kommunalbestyrelsens vurdering. Dette er normalt

ikke et problem for autocampere, der typisk er udstyret med toilet og tanke til spildevand, der blot skal

kunne tømmes med et par dages mellemrum. Desuden er autocamperne rimeligt isolerede og dermed på

fornuftig vis beboelige i en meget længere sæson end glampingtelte. De kræver alene et kørefast underlag,

er ultramobile og dermed lette at fjerne efter ophør af den tidsbegrænsede tilladelse.

-------------------------

I Campingreglementets §1, stk. 10, nr. 3 er undtaget fra Campingreglementet at 3 campingenheder kan

opstilles ved landbrugsejendomme.

7) Som følge af, at der nu åbnes op for muligheden for at udleje glampingtelte ved turistattraktioner,

vil det være rimeligt under stk. 10 i Campingreglementet at tilføje et afsnit, der beskriver

muligheden for, at indtil 8 campingenheder kan benytte arealerne på landbrugsejendomme,

såfremt der også her tilbydes mulighed for indtagelse af et måltid i et fælles lokale.

---------------

Positivt nyt er Kirkeministeriets overvejelser (s. 80 midtpå) om:

”Den foreslåede bestemmelse indebærer, at kommunalbestyrelsen ved vurderingen

af en konkret ansøgning om landzonetilladelse til etablering af glampingenheder vil

få mulighed for, men ikke pligt til, at tillægge hensynene til rekreative interesser for

så vidt angår glamping og udvikling af turismefaciliteter særlig vægt. Øvrige relevante

hensyn, herunder til natur og landskab, vil fortsat skulle indgå i

kommunalbestyrelsens vurdering og afvejning i den enkelte sag.”

Etablering af parkeringsarealer til autocampere er undtaget Campingreglementet og henrører i stedet

under Færdselsloven og vejlovene.

8) Vi må herefter formode, at kommunalbestyrelsen ved vurderingen af en konkret ansøgning om

landzonetilladelse til etablering af et areal til parkering af autocampere også her får mulighed for,

men ikke pligt til, at tillægge hensynene til rekreative interesser og udvikling af turismefaciliteter

særlig vægt.

-------------------------

Side

Danmarks Frie Autocampere

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Siden 2010 har Vejledningen til Campingreglementet fastslået, at arealer til autocamperes parkering ikke er

omfattet af campingpladsbegrebet.

9) Vi mener, at det må være på tide, at dette faktum nu også fastslås i Campingreglementets §1, stk.

10 som et nyt nr. 5, og vil foreslå, at tilføjelsen sker ved denne lejlighed.

Venlig hilsen

Jørn Skou, formand

Jytte Jakobsen, juridisk konsulent

Side

Danmarks Frie Autocampere

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Kirkeministeriet

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København v

22. JUNI 2023

HØRINGSSVAR TIL HØRING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆN-

DRING AF PLANLOVEN OG FORSKELLIGE ANDRE LOVE

DIF

Følgende høringssvar af Danmarks Idrætsforbund (DIF) fokuserer på udvalgte

forslag til ændring af særligt Planloven, som DIF finder særligt vigtige at

kommentere på.

3.1. Byudvikling

3.1.1.2. Partnerskab for levende bymidter

DIF støtter forslagets ønske om at pålægge kommunerne at styrke det strategiske

fokus på bymidterne gennem et nyt krav om helhedsorienteret strategisk

planlægning for bymidterne i de mindre og mellemstore byer. Flere

idrætsforeninger og fællesskaber vil gerne ud af utidssvarende lokaler og ind i

velegnede lokaler i bymidterne sammen med andre lokale fællesskaber.

DIF bidrager gerne med konkrete eksempelprojekter til den kommende statslige

vejledningsindsats og formidling af eksempler til inspiration for

kommunalbestyrelserne.

I tråd med nedenstående forslag om kommunernes mulighed for i kommuneplanen

at kunne fastsætte en minimumsprocent for andelen med grønne arealer, så vil DIF

foreslå, at der gives samme muligheder med hensyn til fysiske rammer for idræts-

og foreningsliv. I flere nye boligområder ses konsekvenserne af den manglende

prioritering af idræts- og foreningsfaciliteter ved , at nye beboere skal køre langt

for idrætstilbud og dermed bidrager til yderligere ventelister i de omkringliggende

foreninger.

Kommunerne står overfor svære afvejninger af behov for arealer til boliger,

erhvervsformål og offentlige formål som skoler, dagtilbud og plejeboliger. Boliger

til nye borgere er et vigtigt formål, som desværre kan føre til nedprioritering af

arealer til idræt, foreningsliv og bynatur. Det betyder, at der i flere byer planlægges

boligområder, som på sigt ikke kan tilbyde borgerne fritidsaktiviteter og lokale

fællesskaber. Det modarbejder ønskerne om en blandet by og er

ulighedsskabende. Det kan føre til mere inaktive borgere og mere

usammenhængende byer.

Markedet regulerer ikke sig selv på dette område, og kommunerne står over for

private samarbejdspartnere uden samme ansvar som kommunerne. Byudviklingen

bør vendes på hovedet, så det primære formål bliver at skabe socialt bæredygtige

DANMARKS IDRÆTSFORBUND

IDRÆTTENS HUS BRØNDBY

STADION 20

2605 BRØNDBY

T: 43 26 26 26

WWW.DIF.DK

SIDE 1 AF 3

PROTEKTOR

HENDES MAJES TÆT DRONNINGEN

Danmarks idrætsforbund

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

og sammenhængende byer, hvor minimumsbetingelser for byernes funktioner er

fastsat på forhånd, og kommunerne har flere værktøjer.

DIF mener, det er nødvendigt at skabe klarere nationale rammer for boligområder,

så vi som samfund ikke i fremtiden bliver nødt til at rette op på fortidens

byplanlægning. Derfor foreslår vi som nævnt, at kommunerne gives bedre

værktøjer til at fastsætte en minimumsprocent for arealer til fritidsformål som

idræt og foreningsliv. Kommunens nærmere disponering bør tage udgangspunkt i

fritidsvaner, demografi og de omkringliggende områder.

3.1.2. Nye muligheder for at sikre bynatur

DIF vil gerne støtte ønsket om at give kommunerne bedre muligheder for at stille

krav til kvaliteten af bynatur og krav til vækstbetingelser for beplantning.

Vi ser dog gerne, at disse muligheder bliver suppleret med krav om at planlægge

for bynatur med gode stier og simple fysiske rammer til idræt, bevægelse og

foreningsliv.

For yderligere at understøtte planlægning af flere grønne arealer i og omkring

byerne, så DIF anbefaler, at der i Planloven stilles større krav til, at

kommuneplanlægningen skal understøtte implementeringen af planerne for

Grønt Danmarkskort,

samt at der i kommuneplanlægningen skal gøres status

for, i hvor høj grad naturområder inden for Grønt Danmarkskort kan siges at være

realiseret siden sidste kommuneplan. En sådan redegørelse vil være særdeles

interessant og vil kunne give viden om og overblik over i hvilket omfang,

udpegningen af Grønt Danmarkskort reelt understøtter den ønskede positive

udvikling i biodiversitet, målene i Naturplan Danmark og ikke mindst i hvilket

omfang, der er sket forbedringer og styrket rekreativ infrastruktur i natur- og

landskaber udlagt på baggrund af Grønt Danmarkskort.

3.1.4. Midlertidig anvendelse af arealer, der ligger i byzone

DIF vil gerne bakke op om kommunernes styrkede muligheder for at anvende

arealer midlertidigt samt

eksemplificeringen med ”sportsaktiviteter” i

bemærkningerne til lovforslaget. For midlertidig anvendelse til f.eks. fodbold,

skateboard, BMX og andre idrætter har vist sig meget vigtige til at skabe og vise

behov for fysiske rammer til idræt, bevægelse og lokale fællesskaber.

Desværre er den fortsatte begrænsning på maksimalt 3 år en hindring for flere

aktiviteter og initiativer, selv om den vil kunne forlænges. DIF vil derfor anbefale at

hæve tidsbegrænsningen op imod de 10 år, der gælder for studieboliger.

3.3. Nye udviklingsmuligheder på landet, de små øer og ved kysterne

3.3.1. Ø-udviklingsplan for de små øer

Der er ikke inden for den nuværende praksis for administration af planlovens

regler om landzonearealer i kystnærhedszonen mulighed for i tilstrækkeligt

omfang at tilgodese ønsket om en lempeligere adgang til landzonetilladelse for at

sikre de små øers særlige behov for udviklingsmuligheder. DIF bakker derfor op

om muligheden for at give tilladelse til ø-udviklingsplan og derigennem

lempeligere adgang til landzonetilladelser og kystbeskyttelsestilladelser, som

dermed bidrager til flere turist- og friluftsfaciliteter og derigennem bedre

muligheder for vandsport og anden outdooridræt på de små øer fremover.

SIDE 2 AF 3

PROTEKTOR

HENDES MAJES TÆT DRONNINGEN

Danmarks idrætsforbund

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

3.3.2. Forsøgsprojekter ved omdannelse af overflødiggjorte bygninger inden for

strandbeskyttelseslinjen

DIF bakke op om, at eksisterende bygninger i højere grad skal kunne omdannes til

nye turistformål og rekreativ brug. Det gavner både det lokale idræts-, kultur- og

friluftsliv samt turismeudviklingen. Desuden er det bæredygtigt at transformere

eksisterende bygninger til nye formål frem for at bygge nyt.

I de områder, hvor der ikke findes eksisterende bygninger, som kan omdannes, bør

Planloven i højere grad åbne op for nybyg af mindre bygninger, støttepunkter og

fælles mødesteder til fritidslivet. Fritidslivets simple og bæredygtige bygninger er

vigtige for at sikre attraktive rammer og stærke foreningsfællesskaber i

landdistrikterne.

I 2016 blev der åbnet op for flere dispensationer til byggeri i kystnærhedszonen.

Som loven er i dag, er det imidlertid stadig vanskeligt at få dispensationer til at

bygge et støttepunkt, foreningshus eller trailcenter, som ikke er direkte afhængig

af kystnær placering i kystnærhedszonen. På nuværende tidspunkt mangler

idræts- og friluftsforeningerne både sociale rammer og steder til opbevaring af

grej. DIF vil derfor opfordre til at gøre det lettere for små, simple og lokale

faciliteter at opnå dispensation, så flere borgere på bæredygtig vis kan få adgang

til kysten.

SIDE 3 AF 3

PROTEKTOR

HENDES MAJES TÆT DRONNINGEN

Danmarks idrætsforbund

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Dato: 23. juni 2023

Til: Plan- og landdistriktsstyrelsen,

[email protected],

sagsnummer 2022-

7022

Masnedøgade 20

2100 København Ø

Telefon: 39 17 40 00

Mail: [email protected]

Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar over forslag

til lov om ændring af planloven og forskellige andre love

Danmarks Naturfredningsforening (DN) har med interesse læst forslag til lov om ændring af

planloven og forskellige andre love.

Lovforslaget omfatter en lang række ændringer af planloven for både byen og landet. I byen

glæder det DN, at der gives mulighed for en styrket planlægning for bynaturen og for den re-

kreative del af byen. I det åbne land bekymrer det omvendt DN, at der er tale om omfattende

ændringer, som samlet set kan føre til en opblødning af grænsen mellem by og land, til skade

for særligt klima, miljø og bæredygtighed. Det på trods af, at loven netop er justeret for at

styrke klimaplanlægningen. Lempede regler for hvor byggeri- og anlæg kan finde sted, kan

nok være ønsket lokalt, men kan nationalt være til skade for Danmark. Kommunerne kan ikke

forpligtes ud over kommunegrænsen, og DN efterspørger samlet set et nationalt overblik over

de arealmæssige udfordringer Danmark står over for, og et politisk ønske om at bidrage til løs-

ninger på tværs af kommunegrænser.

Det fremgår af bemærkningerne, at lovforslaget har positive miljø- eller naturmæssige konse-

kvenser, fordi der gives nye muligheder for bynaturplanlægning. Det er uforståeligt, at alle de

øvrige - og langt flere, negative miljø- eller naturmæssige konsekvenser ikke nævnes. Det på

trods af, at lovforslaget åbner for mere byggeri i natur og landskaber omkring de eksisterende

landsbyer, ligesom markant flere landsbyer skal kunne overføres til byzone. Det er i praksis et

opgør med årtiers planlægningsmæssige princip om at holde by og land adskilt for at mindske

den miljømæssige belastning og sikre værdierne i det åbne land. Det betyder, at der ikke læn-

gere skal tages samme hensyn til landskabelige, kulturhistoriske eller naturmæssige beva-

ringsværdier

–

hverken i eller omkring de nye byzonelandsbyer. Beskyttede sten- og jorddiger

vil miste deres beskyttelse, når de overføres til byzone, og mindre søer vil blive ringere be-

skyttet, end de er i dag. Uden for landsbyerne skal mobilmaster fremover kunne opstilles i de

åbne landskaber uden tilknytning til eksisterende bebyggelse. Og på småøerne kan nye ø-ud-

viklingsplaner tillade markant mere byggeri i øernes kystlandskaber, uden at utilfredse borgere

eller andre parter kan prøve lovligheden af planerne i et uvildigt klagenævn, da de normale

regler for klageadgang forbydes. I kystlandskaberne i øvrigt skal havne - inden for havnenes

dækkende værker, kunne planlægges til husbåde med helårsbeboelse eller kunne opfyldes for

at muliggøre andet byggeri- og anlæg, og Forsøgsordningen for kyst- og naturturisme juste-

res, så nye turistattraktioner kan opstå på stort set ubebyggede kyststrækninger.

Når det handler om at sikre en bæredygtig udvikling af Danmark, som står over for massive

arealmæssige udfordring ift. at løse biodiversitetskrisen og klimakrisen, går lovforslaget den

modsatte vej. Landsplanredegørelsen fjernes, selvom den udgør den eneste eksisterende mu-

lighed for en politisk udmelding fra regeringen om den sammenfattende fysiske planlægning

og funktionelle udvikling af landet. Samtidigt ophæves reglerne om Lokal Agenda 21, og bor-

gerdeltagelsen i planlægningen svækkes. Det sker, ikke blot når klageadgangen for de nye

vidtgående ø-udviklingsplaner fjernes, men også når borgerne ikke længere får mulighed for at

indsende forslag og idéer til nye kommuneplantillæg, der ikke tidligere er truffet beslutninger

Danmarks Naturfredninsforening

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

om, eller når klagenævn skal afvise klager som ikke indsendes via digital selvbetjening

–

selv

om denne ikke altid er fungerende.

På den baggrund har DN en række bemærkninger til lovforslaget. Dels har foreningen supple-

rende bemærkninger til forslagene om bynatur, glamping og one-stop-shop. Dels kan forenin-

gen ikke støtte - eller foreslår væsentlige justeringer, af lovforslagets indhold vedrørende plan-

lægning for havne, ø-udviklingsplaner, Forsøgsordning for kyst- og naturturisme, mobilmaster,

Landsplanredegørelsen, forudgående offentlighed, Lokal Agenda 21 og digital selvbetjening

ved indsendelse af klager.

DN’s uddybende bemærkninger fremgår neden for,

og foreningens samlede forslag til justering

af udkast til lovforslag er opsummeret i bilag 1.

3.1.2. Nye muligheder for at sikre bynatur

Formålet med lovændringerne om bynatur er jf. lovbemærkningerne at forbedre kommunernes

muligheder for at tænke naturforhold ind i planlægningen, sikre bedre kvalitet i byområder, og

sikre naturen og biodiversiteten bedre betingelser - både på kortere og længere sigt.

Lovforslaget rummer en række gode forslag om bynatur. Det foreslås, at der må optages be-

stemmelser om naturforhold som et led i en lokalplans bestemmelser for ubebyggede arealer,

at grønne arealer kan indgå i bestemmelser om forudsætninger for ibrugtagning af lokalplaner,

og at der i kommuneplanrammer kan fastlægges en procentdel med grønne arealer.

DN peger dog på, at der er brug for en justering og uddybning af betegnelsen

”grønne

area-

ler”,

så det sikres, at lovændringen bruges efter de hensigter, der er beskrevet i lovbemærk-

ningerne. Grønne arealer er ikke nødvendigvis naturarealer, men kan i bogstavelig forstand

forstås som flader der har farven grøn, som græsdækkede sportsarealer, tekniske klimatilpas-

ningsløsninger, græsplæner uden naturindhold eller private grønne friarealer så som grønne

tage, større grønne altaner m.v. som det i vidt omfang allerede i dag er muligt at lokalplan-

lægge for.

For at naturarealer og rekreative grønne fællesarealer reelt kan komme flest muligt til gode og

styrke byens naturmæssige- og rekreative kvaliteter, foreslår DN, at ordlyden af §11b stk. 1

justeres. For det første, så betegnelsen

”grønne

arealer” defineres nærmere. Og for det andet,

så der bliver mulighed for en specificering af bestemmelsen med henvisning til, hvor stor en

del af arealerne der skal være med højt naturindhold - med fokus på arter og biodiversitet. Så-

ledes foreslår DN, at det specificeres, at der kan fastsættes en minimumsprocent for andelen

”rekreative

grønne arealer

–

herunder andelen af natur- og biodiversitetsarealer”.

Og at det

samtidigt fremgår, at de rekreative grønne arealer som medregnes, som minimum skal være

halv-offentlige. Det vil betyde, at grønne gårdmiljøer, grønne fællesarealer m.v. tæller med,

men at private tagterrasser, altaner, facadebegrønning og lignende arealer som kun er tilgæn-

gelige for ganske få, ikke indgår. Det samme gælder for marine områder, som heller ikke bør

kunne medregnes, da de tilsvarende har begrænsede rekreative adgangsmuligheder, og for

tekniske LAR-løsninger, som ofte har meget ringe naturindhold.

Vi løser ikke biodiversitetskrisen ved alene at styrke biodiversiteten i byer. Men naturoplevel-

ser og biodiversitet i byen medvirker til at skabe forståelse for biodiversitet, og dermed skabe

en retning mod bedre løsninger, hvor biodiversitet i højere grad er til stede, så mennesker op-

lever større trivsel og forbundethed med naturen - også i byen. I tråd med hensigten som be-

skrevet i lovbemærkningerne foreslår DN derfor, at ordet biodiversitet indføjes i den justerede

lovtekst således, at § 15, stk. 2, nr. 10, tilføjes, ”natur- og biodiversitetsforhold”

og §15 stk. 2.

nr. 12 justeres således

”natur-

og biodiversitetsarealer”.

Visse planer er på tidspunktet for deres vedtagelse ikke tilstrækkeligt detaljerede til at fast-

lægge bestemmelser om naturindhold og vækstrelaterede betingelser. Frem for at disse planer

dermed aldrig opnår bestemmelser og indhold om natur- og biodiversitet foreslår DN, at det

Danmarks Naturfredninsforening

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

specificeres, at der i lokalplaner kan indskrives bestemmelser om, at der efterfølgende skal ud-

arbejdes en plejeplan, som på et senere tidspunkt fastlægger disse forhold. Det bør være et

krav, at plejeplanen sendes i offentlig høring og efterfølgende godkendes af kommunen. Der-

ved får offentligheden kendskab til og mulighed for at bidrage til og kommentere på planen, og

kommunen kan kvalitetssikre indholdet, og sikre sammenhæng med den øvrige planlægning.

Vedtagelsen af plejeplanen kan tilsvarende indgå som forudsætning for ibrugtagning.

En gammel overgangsregel fra vedtagelsen af Naturbeskyttelsesloven i 1992 betyder, at den

natur som ellers blev beskyttet med loven, alligevel ikke den dag i dag er beskyttet, hvis natu-

ren lå i byzone eller sommerhusområde i 1992. DN foreslår, at denne mere end 30 år gamle

overgangsbestemmelse ophører. Når den beskyttede natur har overlevet så længe, må den

antages at være ønsket. Og i lyset af biodiversitetskrisen bør beskyttelsen derfor gøres gæl-

dende.

Byens træer og alleer spiller en væsentlig rolle for bynaturen, for bymiljøet og for et områdes

attraktionsværdi. Alligevel er de alt for dårligt beskyttede, både i planlægningen og gennem

naturbeskyttelsen. Derfor bør værdifulde gamle træer, alleer, trægrupper og levende hegn mv.

i byer, i sommerhusområder, på landet og i skove suppleres med en reel beskyttelse gennem

naturbeskyttelsesloven. DN foreslår, at der tages initiativ hertil - som et yderligere løft til by-

naturen. Dette bør desuden følges af krav om registrering af de beskyttede naturelementer i

Miljøportalen. Det vil forbedre beskyttelsen af bynaturen, og det vil være en hjælp til at på-

minde myndigheder, lodsejere og offentligheden om regler eller behov for vejledning om be-

skyttede arealer, for eksempel i forbindelse med ejendomshandler.

DN foreslår desuden, at der udarbejdes en statslig vejledning om planlægning for bynatur. En

vejledning kan bidrage med eksempler på anvendelsen af de nye bestemmelser, og kan præ-

sentere metoder, kortlægning og beregning af værdien af de grønne områder m.v. (se for ek-

sempel

https://molio.dk/nyheder-og-viden/netvaerk/contech-lab/indsatser/pionerprojekter/na-

tional-metode-til-kortlaegning-af-bynatur)

om metoder til kortlægning af bynatur,

https://dk.thegreencities.eu/bynatur-giver-oget-vaerdi-ogsa-nar-der-males-i-kroner-og-ore/

om prissætning af bynatur og

https://thegreencities.eu/wp-content/uploads/2020/02/Gron-

Norm-2.0.pdf

om metoder til mere og bedre bynatur m.v.). DN indgår gerne i arbejdet.

DN foreslår:

•

At §11b stk. 1 justeres, så det fremgår, at der er tale om

”rekreative

grønne arealer

–

herunder

andelen af natur-

og biodiversitetsarealer”, og

at det specificeres, at arealerne som minimum skal

være halv-offentlige, og derudover ikke kan omfatte marine arealer eller arealer til tekniske LAR-

løsninger.

ordet biodiversitet indføjes i § 15, stk. 2, nr. 10, således ”natur……- og biodiversitetsforhold”.

At henvisningen i §15 stk. 2. nr. 12 justeres

så det fremgår, at der med fællesanlæg forstås ”na-

tur-

og biodiversitetsarealer”.

At overgangsordningen for natur som lå i byzone og sommerhusområder før 1992 ophører, så §3

beskyttelsen også gælder for disse naturarealer.

At fældning af større solitære træer (og levende hegn) i byer, sommerhusområder og på landet

omfattes af naturbeskyttelsesloven, eller alternativt at fældning forudsætter tilladelse fra kommu-

nalbestyrelsen, samt at disse naturelementer registreres på miljøportalen.

At der udarbejdes en statslig vejledning om planlægning for bynatur.

•

3.1.6 Planlægning for vandområder ved havne

DN forstår lovforslaget således, at der gives mulighed for, at alle havne kan planlægges til

husbåde med helårsbeboelse, eller kan inddæmmes og opfyldes til udvidelse af byen. Det er

en mulighed, der hidtil kun har været gældende for byomdannelsesområder.

DN finder generelt forslaget bekymrende, fordi det principielt muliggøre opfyld og bylignende

vækst i rekreative havne eller andre mindre havne langt fra større byer i det åbne land. Kom-

bineres det med lovforslagets øvrige og mere vidtgående muligheder for byggeri i landsbyer og

Danmarks Naturfredninsforening

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

inden for strandbeskyttelseslinjen, risikerer forslaget at føre til reducerede rekreative mulighe-

der og øget bebyggelse langs Danmarks kyster uden for de større byer.

For at sikre kystens natur, landskaber og rekreative interesser foreslår DN, at det specificeres,

at de nye muligheder kun gælder, for havne der ligger i direkte tilknytning til byzone i en af de

kommunalt udpegede centerbyer.

DN foreslår:

•

at planlægning for vandområder ved havne præciseres, så det fremgår, at de nye muligheder

alene omfatter byzonehavne beliggende i direkte tilknytning til eksisterende byzone i en kommu-

nalt udpeget centerby jf. kommuneplanens hovedstruktur.

3.3.1.

Udviklingsplan for de små ø’er

og lempet strandbeskyttelse

DN finder det interessant, at man med lovforslaget forsøger at udvikle nye planlægningsformer

for helhedsorienterede planløsninger på småøerne. Det vil gøre det muligt i højere grad at af-

veje udfordringer med klimatilpasning og kystsikring mod natur- og landskabsværdier, værdi-

fulde kulturmiljøer og ønsker om ny bosætning, turisme og andet erhverv.

Den nye planform

–

den så kaldte ø-udviklingsplan for de 27 danske småøer, bliver dog lovlig-

ningsmæssigt temmelig vidtgående. Det fremgår af lovforslaget, at man i videre omfang end

hidtil skal kunne fravige kystnærhedszonens bestemmelser, fravige landzonebestemmelser,

dispensere fra bygge- og beskyttelseslinjerne, erstatte alle øvrige lokalplaner, og at de nye ø-

udviklingsplaner tilmed ikke skal kunne prøves i klagenævnene.

Manglende klageadgang

DN mener, det er uhørt, at ø-udviklingsplanerne som får retsvirkning som lokalplan

–

ikke kan

påklages. Dermed får ø-udviklingsplanerne karakter af en anlægslov.

Fjernelse af klageadgang er ikke en del af den politiske aftale som ligger til grund for lovforsla-

get. Det er omvendt i modstrid med den politiske aftale, hvor det netop entydigt fremgår, at

dispensationer som indarbejdes i lokalplaner (one-stop-shop) skal kunne påklages som hidtil.

Det fremgår derudover også af aftalen,

at ”et

velfungerende klagesystem er afgørende for, at

planloven fungerer efter hensigten. Det er vigtigt, at borgere, virksomheder og myndigheder

oplever et klagesystem med hurtige og smidige processer, der understøtter udviklingen i Dan-

mark”.

Ø-udviklingsplanen skal baseres på lokale ønsker om vækst og udvikling. Der forudsættes ikke

lokal viden om- eller kvalifikationer som kan vurdere ønskernes betydning for, naturen, land-

skabet, miljøet og kulturhistorien eller hensigtsmæssigheden i forhold til klimaforandringer og

bæredygtighed. De danske småøer rummer særlig værdifuld natur, blandt andet fordi øerne er

relativt mere uforstyrrede end mange andre naturområder i landet. På småøerne kan opleves

et mørke og en stilhed som vanskeligt findes i de mere befolkede dele af landet. Det er vær-

dier som risikeres at blive sat over styr. Det fremgår af lovforslaget, at

”Planen

skal derfor

samlet afveje og varetage hensynet til såvel de lokale ønsker om udvikling som hensynet til

nabointeresser, øens særlige natur- og landskabsværdier, landbrugsinteresser, behovet for

kystbeskyttelse mv.”

DN peger på, at netop denne afvejning bør kunne prøves i klagenæv-

nene. Det samme gælder for særlige forhold omkring Natura 2000 områder og hensyn til bilag

IV-arter. Alternativet efterlader kun EU-klage eller domstolsprøvelse.

Endeligt må det lægges til grund, at det er uklart, hvilke og hvor mange borgere der skal til for

at tage initiativ til en ø-udviklingsplan. På nogle øer ejes størstedelen af jorden desuden af én

eller meget få personer. Når et mindretal af borgere kan foreslå en ø-udviklingsplan, som er-

statter alle andre planer, og som er mere vidtgående end noget der tidligere er oplevet, må

det også være i lokale borgeres og grundejeres interesse, at planens rimelighed kan prøves i

klagenævnene.

Danmarks Naturfredninsforening

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Byggeriets omfang og nødvendig lovhjemmel

DN peger på, at for at rimeligheden af bygge- og anlægsønsker i praksis kan afvejes og pla-

nerne forvaltes, er det nødvendigt, at der sker en præcisering af, i hvilket omfang der kan ses

bort fra de nævnte bestemmelser. Angives der ikke en nærmere skala eller ramme for fortolk-

ningen af ”i videre omfang”, vil det reelt være vanskeligt at forvalte ordningen

og afveje øn-

sker til byggeri- og anlæg mod andre hensyn som natur, miljø og landskab.

I lovbemærkningerne nævnes konkrete eksempler på, hvad ø-udviklingsplanerne kan give mu-

lighed for. Der nævnes for eksempel udvidelse af erhvervsvirksomheder eller etablering af få

pladser til mobilehomes. Spørgsmålet er, om listen af eksempler er tilstrækkelig hjemmel til at

afvise større udvidelser af erhvervsbyggerier, feriecentre, boligbebyggelser eller større anlæg

som markant afviger fra øernes eksisterende bebyggelse og anlæg, eller afvise planer som

rummer mere end blot få nye pladser til mobilehomes?

DN peger på, at de nye udvidede byggemuligheder på småøerne bør følges af rimelige krav

om, at det byggeri- og anlæg der kan planlægges for, skal være i mindre omfang, og tilpasset

den eksisterende bebyggelse. Med det menes, at byggeri- og anlæg får en skala som gør, at

det kan indpasses i- og i direkte tilknytning til den eksisterende bebyggelse i byer og lands-

byer. Det bør ligeledes specificeres, i hvilket omfang der kan lempes for regler om kystnær-

hedszone og landzonebestemmelser. Herunder peger DN på, at kystnærhedszonens bestem-

melser om landskabshensyn og en særlig planlægningsmæssige begrundelse fortsat bør

gælde, ligesom landzonereglernes grundlæggende bestemmelser og at friholde det åbne land

for byggeri- og anlæg som ikke er betinget af en beliggenhed her, fortsat er vigtige at fast-

holde, så byggeri og anlæg holdes samlet og placeres hensigtsmæssigt.

DN foreslår:

•

At ø-udviklingsplaner kan påklages til Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet efter

de almindelige regler for klageadgang for lokalplaner og dispensationer fra naturbeskyttelseslo-

vens bygge- og beskyttelseslinjer, i overensstemmelse med den politiske aftale som ligger til

grund for lovforslaget.

At byggeri- og anlæg som muliggøres med ø-udviklingsplanerne skal være i mindre omfang, og i

skala og placering skal være tilpasset den eksisterende bebyggelse i byer og landsbyer, så byg-

geri- og anlæg placeres samlet, i direkte tilknytning til eksisterende bebyggelse og uden negative

konsekvenser for natur og landskaber.

At omfanget af de lempede regler i kystnærhedszonen nærmere beskrives. Herunder, at krav om

landskabelige hensyn og særlig planlægningsmæssige begrundelse opretholdes.

•

Lempet strandbeskyttelse på småøerne

I forbindelse med forslaget om ø-udviklingsplaner foreslås det, at der inden for den udvidede

strandbeskyttelseslinje (100-300 m) kan dispenseres til faciliteter i tilknytning til eksisterende

bebyggelse som fx isbod, boldspil, mindre bod til salg af lokale produkter m.v. Det er positivt,

at de konkrete eksempler fremgår af lovteksten, og positivt at lempelserne alene gælder i den

udvidede strandbeskyttelseslinje. Da listen over eksempler ikke er udtømmende, og da der ty-

deligvis sigtes på at muliggøre mindre faciliteter, foreslår DN, at dette fremgår af lovteksten.

DN foreslår:

•

At ordet ”mindre” tilføjes til §65 b stk. 9. således ” …placering af mindre faciliteter i tilknytning

til….”.

3.3.2. Forsøgsordning ved omdannelse af overflødiggjorte bygninger inden

for strandbeskyttelseslinjen

Der foreslås mulighed for, at forsøgsordningen for kyst- og naturturisme udvides, så overflø-

dige bygninger inden for strandbeskyttelseslinjen uden tilknytning til turistaktiviteter, kan om-

dannes til turistformål.

Generelt finder DN forslaget uheldigt og lovteknisk overraskende.

Danmarks Naturfredninsforening

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

DN peger på, at klimaforandringerne betyder, at der er behov for en nyrevision af strandbe-

skyttelseslinjen med henblik på at sikre, at der også i fremtiden er en 300 meter beskyttelses-

zone fra strandkanten og ind i landet. Der tænkes konkret på en forskudt strandbeskyttelses-

linje, som tager højde for vandstandsstigninger i minimum de næste 100 år jf. Kystplanlægger

2120. Strandbeskyttelseslinjen bør netop sikre, at bebyggelser fjernes, hvis de ligger helt nær

strandkanten og har udtjent deres funktion, så der med klimaforandringerne langsomt sker en

oprydning og sanering langs kysterne.

Kravet om at projekter skal placeres i tilknytning til eksisterende turismeaktiviteter indgår i de

eksisterende forsøgsordninger for kyst- og naturturisme. Det er et vigtig hensyn til kystland-

skaberne. Kravet fremgår som ét ud af få overordnede grundlæggende kriterier, der skal være

opfyldt, for at projekter kan komme i betragtning til ordningen. Det kan derfor undre, om det

reelt er muligt, at tilføje nye kriterier til ordningerne, som samtidigt er grundlæggende i strid

med de få eksisterende kriterier som skal være opfyldt for at komme i betragtning?

Af lovbemærkningerne til det første lovforslag om ordningen fremgår det for eksempel, at:

”

For fortsat at sikre de åbne kyststrækninger skal forsøg omhandle aktiviteter og anlæg i til-

knytning til allerede eksisterende turismemæssige aktiviteter og på denne måde sikre størst

mulig synergi og samspil med de sammenhængende turistpolitiske overvejelser i kommunens

planlægning for turisme og dermed understøtte en samlet udvikling i området. Nye større an-

læg kan ikke placeres midt i uberørt natur og åbne, ubebyggede kyststrækninger.” (kilde: For-

slag til Lov om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og byggeloven, 13.

november 2014).

Af lovbemærkningerne til det andet lovforslag om ordningen fremgår det for eksempel, at:

”Projekterne skal knyttes til steder inden for kyst- og naturturismen,……

–

hvor etableringen af de konkrete projekter sker i tilknytning til øvrige turismemæssige aktivi-

teter og er i overensstemmelse med de sammenhængende turistpolitiske overvejelser i kom-

munalbestyrelsens planlægning for turisme og kommunalbestyrelsens planstrategi,

–

hvor projekterne indpasses arkitektonisk og opføres under særlig hensyntagen til den om-

kringliggende natur og landskabet, og

–

hvor projekterne indeholder tiltag, som bidrager positivt til den omkringliggende natur og

også gerne til gode naturoplevelser.” (kilde: Forslag til Lov om ændring

af lov om planlægning,

lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i miljøoplysninger, 25. januar 2017)

Siden forsøgsordningen blev indført, er der tilvejebragt betydelig mere viden om klimaforan-

dringernes omfang og forventede havspejlsstigninger. Ud over at ubebyggede kyststrækninger

ikke bør bebygges yderligere, bør staten ikke medvirke til at tillade bebyggelse på sådanne

kyststrækninger, når der må forudsættes behov for løbende kystbeskyttelse p.g.a. havni-

veaustigninger de nærmeste 100 år.

I pressen har for eksempel været bragt historien om cementvarefabrikken Sælvig på Samsø,

som nogen ønsker at nedrive og erstatte med et kysthotel. Fabrikken ligger kun få meter fra

strandkanten, på en ellers stort set ubebygget kyststrækning. Jf. Kystplanlægger.dk kan stran-

den helt op til de nuværende bygninger allerede i dag forventes oversvømmet ved 100-års

hændelser, mens større dele af det bebyggede areal kan forventes oversvømmet i 2070 ved

100-års hændelser, og hele området kan forventes oversvømmet ved 100-års hændelser om

100 år. Planlægning for byggeri i området vil forventeligt skulle indeholde større kystsikringse-

lementer, som vil påvirke kystens udvikling på stedet. Området er derfor bedre egnet til sane-

ring og oprydning, når fabrikken stopper sin aktivitet, end til nyinvesteringer i hotelbyggeri der

med tiden risikerer at forudsætte yderligere uhensigtsmæssig kystsikring.

DN foreslår:

•

At forslaget om at muliggøre omdannelse af eksisterende bygninger inden for strandbeskyttelses-

linjen uden tilknytning til eksisterende turismeaktiviteter - udgår. Samtidigt stilles

Danmarks Naturfredninsforening

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

spørgsmålstegn ved, om det er muligt at tilføje nye kriterier til Forsøgsordningen for kyst- og na-

turturisme, som grundlæggende er i strid med de eksisterende kriterier?

3.3.3. Bedre udvikling af landsbyer

Af lovforslaget fremgår det, at kommunerne får mulighed for, inden for rammerne af den stra-

tegiske planlægning for landsbyer, og i tæt dialog med lokalsamfundet, at foretage en videre

geografisk afgrænsning af landsbyer end i dag, hvor der er stedbundne kvaliteter som for ek-

sempel udsigt, skov, ådal eller natur. Mulighederne skal gælde for alle landsbyer, dog kun to

landsbyer hvert 4. år i områder med befolkningsvækst. Samme ordning galt tidligere alene for

områder i tilbagegang, og her maksimalt to landsbyer hvert fjerde år. Lovforslaget lægger der-

med op til mere lempelig administration og mere byggeri i et markant større antal landsbyer

landet over.

Grundlag for indførelsen af reglerne om omdannelseslandsbyer fremgår af den politiske aftale

”Danmark i bedre balance” fra juni 2016.

Her fremgik det tydeligt, at hensigten var at lempe

reglerne få - men målrettede steder, hvor behovet var til stede.

Erhvervsministeren nedsatte desuden i juli 2017 Udvalget for levedygtige landsbyer. Udvalget

fik til opgave at formulere konkrete anbefalinger til, hvordan landsbyer kan være levedygtige

og løbende omstille sig, samt drøfte de nye muligheder for omdannelseslandsbyer. Udvalget

kom i sin rapport med 17 anbefalinger. Ingen af disse handlede om, at landsbyafgrænsninger

generelt skulle kunne udvides, eller pegede på, at lempede byggemuligheder i randen af eksi-

sterende landsbyer kunne være en løsningsmodel for landsbyerne. Anbefalingerne tog ud-

gangspunktet i, at kommunerne skulle foretage en strategisk planlægning for landsbyer og

landområder, en forbedret indsats til nedrivning og istandsættelse af boligmassen samt styr-

kelse af den digitale infrastruktur. I forhold til natur og landskaber var anbefalingen specifikt,

at forbedre landsbybeboernes adgang ud i naturen og landskabet

–

ikke at øge bebyggelsen i

naturen og landskabet.

Når landsbyafgrænsninger normalt skal placeres i kanten af landsbyens eksisterende matrikler,

og ikke medtage større arealer, skyldes det hensynet til planlovens øvrige formål om at fri-

holde det åbne land for byggeri og anlæg som ikke er betinget af at ligge her. Derfor blev mu-

ligheden for en udvidet landsbyafgrænsning også kun givet til få landsbyer, beliggende i land-

distrikter i tilbagegang. Det er det grundlag, denne lovændring gør op med.

I landsbyerne beliggende i oplandet til de store byer kan en forstærket landsbyvækst risikere

at forringe landskabsværdierne for hele storbyområdets befolkning, som har brug for rekrea-

tion og åbent landskab. Derfor er det ikke hensigtsmæssigt, at nye udstykninger og bebyggel-

ser breder sig over landskabet, og derfor bør der fortsat skelnes mellem landsbyer i tyndtbe-

folkede områder i tilbagegang og storbynære landsbyer. Øget landsbyvækst i større byområder

som for eksempel hovedstadsområdet bør derfor undgås, og vil desuden medføre mere indivi-

duel biltrafik, fremfor udnyttelse af en højklasset og bæredygtig kollektiv transport.

Omdannelseslandsbyer kan arealmæssigt overlappe med ”potentielle naturområder” og ”po-

tentielle økologiske forbindelser” indenfor

Grønt Danmarkskort. Grønt Danmarkskort har til for-

mål at sikre større og mere sammenhængende naturområder, og skal tjene som et strategisk

planlægnings- og prioriteringsværktøj til brug for kommende naturindsatser. Da det må for-

ventes, at Danmark i fremtiden skal finde plads til mere natur, udgør netop potentielle natur-

områder og potentielle spredningskorridorer væsentlige og egnede arealer for initiativer og in-

vesteringer i ny natur. Og derfor bør man ikke bebygge landskaber som både nu og i fremtiden

skal anvendes til naturområder. Men når der med lovforslaget åbnes for, at landsbyafgræns-

ninger kan udvides i potentielt set alle landsbyer, vokser problemets omfang tilsvarende. Der-

for foreslår DN, at det specificeres, at der ikke kan udpeges omdannelseslandsbyer inden for

Grønt Danmarkskort, eller at der alternativt skal udpeges nye og tilsvarende arealer i nærom-

rådet. Samt at der ikke kan udpeges omdannelseslandsbyer, hvor der er landskabsudpegnin-

ger af national interesse herunder særligt værdifulde landskaber og kulturmiljøer. Især mange

Danmarks Naturfredninsforening

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

landzonelandsbyer har høje kulturhistoriske og landskabelige bevaringsværdier, fordi de ikke

er berørt at nyere byudvikling.

DN foreslår:

•

at udpegning af omdannelseslandsbyer fortsat forbeholdes områder i tilbagegang, men at loftet

efter politisk ønske kan fordobles til 4 landsbyer hvert 4 år.

at der ikke kan udvides landsbyafgrænsninger og udpeges omdannelseslandsbyer i områder som

er beliggende inden for Grønt Danmarkskort, eller at der alternativt stilles vilkår om, at der ud-

lægges tilsvarende areal til Grønt Danmarkskort et andet velegnet sted i nærområdet.

at der ikke kan udpeges omdannelseslandsbyer, hvor der er landskabs- og kulturmiljøudpegnin-

ger af national interesse - herunder særligt værdifulde landskaber og kulturmiljøer.

at der hvis forslaget alligevel gennemføres, indføres en ordning hvor nye byggemuligheder i det

åbne land pålægges en form for afgift, som overføres til en fond til lokale natur- og landskabsfor-

bedringer.

