Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 62:

Forslag til lov om ændring af lov om planlægning og forskellige andre love. (Opfølgning på evaluering af planloven m.v.).

Af ministeren for landdistrikter (Louise Schack Elholm).

(Fremsættelse 26.10.2023).

Forhandlingen er nu åbnet, og den første ordfører er Socialdemokratiets ordfører, og det er hr. Rasmus Horn Langhoff. Værsgo.

Tak for det. Jeg har set frem til dagen i dag, for det er en vigtig lovændring, vi nu skal behandle. Det er for størstedelens vedkommende en udmøntning af aftalen om evaluering af planloven fra 2022. I foråret i år udmøntede vi så den del af aftalen, der handlede om at understøtte den grønne omstilling, og nu med dette lovforslag tager vi så fat i den næste bunke, som i høj grad handler om at skabe et Danmark i bedre balance.

I Socialdemokratiet ligger det i vores dna, at vi gerne vil have et Danmark, som er i balance, og at man skal have de samme muligheder for at bo og arbejde og transportere sig rundt, uanset hvor i landet man bor. Det handler om sammenhængskraft, at vi hænger sammen som et land og er sammen om at sikre lige og gode muligheder. Vi tror på, at det gavner alle danskere, også dem, der bor i de store byer, at vi også har god udvikling og vækst i landdistrikterne, lige såvel som landdistrikterne selvfølgelig har gavn af, at vi har stærke storbyer. Men vilkårene er forskellige, alt efter om man bor i Odense eller i Odsherred, for vi skal skabe udvikling i hele Danmark, og hvis vi skal det, skal vi også anerkende, at forudsætningerne er forskellige. Landdistriktspolitik handler ikke om, at vi her i Folketinget skal ud at løse alle de udfordringer, man kæmper med i landdistrikterne, men vi skal derimod anerkende de ressourcer, der findes ude i landdistrikterne, og se på, hvordan vi kan indrette os på en måde, så vi får endnu bedre forudsætninger for at skabe vækst og udvikling i hele Danmark.

Derfor er det også ganske fornuftigt, at vi nu justerer lidt i planloven og en række andre love, ikke fordi reglerne er dårlige, men fordi de i nogle tilfælde udgør en barriere for, at nogle områder kan udvikle sig derhen, hvor man gerne vil lokalt. Vi skal åbne op for, at man selv kan skabe udviklingen og udnytte de potentialer, der findes i ens lokalområde, og det er grundlæggende det, som lovforslaget i dag handler om.

Lovforslaget her handler jo i virkeligheden om omkring 30 forskellige tiltag delt op på forskellige lovgivninger, og tiden rækker altså ikke lige til at få dem alle sammen beskrevet her fra talerstolen, men jeg vil kort zoome ind på nogle af dem, som jeg selv har været særlig optaget af.

Den første del af lovforslaget handler om at skabe attraktive bymidter. Vi ved alle sammen, hvor meget det betyder for et lokalsamfund, at der er en levende bymidte, eller hvad indtrykket af en gågade med lukkede butikker og tomme lokaler efterlader. Det sidste kan jo desværre være ganske nedslående og i virkeligheden sætte gang i en negativ spiral. Derfor er der den her ændring, som lægger op til at styrke bymidterne i små og mellemstore byer; det kunne f.eks. være med et bibliotek, med et sundhedshus, med en uddannelse eller kulturtilbud.

Jeg vil også gerne fremhæve den her nye mulighed for at indføre mere bynatur, så kommunerne i højere grad kan stille krav om f.eks. grønne arealer og natur i bymidten, bl.a. med en såkaldt begrønningsprocent, som skal afgøre, hvor stor en andel af bymidten der må være natur. Det vil ikke kun skabe nogle mere attraktive og grønne byrum, men altså også være med til at styrke biodiversiteten.

Et andet element, jeg vil fremhæve, er at give kommunerne bedre mulighed for at planlægge private ungdomsboliger. Vi har et stærkt ønske om, at det er muligt at bo og uddanne sig i hele Danmark, og derfor er det også helt oplagt, at vi giver kommunerne nogle værktøjer til at skabe et godt og blandet udbud af ungdomsboliger til studerende. Det gælder i virkeligheden, hvad enten det er en gammel, traditionsbundet uddannelsesby som København, eller om det er en nyere og stærk uddannelsesby som Kalundborg, som jo har en masse stærke uddannelsestilbud, og så er det selvfølgelig afgørende, at der også er steder, hvor de unge og nye studerende kan bo, samtidig med at de studerer.

Vores småøer ligger mig også på sinde. Derfor er jeg også glad for, at lovforslaget i dag giver nye udviklingsmuligheder på landet, på de små øer og ved kysterne. Bl.a. rummer de nye øudviklingsplaner mulighed for, at man på øerne i højere grad kan tiltrække beboere og styrke erhvervs- og turismeudviklingen. Mange mindre øer er jo i den situation, at kystbeskyttelseslinjen sætter meget store begrænsninger for, hvad og hvor man må bygge. Med en øudviklingsplan bliver der mulighed for at omdanne overflødiggjorte bygninger inden for kystnærhedszonen til f.eks. erhverv, mindre butikker eller forenings- eller fritidsformål. Der bliver også bedre muligheder for at bygge nyt. Det er samtidig sådan, at det er borgerne på øen, som skal tage initiativet. Det handler altså ikke om, at der er nogen udefra, der skal trække noget ned over hovedet på øboerne, men tværtimod om at give øboerne en stærkere stemme og medindflydelse på deres egen lokale udvikling. Det handler i det hele taget om at gøre det bedre at bo og leve på vores småøer.

Endelig vil jeg kort fremhæve, at vi med aftalen her også gør noget for at forbedre mobildækningen i området, også i landdistrikterne, f.eks. give bedre mulighed for at få en hjemmearbejdsplads. Bedre mobildækning er helt afgørende for udviklingen i de områder, der i dag ikke har en ordentlig dækning. Nu kan jeg se, at min tid er ved at være brugt, så jeg vil takke for ordet.

Mange tak for det. Der er et par korte bemærkninger, og den første er fra fru Susie Jessen.

Tak for ordet. I Danmarksdemokraterne er vi selvfølgelig også optaget af, at der bliver lavet noget lovgivning herindefra, der sikrer et Danmark i balance, men vi er også meget optaget af, at der er grundighed og en indholdsmæssig sammenhæng i den lovgivning, der bliver lavet. I »Håndbog i folketingsarbejdet« går man netop op i det her med, at det skal være muligt at sikre en hensigtsmæssig behandling af lovforslag i Folketingssalen, og her har vi jo faktisk, som ordføreren selv nævner, en lov med 30 tiltag og ændringer af alle mulige forskellige love – lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse, lov om boligforhold, lov om lejeloven, lov om udlejning af fast ejendom, lov om kolonihaver, og jeg tror faktisk også, der er flere end det.

Jeg vil egentlig gerne spørge ordføreren: Mener ordføreren, det er hensigtsmæssigt i forhold til folketingsarbejdet at samle så mange love i ét lovforslag, som vi skal stemme ja eller nej til?

Ordføreren.

Det kommer jo meget an på situationen. Nu går jeg ud fra, at ordføreren spørger sådan generelt, hvad der giver mening, og det kommer meget an på situationen. Det her udspringer jo af en politisk aftale fra sidste år, som så er i gang med at blive udmøntet i lovforslag. Så på den vis kan det sådan set give ganske fin mening. Der er jo fra Folketingets side mulighed for, at man som parti kan ytre ønske om, at et lovforslag bliver delt op. Jeg ved ikke, om ordførerens parti har bedt om det og fået afslag – det er jeg ikke bekendt med. Men det er der jo mulighed for, og så kan man tage den diskussion partierne imellem, hvis der er et eller flere partier, der har ønske om at få delt tingene op.

Fru Susie Jessen.

Tak. Det er jo flere aftaler, der ligger i det her lovforslag, og det mener vi er lidt problematisk. Så jeg er glad for, at vi i dag kan have en snak om muligheden for at få delt det her lovforslag op, sådan at vi kan komme til bunds i arbejdet med det. For som det ligger lige nu, synes vi i Danmarksdemokraterne, at det godt kan blive lidt problematisk, fordi der er så mange emner inden for det her lovforslag.

Ordføreren.

Ja, og det må vi jo så tage med i den videre udvalgsbehandling. Hvis der er et parti, der foreslår det – og det sker jo en gang imellem – må man diskutere ud fra det. Og det sker da, at det bliver imødekommet – det tror jeg mere er reglen end undtagelsen – hvis der er partier, der ytrer ønske om det. Så hvis man har det ønske, må man jo indgive det, og så behandler vi det i udvalget.

Så er det hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak. Jeg tvivler ikke på, at man har haft de bedste intentioner, også når det kom til det med den strategiske byplanlægning derude, men vi har også her at gøre med en regering, som siger, at de vil spare på administrationen ude i kommunerne, og at vi skal have mindre bureaukrati. Men i det her lovforslag er nøgleordet jo, at man pålægger kommunerne et stykke arbejde, og jeg citerer:

»Det foreslås, at kommunerne i deres kommuneplanlægning pålægges at styrke det strategiske fokus ...«

Det vil sige, at de skal lave flere handlingsplaner for, hvad de skal gøre. Så hvordan synes ordføreren det flugter med den her overordnede strategi, man har, hvor man også om det økonomiske siger til kommunerne, at de skal spare på administration, at man i de lovforslag, der kommer herinde fra Christiansborg, i hvert fald i det her, pålægger kommunerne en øget administration og bureaukratisk opgave?

Ordføreren.

Jeg tror, at der pålægges en politisk og strategisk stillingtagen til ens kommune og den kommunalbestyrelse, man er blevet valgt til. Jeg har stadig til gode at møde et kommunalbestyrelsesmedlem eller byrådsmedlem, som ikke ønsker at have mere indflydelse på den kommune, de er blevet valgt i.

Jeg ved ikke helt, hvorfor hr. Lars Boje Mathiesen slår sig på ordvalget her, men jeg er af den overbevisning, og det er mit parti også, at jo flere beslutninger vi kan føre tættere på borgerne, desto bedre. Jeg ser en stor, stor værdi i det kommunale selvstyre, hvor man ved, hvor skoen trykker, hvor man kan lave en strategisk udviklingsplan for sin kommune, og hvor man ved, hvad for nogle byer der skal satse ekstra meget på turisme, hvor man gerne vil have noget erhvervsudvikling, og hvor man gerne vil have noget bosætning. Det er en helt naturlig del af en kommunalbestyrelses arbejde at arbejde strategisk med sin egen kommune.

Tak. Der er yderligere et spørgsmål til hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Tak for det. Ja, det går jeg da ud fra gælder i mange kommuner, men det er derfor, at der er utrolig stor forskel på, om man bruger ordet at pålægge kommunerne at gøre det, eller om man opfordrer dem til det eller giver dem mulighed for det. For jeg er enig med ordføreren; jeg tror, at der er mange kommuner og lokalpolitikere, der har en interesse i deres lokalsamfund. Men her er det helt essentielt, at det er fra Christiansborg, at man pålægger kommunerne at gøre det, og det er altså et krav. Det er et krav, som kommunerne skal leve op til, og noget, de skal gøre på den måde, som man vil det herindefra. Og der er altså en væsentlig forskel.

Djævlen ligger i detaljen, og det gælder også her. For her er der tale om et krav, man stiller fra Folketingets side, om øget administration og øget bureaukrati, som kommunerne ikke kan fravælge derude, hvis de ikke synes, at det giver værdi for dem.

Værsgo til ordføreren.

Jeg ser ikke det her som noget, der behøver at give øget administration eller bureaukrati. Det drejer sig sådan set om at give nogle landdistriktskommuner noget mere indflydelse på deres egen kommune. Og jeg vil sige, at hvis ikke de skulle gøre det, hvem skulle så gøre det? Altså, hvem skulle lave den mere detailstyrede planlægning af en landdistriktskommune? Jeg er ikke sikker på, at det er særlig klogt, at vi sidder herinde og gør det. Det er derude, man har de bedste forudsætninger for at gøre det, og det er også det, jeg er fuldstændig overbevist om at alle kommunalbestyrelsesmedlemmer og byrådsmedlemmer ønsker at få lov til at gøre selv.

