Indfødsretsudvalget 2023-24
L 61
Offentligt
2792406_0001.png
Indfødsretsudvalget 2023-24
L 61 - endeligt svar på spørgsmål 11
Offentligt
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 27. oktober 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 11 til L
61 (Alm. del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsmini-
steren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 11 til L 61:
Vil ministeren redegøre offentligt i anonymiseret form for, hvor mange ansøgere
på lovforslaget, der har fået dispensation, ud fra de krav, der er givet dispensation
for? Vil ministeren desuden redegøre offentligt for deres nationaliteter i det om-
fang, at det ikke kompromitterer deres identitet?
Svar:
Jeg har forstået spørgsmålet således, at der spørges til oplysninger i offentlig til-
gængelig form om personer, som er optaget på det lovforslag om indfødsrets med-
delelse (L 61), der blev fremsat den 26. oktober 2023, og som er optaget på lov-
forslaget efter forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg.
Jeg kan i den forbindelse henvise til vedlagte oversigt, hvor de personer, som er
optaget på lovforslaget efter forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg, er
anført med angivelse af den bestemmelse i cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni
2021 om naturalisation, som de pågældende er meddelt dispensation for.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at der er risiko for, at én
af de i oversigten omhandlede personer vil kunne identificeres på lovforslaget, hvis
der offentliggøres oplysninger om pågældendes nationalitet. Oversigten indehol-
der på den baggrund i stedet oplysninger om den områdegruppe, som personerne
på baggrund af deres nuværende statsborgerskab
er anført i på lovforslaget.
Det bemærkes, at der er tale om områdegrupperne nordiske lande, andre vestlige
lande, MENAP-lande eller Tyrkiet samt andre ikkevestlige lande. Statsløse personer
er anført sammen med personerne i gruppen MENAP-lande eller Tyrkiet.
28. november 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sagsnr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2023 - 16647
2505805
Kaare Dybvad Bek
/
Christine V. Johansen
Side
1/1