•

3.3.4. Overførsel af landsbyer til byzone

Med lovforslaget foreslås det, at kommunerne kan overføre landsbyer i landzone til landsbyer i

byzone, med udgangspunkt i kommuneplanens hovedstruktur, og på baggrund af den strategi-

ske planlægning for landsbyer.

Overførslen af en hel landzonelandsby til byzone har reelt til formål at give øgede muligheder

for udstykning og byggeri og dermed øget bosætning og erhvervsudvikling. Det vil medvirke til

at fremme byspredning og fordeling af funktioner, som mere hensigtsmæssigt kunne ligge i

byområder med bedre og bæredygtig kollektiv trafikbetjening, bedre forsyning og offentlig ser-

vice m.v.

Forslaget om at alle landsbyer kan udpeges som udviklingslandsbyer (jf. 3.3.3.) og fjernelse af

loftet over hvor mange landsbyer der kan udpeges, betyder at risikoen for byspredning over

hele landet stiger markant. Samtidigt vil forslaget om at landsbyerne også kan overføres til by-

zonen, fjerne de krav og hensyn til det omkringliggende landskab, natur, miljø og andre inte-

resser i det åbne land som ellers gælder for landsbyer. Det er med andre ord meget omfat-

tende påvirkninger af landskaber og kulturmiljøer, der åbnes for med dette lovforslag.

Formålet med at fastholde en klar græns mellem by og land er grundlæggende at undgå

spredt bebyggelse i og ved byerne eller i det åbne land.

”Indefra og ud”-princippet

blev skre-

vet ind i planloven for at sikre, at byudviklingen sker i forlængelse af byens hidtidige udvikling

under respekt for omgivelserne, herunder infrastruktur, natur og landskab. Det understøtter

udviklingen af fysisk og funktionelt sammenhængende byer og modvirker spredt og usammen-

hængende bebyggelse i det åbne land. Det er dette princip, der med lovforslaget udvandes.

Når et område overføres til byzone ophører de særlige hensyn som ellers gælder i landzone og

i det åbne land. Kystnærhedszonens regler om hensyn til kystlandskabet, behov for en særlig

planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for planlægningen m.v. sættes tilsvarende

ud af kraft. Der skal samtidigt ikke gives landzonetilladelse til byggeri og anlæg i byzonelands-

byer, ligesom staten ikke længere kan påse nationale interesser om natur og miljø, landskab

og kulturarv i den nye byzone. Tilsvarende gælder kommuneplanens retningslinjer for fx vær-

difulde landskaber, geologiske interesser, kulturmiljøer m.v. sjældent i byzone. Det er således

problematisk for varetagelsen af det åbne lands interesser, hvis landsbyer overføres til byzone,

da udviklingen i landsbyen ikke er omfattet af de samme hensyn til omgivelserne som landzo-

nelandsbyer.

Der er i planloven ingen regler for byggehøjder i byzone, mens der er visse regler herfor i byg-

ningsreglementet. Det er ofte et mindre problem i de større byer, men det kan fremover blive

et problem i landskaberne, hvis langt flere landsbyer overføres til byzone. Derfor bør der ses

Danmarks Naturfredninsforening

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

på muligheden for at indføre bestemmelser som sikrer, at bygningshøjder ikke påvirker de om-

kringliggende landskabsinteresser negativt.

Der gælder i planloven regler for byvækst. Byvækst blev med lovændringerne i 2017 et retligt

spørgsmål som ikke længere anses for en national interesse i kommuneplanlægningen, på

trods af landets arealmæssige udfordringer. Det fremgår ikke entydigt af lovforslaget, hvordan

dette stiller landsbyer som overføres til byzone. Men det må følge af de almindelige regler for

byvækst, at landsbyer der overføres til byzone herefter omfattes af de samme krav vedrø-

rende byvækst som gælder for øvrig byzone, herunder regler for placering af ny byzone, at

landsbyernes restrummelighed indgår i den kommunale opgørelse herfor, og at byvækst skal

kunne begrundes med behov inden for en 12-årig planhorisont for kommunen som helhed.

For beskyttede sten- og jorddiger gælder det, at beskyttelsen bortfalder, hvis arealet hvorpå

de ligger overføres til byzone. Det har længe været et problem for beskyttelsen af digerne, der

rummer meget store biodiversitetsmæssige- og kulturhistorie værdier, at beskyttelsen bort-

faldt ved ændring af zonestatus. Derfor foreslår DN, at der gennemføres en ændring af disse

regler således, at sten- og jorddiger fremover fastholder beskyttelsen, også selv om zonesta-

tus måtte overføres fra landzone til byzone. Samtidigt bør vegetationen på digerne omfattes af

beskyttelsen, da denne kan have en meget lang kontinuitet og rummer store biodiversitets-

mæssige værdier.

Jf. vejledningen om administration af Naturbeskyttelseslovens §3

–

beskyttede naturtyper

fremgår det, at administrationspraksis for ansøgninger om dispensation fra beskyttelsen for så

vidt angår søer under 500 m2, er lempeligere i byzone end i landzone. Da der med lovforslaget

netop lægges op til både at udvide landsbyafgræsningerne ud over den nuværende bebyg-

gelse, og samtidigt øges muligheder for at overføre landsbyer til byzone, kan det betyde at en

række naturbeskyttede søer risikere at opleve en lempet beskyttelse. Derfor foreslår DN, at

det specificeres i bemærkningerne, at den lempede forvaltning ikke finder anvendelse i lands-

byer der overføres til byzone.

DN foreslår:

•

At, forslaget tages af bordet.

At, beskyttelsen af sten- og jorddiger opretholdes selv om zonestatus ændres, samt at beskyttel-

sen også omfatter vegetationen på digerne.

At, den lempede praksis i byzone for forvaltning af naturbeskyttelseslovens §3 ophører.

3.3.5 Tilbageførsel af sommerhuse til landzone

Det glæder DN, at der med lovforslaget er fundet en løsning som sikrer, at sommerhusgrunde

der er naturbeskyttede, ikke kan indgå i ordningen om omplacering af sommerhuse i kystnær-

hedszonen. Det kan med fordel tydeliggøres i bemærkningerne, at forslaget alene gælder for

arealer, som indgår i den konkrete ordning, og dermed ikke forhindrer, at øvrige naturbeskyt-

tede arealer kan tilbageføres til landzone.

3.3.6. Bedre muligheder for glamping i landzone

DN støtter, at der indføres bestemmelser om glamping i planlovens landzoneregler, herunder

for enhedernes placering, størrelse, antal, midlertidighed og vilkår for nedrivning. Konkret fo-

reslås det, at der midlertidig (op til 5 år med mulighed for forlængelse) kan gives landzonetilla-

delse til 8 glampingenheder, som skal placeres samlet (max. 20 m. imellem) nær eksisterende

bebyggelse (max. 100 meter) ved veletableret større turistattraktioner, eller ved større virk-

somheder med væsentlige besøgsaktiviteter, som ikke i forvejen omfatter udlejning. Enhe-

derne må ikke have en varig karakter eller være sommerhuslignende, dvs. max. 30-40 m2

med begrænsede udendørsarealer. Tilladelserne skal rumme vilkår om nedrivning/fjernelse.

Det fremgår af lovforslaget, at alle glaminghederne skal placeres inden for 100 meter fra nær-

meste bygning. DN peger i den sammenhæng på, at der i planloven typisk er fastlagt et

Danmarks Naturfredninsforening

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

afstandskrav på op til 25 meter mellem eksisterende og ny bebyggelse eller anlæg. Formålet

er at undgå spredning af byggeri og anlæg i det åbne land. Dog kan et stuehus til en land-

brugsejendom tillades op til en afstand af 50 meter fra øvrig bebyggelse. Derfor anbefales det,

at kravet om afstanden mellem nærmeste bebyggelse følger det maksimum på 50 meter, som

hidtil har været anvendt i planloven.

DN foreslår:

•

At afstandskravet mellem bebyggelse og nærmeste glampingenhed fastsættes til maksimalt 50

meter, samt at ingen enheder må placeres længere fra eksisterende bygninger end 100 meter.

3.4. Bedre mobildækning i hele landet

Med lovforslaget foreslås det, at der kan gives landzonetilladelser til offentlig mobilkommuni-

kation uden krav om tilknytning til eksisterende bebyggelse, hvis der ikke kan opnås en aftale

med en grundejer om opstilling af masten. Disse muligheder gælder i de udpegede dæknings-

områder, og kan udnyttes, hvis ikke der er væsentlige natur-, miljø-, landskabs- eller naboin-

teresser, og hvis det ikke er muligt at indgå en frivillig aftale med grundejer. Masten skal være

i neutrale farver.

Den stigende digitalisering af samfundet gør det nødvendigt med tilfredsstillende mobildæk-

ning i store dele af landet. Men da mobilmaster kan være meget synlige i landskabet, bør der i

tilladelser til nye master uden tilknytning til eksisterende bebyggelse stilles skærpede krav om

redegørelse, dokumentation og vilkår.

DN foreslår:

•

At der i ansøgninger om tilladelse til mobilmaster uden tilknytning til eksisterende bebyggelse

skal medfølge en visualisering af masten i forhold til det omkring liggende landskab.

At der skal redegøres for: eventuelle alternative placeringsmuligheder, at der ikke er andre til-

gængelige master eller anlæg i området som teknisk kan anvendes, at der ikke kan opnås samme

dækningsgrad gennem flere men lavere master som kan placeres i tilknytning til bebyggelse og

anlæg, og at den ønskede kommunikation ikke kan tilvejebringes på anden måde.

At der stilles vilkår om, at man som masteejer er forpligtet til at udleje ledig plads på masten til

andre selskaber, at masten skal fjernes når den ikke længere anvendes, og at der ikke må etab-

leres belysning af andre hensyn end sikkerhed.

•

3.5.1. One-stop-shop for visse bygge- og beskyttelseslinjer

Med lovforslaget foreslås det, at en lokalplan skal kunne indeholde dispensationer fra bygge-

og beskyttelseslinjerne omkring sø, å, skov, fortidsminde og kirke. Dispensationerne kan fort-

sat indeholde vilkår og er fortsat tidsbegrænsede til 3 år. Krav til redegørelse og konkretise-

ringsniveau samt klageadgangen er uændrede. Det fremgår af bemærkninger til lovforslaget,

at mulighederne ikke bør benyttes, hvis lokalplanen er så ukonkret, at det ikke er muligt at

fastsætte relevante vilkår (fx i erhverv-, sommerhus- eller byudviklingsområder).

Det fremgår af lovforslaget, at der i redegørelsen til lokalplaner som indeholder dispensationer

fra bygge- og beskyttelseslinjer skal beskrives byggearbejder. DN bemærker, at dispensationer

fra bygge- og beskyttelseslinjer - ud over byggearbejder, også kan omfatte anlæg, tilplantnin-

ger, terrænændringer, nedgravning m.v. som ikke har karakter af bebyggelser. Lovbemærk-

ningerne foreslås derfor suppleret hermed.

Det kan være vanskeligt for ikke-professionelle at skelne mellem en lokalplan som tidsmæssigt

er ubegrænset, og dispensationer som er tidsbegrænsede, når de fremgår af samme doku-

ment. For at sikre den korrekte overholdelse af reglerne, foreslår DN, at det bliver et krav, at

det fremgår af lokalplanens bestemmelser, at dispensationerne skal udnyttes inden for 3 år,

hvorefter der skal søges om ny dispensation.

Danmarks Naturfredninsforening

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

DN savner, at der i lovforslaget sker en tydeligere afklaring af retsvirkning, og samspil mellem

lokalplan og dispensationer i forbindelse med høring og klage, herunder:

•

Retsvirkningen af dispensationer som fremgår af lokalplaner. DN foreslår det konkreti-

seres, at en dispensation, som ikke er indgået i forslaget til lokalplan, ikke kan indar-

bejdes ved den endelige vedtagelse, men vil kræve en ny vedtagelse og fremlæggelse

jf. § 27. Det følger heraf, at dispensationer skal indgå i forslag til lokalplaner, og skal

betragtes som forslag således, at dispensationer først er gældende ved den endelige

vedtagelse af lokalplanen.

Klageadgang og klagers betydning for udnyttelse af planen. DN foreslår, at det konkre-

tiseres, at hvis en dispensation, der er indarbejdet i en lokalplan påklages, skal dette

ske samtidigt med klageadgangen for lokalplanen. DN foreslår også, at det tydeliggø-

res, at klagen ud over at have opsættende virkning for dispensationen (som det frem-

går af lovforslaget videreføres de nugældende regler herfor) også medfører opsættende

virkning for den øvrige lokalplan, eller som minimum for de dele af lokalplanen hvis

gennemførelse er betinget af dispensationen. Såfremt der gives medhold i en klage

over en sådan dispensation, medfører det tilsvarende ugyldighed for den resterende lo-

kalplan, eller som minimum for de dele af lokalplanen som er betinget af de påklagede

dispensationer.

•

DN peger på, at selv om dispensationer integreres i en lokalplan, og derved bliver et offentligt

retligt og offentligt tilgængeligt dokument, kan det være vigtigt at sikre, at de vilkår der følger

af dispensationer, bliver konkret overleveret til nye grundejere således, at byrder automatisk

følger med i dokumenter forbundet med ejendomshandel. Det sker hvis byrderne tinglyses.

Men en lokalplan bliver ikke automatisk oplyst ved en ejendomshandel, hvorfor der er risiko for

at nye grundejere ikke nødvendigvis er bekendte med de vilkår, som måtte fremgår.

DN foreslår:

•

At bemærkningerne om krav til redegørelsen til lokalplaner som indeholder dispensationer fra

bygge- og beskyttelseslinjer suppleres, så det fremgår, at der ikke alene skal beskrives byggear-

bejder, men også de øvrige tilstandsændringer som muliggøres med dispensationerne

At det bliver et krav, at det fremgår af lokalplanens bestemmelser, at dispensationerne alene

gælder i 3 år, hvorefter der skal søges om nye dispensationer

At der i lovforslaget redegøres yderligere for retsvirkning og samspil mellem lokalplan og dispen-

sationer i forbindelse med høring og klage således, at det fremgår:

at en dispensation, som ikke er indgået i forslaget til lokalplan, ikke kan indarbejdes ved den

endelige vedtagelse, men vil kræve en ny vedtagelse og fremlæggelse jf. § 27. Det følger

heraf, at dispensationer skal indgå i forslag til lokalplaner, og skal betragtes som forslag såle-

des, at dispensationer først er gældende ved den endelige vedtagelse af lokalplanen.

at hvis en dispensation, der er indarbejdet i en lokalplan påklages, skal dette ske samtidigt

med klageadgangen for lokalplanen.

at klagen, ud over at have opsættende virkning for dispensationen, også medfører opsæt-

tende virkning for den øvrige lokalplan, eller som minimum for de dele af lokalplanen hvis

gennemførelse er betinget af de påklagede dispensationer. Såfremt der gives medhold i en

klage over en sådan dispensation, medfører det tilsvarende ugyldighed for den resterende

lokalplan, eller som minimum for de dele af lokalplanen som er betinget af de påklagede di-

spensationer.

•

3.5.3.1. Ophævelse af Landsplanredegørelsen

Det foreslås med lovforslaget, at kravet om at udarbejde en Landsplanredegørelse bortfalder.

Landsplanredegørelsen er en politisk udmelding fra regeringen om den sammenfattende fysi-

ske planlægning og funktionelle udvikling i landet. Det fremgår af lovbemærkningerne, at

Landsplanredegørelsen har mistet sin relevans, fordi kommunerne har fået større råderum, og

fordi der ikke er samme behov for levering af data som tidligere, samt at der løbende afgives

en række andre redegørelser til Folketinget, herunder om detailhandel, landdistrikter, natio-

nale indsigelser m.m., der også indeholder perspektiver på landsplanmæssige udfordringer.

Det samme gør sig gældende for de andre ressortområder, som Landsplanredegørelsen kan

berøre, f.eks. trafik og klimatilpasning.

Danmarks Naturfredninsforening

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

DN peger på, at det er væsentligt med landsplanlægning i en tid, hvor der på tværs af kommu-

ner er store nationale udfordringer. Det drejer sig både om energiplanlægning, klimatilpasning,

infrastruktur, natur m.v. For eksempel er der i forbindelse med sikringen af kystens natur og

landskaber behov for at planlægge for en ny tilbagetrukket strandbeskyttelse og nyplanlæg-

ning af kystnærhedszonen. Det skal sikre kystens værdifulde naturtyper plads til at flytte sig

ind i landet med stigende havniveau, sikre den nødvendige klimatilpasning af kystbyerne og

finde en bedre balance ift. fremtidens turisme. Det drejer sig også om håndtering af store nati-

onale udfordringer med at finde plads til mere natur for at stoppe tabet af biodiversitet, og om

at sikre gode klimatilpasningsløsninger på tværs af kommunegrænser i de store vandoplande.

Alt sammen opgaver der går på tværs af kommunegrænser, og hvor kommunerne enkeltvist

ikke kan forventes at løfte nationale problemstillinger ud over kommunegrænsen. Opdeling i

sektorinteresser sikrer ikke et samlet og afvejet billede af de nationale udfordringer og løsnin-

ger, heller ikke i Hovedstadsområdet. Det kalder på politiske debatter og stillingtagen.

Samlet set så DN gerne, at Landsplanredegørelsen blev fastholdt og indholdet betydeligt styr-

ket ift. hvad redegørelsen har indeholdt de seneste par gange den er blevet udarbejdet. DN

fremhævede flere lignende pointer i foreningens tidligere høringssvar om ændringer af planlo-

ven og i indsendte forslag og idéer til planloven, fra hhv. august 2022, januar 2020 og oktober

2016.

Der er gode argumenter og et tydeligt behov for en styrket landsplanlægning. Derfor bekymrer

det også foreningen, at Landdistriktsministeren har meddelt, at beslutningen om at nedsætte

et udvalg om helhedsorienteret arealplanlægning er tilsidesat, for i stedet at diskutere en visi-

onsplan for landbruget.

DN foreslår:

•

At landsplanredegørelsen fastholdes og indholdet styrkes, som en reel national planform for poli-

tisk debat om den fysiske udvikling af landet

3.5.3.2. Ophævelse af krav om forudgående offentlighed

Det foreslås med lovforslaget, at kravet om forudgående offentlighed ifm. kommuneplantillæg

der ikke er truffet beslutning om i en kommuneplanstrategi - bortfalder. Det begrundes med

ønsket om at lette kommunernes ændringer og vedtagelse af planer.

Demokratiprocesserne er et grundlæggende princip i planloven, som skal sikre, at borgerne in-

volveres i udviklingen af planlægningen. Netop den forudgående høring, er det bedste tids-

punkt for borgerne at påvirke indholdet af kommende planer. Når først et forslag til plan se-

nere sendes i høring, er det vanskeligere at justere indholdet på baggrund af indkomne hø-

ringssvar.

Myndighederne er til for borgerne

–

ikke omvendt, og borgerinddragelse bør ikke fjernes fordi

det er lettere for kommunerne at vedtage planer, hvis borgerne ikke høres først og ikke får

mulighed for at levere forslag og idéer. DN peger på, at der savnes faglige og redelige argu-

menter for forslaget. DN peger desuden på, at forslaget er i modstrid med principperne i År-

huskonventionen om, at Danmark erkender, at øget adgang til oplysninger og offentlig delta-

gelse i beslutningsprocesser på miljøområdet forbedrer kvaliteten og gennemførelsen af be-

slutninger, bidrager til opmærksomhed omkring miljøspørgsmål, giver offentligheden mulighed

for at give udtryk for dens betænkeligheder, og gør det muligt for offentlige myndigheder at

tage behørigt hensyn til sådanne betænkeligheder, og at Danmark sigter mod at fremme an-

svarlighed og gennemsigtighed i beslutningsprocessen, og styrke offentlighedens støtte til be-

slutninger der vedrører miljøet.

DN foreslår:

•

At kravet om at der skal gennemføres for-offentlighed i forbindelse med kommuneplantillæg der

ikke er truffet beslutning i en kommuneplanstrategi - fastholdes.

Danmarks Naturfredninsforening

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

3.5.3.3. Ophævelse af planlovens kapitel 6a om lokal agenda 21

Det er et formål med lovforslaget, at ophæve planlovens kapitel 6 a om redegørelse for Lokal

Agenda 21. Forslaget begrundes med, at bæredygtig omstilling og borgerinddragelse er en in-

tegreret del af kommunernes planlægningspraksis, og at mange kommuner har skrevet en

række af FN’s verdensmål

ind i kommunens planstrategi og strategier for f.eks. bæredygtig-

hed.

Det glæder DN, at nogle

kommuner har indskrevet FN’s verdensmål og andre bæredygtigheds-

mål i kommuneplanstrategier m.v. Omvendt er der behov for store og svære politiske beslut-

ninger, hvis klimakrisen og biodiversitetskrisen skal stoppe. I det lys er det bekymrende, at

krav om redegørelse for den grønne omstilling fjernes fra planloven, herunder den saglige of-

fentlige debat om natur og miljø som Agenda 21 sætter rammen for. Der burde i stedet være

fokus på øget folkeoplysning for at sikre legitimitet og opbakning i befolkningen til mere vidt-

gående klimamæssige, miljømæssige, naturmæssige og andre større politiske beslutninger der

vil være brug for i fremtiden på miljøområdet. Derfor så DN hellere, at lokal Agenda 21 blev

styrket frem for fjernet.

DN foreslår:

•

At Agenda 21 ikke fjernes - men styrkes, eller erstattes af forbedrede krav til bæredygtig omstil-

ling og borgerinddragelse

3.5.7.2. Automatisk fritagelse af ikke-digitale borgere fra anvendelse af digi-

tal selvbetjening

Det fremgår af lovforslaget, at der i lov om miljø- og fødevareklagenævnet fastsættes et nyt

stk. 2:”at

nævnet afviser en klage, der ikke indgives i overensstemmelse med stk. 1, jf. dog

stk. 3-5, Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5)”.

Tilsvarende, at der i lov om planklagenævnet indsættes:

”en ny §11a, i lov om planklagenæv-

net, hvorefter der i stk. 1, fastsættes, at indgivelse af klage og efterfølgende kommunikation

om klagesagen med nævnet skal ske ved anvendelse af digital selvbetjening, med mindre kla-

ger er fritaget fra obligatorisk tilslutning til Digital Post….Det foreslås endvidere, at der fast-

sættes et nyt stk. 2, at nævnet afviser en klage, der ikke indgives i overensstemmelse med

stk. 1 jf. dog stk. 3-5).”

Forslagene medfører, at klager der indsendes til de 2 klagenævn kan afvises, hvis ikke klagen

indsendes gennem den statslige Klageportal, selv om klagen indsendes inden for den klagefrist

der er fastlagt i lovgrundlaget. Det fremgår, at nævnene undtagelsesvist kan dispensere fra

hovedreglen hvis der er tale om særlige forhold for borgernes side, som gør at de ikke kan an-

vende den digitale selvbetjening. Der nævnes konkrete eksempler som fysiske eller psykiske

lidelser.

DN finder forslaget problematisk af den grundlæggende årsag, at lovforslaget helt ser bort fra,

at den digitale selvbetjening dels kan være mangelfuldt udformet, og dels erfaringsmæssigt

ikke sjældent er kortvarigt ude af funktion på grund af statslige IT-problemer.

DN har for eksempel en verserende klagesag, som ikke har kunne indsendes gennem klage-

portalen, fordi den instans der klages over, ikke er oprette i portalen. Klagesagen verserer der-

for uden om klageportalen efter aftale med Nævnenes hus. I sådanne sager, kan det ikke være

klagers ansvar, at klageportalen ikke er korrekt udformet. Og det kan ikke have sin rigtighed,

at klager i sager med klageadgang og som forsøges indsendt inden for den angivne klagefrist

ikke bare kan

–

men skal afvises af Nævnenes hus, fordi klagen ikke kan indsendes med den

digitale selvbetjeningsløsning kaldet Klageportalen.

Danmarks Naturfredninsforening

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Tilsvarende oplever DN ikke sjældent, at tekniske problemer med statens IT m.v. kan gøre det

umuligt at indsende klager i kortere eller længere perioder. I sådanne situationer kan det til-

svarende ikke have sin rigtighed, at borgerne mister sin klageadgang på grund af statslige it-

problemer, opdateringer og lignende. En klage skal være indsendt inden for 4 uger efter afgø-

relsen er truffet. Og det tager tid for en part som ønsker at klage, at oplyse en klagesag til-

strækkeligt, og udforme en klage af tilstrækkelig kvalitet. Derfor må det antages, at mange

klager indsendes tæt på klagefristens udløb, hvorfor det bliver ekstra problematisk, hvis Klage-

portalen er ude af funktion nær klagefristens udløb.

DN peger derfor på, at lovforslaget bør justeres så det tydeliggøres, at en klage ikke kan afvi-

ses, hvis den digitale selvbetjeningsløsning ikke har været fungerende, eller ikke er udformet

til at modtage klagen.

DN foreslår:

•

At lovforslaget justeres, så det fremgår, at hhv. Miljø- og fødevareklagenævnet og Planklagenæv-

net ikke kan afvise klager som er forsøgt rettidigt indsendt, hvis det er fejl eller mangler forbun-

det med statens IT

–

herunder den digitale selvbetjeningsløsning som er årsag til, at klagen ikke

har kunne indsendes.

Lovforslagets Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Det fremgår af lovforslaget, at det vurderes, at lovforslaget ikke i sig selv har miljø- eller na-

turmæssige konsekvenser, men at kommunernes brug af de nye planlægningsmuligheder ved-

rørende bynatur og grønne parkeringsforhold vil kunne have positive konsekvenser for miljø og

natur.

DN konstaterer, at det dermed antages, at de planmuligheder der gives med lovforslaget, vil

blive brugt, og vil have konsekvenser. DN peger derfor på, at det er useriøst, at ingen af lov-

forslagets mange forslag som kan forringe miljø- og naturmæssige forhold, er nævnt.

Jf. vejledning om lovkvalitet bør den miljømæssige konsekvensvurdering belyse lovforslagets

mulige virkninger bredt, bl.a. på sundhed og sikkerhed, flora, fauna, jordbund, vand, luft,

klima, landskab, ressourcer, affald, bygninger og kulturarv. Forslagets konsekvenser for mål-

sætningen om en bæredygtig udvikling kan endvidere beskrives.

DN peger på, at lovforslaget kan få konsekvenser for natur og miljø i bred forstand og for bæ-

redygtigheden. Det skyldes, at langt flere landsbyer skal kunne udvide deres landsbyafgræns-

ning og dermed tillade mere byggeri i landskabet omkring de eksisterende landsbyer

–

tilmed

inden for Grønt Danmarkskort. Flere landsbyer skal kunne overføres til byzone og dermed til-

lade, at byfunktioner flytter på landet, og at der kan bygges uden samme hensyn til de land-

skabelige-, kulturhistoriske- eller naturmæssige bevaringsværdier som hidtil, hvilket desuden

kan få negative konsekvenser for klimabelastningen fra den øgede transport. Sten- og jorddi-

gerne som overføres til byzone, vil miste deres beskyttelse, ligesom mindre søer vil blive rin-

gere beskyttet end de er i dag. På småøerne skal nye ø-udviklingsplaner tillade markant mere

byggeri i øernes kystlandskaber. I kystlandskaberne i øvrigt skal alle havarealer inden for en

havns dækkende værker kunne udvikles eller planlægges opfyldt. Og Forsøgsordningen for

kyst- og naturturisme justeres, så der kan bygges nye turistattraktioner uden tilknytning til

eksisterende turistaktiviteter langs kysterne. Endelig skal også mobilmaster kunne opstilles

ude i landskaberne uden tilknytning til eksisterende bebyggelse.

I forhold til bæredygtig udvikling, så fjerner lovforslaget muligheden for en politisk udmelding

fra regeringen om den sammenfattende fysiske planlægning og funktionelle udvikling i landet,

og ophæver desuden reglerne om Lokal Agenda 21.

Det overrasker DN, at ministeriet med det udgangspunkt kan mene, at lovforslaget ingen

miljø- eller naturmæssige konsekvenser har. DN opfordrer til at dette afsnit tages mere alvor-

ligt og at konsekvenserne reelt forsøges beskrevet.

Danmarks Naturfredninsforening

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

DN foreslår:

•

At afsnittet om lovforslagets miljø- og naturmæssige konsekvenser suppleres jf. vejledning om

lovkvalitet.

Øvrige input til lovforslaget

•

DN efterspørger krav om en regionalt/tværkommunal baseret klimatilpasning inden for

vandoplande og større sammenhængende kyststrækninger. Og DN foreslår, at der ned-

sættes en kystkommission som udpeger egnede arealer langs kysten til klimabufferzo-

ner, der sikrer naturen plads til at bevæge sig ind i landet- og som reviderer strandbe-

skyttelseslinjen, i takt med at klimaet forandrer sig og havene stiger. Det skal sikre, at

kystens interesser i planlægningen også kan varetages i fremtidens klima, og at der ta-

ges stilling til den oprydning, der bliver brug for langs kysterne, når byggeri og anlæg

som det ikke samfundsmæssigt giver mening at kystsikre, må forlades. Derfor foreslår

DN, at forpligtende planlægning på tværs af kommunegrænser i et regionalt perspektiv

opprioriteres, for at styrke og afveje behovet for bæredygtig byvækst i samspil med

målene for klima og natur.

DN foreslår, at der indføres krav om landzonetilladelse til terrænregulering i det åbne

land. Det manglende krav om landzonetilladelse betyder, at kommunerne i mange til-

fælde ikke kan varetage kommuneplanens landskabsinteresser i tilstrækkeligt omfang,

fordi udokumenterede påstande om jordforbedring i landbruget er tilstrækkeligt til,

uden landzonetillade og vilkår, at kunne udbringestore mængder jord og dermed ter-

rænregulere det åbne land i vidtgående omfang. Terrænreguleringen udvisker landska-

bets visuelle kvaliteter og fjerne den geomorfologiske historie som ellers viser os, hvor-

dan gletsjere og smeltevand har formet det danske landskab. De ofte langvarige ud-

bringninger af jord, skaber desuden tung trafik, støv og støj gener for naboer til områ-

derne.

DN foreslår, at der i planlægningen fastlægges bestemmelser som sikrer, at bygnings-

højder ikke påvirker de omkringliggende landskabsinteresser negativt. Sagen om Best-

seller-tårnet og Bestseller Village i Brande er et eksempel på, at Danmark bør have be-

stemmelser for den planlægningsmæssige håndtering af regulære højhusbebyggelser.

Projektet omfatter et højhus på 317 meter som ville være blevet Danmarks højeste og

Vesteuropas næsthøjeste bygning

–

efter Eiffeltårnet, og derudover rummede projektet

yderligere højhuse på 75 meter, to på 50 meter og et på 40 meter.

DN foreslår, at de nationale interesser i planlægningen styrkes og udvides

–

herunder

blandt andet interesserne for byvækst og byspredning, klima og høje byggerier.

DN foreslår, at den seneste ændring af planlovens formål om klima og udledning af

drivhusgasser følges op med konkrete bestemmelser. Se også Danmarks Naturfred-

ningsforenings høringssvar til forslag til lov om ændring af planloven, lov om Planklage-

nævnet og lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet (18. august 2022).

•

Med venlig hilsen

Nina Larsen Saarnak

Teamleder for lokale sager og tværgående projekter

31193238, [email protected]

Danmarks Naturfredninsforening

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Bilag 1:

Opsummeret opgørelse over DN’s forslag til justering af udkast til

forslag til lov om ændring af planloven og forskellige andre love

Bynatur - DN foreslår:

•

At §11b stk. 1 justeres, så det fremgår, at der er tale om

”rekreative

grønne arealer

–

herunder

andelen af natur-

og biodiversitetsarealer”, og

at det specificeres, at arealerne som minimum skal

være halv-offentlige, og derudover ikke kan omfatte marine arealer eller arealer til tekniske LAR-

løsninger.

•

ordet biodiversitet indføjes i § 15, stk. 2, nr. 10, således ”natur……-

og biodiversitetsforhold”.

•

At henvisningen i §15 stk. 2. nr. 12 justeres

så det fremgår, at der med fællesanlæg forstås ”na-

tur-

og biodiversitetsarealer”.

•

At der udarbejdes en statslig vejledning om planlægning for bynatur.

•

At §3 natur som lå i byzone eller sommerhusområde før 1992 omfattes af naturbeskyttelseslo-

ven.

•

At fældning af større solitære træer (og levende hegn) i byer, sommerhusområder og på landet

omfattes af naturbeskyttelsesloven eller alternativt at fældning forudsætter tilladelse fra kommu-

nalbestyrelsen, samt at disse naturelementer registreres på miljøportalen.

Planlægning for vandområder ved havne

–

DN foreslår:

•

At planlægning for vandområder ved havne udvides til ikke alene at omfatte byomdannelses om-

råder, men også øvrige byzonehavne beliggende i direkte tilknytning til eksisterende byzone i en

kommunalt udpeget centerby jf. kommuneplanens hovedstruktur.

Udviklingsplan og lempet strandbeskyttelse

for de små ø’er –

DN foreslår:

•

At ø-udviklingsplaner kan påklages til Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet efter

de almindelige regler for klageadgang for lokalplaner og dispensationer fra naturbeskyttelseslo-

vens bygge- og beskyttelseslinjer, i overensstemmelse med den politiske aftale som ligger til

grund for lovforslaget.

•

At byggeri- og anlæg som muliggøres med ø-udviklingsplanerne skal være i mindre omfang, og i

skala og placering være tilpasset den eksisterende bebyggelse i byer og landsbyer, så byggeri- og

anlæg placeres samlet, i direkte tilknytning til eksisterende bebyggelse og uden negative konse-

kvenser for natur og landskaber.

•

At omfanget af de lempede regler i kystnærhedszonen nærmere beskrives. Herunder, at krav om

landskabelige hensyn og særlig planlægningsmæssige begrundelse opretholdes.

•

At ordet ”mindre” tilføjes til

§65 b stk. 9. således

” …placering af mindre faciliteter i tilknytning

til….”.

Forsøgsordning ved omdannelse af overflødiggjorte bygninger inden for strandbeskyttelseslinjen

–

foreslår:

•

At forslaget om at muliggøre omdannelse af eksisterende bygninger inden for strandbeskyttelses-

linjen uden tilknytning til eksisterende turismeaktiviteter - udgår.

Bedre udvikling af landsbyer

–

DN foreslår:

•

At udpegning af omdannelseslandsbyer fortsat forbeholdes områder i tilbagegang, men at loftet

efter politisk ønske kan fordobles til 4 landsbyer hvert 4 år.

•

At der ikke kan udvides landsbyafgrænsninger og udpeges omdannelseslandsbyer i områder som

er beliggende inden for Grønt Danmarkskort.

•

At der ikke kan udpeges omdannelseslandsbyer, hvor der er landskabsudpegninger af national

interesse - herunder særligt værdifulde landskaber og kulturmiljøer.

•

At der såfremt der alligevel gives mulighed for byggeri- og anlæg i det åbne land stilles vilkår om,

at der udlægges tilsvarende areal til Grønt Danmarkskort andet steds i nærområdet, eller at der

indføres en ordning, hvor nye byggemuligheder i det åbne land pålægges en form for afgift, som

overføres til en fond til lokale natur- og landskabsforbedringer.

Overførsel af landsbyer til byzone

–

DN foreslår:

•

At, forslaget tages af bordet.

•

At, beskyttelsen af sten- og jorddiger opretholdes selv om zonestatus ændres.

Danmarks Naturfredninsforening

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

•

At, den lempede praksis i byzone for forvaltning af naturbeskyttelseslovens §3 ophører.

Bedre muligheder for glamping i landzone:

•

At afstandskravet mellem bebyggelse og nærmeste glampingenheder fastsættes til maksimalt 50

meter, samt at ingen enheder må placeres længere fra eksisterende bygninger end 100 meter.

Bedre mobildækning i hele landet

–

DN foreslår:

•

At der i ansøgninger om tilladelse til mobilmaster uden tilknytning til eksisterende bebyggelse

skal medfølge en visualisering af masten i forhold til det omkring liggende landskab.

•

At der skal redegøres for: eventuelle alternative placeringsmuligheder, at der ikke er andre til-

gængelige master eller anlæg i området som teknisk kan anvendes, at der ikke kan opnås samme

dækningsgrad gennem flere men lavere master som kan placeres i tilknytning til bebyggelse og

anlæg, og at den ønskede kommunikation ikke kan tilvejebringes på anden måde.

•

At der stilles vilkår om, at man som masteejer er forpligtet til at udleje ledig plads på masten til

andre selskaber, at masten skal fjernes når den ikke længere anvendes, og at der ikke må etab-

leres belysning af andre hensyn end sikkerhed.

One-stop-shop for visse bygge- og beskyttelseslinjer

–

DN foreslår:

•

At bemærkningerne om krav til redegørelsen til lokalplaner som indeholder dispensationer fra

bygge- og beskyttelseslinjer suppleres, så det fremgår, at der ikke alene skal beskrives byggear-

bejder, men også de øvrige tilstandsændringer som muliggøres med dispensationerne.

•

At det bliver et krav, at det fremgår af lokalplanens bestemmelser, at dispensationerne er tidsbe-

grænsede til 3 år, hvorefter der skal søges om ny dispensation.

•

At der i lovforslaget redegøres yderligere for retsvirkning og samspil mellem lokalplan og dispen-

sationer i forbindelse med høring og klage således, at det fremgår:

at en dispensation, som ikke er indgået i forslaget til lokalplan, ikke kan indarbejdes ved den

endelige vedtagelse, men vil kræve en ny vedtagelse og fremlæggelse jf. § 27. Det følger

heraf, at dispensationer skal indgå i forslag til lokalplaner, og skal betragtes som forslag såle-

des, at dispensationer først er gældende ved den endelige vedtagelse af lokalplanen.

at hvis en dispensation, der er indarbejdet i en lokalplan påklages, skal dette ske samtidigt

med klageadgangen for lokalplanen.

at klagen, ud over at have opsættende virkning for dispensationen, også medfører opsæt-

tende virkning for den øvrige lokalplan, eller som minimum for de dele af lokalplanen hvis

gennemførelse er betinget af de påklagede dispensationer. Såfremt der gives medhold i en

klage over en sådan dispensation, medfører det tilsvarende ugyldighed for den resterende

lokalplan, eller som minimum for de dele af lokalplanen som er betinget af de påklagede di-

spensationer.

Ophævelse af Landsplanredegørelsen

–

DN foreslår:

•

At landsplanredegørelsen fastholdes og indholdet styrkes, som en reel national planform for poli-

tisk debat om den fysiske udvikling af landet.

Ophævelse af krav om forudgående offentlighed

–

DN foreslår:

•

At kravet om at der skal gennemføres for-offentlighed i forbindelse med kommuneplantillæg der

ikke er truffet beslutning i en kommuneplanstrategi - fastholdes.

Ophævelse af planlovens kapitel 6a om lokal Agenda 21:

•

At Agenda 21 ikke fjernes - men styrkes, eller erstattes af forbedrede krav til bæredygtig omstil-

ling og borgerinddragelse.

Lovforslagets Miljø- og naturmæssige konsekvenser

–

DN foreslår:

•

At afsnittet om lovforslagets miljø- og naturmæssige konsekvenser suppleres jf. vejledning om

lovkvalitet.

Automatisk fritagelse af ikke-digitale borgere fra anvendelse af digital selvbetjening - DN foreslår:

•

At lovforslaget justeres, så det fremgår, at hhv. Miljø- og fødevareklagenævnet og Planklagenæv-

net ikke kan afvise klager som er forsøgt rettidigt indsendt, hvis det er fejl eller mangler i Statens

–

herunder den digitale selvbetjeningsløsning, som er årsag til, at klagen ikke har kunne ind-

sendes.

Danmarks Naturfredninsforening

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Øvrige input til lovforslaget

–

DN foreslår:

•

At der indføres krav om landzonetilladelse til terrænregulering i det åbne land.

•

At der i planlægningen fastlægges bestemmelser om bygningshøjder som sikrer hensynet til land-

skabsinteresser m.v.

•

At de nationale interesser i planlægningen styrkes og udvides

–

herunder blandt andet interes-

serne for byvækst og byspredning, klima og høje byggerier.

•

At den seneste ændring af planlovens formål om klima og udledning af drivhusgasser følges op

med konkrete bestemmelser.

Danmarks Naturfredninsforening

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

23.6. 2023

Høringssvar til [email protected] med sagsnummer 2022-7022

Forslag til ændring af planloven og forskellige andre love. Høringsfrist 23.6. 2023.

Plan- og landdistriktsstyrelsen har med skrivelse af 17.5. 2023 sendt forslag til lov om ændring af

planloven og forskellige andre love i høring. Hermed Dansk Byplanlaboratoriums kommentarer,

hvor vi forholder os til nedenstående punkter i forslaget.

Klima i formål

Vi konstaterer med glæde, at den politiske aftale af 15. juni 2022 om opfølgning på evaluering af

planloven, punktet om at indføre klimahensyn i planlovens formålsbestemmelse, er vedtaget og

træder i kraft 1. juli 2023.

Vi noterer, at der med lovforslaget foreslås, at kommunerne får bedre muligheder for at sikre byna-

tur og planlægge parkeringspladser på en måde, der understøtter den grønne omstilling m.m.