Tak. Så er det hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige.

Jeg har siddet i en kommunalbestyrelse, jeg har faktisk været teknik- og miljøudvalgsformand i en kommunalbestyrelse, og vi sidder ofte med det her. Og ja, det bliver uddelegeret til det administrative personale, og så kommer det til at koste penge, for hvis vi pålægger nogen noget, laver de det trofast og lægger det frem. Det er jo virkeligheden. Og det er jo påfaldende. Nu står der en ordfører for Socialdemokraterne heroppe, og lad os så se, om man ikke ønsker heroppefra at presse noget ned over landkommunerne, når vi kommer til klima og sådan noget. Vi skal have nogle vindmøller, nogle solceller og noget, og så er jeg næsten helt sikker på, at vi kommer til at presse det ned i halsen på dem. Så skal de ikke have selvbestemmelse, for det gider vi godt at forholde os til.

Jeg vil gerne stille et spørgsmål om noget andet. Det her er endnu et eksempel, og jeg er ordfører for alting, så jeg ved det faktuelt, på, at et ministerie slår alle mulige ting sammen; alt godt fra havet kommer ind i ét lovforslag. Ordføreren står selv og siger, at hov, nu er jeg desværre løbet tør for tid. Man kan faktisk ikke engang selv nå som ordfører for et regeringsparti at komme det hele igennem. Det er noget juks. Det er simpelt hen noget juks, at regeringen går ud og siger: Der kommer 165 lovforslag – se, hvor meget vi har skåret i det! Det betyder dybest set bare, at de 165 kan vi gange med fem eller seks, fordi alting bliver lagt oveni hinanden.

Mener ordføreren for Socialdemokraterne, at det er en god og respektfuld måde at behandle sine kolleger og det danske folkestyre på?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Ja, det synes jeg. Det kan jeg slet ikke se noget problem i. Enhver ordfører bruger jo den taletid, man har, ved at fokusere på de ting, man gerne vil tale om, og hvad man synes er vigtigst at fremhæve. Jeg har siddet i Folketinget i 12 år nu her, og jeg har været en del oppe på talerstolen. Det er da ikke helt usædvanligt, at en ordfører ikke bruger sin taletid på slavisk at gå et lovforslag igennem, men i stedet for bruger sin taletid på at betone, hvad man synes er vigtigt at hive frem, i sin ordførertale. Det er jo op til ethvert parti og enhver ordfører selv at vurdere, hvordan man bruger sin taletid. Det synes jeg ikke der er nogen grund til sådan at virke meget overrasket over.

Tak. Så er det spørgeren.

Problemet er jo bare, at hvis man så har noget fornuftigt at sige, og det er jeg klar over at Socialdemokraterne ikke altid har, men hvis man nu som ordfører har noget fornuftigt at sige til hvert enkelt delelement, der er i det her lovforslag, og man så ikke har tid nok, så er det, regeringen gør ved at putte alting sammen i sådan et alt godt fra havet-gryde-forslag her, dybest set at kortslutte det. Det lyder jo så godt, og man får noget igennem, og lige om lidt kommer I ud og siger: Prøv at se alt det, vi har fået igennem, og vi har ikke gjort meget for det, kun 165 lovforslag. Men det er noget juks, og det er disrespektfuldt.

Hør nu her: Hvis der er nogen, der kommer til at bruge rigtig meget ekstra tid, hvis I gider at begynde at tage lovgivningsprocessen seriøst, er det mig, for jeg kommer da sikkert til at sidde hernede ved behandlingerne af alle seks af dem, der er puttet ind i det her. Det gør jeg gladelig, og så har jeg sikkert en indstilling til dem alle sammen. Det ville jeg rigtig gerne have. Jeg synes, det er mangelfuldt og mangel på respekt over for os andre, og du kan være sikker på, at vi kommer til at bede om at få det opdelt.

Tak. Så er det ordføreren for besvarelse.

Det vil jeg opfordre til. Hvis der er noget, man synes skal ændres i lovbehandlingen, eksempelvis at lovforslag skal deles op, jamen så er der heldigvis mulighed for, at man kan bede om det. Så hvis man ønsker det ved det her lovforslag eller andre lovforslag, skal man gøre det, og så tager vi den derfra. Det er der jo sådan set ikke noget nyt i. Jeg har da oplevet en lang række gange, at vi gør det.

Tak. Så går vi videre i spørgerækken til fru Christina Olumeko fra Alternativet. Værsgo.

Tak. Alternativet vil gerne erklære sig enig i det, mine gode kollegaer har nævnt.

Jeg vil egentlig bare gerne stille et substantielt spørgsmål til noget af indholdet i de mange lovændringer, vi i dag behandler, nemlig den del, der handler om, at kommunerne får hjemmel til at forbyde, at bygninger bruges til religiøse formål i bestemte områder. Det fremgår af høringssvarene, at kommunerne er noget uforstående over for, at de skal have den her hjemmel. De mener, at det er unødvendigt. Der er også aktører i høringssvarene, der siger, at det her er bekymrende for religionsfriheden.

Så jeg vil bare spørge ordføreren, hvorfor regeringen finder den her lovændring nødvendig. Og hvad er formålet egentlig med det?

Værsgo til ordføreren.

Formålet med hele lovforslaget er at skabe bedre mulighed for vækst og udvikling i hele Danmark, ikke kun i de største byer, men også ude i landdistrikterne, og at give kommunerne større indflydelse på udviklingen, også den strategiske udvikling, i den enkelte kommune. Det er selveste formålet. Hvis det her lovforslag bliver vedtaget – og det ser det ud til, i og med at det er på baggrund af en politisk aftale mellem Socialdemokratiet, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, og Moderaterne har tilsluttet sig efter valget – vil kommunerne få nogle redskaber, de kan gøre brug af. Og hvis de ikke ønsker at gøre brug af det, er det jo heldigvis sådan, at man kan lade være med at gøre brug af det. Så den mulighed vil jo også være der.

I forhold til ordføreren for Alternativet er der igen det, at ønsker man at få delt nogle ting op, eller at noget skal ændres, er det jo bare at komme i gang og foreslå det i udvalgsbehandlingen. Og hvis der er ændringsforslag til lovforslaget her, som vil gøre, at man vil kunne tilslutte sig, så kom med det. Lad os forhandle om det i udvalget efterfølgende.

Tak. Spørgeren får yderligere et spørgsmål.

Tak. Jeg synes ikke, det var et særlig direkte svar på det, jeg spurgte om. Så nu spørger jeg lidt mere specifikt. En af de lovændringer, der er i det her lovforslag, vil give kommunerne mulighed for at forbyde, at bygninger bruges til religiøse formål i bestemte områder. Vil ordføreren ikke dele regeringens overvejelser – eller i hvert fald bare Socialdemokratiets overvejelser – omkring, hvilken betydning det kan have for religionsfriheden for borgere i det her land?

Værsgo til ordføreren.

Jeg mener ikke, at det har nogen betydning for religionsfriheden i det her land.

Tak. Så er det fru Marianne Bigum fra SF for et spørgsmål.

Mange tak. Jeg vil høre ordføreren om, i hvilken grad regeringen og ordførerens eget parti har taget naturhensyn med i det her lovforslag, set i forhold til vores internationale forpligtelser om at bidrage til 30 pct. natur.

Værsgo til ordføreren.

Jamen det indgår i hele vores arbejde. Det var jo også en stor del af udmøntningen af planloven, som i virkeligheden hænger sammen med det her lovforslag, og som vi vedtog her i foråret 2023. Så det synes jeg da hænger ganske naturligt sammen. Jeg nævnte det også sådan helt konkret i forhold til den her forgrønningsprocent i bymidter, altså også at have fokus på at styrke biodiversiteten i de små byer og at have det som en bedre mulighed for de enkelte kommuner, så det mener jeg hænger ganske naturligt sammen. Det er klart, at det her ikke kun skal ses i forhold til det her lovforslag. Det skal ses i naturlig forlængelse af den aftale, der blev udmøntet i foråret, og som jo netop handlede om at understøtte den grønne omstilling.

Tak, og så er det spørgeren for endnu et spørgsmål.

Mange tak. Men nu spurgte jeg jo – og det kan være, jeg ikke var præcis, og det undskylder jeg – til naturen, altså ikke kun forgrønning af bymidter og bynatur, men naturhensyn og det faktum, at vi har brug for meget mere natur, også uden for byerne i Danmark. I hvilken grad er der taget højde for det i det her lovforslag?

Værsgo til ordføreren.

Når vi f.eks. kigger på kystbeskyttelseslinjen, er vi fuldstændig opmærksomme på, at det ikke er, fordi vi ønsker at gøre op med de regler og de love, vi har på landsplan, og som handler om at beskytte vores kyster. Det her har et fokus på med nogle meget små nålestik at give mulighed for, at de rigtig gode regler, vi har, og som skal beskytte vores kyster og vores natur, ikke ender med at blive så firkantede, at det sætter udviklingen ude i landdistrikterne fuldstændig i stå og gør, at man ikke kan få bygget et toilet nede ved stranden, eller at man ikke må sætte skraldespande op, eller at man ikke må bygge bænke rundtomkring, altså at det sætter tingene i stå, fordi reglerne er så rigide. Det må kunne lade sig gøre, og det mener jeg også sagtens det kan. Tingene går hånd i hånd i forhold til både miljøhensyn, klimahensyn, og at vi sørger for, at tingene ikke behøver at gå helt i stå ude i landdistrikterne.

Tak til hr. Rasmus Horn Langhoff fra Socialdemokratiet. Vi går videre i ordførerrækken, og det er hr. Hans Christian Schmidt fra Venstre som ordfører. Værsgo.

Tak, formand, og tak for ordet. Jeg vil i grunden godt starte med noget lidt andet end lige lovforslaget, nemlig med lidt proces, for jeg synes, der er grund til at rose ministeren for bl.a. den landdistriktskonference, vi havde i Vejle, hvor der kom utrolig mange mennesker, og hvor ministeren også høstede stor og velfortjent anerkendelse for sin indsats. Det synes jeg fortjener, at vi gør lidt opmærksom på det, for det sker alt for sjældent her i Folketinget, og jeg synes, at når man bruger så meget tid på det og man er så lydhør over for andre, så bør det også roses ved lejligheder som i dag. Så det vil hermed være gjort til ministeren.

Lovforslaget bygger jo på en grundig evaluering af planloven, som også min kollega lige var inde på, og en lang række myndigheder og interessenter har bidraget til den evaluering, og med lovforslaget gennemføres der flere elementer fra den politiske aftale fra juni 2022 som opfølgning på evalueringen.

Der er tale om et omfattende lovforslag – det er der også nogle der har været inde på – som berører mange lovgivninger, både selvfølgelig planloven, men også naturbeskyttelsesloven, lejeloven og kolonihaveloven. Og jeg vil godt ved den her lejlighed sige, at vi har fået nogle henvendelser, bl.a. fra den organisation, der hedder Hjem til Alle, hvor Winni Grosbøll, den tidligere borgmester fra Bornholm, er formand, og jeg synes, at de synspunkter, der er der, skal vi tage med, ligesom vi skal det med Sammenslutningen af Danske Småøer, som også har henvendt sig til os, og vi skal prøve at kigge på, om der er noget af det, vi kan imødekomme. Det er i hvert fald nogle fornuftige ting, de har skrevet hver for sig.

