Indfødsretsudvalget
Til:
Dato:
Udlændinge- og integrationsministeren
3. november 2023
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 61
Forslag til lov om indfødsrets meddelelse.
Af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek)
Spørgsmål 46
Vil ministeren bekræfte og kommentere på, at den afghanske ansøger Suraya Sail, der
er oplistet under lovforslagets § 8, nr. 1599, på sin offentlige facebookprofil (profil-id:
100002292208177) den 1. marts 2020 kl. 23.12, den 23. april 2020 kl. 23.29, den 12.
maj 2020 kl. 2.04, den 6. juli 2020 kl. 7.45, den 20. december 2020 kl. 20.04, den
30. marts 2021 kl. 21.16 og den 9. april 2021 kl. 10.17 har delt forskellige opslag
fra den verificerede facebookside »Mufti Menk«, og vil ministeren bekræfte, at Mufti
Menk er identisk med Ismail Menk, der er optaget på den nationale sanktionsliste over
udenlandske religiøse forkyndere, som er udelukket fra at indrejse af hensyn til den
offentlige orden i Danmark? Vil ministeren tilkendegive, om ministeren som spørgeren
finder det betænkeligt, at Udlændinge- og Integrationsministeriet oplister en udlænding på
et lovforslag om indfødsrets meddelelse, der tilsyneladende offentligt hylder en islamisk
forkynder, der af Udlændingestyrelsen er meddelt indrejseforbud i Danmark af hensyn til
den offentlige orden i Danmark, og vil ministeren tage initiativ til at anmode politiet om en
afhøring af ansøgeren i medfør af indfødsretslovens § 12, stk. 9, således at Folketingets
medlemmer til brug for lovforslagets behandling kan være helt sikre på, at ansøgeren ikke
sympatiserer med islamiske forkyndere, der af Udlændingestyrelsen vurderes at udgøre
en trussel mod den offentlige orden i Danmark?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
På udvalgets vegne
Mikkel Bjørn
formand
1/1