Der savnes dog stadig andre konkrete omsætningsmuligheder af klimaformålet, bl.a. ved at give

kommunerne bedre muligheder for at planlægge for større bæredygtighed i nybyggeri, fx gennem

bestemmelser om livscyklusanalyser og bæredygtige materialer. Muligheder, der er helt afgørende

for, at klimamålsætningen kan omsættes til handling i kommunerne.

Bynatur og biodiversitet – mere end arealer

Omkring sikring af bynatur foreslås dette styrket ved en ændring af planlovens § 11 b, stk. 1, hvor-

ved procentdel med grønne arealer indsættes som nyt emne til konkretisering i kommuneplanens

rammer for lokalplanlægningen for de enkelte dele af kommunen. Med den foreslåede ændring af

lovens § 11 b, stk. 1, vil kommunerne få mulighed for i kommuneplanen at fastsætte en minimums-

procent for andelen med grønne arealer, herunder naturarealer, i et rammeområde – ”begrønning”

af området – til brug for efterfølgende lokalplanlægning. Som supplement til bestemmelsen i §11b,

stk.1 tilføjes i §15, stk. 2 nr. 10 (nu 12) ordet ”naturforhold”, og i §15, stk. 2, nr. 12 (nu 14) gives

mulighed for at kommunerne kan stille krav om etablering af grønne arealer som betingelse for

ibrugtagen.

Det er positivt, at kommunerne med forslaget får mulighed for at stille flere krav om bynatur, biodi-

versitet m.m. Det foreslåede er et væsentligt skridt til at sikre naturindhold og biodiversitet via

planlægningen. Det bør præciseres, at det ikke kun handler om kvantitet, men også om kvaliteten af

arealerne.

Strategisk og sammenhængende planlægning

I det samlede lovforslag finder vi forslag om flere forskellige typer af udpegninger og strategiske

planer, som kommunerne fremover kan eller skal udarbejde.

•

Krav om strategisk planlægning for levende bymidter

•

Mulighed for udarbejdelse af ø-udviklingsplaner til fremme af vækst og udvikling

•

Mulighed for at overføre hele landzonelandsbyer til byzone

•

Udvidede muligheder for at udpege omdannelseslandsbyer

På hver sin må de introducerer de forskellige plantyper og udvidede muligheder for udpegninger, et

grundlag for fremtidige udviklingsspor for hhv. bymidter, ø-samfund og landsbyer. Med indførelsen

af de forskellige plan-tiltag, følger et stort ansvar for at sikre den helhedsorienterede, strategiske

planlægning i den enkelte kommune.

Med en lovændring, der bl.a. rummer de ovenfor nævnte plantyper og udpegningsmuligheder, fore-

slå r vi, at der indføres et redegørelseskrav i kommuneplankataloget (planlovens §11), der forpligter

kommunerne til at redegøre for, hvordan de nye udviklingsplaner og udpegninger på virker kommu-

nens overordnede bymønster. Redegørelsen bør forholde sig til bl.a. klima, vækst, natur, byudvikling

og -spredning, infrastruktur, traYik, social bæredygtighed osv.

Rådhusstræde 6, 1.

DK-1466 København K

Dansk Byplanlaboratorium

Tlf. 33137281

www.byplanlab.dk

Nordea 2132 5494380597

CVR-nr. 56 73 61 15

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Herunder Yire kommentarer om, hvordan man bør sikre det overordnede strategiske blik på hele

kommunen, dens bymønster og rammer for byudvikling.

Strategisk planlægning for levende bymidter

Med lovforslaget foreslås, at kommunerne pålægges at styrke det strategiske fokus på bymidterne i

de mindre og mellemstore byer. Den strategiske planlægning skal ifølge forslaget bidrage til at

sætte et nødvendigt og vedvarende fokus på udviklingsmuligheder og planlægningen for bymid-

terne. Vi finder, at dette fokus er vigtigt set i lyset af mange års udtynding af aktiviteter i bymid-

terne som følge af mange muligheder for detailhandel uden for bymidterne.

Et 5-årigt stop for planlægning af de såkaldte aflastningsområder har tidligere været drøftet; et

greb som ville være et middel til at styrke bymidterne. Dette moratorium havde vi gerne set genop-

livet, det havde været et vigtigt signal til støtte for bymidterne.

I bemærkningerne til lovforslaget står, at de aktiviteter, der skal skabe grobund for nyt liv i bymid-

terne, er: ”… offentlige bylivsskabende funktioner … f.eks. uddannelsesinstitutioner, bibliotek, sund-

hedshus eller kultur-, fritids- og foreningsfunktioner.” (3.1.1.2. Partnerskab for levende bymidter, s.

23)

Dansk Byplanlaboratorium vil vi gerne stille spørgsmålstegn ved om offentlige investeringer alene

kan sikre livet i bymidterne.

Det vil styrke bymidteplanernes realiseringsmuligheder, hvis kommunerne, som en del af strate-

gien skal redegøre helhedsorienteret for den pågældende bys sammenhængskraft og balance: Re-

degøre for det hele bybillede, for byens tyngdepunkter, det interne flow i trafik og bevægelsesmøn-

stre, intensivt benyttede byfunktioner som stationsområder, aflastningscentre, detailhandelsområ-

der, uddannelsesområder og idrætsområder oa. som den enkelte by rummer.

I en erkendelse af, at mange byer i størrelsen 4.000 til 40.000 indbyggere i dag har problemer i de-

res bymidter, kan man overveje at medtage byer op til 100.000 beboere, anslået 25-30 byer yderli-

gere, idet vi allerede i dag kan forudse, at disse byer sandsynligvis i fremtiden vil stå med de samme

udfordringer.

Ø-udviklingsplaner

Det er et interessant og initiativ med mange udviklingsperspektiver. Der er ingen tvivl om, at det vil

være rigtig godt for mange små ø-samfund med nye muligheder for udvikling.

Det er bekymrende, at man med lovforslaget fjerner klageadgangen for de berørte parter. Vi forstår

det sådan, at klageadgangen fjernes, fordi planerne forventes at blive skabt på baggrund af et lokalt

ønske. Det, mener vi imidlertid, ikke er grundlag nok for at sige, at der ikke lokalt kan være uenig-

heder og forskelligt styrende kræfter, der vil kunne gøre deres indflydelse gældende og skabe en

plan på trods af modsatrettede ønsker på en given ø. Ved at fjerne klageadgangen og placere ø-ud-

viklingsplanerne direkte under ministeren, kan man bane vejen for en ny generation af ’forsøgspro-

jekter til kyst- og naturturisme’. Der vil desuden være et stort behov for at sikre især natur- og

landskabsværdier på de enkelte øer.

Landzonelandsbyer overføres til byzone + udvidede muligheder for at udpege omdannelses-

landsbyer

Det er i forlængelse af forslagene om udvidede muligheder for at overføre landzonelandsbyer til by-

zone samt udvidede muligheder for at udpege omdannelseslandsbyer, fortsat vores vurdering, at

rummeligheden i de pågældende landsbyer skal begrænses, så byudvikling og bosætning i landsby-

erne ikke fører til øget byspredning og dertil hørende øgede trafikmængder.

Rådhusstræde 6, 1.

DK-1466 København K

Dansk Byplanlaboratorium

Tlf. 33137281

www.byplanlab.dk

Nordea 2132 5494380597

CVR-nr. 56 73 61 15

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Tværgående planlægning: Landsplanredegørelsen

Kravet om udarbejdelse af en landsplanredegørelse skrives med lovforslaget ud af loven som et

krav; som aftalt i juniaftalen. Det er fortsat vores holdning, at landsplanlægningen og landsplanre-

degørelsen i stedet bør revitaliseres, så regeringens visioner og perspektiver på planarbejdet kom-

mer til debat og så der sættes en fælles ramme og retning for kommunernes og den tværgående

planlægning. Både når det gælder klimatilpasning, klimaforebyggelse, infrastruktur og flere andre

planområder er der et stort behov for planlægning på tværs af kommunegrænserne. Det er vigtigt

at staten spiller en væsentlig rolle på dette område.

Mindre offentlighed om forslag til kommuneplaner

Også i forlængelse af aftalen om opfølgning på evaluering af Planloven m.v. vil det blive frivilligt for

kommunalbestyrelserne at gennemføre forudgående offentlighed i forbindelse med forslag til æn-

dringer af kommuneplaner, der ikke fremgår af den vedtagne og offentliggjorte strategi for kommu-

neplanlægningen. Det vil således blive overladt til kommunalbestyrelsen at vurdere, hvornår det er

nødvendigt eller hensigtsmæssigt at gennemføre forudgående offentlighed i forbindelse med så-

danne forslag til ændringer af kommuneplanen. Begrundelsen er, at de gældende regler ”på en

uhensigtsmæssig måde komplicerer kommunalbestyrelsens muligheder for at tilvejebringe æn-

dringer af kommuneplanen”.

Vi vurderer, at offentlighedsfasen i forbindelsen med planlægning er vital for borgerinddragelsen,

ejerskabet, demokratiet og i sidste ende for balancering af de mange hensyn som planlægningen

skal håndtere og afveje. Mange kommuner har fokus på dette og gennemfører allerede i dag en tid-

lig inddragelse af borgerne, som går ud over det, som kræves i loven. Vi finder det bekymrende, hvis

ændringen af loven på dette punkt vil være et signal til kommunerne om, at tidlig inddragelse er

mindre vigtig.

Med venlig hilsen

Tina Saaby

Direktør

Dansk Byplanlaboratorium

Rådhusstræde 6, 1.

DK-1466 København K

Dansk Byplanlaboratorium

Tlf. 33137281

www.byplanlab.dk

Nordea 2132 5494380597

CVR-nr. 56 73 61 15

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

DANSK ERHVERV

Dansk Erhverv

Søren Frichs Vej 40B, 1.mf.,

8230 Åbyhøj.

www.danskerhverv.dk

T. +45 3374 6767

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Den 22. juni 2023

Sagsnummer 2022-7022: Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af

planloven og forskellige andre love

Dansk Erhverv har den 19. maj modtaget høring over lovforslag om ændring af lov om planlægning.

Lovforslaget berør flere centrale områder med betydning for Dansk Erhvervs medlemmer på tværs

af en række brancher, herunder detail, turisme og oplevelse og transport og logistik.

I Dansk Erhverv er det vores vision, at Danmark skal være verdens bedste land at drive virksomhed

i. Vi arbejder for, at regionale- og kommunale rammevilkår er konkurrencefremmende og er ens-

artede for at drive virksomhed i hele landet. Det kræver bl.a. god fysisk og digital infrastruktur,

fokus på mobilitet og færre administrative byrder for erhvervslivet.

Dansk Erhverv ønsker at henlede opmærksomheden på nogle overordnede opmærksomhedspunk-

ter:

•

Kommunalplanlægningen skal foregå i tæt samarbejde mellem kommuner og erhvervslivet,

så virksomheder ikke oplever uhensigtsmæssige barriere og vilkår der er forskellige på

tværs af kommuner.

•

Herudover er det vores klare anbefaling, at kommunalplanlægningen også bør involvere

erhvervslivet tidligt nok i processerne mhp. at virksomheder kan bidrage med input og kva-

lificere konkrete udspil. Dansk Erhverv bidrager gerne aktivt hertil og identificerer også

gerne relevante virksomheder til at indgå i disse processer.

Det er vigtigt, at en helhedsorienteret strategisk planlægning for bymidter inkluderer visi-

oner, der sammentænker og sikre synergi-fordele på tværs af fagområder og brancher, her-

under turisme og detailvirksomheder. Levende bymidter er en forudsætning for, at det er

attraktivt at bo og arbejde uden for de store byer. Detailhandlen skaber liv i bymidterne og

er samtidig en forudsætning for det lokale kultur-og foreningsliv, turisme, samt som mø-

dested for byens og kommunens borgere.

•

Svarene berør følgende dele af lovforslaget:

•

3.1 Byudvikling

•

3.1.6 Planlægning for vandområder ved havne

•

3.3 Nye udviklingsmuligheder på landet, de små øer og ved kysterne

•

3.3.6 Bedre muligheder for glamping i landzone

shra/S.R

21. juni 2023

Side 1/6

Dansk Erhverv

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

DANSK ERHVERV

En helhedsorienteret strategisk planlægning for bymidter

Generelle bemærkninger:

I mange kommuner er detailhandlen blandt de største arbejdspladser målt på omsætning og antal-

let af medarbejdere. Den økonomiske og beskæftigelsesmæssige tyngde, som detailsektoren bidra-

ger med, bør derfor indgå, når kommunen udarbejder erhvervsstrategier og prioriterer initiativer

for at understøtte en driftig detailhandel og dermed en levende bymidte. Dansk Erhverv er derfor

positive over forslag jf. §5 e samt § 5 f.

Dansk Erhverv er positive over, at forslaget har ladet sig inspirere af arbejdet i

Partnerskab for

Levende Bymidter,

som Dansk Erhverv var repræsenteret i, og de anbefalinger, som partnerskabet

præsenterede i maj 2021. En af de centrale anbefalinger er netop, at kommunerne skal forpligte sig

på at etablere et tæt sammenarbejde mellem byens private og offentlige aktører.

Øget fokus på bymidtens rammevilkår

I forbindelse med behandlingen af forslaget om strategisk samarbejde i bymidten vil Dansk Er-

hverv sætte fokus på bymidtens rammevilkår og indretning. Dansk Erhverv oplever, at den lokale

detailplanlægning af bymidterne i mange kommuner er utidssvarende og bremsende for udvik-

ling.

Mange kommuner er ikke nok opmærksomme på, at deres lokalplaner ikke længere stemmer

overens med den aktuelle erhvervsstruktur. Derfor er det afgørende, at kommunerne tilbyder en

fast track-ordning, for at nedbringe sagsbehandlingstiden i sager, der bremser for bymidtens ud-

vikling. Eksempelvis findes der lokalplaner som angiver, at liberale erhverv (tandlæger, advokater,

fysioterapeuter mm.) ikke må eksistere i gadeplan af hensyn til detailhandlen, samt at der er fastsat

grænser for hvor mange banker, der må eksistere på en enkelt gade.

Nogle steder er lokalplanerne blevet overhalet af udviklingen i det danske erhvervsliv, hvor service-

erhvervene i dag udgør 70 pct. af den samlede private erhvervsstruktur, og hvor problemet i mange

byer ikke er fordelingen af erhvervslokaler, men i stedet udlejning af erhvervslokaler. Her bør der

udvises større fleksibilitet og åbenhed, hvis der fortsat skal kunne drives aktiv detailhandel.

Detailhandlen som bymidtens kraftcenter

For Dansk Erhverv er det afgørende, at bymidtestrategien øger kundeflowet i bymidten og skaber

bedre rammevilkår for de erhvervsdrivende i bymidten, herunder detailhandlen. Dansk Erhverv

oplever, at der i kommunerne ofte er for lidt viden om byerhvervene og deres betydning for sam-

menhængskraften, samt hvordan kommunen fremstår overfor mulige tilflyttere.

Dette trækker tråde til de kommunale erhvervsstrategier, der ofte er kendetegnet ved primært at

forholde sig til industri, bygge og anlæg og landbrug - og sjældent til detailhandlen og bymidten.

Det faldende antal af specialvarebutikker betyder dog, at bymidten, som aktivitetscenter for kom-

munen er i fare, hvilket har en negativ afsmittende effekt på antallet af caféer og restauranter, kul-

tur- og foreningsliv og ikke mindst turismen, samt bosætning i kommunen.

Kommunerne spiller en aktiv rolle i at stille viden og rådgivning til rådighed for bymidtens aktører,

herunder detailhandlen. De lokale businessorganisationer og erhvervsråd, der varetager kommu-

nernes forpligtelser i forhold til erhvervsfremme, bør kommunen derfor bringe i spil i langt højere

grad. Kommunen, erhvervsforeningen og ejendomsbesidderne har alle en interesse i, at bymidten

er attraktiv.

Side 2/6

Dansk Erhverv

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

DANSK ERHVERV

Dansk Erhverv ser frem til den forestående strategiske planlægning af bymidterne med inddragelse

af både private og civile aktører.

Specifikke kommentarer:

§ 5 e. stk. 3: I det omfang ministeren for landdistrikter vil fastsætte regler om grundlaget for kom-

munalbestyrelsens strategiske planlægning og igangsætte en statslig vejledningsindsats med for-

midling af eksempler til inspiration for kommunalbestyrelserne, ønsker Dansk Erhverv at blive

inddraget og få mulighed for at bidrage med konkrete input.

§ 5 f. 2): Dansk Erhverv er umiddelbart positive overfor ønsket om, at den strategiske planlægning

for bymidterne udarbejdes i dialog med både private og civile aktører. I den forbindelse mener

Dansk Erhverv, at både ejendomsejere, city-/handelsstandsforening, restauratører, turistforenin-

ger og destinationsselskaber, samt kultur- og fritidsforeninger, skal inviteres til at deltage i det stra-

tegiske bymidtesamarbejde og at dette forpligtende samarbejde skal føre til en konkret handlings-

plan for bymidten.

3.1.6. Planlægning for vandområder ved havne

Generelle bemærkninger

Alle sager om anlæg inden for lystbådehavnens dækkende værker skal i dag godkendes i Kystdirek-

toratet, der hører alle lokale parter og kommunen, og hvor Kystdirektoratets godkendelse også kan

ankes til et klagenævn.

Med lovforslaget risikerer lystbådehavne, at denne praksis suppleres med en ekstra kommunal god-

kendelsesproces med lokalplan, miljøvurdering, ekstra høring, godkendelsesproces, og eventuelt

ankesag i et klagenævn. Det vil sige en større mængde ekstra bureaukrati, hvilket står i kontrast til

regeringsgrundlagets formulerede ønske om at reducere unødigt bureaukrati og administrative

byrder for erhvervslivet.

Motivationen for forslaget lader til at gå på planlægning for husbåde, som der i dag etableres meget

få af i lystbådehavnene. Dansk Erhverv har på den baggrund svært ved at identificere det egentlige

problem, som forslaget skal løses. Det er til gengæld ikke svært at identificere de ekstra administra-

tive byrder. Tiltaget lader til at gå direkte mod regeringens ønske om erhvervsvenlighed.

Det bemærkes, at der er tvivl om, hvorvidt kommunerne selv har efterspurgt en mulighed for plan-

lægning af vandområder ved havne, eller om det blot er centraladministrationens medarbejdere,

der finder idéen god. 40 pct. af lystbådehavnene ejes og administreres direkte af kommuner. Næ-

sten alle øvrige har aftaler med hjemkommunen om leje af grund og/eller bygninger. Desuden bli-

ver kommunerne hørt af Kystdirektoratet ved godkendelse af sager. Foreningen af lystbådehavne i

Danmark

–

FLID oplyser, at den ikke er bekendt med sager, hvor en kommune er blevet majoriseret

af Kystdirektoratet eller interessenter i sager om lystbådehavne.

FLID oplyser desuden, at en stor del af de danske lystbådehavne er omfattet af lokalplaner, der går

tilbage til 1980’erne og 1990’erne. Disse har på trods af havnenes

store udvikling ikke ændret sig,

hvorfor det lader til, at kommunerne slet ikke efterspørger det foreslåede planlægningsredskab.

FLID oplyser afslutningsvis, at:

•

Forslag og godkendelse af en lokalplan tager �½ - 1,5 år, hvis havnen hyrer rådgiver, og sa-

gen kan blive anket til klagenævnet.

•

Hvis kommunen skal stå for lokalplanen, kan det tage 2-4 år, og sagen kan blive anket til

klagenævnet.

Side 3/6

Dansk Erhverv

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

DANSK ERHVERV

•

Efterfølgende godkendelse hos Kystdirektoratet tager �½ til 1 år.

Lystbådehavnen får ekstra omkostninger til udarbejdelse af lokalplan

Lille havn: 60.000

–

100.000 kr.

Stor havn: 500.000

–

1.500.000 kr.

Med udsigt til 4-6 års godkendelsesprocedure bortfalder alle muligheder for fondsstøtte,

hvor projekter normalt skal igangsættes inden for 3 år. Tilsvarende giver ingen kreditfor-

eninger lånetilsagn, der ikke udnyttes inden for 2-3 år.

Dansk Erhverv foreslår, at når Plan- og Landdistriktsstyrelsen skal redegøre for lovforslagets øko-

nomiske konsekvenser, bør de administrative og økonomiske konsekvenserne for lystbådehavne i

Danmark indgå.

Opsummering

•

Forslaget strider i sin ånd mod regeringens ønske om at friholde virksomheder og aktører

fra bureaukrati samt unødige administrative og økonomiske byrder. I dette tilfælde kan

lystbådehavnene blive hårdt ramt og deres udvikling undergravet.

•

Dansk Erhverv foreslår derfor, at lovgiverne genovervejer, om vandarealet inden for og nær

havnens dækkende værker skal omfattes af generelle lokalplanregler.

•

Hvis forslaget fastholdes, bør det eksplicit målrettes husbåde.

•

Ønskes lystbådehavne alligevel omfattet af loven, bør der desuden fastsættes en veldefine-

ret bagatelgrænse for, hvornår kommuner eller interessenter kan kræve lokalplan udarbej-

det. Bagatelgrænsen kan f.eks. indeholde flytning af broer inden for havnens dækkende

værker, flytning af læmole, anlæg til vinterbadere, terrasser der dækker både land og vand,

shelters på vand og små redskabshuse mv.

Generelt vedr. De Danske Havne

De danske erhvervshavne er afgørende for udvikling og bevarelse af national og international mo-

bilitet samt energiproduktion og -udvikling. I forhold til planlovens bestemmelser om havne og

havnearealer er det derfor afgørende for Dansk Erhverv at mulighederne for etablering og udvik-

ling af erhvervshavne bevares og udvides. Vi henviser i den forbindelse til regeringens Havnepart-

nerskab og det arbejde, der gøres heri."

3.3. Nye udviklingsmuligheder på landet, de små øer og ved kysterne

Specifikke kommentarer

3.3.1.2: Muligheden for, at en kommunalbestyrelse kan vedtage en ø-udviklingsplan er en god ide,

hvis en ø-udviklingsplan medfører nye konkrete muligheder for bosætning og til fremme af er-

hvervs- og turismeudvikling.

3.3.2.2: Dansk Erhverv bakker op om, at der kan gives forsøgstilladelse til, at eksisterende overflø-

diggjorte bygninger, der ikke ligger i tilknytning til øvrige turismemæssige aktiviteter, også kan

omdannes til turismeformål.

3.3.5.2: Dansk Erhverv er ikke enig i dette forslag. Hensigten er at sikre, at kommunalbestyrelsen i

forbindelse med ansøgning om udlæg og omplacering af nye sommerhusområder

ikke

ansøger om

tilbageførsel og omplacering af tidligere lokalplanlagte sommerhusområder eller dele heraf, for så

vidt angår sommerhusgrunde, der ikke er bebyggelige. Det

bør

dog være muligt at anvende tidligere

Side 4/6

Dansk Erhverv

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

DANSK ERHVERV

lokalplanlagte sommerhusområder eller dele her af, når der ansøges om tilbageførsel af sommer-

husområder. Det kan f.eks. være områder, der over årene er blevet oversvømmet eller tilsvarende,

har været talt med i det samlede antal udlagte sommerhusgrunde. De skal derfor også kunne an-

vendes, når der ansøges om tilbageførsel af sommerhusområder.

3.3.6 Bedre muligheder for glamping i landzone

Generelle bemærkninger

Glamping er i varierende grad en luksuriøs udgave af camping, og der åbnes med forslaget reelt for,

at camping som erhverv kan ske en lang række steder, hvor det i dag ikke er muligt. Dansk Erhverv

mener som udgangspunkt, at alle campingenheder (campingvogne, autocampere, hytter, mobilho-

mes, helårstelte, glamping/luksustelte, villatelte, spidstelte, osv.) bør placeres på campingpladser

og dermed underlægges campingreglementet.

Alternativt skal alle campingenheder, ligegyldigt hvad de kaldes, og hvor de placeres, underlægges

samme campingreglement, brandregler, byggereglement osv., som campingpladser er underlagt.

Der skal være ens forhold for alle, hvor der camperes mod betaling

–

uanset antal enheder eller

benævnelse for overnatningsformen.

Ved at tillade, at alle kan etablere op til otte campingenheder inden for nogle angivne rammer,

skabes en åbenlys konkurrenceforvridning, der kan få konsekvenser for campingerhvervet, der især

i landdistrikterne har stor betydning for dansk turisme og lokaløkonomien.

Problemstillingen understreger, at der er behov for en grundig revision af campingreglementet og

de rammer, som reglementet sætter for det danske campingerhverv. En revision vil således forhå-

bentligt bane vejen for mere tidssvarende, logiske og lempeligere forhold til gavn for alle virksom-

heder, der så ønsker at levere campingydelser.

Dertil kommer en fundamental udfordring med tilsynsopgaven, hvis størrelse og ressourcetræk vil

stige mærkbart med etablering af minicampingpladser overalt i landet. Allerede i dag har kommu-

ner, brandinspektører osv. udfordringer med at føre tilsyn med de 407 danske campingpladser.

Opsummering

Dansk Erhverv er positive over muligheden for at styrke dansk turisme og turismeerhvervet gen-

nem flere glamping/luksusenheder i landzoner, men problemstillingen med konkurrenceforvri-

dende effekter af forslaget understøtter behovet for en grundig revision og opdatering af det nuvæ-

rende campingreglement og de unødvendige begrænsninger, som reglementet lægger på erhvervet.

3.4. Bedre mobildækning i hele landet

Generelle bemærkninger

God mobildækning i hele landet er afgørende for, at Danmark kan være et godt land at drive virk-

somhed i. Mobildækningen giver borgere og virksomheder adgang til en række digitale services,

hvad enten det er i den offentlige services, private tjenester eller mulighed for at arbejde, hvis man

er ude af kontoret. Mobildækning bidrager til at skabe et Danmark i bedre balance.

Side 5/6

Dansk Erhverv

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

DANSK ERHVERV

Dansk Erhverv mener imidlertid ikke, at lovforslaget vil føre til den ønskede forbedring af mobil-

dækningen og andre trådløse tjenester på kort eller mellemlangt sigt. Forslaget forbedrer kun mu-

lighederne for at opstille master i landzonen, i de specifikke områder, hvor staten har stillet dæk-

ningskrav i forbindelse med frekvensauktioner. Denne problemstilling er akut håndteret lands-

plandirektivet, der trådte i kraft d. 3. maj 2023. Det er nemlig målrettet udfordringerne med at

opnå tilladelse til opstilling af mobilmaster i de områder, hvor licenshaverne (mobilselskaberne)

skulle have opfyldt statslige dækningskrav pr. 4. april 2022 og tilsvarende 1. februar 2024. Loven

vil derfor først være relevant i forbindelse med opfyldelse af dækningskrav på langt sigt, dvs. efter

den planlagte frekvensauktion i 2029 med forventet frist for opfyldelse af dækningskrav i 2032.

Dertil kommer, at forslaget ikke forbedrer mulighederne for opstilling af master på positioner, hvor

staten ikke stiller dækningskrav. Det vil betyde en svækkelse af vilkårene for den markedsdrevne

udrulning af mobilnet. Det er beklageligt, da mobilselskaberne og leverandører af trådløse kommu-

nikationstjenester har det bedste kendskab til udviklingen i trafikmønstre og behov for udrulning

af master og trådløse netværk.

Forslaget lever derfor tilsyneladende ikke op til den politiske aftale, der blev indgået 15. juni 2022

om en modernisering af planloven, hvor der lægges op til en generel forbedring af mulighederne

for at opstille master til trådløs kommunikation i landzonen.

Opsummering

For at leve op til den politiske aftale

–

og Dansk Erhvervs ønske om at forbedre mobildækningen i

hele landet

–

skal forslaget udvides, så det omfatter en generel lempelse af mulighederne for op-

stilling af master til trådløs kommunikation i landzonen

–

uanset om den geografiske position er

omfattet af statslige dækningskrav eller ej.

For specifikke bemærkninger henvises til Teleindustrien og Dansk Erhvervs fælles høringssvar om

opsætning af antennemaster og bedre mobildækning i hele landet (planlovens §§ 35 og 36).

Tak for muligheden

Dansk Erhverv takker for muligheden for at afgive høringssvar og står naturligvis til rådighed for

yderligere uddybninger og kommentarer, såfremt dette måtte være ønsket.

Med venlig hilsen

Marc Perera Christensen

Underdirektør for Regional Erhvervsudvikling

Side 6/6

Dansk Erhverv

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Til Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Blekinge Boulevard 2

2630 Taastrup, Danmark

Tlf.: +45 3675 1777

www.handicap.dk

20. juni 2023 / nadja_dh

Sag 18-2022-00489

Dok. 622851

Høringssvar til forslag til lov om ændring af planloven og forskellige

andre love

Danske Handicaporganisationer (DH) har følgende bemærkninger til udkast til lovforslaget om ændring af

planloven og forskellige andre love:

Byudvikling

Krav om strategisk planlægning for bymidter

I lovforslaget lægges der op til, at der stilles krav til kommunerne om, at kommuneplanlægningen skal inde-

holde en helhedsorienteret strategisk planlægning for levende bymidter for kommunens mindre og mel-

lemstore byer. DH mener, det er vigtigt, at man i den forbindelse også tænker mennesker med handicap

ind i den strategiske planlægning af bymidter og byrummet.

DH mener, at bymidterne skal indrettes efter principperne for universelt design, så bymidter og byrummet

bliver tilgængeligt for alle mennesker, herunder også mennesker med handicap. Der er behov for, at men-

nesker med handicap bliver tænkt ind i løsningerne og indretningen af byrummet fra start, fordi vi ellers

risikerer at ekskludere en hel befolkningsgruppe fra at kunne deltage i bylivet og aktiviteterne i bymidterne.

Universelt design handler om at designe og indrette for alle brugere uanset om man er høj eller lav, mand

eller kvinde, ung eller gammel, har et handicap eller ikke. Det betyder ligeværdig adgang til samfundet og

lige muligheder for, at alle mennesker kan deltage.

En del af principperne bag universelt design handler om inddragelse af brugerne i bygge- og indretnings-

processen. Her vil DH foreslå at kommunerne inddrager handicaprådene aktivt i udviklingen af bymidter og

byrummet.

Nye regler om parkeringsforhold

I lovforslaget lægges der op til, at kommunerne skal have mulighed for at

1) reservere parkeringspladser til bæredygtige mobilitetsformer som el- og delebiler

2) stille krav om opsætning af ladeinfrastruktur i tilknytning til grønne parkeringspladser

3) bestemme, at der i et lokalplanområde ikke skal etableres parkeringspladser. Der skal dog sikres, at

der er tilstrækkelig mulighed for handicapparkering i eller i tilknytning til området

DH er talerør for handicaporganisationerne og repræsenterer alle typer af handicap - fra hjerneskade og gigt til udviklingshæmning og sindslidelse.

35 handicaporganisationer med cirka 340.000 medlemmer er tilsluttet DH.

Dansk Handicaporganisation

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

DH mener, at det er godt, at der bliver stillet krav om bæredygtige parkeringspladser og ladestandere i

planloven, men at det også er vigtigt at indtænke elektriske handicapbiler i den forbindelse. Der skal stilles-

krav om ladestandere til elektriske handicapbiler. Ladestandere til elektriske handicapbiler skal desuden

tænkes ind, når Ladestanderbekendtgørelsen skal revideres.

Skulle ovenstående give anledning til spørgsmål, kan disse rettes til chefanalytiker, Nadja Hedegaard Ander-

sen, på tlf.: 21672289 eller e-mail:

Med venlig hilsen

Thorkild Olesen

Formand

Side 2 af 2

Dansk Handicaporganisation

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

23. juni 2023

MOLO

DI-2023-03367

Deres sagsnr.: 2022-7022

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Sendt elektronisk til :

Høringsbidrag fra DI til høring over forslag til lov om ændring af planloven

og forskellige andre love, sagsnr. 2022-7022

Til Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Her sender DI sine bemærkninger til forslaget om ændring af planloven og andre love,

som følger op på den politisk aftale af 15. juni 2022 om planloven samt andre emner.

Her vil styrelsen finde DI’s umiddelbare bemærkninger. Hvis styrelsen har behov for

uddybende bemærkninger til dette eller til andre emner i lovforslaget, som DI ved denne

lejlighed ikke har kommenteret, er styrelsen meget velkommen til at tage kontakt til DI.

Benyt evt. undertegnede som kontaktperson.

DI’s bemærkninger:

Punkt 3.1.1 Strategisk planlægning for bymidter

DI tilslutter sig ideen bag, at der kan ske en samlet planlægning for bymidter. Dog bør

kommunen også kunne inddrage en fleksibel tilgang til anvendelse af tomme butikslokalet

til kontorhoteller/delekontorer, eventuel på midlertidig basis, så der på den måde kan

opretholdes liv og aktiviteter i denne del af bygningsmassen og opretholdes liv og aktivitet

i bymidten i dagtimerne, blandt andet til glæde of dagligvare handlen og evt. cafelivet.

Punkt 3.1.2. Nye muligheder for at sikre bynatur

Der ligger en god motivation bag forslaget om mere natur i byrummet.

I forslaget til selve lovteksten affattes dette som ”procentdel med grønne arealer” i §11b,

stk. 1 samt ordet ”naturforhold” i §15, stk. 2, pkt. 10.

Med disse teksttillæg er det svært

umiddelbart at se det fulde omfang af lovbemærkningerne i punkt 3.1.2 indfriet. DI finder,

at det umiddelbart kan lade sig gøre at se lovforslagets bemærkninger ”Med de foreslåede

ændringer af emnekataloget i lovens § 15, stk. 2, vil kommunerne bl.a. få mulighed for i

kommende lokalplaner at stille krav til kvaliteten af ny bynatur, f.eks. bestemmelser om

*SAG*

Dansk Industri

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

etablering af specifikke naturarealer, herunder beplantning, og bestemmelser om

vækstbetingelser for naturarealerne og beplantningen både over og under jordoverfladen.

I tilknytning hertil vil kommunerne kunne gøre ibrugtagningen af f.eks. bebyggelsen i et

nyt boligområde betinget af, at der forinden er etableret sådanne arealer, hvorpå

potentialet til udvikling

af de ønskede naturkvaliteter er til stede.” som en letforståelig

forlængelse af det foreslåede tillæg til §11b og §15. DI skal opfordre til, at lovforslagets

lovtekst revideres, så flere af de beskrevne forhold i bemærkningerne inddrages i selve

lovteksten sammen med , at konkrete overvejelser om, hvordan de forskellige elementer

skal forvaltes, udvikles i bemærkningerne til lovforslaget.

Der er med det foreliggende et behov for et mere grundigt og uddybende fortolknings- og

forvaltningsgrundlag for den foreslåede lovtekst. Hvordan skal ”en procentdel

grønne

arealer” forstås og opgøres entydigt? Det vil være uhensigtsmæssigt, hvis fremtidig praksis

reelt skal fastlægges af Planklagenævnet og ikke af lovgiver i Folketinget, som ønsker disse

nye regler.

Skal det procentvise areal, som det står foreslået, være grundarealet af det bevoksede og

eventuelt indhegnede areal, eller er der tale om arealer med kronedække (lodret

projektion) når f.eks. træer vokser sig større?

Etablering af træer, buske og planer i øvrigt kræver plads både på jordoverfladen, men

også under jorden. Under jorden vil der i mange tilfælde i byerne ligge rør, kabler og anden

infrastruktur. Man skal derfor være opmærksom på, at krav om etablering af træer og

buske, som kræver er betydeligt rodrum, kan betyde, at for eksempel forsyningsselskaber

skal flytte disse installationer, og her skal omkostningen til disse arbejder betales af

forbrugerne og ikke hos bygherre.

Træer og buske vokser, og planter har det med at bredde sig. Der er behov for, at

regelsættet også forholder sig til, at det ikke kun er selve anlægs-/etableringsfasen, der ses

på, men også hvordan der skal arbejdes med vedligeholdelsen. Hvad med udtynding eller

opstamning af træer, planter som i succession går ud og overskygges af andre? I

forbindelse med vedligeholdelsen vil der være omkostninger, som skal håndteres.

Lovforslaget synes at savne retningslinjer for dette perspektiv. Vedligeholdelsestiltag og

udgifter hertil er måske ikke den helt store post de første år efter etableringen, men kan

meget vel gå hen og blive det. Fra andre boligkvarterer kendes i øvrigt til diskussioner rejst

af beboere eller naboer udenfor matriklen (eller lokalplanområdet), som bor i skyggen af

træer, og som ønsker disse fældet eller udskiftet med mindre træer. Dette bær reglerne

også kunne forudsige og håndterer, så retningslinjer for grundejer og naboer er klare, hvis

der kunne opstå konflikter.

Når et areal med naturindhold udvikler sig, kan det blive omfattet af

naturbeskyttelseslovens §3 eller habitatdirektivet, herunder dets bilag 4. Lovforslaget bør

forholde sig til, hvordan konflikter omkring ønsker til de introducerede naturarealer og

deres udvikling og den omkringliggende byrums muligheder og potentialer skal forholde

sig til disse beskyttelsesregler i anden lovgivning.

Til forskel fra en bænk i bymiljøet, som kan laves vedligeholdelsesfri, så skal beplantede

arealer vedligeholdes eller ”holdes i ave”,

for eksempel af hensyn til fortove og øvrige

belægninger og deres sikkerhed. DI er opmærksom på, at styrelsen har arbejdet med at

Dansk Industri

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

sikre juraen omkring etablering, men påpeger her, at en stillingtagen til vedligeholdelsen

og dens udgifter også mangler.

Beredskabet har ofte også en holdning til etablering af træer i bymiljøer. Beredskabet har

et behov for et kunne komme hurtigt rundt i bebyggelser og at kunne komme til uhindret

- i vores alles interesse. Dette bør afklares i forbindelse med lovforslaget.

Fra DI vil vi gerne advare imod, at der stilles specifikke artskrav til naturområder i

lokalplaner. Ny viden om træer og buske skal f.eks. også kunne optages i de planlagte

arealer. Klimaudviklingen kan bevirke, at der må foretages andre artsvalg over tid, og det

vil være uoverskueligt, hvis en lokalplanskal ændres af den årsag. Desuden bør der kunne

arbejdes med den dynamik, som den naturlige tilvækst og udviklingen af et naturindhold

vil have. Der skal ske pleje af arealerne og herunder evt. udtynding etc. af plantede træer.

Bemærkningen kan opleves som detaljerede, men når der på denne vis introduceres nye

elementer i lovgivningen om byrummet, bør de erfaringer, der findes i samfundet herom,

bringes til frem, så der kan fremlægges de bedste løsninger for Folketinget, som lovgiver.

Punkt 3.1.3 nye regler om parkeringsforhold

Nulparkering kan være en del af en lokalplans indhold, hvis de foreslåede regler

virkeliggøres. Dette bør modificeres. Nulparkering må ikke hindre vareleverancer,

herunder madlevering og vaskeordning for ældre borgere, flyttebiler, ambulancer,

lægevagt og hjemmehjælp, håndværkerbiler, renovationskøretøjer parkering af

handicapkøretøjer etc. Tilsvarende skal der kunne ske parkering til aflevering/afsætning

ved daginstitutioner eller skoler i det omfattede område. Kommuneplanen kan indeholde

kommunens visioner for dens udvikling, mens lokalplaner skal være konkrete og

realiserende. Det synes at være lokalplanerne, som i dette tilfælde skal løfte en kommunal

vision. Det oplever DI ikke som en juridisk korrekt anvendelse af lovens strukturer om

kommunalplan og lokalplaner, som i øvrigt også refereres i bemærkningerne.

Anvendelse af regler om nul-parkering bør altid ledsages af en redegørelsen i forbindelse

med planen for hvor meget parkering, der forventes overført til naboområder og deres

faciliteter samt den gene som naboområder derved må tåle. Med planloven kan

kommunen ikke forhindre beboerne i at råde over og bruge en bil.

At ønske at tvinge bilerne ud af byområder med planloven synes ikke umiddelbart et ligge

inden for lovens formålsparagrafs hjemmelsrækkevidde, som DI læser den. Derfor skal

der i en lokalplan redegøres nøje for planens formål og herunder formålet med, at der ikke

er parkeringsarealer, og disse formål skal stemme overens med lovens formål.

De foreslåede lovbemærkninger: ”Det forudsættes, at kommunerne

sikrer en

hensigtsmæssig udvikling i de enkelte bydele og lokalområder, herunder at der er

tilstrækkelige parkeringspladser til beboere, butikker, arbejdspladser m.v. Det

forudsættes således også, at muligheden for at planlægge for nulparkering ikke anvendes

generelt i større, nye byudviklingsområder.” synes ikke at løfte disse forbehold. Sidste

Dansk Industri

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

sætning antyder endda, at et byområde nødvendigvis skal opdeles i mindre lokalplaner for

at realisere nulbilområder, hvilket vil være en uhensigtsmæssig lokalplanpraksis.

DI skal opfordre til, at erfaringer med kombineret anvendelse af parkeringsarealer mellem

bolig og erhverv inddrages og beskrives som en del af virkemiddelkataloget. Med

kombineret parkering menes, at et parkeringsareal kan anvendes af både beboere og

andre samt virksomhedernes ansatte; idet beboere/andre ofte benytter parkeringsarealer,

om aftenen og i weekender, mens virksomheders ansatte oftest benytter

parkeringsfaciliter i dagtimerne. På den måde kan parkeringsnormerne lokalt bearbejdes

og tilpasses, så så få parkeringsarealer som muligt er nødvendige.