Lovforslagets indhold strækker sig vidt, som jeg sagde før, med forslag til ændringer og tilføjelser til alt fra styrkelse af øudvikling og nye muligheder på landet til ungdomsboliger og bedre mobildækning i hele landet. Særlig vil jeg så fremhæve på Venstres vegne, at vi med lovforslaget indfører krav i planloven om, at kommunerne i kommuneplanen skal foretage en strategisk planlægning for levende bymidter med angivelse af målsætninger for levende bymidter, herunder placeringen af offentlige bylivsskabende funktioner i bymidten som f.eks. bibliotek, sundhedshus, rådhus, uddannelsesinstitutioner og offentlig transport og bylivsskabende elementer som bevaring af kultur, miljø og bygninger. Målsætningerne og virkemidlerne skal udarbejdes i dialog med byens private og civile aktører. Det er alt sammen noget, som vi støtter.

Et vigtigt punkt i lovgivningen er også forslaget om øudvikling, som jeg nævnte før, med det formål at fremme vækst og udvikling på øerne. En øudviklingsplan udarbejdes af kommunalbestyrelsen på initiativ af øens beboere og med udgangspunkt i lokale ønsker, behov og konkrete forhold. En øudviklingsplan skal omfatte hele øen og fastlægge sammenhængen mellem lokal udvikling og fortsat hensyntagen til beskyttelse af natur og landskab. Planen kan godt fravige regler om byggeri og anlæg i kystnærhedszonen, f.eks. omdanne overflødiggjorte bygninger inden for kystnærhedszonen til håndværks- og industrivirksomhed, mindre butikker, liberale erhverv, forenings- og fritidsformål. Det synes vi alt sammen er godt. Og planen kan give mulighed for f.eks. faciliteter i tilknytning til eksisterende anlæg inden for 100-300 m fra kysten.

Samtidig glæder det os, at der med lovforslaget gives bedre mulighed for bosætning og udvikling af landsbyer, og kommunerne får mulighed for inden for rammerne af den strategiske planlægning for landsbyer i tæt dialog med lokalsamfundet at foretage en videre geografisk afgrænsning af landsbyer end i dag, også for de landsbyer, der ikke er i tilbagegang, så vi også bidrager til og fortsat hjælper de landsbyer, som er i fremgang. Dem må vi nemlig ikke glemme. Så inden for afgrænsningen kan der gives landzonetilladelse til nyt byggeri med mere attraktive placeringer i og i tilknytning til den eksisterende landsby samt anlæg til rekreation, stier ud i naturen m.m.

De nævnte punkter er selvfølgelig kun et udpluk af, hvad der foreslås af gode initiativer. Det er i bund og grund en god lovændring, der kommer her på planområdet. Evalueringen af planloven er et vigtigt skridt i retning af en mere helhedsorienteret og åben planlægning af vores land, som særlig i denne evaluering har haft fokus på at sikre bedre udviklingsmuligheder på vores øer og i vores landsbyer.

Venstre støtter forslaget. Tak for ordet.

Tak for talen. Der er lige en kort bemærkning til fru Susie Jessen fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Jeg har bare lige et specifikt spørgsmål, og det handler om det her med glamping. For vi kan jo i og for sig godt blive enige om, at det kan være rigtig, rigtig godt for især landdistrikterne at kunne udvikle det her med glamping, som jo er meget oppe i tiden. Men der er også nogle bekymringer i høringssvarene omkring det her med, at det kan skabe en konkurrenceforvridende situation for campingpladserne, for de er jo underlagt campingreglementet, som vi har beskæftiget os lidt med – og det er jo noget af en omgang, ikke? Så mit spørgsmål er egentlig bare, hvordan vi kan forhindre, at det her kan skabe en dårlig situation for de gode campingpladser, som jo også betyder rigtig meget for vores landdistrikter.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Nu kender jeg jo spørgeren, der er formand eller forkvinde for Landdistriktsudvalget, som en, der virkelig er nøje med at holde godt fast i synspunkterne og bide sig fast i de her ting. Så jeg er nu ikke i tvivl om, at det kommer vi til at drøfte i Landdistriktsudvalget, og at det kommer vi til at tage med. Men jeg vil også godt imødekomme det og sige, at jeg selv synes, det er meget vigtigt, at vi ikke får opsat nogle ulige konkurrencevilkår i forhold til de to ting. For det er jo klart nok, at campingreglementet har vi virkelig haft nogle slåskampe med, og det er bøvlet; det må man sige. Derfor er det også vigtigt, at vi ser det i det lys. Så jeg støtter og er enig i spørgerens spørgsmål.

Værsgo til spørgeren.

Tak. Jeg vil også bare give en anerkendelse af, at vi herinde er nødt til i det store og hele også at få kigget på det her campingreglement, fordi der er så mange barrierer her for campingpladserne, som forhindrer, at de egentlig kan udvikle sig derude, og de er jo en vigtig del af vores land, kan man sige. Og når det her kommer, har jeg bare den der bekymring om, at der bliver noget konkurrenceforvridning, som kan ødelægge meget for de gode campingpladser. Så jeg er glad for, at vi også fremover kan have den diskussion.

Værsgo til ordføreren.

Jamen altså, jeg vil bare bekræfte, at campingpladser jo er noget, som – nu bruger jeg udtrykket almindelige danskere – danskere i hvert fald godt kan lide, altså det der fællesskab, som de i høj grad bruger. Derfor skal vi værne om det, og derfor skal vi også sørge for, at vi giver det et serviceeftersyn en gang imellem, og det må gerne være nu.

Tak til hr. Hans Christian Schmidt fra Venstre. Der var ikke flere korte bemærkninger. Vi kan gå videre i ordførerrækken, og det er hr. Mike Villa Fonseca fra Moderaterne som ordfører. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Denne korte tale fremlægger jeg på vegne af ordføreren på området, som er hr. Henrik Frandsen, da han desværre ikke lige har mulighed for at være til stede her i salen.

Lovforslaget, som vi behandler i dag, omhandler ændringer i planloven og en række andre love og er bygget op om en række temaer, der hver rummer flere forslag. Med andre ord er det et lovforslag med mange elementer i sig.

Meget er allerede blevet sagt af mine ordførerkollegaer, og det bakker Moderaterne op om. Jeg vil derfor ikke sige yderligere, end at det er glædeligt, at vi med lovforslaget er med til at frisætte de mindre øer, sådan at øboerne kan opfordre deres kommunalbestyrelse til at udarbejde nye øudviklingsplaner – udviklingsplaner, der kan være med til at skabe liv og nye muligheder til gavn for øernes beboere og ikke mindst skabe bedre vilkår for turisme ude på øerne. Det er rigtig godt for de mindre øer, og det er godt for hele Danmark. Moderaterne støtter op om lovforslaget.

Tak. Så er der lige en kort bemærkning til fru Susie Jessen fra Danmarksdemokraterne.

Tak for den korte tale til et kæmpestort lovforslag her. Ordføreren er jo ligesom jeg selv nyvalgt, og jeg vil egentlig bare gerne lige høre ordførerens overvejelser over, om ordføreren godt vidste, at der var de her kæmpe puljelovforslag i Folketinget, og hvordan ordføreren har det med, at der kommer de her puljeforslag med så mange lovforslag samlet på en gang, der behandler så mange ting på en gang, og om det her er positivt eller negativt for lovbehandlingen og vores demokrati.

Værsgo til ordføreren.

Tak til spørgeren. Spørgeren og jeg kender også hinanden godt, så jeg vil være hudløst ærlig og sige, at jeg som sagt står her som vikar på området, og ordføreren synes jeg helt sikkert I skal snakke videre med og drøfte det her med i Udvalget for Landdistrikter og Øer. Jeg er ikke konkret helt nede i detaljerne med det, spørgeren nævner her, desværre.

Tak. Der er ikke flere spørgsmål til hr. Mike Villa Fonseca. Så vi går videre i ordførerrækken til fru Marianne Bigum fra SF som ordfører. Værsgo.

Mange tak. Vi står her jo i dag med en buket af et lovforslag, som hedder noget så mundret som forslag til lov om ændring af lov om planlægning og forskellige andre love, og som man har været inde på i debatten indtil nu, ligger der rigtig mange ting i det her forslag. Det, der er vigtigt for mig at sige, er, som jeg også gjorde sidste gang, jeg holdt en ordførertale som planlovsordfører, at planloven faktisk bestemmer alt. Det sagde min gode ven Jeppe, dengang jeg kom i kommunalbestyrelsen, og det er sådan set stadig væk gældende.

Hvad der også er en realitet, er, at vi i dag bruger landskaberne i Danmark på en måde, som ikke er bæredygtig. Biodiversitetsrådet vurderer, at kun 2,3 pct. af Danmark er beskyttet natur, og de har ovenikøbet nedjusteret det til 1,8 pct., fordi naturnationalparkerne, som ellers er aftalt, ikke er blevet realiseret. Der er generelt brug for en styrket arealplanlægning og ikke mindst -prioritering, for der er simpelt hen ikke plads til alt det, vi gerne vil i lille Danmark. Derfor er der også brug for en klar landspolitisk linje, som på tværs af kommunegrænser sikrer en strategisk indsats. Derfor er noget af det, jeg bemærker ved det her lovforslag, og som jeg simpelt hen ikke forstår, at man vil fjerne kravet om en landsplanredegørelse her i Folketingssalen. For når planloven bestemmer alt, synes jeg faktisk, det er vigtigt, at vi også nationalt og her i Folketingssalen tager det vigtige ansvar på os.

Nu havde vi i går muligheden for en teknisk gennemgang af det her lovforslag, og jeg står egentlig tilbage med endnu flere spørgsmål, end da vi startede, og rigtig mange, jeg ikke har nået at få stillet. Så det kommer jeg til at følge op på. Noget af det, der bekymrer mig i det her forslag, er, at man simpelt hen grundlæggende med det her lovforslag ikke begrunder, hvorfor man vil gøre de forskellige ting. Bestemmelser i planloven skal kunne underbygges med en planlægningsmæssig begrundelse, og tilsvarende burde det være tilfældet, når vi fremsætter ændringsforslag til planloven. Men væsentlige ændringer i det her lovforslag er ikke underbygget med konkret at påpege et behov baseret på analyser og praktiske erfaringer, væsentlige argumenter i høringssvarene er der simpelt hen ikke refereret til, og begrundelsen for de her tiltag består i vid udstrækning af at henvise til aftalen af 15. juni 2022.

Så vil jeg sige, at en af de andre ting, som også undrer mig rigtig meget, er afsnittet omkring Agenda 21, og at man simpelt hen vil fjerne det fra planloven. Agenda 21 blev vedtaget på FN's konference for miljø og udvikling i 1992. Målet er bæredygtig udvikling i det 21. århundrede, og jeg tror, vi alle sammen ved, at det har vi ikke endnu, og det væsentlige i den her aftale er netop, at man har et kapitel om, at det skal omsættes til lokale initiativer, altså mindre snak og mere handling, og det er så det, vi i dag kender som Agenda 21. Så jeg forstår simpelt hen ikke, hvorfor man vil fjerne det her fra planloven, og det er nogle af de ting, som vi kommer til at spørge ind til.

Så er der også omdannelseslandsbyer. Jeg kommer selv fra en lille landsby, der hedder Tikøb, og jeg mener, at vi er 512 mennesker i downtown Tikøb. Vi har ikke noget lyskryds, vi har en enkelt fodgængerovergang, og da jeg var barn, ville man, hvis man gik rundt i hele byen, møde både farmor og farfar, forældre, faster og onkel og en masse andre, man kendte. Så jeg forstår godt behovet for en landsbypolitik, men jeg undrer mig rigtig meget over, at nogle af de her udpegningskriterier i omdannelseslandsbyerne betyder, at hvis man bliver kategoriseret som omdannelseslandsby, kan nogle af de her arealer simpelt hen overlappe med det, som vi ellers i et Grønt Danmarkskort har kaldt for »potentielle naturområder« og »potentielle økologiske forbindelser«. Det forstår jeg ikke, og det undrer mig rigtig meget, at man vil gøre det, og jeg har stadig væk ikke hørt et svar på, hvorfor man vil det, og hvad man ellers vil gøre for eventuelt at kompensere for det.

Så er der noget andet kritisk, og det er, i forhold til at der simpelt hen er manglende klagemuligheder for øudviklingsplanerne. Igen forstår jeg godt behovet for, at øerne gerne vil udvikle sig, men jeg synes, det virker mærkeligt, sådan som jeg læser det, at kommunalbestyrelsen kan vedtage en øudviklingsplan, og at borgerne så ikke har mulighed for at klage, hvis der er noget, de er uenige i. Ligeledes er det i forhold til høringer. Hvis kommunerne ændrer noget i kommuneplanen, lægges der op til, at de ikke behøver at indkalde idéer og forslag fra borgerne. Jeg synes, det er den helt forkerte vej at gå, når vi netop skal have en relevant borgerinddragende kommunalplanlægning af, hvad deres arealer skal bruges til.

Der er andre kritiske ting i det her lovforslag i forhold til strandbeskyttelseslinjerne og kystnærhedszonerne og så ikke mindst hele det her med beskyttelsen af jord- og stendiger, som også forsvinder, hvis landsbyerne går fra landzone til landsbyer i byzone. Tak.

Tak for talen. Der er ikke nogen korte bemærkninger til fru Marianne Bigum fra SF. Vi går videre i talerækken, og det er fru Susie Jessen fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak. Med lovforslaget, som vi førstebehandler i dag, tager vi fat i reguleringer og finjusteringer af en stor buket af love inden for forskellige kategorier som byudvikling, ungdomsboliger, udviklingsmuligheder, mobildækning og lidt mere til. Med andre ord vil jeg nok sige, at det her er et kludetæppe, og det er også et ret problematisk kludetæppe. For det er ikke positivt, at vi kommer til at lovbehandle så meget her under én paraply, der ikke som sådan har noget med hinanden at gøre. Det kommer jeg tilbage til.

Da det her lovforslag rummer meget, kan jeg ikke komme ind på det hele i den her tale, ligesom Socialdemokratiets ordfører sagde det. Jeg vil dog gerne fremhæve nogle punkter, som vi finder positive, og så kommer jeg også ind på lidt negativt. For Danmarksdemokraterne er det selvfølgelig vigtigt, at vi sikrer et Danmark i balance og et vedvarende fokus på, hvordan vi gør det nemmere og ikke sværere at bo uden for de store byer. Vi ved, at planloven indeholder en del barrierer, hvilket der også løbende er blevet kigget på herinde fra Christiansborgs side.

Overordnet set mener vi, at det her lovforslag i nogen grad tager fat på nogle områder, der kan bidrage til noget positivt. Jeg vil bl.a. nævne det her med forsøgsprojekter med omdannelse af overflødiggjorte bygninger inden for strandbeskyttelseslinjerne. Det mener vi er et positivt element, som kan skabe en del mere positiv turismeudvikling i områder, der har behov for det. Jeg vil også nævne det positive i, at der åbnes op for bedre muligheder for mobildækning i hele landet. I dag er det sådan, at der i planloven er nogle landzoneregler, der så forhindrer opsætning af master, der ikke opstilles ved eksisterende bebyggelse. Og som jeg læser det, tages der i lovforslaget også forbehold for, at man stadig tager hensyn til naboer og natur og andre ting, og derfor er vi som udgangspunkt også positive over for, at man gør en indsats for en bedre mobildækning, for det er der også behov for.

Vi synes egentlig også, at det her med, at man åbner op for nye muligheder for glamping, som jo er blevet en efterspurgt overnatningsform, er fint, men når det så er sagt, er vi også bekymret over, at den her del kan skabe konkurrenceforvridning i forhold til campingpladserne, som jo ligger under for et ret rigidt campingreglement, som også trænger til et eftersyn. Så vi håber, at der i udvalgsarbejdet kan blive kigget på den potentielle konkurrenceforvridning af det her område, så vi kan skabe en løsning, der ikke ender med at skabe dårligere rammer for campingpladserne, fordi vi tillader nemmere rammer for glamping op til otte enheder.

Så er jeg også ret bekymret over, at stiftsøvrighedens selvstændige indsigelsesret indskrænkes for vindmøller og solceller. I Danmarksdemokraterne mener vi, at dem, der er berørt af vindmøller og solceller, skal høres og inddrages. De skal ikke have indskrænket deres muligheder og have færre muligheder for indsigelse. Områderne omkring vores kirker skal ikke altid plastres til i vindmøller og solceller, og jeg mener, det er enormt ærgerligt, at det her stykke ligger gemt i en pulje i det her store lovforslag. Jeg er også bekymret over, at vores lystbådehavne i Danmark har udsigt til endnu mere bureaukrati.

Så i Danmarksdemokraterne kommer vi ikke til at sige i dag, om vi stemmer ja eller nej, for det her forslag rummer nogle gode elementer, men der er altså også nogle alarmklokker, der bimler i forbindelse med andre ting. Hvorfor skal jeg stemme ja til at skabe nogle gode rammer for udvikling af overflødiggjorte bygninger, hvilket er rigtig godt, men så samtidig også stemme for at indskrænke kirkernes indsigelsesret over for vindmøller og solceller? Hvorfor skal jeg stemme ja til gode forbedringer med studieboliger, men så samtidig også sluge den der kamel med campingpladserne, der bliver udsat for konkurrenceforvridning? Skal jeg stå her og stemme ja til gode udviklingsmuligheder for danske småøer, hvilket jeg er stor tilhænger af, men så samtidig også lige skulle give lystbådehavnene lidt flere administrative byrder?

Det er ikke positivt, at så mange lovforslag bliver puljet under ét lovforslag. De her ting har ikke som sådan noget med hinanden at gøre, og vi skal have det delt op. Det håber vi virkelig der vil være en vilje til her i Folketinget, så vi kan komme i bund med de her ting og få lavet noget grundig lovgivning. Det er der behov for i stedet for de her store puljelovforslag. Hvis alt det her ikke kan lade sig gøre, vil vi selvfølgelig vende tilbage med ændringsforslag, politiske betænkninger osv. Tak for ordet.

Tak til fru Susie Jessen fra Danmarksdemokraterne. Der er ingen korte bemærkninger, så vi kan gå videre i ordførerrækken til hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance. Værsgo.

Mange tak, hr. formand. Lovforslaget her indeholder jo en meget lang række punkter, og jeg skal nok forskåne forsamlingen for at få gennemgået dem alle. Men jeg vil blot påpege, at der er et par enkelte gode elementer deri, og i Liberal Alliance er vi for gode ting og imod dårlige.

Det bliver bl.a. nemmere for kommunerne at sikre mere natur i byerne, på øerne bliver det lettere at bruge eksisterende bygninger inden for strandbeskyttelseslinjen til turismeformål, og hvis man f.eks. vil åbne en iskiosk i en gammel fiskerhytte på stranden på Lyø, skal man kunne det. Og man vil gøre det nemmere for kommunerne at give tilladelse til opsætning af mobilmaster i landdistrikterne til glæde for de mange mobiltelefonbrugere i de områder.

Det er alt sammen noget, der gavner borgerne, både i vores byer og på landet. Derfor bakker Liberal Alliance op om forslaget, og derfor stemmer vi også for forslaget. Men vi hører også de bekymringer, der er, og ønsker om opdeling, og vi er ikke afvisende over for, at det kan komme på tale. Tak.

Tak til ordføreren for Liberal Alliance, hr. Steffen Larsen. Der var ingen korte bemærkninger, og vi kan gå videre i ordførerrækken til hr. Andreas Karlsen fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg har fornøjelsen af at være vikar for vores ordfører på området, Niels Flemming Hansen, som er i Moldova i dag, og derfor har I den udsøgte fornøjelse at skulle høre på mig.

Hold da op for et forslag, der jo repræsenterer alt godt fra havet. Som udgangspunkt er vi sådan set rigtig positive over for forslaget, der – som de tidligere talere også har været inde på – har en masse gode elementer omkring grøn omstilling, bæredygtighed og en styrket natur. Planloven er med til at sikre den grønne omstilling, og det betyder meget for os Konservative, at vi tager hånd om omstillingen og ikke efterlader regningen til næste generation.

Derudover er det vigtigt at understrege, at enhver byplanlægning bør foregå i meget tæt dialog mellem kommune og det lokale erhvervsliv i en inddragende og meget tidlig proces. Dette gælder både de store og de mindre ændringer. Det er altså ude i kommunerne, man ved, hvor skoen trykker.

Vi sender også et par udfordringer hen under andenbehandlingen vedrørende specielt studieboliger. Samtidig har vi et ønske om, at ministeren tager fat i f.eks. KL og får diskuteret muligheden for en hvidbog, således at vi politikere har en bedre mulighed for at kende baggrund, formål og konsekvenser i forbindelse med alle de her planlovsændringer. I den forbindelse kunne vi også godt tænke os en dialog om, hvordan fremtidens bymidter ser ud, og hvad de skal kunne. Det er jo væsentligt for fremtiden, at kommunernes og erhvervslivets og ikke mindst befolkningens syn på bymidten er så ensartet som muligt, så vi sikrer os så godt som muligt mod døde byer, og sikrer, at specialvarehandelen ikke forsvinder og dermed fjerner en del af grundlaget for mindre byer og det, der skaber liv i bymidten.

Vi støtter forslaget. Tak for ordet.

Tak til hr. Andreas Karlsen fra Det Konservative Folkeparti. Der var ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Jette Gottlieb fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Det begynder at ligne en hel del vink med en vognstang. Igen får vi et bunkeforslag, igen en uforsvarlig lovbehandling, hvor der foreslås ændringer i 12 forskellige lovkomplekser, hvilket kunne være forsvarligt, hvis det omhandlede sammenhængende problemstillinger; det gør det imidlertid ikke. Der er tale om – ved en hurtig optælling – 27 forskellige forslag plus 4, der kommer oven i de aftaler, der i forvejen ligger. Altså er der 31 forskellige forslag i alt. Nogle af dem har dog en vis substantiel sammenhæng, så det kan vi jo leve med, men der er i hvert fald også to forskellige forligskredse, og det vender jeg tilbage til.

Enhedslisten ser flere bekymrende elementer i forslaget til en ny planlov. Nogle af elementerne blev allerede indført i den eksisterende planlov fra 2017, og det var grunden til, at Enhedslisten ikke støttede ændringerne dengang. Med revisionen, der fremsættes med L 62, fastholder man for det første muligheden for at udlægge arealer til detailhandel. Og specielt udvalgsvarer er jo vigtige uden for bymidterne i de mindre og mellemstore byer. Man kunne kalde det storcentre eller noget. Den mulighed blev indført dengang i 2017, selv om vi ved, at sådan nogle udlæg, som kommunerne i øvrigt benytter sig flittigt af, får flere til at tage bilen på indkøb, fører til mere trafik og udtømmer butikslivet i de eksisterende bymidter. L 62 pålægger ganske vist kommunerne at lave en strategisk planlægning for sine bymidter, men mage til selvmodsigende hensigter skal man da lede længe efter. Man fjerner jo ikke det element i loven, som måske er den vigtigste årsag til, at bymidterne udtyndes.

For det andet fastholdes adgang til at etablere virksomheder, kontorer, butikker og boliger i landzonerne. Resultatet er igen en mere spredt bebyggelse, mere biltrafik og et større CO2-udslip. Det er ikke lige det, landet og klimaet har brug for i den nuværende situation. Det er skuffende, at denne såkaldte opfølgning på evaluering af planloven ikke får rullet disse elementer af loven tilbage.

For det tredje, og det er så noget nyt, afskaffes landsplanredegørelsen, altså den forpligtelse, som regeringen i den gældende planlov har til at fremlægge en politisk udmelding om den fremtidige fysiske og funktionelle udvikling i landet. Og det er, selv om en ret lang række høringssvar fra så forskellige aktører som erhvervsorganisationer, grønne foreninger, kommuner og fagfolk – alle mulige – anbefaler, at landsplanredegørelsen bevares. Når den alligevel foreslås afskaffet, er det, fordi partierne bag opfølgningsaftalen er blevet enige om det. Altså, hvorfor? Fordi vi er blevet enige om det. Der gives ikke nogen yderligere begrundelse. Det samme gælder Agenda 21.