I øvrigt bør der foretages en beregning af parkeringsnorm for hele lokalområdet, men

disse kan ved kombineret anvendelse af parkeringsarealer deles ud på de enkelte matrikler

i lokalplanen område.

I forhold til de foreslåede regler om opstilling af ladestandere etc., så bør styrelsen

overveje, hvordan tredjepart som normalt i dag er den part, som opstiller og driver

ladestanderne inddrages i den juridiske relation mellem grundejer og lokalplaner, når

denne indeholder elementer om opstilling af ladestandere. Her skal det nævnes, at der

omkring ladestandere vil være forhold omkring ledningsføring under jorden og

opstillingen af ladestanderne i byrummet ved selve etableringen, mens der også vil være

det drift- og udvidelsesspørgsmål. Blandt andet drejer dette sig om, hvorvidt der fra

starten skal opstilles det forventede maksimale antal ladestandere eller om dette kan

udvides løbende efter udbyderens forretningsudvikling og markedet i øvrigt.

Punkt 3.1.4 Midlertidig anvendelse af arealer, der ligger i byzone

Styrelsen præsenterer to løsninger til at anvende arealer midlertidigt udenfor den

anvendelse, som er foreskrevet i en lokalplan. Der kan dispenseres efter §§19-20 fra en

lokalplan, men der foreslås også en ændring af §15, stk. 2 med et nyt element (pkt. 17om,

at kommunalbestyrelsen i en lokalplan kan fastsætte bestemmelser om midlertidig

anvendelse af arealer, der ligger i byzone. Dette virker umiddelbart besynderligt, idet

lokalplanen skal være konkret på sin anvendelsesforeskrivelse, men samtidig altså også

kan give mulighed for, at de kan foregå anden anvendelse i op til ti år. Det vi betyde, at en

kommune kan indsætte i sine lokalplaner, at der op til ti år kan dispenseres fra

lokalplanens hovedanvendelse. Det virker umiddelbart ikke hensigtsmæssigt at have en

regel, der kan opfattes på denne måde ved siden af §19-20. Er det reelt i §15, stk. 2, der er

det bedste sted at indsætte regler af om 10+5 år til midlertidige anvendelse og med de

hensyn, som lovbemærkninger fastsætter om f.eks. miljøfølsom anvendelse etc. Kunne de

placeres i forlængelse af §20. En midlertidig anvendelse efterspørges ofte som noget, der

kan udfylde et umiddelbart behov. Har kan det tale for, at §19-20 primært anvendes, idet

det kan ske ”hurtigt”. Skal der derimod laves et tillæg til en lokalplan, vil der ikke

være

Dansk Industri

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

tale om en hurtigere proces, end for lokalplansager i øvrigt, som jo kan tage årevis fra start

til slut. Formålet med den midlertidige anvendelse kan derved forspildes.

Punkt 3.1.5 Nye muligheder for afværgeforanstaltninger og udbygningsaftaler

Intentionen bag den foreslåede ordning om at skabe en planlægningsmæssig

sammenhæng mellem byggeprojekter og beskyttelsesprojekter er grundlæggende god,

men den foreslåede ordning opfylder, som vi læser teksten ikke dette formål.

DI savner i lovbemærkningerne en mere uddybende beskrivelse af en relationen til en

samtidig anvendelse af reglerne om kystbeskyttelsesprojekter samt finansiering af disse

afværgeforanstaltninger under eksisterende ordninger. Hvad er det, vi får ekstra ved den

foreslåede ordning?

Størrelsesrelationen mellem de omtalte projekter er også stor. Der nævnes i teksten, at

intentionen er, at klimatilpasningsprojekter som kloakker og kystbeskyttelsesprojekter

ligger ”inden for skiven” for den foreslåede ordning. Imidlertid er det anvendte eksempel

et regnvandsbassin uden for lokalplanområdet. Der er meget stor forskel på den

finansielle konsekvens af et regnvandsbassin og på den anden side et dige eller anden

kystbeskyttelse eller et bidrag til en skybrudstunnel i kloaksystemet. Vi beder om, at der i

teksten indsættes overvejelser om, hvordan projektbudgettet gøres transparente for

bygherre, og at der fremlægges modeller for, hvordan der kan etableres en prorata

begunstigelsesbetinget betaling fra bygherre betinget af, hvor meget effekt bygherre får

ud af det foreslåede afværgeprojekt.

Realisering af det påtænkte afværgeprojekt udenfor lokalplanområdet er desuden betinget

af, at der er adkomst til arealet, og at der kan gennemføres en planlægning for det

påtænkte projekt. Der er ikke fremlagt overvejelser om dette, eller om lovens

ekspropriationsbestemmelse til realisering af planlægning forudsættes taget i anvendelse.

Erfaringen fra flere af disse større afværgeprojekter, viser, at planlægningsprocessen og

det indbyggede klagesystem betyder, at sagen kan tagen endog meget lang tid bare til

planlægningen. At gøre en ibrugtagning betinget af, at det påtænkte afværgeprojekt er

etableret, kan derfor være en barriere for at bygherre går i gang med sit byggeprojekt.

Bygherre er ofte ikke den afgørende faktor for, at planlægning og projekttilladelsen hos de

kompetente myndigheder kan gennemføres på en fornuftig tid. Derfor bør styrelsen

overveje, om en ibrugtagning skal opretholdes betinget af afværgeprojektets etablering,

eller om bygherre i tiden frem til afværgeprojektet er etablerer kan beslutte selv at påtage

sig risikoen for anvendelsen af bygningen, evt. efter aftale med sit forsikringsselskab.

Punkt 3.2 Ungdomsboliger til studerende

Den politisk aftale af 15. juni 2022 peger på behovet for boliger til unge under uddannelse.

I teksten

i lovbemærkningerne anvendes i vid udstrækning formuleringen ”studieaktive

uddannelsessøgende” og lignende formuleringer. DI påpeger, at unge på

erhvervsuddannelse også har et boligbehov - ofte også i nærheden af tekniske skoler og

lignende uddannelsesinstitutioner, hvor de for eksempel har skoleophold. DI vil derfor

gerne opfordre til, at lovbemærkningerne opdateres, så også denne gruppe unge

Dansk Industri

100

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

uddannelsessøgende nævnes og derved indgår udtrykkeligt i fortolkningsgrundlaget for

de foreslåede regler.

Punkt 3.3.2 Forsøgsprojekter med omdannelse af overflødiggjorte bygninger indenfor

strandbeskyttelseslinjen

Forsøgsprojekterne er essentielt for at udvikle turismeproduktet langs de danske kyster.

Derfor hilser DI det varmt velkomment, at planlovsaftalen giver muligheder for at

genudbyde de seks ikke-anvendte forsøgstilladelser fra sidste udbud.

Realisering af forsøgsprojekter kræver omfattende ressourcer og en stærk lokal forankring

og opbakning. Det er ikke mindst ressourcekrævende for projekterne at navigere i de

efterfølgende tilladelser på tværs af myndigheder, som administrerer de forskellige

lovområder. Derfor er det vigtigt for realisering af kommende forsøgsprojekter, at der i

udmøntningen sker en tværgående, central koordination mellem statslige og kommunale

myndigheder.

Muligheden for at eksisterende overflødiggjorte bygninger er en gavnlig tilføjelse, idet der

også her ligger et betydeligt potentiale for både egns- og turismeudvikling. Det er dog ikke

klart, hvorfor denne mulighed udelukkende skal være som forsøgstilladelse.

Kommunerne vil i større omgang kunne få glæde af at omdanne overflødig bygningsmasse

inden for strandbeskyttelseslinjen, både større og småt, hvis muligheden blev udvidet til

ikke alene at være omfattet af forsøgstilladelser.

Det er positivt, at det tydeliggøres at forsøgsprojekterne skal indarbejdes i planstrategien,

da det både sikrer den fornødne politisk og lokale opbakning og øget sikkerhed for

investorer. Dog kunne en længere planlægningshorisont end frem mod 1. februar 2024 for

planstrategien være ønskeligt, så kommunerne får bedre tid til at søge om nye arealer.

Punkt 3.3.3 Bedre udvikling af landsbyer

Her savner DI, at der kan være fokus på udvikling af virksomheder og arbejdspladser

enten i tiloversblevne bygninger eller som en del af en samlet planlægning for landsbyen.

Lavere transportafstande for medarbejde etc. kan bidrag til reduceret CO2-udlednig samt

til en forøget livsglade for familierne.

DI vil gerne i denne sammenhæng bemærke, at der mangler tilstrækkelige redskaber til at

udnytte tiloversblevne landbrugsbygninger. I dag ser vi f.eks. sager, hvor det i det åbne

land ikke tillades at opstille ikke-faste lagertelte og lignende, som kan medvirke ti at de

eksisterende mindre virksomheder kan udnytte ejendommen og bygningerne. De lokale

Dansk Industri

101

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

landbrugsbedrifter har derimod mulighed for at opstille bygninger, som er nødvendige for

deres drift.

Punkt 3.3.6 Bedre muligheder for glamping i landzone

DI ser særdeles positivt på, at eksisterende turistattraktioner og virksomheder med

væsentlige besøgsaktiviteter med forslaget får mulighed for at etablere glamping.

I forslaget lægges grænsen på etablering af op til 8 enheder. For større attraktioner, som

har store frie naturarealer, er 8 enheder et for lavt antal fra et kommercielt perspektiv

(efterspørgsel/udbud). Derfor foreslår DI, at grænsen som minimum bør være 10 enheder.

Dog vil muligheden for etablering af op til 30 enheder være optimalt, idet det vil give

volumen til at attraktioner kan etablere særlige oplevelser og aktiviteter i tilknytning til

glamping-gæsterne. Det kan eksempelvis være langbordsmiddage, yoga eller

naturforedrag.

DI anbefaler derfor, at kommunerne får et råderum for at give tilladelser til mere end 8

enheder, forudsat at kommunen lokalt vurderer at naturen og arealerne kan være det, og

den tilknyttede turistattraktion eller virksomhed kan rumme aktiviteten.

Der vil i udmøntningen af lovgivningen være en vigtig afgrænsning med hensyn til hvilke

type attraktioner og virksomheder med besøgsaktiviteter der omfattes. Der er større

attraktioner der vil få glæde af ordningen, men det er uklart i hvilket omfang mindre

turismevirksomheder vil kunne benytte sig af ordningen, idet væsentlige besøgsaktiviteter

ikke defineres. For de mindre turismevirksomheder og iværksættere forventes der også

ønske om at etablere glamping, hvilket kan bidrage til et mere alsidigt oplevelsestilbud. .

Eftersom glamping er et løst defineret begreb, forudses et behov for nærmere krav og

specifikationer.

Punkt 3.5.3.1 Ophævelse af krav om landsplanredegørelse

DI finder, at det er et meget dårligt signal at sende til kommuner, borger og virksomheder,

at regeringen ikke længere, ansvarligt ønsker at redegøre over for Folketinget om

landsplanlægningen. Det er efterhånden blevet kutyme, at en tiltrædende regering har

lavet et regeringsgrundlag, som lægger visioner for regeringens arbejde. Mange emner,

som berører befolkningen i hverdagen og på sigt og vil berøre Folketingets diskussioner

har berøring med: Bosætningsmønstre, boligpolitik, land-by-balancen, transport-infra-

struktur, energianlæg, naturarealdispositioner, klimatilpasningsanlæg og -tiltag i øvrigt.

Flere af disse områder har rækkevidde på tværs af kommunegrænser og har derfor

betydning for kommunernes planlægning.

I bemærkninger skrives det, at ”Med ændringerne af planloven

i 2017 var det hensigten at

give kommunerne større frihed, klarere rammer og et større politisk ansvar for den fysiske

planlægning.” Siden 2017 er der også lagt et større ansvar ud på de kommunale ”skuldre”

for at finde arealer til vedvarende energi, oversvømmelseshåndtering, klimatilpasning etc.

- noget af dette kommer fra EU -lovgivning. Der er derfor at behov for, at regeringen

Dansk Industri

102

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

melder sine signaler ud til kommuner, borger og andre, som skal være med til at realisere

de samlede planer.

Hvis regeringen finder, at den nuværende form på landsplanredegørelsen ikke er

fyldestgørende i forhold til dens ambitioner, er svaret ikke at undlade at lave den, men at

lave et forbedret produkt, som vedrører befolkning, virksomheder, investorer og

Folketinget. Transparens er fremmende for dialog og forståelse.

Punkt 3.5.5 Redegørelse for el-produktion m.v. fra planlagte vindmøller og solcelleanlæg

Bemærkningerne kan citeres for: ”Med henblik på effektiv monitorering af udviklingen på

området foreslås det, at det ved en ændring af planloven gøres obligatorisk for

kommunerne i lokalplaner for vindmøller og solcelleanlæg at redegøre for de planlagte

anlægs kapacitet og forventede el-produktion.

Ministeren for landdistrikter agter herefter at forpligte kommunerne til at registrere

oplysningerne herom i det digitale planregister Plandata.dk ved en ændring af den under

pkt. 3.5.5.1 nævnte bekendtgørelse.”

Intentionen bag dette forslag er at støtte en udvikling af ikke fossil energiproduktion på

land i Danmark. DI støtte formålet, men finder at lokalplaninstrumentet næppe er det

bedste sted at lade kapacitet og forventet produktion for vindmøller og solcelleanlæg

registrere og overføre til et register, dette bør overlades til parter med en større teknisk

indsigt i disse emner end kommunernes planafdelinger.

Planloven skal ikke i sig selv realisere energipolitikken i Danmark, men skabe de

nødvendige rammer, når disse er omfattet af planlovens formål. Endvidere er

kommunernes planmedarbejde næppe fagligt klædt på til rent teknisk at håndtere og

kvalitetssikre oplysninger om vindmøllers og solcelle anlægs kapacitet og forventede

produktion. I forhold til planlovens er det VE-anlægs fysiske fremtræden (højde og

udbredelse) og miljømæssige påvirkning (støj etc.) som er væsentlige aspekter.

I dag er det det statslige selskab Energinet samt de lokale netselskaber, som har overblik

over kapacitet og produktionsprognose for eksisterende og kendte, planlagte vindmølle-

og solcelleanlæg. Og disse arealer kan fremfindes via Plandata.dk.

Kommunerne har allerede en forpligtigelse til at udlægge arealer til vindmøller, men

realiseringen af potentialet for VE-produktion i Danmark afhænger i højere grad af en

teknologisk udvikling af anlæg, udbygningen af distributionsnettet og projektudviklernes

hastighed. Dette er emner, som Energinet og netselskaberne højst sandsynlig har en større

indblik i end kommunernes planafdelinger. Det enkelte VE-anlægs produktion afhænge i

øvrigt af, om det bliver anmeldt som balancekraft, hvor produktionen kan reguleres ned

Dansk Industri

103

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

efter markedsudbuddet af vind- og solstrøm. Derfor kan den forventede produktion meget

vel ende med at være af en anden størrelse end det teknisk mulige.

Med venlig hilsen

Morten Løber

Chefkonsulent

Dansk Industri

104

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

HØRING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF PLANLOVEN OG FORSKELLIGE ANDRE LOVE

SAGSNR. 2022-7022

Høringssvar fra Dansk Kyst- og Naturturisme

Aabybro d. 23.6.2023

Dansk Kyst- og Naturturisme (DKNT) har med interesse læst materialet vedr. ovenstående høring.

DKNT finder det glædeligt, at der i 2022 blev indgået en bred politisk aftale om opfølgning på evaluering af

planloven, med den hensigt at sikre gode muligheder for udvikling af både land og by. Det er ligeledes

glædeligt, at lovarbejdet nu er nået til den konkrete udmøntning af de ændringer, der har til hensigt at

forbedre mulighederne for udvikling af blandt andet kyst- og naturturismen. Dette skulle gerne give bedre

mulighed for lokal stedsudvikling, trivsel og vækst med levedygtige lokalsamfund som resultat.

Høringsmaterialet giver dog anledning til en række bemærkninger og spørgsmål fra vores side, da der i visse

tilfælde kan være begrænsninger eller uklarheder i udmøntningen, der kan rejse tvivl om ændringernes

effekt og dermed om, om intentionen med aftalen opnås. Med vores høringssvar ønsker vi dermed at

bidrage til, at lovgivningen i sit hele kommer til at stå stærkest muligt i forhold til intentionen i aftalen.

Vi har i høringssvaret begrænset os til at fokusere på de områder, der er tættest relateret til udviklingen af

kyst- og naturturismen. Det drejer sig særligt om afsnit 3.3 i bemærkninger til lovforslaget omkring nye

udviklingsmuligheder på landet, de små øer og ved kysterne.

3.3.1 Ø-UDVIKLINGSPLAN FOR DE SMÅ ØER

Det er positivt, at der åbnes op for videre rammer for udvikling af de danske småøer, som har en række helt

særlige udviklingsudfordringer.

Vi noterer os, at udkast til ø-udviklingsplan udarbejdes som en lokalplan. Hertil bemærker vi, at det ikke

nødvendigvis er meningsfuldt at bruge øernes afgrænsning som afgrænsning i lokalplanen.

Ligeledes er det vores erfaring, at udvikling på de små øer sker forholdsvis dynamisk, og at lokalplan som

format kan risikere at bidrage til en mere statisk tilstand. Herunder at forslaget dermed ikke bidrager til den

udvikling, der er intentionen og som det har potentiale til.

Det foreslås derfor i stedet, at en ø-udviklingsplan kan fungere som et strategisk dokument, der kan danne

baggrund for udarbejdelse af lokalplaner for et nærmere begrænset område som KAN være hele ø-

geografien, men som også kan udgøre en delmængde af øens areal. Den foreslåede retsvirkning for ø-

udviklingsplanen kan i så fald overføres til lokalplaner udarbejdet på baggrund af ø-udviklingsplaner.

Der lægges op til en evaluering af ordningen i 2027, men med det forberedende

arbejde, der er lagt op til, vil det være tvivlsomt, om ændringerne kan nå at blive

implementeret tidsnok til, at en evaluering i 2027 er meningsfuld og vil vise noget om

effekt på eksempelvis tilflytning og erhvervsvækst, da det kun omfatter én

kommuneplanperiode.

Overnatningsenheder

Det er positivt, at der lægges op til mulighederne for, at man kan etablere nye

naturnære overnatningsenheder i form af enkelte pladser til mobilehomes ved en

havn eller på en eksisterende campingplads indenfor de omfattede ø-geografier. Den

Dansk Kyst- og Naturturisme

Skeelslundvej 99, 1.

9440 Aabybro

CVR-nr. 36471271

www.kystognaturturisme.dk

Dansk Kyst- og Naturturisme

105

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

dispensation, der lægges op, vil dog ikke i tilstrækkelig grad imødekomme driftshensyn for private

erhvervsdrivende og kan derfor ikke forventes at have den ønskede effekt i forhold til øget bosætning og

fremme af erhvervs- og turismehensyn.

Her kunne med fordel åbnes for mulighed til etablering af et større antal enheder, der kan bidrage

væsentligt til en kommerciel drift, så det bliver økonomisk bæredygtigt for udbyderne. Samtidig er det

ønsket, at der åbnes op for andre mobile / semi-permanente enheder (ikke kun mobilehomes, jf.

bemærkninger vedr. glamping nedenfor). Desuden bør etablering ikke begrænses af eksisterende

arealudlæg til havne-aktivitet og campingplads, men bør også kunne foregå i tilknytning til disse for at

tilgodese, at nuværende udlagte arealer typisk er meget små og ikke rummer tilstrækkeligt rum for en

hensigtsmæssig forretningsudvikling.

Vi bemærker, at der gives mulighed for etablering af nye boliger i umiddelbar tilknytning til

landsbybebyggelse. Det fremgår dog ikke, om der også kan være tale om ferieboliger, hvilket vil være

ønskeligt. Tillige bør man overveje om udlæg af nye (og mindre) sommerhusområder kunne indgå som del

af samme dispensationsmulighed.

Udvikling i den udvidede strandbeskyttelseszonen

En lempeligere administration af strandbeskyttelseszonen på øerne hilses velkommen, og det er særdeles

positivt, at der gives en generel mulighed for omdannelse af overflødiggjorte bygninger til anden anvendelse

samt til placering af faciliteter i tilknytning til eksisterende anlæg og bebyggelse.

Førstnævnte vil kunne bidrage til både forskønnelse

af et område og øget aktivitet på ellers ”døde” arealer.

Eksemplerne for dispensationsmuligheder i den udvidede strandbeskyttelseszone nævner dog ikke

muligheden for etablering af overnatning. Dette vil dog kunne understøtte muligheden for mere naturnær

overnatning, (eksempelvis ved etablering af enheder i nærhed til havne og campingpladser). Desuden kan

overnatningskapacitet i overflødiggjorte bygninger, omdannelse af nedlagte landbrug m.v., være en

forudsætning for fx helårsdrift af café, restaurant etc. En sådan mulighed for en flerstrenget forretning med

overnatningskapacitet i tilknytning til andet erhverv vil øge erhvervsmulighederne på øerne væsentligt.

De i lovforslaget nævnte eksempler på faciliteter i tilknytning til eksisterende anlæg og byggeri er generelt

forholdsvis begrænsede i forhold til behovet for udvikling på de små øer. Der er derfor behov for at udvide

eksemplerne til også at omfatte bygninger, der anvendes til salg af mad- og drikkevarer, mindre

restaurationslokaler, anlæg til rekreative aktiviteter og bedre tilgængelighed til stand- og naturområder m.v.

3.3.2 FORSØGSPROJEKTER VED OMDANNELSE AF OVERFLØDIGGJORTE BYGNINGER INDENFOR

STRANDBESKYTTELSESLINJEN

Forsøgsprojekter generelt

Generelt for forsøgsprojekterne er det positivt, at ikke anvendte dispensationer fra første runde af

forsøgsprojekter genudbydes.

I evalueringen af den første forsøgsordning, var det en anke, at forsøgsprojekterne var

isoleret til konkrete enkeltsager uden fokus på, at de hver især som en del af større

udviklingsområder eller centre for investeringer, havde et markedsmæssigt potentiale

for at udvikle kritisk masse af turisme. Der blev således identificeret et behov for at

skabe planlægningsmæssig sikkerhed, der tillader langsigtet planlægning for mere

samlede udviklingsområder, frem for enkeltstående dispensationer. Dette for at sikre

den dynamik i markedet, der gør at én initial investering i et område kan virke som

katalysator for øvrige investeringer og udvikling.

Det er derfor positivt, at forsøgsprojekter skal tage udgangspunkt i en

helhedsorienteret turismeplanlægning, idet det sikrer den nødvendige politiske

opbakning til projekterne. Det øger investeringssikkerheden for developere, investorer

Dansk Kyst- og Naturturisme

Skeelslundvej 99, 1.

9440 Aabybro

CVR-nr. 36471271

www.kystognaturturisme.dk

Dansk Kyst- og Naturturisme

106

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

og operatører

–

og bidrager til en åben proces, hvor lokalbefolkningen har mulighed for at blive inddraget

tidligt i processen.

Tidsperspektivet ift. at få godkendt en ny planstrategi giver dog kommunerne begrænset mulighed for at

bringe nye arealer i spil i denne ansøgningsrunde, og det vil således med ovenstående krav være ønskeligt

med en fleksibilitet, så der er længere tid til at lave en aktuel og god planlægning, eventuelt ved at

forsøgsprojekterne kan indarbejdes i efterfølgende kommuneplantillæg.

I afsnit 3.5.1 omtales muligheden for one-stop-shop for lokalplaner, hvilket er en særdeles positiv forenkling.

Det er et afgørende skridt mod realisering af flere investeringer, at den administrative håndtering af

forsøgsprojekter følger samme princip omkring one-stop-shop, så der ved opnåelse af en dispensation også

dispenseres fra eksempelvis bygge- og beskyttelseslinjer i naturbeskyttelsesloven.

Overflødiggjorte bygninger

Generelt findes det positivt, at overflødiggjorte bygninger uden tilknytning til øvrig turismeaktivitet kan

bringes til at få en ny anvendelse til turismeformål. Det er vores vurdering, at der er et betragteligt antal

kystnære funktionstømte bygninger, der med fordel kunne anvendes til turismemæssige formål grundet

deres ofte attraktive placering, ligesom de funktionstømte bygninger i flere tilfælde har en størrelse og et

potentiale, der kan stå alene som nyt kraftcenter for turisme. En omdannelse vil potentielt kunne bidrage

væsentligt til at skabe ny overnatningskapacitet i kyst- og naturturismen og generel forskønnelse i kystnære

områder.

Omdannelse af overflødiggjorte bygninger har et potentiale, der rækker ud over forsøgsordningen, idet det i

de tilfælde, hvor det er muligt at tiltrække investorer til disse projekter, vil være en række fordele ved at et

område og arealer, der allerede er inddraget til andet end natur, finder anden anvendelse frem for at ligge

øde hen. Det bør derfor overvejes, om det eksisterende regelsæt generelt bør revurderes, så omdannelse af

overflødiggjorte bygninger ikke er afhængig af dispensationer, der kun kan gives i regi af forsøgsprojekter.

3.3.6 BEDRE MULIGHEDER FOR GLAMPING I LANDZONE

Der har de seneste år været en markant udvikling på både udbuds- og efterspørgselssiden ift. naturnær

overnatning. Dette gælder en bred vifte af overnatningstyper, herunder eksempelvis telte, tiny houses,

shelters, hytter, ombyggede vogne, trætophytter mv. Operatører og myndigheder har mødt betragtelige

udfordringer ift. at kunne placere de nye overnatningstyper ift. både den arealregulerende lovgivning og den

driftsmæssige. Det er derfor glædeligt, at der i lovforslaget tages de første skridt ift. at kunne planlægge for

og drifte denne overnatningstypologi.

De ændringer, der lægges op til, vurderes dog at have en begrænset effekt, og det ville være ønskeligt, at den

kommende lovgivning i højere grad står mål med den efterspørgsel der opleves fra markedet

–

såvel gæster

som erhvervsdrivende. Herunder,

at der kan skabes deciderede ”camps” med et større antal enheder, der kan

driftes erhvervsmæssigt og med et serviceniveau, der matcher markedets efterspørgsel. Dette suppleret

med et bygningsreglement, der giver mulighed for en spændende arkitektur, der

blandt andet kan tilpasses det pågældende landskab.

Tilladelser i eller uden tilknytning til eksisterende turismeaktivitet

Det vil ligeledes være hensigtsmæssigt, at kommunalbestyrelsen ville have lettere ved

at give tilladelse til naturnær overnatning i landzone, uden tilknytning til eksisterende

turismeaktivitet, såfremt det er i overensstemmelse med kommunens

sammenhængende turistpolitiske overvejelser. På den måde vil flere landdistrikter

kunne få del i de positive effekter af en øget turisme, idet der kunne skabes gode

muligheder for at kombinere et bredere sortiment af markedsrelevant

overnatningskapacitet med en attraktiv bosætningsstrategi i danske landdistrikter. Et

eksempel på dette kunne være ved generationsskifte i landbrug, hvor den nye

Dansk Kyst- og Naturturisme

Skeelslundvej 99, 1.

9440 Aabybro

CVR-nr. 36471271

www.kystognaturturisme.dk

Dansk Kyst- og Naturturisme

107

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

generation kan skabe nye rammer for den fremtidige drift, eksempelvis med glamping i tilknytning til

gårdbutik eller lignende.

Forslaget til lovændring vedrører udelukkende

”

eksisterende bebyggelse ved en veletableret, større

turistattraktion eller en veletableret, større virksomhed med væsentlige besøgsaktiviteter, som ikke i forvejen

omfatter udlejning af hus eller husrum til overnattende gæster.

”

Derfor bør man være opmærksom på, at strukturen i turismeerhvervet, der består af mange små- og

mellemstore virksomheder, giver anledning til, at der bør fastlægges en bred definition af ovenstående,

såfremt mulighederne for glamping skal forbedres. Det store potentiale for både gæster og landdistrikter

ligger i tilknytning til mindre enheder, som enten kan være turismevirksomheder eller andre virksomheder,

eksempelvis gårdbutikker, golfbaner, udbydere af outdooroplevelser, kunsthåndværkere eller lignende, der

har en væsentlig besøgsaktivitet, men som ikke tæller besøgende. Til gengæld er der et relativt begrænset

antal større turistattraktioner.

Endvidere kan der for virksomheder med udlejning af hus eller husrum til overnattende gæster være tale om

et behov for en kapacitetsudvidelse, der kan sikre en driftsmæssig stabilitet ved at supplere med glamping-

enheder, og det vurderes derfor også, at det ville være hensigtsmæssigt, at lovforslaget udvides til at åbne op

for denne mulighed.

Det bemærkes, at der i forhold til tidligere afgørelser på området er valgt en skærpelse af både afstand til

hovedbygning samt størrelsen på enheder, og det ønskes derfor overvejet, om de opsatte krav er de rette.

Produktet glamping efterspørges ofte for at få fred og ro, og samtidig vil muligheden for en større afstand

mellem enhederne og til hovedbygningen give øget mulighed for at tilpasse enhederne optimalt til et

omkringliggende landskab. Et konkret eksempel på dette kunne være etablering af trætophytter i et mindre

skovareal tilknyttet fx en golfbane/-resort, hvor placering af hytterne nødvendigvis må anlægges med en

afstand ift. træernes robusthed og placering

–

og hvor skovområdet typisk vil være placeret med større

afstand til hovedbygninger.

I stedet for en generel afstands- og størrelsesvurdering i loven, anbefales at kommunerne i stedet får

lovhjemmel til at foretage enkeltsags vurderinger i fht. konkrete ansøgninger/byggesager. Således at

tilladelser vurderes konkret i fht. stedets bæreevne, landskabelige værdier, udsigter, nabohensyn, og andet

relevant.

Tekniske spørgsmål

Der er et stort behov for, at de aktører, der ønsker at etablere glamping-enheder, samt de, der skal

administrere lovgivningen, har samme opfattelse af, hvad der kan inkluderes i glamping-begrebet, samt

hvilke specifikke krav, der gælder. Det opfordres derfor til, at usikkerheder minimeres ved at få defineret

klarere, hvad begrebet dækker over, samt hvilke krav, der gør sig gældende for at opnå en tilladelse. Der er

således behov for en yderligere beskrivelse og afklaring af nedenstående:

Jf. besvarelsen af et tidligere

§20-spørgsmål

i 2021, kan en glampingenhed

eksempelvis være (men er ikke afgrænset til) telte med fast bund, tiny houses

og ombyggede cirkusvogne. Det forstås således, at selve enheden kan have

forskellig karakter forudsat, de beskrevne krav opfyldes, men dette kan med

fordel gøres mere klart i lovmaterialet.

Det fremgår ikke af høringsmaterialet, hvorvidt der vil være krav eller evt.

forbud ift. tilkobling af vand og el. Dette kan i visse tilfælde udgøre en

væsentlig faktor for en virksomheds vurdering af mulighederne for etablering

og bør dermed fremgå klart af lovmaterialet.

CVR-nr. 36471271

www.kystognaturturisme.dk

Dansk Kyst- og Naturturisme

Skeelslundvej 99, 1.

9440 Aabybro

Dansk Kyst- og Naturturisme

108

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Det er ligeledes uklart, om der er forskel på, hvorvidt kommunalbestyrelsen udarbejder lokalplan eller

landzonetilladelse, hvilket kan skabe uklarheder i den kommunale sagsbehandling.

Det ville være hensigtsmæssigt, at etablering og udlejning af enheder i tilknytning til eksisterende

virksomheder giver mulighed for, at dette kan ske fra en naboejendom, såfremt denne også er ejet af

pågældende turimevirksomhed. Det fremgår dog ikke af materialet, hvorvidt dette er en mulighed

og bør således præciseres.

Ift. gældende ret beskrives det, at der aktuelt er krav om, at hotelbegrebet er opfyldt, herunder, at der

mulighed for at servering af måltid i særskilt lokale. Det fremgår dog ikke tydeligt, hvilke regler for

serviceniveau, der vil være efter de nye regler. Det eksisterende krav om servering i særskilt lokale, er

ikke bæredygtigt i forhold til at begrænse bebyggelse i det åbne land, og i forhold til

glampingproduktet som sådan, idet det ofte vil være forventet af kunderne, at servicen omfatter

levering af morgenmad til servering i glampingenheden og dermed mulighed for at spise privat. Det

bør derfor afklares, hvilket serviceniveau udbyderne forventes at tilbyde.

Vi står gerne til rådighed for yderligere oplysninger og uddybninger er de fremsendte input, og håbet at

ovenstående indspil vil komme i betragtning i det videre arbejde.

Med venlig hilsen

Jens Hausted

Dansk Kyst- og Naturturisme

Skeelslundvej 99, 1.

9440 Aabybro

CVR-nr. 36471271

www.kystognaturturisme.dk

Dansk Kyst- og Naturturisme

109

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Sagsnummer 2022-7022.

23-06-2023

Høringssvar til: Forslag til lov om ændring af planloven og forskellige

andre love

Dansk skovforening takker for muligheden for at kommentere på udkast til ændringer i planlov og en række

andre love.

Dansk Skovforening bemærker, at der er to ændringsforslag, som umiddelbart stiller skovejeren ringere end i

planlovens nuværende udformning.

Det drejer sig om:

•

Udkastet til ændring af planlovs §15 og Naturbeskyttelsesloven således, at en lokalplan kan gøre op

med bygge- og beskyttelseslinjerne i Naturbeskyttelseslovens §16, §17, §18 og §19.

Gennemføres ændringsforslaget, skal skovejeren løbende og af egen kraft holde øje med

offentlighedsprocedurer vedrørende lokalplaner i egen og eventuelt også nabokommune.

Dansk Skovforening finder det vigtigt, at skovejere har gode muligheder for at kommer med

indsigelser i forhold til bebyggelse, der kan have både æstetisk og praktisk betydning for

skovejendommen. Vi fortrækker derfor, at skovbryggelinjen består uden mulighed for at tilsidesætte

den med en lokalplan uden forudgående høring af skovejeren.

Udkast til ændring af planlov således at kommunen ikke behøver at gennemføre forudgående

offentlig høring i forbindelse med forslag til ændringer af kommuneplanen, der ikke fremgår af den

vedtagne og offentliggjorte strategi for kommuneplanlægningen.

Gennemføres ændringsforslaget åbner det for, at der kan ske ændringer i kommuneplanen, som

ikke er indeholdt i kommunestrategien.

Dansk Skovforening vurderer, at det er vigtigt, at borgerne kan være med til at sætte retningen på

kommuneplanen, inden kommuneplanskortet er tegnet. En svækkelse af muligheden for at blive hørt

i forbindelse med ændringer i den kommunale planlægning, anser vi for uhensigtsmæssig og en

svækkelse af borgernes mulighed for at påvirke udviklingen i deres kommune.

•

Krav om tidssvarende kommunikation og inddragelse mangler

I hele udkastet til ændringskomplekset er der ikke lagt op til modernisering af offentlighedsprocedurerne,

som måske er planlægningens svageste led.

Planportaler og hjemmesider matcher ikke den måde, som borgerne i øvrigt får eller søger information på

og egner sig ikke til inddragelse og debat.

Vi opfordrer til, at ministeren overvejer, hvordan information om planlagte ændringer i planlægningen mere

målrettet kan tilgå borgere og virksomheder, som kan blive berørt af eventuelle ændringer.

Dansk Skovforening

110

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Side: 2

I forlængelse heraf opfordrer vi til, at ministeren overvejer, hvilke krav man kan stille kvaliteten og

effektiviteten af den borgerettede kommunikation, der omgiver planlægningsprocesserne, men henblik på at

sikre den nødvendige offentlighed og inddragelse. Det kan f.eks. være overvejelser om teknologiske

muligheder for fremme information og inddragelse af borgere og virksomheder i planlægningsprocesser.

Landsplanredegørelse

Dansk Skovforening noterer sig, at udkastet til ændringer i planloven lægger op til at afskaffe

landsplanredegørelsen. Der er knaphed på areal i Danmark, når både naturhensyn, produktion, byudvikling,

rekreative formål og energiproduktion skal tilgodeses.

Der vil derfor i stigende grad være behov for multifunktionalitet i arealanvendelsen, så flere anvendelser kan

ske sideløbende. Det er derfor vigtigt, at dette formål på anden måde løftes i den samlede offentlige

planlægning og regulering i samspil med lodsejere.

Med venlig hilsen

Marie-Louise Bretner

Seniorkonsulent

2780 1469

Astrid Søborg

Ledelseskonsulent

2678 7306

Dansk Skovforening

111

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Att.: Underdirektør Sara Aasted Paarup

DATO:

23. juni 2023

PROJEKTNR.:

3004

mfe/CEL

Høring vedrørende Ændring af planlov mm, jnr. 2022

- 7022

Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) takker for muligheden for at kunne afgive

høringssvar.

Det aktuelle udkast til lovændring skal ifølge det oplyste udmønte dele af den politiske af-

tale fra juni 2022, ”Opfølgning på evaluering af planloven m.v.” hvor der indgår en række

temaer af betydning for vandsektoren. Nogle af disse adresseres i dette forslag til ændring

af planloven.

Byudvikling

Levende bymidter og sikring af bynatur

Det aktuelle forslag til revision af Planloven af 17. maj 2023 indeholder en række forslag i

relation til temaet: Byudvikling. Det foreslås bl.a. at der stilles krav til kommunerne om at

foretage en strategisk planlægning for levende bymidter, og at kommunerne får nye mulig-

heder for at sikre bynatur.

DANVA finder det afgørende, at man i planlægning for levende bymidter medtager potenti-

alerne ved at bruge vand på overfladen og i naturbaserede løsninger som en rekreativ

værdi, der ikke kun håndterer lokal afledning af vand i forbindelse med regn og skybrud,

men også bidrager til blågrønne byer med høj livskvalitet og styrket biodiversitet.

Afværgeforanstaltninger uden for lokalområdet

Forslaget indeholder et forslag om, at kommunerne får mulighed for at planlægge for an-

læg til sikring mod oversvømmelse eller erosion (afværgeforanstaltninger), der ligger uden

for lokalplanområdet, og at en bygherre kan indgå en udbygningsaftale med kommunen

om afværgeforanstaltninger. Dette er et væsentligt element i en helhedsorienteret klimatil-

pasning, hvor man håndterer vand der, hvor det er mest hensigtsmæssigt, i eller uden for

lokalplanområdet. Næste skridt må være at finde rammer for afværgeforanstaltninger på

tværs af administrative grænser, eksempelvis i forbindelse med en kommende klimatilpas-

ningsplan.

I forbindelse med afværgeforanstaltninger mener DANVA, at det i planloven bør sikres, at

vandselskabernes viden og kompetencer bringes i anvendelse tidligt i planlægningen. Det

bør ske i forbindelse med etablering afværgeforanstaltninger, arealplanlægning og plan-

lægning af infrastruktur både i eksisterende by og ved nye bebyggelser. Dette bør gælde i

forbindelse med kommunernes planlægning og i de tilfælde, hvor kommunen har indgået

aftaler med en bygherre om afværgeforanstaltninger.

VANDHUSET

Godthåbsvej 83, 8660 Skanderborg

KØBENHAVN

| Vester Farimagsgade

1, 5. sal, 1606 København V | Tlf. 7021 0055

www.danva.dk

Side 1 af 2

Dansk vand- og Spildevandsforening

112

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Vand- og spildevandsselskabers snitflader til planlovens område

I den politiske aftale fra juni 2022 indgår klarere rammer for planlægning for VE-anlæg

som et element. DANVA opfordrer til klarere rammer i planloven for planlægning for VE-

anlæg og for at imødekomme vandsektorens behov for arealer generelt, så afsætning af

nødvendige arealer i og mellem byerne til VE-anlæg, vand- og spildevandshåndtering her-

under klimatilpasning prioriteres.

DANVA opfordrer ydermere til et øget fokus på multifunktionelle løsninger i planarbejdet i

byer og det åbne land, herunder at man ved placering af VE-anlæg prioriterer flere hensyn,

eksempelvis grundvandsbeskyttelse, så man planlægger nationalt og lokalt for at beskytte

grundvandet.

Det er væsentligt for vandselskaberne, at der bliver bedre mulighed for helhedsorienteret

planlægning i det åbne land, som der blev lagt op til i den politiske aftale af 15. juni 2022.

Dette tema indgår også i Regeringsgrundlaget og afventer den kommende Visionsplan for

dansk landbrug, der skal adressere de samlede mål for arealanvendelse. DANVA opfordrer

til, at Regeringen medtager hensynet til grundvandsbeskyttelse, multifunktionelle løsninger

og vandsektorens behov for arealer til klimatilpasning og anlæg generelt i planlægning for

det åbne land, og vi stiller gerne foreningens kompetencer til rådighed for arbejdet.

Fremtidig indsats

DANVA ser frem til at være en del af lovgivningsarbejdet, når følgende emner er på dags-

ordenen: Klimatilpasning, holistisk planlægning, sikring af arealer, der er nødvendige af

hensyn til forsyning samt en optimering og øget digitalisering af beslutnings- og kortgrund-

lag.

For spørgsmål vedr. ovenstående høringssvar er I meget velkomne til at kontakte Miriam

Feilberg, fagleder for klimatilpasning og planlægning på mail: [email protected] eller tlf. 2244

1452

Med venlig hilsen

Carl-Emil Larsen

Adm. direktør, DANVA

Side 2 af 2

Dansk vand- og Spildevandsforening

113

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Sagsnummer 2022-7022

Vesterbrogade 32

1620 København V

Telefon 33 43 70 00

www.danskeadvokater.dk

Dok.nr. D-2023-024925

22. juni 2023

Høringssvar over udkast til lovforslag om ændring af planloven m.fl.