Landsplanredegørelsen har indtil nu været den mulighed, politikerne og offentligheden har haft, til at forholde sig til fremtidens regionale strukturer i forholdet mellem by og land – styrkelsen af et Danmark, der hænger sammen, eller et Danmark i bedre balance, som det jo hedder. Jeg vil opfordre partierne bag aftalen til at revidere deres beslutning, også i lyset af høringssvarene. Jeg vil opfordre ministeren til at tilkendegive, om hun er parat til at tage initiativ til sådan en ændring.

Ud over det nævnte er der flere problematiske elementer i lovforslaget, f.eks. at der åbnes for nye aktiviteter inden for strandbeskyttelseslinjen. Det vidner måske ikke om den mest rettidige omhu, når man tænker på de seneste ugers begivenheder langs vores kyster. Desuden vil man give kommunerne adgang til at overføre landsbyer fra landzone til byzone, hvilket giver en risiko for flere byfunktioner på landet, mere spredt bebyggelse og vækst i trafikken.

Det sidste, jeg kan nå at trække frem af lovforslaget, er, at lovforslaget afskaffer forskellige former for klageadgang. Hvis man ønsker en forenkling, kunne man forkorte klagefristerne og ikke mindst klagebehandlingstiden. Men ved at afskaffe klageadgangen afskaffer man den folkelige deltagelse i udformningen af vores lands regionale struktur. Allerede disse ting gør, at vi ikke kan støtte lovforslaget.

Men det sidste hjørne af det fremsatte lovforslag udmønter en del af den aftale om bygge- og boligpolitiske indsatser, som vi selv er med i. Den står vi selvfølgelig ved, men vi ønsker, at L 62 i det mindste bliver opdelt af respekt for de to forskellige forligskredsaftaler, således at vi kan stemme for den del af forslaget.

Hvis tiden rækker – og det er så specielt rettet til Præsidiet – vil jeg sige, at det er en helt upassende lovbehandling, der finder sted, når man fremsætter et lovforslag om torsdagen for derefter at sætte det til første behandling den følgende fredag efter en uge, hvor der har været mødefri på grund af session i Nordisk Råd. Sådan kan man ikke fungere.

Tak for den ordførertale. Der er ikke nogen korte bemærkninger til fru Jette Gottlieb fra Enhedslisten, så vi kan gå videre i talerrækken, og det er fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre som ordfører. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil heller ikke gennemgå de 27 punkter. Jeg sad også og talte dem for lidt siden. Jeg synes, at det ville være urimeligt at rette al kritik mod vores landdistriktsminister, fordi det her er udtryk for et meget større problem, synes jeg, i den måde, vores folkestyre fungerer på. For det her er jo et meget, meget tydeligt bevis på, at magten sjældent ligger her i Folketinget og i Folketingssalen, når vi behandler lovforslag. Magten ligger i de forhandlinger, der tit går forud i forbindelse med aftaler og forlig. Og det kan være fornuftigt indimellem, men jeg synes, at lige præcis med det her forslag ser vi jo bare, også når vi kigger på høringssvarene, at der er en forskydning; at beslutningerne bliver truffet ovre i ministerierne, og lang tid efter ender de så her, og det er så først på det tidspunkt, at os, der ikke er med i forligskredsen, men jo også høringsparterne, får anledning til at blande sig. Og det bliver et større og større problem, synes jeg, for vores folkestyre. Jeg tænker også, at det må være problematisk for nogle af dem, som er med i forligene – vi er med i et af de to forlig, der indgår i aftalen her – at mange af de ting, man har siddet og forhandlet, har man måske i virkeligheden ikke vidst hvad parterne sagde om. Det finder man så ud af flere år efter, men der er det for sent at lave dem om.

Jeg synes, at det er et generelt problem, men jeg synes, at lige præcis på det her planlovsområde bliver problemet bare endnu tydeligere, altså den her forskydning mellem de reelle forhandlinger, som ligger, lang tid før det ender i Folketingssalen, og som involverer en meget snævrere kreds og ikke foregår i den åbenhed, som ellers er en betingelse for vores lovbehandling her. Så desværre kan jeg heller ikke, synes jeg, lave en meget, meget kvalificeret gennemgang af alle 27 forslag. Det er der for det første slet ikke tid til inden for rammerne af et lovforslag, der egentlig kun burde omhandle én ting, men jo så i det her tilfælde omhandler 27 forslag. Men det er også forhandlinger, der er foregået i en kreds, som vi, mit parti, ikke har været en del af, og derfor har vi jo heller ikke haft adgang til alle de informationer, der måtte ligge til grund for de her forslag.

I forhold til vores endelige indstilling tror jeg godt jeg kan, måske ikke love – det skal man jo aldrig, medmindre man ved, at man er hundrede procent sikker – men jeg tror godt, jeg kan tilkendegive, at vi regner med at støtte forslaget, og jeg synes heller ikke, jeg vil placere skylden hos vores landdistriktsminister. Det er jo en generel praksis, som desværre bare bliver mere og mere udbredt på tværs af ministerier og centraladministration. Og vi synes, at det meste ser fornuftigt ud. Vi kan jo godt gå ind og se af høringssvarene, at der er enkelte ting her og der, som nogle er bekymrede for eller direkte imod, og derfor er det da også interessant, hvis man kan trække noget ud til en selvstændig behandling ved at dele lovforslaget op.

Overordnet set synes vi det ser fornuftigt ud, også mange af de ting, som vi ikke selv er en del af, fordi vi ikke selv er en del af planloven. Det håber jeg virkelig vi bliver næste gang, for det er en vigtig lov, og det er nogle vigtige forhandlinger, der ligger i den kreds. Og jeg siger bare, at når man står uden for forlig, er der virkelig meget, man ikke har indsigt i og derfor har svært ved at forholde sig kvalificeret til. Det er trist. Men overordnet set må vi også sige at de 27 punkter ser fornuftige ud, men vi er kede af ikke at føle os fuldstændig klædt på til at forholde os til det og kede af, at det sker så overfladisk, som det må gøre, når det kun er inden for rammerne af et enkelt lovforslag, der altså rummer 27 meget forskellige punkter.

Men med de ord vil vi gerne tilkendegive vores foreløbige støtte, og det skal igen bestemt ikke forstås som en kritik af ministeren, som jeg ellers har rigtig meget positivt at sige om, men det er en generel kritik af den måde, som vores folkestyre i højere og højere grad fungerer på, altså det her med store forlig, hvor man jo indimellem som parti står udenfor, fordi man synes, der er enkelte knaster i et forlig, man ikke kan stå på mål for, men det betyder så, at der er store områder, store forvaltningsområder, som man fuldstændig bliver lukket ude fra, og det er ikke hensigtsmæssigt.

Tak til fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre som ordfører. Der var ingen korte bemærkninger, og vi kan gå videre i ordførerrækken. Det var egentlig først hr. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti, men jeg kan ikke se, at han er til stede, så vi går videre til fru Christina Olumeko fra Alternativet. Værsgo.

Tak for ordet. Som flere af mine gode kollegaer på talerstolen har været inde på, udmønter det her lovforslag to forskellige politiske aftaler. Vi har for det første aftalen om opfølgning på evaluering af planloven, som Alternativet ikke er med i, og for det andet aftalen om bygge- og boligpolitiske indsatser, og herudover er der enkelte ændringer, som ligger uden for de her aftaler.

Lad mig starte med at sige, at det her lovforslag indeholder vildt mange lovændringer i omkring ti forskellige love, tror jeg. Mine gode kollegaer har allerede forklaret, hvad udfordringerne er ved det. Alternativet er meget enige. Vi havde i udvalget først en teknisk gennemgang i går, og der er stadig rigtig mange høringssvar og rigtig meget information, som vi i Alternativet er i gang med at tygge os igennem.

Min tale her på talerstolen i dag bliver derfor mere overordnet, og det handler særlig om, at vi i Alternativet endnu ikke har nået at tygge os igennem de miljø- og naturfaglige omstændigheder ved lovændringerne, men også om borgerinddragelsesdimensionerne. Så det, jeg vil på talerstolen i dag, er egentlig bare kort at kommentere på enkelte af de dele, vi har nået at sætte os ind i, og jeg vil starte med de ting, vi finder særlig positive.

For det første er vi i Alternativet glade for, at kommunerne med lovforslaget vil få mulighed for at fastsætte en begrønningsprocent og krav til kvaliteten af ny bynatur i kommuneplanerne og lokalplanerne. Det vil betyde, at kommunerne får langt bedre værktøjer til at kræve natur og ikke mindst god natur i byplanlægningen. Vi ser dog også i høringssvarene fra både kommuner og foreninger, at der er forskellige tolkninger af tilføjelsen af ordet naturforhold i lokalplanskataloget. Og derfor vil jeg opfordre ministeriet til, at man tydeliggør, hvad der menes her. Fra Alternativets side ønsker vi, at det bliver tydeligere, at der med naturforhold også menes biodiversitet.

For det andet er vi i Alternativet glade for, at det i lovforslaget nu defineres, at det rent faktisk er studerende, der skal bo i de ustøttede private ungdomsboliger. Lige præcis den lovændring er jo noget, Alternativet har været med i. Det er en udmøntning af en politisk aftale, og vi er glade for, at lovforslaget rent faktisk udmønter det, vi har aftalt.

For det tredje er vi i Alternativet glade for lovændringen om, at kommunerne nu kan planlægge med nulparkering, men vi er fuldstændig enige med KL og Rådet for Bæredygtigt Byggeri, når de siger og foreslår, at formuleringen om, at nulparkering ikke må anvendes generelt i større byudviklingsområder, udgår af lovforslaget. Det mener vi fra Alternativets side også at det bør gøre, for vi har fuld tillid til, at kommunerne selv kan planlægge, i hvilke områder det er klogt at planlægge med nulparkering. Faktisk er det jo netop med nulparkering i større bilfri områder, at vi får de allerbedste muligheder for at fremme grøn mobilitet.

Så er der også nogle ting i lovforslaget, jeg er bekymret for. Først og fremmest er vi meget bekymrede for lovændringen om, at kommuner vil kunne forbyde, at bygninger kan anvendes til religiøse formål i bestemte områder. Helt ærligt er jeg bekymret for, at den lovændring kan bruges til at chikanere religiøse mindretal. Og selv om vi formentlig vil være beskyttet af grundloven i et vist omfang, er der for os at se også det, at den her lovændring vil være et helt forkert signal at sende, og at den vil skabe en frygt blandt religiøse mindretal i vores land – en frygt, som man allerede i dag lever med. Vi mener bestemt ikke, at det at kunne fastlægge forbud mod bygninger til religiøse formål overhovedet hører til i en planlov.

Herudover mener vi ikke, at lovforslaget løser de forhindringer, som planloven lige nu lægger for, at midlertidige studieboliger kan udbredes i endnu højere grad end i dag. Vi har en meget stor mangel på boliger til lave priser for studerende, og det er simpelt hen megaærgerligt, at vi med det her lovforslag ikke fjerner de forhindringer. Eksempelvis kunne det være at udvide muligheden for midlertidig anvendelse fra 10 år til 15 år for studieboliger. Og derfor vil jeg faktisk bare gerne helt konkret spørge ministeren, om hun ikke i sin tale vil komme ind på, om hun er villig til at genbesøge rammerne for midlertidig dispensation fra lokalplaner i forhold til at fjerne forhindringerne for flere studieboliger.

Til sidst vil jeg bare sige, at vi i Alternativet er glade for, at man evaluerer store lovændringer. Det er jo sådan set det, de her lovændringer udspringer af, altså en evaluering, og vi mener, at vi i langt højere grad i Folketinget burde have en kultur, hvor vi evaluerer, hvordan lovgivningen implementeres og virker, så vi kan følge op på og forbedre lovgivningen efterfølgende. Så grundlæggende vil jeg sige tak for ordet, og at jeg ser frem til udvalgsbehandlingen, hvor vi kan blive klogere på de mange detaljer i lovforslaget. Jeg kan endnu ikke med den korte tid til de mange lovændringer sige, om Alternativet er for eller imod.

Tak for talen til fru Christina Olumeko fra Alternativet. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi kan gå videre i ordførerrækken til hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det, formand. 5 minutter har jeg til at behandle 27 forskellige ting, og jeg synes faktisk ikke, det er i orden – jeg synes faktisk ikke, det er i orden. Jeg har mange ordførerskaber, og jeg har set det her udvikle sig, bare her efter sommerferien. Der bliver flere og flere pakkeforslag. Nogle hænger bedre sammen end andre. Nogle giver god mening, og det er selvfølgelig der, hvor regeringspartierne vil sige: Det har vi gjort tit, og det giver supergod mening. Ja, det gør det, hvis det hænger sammen. Som fru Jette Gottlieb også var oppe at redegøre for, er der flere forskellige forlig, og der er flere forskellige temaer, og der er flere forskellige lovgivninger. Selv hvis jeg forsøger at tage de positive briller på og på en eller anden måde finde en rød tråd, så kommer det aldrig nogen sinde til at virke i det her lovforslag.

Lovforslaget er et udtryk for, tror jeg, hvad ministeriet vil. Nu er jeg ikke så erfaren inden for politik, men ude i erhvervslivet gør vi det sådan, når vi ligesom skal have lusket noget igennem lidt hurtigere, at vi tænker, at hvis vi lægger nok frem og sætter en kort tidsfrist, så går det nok, og så finder vi en god løsning i morgen, som jeg tror at der var en statsminister der sagde engang. Problemet med det her er, at det bliver en sjusket lovbehandling.

Planloven er – det bliver jeg nødt til at sige som tidligere formand for et teknik- og miljøudvalg – faktisk ret adgangsgivende for utrolig mange ting i kommunerne. Det er en lov, som vi hele tiden og altid skal forholde os til. Som jeg talte med fru Susie Jessen om, er der også et høringssvar fra CONCITO, der siger, at de ser positivt ind i, at stifternes indsigelsesret bliver nedsat til det halve, og ja, det er så et høringssvar, som vi har fået, men er det en del af det her lovkompleks, eller er det ikke? Har CONCITO misforstået noget? For jeg er næsten sikker på, at alle ordførerne herinde, selv dem, der nærmest ikke har været inde at læse det her lovforslag igennem, bliver forvirrede, inden de når til bunden af det, og det er det, der er problemet.

Jeg er sikker på, at ministeren og dem ovre i ministeriet – det er det eneste område, som ministeren skal forholde sig til – sikkert godt ved, hvad det går ud på, eller at de i hvert fald har en intention om, hvad planen er med det her. Men det er bare ikke godt nok at fremlægge for Folketinget. Så ved jeg godt, at lige om lidt siger de: Arh, men vi gør det bedre. Og dagen efter hører vi så også: Vi har jo et flertal; spring og hop, når du får besked på det, og gør, som der bliver sagt! Men det bliver loven ikke bedre af, og på et eller andet tidspunkt, når den her lovgivning kommer ud i virkeligheden, sidder der rigtige mennesker, der skal forholde sig til rigtige spørgsmål derude.

Så ved jeg godt, at Socialdemokraterne står og lovpriser, hvor dygtige de er ude i kommunerne, og hvor meget selvbestemmelse de har, og lige om lidt kommer der sikkert et lovforslag om, at kommunerne ikke skal have lov til at byplanlægge i lavbundsområderne, for nu, når vandet kommer ind, kan vi se, at de ikke har planlagt godt nok. Og det har de heller ikke gjort, for sidst vi havde oversvømmelse i Sæbyområdet – det kan hr. Bjarne Laustsen også huske, og det var også på TV 2/Nord – lå alle de nye huse under vand, og de gamle huse lå oppe på de små bakker, der var. For vandet er kommet ind i mange år, men det havde de glemt i kommunalbestyrelsen. Så i forhold til at lægge alt ud til kommunalbestyrelsen og så bare lige vaske hænder og sige, at de jo bare skal have selvstyre, vil jeg sige: Jamen så lad os da give folk selvstyre og lade dem bygge det, de lyster, på deres grund, når de har købt den og naboerne ikke brokker sig. Men der skal vi nok ikke hen, for tænk nu, hvis danskerne blev mere frie fra staten og ikke fik proppet noget ned i halsen af staten.

Når staten så propper tingene ned i halsen på dem, kunne det være rigtig rart, synes Nye Borgerlige, at vi i det mindste, selv om der er et flertal imod os, får mulighed for at lovbehandle det forslag for forslag. Nye Borgerlige kommer naturligvis ikke til at støtte et lovforslag, hvor vi dybest set ikke ved, hvad vi siger ja til eller nej til. Virkeligheden er, at noget er godt og noget er skidt, og når det bliver skilt ad, skal jeg forholde mig til det, og indtil da kommer vi til at stemme imod forslaget.

Tak til ordføreren, hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige. Der er ingen korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken, og nu er det hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne, som privatist. Værsgo.

Tak for det. Jeg ved ikke, om jeg er blevet lidt immun over for de her samlelovforslag under covid-19, for der oplevede vi også mange af dem. Jeg forstår godt anken og sådan nogle ting, men jeg tror bare, at jeg har vænnet mig til dem, altså at det er en del af præmissen, når vi arbejder herinde; så er der noget, der skal være færdigt til en bestemt dato, og det skal gerne ud at virke, og så samler man det, fordi det bliver lettere i forhold til alt muligt. Jeg forstår godt kritikken og det parlamentariske med, at det må vi ikke, og sådan nogle ting. Jeg tror måske, at jeg har vænnet mig lidt for meget til dem, til at jeg ser det helt store problem i det. Men jeg forstår det godt, når det er forskellige forlig, og jeg forstår godt det indviklede i det, og jeg kan sagtens sætte mig ind i – også som forholdsvis nyvalgt – at kompleksiteten i det og måden at arbejde på kræver tilvænning. Jeg tror faktisk, at jeg var lige så kritisk over for det for 2 år siden, men jeg tror, at man måske er fedtet ind i de arbejdsgange, som er herinde.

Så vil jeg gå til lovforslaget. Nulparkeringszoner falder ikke i god jord hos en mand, som elsker biler. Det duer simpelt hen ikke. Vi bliver nødt til at have plads til vores biler. Det er en del af vores historie, det er en del af vores kulturarv, det er en del af at være dansker, og det er en del af at have frihed. Det her med ikke at have parkeringspladser duer ikke. Jeg bryder mig heller ikke så meget om det der med, at man så nu pålægger nogle kommuner at lave de her strategiske handlingsplaner osv.

Det er ikke alt, der er dårligt i det her, men jeg synes ikke om graden af detaljer, som kommer både herindefra, men også ude fra kommunerne. Jeg har siddet i kommunalbestyrelsen i Aarhus, og jeg har været med til at lave de lokale planlove og planlægge lokalplaner, og de er også, efter min opfattelse, alt, alt for fyldt med detaljer. Den politisering, der sker, når man laver planlove, bryder jeg mig ikke om. Jeg kunne godt tænke mig, at man havde en mulighed for at være objektive i de her ting, men man lægger sit politiske snit ned over dem hver gang, og det synes jeg er skidt for borgerne, for der skal være langt flere objektive krav.

Det seneste eksempel, jeg kan huske fra Aarhus, var, at når man skulle lave nye bygninger, skulle en tredjedel være almene boliger osv., og så havde man gjort sådan, at der så skulle være krav omkring det. Nu giver man mulighed for, at man kan lave nulparkeringszoner og sådan nogle ting. I min optik er det det forkerte sted at starte. Jeg forstår godt hensigten med det, men hvis man virkelig vil gøre noget for den almene borger derude og noget, der vil lette dem i forhold til deres hverdag og dagligdag, så kunne man begynde at kigge på at fjerne nogle af alle de der afgifter, der er, hver gang folk lige vil bygge en lillebitte ting. Altså, så er der afgifter: tilslutningsafgifter, bygningsafgifter og det ene og det andet. Det er sådan noget, der er irriterende for borgeren derude.

Jeg synes grundlæggende, at når man kigger på de her mange sider, er det en blandet landhandel. Jeg bryder mig ikke om, at man herinde fra Folketinget pålægger kommunerne mere administrativt og bureaukratisk arbejde. Det synes jeg er en fejl. Så er det fint, at man fjerner Agenda 21. Det har jeg så ikke noget imod. Så det er sådan en blandet landhandel, og hvis folk vil have delt lovforslaget, kommer jeg ikke til at modsætte mig det. Det synes jeg er fint. Det har vi gjort nogle gange tidligere. Jeg kan i hvert fald huske, at det ofte har været kutyme, undtagen hvis man syntes, at der var alt for meget politik i det. Så skulle man straffe en opposition for ikke at ville være med i en aftale; så nægtede man at dele det, sådan at man tvang dem til at stemme for det hele og sådan noget. Jeg tror måske ikke, at der er så meget i det her, som gør, at det ikke kan lade sig gøre, men det kan ministeren redegøre for. Så det er en blandet landhandel, som det nu er, når seks meget forskellige forslag bliver lagt sammen til ét lovforslag.

Tak for talen. Der er lige en kort bemærkning til fru Susie Jessen fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak. Det overrasker mig bare lidt, at en mand som hr. Lars Boje Mathiesen lever med, at der bliver puljet lovforslag på den her måde. Det kan godt være, at jeg er nyvalgt, men jeg hører også utrolig mange mennesker, som har siddet i det her Folketing i mange år, som er dybt irriteret over den her proces. Det her lovforslag handler om alt lige fra glamping til mobilmaster og bymidter og alt muligt andet. Jeg er med på, at der var en situation under corona, hvor man jo specifikt arbejdede med corona. Det kan godt være, at det dengang gav mening at pulje nogle ting, men jeg kan ikke se meningen med det i forhold til det her lovforslag, og der har jeg bare sådan et inderligt håb om, at hr. Lars Boje Mathiesen også stadig er enig i, at det godt kan være problematisk for vores demokrati, hvis man i et eller andet forsøg på at få det til at fremstå, som om man ikke har så meget lovgivning, puljer så mange lovforslag

sammen, at det bliver umuligt for Folketinget at behandle det på en ordentlig måde.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Jo, det forstår jeg godt. Jeg tror bare mere, at jeg, i erkendelse af at vi har en flertalsregering, som jo kan gøre, som den vil, har indset, at så hjælper det ikke noget. I sidste periode var der jo mulighed for, at hvis man på tværs af partierne, både de borgerlige partier og de socialistiske partier, kunne blive enige om, at man ville sætte foden ned og sige, at det her ville man ikke være med til, så kunne man rent faktisk tvinge noget igennem over for regeringen og få delt nogle lovforslag, hvor det gav mening. Jeg har i den sammenhæng, vi ser her, bare mere resigneret og sagt: Vi kan hoppe og danse, og vi kan kritisere regeringen for det, men den kan reelt set gøre, som det passer den.

Tak. Fru Susie Jessen som spørger igen.

Der tror jeg også bare, at det er vigtigt, når der netop er en flertalsregering, som kan gøre, som den vil, at vi står som en stærk opposition, som markerer, når man er på vej i en forkert retning. Det synes jeg faktisk er enormt vigtigt, for hvis vi ikke gør det, hvem skulle så?

Værsgo til hr. Lars Boje Mathiesen.

Men den her regering er jo grundlæggende på vej i en forkert retning, så det, jeg pointerer, gælder alt, hvad vi laver. Men jeg forstår godt anken. Det er jo heller ikke, fordi jeg er tilhænger af de her puljelovforslag, og slet ikke når det er forskellige ting, der puljes. Jeg forstår godt nogle gange hensigten, og det er bare for at sige, at der ikke altid er en ond hensigt bagved. Der kan nogle gange være nogle strategiske grunde til det, men der kan også nogle gange bare være en lavpraktisk forklaring på det. Det er såmænd bare det, der er min erfaring med det.