Danske Advokater takker for muligheden for at afgive høringssvar. Dette høringssvar

er udarbejdet i samarbejde med Danske Advokaters

fagudvalg for klima.

Overordnede bemærkninger

Danske Advokater anser det for positivt, at planloven m.fl. løbende evalueres og

opdateres med henblik på at skabe bedre rammer og imødekomme fremtidens

behov. Til de enkelte bestemmelser har vi en række bemærkninger, der er uddybet

herunder.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Ændring til planloven - § 1, nr. 17, første led

"§ 15, stk. 2, indsættes efter nr. 8 som nye numre: »9) beliggenhed af

bygninger til religiøse formål, herunder forbud mod anvendelse af bygninger til

religiøse formål, (…)"

Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til bestemmelsen, at:

"Kommunalbestyrelsens anvendelse af den foreslåede bestemmelse

om bygninger til religiøse formål vil som i dag forudsætte, at

kommunalbestyrelsen kan begrunde de pågældende

lokalplanbestemmelser med hensyn, der lovligt kan varetages efter

planloven, f.eks. støj eller trafikforhold. Dette vil gælde uanset den

geografiske udstrækning af den påtænkte lokalplanlægning.

Den foreslåede bestemmelse vil omfatte alle religiøse bygninger

uanset trossamfund og -retninger, herunder folkekirken.

Bestemmelsen vil alene kunne finde anvendelse, hvis reguleringen af

religiøse bygninger sker med henblik på varetagelse af

Danske Advokater

114

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

planlægningsmæssigt relevante og lovlige hensyn.

Kommunalbestyrelsen vil dermed ikke uden tilstedeværelsen

af sådanne hensyn kunne planlægge for trosretninger, hverken til

fordel eller skade for sådanne. Det bemærkes endvidere, at

bestemmelsen alene vil kunne anvendes til regulering af aktiviteter

omfattende en bredere, ubestemt personkreds og ikke f.eks.

aktiviteter i private hjem." (side 139)

Bestemmelsen giver efter Danske Advokaters vurdering anledning til at være særlig

opmærksom på retssikkerheden i forhold til de herunder anførte forhold:

Saglige kriterier:

Henset til at lokalplanbestemmelserne skal begrundes med

lovlige planlægningsmæssige hensyn (støj, trafik osv.), stiller vi os undrende overfor,

hvordan "religiøse aktiviteter" fremadrettet sagligt vil blive anvendt som

anvendelseskategori. Det forekommer uklart, på hvilket grundlag der vil blive

sondret mellem religiøse aktiviteter og eksempelvis foreningsaktiviteter eller

lignende med samme betydning/omfang/indvirkning i området.

Retten til religionsfrihed:

Det bør fremgå, at kommunerne skal tage højde for

retten til religionsfrihed, jf. fx EMRK art. 9, der bl.a. sikrer retten til "(…)

alene eller

sammen med andre, offentligt eller privat at udøve sin religion eller tro gennem

gudstjeneste, undervisning, andagt og overholdelse af religiøse skikke".

Det kan i

praksis vise sig at være en relativ kompliceret juridisk vurdering, der vil hvile på

kommunernes planafdelinger.

Risiko for diskrimination:

I forlængelse af ovenstående bemærkes det, at der kan

være en vis risiko for diskrimination af andre trosretninger end dem, der allerede har

etableret sig med ejendomme til religiøse aktiviteter. Fx har den danske folkekirke en

lang række ejendomme, der allerede anvendes til religiøse aktiviteter, hvilket

indebærer, at reguleringen kan forekomme mere restriktiv for trosretningerne, der

har kortere historie i Danmark og et etableringsbehov.

Ændring til lov om boligforhold - § 3, nr. 1, nye §§ 12 c og 12 d:

"§ 12 c. Kommunalbestyrelsen påser, at ustøttede private

ungdomsboliger udlejes til og til stadighed bebos af den berettigede

personkreds, jf. § 12 b, stk. 1, når boligerne ikke er undtaget, jf. § 12 b,

stk. 3 og 4.

§ 12 d. Kommunalbestyrelsen kan ophæve lejeaftalen vedrørende en

ustøttet privat ungdomsbolig, hvis boligen er udlejet til en lejer, som

ikke er omfattet af den berettigede personkreds, jf. § 12 b, stk. 1, når

boligen ikke er undtaget, jf. § 12 b, stk. 3 og 4.

Stk. 2. Ophævelse efter stk. 1 sker ved skriftlig meddelelse til lejeren

og udlejeren. Meddelelsen skal indeholde oplysning om begrundelsen

for ophævelsen og om lejerens adgang til at gøre indsigelse, jf. stk. 3.

Hvis ikke ophævelsen indeholder disse oplysninger, er den ugyldig.

Stk. 3. Vil lejeren ikke godkende ophævelsen, skal lejeren senest 6

uger efter, at ophævelsen er kommet frem til lejeren, fremsætte

skriftlig indsigelse over for kommunalbestyrelsen.

Kommunalbestyrelsen må da anlægge sag ved boligretten senest 6

uger efter lejerfristens udløb, hvis kommunalbestyrelsen ønsker at

opretholde ophævelsen."

Vi finder det problematisk, at kommunen kan gribe ind i et privat lejeforhold og

ophæve aftalen, såfremt kommunen finder, at en lejer ikke er omfattet af den

2/4

Danske Advokater

115

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

berettigede personkreds. Hertil fremstår det indgribende, at lejers eneste reelle

rekursmulighed er at give møde i boligretten med den processuelle byrde, det kan

indebære i forhold til kontradiktion, advokatbistand osv.

En række forhold omkring anvendelse af bestemmelsen fremstår uklare, herunder

➢

retsvirkningerne for lejer hhv. udlejer som følge af ophævelse

kan lejer potentielt blive erstatningsansvarlig?

kan udlejer blive erstatningsansvarlig?

hvilken oplysningspligt har udlejer i forbindelse med udlejning?

Vi opfodrer på baggrund af ovenstående til, at lejers og udlejers rettigheder sikres

ved en præcisering/uddybning af ovenstående.

Ændring til lov om Planklagenævnet - § 8, nr. 1:

"§ 9 affattes således: »§ 9. Erhvervsministeren fastsætter nævnets

forretningsorden.«

Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til bestemmelsen (s. 104f), at:

"3.5.7.1.1. Gældende ret

[…]

Det følger derudover af § 10, stk. 1, i lov om Planklagenævnet, at

Planklagenævnet selv fastsætter sin forretningsorden. I medfør af

denne bestemmelse har Planklagenævnet udarbejdet en række

detailregler for nævnets virksomhed, herunder bl.a. nærmere regler

for indkaldelse af suppleanter samt retningslinjer for, hvornår

afgørelser træffes på henholdsvis møder og i skriftlig procedure.

3.5.7.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Det fremgår af punkt 6 i aftale om opfølgning på evaluering af

planloven m.v., at aftalepartierne er enige om at gennemføre en

forenkling og smidiggørelse af klagesagsprocesser, bl.a. ved at

Planklagenævnets forretningsorden fastsættes på

bekendtgørelsesniveau.

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at en forretningsorden

fastsat ved bekendtgørelse er mindre sårbar i forbindelse med

udskiftninger i personkredsen i nævnet frem for en forretningsorden

fastsat af nævnet selv. En forretningsorden på

bekendtgørelsesniveau skaber derudover mulighed for

hensigtsmæssig ensretning på tværs af nævn.

[…]

I forretningsordenen vil der på denne baggrund kunne optages

generelle bestemmelser for nævnets virke, herunder f.eks. i

forbindelse med indbringelse af klage samt sagernes forberedelse og

behandling. Hertil kommer regler for fordeling af sager til

henholdsvis formandsafgørelse eller nævnsafgørelse, forholdet til

Nævnenes Hus, digital kommunikation, m.v."

Danske Advokater bemærker hertil, at udgangspunktet i lov om planklagenævnet er,

at nævnet er uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags behandling og

afgørelse.

3/4

Danske Advokater

116

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Efter vores opfattelse kan lovændringen indebære et væsentligt paradigmeskifte med

risiko for forringelse af retssikkerheden.

Det gælder fx i forhold til spørgsmålet om, hvilke sager, der afgøres af hele nævnet

hhv. som formandsafgørelser. Det overordnede hensyn om "forenkling og

smidiggørelse" kan medføre flere sager afgøres som formandsafgørelse af hensyn til

effektiviteten. Danske Advokater bemærker hertil, at det er afgørende, at det ikke

kompromitterer kvaliteten.

Vi anser det videre som forbundet med risiko, at tanken med at have et nævn med

sagkyndige og læge medlemmer udvandes, og at dette kan forringe kvaliteten.

Endeligt fraråder vi at regulere nævnets sagsoplysningsproces, fx ved at afskære

besigtigelser/dronebesigtigelser eller lignende mere krævende sagsoplysningsskridt.

Erfaringer fra praksis viser, at sådanne oplysningsskridt ofte har en betydning for

sagens endelige udfald.

Afsluttende bemærkninger:

Danske Advokater står altid gerne til rådighed for uddybende spørgsmål eller dialog.

Med venlig hilsen

Danielle Løw

Juridisk konsulent

4/4

Danske Advokater

117

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

23. juni 2023

Høringssvar fra Danske Destinationer vedr. sagsnummer

2022-7022

Danske Destinationer har med interesse læst udkastet til lov om ændring af planloven og

en række andre love og kvitterer for muligheden for at afgive et høringssvar.

Grundlæggende stiller vi os positive overfor og glæder os over, at der er lagt op til, at

kommunerne får bedre muligheder for at planlægge udviklingen i landdistrikterne under

hensyntagen til lokale forhold.

For stadig flere gæster betyder muligheden for at være i naturen og det at bruge naturen

aktivt, stadig mere i tilvalget af feriedestination. Derudover har det betydning for evnen til at

tiltrække tilflyttere og generelt sikre det gode hverdagsliv. Gæster i dag søger anderledes

oplevelser som supplement til de mere gængse produkter. Det skal vi have blik for, hvis vi

fortsat ønsker at have en stærk turismeindustri i Danmark, der sikrer beskæftigelse og

omsætning i Danmark.

Det er derfor væsentligt, at den nye planlov giver mindre virksomhedsejere og

soloselvstændige mulighed for at udvikle og drive naturnære overnatningsmuligheder og

oplevelser – og at kravene hertil er rummelige og ikke for stramme. Ikke alle del-elementer

i forslaget skaber den behørige rummelighed, og vi henviser her til høringssvar fra Dansk

Kyst- og Naturturisme, der giver konkrete input hertil.

Desuden henleder vi opmærksomheden på, at kystbeskyttelseslinjen og

skovbeskyttelseslinjen kan være ganske begrænsende i forhold til muligheden for at

etablere tilbud, der tilgodeser gæsternes behov og ønsker i forhold til lokale og autentiske

oplevelser.

I flere områder af Danmark er der etableret udviklingsplaner, der skal sikre en langsigtet

planlægning af arbejdet med at udvikle områder og samtidig styrke turismen i forhold til

fremtidige behov. Andre steder er udviklingsplaner på vej. Arbejdet understreger

vigtigheden af ovenstående.

Vi står til rådighed for en uddybning af ovenstående, herunder konkrete eksempler fra

destinationerne.

Med venlig hilsen

Danske Destinationer

118

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Danske Havnes høringssvar til forslag til lov om

ændring af lov om planlægning og forskellige andre

love

Danske Havne kvitterer for muligheden for at afgive høringssvar i forbindelse med

forslaget til lov om ændring af lov om planlægning og forskellige andre love.

Principielle bemærkninger til lovforslaget:

•

Danske Havne finder det stærkt bekymrende, at lovforslaget giver

kommunerne større muligheder for at planlægge indenfor en havns dækkende

værker og dermed potentielt i betydelig grad påvirke arbejdsgange og drift på

havnen. Det er særlig bekymrende, at det foreslås uden at det i

”Opfølgning

på

evaluering af planloven m.v”. af 15. juni 2022 politisk aftalte øgede

beskyttelsesniveau mht. sikring af havnedriften i erhvervshavnene indskrives

samtidig. Dette beskyttelsesprincip er helt nødvendigt at indskrive i selve loven

for at give balance i lovforslaget. Ellers risikeres en skadelig skævvridning af

hensyn, i en situation hvor der nu og i de kommende år vil være øget

erhvervsefterspørgsel efter havnearealer i hele landet.

De danske erhvervshavne bidrager i stadig stigende grad til udviklingen af grøn

industri, energiomstilling og en grøn og bæredygtig produktion. Det er

afgørende, at erhvervshavnene fortsat understøtter havnens nuværende

driftsfunktioner samtidig. Det kræver, at havnene løbende udvikler sig for også

i fremtiden at udgøre en effektiv infrastruktur for erhvervslivet, jf.

Kommissorium for

det af regeringen nedsatte ”Partnerskab

om udvikling af

danske erhvervshavne”, af 27. april 2023.

Disse hensyn ligger til grund for den politiske aftale om opfølgning på

evaluering af planloven fra juni 2022, der som et bærende princip har

fremhævet netop beskyttelse af erhvervshavne:

For bedre at beskytte erhvervshavne

defineres nationale interesser omkring erhvervshavne i den kommende Oversigt over nationale

interesser i kommuneplanlægningen. De nationale interesser i erhvervshavne varetages af

Transportministeriet med henblik på at sikre tilstrækkelig havnekapacitet og

placeringsmuligheder for virksomheder med særlige behov for havnebeliggenhed,

forsyningssikkerhed og søtransport.

Danske Havne foreslår, at denne nødvendige grundlæggende og principielle

beskyttelse af de nationale interesser i og omkring erhvervshavnene indskrives

direkte i planloven, og desuden udfoldes i lovens bemærkninger, og ikke kun

fremgår af ”Oversigt over nationale interesser”. Der er behov for en ensartet

og langtidsholdbar beskyttelse, som giver det tilstrækkelige udgangspunkt for

de mange og omkostningstunge investeringer i og på havneområderne i de

kommende år. Både når det gælder vindkraftudbygningen, den cirkulære

økonomi, grøn logistik, grønne brændstoffer, CO2-opsamling og lagring mv.

23. juni 2023

•

Danske Havne

Bredgade 23, 2. tv.

1260 København K

www.danskehavne.dk

1/3

Danske Havne

119

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

•

De foreslåede planændringer vedr. havne vil medføre øget usikkerhed for

potentielle private investorer i erhvervshavnene. Det igangsatte

Havnepartnerskab har netop til formål at opstille anbefalinger for at få udviklet

og udvidet erhvervsarealerne på havnene til brug for den grønne omstilling via

private investeringer. Det er en stor og vanskelig opgave, hvor der er brug for

mindre og ikke mere usikkerhed om rammerne.

Konkrete bemærkninger til lovforslaget:

•

§ 5: Vi ser positivt på tilføjelsen af § 5 e og § 5 f, hvis

’private aktører’ i § 5 f

pkt. 2 i er at forstå som det lokale private erhvervsliv, inkl. evt. lokale

erhvervshavne.

§ 11: Kommunerne får nye muligheder for at sikre bynatur med lovforslaget.

Lovforslaget muliggør bl.a. fastsættelse af en begrønningsprocent i

kommuneplanrammerne og i lokalplaner, ligesom der bliver mulighed for i

lokalplaner at stille krav til kvaliteten af ny by/strandnatur, fx bestemmelser om

etablering af specifikke naturarealer, herunder beplantning. Det kan være

gavnligt for naturen, med et bredere og sammenhængende professionelt blik,

men det er vigtigt, at planlægningen sker i et helt tæt samarbejde med

forvalterne af de pågældende arealer.

Lovforslagets side

35: ”midlertidig anvendelse af arealer i forbindelse med

omdannelse og fortætning af eksisterende byområder

–

f.eks. nedlagte industri-

og havneområder”: Flere kommuner påpeger, at selvom de har fået mulighed

for at meddele dispensation til midlertidige anvendelser, sætter lokalplanpligten

en begrænsning for, hvad der kan dispenseres

til.”.

Lovforslaget indeholder i forlængelse heraf ændringer af reglerne i planlovens

§ 11 b, stk. 1, nr. 13, og § 15, stk. 2, nr. 27 og 28, så at kommunalbestyrelsens

nuværende muligheder for at kommune- og lokalplanlægge for vandområder

på søterritoriet inden for en havns dækkende værker, udvides til også at omfatte

vandområder, der ikke ligger i byomdannelsesområder. Danske Havne påpeger,

at aktive erhvervshavne, som ikke er del af et byomdannelsesområde som oftest

vil have optimeret både land- og vandområder ift. driften, og at der derfor

typisk ikke vil være egnede vandområder, som kommunen kan planlægge for.

Danske Havne understreger, at de foreslåede øgede planmuligheder for

kommunerne på havne, på land og vand indenfor havnens dækkende værker,

men uden at der er tale om et byudviklingsområde, i særlig grad risikerer at

genere havnens drift og virksomheder. Havnen bør derfor have en vetoret mod

planændringerne, hvis havnen kan godtgøre, at den foreslåede planlægning ikke

tilgodeser havnens nutidige og fremtidige drift og virke. Kan erhvervshavnenes

vetoret ikke indskrives i loven, bør hele ændringen fjernes fra lovforslaget.

•

Danske Havne

Bredgade 23, 2. tv.

1260 København K

www.danskehavne.dk

2/3

Danske Havne

120

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Med venlig hilsen

Danske Havne

Bredgade 23, 2. tv.

1260 København K

www.danskehavne.dk

3/3

Danske Havne

121

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

hoeringplan ([email protected])

Marianne Bentsen ([email protected])

HØRING over udkast til lovforslag om ændring af planloven m.fl., sagsnr. 2022-7022

30-05-2023 15:06

Til Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Danske Kloakmestre takker for muligheden for at afgive svar vedrørende høring over udkast til lovforslag om ændring af

planloven m.fl., sagsnr. 2022-7022

Danske Kloakmestre har ingen kommentarer til høringen.

Venlig hilsen

Marianne Bentsen

Sekretær Danske Kloakmestre

Tlf. 72 16 02 07

Sekretariat:

H.C. Andersens Boulevard 18, 1553 København V, CVR-nr. 16 18 24 35

•

www.danskekloakmestre.dk

Facebook • Instagram • LinkedIn

Sekretariat: H. C. Andersens Boulevard 18 • 1553 København V •

danskekloakmestre.dk

•

Facebook

•

Instagram

•

Danske Kloakmestre

122

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Underdirektør

Sara Aasted Paarup

22. juni 2023

MHM/3.J.8

Høringssvar; Høring over forslag til lov om ændring af planloven og

forskellige andre love, journalnummer 2022-7022

Danske Maritime, som er en brancheforening for danske leverandører af maritim design,

maritimt udstyr, maritim service og skibe, har modtaget Plan- og Landdistriktsstyrelsens

høring af 17. maj 2023, der blandt andet indeholder forslag til ændring af planloven.

Flere af Danske Maritimes medlemmer er skibsværfter, som er kendetegnet ved typisk

at være beliggende på havnearealer, og som det fremgår af den aktuelle høring under

pkt. 3.1.9.2, så er der ønsker om at kunne ”planlægge for støjfølsom anvendelse på

særligt attraktive og centralt beliggende støjbelastede arealer i byerne, f.eks. havneom-

råder”. Bestemmelsen i 15 a, stk. 3, der angår transformationsområder, blev indført i

2017 og vil med forslaget blive udvidet til også at omfatte ny bebyggelse til hotelformål,

kontorerhverv mv., hvor det tidligere har været boligbebyggelse alene.

Danske Maritime anerkender, at Kommunalbestyrelserne skal lade tinglyse på ejen-

domme, at grænseværdier for støj kan være overskredet med op til 5 dB, for med dette

tinglyst på de støjudsatte ejendomme, vil man formentligt undgå nogle klager over uven-

tet støj. Samtidig må Danske Maritime understrege, at udviklingen er bekymrende i lyset

af, at de danske skibsværfter forventes en ikke uvæsentlig øget arbejdsmængde som

følge af det nyligt indgåede Forsvarsforlig, hvorefter det må forventes, at de danske

skibsværfter i løbet af de kommende 10-20 år både skal vedligeholde, omstille og frem-

stille til det danske søværn. Arbejdet på de danske skibsværfter er typisk i holddrift fordelt

over hele døgnet, hele ugen og hele året.

Danske Maritime skal derfor understrege, at mulighederne for hotel, kontor- og boligbe-

byggelse bør udelukkes for så vidt angår havne, hvor der er skibsværfter, også selv om

det er transformationsområder.

Danske Maritime hilser i øvrigt ændringsforslaget for Planlægning for vandområder ved

havne velkomment. Med forslaget vil det være Kommunalbestyrelserne, der fremadrettet

kan planlægge samlet for landarealer og vandområder i områder, der ikke er udpeget

som byomdannelsesområder, jf, forslagets § 11 b, stk. 1 nr. 13 og § 15, stk. 1, nr. 27 og

Danske Maritime

www.danskemaritime.dk

Symfonivej 18

2730 Herlev

Tlf.: 33 13 24 16

CVR-nr. 25 71 66 12

Rue du Cornet 79

1040 Bruxelles

Tlf. +32 22 30 69 34

Danske Maritime

123

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

28, med det formål blandt andet at gøre det lettere at indhente tilladelse til anbringelse

af husbåde.

Eftersom Danske Maritimes medlemskreds også udgøres af husbådsproducenter, kan

vi kun støtte dette forslag og håbe på, at det herved vil blive lettere at indhente tilladelser

til etablering af husbåde i havneområder.

Med venlig hilsen

DANSKE MARITIME

Mona H Møller

Chefjurist

Danske Maritime

124

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Sendt pr. mail til:

København, den 22. juni 2023

Vedr.: Høring over forslag til lov om ændring af planloven og forskellige andre

love – Sagsnummer 2022 – 7022

De Samvirkende Købmænd, DSK, har modtaget ovennævnte lovforslag i høring, og vi tak-

ker for muligheden for at afgive høringssvar.

De Samvirkende Købmænd organiserer op mod 1.500 dagligvarebutikker og convenience-

butikker, og det er i sagens natur derfor lovforslagets afsnit om strategisk planlægning for

bymidter, der er af størst betydning for DSK’s medlemmer.

Som det også fremgår af høringsbrevet, bygger det foreliggende lovforslag på den politiske

aftale ”Opfølgning på evaluering af planloven mv.”, som en række af Folketingets partier

indgik for netop et år siden, samt den tidligere gennemførte evaluering af planloven, som

blev offentliggjort i 2021.

Hos DSK glæder vi os over lovforslagets krav om, at kommunerne fremover skal styrke det

strategiske fokus på bymidterne, og at den strategiske planlægning skal udarbejdes i dia-

log med private og civile aktører i byen. Netop dette var ét af de punkter, som vi også

lagde stor vægt på under arbejdet i Partnerskab for Levende Bymidter. Vi ser desværre

fortsat kommuner, der fuldstændig tilsidesætter bl.a. de lokale handlendes synspunkter i

forbindelse med udbygning af store butiksenheder uden for bymidterne.

Det fremgår da også af bemærkningerne til bestemmelsen, at den stigende e-handel og de

forholdsvist mange arealanlæg til butikker uden for bymidterne kan medføre, at der bliver

flere tomme lokaler i bymidterne, og at der er risiko for, at der udlægges mere areal, end

der bliver behov for i fremtiden, og at konsekvenserne for bymidterne og oplandsbyerne

undervurderes. Dette er vi fra DSK’s side fuldstændigt enige i.

Vi havde derfor også gerne set, at man var gået videre i den politiske aftale og lovforslaget

og havde indført det 5-årige stop for udlægning af aflastningsområder uden for bymid-

terne, sådan som den tidligere regering netop foreslog. Dette ville have givet kommunerne

større mulighed for at fokusere på bymidterne, så der kunne ske de reelle og nødvendige

De Samvirkende Kø bmænd

Islands Bry gge 26, DK-2300 Kø benhav n S | T +45 39 62 16 16 | [email protected] | w w w .dsk.dk

C V R nr. 15232013 | Danske Bank 4180-4110212313

De Samvirkende Købmænd

125

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

tilpasninger af bymidterne, så de kunne blive levedygtige og bestå i konkurrencen både

med e-handlen og de eksternt beliggende butiksarealer.

Det fremgår ligeledes, at kommunerne skal koordinere den strategiske planlægning for by-

midter med nabokommuner, hvis mulighederne for udvikling af bymidter også er afhængig

af udviklingen af bymidter i disse kommuner. Fra DSK’s side er vi også positive over for

denne præcisering, og det er vores håb, at kommunerne vil indgå i en reel dialog med na-

bokommuner med henblik på at bevare flest mulige bymidter, uden at kommunerne ”går

på strandhugst” hos hinanden.

Vi skal også opfordre til, at Plan- og Landdistriktsstyrelsen i endnu højere grad går ind og

foretager en reel vurdering både af de kommende elementer i kommuneplanerne, men at

man også foretager en afvejning af, om kommunernes fortsatte udlæg af mange aflast-

ningsområder uden for bymidterne reelt vil medføre yderligere funktionstømning af bymid-

terne. Det er fortsat en national interesse i henhold til planlovens § 29 at sikre, at udlæg af

aflastningsområder indeholder en fyldestgørende redegørelse for, at der er et tilstrækkeligt

kundegrundlag for etablering af et aflastningsområde med flere butikker.

DSK er samlet set overordnet positiv over for de foreslåede initiativer omkring strategisk

planlægning, men vi savner som nævnt en begrænsning af adgangen til udlæg af nye og

udbygning af eksisterende aflastningsområder, da dette kan hæmme bymidtens eksistens

på længere sigt. Netop dette synspunkt er også kommet til udtryk i Danske Handelsbyers

netop offentliggjorte fem anbefalinger til kommuner, der ønsker en levende bymidte. Vi ser

derfor frem til, at kommunerne i forbindelse med den strategiske planlægning skal indgå i

dialog med byens private og civile aktører.

DSK vil dog opfordre til, at man skærper lovforslaget, således at man ikke blot i bemærk-

ningerne opfordrer til, at den strategiske planlægning bør inddrage andre relevante planer

og strategier, hvor der som eksempel nævnes planlægning for detailhandel. Det er DSK’s

opfattelse, at det bør være et krav til kommunerne, at de skal inddrage strategier for de-

tailhandel i den strategiske planlægning for bymidter – for uden detailhandel, ingen le-

vende bymidter.

Hvis der i forbindelse med ovenstående opstår eventuelle spørgsmål, er I altid meget vel-

komne til at kontakte os.

De bedste hilsner

Jytte Tandrup

Underdirektør

De Samvirkende Kø bmænd

Islands Bry gge 26, DK-2300 Kø benhav n S | T +45 39 62 16 16 | [email protected] | w w w .dsk.dk

C V R nr. 15232013 | Danske Bank 4180-4110212313

De Samvirkende Købmænd

126

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

21-06-2023

Til

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Destination Fyn

Erhvervshus Fyn

Munkebjergvænget 1

5230 Odense M

Hovednr. 70 23 55 15

S/I Erhvervshus Fyn CVR nr. 40084509

Erhvervshus Fyn P/S CVR nr. 34206228

Høring over forslag til Lov om ændring af planloven og forskellige andre love.

Sagsnummer 2022 - 7022

Destination Fyn har med interesse læst udkastet til lov om ændring af planloven og en række andre love og kvitterer

for muligheden for at afgive et høringssvar.

På Fyn og Øerne har vi politisk strategisk fokus på- og samarbejde om at udvikle Fyn og Øerne som turismedestination.

En ny samlet udviklingsplan skal sikre, at de fynske kommuner står sammen om, i endnu højere grad at realisere Fyn

og Øernes potentiale og muligheder så der tiltrækkes flere turister og overnatninger samtidig med, at lokalområderne

udvikler sig bæredygtigt og passer på natur og kultur.

Det forhåndenværende høringssvar er på denne baggrund et samlet svar fra Destination Fyn, de ti fynske kommuners

destinationssamarbejde, set med et turisme-og erhvervsudviklingsperspektiv.

Generelt ser vi det som det som positivt, at kommunerne får bedre muligheder for at planlægge og administrere

udviklingen og væksten i landdistrikterne, hvilket harmonerer godt med det fynske samarbejde om den fælles

udviklingsplan for Fyn og øerne.

På Fyn og Øerne har ca. 80% af vores turister naturen og kysterne som reason to go. Dette sætter stigende krav til

udviklingen af vores kyst- og naturnære oplevelser og overnatningsmuligheder. Vi ser det derfor som afgørende, at vi i

Danmark har en planlov, der giver nyetablerede

soloselvstændige og smv’er mulighed for

at udvikle og tilbyde

naturnære overnatningsmuligheder og -oplevelser. Sådanne virksomheder er drivere for udvikling af turisme og

oplevelsesøkonomi i lokalområder, og ikke mindst bidrager de til erhvervsudvikling, vækst og bosætning i selvsamme,

hvilket også uundgåeligt må ses som et vigtig element i at skabe et Danmark i balance.

Særligt kystbeskyttelseslinien og skovbeskyttelseslinien gør det vanskeligt for disse små selvstændige virksomheder at

etablere og udvikle deres forretning med naturnær overnatning og dertil knyttede oplevelser. Det stiller sig i vejen for,

at vi kan udnytte potentialet i den infrastruktur, som de fynske kommuner har investeret i for at skabe et attraktivt

udeliv på hele Fyn til gavn for borgerne men i særdeleshed også for at tiltrække turister og skabe vækst og omsætning

for de fynske virksomheder.

Destination Fyn ser det som positivt, at der i lovforslaget gives mulighed for at drive glamping, såfremt kvaliteten

bliver sikret uden, der er krav om

“særskilt

rum til servering af måltider”. Dette krav vil betyde, at det for flere af

aktørerne vil være nødvendigt at opføre særskilte bygninger til servering af måltider. Det vil dels presse aktørerne

økonomisk samt ikke leve op glampingkonceptet og målgruppens ønsker. Herudover må det også anskues som

udfordrende i et bæredygtighedsperspektiv.

Vi anerkender, at kvalitetsniveauet er vigtigt at opretholde, det samme gælder servicen. Det er med til at sikre

konceptet og oplevelsen. Med denne tilgang giver det de små virksomhedsdrivende muligheder for at udvikle deres

forretning, til trods for at få at de ikke en stor veletableret overnatningsvirksomhed. Vores gæster ønsker autensitet

og lokale oplevelser og det er med til at skabe reason to go og reason to stay. Det kan være med til at skabe vækst

–

også i de små virksomheder.

Destination Fyn

127

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

21-06-2023

Mange iværksættere og borgere ønsker at etablere enkelte glampingenheder til erhvervsmæssig udlejning på private

beboelsesejendomme i det åbne land, hvor de kan opsættes naturskønt

–

altså oprettelse af nyt erhverv i landzone.

Glampingturisme tiltrækker et købestærkt segment med fokus på kvalitet og ønske om særegne oplevelser i naturen.

Potentialet for at videreudvikle den turismeform er stort på Fyn og Øerne og der er brug for øget

overnatningskapacitet.

Ligeledes bør der gøres mere enkelt for campingpladser at udvide deres tilbud med glampingenheder, med mulighed

for at kunne udbyde det i landzonerne. Da glampingenheder er midlertidige installationer og ikke permanente

vurderer vi, at de nuværende regler om tilladelse bør ændres, så de kan være med til at understøtte den efterspørgsel

vi ser.

Vi vurderer, at udviklingen af naturnære overnatningsformer sagtens kan understøtte udviklingsprincippet om

benyttelse og beskyttelse af den fynske natur.

Vedtagelsen af ø-udviklingsplaner ser vi som et positivt tiltag, da dette vil give kommunerne bedre muligheder for at

imødekomme udviklingsønsker på øerne i kystnærhedszonen og indenfor strandbeskyttelsen. Det vil kunne

understøtte udnyttelsen af de potentialer som øerne ligger inde med.

Vi står naturligvis til rådighed for uddybning af ovenstående.

Med venlig hilsen

Destination Fyn

Turismesamarbejdet med de 10 fynske kommuner

Destination Fyn

128

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Høringssvar

Forslag til lov om ændring af planloven

Sagsnummer 2022-7022

Det Danske Spejderkorps kvitterer hermed for forslaget til lov om ændring

af planloven og takker for invitationen til at kommentere.

Planloven er et vigtigt redskab til at gøre naturen tilgængelig og

nærværende for danskerne, ikke mindst børn og unge. Alt for mange børn

og unge benytter i dag ikke naturen jævnligt. Det sætter sig i deres fysiske

og psykiske sundhed.

Vi ﬁnder det i særlig grad positivt, at der arbejdes med regelforenkling,

strategisk planlægning af bymidter og mulighed for i højere grad at sikre

bynatur. Særligt sidstnævnte er relevant for mange børn og unge, hvis

familier måske har langt til ”egentlig” natur og hvis hverdag er præget af

byområder, hvor grønne områder for ofte ikke er prioriteret, misligholdt

eller ikke skabt til fri og kreativ leg.

Venlig hilsen

Morten Gade

Generalsekretær

Det Danske Spejderkorps

www.spejder.dk

Det Danske Spejderkorps

129

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

23. juni 2023

Sagsnr.: 23-137

Sagsbehandler: LFB

Høring over forslag til lov om ændring af planloven og forskellige

andre love

Ved en mail af den 22. maj 2023 har Justitsministeriet anmodet Det

Kriminalpræventive Råd (DKR) om eventuelle bemærkninger til forslag til lov om

ændring af planloven og forskellige andre love.

I den anledning skal DKR oplyse, at vi er et uafhængigt sagkyndigt råd, og vores

mission er at skabe tryghed ved at oplyse om og forebygge kriminalitet.

Det bemærkes, at DKR i dette høringssvar udelukkende kommenterer på de

kriminalpræventive aspekter af temaet byudvikling.

Indretning af bymidter kan have betydning for kriminalitetsbilledet og den oplevede

tryghed i danske byer.

Strategisk planlægning med en helhedsorienteret tilgang, hvor lokale aktører bliver

involverede, kan medføre nye funktioner og boliger, hvor der tidligere har været

serviceerhverv og lignende. Disse funktionsændringer kan give øget opmærksom mod

bymidten, flere mennesker på gaden og dermed øget naturlig overvågning, hvilket

øger borgernes oplevelse af tryghed.

International forskning viser, at det er muligt at øge den oplevede tryghed og

forebygge kriminalitet gennem fysiske greb i det bebyggede miljø, og lave

områdebaserede og helhedsorienterede indsatser. Denne viden er samlet i rapporten

’Trygge

byrum for alle, mange, få’

, som herunder også udpeger otte

kriminalpræventive principper, som er med til at nedbringe kriminalitet og styrke

trygheden.

Venlig hilsen

Anna Karina Nickelsen

Sekretariatschef, Det Kriminalpræventive Råd

Trygge Byrum for Alle Mange Få 2022.pdf (dkr.dk)

Det Kriminalpræventive Råd

130

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

Plan -og Landdistriktsstyrelsen

Carsten Niebuhrs gade 43

1577 København V

Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om ændring af planloven m.fl.

Tak for den udsendte høring, som DSB har læst med stor interesse. Det er en

positiv udvikling, at planlægningen forenkles og fritages fra unødige processer.

DSB finder det oplagt at foreslå en mere intens udvikling af de stationsnære

områder i byerne over hele landet. Det forekommer at være miljømæssigt og

økonomisk bæredygtigt for byerne og for samfundet med et større fokus her.

DSB har desuden bemærkninger om beskyttelseslinjer og

uddannelsessøgende.

Stationsnære områder

De stationsnære områder i byerne har igennem mere end et århundrede været

centrale områder for økonomien, og de er ofte beliggende centralt i byerne.

Efterhånden som stationsbygningerne ikke længere anvendes af DSB til

funktioner som f.eks. billetsalg, kiosk og bespisning af rejsende, vil det være

fornuftigt at styrke udviklingen af de stationsnære områder, og dermed typisk

bymidten. En styrkelse af de stationsnære områder kan medvirke til at

borgerne i større udstrækning vælger den kollektive trafik, og vil kunne

medvirke til at virksomhederne kan se potentialet i at lægge deres kontor/

virksomhed stationsnært i provinsbyerne i stedet for at flytte til de større byer.

Det kunne ske ved nogle tilføjelser til lovforslagets §1, for eksempel:



i § 5e, stk. 1 efter bymidter tilføjes

”og de stationsnære områder”



i § 5e, stk. 3 efter bymidter tilføjes

”og de stationsnære områder” og

tilsvarende tilføjes i



§ 11a, stk. 1 nyt nr. 25, ”beliggenheden af de stationsnære områder,”



og andre steder som konsekvens af ændringen i § 5e.

Som forpligtende redskaber bør lovforslaget desuden tilføjes:



I § 11b, stk. 1 tilføjes som nyt nr. 5, der bliver nr. 6 (før

byomdannelsestemaet):

”fortætning af stationsnære områder,”

hvorefter stk.1 nr. 6-19 bliver nr. 7-20



I §15, stk. 2, nr. 13, der bliver nr. 15, efter transformationsområder

tilføjes

”og stationsnære områder,”



i § 15, stk.2, nr. 26, der bliver nr. 29 efter ordlyden; § 11b, stk. 1, nr.

2 tilføjes

”og stationsnære områder jf. § 11 b, stk. 1, nr. 6”



I § 15 a, stk. 3, efter transformationsområder tilføjes: ”og

stationsnære områder”

Økonomi

Koncernsekretariatet

12. juni 2023

DSB

CVR 25 05 00 53

Direkte 24684490

www.dsb.dk

DSB

131

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Med ”de stationsnære områder” menes det centrale område ved en station

som omfatter den historiske del i området omkring stationen. Området er

oftest karakteriseret ved, at der foruden en station eller andet knudepunkt for

kollektiv trafik er butikker og eksempelvis caféer, restauranter, biografer,

spillesteder, hoteller, forretningsservice, rådhus, bibliotek, skole, kontor,

sundhedsvæsen og offentlig administration med korte, indbyrdes afstande.

Der bør i disse områder stilles krav om at der sker en fortætning, f.eks. til en

mindste bebyggelsesprocent på 200, fremfor at inddrage landzonen for at

skabe vækst i de pågældende byer/kommuner.

Tilsvarende bestemmelse bør omfatte alle byer med nuværende eller tidligere

stationer, og ikke kun for ”mindre og mellemstore byer”. Tilføjelserne til §§ 15

og 15a er ønskelige for stationsnære områder, hvor lokalplanlægning

begrænses af natlig virksomhedsstøj fra Banedanmark, selvom de sjældent er

der - og af trafikstøj fra DSB.

Regulering af grønne arealer

Lovforslagets § 1, nre. 11, 18 og 19 giver mulighed for i kommuneplanen at

fastlægge en procentdel med grønne arealer og i lokalplanen at fastlægge

naturforhold og beplantningsbedes infrastruktur/opbygning. DSB er positiv

overfor disse muligheder, men det skal sikres, at den planlæggende

myndighed har som ansvar, at de stillede krav faktisk fysisk kan

imødekommes og eller at der er en prioritering af myndighedskrav, hvis ikke

dette er tilfældet. Det gælder f.eks. myndighedskrav til brandredning,

placering af ledninger og de nye krav til beplantning.

Undtagelse fra beskyttelseslinjer er sagsbehandling

Lovforslagets § 2 om naturbeskyttelseslovens beskyttelseslinjer og de

tilhørende tilføjelser i forslagets § 1 nr. 25 til planlovens § 15 er problematisk.

Lokalplanlægningens etablering af rettigheder bærer finansiering for udgifter

til den efterfølgende byggesagsbehandling. Forslaget vender op og ned på

denne rækkefølge og stiller fordyrende krav om ansøgningsmateriale før, dette

kan finansieres. Og modsat intentionen om forenkling vil tidsforbrug til og

antal af klagesager blive forøget.

Af disse grunde bør de nævnte bestemmelser om beskyttelseslinjer udgå.

Ligestilling af uddannelsessøgende

Det vil ydermere være formålstjenligt, at der omkring lovforslagets § 3 om lov

om boligforhold i kapitel 1a om ”ustøttede private ungdomsboliger” med §

12b, stk. 1 tilføjes, at elever, praktikanter og lærlinge også er omfattet.

Herved sikres det, at boligerne bebos af personer, der er i gang med en

uddannelse af alle typer.

Side 2/2

DSB

132

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Den 22. juni 2023

Høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af planloven m.fl.

(sagsnummer 2022-7022)

Egedal Kommune har med stor interesse læst udkast til lovforslag om ændring

af planloven m.fl.

På grund af den korte høringsperiode har det desværre ikke været muligt at få

en politisk godkendelse af høringssvaret. Der er derfor tale om et administrativt

høringssvar.

Byudvikling

1) Egedal Kommune deler målsætningen om at understøtte udviklingen af

le-

vende bymidter.

Egedal Kommune er imidlertid bekymret for, at et krav om

strategisk planlægning for bymidter i kommuneplanlægningen kan blive kom-

plekst at administrere og ikke vil bidrage til at udvikle mere levende bymidter.

2) Egedal Kommune finder det positivt, at det foreslås at give kommunerne

bedre muligheder for at sikre

mere og bedre bynatur,

herunder særligt mu-

lighederne for at fastlægge, hvor stor en andel af en ramme, der skal udlægges

til bynatur. Egedal Kommune finder det ligeledes positivt, at det bliver muligt at

stille krav til vækstbetingelser i lokalplaner samt mulighed for at lave bestem-

melser om tilvejebringelse af grønne arealer

3) Egedal Kommune finder det positivt, at kommunerne får nye muligheder for

at understøtte den grønne omstilling, herunder mulighed for at

reservere par-

keringspladser til bæredygtige mobilitetsformer

som el- og delebiler.