Tak. Så er det hr. Kim Edberg Andersen for en kort bemærkning.

Det er jo chokerende, at en mand, jeg har så stor respekt for, står og siger, at han har resigneret over for det her. Det er jeg ikke sikker på at hr. Lars Boje Mathiesen mener. Jeg er da sikker på, at der er lidt kampgejst tilbage i hr. Lars Boje Mathiesen. Det håber jeg da bestemt der er, for jeg ville være ked af at være den eneste, der ikke har resigneret. Hr. Lars Boje Mathiesen har jo ret i, at det kan være meget komplekst osv., og det kan godt være, at det er mig, der ikke har lyttet ordentligt efter, men i alt det her med resignation, som hr. Lars Boje Mathiesen formentlig kun har i den her uge, hvis jeg kender ham ret, manglede jeg at høre: Er hr. Lars Boje Mathiesen for eller imod lovforslaget? Det hørte jeg simpelt hen ikke.

Værsgo til hr. Lars Boje Mathiesen.

Her tror jeg, der er en misforståelse. Jeg har ikke resigneret på nogen som helst områder og heller ikke på det her område. Jeg tror bare, det er i forståelsen af, hvad der sker, når man som opposition siger, at det her er for dårligt, og at vi skal have delt de her lovforslag. Jamen det kan du godt bede om, men resignationen opstår, fordi vi har en flertalsregering, og den kan sådan set selv beslutte, hvad den vil. Og så hjælper det jo ikke noget. Der er nogle gange, man siger: Vi som opposition vil det her. Det er fint nok, men det kan man jo ikke få lov til, fordi vi har en flertalsregering. Så den får det lige præcis, som den vil, og det skal man bare have en forståelse af.

Så det er jo en resignation over for, at det er det, der er vilkårene, og så håber jeg på, at borgerne er kloge nok til efter valget at sammensætte noget, som ikke er en flertalsregering. For jeg synes, det på alle mulige punkter har været meget skadeligt for vores folkestyre at have en flertalsregering. Hvad angår lovforslaget, kommer jeg ikke til at stemme for det, som det ligger her.

Tak, og så er det spørgeren igen.

Tak for det. Jamen så kender jeg hr. Lars Boje Mathiesen lidt igen, og så vil jeg sige som hr. Lars Boje Mathiesen: Der er jo ingen tvivl om, at de gør, som det passer dem. Magtfuldkommenheden i den her flertalsregering erfarede jeg på mit første forhandlingsmøde, hvor jeg fik at vide, at hvis jeg ikke hoppede højt nok, så fik jeg ikke lov til at være med i den næste forhandling. Det er jo måden, man gør det på. Jeg ved også godt, at jeg kan hoppe og danse alt det, jeg vil, på talerstolen og fortælle om, hvor dårlig lovbehandling vi kommer til at lave her, og om, at ministrene vil komme til at smile, når de går over i deres ministerium. Jeg ved ikke, om de giver mig fingeren på vej derover, men de er da i hvert fald ligeglade med det, og de kommer ikke til at forholde sig til det.

Det, som min erfaring har vist mig inden for det seneste år, er jo, at regeringen gør, som den vil, på nær hvis den skal fortælle, hvor bredt den spænder over midten. Det skal den nok huske at fortælle, men virkeligheden for os, der sidder nede i Folketingssalen, er nok, at efterhånden bliver det her mere og mere et skue, og at den gør, som det passer den. Det kan man jo så resignere over for. Hvis resignationen skyldes erkendelsen af, at den er lidt magtfuldkommen, så er jeg på hr. Lars Boje Mathiesens hold i det tilfælde.

Værsgo til hr. Lars Boje Mathiesen.

Det er altid godt at være på Lars Boje Mathiesens hold. Man kan jo sige, at resignationen nok bare skyldes, at jeg har erfaringerne fra sidste periode, hvor vi rent faktisk havde nogle værktøjer, og hvor vi rent faktisk kunne opnå en enighed på tværs af Folketinget, som kunne påtvinge en regering at gøre nogle ting, f.eks. at dele nogle lovforslag og alt muligt andet. Den mulighed har vi ikke, og det må vi bare erkende at vi ikke har, og resignationen skyldes, at det værktøj ikke findes i Folketinget i den her periode. Jeg håber, det kommer tilbage. Så det er det, der ligger i resignationen.

Tak til hr. Lars Boje Mathiesen. Der er ikke flere spørgsmål. Så går vi videre til ministeren for landdistrikter. Værsgo.

Tak for ordet. Det kan jo lyde meget forvirrende, hvis man har lyttet til debatten: Hvad er det egentlig, det her går ud på? Jeg tror, at bare for dem, som måske ikke er helt nede i substansen af det her, vil jeg sige, at det her er en udmøntning af to aftaler, af aftalen om forliget om planloven fra juni 2022 og af en aftale om boligindsatser fra foråret i år.

Hvad er planloven så? Planloven er en lov, der fortæller, hvordan vi skal planlægge vores land. Altså, vi har noget, der hedder byzone, vi har noget, der hedder landzone, og vi har noget, der hedder sommerhuszone, og det er forskellige regler, der gælder, for, hvordan man må udnytte jorden og udvikle landet. Byudvikling skal ske i byerne, og det er også typisk her, man har erhverv. Landdistrikter er mere øde, og dem friholder man i det store hele for det helt store byggeri. Og så har man sommerhusområderne, hvor man må bygge sommerhuse. Så det er en måde, hvorpå man laver en organisering af, hvordan Danmark er indrettet, og det er i og for sig en rigtig klog idé. Det er den grundlæggende idé, at selve kompetencen ligger hos kommunerne i forhold til lokalplaner og sådan noget. Så det er en måde, hvorpå vi sikrer, at vi har en gennemtænkt struktur over det, der sker i Danmark, og det synes jeg er rigtig positivt.

Vi har en forligskreds bag planloven, og oven på en evaluering af planloven blev vi enige om en række justeringer, og så begynder det at blive teknisk. For når man kommer ind i justeringer, går man ind og ser på, hvad det er, der helt nøjagtigt skal tilpasses ved de forskellige ting. Det er derfor, det kommer til at ramle ind i så mange forskellige ting, og at det kan virke kompliceret. Men lad mig sige noget om nogle af de ting, vi konkret gør med det her forslag.

Først vil jeg lige kvittere for modtagelsen. Jeg synes, der har været rigtig gode kommentarer, og jeg kan også godt forstå de frustrationer, man kan have, over, at det kan virke uoverskueligt. Jeg ved godt, at det er et stort lovkompleks.

Men for lige at fremhæve nogle af de ting, jeg synes er vigtige i det her lovforslag, vil jeg sige, at der er fokus på at sikre byudvikling i varieret boligudbud med levende bymidter. Det giver mulighed for omdannelse af arealer og stiller også krav om strategisk planlægning, så man ved, hvad man vil med de områder, man planlægger for, og som man udvikler. Det er jo, fordi vi ser en udvikling, hvor nogle byer dør lidt hen, og derfor har man brug for at have en stærkere plan for, hvordan man gør i forhold til de her byer, så vi sikrer liv i de små byer.

Så har forslaget også et fokus på at sikre bedre mobildækning, fordi man lemper reglerne for, hvad der skal til for at kunne sætte en mobilmast op. Det kan være nogle ret strenge krav, der er i dag, og som er med til at gøre, at vi har huller i danmarkskortet i forhold til mobildækning. Det giver vi bedre muligheder for at få løst.

Så giver vi også nye udviklingsmuligheder ved kysterne og forbedrer vilkårene for turisme. F.eks. giver vi mulighed for, at man kan lave nogle øudviklingsplaner, hvor man så kan kompensere for den ret restriktive lovgivning, vi har i Danmark, både i forhold til det, der hedder strandbeskyttelseslinjen, de første 300 m, men også hele kystnærhedszonen, som er 3 km ind i landet fra kysten. Her giver vi bedre mulighed for udvikling; det er ellers ret stramt. Men hvis man laver en plan for de her små øer, hvor der stort set kun er strandbeskyttelseslinjer og nogle gange også noget kystnærhedszone, bliver der lempet for det, altså hvis man har en strategi for det og man har lavet de her planer. Det giver mulighed for at kunne udvikle nogle af de her øer i højere grad.

Så giver vi også mulighed for, at man kan søge om nogle flere kystnærhedsprojekter. Det er nogle projekter, kommunerne kan søge om, hvis de siger, at vi har et område her, hvor vi gerne vil udvikle; det ligger i kystnærhedszone eller i strandbeskyttelseslinjen, men det her giver rigtig god mening. Så kan de søge om det, og som jeg husker det, er det seks, der kan få tilladelse til at prøve at udvikle det. Vi har allerede gennemført det en gang, og det, der indtil videre er blevet færdigt – indtil videre – er nede ved Stevns Klint, hvor besøgscentret er omfattet af de her kystforsøgsprojekter. Det er en mulighed for at give noget mere frihed.

Vi giver også mulighed for, at man kan bytte sommerhusgrunde, for der er nogle sommerhusgrunde, som ikke er anvendelige i dag, og dem kan man så bytte til nogle andre, som vil være anvendelige. Så giver vi også den her hjemmel til, at kommunerne i lokalplanerne kan bestemme, at boliger skal anvendes til ungdomsboliger til studerende. Og i lejeloven sikrer vi så også, at de pågældende ungdomsboliger reelt også bebos af studerende, for det er jo meningen, at de studerende skal have et sted at bo.

Så indeholder lovforslaget også en række forenklinger og administrative lettelser, og jeg ved godt, at det her er enormt omfattende. Det handler også om en række andre love med snitflader til planloven, og så kan man diskutere, hvorfor man tager det med. Men det er, fordi det faktisk hænger sammen, så lovgivningsmæssigt giver det mening at gøre. Jeg ved godt, det er kompliceret, for det er et stort lovkompleks, men det giver fagligt set mening.

Hele lovforslaget bygger altså på den her evaluering af planloven. En række myndigheder og interessenter har bidraget til evalueringen, som det her lovforslag bygger på, og det er en udmøntning af bl.a. planlovsaftalen fra juni sidste år. Det er ikke den eneste udmøntning af planlovsaftalen, vi har lavet. Vi har faktisk fået delt det op, så vi gennemførte første del af planlovsaftalen i foråret, og der vil jeg gerne takke for den brede opbakning, som det nød.

Jeg skal måske sige, at det, som vi udmønter på bygge- og boligpolitiske indsatser, er fra maj 2023, og det er det her med en ændring af lejeloven i forhold til fordelingen af studieboliger til personer med handicap. Man kan godt diskutere, hvorfor det så er kommet med, men det er, fordi der er noget andet med studieboliger med i det her forlig fra 2022, så man synes fagligt set, at de to ting set hænger sammen.

Jeg kan godt forstå, at hvis man er med i den ene aftale og ikke er med i forliget, så synes man ikke, det er i orden, at man skal stemme for det hele eller lade være med at stemme for det. Og derfor vil jeg også se positivt på det, hvis udvalget skulle have et ønske om at dele det op efter aftaler, sådan at det, der er aftalen fra i foråret, bliver delt op, mens forliget er for sig selv. Det er generelt kutyme, at man ikke deler forlig op. Det gør man ikke, fordi et forlig jo er noget, man har forhandlet nogle partier imellem, og så er der noget, som nogle partier kæmper for, og så kan de måske få det, men så skal de måske acceptere noget, de ikke er så glade for. Og hvis man deler de ting op, kan det være svært at stå på mål for de dele, som man ikke er med på. Derfor er det kun rimeligt over for de forligspartier, at man så vidt muligt fastholder forligene, som de er. Det er normal praksis i Folketinget, og det synes jeg også er god kutyme. Jeg vil sige, at både jeg og de øvrige implicerede ministre selvfølgelig står til rådighed for de spørgsmål, der kunne være, og som udvalget skulle have et ønske om at få belyst i løbet af lovbehandlingen.