4) Egedal Kommune finder det positivt, at der åbnes flere muligheder for at

planlægge for midlertidig anvendelse af arealer i byzone.

5 og 6) Egedal Kommune finder det positivt, at der åbnes mulighed for at lave

planlægning for arealer til anlæg til sikring mod oversvømmelse og ero-

sion uden for lokalplanområdet.

Det er ligeledes positivt, at der åbnes mu-

lighed for, at bygherre kan indgå en

udbygningsaftale med kommunen om

afværgeforanstaltninger.

9 og 10) Egedal Kommune finder det positivt, at kommunerne får mulighed for

at planlægge for hoteller og kontorerhverv med

reducerede støjkrav i trans-

formationsområder,

hvis det er muligt at nedbringe støjen tilstrækkeligt in-

dendørs. Egedal Kommune ønsker, at der åbnes op for tilsvarende udviklings-

muligheder på andre støjramte arealer i tilknytning til byerne. De nuværende

støjgrænser gør det i mange tilfælde meget vanskeligt at byudvikle ellers at-

traktive, stationsnære og centrale arealer, da det typisk vil forudsætte høje

støjskærme eller brede bufferzoner.

Egedal Rådhus

Dronning Dagmars Vej 200

3650 Ølstykke

Mail: [email protected]

Web: www.egedalkommune.dk

Ekspeditionstid:

Mandag

08.00-14.00

Tirsdag - Onsdag 10.00-14.00

Torsdag

Fredag

10.00-17.30

10.00-12.00

Rådhuset har åbent:

Mandag - Torsdag 08.00-19.00

Fredag

08.00-15.00

Egedal Kommune

133

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Bedre mobildækning i hele landet

Egedal Kommune finder, at forslaget om

bedre mulighed for at meddele

landzonetilladelse til opstilling af master

gør det muligt at varetage landzo-

neadministrationens normale hensyn på en hensigtsmæssig måde og er i tråd

med den for nyligt fremsendte bekendtgørelse om samme emne. Egedal Kom-

mune ser således positivt på forslaget.

Forenkling, administrative lettelser og andre justeringer

Egedal Kommune finder forslagene til administrative lettelser mv. hensigtsmæs-

sige.

Forenkling og smidiggørelse af klagesagsprocesser

Egedal Kommune finder forslagene til forenkling og smidiggørelse af klagesags-

processer hensigtsmæssige.

Andet

–

mulighed for krav om ejer- og andelsboliger i lokalplaner

Egedal Kommune er ligesom flere andre kommuner i og udenfor hovedstadsom-

rådet i hastig vækst. I flere byudviklingsområder oplever kommunen, at der for-

trinsvis eller udelukkende bygges boliger til privat udlejning. Det gør det van-

skeligt at sikre de blandende og mangfoldige boligområder, som kommunen øn-

sker.

Siden 2015 har planloven givet mulighed for at fastlægge krav om, at op til 25

pct. af boligmassen i nye boligområder skal være almene boliger, jf. § 15, stk.

2, nr. 9. Almene boliger er hidtil den eneste ejerform, det er muligt at stille krav

om i en lokalplan.

Egedal Kommune har et stort ønske om, at det også

bliver muligt at stille krav om andre ejerformer, herunder ejer- og an-

delsboliger.

I lyset af den hastige byudvikling er det

vigtigt for Egedal Kommune, at

denne mulighed skabes med den igangværende planlovsrevision.

Hvis

den politiske stillingtagen skal afvente det udvalgsarbejde om ejerboliger, som

parterne bag planlovsaftalen i juni 2022 aftalte at igangsætte og færdiggøre in-

denfor et år, går der for meget tid tabt. I den tid planlægges og bygges ny bo-

ligområder, som overvejende eller udelukkende består af lejeboliger fremfor bo-

ligområder med en blanding af forskellige ejerformer.

Med venlig hilsen

Jeppe Fisker Jørgensen

Afdelingsleder Byplan og Byggesag

Egedal Kommune

2 af 2

Egedal Kommune

134

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat



Ejendom Danmark

135

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Ejendom Danmark

136

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

•

Ejendom Danmark

137

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

•

Ejendom Danmark

138

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

•

Ejendom Danmark

139

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

•

Ejendom Danmark

140

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

•

Ejendom Danmark

141

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

•

Ejendom Danmark

142

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

•

Ejendom Danmark

143

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

•

Ejendom Danmark

144

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

hoeringplan ([email protected])

Erhvervsflyvningens Sammenslutning ([email protected])

HØRING over udkast til lovforslag om ændring af planloven m.fl. sagsnummer 2022-7022: ES 124-23.

22-05-2023 10:35

ES 124-23

Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES) takker for muligheden for at deltage i høring over udkast til lovforslag om

ændring af planloven m.fl.

ES har ikke bemærkninger til udkastet.

Med venlig hilsen / Best Regards

Dan Banja

Oberstløjtnant / Lt. Colonel

Generalsekretær / Secretary-General

Vice chair ECOGAS & Member of GA.COM & CAS.COM

Blålersvej 51

DK-2990 Nivå

Mobil: +45 2480 2256

www.es-daa.dk

Pas på miljøet - udskriv kun denne e-mail hvis det er nødvendigt.

Only print this e-mail if necessary.

Erhvervsflyvningens Sammenslutning

145

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Esbjerg Kommune

146

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Esbjerg Kommune

147

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

9. juni 2023

PFC/ABR

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Sagsnummer 2022-7022

Høring over forslag til lov om ændring af planloven og forskellige an-

dre love

Feriehusudlejernes Brancheforening har med interesse læst det fremsendte

forslag til lov om ændring af planloven og forskellige andre love.

Vi har kommentarer til nedenstående områder fordelt efter de angivne numre

i bemærkningerne.

3.3.1.2

Feriehusudlejernes Brancheforening er enig i, at det er en god ide, at en kom-

munalbestyrelse kan vedtage en ø-udviklingsplan. Det vil være, hvis en ø-ud-

viklingsplan kan medføre nye konkrete muligheder for bosætning og til

fremme af erhvervs- og turismeudvikling.

3.3.2.2

Feriehusudlejernes Brancheforening er enig i, at det er en god ide, at der kan

gives forsøgstilladelse til, at eksisterende overflødiggjorte bygninger, der ikke

ligger i tilknytning til øvrige turismemæssige aktiviteter, også kan omdannes

til turismeformål.

3.3.3.2

Det er en god ide, at der gives mulighed for at indføre omdannelseslandsbyer

i kommuneplanlægningen, så der kan gives landzonetilladelser inden for en

større afgrænsning omkring landsbyer, end der er mulighed for i dag.

Det er vigtigt, at landsbyerne får bedre mulighed for udvikling. Alt for mange

landsbyer er i forfald. Det skader områdets attraktion.

3.3.5.2

Hensigten med forslaget er at sikre, at kommunalbestyrelsen ikke – i forbin-

delse med ansøgning om udlæg og omplacering af nye sommerhusområder –

ansøger om tilbageførsel og omplacering af tidligere lokalplanlagte sommer-

husområder eller dele heraf, for så vidt angår sommerhusgrunde, der ikke er

bebyggelige.

Feriehusudlejernes Brancheforening

148

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Feriehusudlejernes Brancheforening er uenig i dette forslag. Det bør være

muligt at anvende tidligere lokalplanlagte sommerhusområder eller dele her

af, når der ansøges om tilbageførsel af sommerhusområder.

Det er Feriehusudlejernes Brancheforenings opfattelse, at sommerhusområ-

der, der f.eks. over årene er blevet oversvømmet eller tilsvarende, har været

talt med i det samlede antal udlagte sommerhusgrunde. De skal derfor også

kunne anvendes, når der ansøges om tilbageførsel af sommerhusområder.

3.3.6.2

Feriehusudlejernes Brancheforening byder øgede mulighed for glamping vel-

kommen.

3.4.2

Feriehusudlejernes Brancheforening er tilfreds med, at der gives forbedrede

mulighed for opsætning af mobilmaster. Det er særdeles vigtigt, at der en

god dækning alle steder i Danmark.

3.5.8.2

Feriehusudlejernes Brancheforening har intet imod, at der indføres en lov-

hjemmel i sommerhusloven til, at Kirkeministeriet kan behandle, herunder

indsamle og samkøre, data, hvorved Plan- og Landdistriktsstyrelsen som res-

sortansvarlig myndighed for sommerhusloven kan indsamle og samkøre op-

lysninger som anført i bestemmelsen og således sikre både, at TUFF kan an-

vendes på et tydeligt hjemmelsgrundlag, og at data fra nye typer af IT-syste-

mer eller fra nye registre eller andre tilgængelige kilder kan behandles, ind-

samles og samkøres, når det sker som led i at føre tilsyn med sommerhuslo-

vens overholdelse.

Feriehusudlejernes Brancheforening er tilfreds med, at IT-systemerne forven-

tes udviklet og tilpasset for at efterkomme nye EU-regler på området.

Med venlig hilsen

Pia D. Loft

Direktør

Feriehusudlejernes Brancheforening

149

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

hoeringplan ([email protected])

Pia Saxild ([email protected])

SV: HØRING over udkast til lovforslag om ændring af planloven m.fl. FRIST 23.06.2023

20-06-2023 16:09

Sagsnummer 2022-7022

Forbrugerrådet Tænk har gennemgået høringsmaterialet og har ingen bemærkninger.

Med venlig hilsen

Vagn Jelsøe

CHEFKONSULENT

+45 7741 7741

taenk.dk

Forbrugerrådet Tænk

Ryesgade 3A, 2. th. | 2200 Kbh. N

Fra:

hoeringplan [mailto:[email protected]]

Sendt:

17. maj 2023 15:57

Til:

BM Postkasse; UVM - UVMIPOST; Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet; 1-DEP Erhvervsministeriets officielle

postkasse; Finansministeriets postkasse; Forsvarsministeriet; DEP Sundhedsministeriet; Justitsministeriet;

Ligestillings- og Kirkeministeriet; Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet; Kulturministeriet; MIM - Miljøministeriets

Departement; Fødevareministeriet; Skatteministeriet; Social- Bolig- og Ældreministeriet; Statsministeriet;

Transportministeriet; UFM FP DEP - UFM Departement; Udenrigsministeriet; UIM Hovedpostkasse;

Økonomiministeriet; Arbejdstilsynet; Ankestyrelsen;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Bygningsstyrelsen;

Datatilsynet; NFA Hovedpostkasse; FM

Digitaliseringsstyrelsen; Energistyrelsens officielle postkasse; Erhvervsstyrelsen; Erhvervsstyrelsen CKR;

FES; 1 - FSTS Forsyningstilsynet; GST - Geodatastyrelsens hovedpostkasse;

$Kystdirektoratet (kdi); KOMJ Kommissarius Jylland Postkasse; KOMOE Postkasse; 1 - KFST Officiel

hovedpostkasse; (LBST); MEDST - Medarbejder- og Kompetencestyrelsen; MST Miljøstyrelsens hovedpostkasse; EM

NH Miljø- og Fødevareklagenævnets; NST - Naturstyrelsens hovedpostkasse; EM NH Hovedpostkasse; EM NH

Planklagenævnet Funktionspostkasse; RAD FP Sikker;

Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse

(SIK); SLKS hovedpostkasse; Social- og Boligstyrelsen; Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur; SFOS Styrelsen for

Forsyningssikkerhed hovedpostkasse; UVM - STIL; STUK - STUK; Sundhedsstyrelsen Institutionspostkasse;

Søfartsstyrelsen Hovedpostkasse; ts Info; Uddannelses- og Forskningsstyrelsen; US Udlændingestyrelsen;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Økonomistyrelsen;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Forbrugerrådet Tænk

150

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Danske Regioner; Kommunernes Landsforening;

[email protected]; [email protected]; regionh@regionh.dk;

Faglig Fælles Forbund 3F;

Info-Akademiraadet;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Landsforeningen for

Bæredygtigt Landbrug;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Danmarks Fiskeriforening (mail);

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Danmarks

Naturfredningsforening;

Dansk Erhverv (høring);

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Emballageindustrien;

Danske Advokater;

Danske Havne og Foreningen for Danske Privathavne;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Jakob Svane;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; sekr@f-

camping.dk; [email protected]; [email protected];

Forbrugerrådet Tænk Hoeringer;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; info-

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Landbrug & Førevarer;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Søfartens Ledere; Maskinmestrenes

Forening; Mejeriforeningen (ddb);

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Nationalpark Thy; NOAHs Sekretariat (noah);

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Tekniq Arbejdsgiverne;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Økologisk

Landsforening;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Danmarks Tekniske Universitet (dtu);

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Emne:

HØRING over udkast til lovforslag om ændring af planloven m.fl. FRIST 23.06.2023

Til høringsparterne

Se venligst vedhæftede

Forbrugerrådet Tænk

151

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

høringsbrev,

udkast til lovforslag om ændring af lov om planlægning og forskellige andre love samt

høringsliste.

Plan- og Landdistriktsstyrelsen skal anmode om eventuelle bemærkninger til lovforslaget senest fredag den 23. juni

2023.

Høringssvar bedes sendt til

med angivelse af sagsnummer 2022-7022.

Med venlig hilsen

Dorthe Lønberg Kania

Chefkonsulent

Sådan behandler vi dine personlige oplysninger.

Forbrugerrådet Tænk

152

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Til Plan- og Landdistriktsstyrelsen

23. juni 2023

Høringssvar til Forslag til lov om ændring af planloven og forskellige andre love

Sag 2022 – 7022 i Plan og Landdistriktsstyrelsen

Foreningen af Lystbådehavne I Danmark, FLID, takker for lejligheden til at kommentere lovforslaget. FLID er

opmærksom på aftalepartiernes årelange forhandlinger om planloven, og emner med betydelige

konsekvenser for lokalsamfund og hele landet. FLID er også opmærksom på, at man med lovforslaget vil

give kommuner og lokale interessenter mulighed for at supplere den nuværende godkendelse i

Kystdirektoratet med en lokalplan proces.

Vi forstår bare ikke hvorfor?

Hvorfor er lystbådehavne et problem?

Hvorfor skal Danmarks mange lystbådehavne pludselig risikere at skulle igennem en ekstra

godkendelsesproces med lokalplan, miljøvurdering, ekstra høring, godkendelsesproces, og eventuelt

ankesag i et klagenævn.

Alle sager om anlæg inden for lystbådehavnens dækkende værker skal nu, og ifølge lovforslaget også

fremover, fortsat godkendes i Kystdirektoratet, der i forvejen hører alle lokale parter og kommunen, og

hvor Kystdirektoratets godkendelse også kan ankes til et klagenævn.

FLID kan ikke finde det problem, som ændringer af planloven skal løse. Eneste konkrete problem synes at

være husbåde, men i dag etableres der næsten ingen husbåde i lystbådehavne. Så hvorfor udsætte

bestyrelser for lystbådehavne i hele landet for endnu mere administration, når man f.eks. ønsker at flytte

rundt på broer, så der bliver plads til flere både fra ventelisten.

Mangler kommunerne indflydelse

FLID læser lovforslaget sådan, at ”kommunerne får muligheder for planlægning af vandområder ved

havne”. Men har kommunerne efterspurgt denne gave. 40 % af lystbådehavnene ejes og administreres

direkte af kommuner. Næsten alle øvrige har aftaler med hjemkommunen om leje af grund og/eller

bygninger, og klubberne modtager ofte forskellige foreningstilskud. Desuden bliver kommunerne altid hørt

af Kystdirektoratet ved godkendelse af sager. FLID er ikke bekendt med sager, hvor en kommune er blevet

majoriseret af Kystdirektoratet eller interessenter i sager om lystbådehavne.

Frygter lystbådehavne planlægning

NEJ - både i havnebestyrelser og i klubberne planlægges og udvikles utroligt meget. Både under

Coronapandemien, og ikke mindre siden, er lokalbefolkningen kommet til lystbådehavnene. Det kræver en

masse planlægning, giver forretning til kiosker og spisesteder og hilses velkommen.

Ifølge FLIDs egen undersøgelse er stort set alle lystbådehavne i dag omfattet af lokalplaner for landarealer.

Lokalplanerne er for de flestes vedkommende tilbage fra 80’erne og 90’erne. Set i lyset af de omfattende

ændringer, der er sket i mange lystbådehavne siden, er det påfaldende, at næsten ingen lokalplaner er

ændret siden første vedtagelse. Kommunerne føler næppe, at de mangler værktøjer.

FLID varetager interesserne for 300 lystbådehavne ud af Danmarks ca. 325 lystbådehavne.

Foreningen af Lystbådehavne I Danmark · Havnevej 1· 4000 Roskilde ·

T: 4345 4360 · E:

· W: flidhavne.dk · W: havneguide.dk

Foreningen af lystbådhavne i Danmark

153

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Dét frygter lystbådehavne

Lystbådehavnene frygter usikkerheden og økonomien.

Lovforslaget har en pris. Hvis en kommune vælger, at et projekt i en lystbådehavn skal igennem en

lokalplan procedure kan det have store økonomiske og tidsmæssige konsekvenser:

Forslag og godkendelse af lokalplan tager �½ - 1�½ år, hvis havnen hyrer rådgiver, og sagen kan blive

anket til klagenævnet

Hvis kommunen skal stå for lokalplanen, kan det tage 2-4 år, og sagen kan blive anket til

klagenævnet

Efterfølgende godkendelse hos Kystdirektoratet tager �½ til 1 år

Lystbådehavnen får ekstra omkostninger til udarbejdelse af lokalplan

Lille havn 60.000 – 100.000 kr.

Stor havn 500.000 – 1.500.000 kr.

Med udsigt til 4-6 års godkendelsesprocedure bortfalder alle muligheder for fondsstøtte, hvor

projekter normalt skal igangsættes inden for 3 år. Tilsvarende giver ingen kreditforeninger

lånetilsagn, der ikke udnyttes inden for 2-3 år.

Skal ny lovgivning øge bureaukratiet?

FLID finder det urimeligt at vedtage ny lovgivning, der beder frivillige medlemmer i en havnebestyrelse, at

bruge så meget tid og så mange penge, hvis de vil realisere nye ideer og aktiviteter.

Når Plan- og Landdistriktsstyrelsen på et tidspunkt skal redegøre for lovforslagets økonomiske

konsekvenser, ønsker FLID konsekvenserne for lystbådehavne i Danmark beskrevet.

FLID ønsker:

•

Forslaget strider i sin ånd mod regeringens ønske om at friholde virksomheder og aktører fra

bureaukrati samt unødige administrative og økonomiske byrder. Med forslaget vil lystbådehavnene

blive hårdt ramt og deres udvikling undergravet.

Vi ønsker derfor, at lovgiverne genovervejer om vandarealet inden for og nær havnens dækkende

værker skal omfattes af generelle lokalplanregler.

Hvis forslaget fastholdes, bør det eksplicit målrettes husbåde.

FLID varetager interesserne for 300 lystbådehavne ud af Danmarks ca. 325 lystbådehavne.

Foreningen af Lystbådehavne I Danmark · Havnevej 1· 4000 Roskilde ·

T: 4345 4360 · E:

· W: flidhavne.dk · W: havneguide.dk

Foreningen af lystbådhavne i Danmark

154

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

•

Ønskes lystbådehavne alligevel omfattet af loven, ønsker FLID desuden, at der fastsættes en

veldefineret bagatelgrænse for hvornår kommuner eller interessenter kan kræve lokalplan

udarbejdet. Bagatelgrænsen skal sikre, at havnen fortsat kan gennemføre almindelige

driftsopgaver, så som flytning af broer inden for havnens dækkende værker, flytning af læmole,

etablering af anlæg til vinterbadere, terrasser der dækker både land og vandarealer, shelters på

vand, etablering af ekstra bådpladser o. lign.

Med venlig hilsen

Foreningen af Lystbådehavne I Danmark

Jesper Højenvang

Direktør

M: Direkte: 3052 8738

T: Hovednummer: 4345 4360

www.flidhavne.dk

www.havneguide.dk

FLID varetager interesserne for 300 lystbådehavne ud af Danmarks ca. 325 lystbådehavne.

Foreningen af Lystbådehavne I Danmark · Havnevej 1· 4000 Roskilde ·

T: 4345 4360 · E:

· W: flidhavne.dk · W: havneguide.dk

Foreningen af lystbådhavne i Danmark

155

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Sendt pr mail:

Sagsnummer: 2022-7022

26. juni 2023

DOKNR-10-2640

E-mail: @frinet.dk

Side 1 af 2

FRI’s Høringssvar Planloven

Kære Plan- og landdistriktsstyrelsen,

Først og fremmest ønsker Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) sige tak for

at blive hørt i forbindelse med de foreslåede ændringer i planloven. Vi værdsæt-

ter den mulighed, der gives os for at bidrage til udviklingen af en ny planlov med

fokus på bæredygtighed.

Mange af emnerne i høringsmaterialet berører ikke rammevilkårene for at drive

rådgivende ingeniørvirksomhed, hvorfor vi ikke har kommentarer til disse. Føl-

gende punkter ønsker vi dog at knytte en kommentar til:

FRI hilser indførelsen af kravet om at opgøre den forventede kapacitet af energi-

projekter velkommen, selvom det i stor udstrækning allerede er almindelig prak-

sis at gøre dette.

FRI mener, det er hensigtsmæssigt at indskrænke stiftsøvrighedens mulighed for

indsigelser overfor vedvarende energianlæg. Vi er i en situation, hvor VE mulig-

hederne bør udnyttes og i det hele taget fremme en mere effektiv og bæredygtig

udvikling inden for energisektoren såvel som samfundet generelt.

Ikke desto mindre mener vi, at der er plads til yderligere forbedringer i planlo-

ven. FRI mener, at Planloven er den lov, der skal se på tværs af matrikler og hel-

heder. Et eksempel er, at §15 bør være mere præcis, så kommunerne forpligtes til

at tage hensyn til flere aspekter i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplaner. I

Bygningsreglementet stillet krav til dagslys i nybyggeriet, men kan ikke gøre no-

get overfor de byggerier, der opføres på nabogrunden. Så lyskravene er overholdt

i det øjeblik byggeriet opføres, men ikke, hvis der opføres en ny, højere bygning

på nabogrunden. Denne problemstilling kan ikke løses inden for rammerne af

BR18, da denne kun finder anvendelse inden for matrikelgrænserne. Vi mener

derfor, at planloven bør adressere spørgsmål af denne art.

Vi opfordrer derfor Plan- og landdistriktsstyrelsen til at undersøge eventuelle

sammenhænge mellem BR18 og planloven, hvor der kan opstå konflikter eller

udfordringer. Det er vigtigt at identificere og løse disse potentielle problemstillin-

ger for at sikre en mere effektiv og harmonisk regulering af byggeri og planlæg-

ning.

FRI er medlem af

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI



Vesterbrogade 1E, 3. sal



1620 København V



+45 35 25 37 37



www.fri-

net.dk

Foreningen af Rådgivende Ingeniører

156

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

DOKNR-10-2640

Side 2 af 2

Vi ser frem til at følge planlovens udvikling og ser gerne muligheden for yderli-

gere dialog og samarbejde om emnet.

Med venlig hilsen

Inge Ebbensgaard

Chef for Byggeri og Byggepolitik

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI

Tel 6077 6094

Mail [email protected]

Foreningen af Rådgivende Ingeniører

157

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Foreningen Venøboen

158

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Foreningen Venøboen

159

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Venø

Ombygning (privat)

Café/beboelse

Udvendig kældertrappe

(privat)

Udvidelse og ombygning

af KFUM/K og FDF lejr

Geopark skilt

Venøtårnet

Ombygning af

udhus (privat)

Nyopførelse af

privat beboelse

på bebygget grund

Geopark skilt

Opstilling af

husstandsvindmølle

Naturgenopretning

inkl. P-plads

Venø Efterskole

(dispensation 2015)

Shelters

Limfjordens Hus

Carport (privat)

1 dags afholdelse af festival

Udvidelse og om-

bygning af FDF lejr

Kollektiv

solcellepark

Oplevelsesområde

Venø Seafood

Lokalforeningers

og private

udviklingsinitiativer

2018-2025

(Udfordringer i forhold

til Planloven og Natur-

beskyttelsesloven)

Produktionsanlæg,

pighvar

Naturcenter og

kunstnerrefugium

5300 MWh vindmølle

Cykelskur,

halvtag

Tilbygning (privat)

Foreningen Venøboen - bilag 1

2023-04-17

160

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Analyse af Kystdirektoratets afgørelser om

strandbeskyttelseslinjen på 27 småøer

Af Nils Mulvad, Kaas & Mulvad – 9. juni 2023.

Aarhus

Ellebjergvej 25

8240 Risskov

København

Porcelænshaven 6B, 1.th.

2000 Frederiksberg

www.kaasogmulvad.dk

Bank: Vestjysk Bank

Reg: 7739

Konto: 1653472

CVR: 32062822

IBAN: DK8077390001653472

SWIFT: VEHODK22

Foreningen Venøboen - bilag 2

161

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Analyse af Kystdirektoratets afgørelser om

strandbeskyttelseslinjen på 27 småøer

Indhold

Opgave .............................................................................................................................. 2

Baggrund ........................................................................................................................... 3

Databeskrivelse ................................................................................................................. 3

Analyse af data ................................................................................................................. 4

Forskel på sagsbehandlere................................................................................................ 5

Sagsbehandlingstid........................................................................................................... 7

Miljø- og Fødevareklagenævnet ....................................................................................... 9

Afslag inden for rekreative aktiviteter/turisme, erhvervsvilkår og arealoverførsel......... 10

Boliger/sommerhuse ....................................................................................................... 12

Konklusioner.................................................................................................................... 12

Bilag 1 ............................................................................................................................. 14

Kystdirektoratets bemærkninger til udkast til rapport

............................ 14

Analyse af Kystdirektoratets afgørelse om

strandbeskyttelseslinjen

Af Nils Mulvad, Kaas & Mulvad

Foreningen Venøboen - bilag 2

162

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Opgave

LAG Småøerne ønsker en analyse af Kystdirektoratets afgørelser omkring dispensation for

strandbeskyttelseslinjen på 27 småøer.

Baggrund

Lov nr. 439, indført den 1. juni 1994,

udvidede strandbeskyttelseslinjen fra 100 meter til 300

meter. Denne lovændring omfattede ændringer i planlægningsloven og

naturbeskyttelsesloven. I lovens forarbejde blev der på side 6506 og 6513 argumenteret for en

mere lempelig tilgang til småøer for at sikre deres fremtidige udvikling.

Forarbejdet nævnte specifikt, at forvaltningen af den udvidede strandbeskyttelseslinje på

småøer skulle være mere liberal, når lokale forhold og øernes erhvervsmæssige udvikling

gjorde det nødvendigt. Denne henvisning var målrettet området mellem 100 meter og 300

meter fra kysten. Loven skulle gavne øernes erhvervsmæssige udvikling, men den anerkendte

også generelle hensyn, som når lokale forhold kræver det.

Forarbejdet berørte også områder, der er fuldt dækket af strandbeskyttelseslinjen. På øer,

halvøer og lignende, der er fuldt omfattet af kystnærhedszonen, blev det understreget, at

arealer stadig kunne inddrages til nødvendig byudvikling. Denne byudvikling skulle dog være i

overensstemmelse med det omkringliggende kystlandskab og primært lokaliseres bag

eksisterende bebyggelse.

Loven indebar ikke en begrænsning af nødvendig udvikling, idet planlægningen af byudvikling

blev bestemt af de amtskommunale og kommunale planer for kommunerne som helhed. I

stedet krævede loven, at enhver byudvikling skulle være velbegrundet og, hvis muligt, skulle

finde sted væk fra kysten. Særligt for mindre øer blev det bemærket, at bysamfund i

landzonen kunne udvides, hvis en generel begrænsning af bebyggelsen ville være i konflikt

med hensynet til ø-samfundets udvikling eller opretholdelse.

I forhold til turisme anførte forarbejdet, at det var forventet, at oplysningstavler, skilte,

toiletbygninger og andre beskedne faciliteter til brug for friluftslivet og turismen ville være

tilladt i overensstemmelse med hidtidig praksis.

Kystdirektoratet har fortolket disse direktiver således, at der i det udvidede

strandbeskyttelsesområde, altså mellem 100 og 300 meter fra stranden, skal udvises større

fortolkningstolerance. Dette gælder ikke for det oprindelige strandbeskyttelsesområde op til

100 meter fra stranden.

I Danmark har naturbeskyttelse langs kysterne altid haft høj prioritet. Med de mere lempelige

regler for småøer ønskede lovgiverne at sikre, at udviklingsmulighederne for beboelse og

erhverv på disse øer blev bevaret. Hvis fortolkningen af loven kun tillader de erhverv, der

eksisterede i 1994, kan det begrænse øernes evne til at udvikle sig, da landbrug og

småindustri i dag ofte erstattes af erhverv knyttet til rekreative aktiviteter og turisme.

Analyse af Kystdirektoratets afgørelse om

strandbeskyttelseslinjen

Af Nils Mulvad, Kaas & Mulvad

Databeskrivelse

Kaas & Mulvad har den 20. april 2023 trukket data for alle afgørelser offentliggjort på

Kystdirektoratets hjemmeside. Kystdirektoratet begyndte at offentliggøre afgørelser på sin

hjemmeside i 2019, og de er tilgængelige på følgende link:

https://kyst.dk/offentliggoerelser/strand/

Vi har samlet data fra 2909 afgørelser vedrørende strandbeskyttelseslinjen siden starten af

offentliggørelsen i 2019. I alle disse afgørelser er ø-navne blevet markeret, hvis de optræder i

teksten. Dette er tilfældet for 152 af sagerne. En af disse sager er en samlesag bestående af

fire afgørelser, der er delt op i fire separate sager. Derfor er der i alt 2912 sager, hvoraf 155

involverer de 27 småøer.

De 27 øer omfatter: Aarø, Agersø, Anholt, Askø, Avernakø, Baagø, Barsø, Birkholm, Bjørnø,

Drejø, Egholm, Endelave, Fejø, Femø, Fur, Hjarnø, Hjortø, Lyø, Mandø, Nekselø, Omø, Orø,

Sejerø, Skarø, Strynø, Tunø og Venø.

Kystdirektoratet har også behandlet sager om bl.a. Bogø og Glænø, men disse er ikke

inkluderet i de 155 sager.

Foreningen Venøboen - bilag 2

163

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Nogle afgørelser har samme journalnummer, men betragtes som separate sager, da de ofte

drejer sig om gentagne og ændrede ansøgninger. Sager, der nævner et af de 27 ø-navne, er

blevet gennemgået manuelt. Nogle af disse sager drejede sig ikke faktisk om en ø, men

nævnte blot ø-navnet i teksten. Disse sager er ikke inkluderet i de 155 særligt analyserede. De

155 sager vedrører altså en af de 27 øer.

Sagerne er kategoriseret efter afgørelsestype, ansøger, hovedkategori og konkret forhold. Det

er også noteret, om afgørelsen inkluderer en vurdering af, om der bør gives dispensation på

grund af en mere lempelig praksis for småøer.

Kystdirektoratet træffer afgørelse i form af enten tilladelse, dispensation, afslag, høring eller

forlængelse. En forlængelse er typisk en forlængelse af en dispensation, og en dispensation

betragtes som en tilladelse. Der er fem høringer, som ikke omhandler småøerne. Disse er

ekskluderet fra analysen, mens alle forlængelser og dispensationer tæller som tilladelser. Der

er ingen forlængelsessager, der vedrører de 27 øer.

For de 27 øer er der givet 116 tilladelser og 39 afslag, hvilket udgør 25% af afgørelserne. For

resten af landet er der 2120 tilladelser og 632 afslag, hvilket udgør 23% af afgørelserne.

Ved en telefonsamtale med Inge Merete Nygaard Christensen, teamleder, og Kaj Merrild

Hareskov, fuldmægtig ved Kystdirektoratet, den 13. april 2023, blev det oplyst, at:



Kystdirektoratet har ingen praksisnotater til håndtering af strandbeskyttelsessager.

Linjen i sagerne lægges i fællesskab i sagsbehandlergruppen, som kun omfatter få

medarbejdere.

De prioriterer nogle sager over andre, baseret på akutte situationer som et

nedbrændt hus eller klitrydning. Ellers behandles sagerne i den rækkefølge, de

kommer ind.

I sagerne noteres det, når den særlige, mere lempelige regel for småøer har været

under overvejelse.

Hvis de modtager en ny afgørelse fra klagenævnet eller domstolene, tilpasser de

deres praksis fremadrettet, men de genåbner ikke tidligere sager.

Analyse af Kystdirektoratets afgørelse om

strandbeskyttelseslinjen

Af Nils Mulvad, Kaas & Mulvad

Visse afgørelser fra Kystdirektoratet påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Fra dette

nævn har vi den 20. april 2023 trukket alle afgørelser vedrørende strandbeskyttelseslinjen fra

2017 og frem, i alt 284 sager, hvoraf 11 involverer en af de 27 småøer. I 49 af sagerne har

klagenævnet ændret, ophævet eller sendt afgørelsen tilbage til genbehandling. I 187 sager

har nævnet bekræftet afgørelsen, mens nævnet i 48 sager har afvist at behandle klagen,

normalt fordi den ikke er indsendt inden for tidsfristen. Ingen af de 48 afviste sager omhandler

småøerne.

I de 11 sager fra småøerne har nævnet ændret afgørelsen i 5 tilfælde, mens dette kun er

tilfældet for mindre end 20% af de øvrige sager, hvor nævnet har ændret afgørelsen (44 ud af

225 sager).

Et udkast til rapporten blev fremsendt til Kystdirektoratet den 20. maj 2023. Katrine Marie

Witt Henriksen, der er konstitueret teamleder l Kystzoneforvaltning i Kystdirektoratet, sendte

en e-mail den 8. juni 2023 med kommentarer til rapporten. Dele herfra er herefter indarbejdet i

rapporten. Hendes e-mail kan ses i helhed som bilag.

Analyse af data

Kystdirektoratet har offentliggjort i alt 2907 afgørelser om strandbeskyttelseslinjen på sin

hjemmeside. Disse afgørelser danner grundlag for analysen.

Tabel 1: Højere afslagsprocent for småøerne

Fordeling

Tilladelser

Afslag

Ikke småøer

Småøer

Total

2120

116

2236

632

671

Sager

2752

155

2907

AfslagsPct

23,00%

25,20%

23,10%

Kystdirektoratets procentdel af afslag er marginalt højere (25,2%) for ansøgninger fra

småøerne end fra resten af landet (23,0%).

Foreningen Venøboen - bilag 2

164

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Tabel2: Høj afslagsprocent for rekreative aktiviteter og turisme

Kategori

Arealoverførsel og udstykning

Bolig/sommerhus

Erhvervsvilkår

Landbrug

Naturforbedring

Rekreative aktiviteter og

turisme

Teknisk anlæg

Samlet

Tilladelser

116

Afslag

Sager

155

AfslagsPct

57,1%

31,6%

16,0%

0,0%

16,7%

30,4%

0,0%

25,2%

De 155 sager for småøerne er opdelt i hovedkategorier. Kystdirektoratet giver tilladelse i alle

sager om landbrug og tekniske anlæg. Sager vedrørende erhvervsvilkår og naturforbedring har

også en høj godkendelsesprocent, mens det er sværere at få tilladelse til

arealoverførsel/udstykning, ejendomsændringer og rekreative aktiviteter og turisme.

Tabel 3: Private har svært ved at få tilladelse

Ansøger

Erhverv

Forening eller institution

Landbrug

Myndighed eller forsynings-

virksomhed

Privat

Samlet

Tilladelser

116

Afslag

Sager

155

AfslagsPct

17,4%

26,3%

20,8%

20,0%

36,4%

25,2%

Analyse af Kystdirektoratets afgørelse om

strandbeskyttelseslinjen

Af Nils Mulvad, Kaas & Mulvad

Ansøgere er delt op i forskellige kategorier. Private har særlig svært ved at få en tilladelse.

I kun 24 (15,5%) ud af de 155 sager har de specielle regler for småøer været overvejet. I 9

sager resulterede det i afslag, mens 15 sager endte med tilladelse.

Reglerne for ø-overvejelsen er ikke blevet anvendt i sager vedrørende bolig/sommerhus,

landbrug, naturforbedring eller tekniske anlæg. De er kun blevet brugt i sager om

arealoverførsel/udstykning, erhvervsvilkår og rekreative aktiviteter/turisme.

Inden for erhvervsvilkår fører ø-overvejelsen til godkendelse i 9 ud af 10 tilfælde. I 3 af

sagerne om erhvervsvilkår, der fører til afslag, er den specielle regel om småøer ifølge

afgørelsen ikke blevet overvejet.

Inden for arealoverførsel har reglerne for småøer været overvejet i 2 ud af 7 sager, og i en af

sagerne ender det med godkendelse, mens den anden ender med afslag.

Inden for rekreative aktiviteter/turisme er reglen blevet overvejet i 12 ud af de 56 sager. I 7 af

sagerne endte det alligevel med afslag. I 10 sager med afslag inden for rekreative

aktiviteter/turisme er småø-reglen ikke blevet overvejet.

Forskel på sagsbehandlere

Alle sagerne er også blevet vurderet baseret på, hvilken sagsmedarbejder der har behandlet

ansøgningen. Denne optælling viser en betydelig variation i praksis.

Foreningen Venøboen - bilag 2

165

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Tabel 4: Stor forskel i praksis for medarbejdere

Anonym

N10

N11

N12

N13

N14

N15

N16

N17

N18

N19

N20

N21

N22

N23

N24

N25

N26

N27

Total

Tilladelser

871

205

327

114

2236

Afslag

282

671

Sager

154

1153

266

373

130

2907

AfslagsPct

70,00%

58,80%

56,50%

50,60%

45,50%

42,90%

32,00%

31,40%

26,70%

24,50%

23,50%

22,90%

21,70%

20,70%

18,80%

17,20%

12,50%

12,30%

10,10%

6,50%

6,30%

5,60%

0,00%

23,10%

Analyse af Kystdirektoratets afgørelse om

strandbeskyttelseslinjen

Af Nils Mulvad, Kaas & Mulvad

Navne på medarbejdere er blevet anonymiseret, og medarbejdere, der har behandlet færre

end ti sager, er undtaget. Optællingen indikerer, at nogle medarbejdere har en meget høj

afvisningsrate, mens andre har en meget lav. Der er stor variation. Fem sager, der blev sendt

til høring, er ikke inkluderet i oversigten.

Foreningen Venøboen - bilag 2

166

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Tabel 5: Stor forskel i praksis i småø-sagerne for medarbejdere

Anonym

Andre

Total

Tilladelser

116

Afslag

Sager

155

AfslagsPct

Småø

overvejelse

45,5%

45,0%

33,3%

25,0%

12,5%

8,7%

25,0%

25,2%

Afslag

Sagsbehandlere med mindre end 7 sager er blevet inkluderet i kategorien "andre".

Optællingen viser en betydelig variation i praksis. To medarbejdere afviser næsten halvdelen

af ansøgningerne og ender oftest også med at afvise, når de tager småø-reglerne i

betragtning. Den ene overvejer småø-reglen i otte sager og giver alligevel afslag i seks af disse

sager.

En anden medarbejder godkender 21 ud af 23 sager, og i alle 5 sager, hvor småø-reglerne

overvejes for denne sagsbehandler, ender det med en tilladelse.

En af forklaringerne kan naturligvis være, at der er en stor variation mellem sagerne. Dog er

variationen så stor, at det også tyder på forskellig praksis blandt sagsbehandlerne.

Kystdirektoratet er blevet forelagt hele undersøgelsen og kritiserer rapportens brug af

medarbejderes afslagsprocenter og anvendelse af småø-reglen på individniveau, da det ifølge

direktoratet ikke giver et korrekt billede, især hvis den enkelte sagsbehandler har arbejdet

med særlige sagstyper eller påtaget sig svære sager.

Katrine Marie Witt Henriksen, der er konstitueret teamleder l Kystzoneforvaltning i

Kystdirektoratet, understreger, at selvom den sagsførende medarbejder underskriver en

afgørelse, er det ikke et udtryk for deres personlige holdning, men derimod et udtryk for

direktoratets vurdering.

Katrine Marie Witt Henriksens kommentarer får os dog ikke til at ændre konklusionen, nemlig

at den store forskel i afslagsprocent både kan skyldes forskellige sagstyper, men også en

regulær forskel i praksis blandt medarbejderne, og den undersøgelse bør direktoratet selv

foretage.

Analyse af Kystdirektoratets afgørelse om

strandbeskyttelseslinjen

Af Nils Mulvad, Kaas & Mulvad

Sagsbehandlingstid

I 90 ud af 155 afgørelser for de 27 øer har Kystdirektoratet angivet ansøgningsdatoen. For de

resterende 65 sager har direktoratet suppleret med ansøgningsdatoerne, så både ansøgnings-

og publiceringsdato er tilgængelige for alle 155 sager. Det er værd at bemærke, at

publiceringsdatoen betragtes som afgørelsens dato. Desuden er afgørelsesdatoen i mange

tilfælde ikke oplyst, men hvor den er inkluderet, er den identisk med publiceringsdatoen.

Sagsbehandlingstiden beregnes som [publiceringsdato] - [ansøgningsdato] + 1 for at sikre, at

behandlingstiden ikke kan være 0. En enkelt sag fremviser en negativ sagsbehandlingstid,

hvilket vurderes at skyldes en fejl i indtastningen af ansøgningsåret. I dette tilfælde er

ansøgningsdatoen blevet rettet et år tilbage.

To specielle ansøgninger med lang sagsbehandlingstid undtages fra oversigten. Den ene har

haft en lang behandlingstid, fordi afgørelsen først blev truffet efter behandling i Miljø- og

Fødevareklagenævnet. Således er der 153 sager i oversigten over sagsbehandlingstider.

Tabel 6: Stor forskel i sagsbehandlingstid

År

Antal

Gns.

Længste

Korteste

2019

146,5

379

Foreningen Venøboen - bilag 2

167

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

2020

2021

2022

2023

Alle år

153

148,0

149,3

191,6

43,7

153,2

568

534

601

163

601

Selvom der er stor variation i sagsbehandlingstiderne, er den gennemsnitlige

sagsbehandlingstid 153 dage for alle årene. For de hurtigste sager er afgørelsen kommet efter

en til to dages sagsbehandling, mens de mest langvarige sager har en sagsbehandlingstid på

næsten to år. Den høje gennemsnitlige sagsbehandlingstid skyldes dog nogle få sager, der

strækker sig over en lang periode, med den typiske sagsbehandlingstid er omkring 2�½ måned

(78 dage, som er medianen for sagsbehandlingstiden).

Kystdirektoratet har bekræftet, at alle sager behandles ens, med undtagelse af nogle få akutte

sager, der vedrører genopførsel af huse eller ødelæggelse af klitter.

Tabel 7: Ti sager med længst sagsbehandlingstid

Sagsbehandling

(dage)

Titel

Avernakø

År

2022

Afslag til ændret anvendelse af garage til

601 beboelse ved et sommerhus

Afslag på ansøgning om dispensation til

bålhytte med sheltere, svedehytte og tipi i

568 Odder Kommune

542 Dispensation til genopførsel af sommerhus

534 Afslag til opførelse af shelters

Dispensation til fire informationskilte inden for

512 strandbeskyttelseslinjen i Skive Kommune

504 Dispensation til udvidelse af sø

Dispensation til etablering af genbrugssted på

486 Engholm

Afslag til udvidelse af campingplads – Agersø

471 Camping

Afslag på ansøgning om dispensation til

etablering af autocamperpladser med

tilhørende tilkørsel ved Aarø Havn i Haderslev

461 Kommune

431 Afslag til etablering af vinmark og glamping

Ti sager med sagsbehandlingstid mellem 431 og 601 dage.

Tabel 8: Ti sager med kortest sagsbehandlingstid

Analyse af Kystdirektoratets afgørelse om

strandbeskyttelseslinjen

Af Nils Mulvad, Kaas & Mulvad

Tunø

Venø

Egholm

Fur

Orø

Egholm

Agersø

2020

2022

2021

2022

Aarø

Avernakø

2020

2022

Sagsbehandling

(dage)

Titel

Venø

Fur

Endelave

År

2022

2020

Dispensation til terrænregulering mv. ved

2 genopførelse af sommerhus

Afslag til genopførelse af udhus ved

2 sommerhus

2 Dispensation til bibehold af terrasse

Foreningen Venøboen - bilag 2

168

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

2 Afslag til at ombygge fritidshus

Dispensation til udskiftning af ældre

2 bundfældningstank med en ny pumpestation

2 Dispensation til opsætning af skilte på Lolland

2 Dispensation til opstilling af udstillingspavillon

Dispensation til ændret anvendelse af og

ændringer på tiloversblevne

1 landbrugsbygninger

Dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til

1 genopførelse af sommerhus med kælder

Dispensation til tilslutningsbokse for optisk

kabel mellem Fyn og Lyø, Faaborg-Midtfyn

1 kommune

Ti sager med sagsbehandlingstid på en-to dage.

De to tabeller viser kortest og længst sagsbehandlingstid. Overskrifterne på sagerne kan ikke

forklare den lange sagsbehandlingstid. For eksempel tager en ansøgning om fire

informationsskilte på Fur 512 dage.

Tunø

Strynø

Femø

Birkholm

2023

2019

2020

Omø

Venø

2022

2020

Lyø

2022

Analyse af Kystdirektoratets afgørelse om

strandbeskyttelseslinjen

Af Nils Mulvad, Kaas & Mulvad

Miljø- og Fødevareklagenævnet

Klagenævnet har siden 2017 ophævet/hjemsendt fem afgørelser fra Kystdirektoratet for

småøerne.

Den 21. august 2017 ændrede klagenævnet en afgørelse om arealoverførsel på Agersø og

påpegede mere lempelige krav.

Link til afgørelse

Klagenævnet begrunder afgørelsen med: Efter Miljø- og Fødevarenævnets praksis stilles der

lempeligere krav til den særlige begrundelse, jf. lovens § 65 b, stk. 1, i sager om

arealoverførsler, hvor der ikke opstår en ny ejendom med adgang til kysten, da det i disse

sager nogle gange er meget lidt sandsynligt, at arealoverførslen vil medføre uheldige faktiske

ændringer af kystlandskabet.

Den 15. november 2017 hjemviser klagenævnet en sag fra Nekselø om ejendomsdispensation

på basis af lempeligere krav efter 2017-loven.

Link til afgørelse

Den 21. december 2018 ændrer klagenævnet en afgørelse om ny anvendelse af landbrugsjord

til erhverv på Orø med henvisning til, at den særlige ø-regel skal tolkes mere lempeligt, end

Kystdirektoratet har gjort i sagen.

Link til afgørelse

Den 24. februar 2020 ophæver klagenævnet delvist et afslag om dispensation til et badehus.

Link til afgørelse

Den 26. april 2022 ophæver klagenævnet Kystdirektoratets afgørelse om nej til naturlejrplads

på Tunø.

Et flertal i Miljø- og Fødevareklagenævnet finder, at der er tale om et sådant særligt tilfælde,

der kan begrunde en dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Flertallet har ved vurderingen

lagt vægt på, at det ansøgte er beliggende i et tætbevokset område, hvorfor de ansøgte anlæg

ikke vil fremstå skæmmende i kystlandskabet.

Flertallet har endvidere lagt vægt på, at den ansøgte naturlejrplads i det væsentligste vil være

offentligt tilgængelig og dermed vil bidrage til mulighederne for, at offentligheden kan opleve

og bevæge sig i naturen. Det er endvidere indgået i flertallets vurdering, at det ansøgte efter

det oplyste vil bidrage positivt til mulighederne for vækst for øsamfundet.

Link til afgørelse

Således viser disse afgørelser, at klagenævnet i flere tilfælde har omstødt eller ændret

Kystdirektoratets afgørelser. De enkelte sager demonstrerer en bred vifte af problematikker og

udfordringer i forhold til kyst- og naturbeskyttelse, herunder arealoverførsler,

Foreningen Venøboen - bilag 2

169

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

ejendomsdispensationer, anvendelse af landbrugsjord og etablering af faciliteter som

naturlejrpladser og parkeringsområder. I nogle af disse sager har klagenævnet vurderet, at

mere lempelige fortolkninger af lovgivningen var påkrævet.

Afslag inden for rekreative aktiviteter/turisme, erhvervsvilkår og

arealoverførsel

Kystdirektoratet har afvist 25 sager inden for arealoverførsel, rekreative aktiviteter/turisme og

erhvervsforhold i den undersøgte periode. I ni af disse sager blev den specielle ø-regel

overvejet, mens den ikke blev overvejet i 16 af sagerne.

Den 14. oktober 2019 afviste Kystdirektoratet Lolland Kommunes ansøgning om at opføre en

shelterplads på Femø. Lolland og Guldborgsund kommuner havde sammen med Nordea

Fonden ansøgt om godkendelse til et projekt, der skulle udvikle området som en

friluftsdestination.

Shelterpladsen skulle etableres ved et eksisterende fritidsområde, og det ville ikke være

synligt fra vandsiden, da det ville ligge under en digekrone. Ansøgningen blev behandlet af en

af de medarbejdere i Kystdirektoratet, der har det største antal afvisninger. Kystdirektoratet

overvejede ikke den særlige ø-regel i afvisningen.

Afvisningen blev begrundet med, at shelteret ikke ville blive udført under hensyn til den

omgivende natur, og at der ikke var særlige forhold, der kunne begrunde en dispensation.

Afgørelsen i Miljø- og Fødevareklagenævnet den 26. april 2022 (se ovenfor) kunne

sandsynligvis føre til en anden afgørelse i denne sag, hvis den blev indsendt igen i en ny

ansøgning.

Link til afgørelse.

Den 2. september 2019 afviste Kystdirektoratet en skovdyrkerforenings ansøgning om at rejse

skov på Endelave på en landbrugsejendom. Kystdirektoratet overvejede ikke den særlige ø-

regel i afvisningen og begrundede afvisningen med, at landskabet på ejendommen fremstod

åbent, og at der derfor ikke kunne ske en lempelig administration.

Link til afgørelse.

Analyse af Kystdirektoratets afgørelse om

strandbeskyttelseslinjen

Af Nils Mulvad, Kaas & Mulvad

Den 2. december 2019 afviste Kystdirektoratet en landmand på Agersøs ansøgning om at

opsætte et læhegn som forlængelse af et eksisterende læhegn. Læhegnet skulle forhindre

erosion. Kystdirektoratet afviste ansøgningen med begrundelsen, at læhegnet ikke havde

afgørende betydning for landbrugsdriften, og at det ville stride mod de landskabsmæssige

værdier. Kystdirektoratet overvejede ikke den særlige ø-regel i afvisningen.

Link til afgørelse.

Den 3. marts 2020 gav Kystdirektoratet afslag til Struer Kommune, der ønskede at opstille tre

kunstværker på Venø. De tre skulpturer ville blive farvet efter omgivelserne. Statens Kunstfond

støttede projektet og vurderede den kunstneriske værdi høj.

Begrundelsen for afslaget var, at der ikke var tale om et særligt tilfælde og at en tilladelse

kunne skabe præcedens. Desuden vurderede Kystdirektoratet, at de tre kunstværker ikke

havde en stedbunden karakter.

Link til afgørelse.

Den 12. juni 2020 gav Kystdirektoratet afslag til Aarø Fiskeriforening, der ønskede at etablere

en autocamperplads ved Aarø Havn. Pladsen skulle gøre det muligt at parkere for 150 kroner

pr. døgn.

Kystdirektoratet vurderede ikke den særlige ø-regel i afslaget og fandt, at der var tale om

tilstandsændringer, der ville påvirke kystlandskabet væsentligt.

Link til afgørelse.

Den 8. juli 2020 gav Kystdirektoratet afslag til Odder Kommune på en naturlejrplads med

bålhytte, sheltere, svedehytte og tipi på Tunø. Afslaget blev underkendt af Miljø- og

Fødevareklagenævnet den 26. april 2022. Se ovenfor.

Link til afgørelse.

Foreningen Venøboen - bilag 2

170

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Den 8. december 2021 gav Kystdirektoratet afslag til Aalborg Kommune, der ønskede at

etablere sheltere som et tårn på Egholm.

Kystdirektoratet begrunder afslaget med, at et tårn i tre etager op til 9 meter ikke er en mindre

foranstaltning, der kan få dispensation.

Link til afgørelse.

Den 12. januar 2022 gav Kystdirektoratet afslag til Agersø Camping, der ønskede at udvide

campingpladsen. Siden åbningen i 1997 havde pladsen været fuldt belagt og med venteliste

for fastliggere.

Kystdirektoratet begrundede afslaget med, at udvidelsen ville ske inden for den oprindelige

strandbeskyttelseslinje på 100 meter, og at den særlige ø-regel derfor ikke kunne bruges til en

dispensation. Link til afgørelse.

Den 3. marts 2022 gav Kystdirektoratet afslag til et arkitektfirma, der ønskede at genopføre en

landbrugsejendom, opføre ferielejligheder, opføre en gård samt rækkehuse på Vejrø, der ligger

tæt på Fejø og har matrikel-sammenfald med Fejø.

Kystdirektoratet valgte at behandle de fire sager samlet, og gav afslag på alle fire ansøgninger

Kystdirektoratet konstaterede i afslaget, at det ansøgte handlede om at realisere en lokalplan

om bæredygtigt landbrug og turisme for Vejrø. Men da lokalplanen var vedtaget i 2011

vurderede Kystdirektoratet, at den ikke kunne begrunde en dispensation for

strandbeskyttelseslinjen.

Kystdirektoratet vurderede i afslaget den særlige ø-regel. Men Kystdirektoratet vurderede ikke

om der skulle gælde særlige lempelige forhold, fordi Vejrø næsten er fuldt dækket af den

oprindelige strandbeskyttelseslinje på 100 meter. Øen er omkring 300 meter bred, så det

meste af øen ligger i den oprindelige zone.

Ved bemærkningerne til loven i 1994 blev det understreget, at arealer stadig kunne inddrages

til nødvendig byudvikling for øer, halvøer og lignende, der er fuldt omfattet af

kystnærhedszonen. Denne byudvikling skulle dog være i overensstemmelse med det

omkringliggende kystlandskab og primært lokaliseres bag eksisterende bebyggelse.

Sagerne er et godt eksempel på, at den konservative fortolkning af reglerne om

strandbeskyttelse kan stå i vejen for udvikling på små-øerne.

Link til afgørelse.

Analyse af Kystdirektoratets afgørelse om

strandbeskyttelseslinjen

Af Nils Mulvad, Kaas & Mulvad

Den 30. marts 2022 gav Kystdirektoratet afslag til at etablere en vinmark og glamping, dvs.

mere luksuriøs camping, på Avernakø.

Kystdirektoratet begrundede afslaget med, at det ansøgte lå inden for den oprindelige på

strandbeskyttelseslinje på 100 meter, og at administrativ praksis for at etablere nye

virksomheder er restriktiv, selv om det skal administreres mere lempeligt for små-øerne.

Link

til afgørelse.

Den 5. maj 2022 gav Kystdirektoratet to afslag til Den Selvejende Institution Geopark

Vestjylland, der ønskede at opsætte tre informationsskilte på Venø.

Kystdirektoratet gav tilladelse til et af skiltene, men afslog de to andre, da det blev vurderet, at

de ikke tog fornødent hensyn til naturen og landskabet, idet de skulle stå alene i et åbent

område.

Kystdirektoratet vurderede ikke ø-reglen i forbindelse med afslagene.

Link til den ene

afgørelse. Link til den anden afgørelse.

Den 11. maj 2022 gav Kystdirektoratet afslag til et arkitektfirma, der ønskede at opføre et

sejlerhus på Vejrø, der ligger tæt på Fejø og har matrikel-sammenfald med Fejø.

Afslaget begrundes som i fire lignende sager, afgjort 3. marts 2022 og omtalt ovenfor. Keren i

afslaget er, at lokal planlægning ikke kan tilsidesætte strandbeskyttelseslinjen.

Link til

afgørelse.

Foreningen Venøboen - bilag 2

171

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Den 22. august 2022 gav Kystdirektoratet afslag til at udstykke en overflødiggjort

medhjælperbolig på Venø.

Kystdirektoratet begrundede afslaget med, at der normalt gives afslag til udstykning, selv om

grunden allerede er bebygget og en udstykning ikke vil føre til ændringer i kystlandskabet.

Kystdirektoratet vurderede ikke den særlige ø-regel.

Link til afgørelse.

Den 1. december 2022 afslog Kystdirektoratet en anmodning om at flytte

strandbeskyttelseslinjen på Sejerø i udkanten af Sejerby.

Kystdirektoratet begrundede afslaget med, at strandbeskyttelseslinjen sjældent ophæves på

ubebyggede arealer, og at der ikke var væsentlige landskabsmæssige hensyn bag

ansøgningen.

Link til afgørelse.

Den 8. februar 2023 gav Kystdirektoratet afslag til udstykning på Anholt Havn, således at

ejerne af nogle bygninger også fik ejendomsret til grundene, hvor disse bygninger var opført.

Kystdirektoratet afviser at give dispensation, fordi området i så fald senere kan yderligere

udbygges, og fordi, der ikke er særlige grunde, der taler for en dispensation. Kystdirektoratet

vurderede ikke den særlige ø-regel i afslaget. Sagsbehandleren var en af dem med den højeste

afslagsprocent.

Link til afgørelse.

Den 21. juli 2020 afslog Kystdirektoratet en anmodning om at etablere langtidsparkering ved

Grenå Havn for turister til Anholt, der ønsker at parkere bilen. I afgørelsen er den særlige ø-

regel ikke vurderet. Dette er ikke en sag fra en småø, men et godt eksempel på en sag, hvor

hensynet til øernes udvikling og overlevelse med øget turisme ikke vurderes af

Kystdirektoratet. Forarbejderne til 1994-loven kunne ellers gøre det naturligt at overveje

dispensation af hensyn til udviklingen af turisme-erhvervet på Anholt.

Link til afgørelse

Analyse af Kystdirektoratets afgørelse om

strandbeskyttelseslinjen

Af Nils Mulvad, Kaas & Mulvad

Sagerne viser, at Kystdirektoratets praksis i en række sager stadig er restriktiv og

tilbageholdende med at benytte den særlige ø-regel og give dispensationer. Det kan tale for,

at få prøvet flere afgørelser i Miljø- og Fødevareklagenævnet, ligesom det kan være grundlag

for at forelægge praksis for Folketinget for at få en afklaring af, hvordan øernes udvikling skal

vægtes i forhold til bevarelse af kystlandskabet.

Boliger/sommerhuse

Kystdirektoratet har afgivet afslag på 12 dispensations-ansøgninger inden for bolig- og

sommerhusområdet ud af i alt 38 sager. I 2017 sendte Miljø- og Fødevareklagenævnet en sag

tilbage, hvilket bidrog til at klargøre reglerne. I 2020 stadfæstede klagenævnet en afgørelse,

der indebar et afslag på dispensation til opførelse af et helårshus inden for

strandbeskyttelseslinjen på Omø.

Samme år sendte klagenævnet en afgørelse tilbage til Kystdirektoratet omkring størrelsen af

et badeværelse.

Overordnet set synes det, at Kystdirektoratets praksis i dag afspejler den gældende lovgivning.

Dog kan holdninger variere, og der kan derfor være behov for at få prøvet flere afgørelser.

Konklusioner

Rapporten har undersøgt forskellige afgørelser truffet af Kystdirektoratet siden 2019, især i

relation til småøerne i Danmark. Disse afgørelser har haft en betydelig indvirkning på øernes

udvikling og turisme. Miljø- og Fødevareklagenævnet har i flere tilfælde underkendt

Kystdirektoratets praksis og fortolkninger.

En betydelig observation er, at Kystdirektoratet i nogle tilfælde ikke har vurderet den særlige

ø-regel i forbindelse med sager vedrørende erhverv og turisme. Dette kan påvirke øernes

potentiale for økonomisk udvikling og turistattraktioner.

LAG Småøerne anbefales derfor at tage op sager, hvor denne regel ikke er blevet vurderet

tilstrækkeligt, og genoverveje sager, hvor tidligere afslag har været udfordret af Miljø- og

Fødevareklagenævnet i senere afgørelse.

Foreningen Venøboen - bilag 2

172

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Kystdirektoratet anbefales at undersøge, om praksis er ensartet på tværs af medarbejdere, om

der er behov for praksisnotater, og om afgørelser fra Miljø- og Fødevareklagenævnet faktisk er

blevet implementeret i senere afgørelser.

Kystdirektoratet har set denne anbefalinger og skriver derefter, at det er uenig i rapportens

påstand om, at direktoratet ikke har praksisnotater til behandling af strandbeskyttelsessager.

Direktoratet understreger, at det bruger et detaljeret administrationsgrundlag fra 2014, der er

udarbejdet med bistand fra Kammeradvokaten, samt tidligere vejledninger, nævnsafgørelser

og lovbemærkninger. Derudover er der en løbende og tæt dialog om sagerne i teamet,

understreger direktoratet.

Den oplysning strider mod oplysningerne fra et tidligere telefonmødet. Det har ført til, at vi har

bedt om aktindsigt i dette materiale og opfordrer til, at det bør lægges på hjemmesiden, og at

Kystdirektoratet stadig bør undersøge, om afgørelser fra Miljø- og Fødevareklagenævnet

faktisk er blevet implementeret i senere afgørelser.

Til sidst anbefales LAG Småøerne at appellere til politikerne om en klarere vejledning til,

hvordan en mere lempelig praksis for småøerne, især i forhold til rekreative tiltag og turisme,

bør forstås og anvendes for at fremme udviklingen af småøerne. Det er af afgørende

betydning, at politikker og praksis tilpasses til at understøtte øernes unikke behov og

potentiale.

Analyse af Kystdirektoratets afgørelse om

strandbeskyttelseslinjen

Af Nils Mulvad, Kaas & Mulvad

Foreningen Venøboen - bilag 2

173

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Bilag 1

Den fulde tekst i e-mail af 8. juni 2023 med Kystdirektoratets bemærkninger til udkastet til

rapport:

Kystdirektoratets bemærkninger til udkast til rapport

Kystdirektoratet har ikke forholdt sig tekstnært og indgående til indholdet af rapporten, men

finder anledning til at komme med nogle overordnede bemærkninger, da rapporten indeholder

forudsætninger og konklusioner, der efter Kystdirektoratets vurdering er mangelfulde.

Bl.a. indeholder rapporten opgørelser over hhv. enkelte medarbejderes afslagsprocent og

anvendelse af småø-reglen. Kystdirektoratet finder ikke, at det giver et retvisende billede at

lave procentuelle beregninger over sagsbehandleres afslagsprocenter og anvendelse af små-

øreglen på individniveau f.eks. hvis den enkelte sagsbehandler har arbejdet med særlige

sagstyper eller påtaget sig særligt vanskelige sager. Til disse afsnit skal Kystdirektoratet

desuden bemærke, at der er underskriftskrav på afgørelser fra offentlige myndigheder.

Kystdirektoratet opfylder generelt underskriftskravet ved, at den sagsførende medarbejder

underskriver afgørelsen inden udsendelse. Kystdirektoratet finder anledning til at understrege,

at underskriften ikke er et udtryk for, at afgørelsen indeholder den sagsførende medarbejders

personlige vurdering, eller at udfaldet er et udtryk for en personlig holdning til sagen.

Afgørelser fra Kystdirektoratet er altid et udtryk for direktoratets vurdering. Det er heller ikke

et udtryk for, at ikke andre har været en del af sagens behandling.

Endvidere fremgår det f.eks. af rapporten, at Kystdirektoratet har fortolket Lov nr. 439, indført

den 1. juni 1994, om den udvidede strandbeskyttelseslinjen fra 100 meter til 300 meter,

således at der i det udvidede strandbeskyttelsesområde, altså mellem 100 og 300 meter fra

stranden, skal udvises større fortolkningstolerance, og at dette ikke gælder for det oprindelige

strandbeskyttelsesområde op til 100 meter fra stranden. Til dette bemærker Kystdirektoratet,

at det fremgår direkte af bemærkninger til lovforslaget, at ”På små øer forudsættes den

udvidede strandbeskyttelseslinje (mellem 100 meter og 300 meter fra stranden) administreret

relativt mere liberalt, når forholdene og hensynet til øernes erhvervsmæssige udvikling kræver

det”.

Bemærkningerne knytter sig således alene til de yderligere arealer, der ved loven

inddrages under strandbeskyttelse. Det understøttes endvidere af nævnspraksis, at den

lempeligere dispensationsadgang gælder i den udvidede strandbeskyttelseslinje. Det er derfor

ikke retvisende at fremstille det som KDIs fortolkning af reglerne.

Det fremgår også af rapporten, at Kystdirektoratet har oplyst, at Kystdirektoratet ingen

praksisnotater har til håndtering af strandbeskyttelsessager. Det kan hertil oplyses, at

Kystdirektoratet bl.a. benytter et udførligt administrationsgrundlag fra 2014 udarbejdet med

bistand fra Kammeradvokaten samt tidligere udarbejdede vejledninger, nævnsafgørelser, samt

lovbemærkninger, f.eks. i relation til lempelsen af naturbeskyttelsesloven, hvor

Kystdirektoratet som ressortansvarlig indgik i det lovforberedende arbejde mv. Endvidere sker

der en løbende og tæt sparring om sagerne i teamet.

Analyse af Kystdirektoratets afgørelse om

strandbeskyttelseslinjen

Af Nils Mulvad, Kaas & Mulvad

Med venlig hilsen

Katrine Marie Witt Henriksen

Konstitueret teamleder l Kystzoneforvaltning

Foreningen Venøboen - bilag 2

174

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Dato:

22-06-2023

Sagsnr:

01.00.05-P00-6-23

By Byggeri og Ejendomme

Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af planloven og forskellige andre love

Plan- og Landdistriktsstyrelsen har sendt forslag til lov om ændring af planloven og forskellige

andre love i høring. Baggrunden er, at Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti

og Dansk Folkeparti den 15. juni 2022 med aftale om ”Opfølgning på evaluering af planloven

mv.” har aftalt at gennemføre en række ændringer af planloven og anden relevant lovgivning.

Lovforslaget er bygget op om en række temaer. Frederiksberg Kommune kan hertil bemærke, at

der er en række af temaerne i lovforslaget, som har relevans for kommune- og lokalplanlægnin-

gen i Frederiksberg Kommune.

Overordnet vil Frederiksberg Kommune gerne kvittere for, at lovforslaget peger i en positiv ret-

ning, som giver kommunerne bedre muligheder for at understøtte den grønne omstilling og den

blandede by i planlægningen, herunder med nye muligheder for at stille krav i lokalplanlægnin-

gen til kvaliteten af ny bynatur, til at reservere parkeringspladser til bæredygtige mobilitetsformer

samt til at planlægge for private ungdomsboliger til studerende.

En sammenfatning af de for Frederiksberg Kommune relevante emner og bemærkninger hertil

fremgår af nedenstående:

Kommunerne får nye muligheder for at sikre bynatur (3.1.2)

Hensigten med de foreslåede ændringer i planloven er at give mulighed for i kommende lokalpla-

ner at stille krav til kvaliteten af ny bynatur. Det er f.eks. bestemmelser om etablering af speci-

fikke naturarealer, herunder beplantning, og bestemmelser om vækstbetingelser for naturarea-

lerne og beplantningen både over og under jordoverfladen. Endvidere foreslås, at ibrugtagelse af

Frederiksberg Kommune

175

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

bebyggelse i et nyt boligområde kan gøres betinget af, at der forinden er etableret sådanne area-

ler, hvorpå potentialet til udvikling af de ønskede naturkvaliteter er til stede.

Der foreslås endvidere en ændring af loven, der vil give kommunerne mulighed for i kommune-

planen at fastsætte en minimumsprocent for andelen med grønne arealer, herunder naturarealer,

i et rammeområde – ”begrønning” af området – til brug for efterfølgende lokalplanlægning. Kom-

munerne vil dermed også kunne sikre ensartede krav til de grønne elementer i en bydel.

De foreslåede ændringer vil medføre, at kommunerne får bedre muligheder for at udvikle omfan-

get og kvaliteten af naturarealer i byerne, bl.a. ved at kunne sikre realisering af krav om etable-

ring, beplantning og vækstbetingelser mv.

Frederiksberg Kommunes bemærkninger

Omfang af bynatur

Det er uklart, hvad en ’procentdel med grønne arealer’ er. Er det at sammenligne med bebyggel-

sesprocent eller opholdsarealprocent? Der opfordres til, at det i vejledning til lovændringen tyde-

liggøres, hvordan man beregner en procentdel med grønne arealer, samt at det bekræftes, at et

redskab som fx biofaktor fortsat er et redskab til sikring af omfanget af grønt i en lokalplan.

Flere kommuner, herunder Frederiksberg, har således arbejdet med biofaktor-metoden, der går

fra 0,0 til 2,0. I en biofaktorberegning medtæller man også lodrette begrønnede flader og har for-

skellige faktorer for beplantning ift., hvor meget grønt de indeholder, og medtager tillige trækro-

neomfang for at få et tal for omfanget af grønt, hvilket ikke er det samme som en procentdel af et

areal. Det giver mulighed for at stille krav til at aktivere flere flader, både lodrette og vandrette, i

den tætte by.

Biofaktoren kan ses som udtryk for størrelsen af den fotosyntese, der foregår ved en given be-

plantningstype. Jo større bladareal jo mere fotosyntese. Ved fotosyntese optages der CO

, og

derfor medvirker områder med en høj biofaktor til større optagelse af CO

end arealer med en lav

biofaktor. Eksempelvis har en helt tætklippet græsplæne (3 cm høj) et bladareal på omkring 6

m²/m², mens uklippet græs kan have et bladareal på over 100 m²/m². Derfor vil forskellige typer

af græsarealer også have forskellig biofaktor afhængigt af karakteren, og hvor intensivt de er ple-

jet/klippet.

Kvalitet af bynatur

Det er godt, der bliver mulighed for at sikre gode vækstvilkår. Vil der i kommende vejledninger

komme nærmere rammer for, hvordan disse krav kan eller skal fastsættes?

Det er uklart, hvordan tilføjelsen af ’naturforhold’ i lokalplankataloget giver mulighed for at stille

krav vedr. biodiversitet. Kan man f.eks. stille krav om en bestemt vifte af overvejende diverse

hjemmehørende urter og træarter, bynaturtyper, spiselige vækster som frugttræer og bærbuske

mv, sammenhængende grønne arealer, naturnær pleje, alt sammen for sikring af at understøtte

et varieret og levedygtigt plante- og dyreliv?

Frederiksberg Kommune

176

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Frederiksberg Kommune forstår intentionen i lovforslaget som, at der gives mulighed for brug af

redskaber til fastsættelse af fremme af biodiversitet fx ud fra krav til antallet af arter, bynaturtyper,

rammer for levesteder og økosystemer mv. I den forbindelse opfordres til, at planlægning for og

efterfølgende håndhævelse af bestemmelser om sikring af bynatur følges af en vejledning til lov-

ændringen, som beskriver redskaberne til sikring af bynatur, og hvordan de håndhæves.

Nye regler om lokalplanlægning for parkeringsforhold (3.1.3)

Lovforslaget indfører nye regler om lokalplanlægning for parkeringsforhold. Baggrunden for lov-

forslaget er, at kommunens beføjelser på området har været uklare, ikke mindst i forhold til mu-

ligheden for at kræve fravær af parkeringspladser, såkaldt nulparkering, i et område, og mulighe-

den for at stille krav om etablering af infrastruktur i tilknytning til parkeringspladser, f.eks. lade-

standere til elektriske køretøjer.

Hvis lovforslaget gennemføres, får kommunerne mulighed for at understøtte den grønne omstil-

ling ved at reservere parkeringspladser til bæredygtige mobilitetsformer som el- og delebiler, at

stille krav om opsætning af ladeinfrastruktur i tilknytning til grønne parkeringspladser, og at be-

stemme, at der i et lokalplanområde ikke skal etableres parkeringspladser, idet der dog skal sik-

res parkeringspladser til mennesker med handicap. Det forudsættes endvidere, at kommunerne

sikrer en hensigtsmæssig udvikling i de enkelte bydele og lokalområder, herunder at der er til-

strækkelige parkeringspladser til beboere, butikker, arbejdspladser mv. Det forudsættes således

også, at muligheden for at planlægge for nulparkering ikke anvendes generelt i større, nye byud-

viklingsområder.

Frederiksberg Kommunes bemærkninger

Frederiksberg Kommune vurderer, at lovforslaget tydeliggør kommunens beføjelser på området,

og vurderer lovændringerne positive og som et vigtigt led i den grønne omstilling. Frederiksberg

Kommune bakker derfor op om tilføjelserne om parkering til lokalplankataloget.

Det bemærkes dog, at det fortsat er uklart i hvilke situationer, der kan lokalplanlægges for nul-

parkering, herunder hvornår der er ”tilstrækkelige parkeringspladser til beboere, butikker, ar-

bejdspladser m.v.” Historisk set har disse funktioner altid udløst parkeringspladser.

Det bemærkes yderligere, at mobilitetsformen ”delebiler” er uklar.

Planlægning for og efterfølgende håndhævelse af nye bestemmelser om parkeringsforhold, her-

under planlægning for nulparkering samt p-pladser til delebiler, bør derfor følges af en vejledning

til lovændringen, som uddyber i hvilke situationer, der kan lokalplanlægges for nulparkering, samt

hvad der forstås ved en delebil, og hvilke redskaber kommunen har til at håndhæve bestemmel-

ser om delebilspladser.

Kommunerne får mulighed for at lokalplanlægge for midlertidig anvendelse af arealer, der

ligger i byzone (3.1.4)

Hensigten med den foreslåede ændring er at styrke mulighederne for at udnytte ubrugte byzone-

arealer midlertidig både mht. anvendelse og tidshorisont. I evalueringen af planloven har flere

Frederiksberg Kommune

177

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

kommuner påpeget, at især lokalplanpligten er en begrænsning for, hvad der kan dispenseres til

inden for de nuværende muligheder for midlertidig anvendelse, hvor der er mulighed for midlerti-

digt at dispensere fra bestemmelser i en lokalplan, selvom dispensationen er i strid med lokalpla-

nens principper, tidsbegrænset til 3 år, dog 10 år for studieboliger.

Det foreslås derfor at muliggøre, at en lokalplan kan fastsætte bestemmelser om midlertidig an-

vendelse af arealer. Den midlertidige anvendelse skal tidsbegrænses til højst 10 år, og kan ved

kommunalbestyrelsens dispensation forlænges med op til fem år ad gangen.

Lokalplanlægning for midlertidig anvendelse vil kunne ske til f.eks. studieboliger, boliger til socialt

udsatte borgere, midlertidigt byggeri til skoler og daginstitutioner, byhaver mv. Lokalplanlægning

for midlertidig anvendelse vil bl.a. omfatte ubebyggede arealer, men vil også omfatte arealer, der

rummer eksisterende bygninger, der kan omdannes til det ønskede, midlertidige formål.

Endvidere foreslås mulighed for at dispensere fra en lokalplan til midlertidig anvendelse af et om-

råde til byhaver i op til 10 år (mod nu 3 år), svarende til den gældende bestemmelse om tidsbe-

grænsede dispensationer til studieboliger.

Frederiksberg Kommunes bemærkninger

Frederiksberg Kommune har ikke større omdannelsesområder med f.eks. nedlagte industriområ-

der, havnearealer eller jernbanearealer, hvor midlertidige anvendelser til f.eks. studieboliger eller

institutioner kunne placeres, indtil arealernes permanente anvendelse er klarlagt. Men mulighe-

den for at kunne lokalplanlægge for midlertidige anvendelser på ubebyggede arealer og i eksiste-

rende bebyggelse giver generelt større fleksibilitet og flere muligheder i byudviklingen. Eksempel-

vis til etablering af midlertidige anvendelser i eksisterende bebyggelse i Frederiksberg Kommu-

nes udpegede byudviklingsområde; Frederiksberg Hospital eller mindre områder med ubebyg-

gede arealer i andre af kommunens byudviklingsområder, som ellers ikke ville være muligt inden

for de nugældende regler pga. lokalplanpligt.

En midlertidig anvendelse forankret i en lokalplan vil endvidere give mulighed for at kunne stille

krav i henhold til lokalplankataloget, og høring af offentligheden vil følge de almindelige lokalplan-

procedurer.

Muligheden for at give en midlertidig dispensation til byhaver i op til 10 år (i stedet for op til 3 år)

giver mere fleksibilitet til, at kommunalbestyrelsen vil kunne tillade en længere periode, hvor dyr-

kede områder kan gro og få en værdi som grønt åndehul i en midlertidig årrække.

Kommunerne får mulighed for at planlægge for anlæg til sikring mod oversvømmelse eller

erosion (afværgeforanstaltninger), der ligger uden for lokalplanområdet (3.1.5)

Ændringen betyder, at der med forslaget nu også kan stilles krav om, at der skal være etableret

afværgeforanstaltninger ifm. oversvømmelse og erosion uden for lokalplanområdet, hvis der skal

byudvikles.

Endvidere foreslås, at der kan indgås udbygningsaftaler, således en byudvikler kan (med)finan-

siere disse afværgeforanstaltninger.

Frederiksberg Kommune

178

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Frederiksberg Kommunes bemærkninger

Umiddelbart vurderes den nye mulighed – om sikringskrav udenfor lokalplanområdet som forud-

sætning for ibrugtagning – ikke relevant for Frederiksberg Kommune. Men det kan ikke helt afvi-

ses, at det i enkelte tilfælde godt kunne blive relevant, f.eks. hvis man åbnede nogle af vandlø-

bene. Så derfor er det positivt, at muligheden nu kommer.

Kommunerne får nye muligheder for at lokalplanlægge for beliggenheden af bygninger til

religiøse formål (3.1.7)

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen vil få mulighed for i nye lokalplaner at fastsætte bestem-

melser om beliggenheden af bygninger til religiøse formål, herunder forbud mod anvendelse af

bygninger til religiøse formål.

Frederiksberg Kommunes bemærkninger

Ingen bemærkninger

Kommunerne får mulighed for at planlægge for private ungdomsboliger til studerende

(3.2.1 og 3.2.2)

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen ved en udvidelse af lokalplankataloget får mulighed for at

planlægge specifikt for private ungdomsboliger forbeholdt personer under uddannelse.

Disse boliger defineres som dels støttede private ungdomsboliger, dels ustøttede private ung-

domsboliger.

Den gældende lejelovgivning indeholder ingen definition af eller særlige regler om udlejning eller

opsigelse af lejere af private ungdomsboliger, som ikke er omfattet af ungdomsboligloven, så-

kaldt ustøttede private ungdomsboliger. Derfor foreslås det at indsætte bestemmelser i Lov om

boligforhold om, at ustøttede private ungdomsboliger skal udlejes til studieaktive eller uddannel-

sessøgende.

Frederiksberg Kommunes bemærkninger

Frederiksberg Kommune ser meget positivt på den kommende mulighed for at kunne planlægge

for ustøttede private ungdomsboliger.

Det vurderes dog at kunne være en omfattende ny tilsynsopgave, kommunerne får, hvis det er

kommunalbestyrelsen, der også kan ophæve lejeaftaler. I forhold til §12c og §12d (lov om bolig-

forhold) anses det for mere hensigtsmæssigt, at det påhviler ejer og/ eller administrator af ung-

domsboligerne at påse, at ungdomsboligerne udlejes til og til stadighed bebos af den berettigede

personkreds, og at ophæve lejeaftaler mv., ikke kommunalbestyrelsen.

Frederiksberg Kommune forudsætter, at kommunerne i forbindelse med lokalplanlægning for pri-

vate ungdomsboliger, om nødvendigt, kan indhente den relevante dokumentation hos udlejer for,

at boligen udlejes til personer under uddannelse, hvilket bør præciseres i bestemmelsen.

Frederiksberg Kommune

179

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Forenklinger, administrative lettelser, smidiggørelse af klagesagsprocesser og andre juste-

ringer (3.5 og 3.5.7)

Lovforslaget indeholder en række forslag til forenklinger, administrative lettelser, smidiggørelse af

klagesagsprocesser og andre justeringer.

Frederiksberg Kommunes bemærkninger

Forenklingerne med færre formkrav indeholder ophævelse af krav om redegørelse for Agenda21

og ophævelse af krav om landsplanredegørelser, hvilket giver mindre administration, uden at det

vurderes, at have indflydelse på det indholdsmæssige. Dette da eksempelvis bæredygtighed i

forvejen er en integreret del af kommunens planarbejde.

Det er endvidere positivt, at der med ophævelsen af kravet om foroffentlighed, i form af indkal-

delse af idéer og forslag forud for udarbejdelsen af et kommuneplantillæg, gives mere fleksibilitet

til, hvordan kommunalbestyrelsen prioriterer og tilrettelægger den tidlige inddragelse i forbindelse

med et kommuneplanforslag.

Endelig kvitterer Frederiksberg Kommune for, at der med ophævelse af den såkaldte revisionsbe-

stemmelse, som vedrører revision af kommunernes mulighed for at stille krav til almene boliger,

sikres, at muligheden for at stille krav om almene boliger bevares.

Flere redskaber i planloven

Udover de nye muligheder, som er foreslået med nærværende lovforslag, opfordrer Frederiks-

berg Kommune til yderligere at forbedre kommunernes muligheder for at understøtte den grønne

omstilling og den blandede by i planlægningen.

For at understøtte en klimaneutral fremtid er det vigtigt, at kunne lave bestemmelser i planlæg-

ningen om krav om CO

reduktion, herunder mulighed for at kunne stille krav om bæredygtige

materialer og bæredygtig drift, livscyklusanalyser, CO

-krav til byggeriet og mulighed for at kræve

byggerier certificeret. Endvidere bør præciseres, at der med tilføjelsen ”klima” til formålsbestem-

melsen er givet hjemmel til, at reguleringsmulighederne i lokalplankataloget også kan begrundes

med klimahensyn.

Frederiksberg Kommune opfordrer endvidere til at forbedre kommunernes muligheder for at fast-

lægge krav til boligtyper, huslejeniveauer mv. ved privat boligbyggeri, samt mulighed for at plan-

lægge for forskellige boligtyper, f.eks. mulighed for at kunne fastlægge krav til andelen af andels-

boliger, ejerboliger og byggefællesskaber. Endvidere er der behov for flere redskaber til at sikre,

at lokalplanlagte almene boliger også bliver opført, eksempelvis ved at indføre mulighed for at

rækkefølgeplanlægge i lokalplaner.

Generelt bør de nye muligheder med nye redskaber i planloven følges af vejledninger, der beskri-

ver redskaberne, og hvordan de håndhæves, herunder især omkring de nye muligheder for at stille

krav i lokalplanlægningen til kvaliteten af ny bynatur, til at arbejde med nulparkeringsnorm og re-

servere parkeringspladser til bæredygtige mobilitetsformer samt til at planlægge for private ung-

domsboliger til studerende.

Frederiksberg Kommune

180

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Høringssvaret er indgivet med forbehold for politisk godkendelse.