Så er der spørgsmålet om lovkvalitet, som er blevet rejst her i salen. Der vil jeg sige, at det som sagt i forhold til planloven er noget, der bygger på en evaluering, hvor både myndigheder og ministerier var involveret i selve evalueringen. Lovforslaget har været i høring i 5 uger. Det lever fuldstændig op til de krav, vi har i Folketinget, og så udmønter det et forlig. Derfor vil jeg mene, at vi lever op til alle de krav, som vi har sat i Folketinget til de her ting. Jeg forstår godt, det kan være uoverskueligt, og derfor siger jeg også, at den del, hvorom man kan sige, at det er en anden aftale, kan jeg godt se meningen i at dele op, hvis man ønsker at stemme forskelligt til de to ting. Men jeg mener grundlæggende, at det ellers lever op til de krav, der er.

Jeg synes, det er vigtigt med åbenhed, og derfor har jeg også allerede deltaget i en teknisk gennemgang i udvalget. Jeg kan sagtens forstå, det er kompliceret, så jeg skal gerne svare på alle de spørgsmål, som I har, for jeg ønsker selvfølgelig at gøre det så tydeligt som muligt for jer alle sammen, og jeg håber selvfølgelig, at de fleste af jer kan se, at det her er en rigtig god aftale og et godt lovforslag.

Så blev der lige spurgt til de midlertidige studieboliger. Det er en del af forligsteksten, og derfor vil alt, hvad vi skulle ændre i forliget, altid være til forhandling i forligskredsen, fordi det altid er en afvejning. Så umiddelbart vil jeg af respekt for min forligskreds holde fast i forligsteksten, medmindre forligsparterne er enige om andet. Tak for ordet.

Tak. Der er lige et par korte bemærkninger. Først er det fru Susie Jessen fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Jeg vil gerne sige tak til ministeren for talen og også tak for gennemgangen. Jeg synes faktisk, at det var en positiv gennemgang i forhold til et meget kompliceret emne, og jeg er også glad for den her tilkendegivelse om, at vi godt kunne dele det op efter de to aftaler, der ligger. Det ville måske være gavnligt for det hele.

Jeg har også bare behov for at sige, at jeg synes, at der er nogle supergode ting i det her, bl.a. også det, som ministeren nævner, med byudviklingen, mobilmaster, udvikling af øerne og kystnærhed og alle de her forskellige ting, der ligger i aftalen, men det bliver bare svært for mig som ordfører så også at skulle æde nogle ting, f.eks. det, der er nævnt i et høringssvar, der kommer fra Foreningen for Lystbådehavne I Danmark, om, at de kommer til at blive kvalt i lidt bureaukrati og sådan nogle ting. Men jeg tror, der er behov for at dykke lidt yderligere ned i det her lovforslag, netop fordi det er så omfattende, som det er, og prøve at få adskilt tingene ordentligt, og det er jeg glad for at ministeren også tilkendegiver at vi kan i et vist omfang.

Værsgo til ministeren.

Jeg vil gerne takke fru Susie Jessen for de positive bemærkninger, og jeg er godt opmærksom på lystbådehavnenes bekymring. Jeg er ikke sikker på, at de har noget at have bekymringen i, men jeg synes, at fru Susie Jessen skulle stille mig et skriftligt spørgsmål, så vi kan få det afklaret og forhåbentlig få beroliget folk.

Tak. Værsgo for yderligere et spørgsmål.

Jeg havde bare lige et hurtigt spørgsmål i forhold til det her med indskrænkning af indsigelsesretten for stiftsøvrigheden i forhold til solceller og vindmøller ved kirker. Hvad er overvejelserne i forhold til, at det skal ligge i det her lovforslag? For jeg mener bare, at vi også tidligere har behandlet noget med VE-anlæg selvstændigt i forhold til det her med slots- og herregårdsmiljøer. Så kan ministeren ikke knytte nogle ord til det?

Værsgo til ministeren.

Ja, det med herregårdslandskaber var en del af første del af udmøntningen af planlovsforliget, så det er også en bunden del af det her forlig. Det her med stiftsøvrigheden er også en del af forligsteksten på planloven, og derfor hænger det sammen i det her lovforslag.

Tidligere havde alle mulige indsigelsesret. Så ville man fratage alle indsigelsesretten og lægge den i ministerierne, og det gjorde man for alle andre end for stiftsøvrigheden, og derfor ligger indsigelsesretten i planloven. Der vil stadig væk skulle tages hensyn til kirker og udsigten til kirkerne. Det vil bare ikke være stiftsøvrigheden, der kan gøre det, hvis det er mere end 2 km væk.

Tak. Så er det fru Jette Gottlieb fra Enhedslisten som spørger. Værsgo.

Jeg vil indskrænke mig og ikke sige noget om processen – det kommer senere. Jeg vil takke for tilsagnet om at dele det op, når vi beder om det. Men jeg vil gå til noget rent substantielt, og det er spørgsmålet om de aktive bymidter. For vi kommer til møder ovre i ministeriet for at drøfte vitalisering af bymidterne, men samtidig bliver der fremsat et lovforslag, der knæsætter, at man udhuler bymidternes aktivitet, ved at man f.eks. tillader specialvarehandel ude et eller andet sted i et eller andet center et eller andet sted væk derfra. Jeg synes, det er meget selvmodsigende. Jeg er sikker på, at selve det, man kunne kalde specialevarehandelen, er en af de bærende ting i bymidternes aktivitet ud over de øvrige ting, som vi snakker om, f.eks. biblioteker. Men som jeg oplever det, er der jo tale om, at man siger, at det, man kan tjene penge på, kan vi lægge et andet sted hen, og så prøver vi at finde ud af, om vi kan lave nogle, hvad skal vi sige, kompensationer for det ved hjælp af ting, som folk gerne vil deltage i.

Er det ikke en selvmodsigende måde at støtte aktivitet i bymidterne på?

Værsgo til ministeren.

Jeg tror, jeg må bede fru Jette Gottlieb om at fortælle mig, hvor i lovforslaget der står noget om aflastningsområder, for jeg formoder, at det er det, fru Jette Gottlieb taler om. Det var jo noget, vi gennemførte med et lovforslag i 2017, men jeg har ikke bemærket, at det skulle være en del af det her lovforslag, og jeg har ellers læst det rigtig mange gange. Så jeg ved ikke helt, hvor det er, fru Jette Gottlieb finder det. Og ellers vil jeg bede om, at man stiller et skriftligt spørgsmål, hvis man kan finde et sted, hvor det skulle være omtalt. For jeg må sige, at vi har alle mulige andre punkter med – strategisk planlægning for bymidter, parkeringsforhold, byzoneområder, boliger for studerende, stiftsøvrighedens indsigelsesret, glamping. Vi har mange ting med, men aflastningsområder var da i 2017-aftalen.

Værsgo til spørgeren.

Ja, det er ganske rigtigt, og det var det, jeg havde set frem til at man ville rulle tilbage, i erkendelsen af at man havde erfaring for, og at fagfolk knæsætter, at det viser sig som en af de sikreste metoder til at udhule bymidternes aktivitetsniveau. Så jeg havde forestillet mig, at man, når man havde en revurdering af planloven og så skulle lave et tilhørende lovkompleks, så ville tage den erfaring med ind og sige: Nu ruller vi det tilbage, for det har vist sig at være det, der udhuler bymidterne.

Så det er rigtigt, at det selvfølgelig hænger sammen med 2017-lovgivningen, men det her er jo netop en revidering af 2017-lovgivningen med erfaringen som grundlag, og det var det, jeg havde forventet der kom noget ud af.

Værsgo til ministeren.

Tak for at opklare det. Jeg er glad for at høre, at jeg ikke har overset noget som helst i lovforslaget, for det havde da været lidt bekymrende, hvis ordføreren havde fundet noget i lovforslaget, som jeg ikke havde set de mange gange, jeg har læst det.

Men jeg vil sige, at der er en udfordring med bymidter; de har det rigtig svært. Jeg tror, det er en forskelligartet problemstilling, at der er blevet flyttet ting ud af bymidterne, altså også funktioner som borgerservice og andet, og det er jo noget af det, vi giver bedre mulighed for med det her lovforslag. Så min klare opfattelse er, at vi kommer til at hjælpe bymidterne med det her lovforslag.

Tak. Så er det fru Marianne Bigum fra SF som spørger. Værsgo.

Mange tak, og tak til ministeren. Jeg har to spørgsmål til lovforslaget: Det ene er, om ministeren kan fortælle, hvorfor der ikke længere skal være et krav om, at ministeren skal afgive en såkaldt landsplanredegørelse. Det andet, jeg vil spørge om, er det, at lovforslaget sådan set også ophæver § 23 c, stk. 1, 2. og 3. pkt. – jeg går ikke ud fra, at ministeren kan dem så meget i detaljer, men altså grundlæggende ophæves det her med, at kommunalbestyrelsen, når de ændrer kommunalplanen, skal indkalde idéer og forslag fra offentligheden. Ministerens ministerium vurderer, at reglerne om at give offentligheden mulighed for at tilkendegive synspunkter over for kommunalbestyrelsen »på en uhensigtsmæssig måde komplicerer kommunalbestyrelsens muligheder for at tilvejebringe ændringer af kommuneplanen«. Og i det hele taget betyder den her ophævelse af paragraffen så, at offentligheden får betydelig mindre at skulle have sagt i kommuneplanlægningen. Jeg vil også godt høre, hvorfor man føler, at det er nødvendigt.

Værsgo til ministeren.

Der er tale om afbureaukratisering for begge deles vedkommende. Det er altid svært at afbureaukratisere, for man har altså en god grund til at have en masse regler. Men nogle gange skal man også sætte folk fri og give dem mulighed for at agere. Der er rigtig meget bureaukrati alle steder, og det her er faktisk et forsøg på at frigive noget af det.

Lad mig slå fast, at det jo ikke er, fordi man ikke skal høre offentligheden – selvfølgelig skal man høre offentligheden – men det gør man senere i processen. Spørgsmålet er, om man er forpligtet til at gøre det to gange. En positiv dialog med lokalområdet er jo altid godt, og jeg håber da, at man vil have en positiv dialog med lokalområdet, men man vil stadig væk have mulighed for at kommentere på tingene senere. Det er bare et spørgsmål om hvor mange gange, og hvor firkantede regler vi skal sætte op inde fra Christiansborg.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Tak. Jeg har ikke haft lejlighed til at læse lovforslaget mange gange, men jeg vil sige, at det glæder mig, hvis der stadig væk er mulighed for, at borgerne kan give deres besyv med, for det synes jeg er enormt vigtigt for os, altså at skabe forankring af den politik, kommunalbestyrelsen fører. Jeg har selv en tidligere historie derfra.

Men jeg synes egentlig, det er ærgerligt, at ministeren vil afskaffe – og jeg ser det ikke som en mindre afbureaukratisering – det at komme herind og give en landsplanredegørelse. Som jeg sagde i mit indlæg, bestemmer planloven alt, og jeg synes, det er en fornøjelse, når vi får mulighed for at diskutere det her i Folketinget, og at det også er enormt vigtigt for de ting, vi skal i gang med. Sparer vi virkelig så meget ved at fjerne det krav?

Værsgo til ministeren.

Jamen det er også en afbureaukratisering. Det er der ingen tvivl om. Det er et spørgsmål om, om der skal være faste intervaller for, at man har en landsplanredegørelse. Man kan jo altid vælge at lave en, og Folketinget kan jo bede mig om at lave en. Men skal det være i faste intervaller, eller skal det være, når man synes, der er behov for det? Og der er det altså sådan, at vi nogle gange sætter enormt mange regler op, og det her er et forsøg på at rydde lidt op i reglerne.

Tak. Der er ikke flere spørgsmål til ministeren for landdistrikter, så vi siger tak.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Landdistrikter og Øer. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.