Venlig hilsen

Frederiksberg Kommune

By, Byggeri og Ejendomme

www.frederiksberg.dk/kontakt

Frederiksberg Kommune

181

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Kirkeministeriet

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København v

Fremsendt som elektronisk post via adressen

23. juni 2023

Friluftsrådets høringssvar over Udkast til lovforslag om ændring af Planloven m.fl. – sagsnummer

2022-7022

Friluftsrådet har modtaget Udkast til lovforslag om ændring af planloven m.fl. i høring. Lovforslaget ved-

rører ændring af en lang række love: Lov om planlægning, Lov om naturbeskyttelse, Lov om boligfor-

hold, Lov om leje, Lov om udlejning af fast ejendom til ferie- og fritidsformål m.v. og campering m.v., Lov

om kolonihaver, Lov om forbud mod anvendelse af bestemte ejendomme som samlingssted

for en gruppe, Lov om Planklagenævnet og Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Friluftsrådet finder alene grundlag for at kommentere udvalgte dele af lovforslaget.

Generel bemærkning

Der er behov for at gentænke grundlaget for den fysiske planlægning i Danmark. At ændre Planloven er

en stor og kompliceret opgave, og Friluftsrådet har med bekymring noteret, at flere af de mange enkelt-

stående ændringer, der er gennemført de seneste år, ofte er gennemført med et stærkt politiseret og

aktualiseret kort sigte, uden, at der som sådan er sket en vurdering af konsekvenserne for det samlede

lovgivningskompleks for den fysiske planlægning. Også de for nærværende fremlagte udkast til lovæn-

dringer er præget heraf.

Friluftsrådet havde foretrukket mere grundlæggende helhedsovervejelser for grundlaget for den fysiske

planlægning i Danmark frem for disse enkeltstående justeringer og ændringer. Friluftsrådet ser et behov

for en revision, der mere grundlæggende nytænker, forenkler og afbureaukratiserer regelgrundlaget for

den fysiske planlægning i Danmark.

Friluftsrådet peger på behovet for at nedsætte en bredt sammensat areal- og plankommission med det

formål at foreslå forbedrede regler til arealforvaltningen i Danmark. Planloven og en lang række andre

love bør underkastes et kritisk hovedeftersyn for dels at sikre en landsplanlægning og dels at give kom-

munerne de bedst mulige redskaber til at forene de mange arealinteresser lokalt uden at tabe helheden

af syne.

Friluftsrådet opfodrer regeringen og Folketinget til at igangsætte et udvalgsarbejde, der gentænker

grundlaget for den fysiske planlægning i Danmark.

Dokumentnummer D23-165835

Scandiagade 13



DK-2450 København SV

Tel +45 33 79 00 79 (10-15/10-14)



www.friluftsraadet.dk

Friluftsrådet

182

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Kommentarer til de enkelte punkter i lovforslaget

§ 1, nr. 1 – Oprethold kravet om Landsplanredegørelse

Friluftsrådet finder, at der fortsat er behov for opretholdelse af lovkravet om afgivelse af en Landsplan-

redegørelse.

For at sikre et vis fælles grundlag hos kommunerne for den samlede nationale planlægning og en fælles

forståelse af perspektiver på landsplansmæssige udfordringer finder Friluftsrådet det afgørende, at Re-

geringen afgiver en politisk udmelding om den sammenfattende fysiske planlægning og funktionelle ud-

vikling i landet.

§ 1, nr. 2 – Reguler turismeprojekter efter lovens almindelige bestemmelser

Friluftsrådet er bekymret for forslaget om at give Ministeren for landdistrikter udvidede muligheder for i

forbindelse med at meddele tilladelse til planlægning og meddele landzonetilladelse til op til 15 turis-

meprojekter uanset Planlovens kystbestemmelser og landzoneregler og i fremover også kunne tillade, at

eksisterende, overflødiggjorte bygninger inden for strandbeskyttelseslinjen, der ikke ligger i tilknytning

til øvrige, turismemæssige aktiviteter, kan omdannes til turismeformål.

Friluftsrådet er desuden bekymret for, at der lægges op til, at sådanne eksisterende overflødiggjorte

bygninger inden for strandbeskyttelseslinjen vil kunne nedrives, og at der i stedet vil kunne nyopføres

nye turismebygninger helt nede på stranden - inden for strandbeskyttelseslinjen.

Friluftsrådet finder, at turismeprojekter bør reguleres efter lovens almindelige bestemmelser og ikke

efter særbestemmelser.

§ 1, nr. 3 – Stop for muligheden for at tilbageføre ubebyggelige sommerhusgrunde

Friluftsrådet støtter forslaget om, at en ubebygget sommerhusgrund, der ikke kan bebygges efter f.eks.

naturbeskyttelseslovgivningen, må ikke søges tilbageført til landzone”, og at der dermed sættes en

stopper for, at kommunalbestyrelserne - i forbindelse med ansøgning om udlæg og omplacering af nye

sommerhusområder - ansøger om tilbageførsel og omplacering af tidligere lokalplanlagte sommerhus-

områder eller dele heraf, for så vidt angår sommerhusgrunde, der ikke længere eksisterer, eller som i

henhold til anden lovgivning er ubebyggelige.

§ 1, nr. 4 – Strategiske helhedsorienterede udviklingsplaner for småøer, men de skal kunne påklages

Friluftsrådet har forståelse for forslaget om at give mulighed for at udarbejde helhedsorienterede stra-

tegiske ø-udviklingsplaner for de 27 småøer. Det er imidlertid afgørende, at der sikres en stram afvej-

ning, og at det respekteres, at planerne om lokal bolig- og erhvervsudvikling afvejes med og respekterer

beskyttelsen af øens natur- og landskabsværdier, kystbeskyttelsesinteresser m.m. Planerne må ikke få

karakter af urealistiske ønskeplaner. Friluftsrådet vil derfor opfordre til, at Ministeren understreger, at

planerne skal være detaljere og realistiske, og at Ministeren anlægger et stramt grundlag for godkendel-

sen af ø-udviklingsplaner.

Friluftsrådet har imidlertid ikke forståelse for, at ø-udviklingsplanerne, der vil få karakter af lokalplan og

kan indeholde tilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1, ikke vil kunne påklages til Planklagenævnet. Fri-

luftsrådet ser ingen grund til at afskære borgerne fra at få prøvet en sådan tilladelse ved anden instans.

En ø-udviklingsplan indeholder i sagens natur en række forudsætninger til en fremtidig udvikling. Det

bør derfor overvejes at indsætte en form for ”tidsramme” for en ø-udviklingsplan, måske en solned-

gangsklausul. Den øvrige planlægning i kommunen (kommuneplanen) opererer jo med en begrænset

tidsramme (typisk 12 år) og derfor bør det også overvejes at opstille en tidsramme for ø-udviklings-

planer.

Side 2

Friluftsrådet

183

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

§ 1, nr. 7 – Kommuneplanen skal fortsat indeholde retningslinjer for varetagelse af naturbeskyttelses-

interesserne

Friluftsrådet er enig i, at forslaget til ændring af ordlyden i Planlovens § 11a, stk. 1, nr. 14 alene har ka-

rakter af sproglige korrektion, der vil lette forståelsen af bestemmelsen.

§ 1, nr. 8 – Misbrug ikke bestemmelsen om omdannelseslandsbyer

Der lægges op til øgede muligheder for kommunalbestyrelserne til at udpege omdannelseslandsbyer,

således at der ikke fremover vil være krav om, at dette alene kan ske i områder med befolkningstilbage-

gang og idet der fremover (uden for Hovedstadsområdet) også tillades udpegning af flere omdannelses-

landsbyer end den hidtidige begrænsning på top til to omdannelseslandsbyer hvert fjerde år.

En udvidet adgang for kommunalbestyrelsen til at udpege og afgrænse omdannelseslandsbyer i kom-

muneplanen giver grundlæggende kommunalbestyrelsens mulighed for at praktisere en mere lempelig

landzoneadministration i omdannelseslandsbyer. Inden for afgrænsningen af den enkelte omdannelses-

landsby forudsættes det, at kommunalbestyrelsen, under inddragelse af hensyn til bl.a. natur og land-

skab, vil kunne meddele landzonetilladelser til nyt byggeri med mere attraktive placeringer i

og omkring den eksisterende landsby, anlæg til rekreation, naturstier m.v. Friluftsrådet anbefaler, at

udpegningen af omdannelseslandsbyer følges tæt fra ministeriet side, således at kommunalbestyrelser-

ne ikke ved udpegning af et stort antal omdannelseslandsbyer misbruger bestemmelsen til at ”omgå”

hensigten med lovens generelle landzonebestemmelser og de beskyttelseshensigter, som ligger til grund

herfor.

§ 1, nr. 10 – Udarbejd fortsat Grønt Danmarkskort også med potentielle naturområder

Friluftsrådet noterer sig, at det fremgår af udkastet til lovændringer af Planlovens § 11 a, stk. 2, 1. pkt.,

at ændringsforslaget alene har karakter af sproglig forenkling, der vil lette forståelsen af bestemmelsen.

Det er således fortsat afgørende, at kommunalbestyrelserne fortsat ved fastlæggelse af retningslinjer

efter stk. 1, nr. 14 også skal inddrage beliggenheden af eksempelvis potentielle naturområder og poten-

tielle økologiske forbindelser ved udpegning af arealerne med naturbeskyttelsesinteresser på kort.

§ 1, nr. 11 – Kommuneplanens rammedel skal også kunne omfatte grønne arealer

Friluftsrådet støtter forslaget om, at kommunalbestyrelsen fremover får mulighed for i kommuneplanen

at fastsætte en minimumsprocent for andelen med grønne arealer, herunder naturarealer, i et ramme-

område til brug for den efterfølgende lokalplanlægning.

§ 1, nr. 18 – Lokalplaner skal også kunne omfatte bestemmelser om naturforhold

Friluftsrådet bakker op bag forslaget om, at det bliver muligt fremover at optage bestemmelser i en lo-

kalplan om udformning, anvendelse og vedligeholdelse af ubebyggede arealer, herunder bl.a. om natur-

forhold.

§ 1, nr. 19 – Lokalplaner skal også kunne omhandle bestemmer om tilvejebringelse af fællesanlæg

herunder grønne arealer

Friluftsrådet bakker ligeledes op bag forslaget om, at det fremover bliver muligt at optage bestemmelser

i en lokalplan om tilvejebringelse af fællesanlæg, herunder grønne arealer i det af planen omfattede om-

råde eller tilslutning til fællesanlæg i eller uden for området som betingelse for ibrugtagning af ny be-

byggelse.

§ 1, nr. 25 – En lokalplan kan indeholde kommunalbestyrelsens dispensationer efter Naturbeskyttel-

seslovens bygge- og beskyttelseslinjer

Friluftsrådet støtter, at det med forslaget bliver muligt for kommunalbestyrelsen at lade en lokalplan

indeholde og dermed erstatte én eller flere efterfølgende, særskilte dispensationer efter Naturbeskyt-

Side 3

Friluftsrådet

184

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

telseslovens bygge- og beskyttelseslinjer – en såkaldt bonuslokalplan. Den foreslåede bestemmelse vil

give kommunalbestyrelsen øgede muligheder for at behandle et forslag til lokalplan samtidig med en

dispensation efter Naturbeskyttelseslovens §§ 16-19. Der bliver dermed mulighed for større samtidig-

hed i sagsbehandlingen. Friluftsrådet noterer sig, at med forslaget vil kommunalbestyrelsen få hjemmel

til at stille vilkår til en bestemmelse om undtagelse (dispensation) fra Naturbeskyttelseslovens §§ 16-19 i

lokalplanen.

§ 1, nr. 27 - Midlertidig arealudnyttelse må også omfatte offentligt tilgængelige rekreative arealer

Der lægges op til nye bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen vil kunne lokalplanlægge for midlerti-

dig anvendelse af byzonearealer, der ikke er lokalplanlagte, byzonearealer, hvor en ældre lokalplan eller

byplanvedtægt endnu ikke er erstattet af en ny lokalplan, der angiver et nyt formål med områdets an-

vendelse, og byzonearealer, hvor kommunalbestyrelsen har vedtaget en ny lokalplan for områdets frem-

tidige anvendelse, men hvor det endnu ikke er muligt at realisere lokalplanens formål.

Friluftsrådet noterer sig, at der i lovbemærkningerne angives, at en sådan midlertidig anvendelse kan

være byhaver. Friluftsrådet bemærker hertil, at en sådan midlertidig arealudnyttelse også må omfatte

offentligt tilgængelige rekreative arealer.

§ 1, nr. 33 – Dispensationer fra lokalplan til midlertidig arealudnyttelse også må omfatte offentligt

tilgængelige rekreative arealer

Friluftsrådet støtter, at der lægges op til at indføre bestemmelser i Planloven, der giver kommunalbesty-

relsen mulighed for at dispensere fra en lokalplan i op til 10 år til at anvende områder i byzone, der er

midlertidigt ubenyttede, til byhaver. Der kan dispenseres til forskellige former for byhaver som fælles

dyrkningskasser i parker eller til områder med dyrkningslodder eller nyttehaver, der dyrkes individuelt.

Fælles for byhaver er, at arealerne skal bruges til dyrkning og rekreation.

Friluftsrådet bemærker hertil, at en sådan midlertidig arealudnyttelse også må omfatte offentligt til-

gængelige rekreative arealer.

§ 1, nr. 35 – Fortsat behov for at Regeringen politisk melder ud om perspektiver på landsplansmæssi-

ge udfordringer

Friluftsrådet finder, at der fortsat er behov for opretholdelse af lovkravet om afgivelse af en Landsplan-

redegørelse jævnfør kommentar til lovforslagets § 1, nr.1.

For at sikre et vis fælles grundlag hos kommunerne for den samlede nationale planlægning og en fælles

forståelse af perspektiver på landsplansmæssige udfordringer finder Friluftsrådet det afgørende, at Re-

geringen afgiver en politisk udmelding om den sammenfattende fysiske planlægning og funktionelle ud-

vikling i landet.

§ 1, nr. 38 – Stil fortsat krav om, at den fysiske planlægning skal forholde sig til bæredygtig udvikling

Friluftsrådet kan ikke støtte forslaget om at ophæve Planlovens Kapitel 6 a. Det er centralt for arbejdet

med fysisk planlægning m.m. at forholde sig til bæredygtig udvikling.

Friluftsrådet finder fortsat behov for, at Regionsråd og kommunalbestyrelser inden udgangen af den

første halvdel af den kommunale og regionale valgperiode skal offentliggøre en redegørelse for deres

strategi for regionens henholdsvis kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede

med oplysninger om, hvordan der skal arbejdes helhedsorienteret, tværfagligt og langsigtet, og hvordan

befolkningen, virksomheder, organisationer og foreninger vil blive inddraget i arbejdet (lokal Agenda

21).

Side 4

Friluftsrådet

185

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Tilsvarende finder Friluftsrådet, at der fortsat er behov for, at den ansvarlige fagminister hvert fjerde år

giver en redegørelse for det lokale Agenda 21-arbejde i regioner og kommuner til et af Folketinget ned-

sat udvalg.

Friluftsrådet medgiver, at bestemmelserne måske bør moderniseres og i stedet for at henvise til Agenda

21 arbejdet bør der måske snarere forholdes til de samlede FN'S 17 verdensmål for bæredygtig udvik-

ling.

§ 1, nr. 40 - Anlæg en stram meddelelsespraksis for tilladelse til tidsbegrænset landzonetilladelse til

etablering af glampingenheder

Friluftsrådet vil opfordre til, at der anlægges en stram meddelelsespraksis for tilladelse til tidsbegrænset

landzonetilladelse til etablering af glampingenheder, så der ikke fremkommer kompromittering af ho-

vedformålet med Planlovens landzoneregler: at undgå spredt bebyggelse i det åbne land

Med udkast til lovforslag foreslås det, at der i Planlovens indsættes en ny bestemmelse om, at kommu-

nalbestyrelsen kan meddele tidsbegrænset landzonetilladelse til etablering af op til otte glampingenhe-

der, der placeres samlet i nærheden af eksisterende bebyggelse ved en veletableret, større turistattrak-

tion eller en veletableret, større virksomhed med væsentlige besøgsaktiviteter, som ikke i forvejen om-

fatter udlejning af hus eller husrum til overnattende gæster., der placeres samlet i nærheden af eksiste-

rende bebyggelse ved en veletableret, større turistattraktion eller en veletableret, større virksomhed

med væsentlige besøgsaktiviteter, som ikke i forvejen omfatter udlejning af hus eller husrum til overnat-

tende gæster.

Af lovbemærkningerne fremgår flere begrænsninger af anvendelsesområdet til de anførte turistattrakti-

oner og virksomheder, tidsbegrænsning af tilladelserne og specifikke afstandskrav med det angivne

samlede formål at begrænse den mulige påvirkning af landskabs- og naturværdier, som anvendelsen af

bestemmelsen vil kunne føre til, og at undgå kompromittering af hovedformålet med Planlovens

landzoneregler: at undgå spredt bebyggelse i det åbne land. Friluftsrådet noterer også, at det må forud-

sættes, at tilladelsen til opstilling af glampingenheder tidsbegrænses til en periode på ikke over fem år

og forsynes med vilkår om, at enhederne og eventuelle tilhørende anlæg skal fjernes, når tilladelsen ud-

løber, eller når anvendelsen til det tilladte formål ophører, samt i relevant omfang vilkår om efterbe-

handling af arealet med henblik på at genoprette de oprindelige forhold.

§ 2, nr. 2 – Kræv detaljeret begrundelse for at dispensere fra Naturbeskyttelseslovens beskyttelseslin-

jer og anlæg stram dispensationspraksis

Se kommentar til udkastets § 1, nr. 25.

Det er nødvendigt, at kommunalbestyrelsen i de tilfælde, hvor den lader en lokalplan indeholde og der-

med erstatte én eller flere efterfølgende, særskilte dispensationer efter Naturbeskyttelseslovens bygge-

og beskyttelseslinjer detaljeret i både lokalplanens bestemmelser og redegørelsesdel angiver, hvilken

regel der undtages fra, med detaljeret begrundelse for undtagelsen og afvejning af de hensyn, der ligger

til grund for undtagelsen.

Friluftsrådet anbefaler, at myndighederne anlægger en stram praksis på området og sikrer, at der med

den nye bestemmelse ikke ændres på de indholdsmæssige krav, der normalt stilles til dispensationssa-

gernes indhold og konkretiseringsniveau.

Side 5

Friluftsrådet

186

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

§ 2, nr. 3 – Afgørende, at Miljøministeren i sin undtagelsespraksis sikrer hensyntagen til beskyttelsen

af naturen og sikrer, at offentlighedens adgang til strandene og kysten ikke vanskeliggøres eller for-

hindres

Friluftsrådet har forståelse for, at Miljøministeren i medfør af en vedtagen ø-udviklingsplan, inden for

den udvidede strandbeskyttelseslinje (100-300 meter) kan gøre undtagelse fra § 15, stk. 1, til placering

af faciliteter i tilknytning til eksisterende anlæg eller bebyggelse, som f.eks. en mindre isbod i tilknytning

til en café, restaurant eller lignende turismevirksomhed, enkelte, mindre sportsfaciliteter som net og

mål til boldspil og lignende ved klubber, foreninger, skoler, institutioner og eksisterende turismevirk-

somheder, enkelte, mindre lege- eller motionsfaciliteter ved klubber, foreninger, skoler og institutioner

og eksisterende turismevirksomheder og en mindre bod til salg af lokale produkter.

Friluftsrådet anbefaler, at Miljøministeren anlægger en stram undtagelsespraksis og sikrer, at sådanne

undtagelser alene gives i forbindelse med ansøgninger på en småø med en vedtaget ø-udviklingsplan, og

at der stilles krav om, at faciliteterne fjernes, når de ikke er i brug mere. Friluftsrådet forventer, at Mil-

jøministeren i sin undtagelsespraksis sikrer hensyntagen til beskyttelsen af naturen og sikrer, at offent-

lighedens adgang til strandene og kysten ikke vanskeliggøres eller forhindres.

§ 2, nr. 5 - Dispensationer i lokalplaner fra Naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjerne skal

kunne afprøves af Miljø- og Fødevareklagenævnet

Friluftsrådet finder det afgørende, at der indføres en ny bestemmelse i Naturbeskyttelsesloven, der gør

det muligt at påklage kommunalbestyrelsens afgørelser om undtagelser fra bestemmelserne i Naturbe-

skyttelseslovens § 16, stk. 1, § 17, stk. 1, § 18, stk. 1 og § 19 efter § 65. Dispensationer i lokalplaner for

bygge- og beskyttelseslinjerne i §§ 16-19 som hidtil skal kunne prøves fuldt ud, dvs. både retlige og

skønsmæssige spørgsmål skal kunne afprøves af Miljø- og Fødevareklagenævnet, og at det dermed bli-

ver muligt at klage over de enkelte dispensationer efter Naturbeskyttelsesloven i lokalplanen uden at

skulle klage over hele lokalplanen

§ 5, nr. 1 – Myndighederne skal sikre sommerhuse og campingpladser til ferie- og fritidsformål

Friluftsrådet støtter, at myndighederne får det fornødne retsgrundlag til at indsamle og samkøre data

som led i tilsynet med Sommerhusloven. Friluftsrådet tager afstand fra, at sommerhuse og camping-

pladser benyttes til andet end ferie- og fritidsformål

Med venlig hilsen

Anker Madsen

Chefkonsulent, politik

Side 6

Friluftsrådet

187

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Høringssvar fra Furesø Kommune

I bevarelse af styrelsens høringsbrev af den 17. maj 2023 fremsendes hermed

kommunens bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af planloven

og forskellige andre love.

Furesø Kommune kan generelt tilslutte sig det fremlagte forslag til ændringer i

Planloven mv.

Furesø Kommune vil samtidig benytte lejligheden til at foreslå, at en kommune

kan stille krav om andre ejerforhold end almene - og nu også studieboliger. I

forlængelse af planlovsændringen i 2015, hvor det blev muligt at planlægge for

almene boliger (25%-reglen), såfremt der ikke tidligere havde været planlagt for

bolig, og nærværende forslag, ønsker Furesø Kommune, at det også bliver mu-

ligt at stille krav om andre ejerformer, herunder ejer- og andelsboliger.

Kommunen ønsker at kunne planlægge for blandende og mangfoldige boligom-

råder ved at sikre, at bygherrer ikke alene kan bygge til privat udlejning. Dette

er relevant både ved større udviklingsområder, fortætning og for mindre bebyg-

gelser.

Blandede boligområder er blandt andet en forudsætning for at kunne opnå for-

skellige former for bæredygtighedscertificeringer, og er generelt ønskværdigt

for at opnå den størst mulige diversitet i kommunens befolkningssammensæt-

ning.

Med en mulighed for gennem lokalplanlægningen at stille krav om blandende

ejerforhold som f.eks. ejer- og andelsboliger ved planlægningen af nye bolig-

områder og i de stationsnære byfortætningsområder vil det være muligt at sikre

en mere bæredygtigt og nuanceret byudvikling. Kommunen anbefaler samtidigt,

at det gøres muligt at planlægge for ungdomsboliger med en bestemt ejerkon-

struktion. Herved kan boligområder udvikles med forskellige typer af ung-

domsboliger.

Dato: 22-06-2023

Sags nr.: 23/8624

Dok.nr.: 75632/23

Furesø Kommune

Center for By og Miljø

Tlf.: 7235 4000

Telefon åbningstider:

Mandag-fredag kl. 10-14

Torsdag kl. 10-17

Skriv til os via Digital Post fra

borger.dk og virk.dk

www.furesoe.dk

Furesø Kommune

188

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Tekniske bemærkninger til lovforslaget

Regelharmonisering

Med lovforslaget foreslås, at de private ungdomsboliger forbeholdes studerende

og uddannelsessøgende. Lejen skal fastsættes efter lejelovens almindelige reg-

ler.

Detailstyringen i Boligforholdsloven lægger op til, at der herefter er tre typer af

ungdomsboliger: Private henholdsvis støttede og ustøttede ungdomsboliger og

almene ungdomsboliger med hver deres regelsæt. Endvidere er der en række

bestemmelser for kollegier, som over tiden løbende har ændret sig. Med endnu

et regelsæt øges mulighederne for regelmisforståelser.

Kommunen vil anbefale, at lovgivningen i højere grad harmoniseres, så unge

studerende nemmere får mulighed for at orientere sig om reglerne.

Den berettigede personkreds

Det følger af ændringerne til Boligforholdsloven, at den berettigede personkreds

er studerende og uddannelsessøgende. Det følger af Almenboliglovens § 52, at

den berettigede personkreds er studerende og uddannelsessøgende samt andre

unge med et særligt behov for en ungdomsbolig.

Kommunen anbefaler, at der i lovgivningen tydeligt skelnes mellem de to typer

af personkredse. Det må være tydeligt, hvorvidt den boligsøgende er berettiget

til den pågældende bolig.

Kommunalt tilsyn

Ændringer i Boligforholdsloven lægger op til et vist kommunalt tilsyn med de

private ungdomsboliger. Kommunens tilsyn skal bl.a. være med til at sikre, at

beboerne fortsat tilhører den ”berettigede personkreds” jf. Boligforholdsloven.

Lejekontrakten indgås mellem lejer og udlejer. Kommunen må i forbindelse

med sit tilsyn påtale eventuelle manglende overholdelse af bl.a. studiekravet

overfor udlejer. Tilsynet må herved kunne påbyde udlejer at ophæve et lejefor-

hold, som savner legitimitet i forhold til studiekravet.

Det følger af forslaget til ændring af Boligforholdslovens § 12 d, stk. 3, at hvis

en lejer protesterer mod ophævelse af et lejeforhold pga. lejers manglende op-

fyldelse af studiekravet, må kommunen da anlægge sag ved boligretten, hvis

kommunen ønsker at opretholde kravet om lejeforholdet ophævelse. Det almin-

delige udgangspunkt i Lejeloven fraviges herved, om at udlejer skal indbringe

en sag for boligretten. Uenighed omkring ophævelse af et lejeforhold mellem

udlejer for lejer indbringes almindeligvis af udlejer for boligretten. Dette for-

hold afviges her, idet afgørelsen fra kommunens tilsyn skal prøves ved boligret-

ten. Dette udgangspunkt kan med fordel opretholdes. Såfremt det efterfølgende

viser sig, at kommunens tilsyn har truffet en forkert afgørelse, eks. ved at bolig-

retten måtte komme frem til, at ophævelsen af lejemålet er uberettiget, skal

kommunen dække udlejers sagsomkostninger mm. Kommunens tilsyn skærpes

herved.

Fremleje

Forslaget til ændring af Boligforholdsloven indeholder en mulighed for at også

privat ungdomsboliger kan fremlejes i en periode ind til 2 år.

Side 2 af 3

Furesø Kommune

189

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Udgangspunktet fremleje vil være, at fremlejegiver (lejer 1) fremlejer sin bolig

til fremlejemodtager (lejer 2). Lejers 2´s har samme rettigheder til boligen som

lejer 1.

Ved fremleje stilles der krav om at lejer 2 også er en del af den berettigede per-

sonkreds. Femlejeforholdet indebærer derfor, at udlejer fortsat skal undersøge

om lejer 1 til stadighed er studerende under fremlejeforholdet. Kommunen vil

anbefale at frafalde kravet om, at udlejer løbende skal undersøge om lejer 1

fortsat studerende i fremlejeperioden.

Venlig hilsen

Anny Toftkær

Side 3 af 3

Furesø Kommune

190

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Fyens Stifts Bispeembede

Sagsb.:SAF

Akt.nr.:2467528

Odense den 23. juni 2023

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Bemærkninger til høring om forslag til lov om ændring af planloven og forskellige andre

love (sagsnr. 2022-7022).

Fyens Stiftsøvrighed og biskoppen over Fyens Stift afgiver hermed følgende fælles høringssvar.

Fyens Stift har den 17. maj 2023 modtaget en henvendelse fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen om

høring over forslag om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse, lov om

boligforhold lov om leje, lov om udlejning af fast ejendom til ferie – og fritidsformål m.v. og camping

m.v., lov om kolonihaver, lov om forbud modanvendelse af bestemte ejendomme som

samlingssted for en gruppe, lov om Planklagenævnet og lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet i

høring.

Baggrunden for lovforslaget er aftale om ”Opfølgning på evaluering af planloven mv.” fra 15. juni

2022. Heraf fremgår det, at aftaleparterne blev enige om at gennemføre en række ændringer af

planloven og anden relevant lovgivning.

Et af forslagene i aftalen fra 15. juni 2022 er at der skal sikres klare rammer for Stiftsøvrighedens

indsigelsesret, for at skabe klarere rammer for planlægning af VE-anlæg.

Ændringsforslag til § 29, stk. 3 i lov om planlægning.

Af det fremsendte høringsmateriale fremgår det, af punkt 37, at der vil ske følgende ændring i

forhold til den nuværende bestemmelse i lov om planlægning:

I § 29, stk. 3 indsættes efter 2. pkt.:

”Stiftsøvrigheden kan dog ikke fremsætte indsigelse mod

et lokalplanforslag, der muliggør opstilling af solceller længere væk fra en kirke end 1.000

m. Stiftsøvrigheden kan heller ikke fremsætte indsigelse mod et lokalplanforslag, der

muliggør opstilling af vindmøller længere væk fra en kirke end 1.000 m, dog 2.000 m ved et

lokalplanforslag, der muliggør opstilling af vindmøller på mindst 250 m.”

Det noteres, at den foreslåede ændring alene er rettet mod solceller og vindmøller inden for den

angivne afstand på henholdsvis 1.000 m og 2.000 m. og vil således ikke få betydning for alle

øvrige lokalplanforslag, hvor stiftsøvrigheden fortsat har en ubegrænset mulighed for at fremsætte

Biskop Mads Davidsen

Fyens Stift

Klingenberg 2

5000 Odense C

Tlf: 66 12 30 24

e-mail: [email protected]

www.fyensstift.dk

Fyens Stift

191

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Fyens Stifts Bispeembede

indsigelse, såfremt en lokalplan vurderes at være i strid med de særlige hensyn som

stiftsøvrigheden varetager og under forudsætning af at de forhold, der gøres indsigelse imod, er af

væsentlig national interesse.

Det noteres endvidere, at der ingen begrænsning er i den indsigelsesret som ministeren har i

henhold til § 29, stk. 3, 1. pkt. i lov om planlægning.

I de situationer, hvor stiftsøvrigheden vurderer, at et lokalplanforslag, der omhandler solceller eller

vindmøller, og som er placeret uden for den angivne afstand på enten 1.000 m eller 2.000 m fra

kirken, vil påvirke indsynet til eller udsynet fra kirken negativt, har stiftsøvrigheden således

mulighed for at anmode kirkeministeren om at fremsætte indsigelse mod et lokalplanforslag. På

baggrund af anmodningen afgør ministeren, om forholdet kan begrunde en indsigelse.

Stiftsøvrigheden noterer sig således, at der sker en indskrænkning i stiftsøvrighedens

selvstændige indsigelsesret, men at Kirkeministerens indsigelsesret opretholdes.

De 10 stifter har således hver især en selvstændig ret til alene at fremsætte indsigelse mod et

lokalplanforslag, der vurderes at være i strid med de særlige hensyn, som stiftet varetager, dvs.

varetagelsen af indsynet til kirkerne og udsynet fra kirkerne.

I forhold til vindmøller er det uomtvisteligt, at disse kan ses over store afstande og afhængigt at det

lokale landskab, vil en mølle, der står både 1.000 m. og 2.000 m. fra en kirke, kunne få stor

betydning for oplevelsen af kirken som monument i landskabet.

I henhold til en gennemgang af tal over indsigelser i perioden fra 2012- 2022, vil den påtænkte

lovændring, med en afstandsmæssig begrænsning i indsigelsesretten betyde, at kun i 6 af de i alt

26 indsigelser mod lokalplanforslag som stiftsøvrighederne har fremsat over for landets kommuner,

ville have været mulige. Hvilket betyder, at i de 20 resterende tilfælde, skulle stiftsøvrigheden have

anmodet kirkeministeren om at fremsætte indsigelsen.

I forhold til vindmøller er det uomtvisteligt, at disse kan ses over store afstande og afhængigt at det

lokale landskab, vil en mølle, der står både 1.000 m. og 2.000 m. fra en kirke, kunne få stor

betydning for oplevelsen af kirken som monument i landskabet.

Et lokalplanforslag sendes i høring i en periode fra 2 til 8 uger afhængig af kompleksiteten i

lokalplanforslaget.

Selve fremsendelse til Kirkeministeriet og den, af ministeriet dertilhørende sagsbehandling, vil

reducere den tid, som stiftet ellers kunne have benyttet til en dialog og forhandling med kommune

om at nå en tilfredsstillende løsning, uden at gøre brug af § 29, stk. 3.

Biskop Mads Davidsen

Fyens Stift

Klingenberg 2

5000 Odense C

Tlf: 66 12 30 24

e-mail: [email protected]

www.fyensstift.dk

Fyens Stift

192

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Fyens Stifts Bispeembede

Stiftet har haft mulighed for at benyttet høringsperioden, til at sikre en kvalificeret og dybdegående

sagsbehandling af hvert enkelt planforslag. Samt om nødvendigt har haft mulighed for at indlede

forhandlinger med kommunerne inden, det har været nødvendigt at benytte sig af muligheden for

at fremsætte en indsigelse jf. § 29, stk. 3 med opsættende virkning.

Med venlig hilsen

Mads Davidsen

Biskop

Henrik Jørgen Horster

Stiftamtmand

Biskop Mads Davidsen

Fyens Stift

Klingenberg 2

5000 Odense C

Tlf: 66 12 30 24

e-mail: [email protected]

www.fyensstift.dk

Fyens Stift

193

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Til

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

By, Land og Kultur

Mellemgade 15, 5600 Faaborg

Tlf. 72 530 530

Fax 72 530 531

www.fmk.dk

Vedr. sagsnummer 2022-7022

Høring over forslag til Lov om ændring af planloven og forskellige andre love

Faaborg-Midtfyn Kommune har med interesse læst udkast til lov om ændring af

planloven og en række andre love.

Hermed fremsendes bemærkninger til lovforslaget.

Det er positivt, at kommunerne gives bedre muligheder for planlægning og

administration, der kan føre til vækst i landdistrikterne.

Vi kan dog se en udfordring i, at f.eks. udvikling af landsbyer skal karakteriseres

som decideret byvækst ved at kræve, at landsbyerne overføres til byzone for på

den måde at kunne udlægge arealer til boligudvikling. Vi forudser en modstand hos

de eksisterende beboere i lokalsamfundene, da de herved vil blive lagt i byzone og

herefter vil blive pålagt at betale byzone-ejendomsskat. Vi ønsker at kunne give

mulighed for udlæg af mindre boligområder i tilknytning til landzonelokalsamfund

uden at overføre den samlede landsby til byzone.

Som landkommune, der arbejder strategisk for vækst i vores landområder, ønsker

vi endvidere mere fleksible rammer for placering af bebyggelse på eksisterende

ejendomme i landzone, så borgere her i højere grad får større selvbestemmelse

omkring placering af udhusbebyggelse mv. Her er tilknytningskravet og den

almindelige praksis med en max afstand på 20 m (hvis ikke andre forhold taler for

eller imod) en stram rettesnor. Vi ønsker, at praksis vedr. tilknytningskrav hæves til

50 m generelt.

Vi hilser muligheden for vedtagelse af

ø-udviklingsplaner

velkommen, fordi det

giver os bedre muligheder for at imødekomme udviklingsønsker på øerne i

kystnærhedszonen og indenfor strandbeskyttelsen. Vi forudser dog, at der vil være

tale om en ressourcekrævende proces og ønsker derfor mulighed for, at der kan

laves en sådan planlægning for mindre dele af vores øer.

Ligeledes mener vi ikke, at de foreslåede nye muligheder for tilladelse til

glamping

er gode nok. Vi ønsker at tiltrække flere turister til kommunen og i særdeleshed til

Faaborg-egnen med bakkelandet og det sydfynske øhav som tiltrækningsplastre.

Vi har behov for en øget overnatningskapacitet. Mange iværksættere og borgere

ønsker at etablere enkelte glampingenheder på private beboelsesejendomme i det

Faaborg Midtfyn Kommune

22-06-2023

Sagsid. 01.00.00-K04-1-23

Kontakt

Planafd. tlf.72532036

mail: [email protected]

Side 1

194

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

åbne land, hvor de kan opsættes naturskønt, og dermed opsætte glampingenheder

til erhvervsmæssig udlejning – altså oprettelse af nyt erhverv i landzone.

Glampingturisme tiltrækker et købestærkt segment med fokus på kvalitet og ønske

om særegne oplevelser i naturen. Potentialet for at udvikle den turismeform er stort

hos os.

Faaborg-Midtfyn Kommune finder således, at det ikke er nødvendigt, at en

reception og fysiske faciliteter til indtagelse af et måltid skal være en forudsætning

for at kunne få tilladelse til opsætning af op til 8 glampingenheder.

Siden kommunalreformen har vi i Faaborg-Midtfyn Kommune arbejdet fokuseret

med strategisk udvikling af bykernerne i netop de 3 af vores byer, som vil være

omfattet af det nye krav om strategisk planlægning for levende bymidter. Ikke kun

på plan- og strateginiveau, men også ved massive investeringer. Det er et stort og

ressourcekrævende arbejde, som vi har prioriteret. Det fremgår ikke af lovforslag

og bemærkninger, hvorvidt kravet til ny

strategisk planlægning for levende

bymidter

kan opfyldes med redegørelse for hidtidig proces, inddragelse,

strategiske valg, investeringer og handlinger. Vi ønsker, at det vil være muligt, at

strategisk planlægning for bymidterne, der er udført i de seneste 5-10 år, kan indgå

i den nye planlægning og, at der herudover ’kun’ skal suppleres med redegørelse

for strategiske overvejelser og handlinger i forlængelse af eventuel

funktionstømning og tilladelser til placering af butikker udenfor de centrale

bymidter.

Vores forvaltning står til rådighed for uddybning af ovenstående.

Med venlig hilsen

Teknik- og Miljøudvalget i Faaborg-Midtfyn Kommune

Side 2

Faaborg Midtfyn Kommune

195

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Sara Aasted Paarup

Carsten Niebuhrs Gade 43

15577, København V

Dok. ansvarlig: MEK

Sekretær:

Sagsnr.: s2023-089

Doknr: d2023-21356

23-06-2023

Bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af lov om planlægning og forskellige andre love

(Opfølgning på evaluering af planloven)

Green Power Denmark takker for muligheden for at kommentere på udkast til forslag til lov om ændring af

lov om planlægning og forskellige andre love (Opfølgning på evaluering af planloven). Det er særligt de dele

af lovforslaget, der vedrører indskrænkning af Stiftsøvrighedens nuværende indsigelsesret mod lokalplaner

samt forslaget om at indføre et redegørelseskrav til lokalplaner, som er relevante for os. Derudover har vi

enkelte bemærkninger.

Generelt hilser Green Power Denmark velkomment, at der følges op på det brede forlig med Klimaaftalen

2022, som giver kommunerne nye muligheder for at varetage klimahensyn og understøtte den grønne

omstilling i deres planlægning, herunder den påtænkte indskrænkning af Stiftsøvrighedens rettighed. I den

forbindelse så Green Power Denmark dog gerne, at Stiftsøvrighedens selvstændige indsigelsesret i

planlovens § 29, stk. 3 helt fjernes for at undgå, at der ikke sker unødig forsinkelse og påvirkning af de

mange nye grønne energiprojekter i kommunerne.

Med lovforslaget foreslås det desuden at gøres obligatorisk for kommunerne at redegøre for den

forventede kapacitet i forbindelse med lokalplanlægningen. Efter vores opfattelse vil kommunernes

registrering af den forventede effekt i Plandata.dk være et vigtigt grundlag for, at staten kan monitorere, at

kommunerne udpeger tilstrækkelig mængde arealer i kommuneplanlægningen til vedvarende energianlæg,

og vi hilser derfor lovændringen velkommen. Green Power Denmark håber på en snarlig aftale mellem

regeringen og KL om minimumsudlægning af rammer til vedvarende energianlæg i

kommuneplanlægningen, som yderligere opfølgning på Klimaaftalen fra 2022. Vi ser ligeledes frem til den

efterfølgende justering af Bekendtgørelse om det digitale planregister Plandata.dk.

Med lovforslaget får kommunerne samtidig nye muligheder for at planlægge for parkering, der understøtter

den grønne omstilling og mulighederne for e-mobilitet, hvilket Green Power Denmark finder positivt, og vi

har ikke bemærkninger hertil.

Derudover er der hensyn til andre dele af den grønne omstilling, som vi vil foreslå fremadrettet præciseres i

planloven, nemlig hensynet til de værdier, der allerede er i jorden. Hensynet til eksisterende anlæg må

balanceres, samtidig med at vi skaber plads til fremtidens nye forsyning. Det er derfor vores ønske, at

kommunerne i højere grad, via planlægningen, bør forpligtes til at gå i dialog med elnetselskaberne, og

Green Power Denmark

196

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

herunder samtidig inddrage og dokumentere de forventede omkostninger til kabelflytninger, forstærkninger,

førend en plan vedtages. Green Power Denmark savner, at dette indgår i planloven og opfordrer til, at

planloven præciseres på dette punkt, så kommunerne forpligtiges til at tage hensyn til kabler og anlæg i

jorden, herunder omkostninger ved eventuel flytning heraf, når der skal planlægges.

Green Power Denmark står til rådighed for eventuel uddybning af høringssvaret.

Med venlig hilsen

Mette Kragh