Indfødsretsudvalget 2023-24
L 61 Bilag 10
Offentligt
2798335_0001.png
Til lovforslag nr.
L 61
Folketinget 2023-24
Betænkning afgivet af Indfødsretsudvalget den 7. december 2023
Betænkning
over
Forslag til lov om indfødsrets meddelelse
[af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 24 ændringsforslag til lovforslaget. Udlæn-
dinge- og integrationsministeren har stillet ændringsforslag
nr. 1, 3, 9, 16, 19 og 24. Dansk Folkepartis medlem af
udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2, 4-8, 10-15, 17, 18
og 20-23.
2. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, V, SF, M og LA) indstiller lov-
forslaget til
vedtagelse
med de af udlændinge- og integrati-
onsministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme
imod de af DF stillede ændringsforslag.
Et
mindretal
i udvalget (DD og KF) vil stemme hverken
for eller imod lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme for de af udlændinge- og integrationsministeren
stillede ændringsforslag og de af DF stillede ændringsfor-
slag nr. 2, 4-7,10-12, 17, 18, 20, 22 og 23.
Et
andet mindretal
i udvalget (EL) indstiller lovforslaget
til
vedtagelse
med de af udlændinge- og integrationsministe-
ren stillede ændringsforslag nr. 1, 3, 9, 19 og 24. Mindretal-
let vil stemme imod de af DF stillede ændringsforslag.
Et
tredje mindretal
i udvalget (DF) indstiller lovforslaget
til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme
for de af udlændinge- og integrationsministeren stillede æn-
dringsforslag nr. 1, 3, 9, 16 og 19 og de af DF stillede
ændringsforslag.
Et
fjerde mindretal
i udvalget (ALT) indstiller lovforsla-
get til
vedtagelse
med de af udlændinge- og integrations-
ministeren stillede ændringsforslag nr. 1, 9, 19 og 24. Min-
dretallet vil stemme stemme hverken for eller imod det af
udlændinge- og integrationsministeren stillede ændringsfor-
slag nr. 3. Mindretallet vil stemme imod de af DF stillede
ændringsforslag.
Radikale Venstre, Nye Borgerlige, Siumut, Inuit Ataqati-
giit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved be-
tænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Danmarksdemokraterne og Det Konservative Folkeparti
Danmarksdemokraternes og Det Konservative Folkepar-
tis medlemmer af udvalget mener, at det danske statsborger-
skab er noget helt særligt. Det er grundlæggende noget, man
skal gøre sig fortjent til. Det er også på den baggrund, at
vi i Folketinget gennem årene har vedtaget nogle strenge
krav, som man skal leve op til, før man kan opnå dansk
statsborgerskab.
Derfor er det også meget alvorligt og dybt foruroligen-
de, at der har foregået en lang række sagsbehandlingsfejl
i ansøgningerne om det danske pas. Bl.a. er det kommet
frem, at der siden januar 2021 ikke har været foretaget det
supplerende kriminalitetstjek, der skal foretages 2 år efter
at ansøgeren har fået statsborgerskab, med henblik på at
undersøge, om ansøgeren har begået kriminalitet, ansøgeren
ikke har oplyst.
Desuden er der i adskillige sager ikke blevet administre-
ret efter det aftalte beskæftigelseskrav, ligesom afgørende
sagsakter er blevet væk i Udlændinge- og Integrationsmini-
steriet, som har betydet, at en fratagelse af et statsborgerskab
ikke var muligt, på trods af at det var givet på et forkert
grundlag.
Det er i sidste ende ministerens ansvar at sikre, at der
administreres efter vores politiske aftaler, og føre de tiltag
ud i livet, som indgår i politiske aftaler, hvilket ikke er sket i
en lang række sager. DD og KF mener, at hele forudsætnin-
gen for, at vi kan tildele statsborgerskab i Folketinget, er, at
personer får statsborgerskab, fordi de lever op til kriterierne,
et flertal i Folketinget er blevet enig om.
AX029456
L 61 - 2023-24 - Bilag 10: Betænkning afgivet af Indfødsretsudvalget den 7. december 2023
2798335_0002.png
2
DD og KF vil derfor opfordre ministeren til at garantere,
at der udarbejdes en handlingsplan for, hvordan ministeren
vil sikre, at disse markante administrative fejl ikke genta-
ges. Denne handlingsplan skal også inkludere en igangsæt-
telse af en undersøgelse af arbejdsgangene i Indfødsretskon-
toret. Det er afgørende, at ministeren retter op på disse
markante fejl, således at de ikke gentager sig, hvis DD og
KF igen skal have tillid til, at vores politiske aftaler på
indfødsretsområdet overholdes.
Men DD og KF kan konstatere, at ministeren indtil nu in-
tet har gjort for at genoprette tilliden til administrationen på
området, som ministeren i sidste ende har ansvaret for. Dette
er årsagen til, at partierne føler sig nødsaget til at stemme
hverken for eller imod lovforslaget, hvilket er dybt beklage-
ligt for de mennesker på lovforslaget, der har taget Danmark
til sig, og som dermed fortjener det danske statsborgerskab.
Enhedslisten
Enhedslistens medlem af udvalget stemmer for ændrings-
forslag nr. 1 og 9 for at sikre, at den pågældende ansøger
kan blive dansk statsborger, idet EL dog understreger, at
partiet ønsker grundlovsceremonien afskaffet, så alle nye
statsborgere kan optages uden grundlovsceremoni.
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlem af udvalget er foruroliget over
den nuværende praksis, hvor bunkevis af påståede statslø-
se og skjulte bipersoner gebyrfrit sniges ind på lovforslag
uden at opfylde betingelserne. På dette lovforslag drejer det
sig om ca. 430 bipersoner foruden de 211, som har fået
dispensation, og de 135 påståede statsløse, som uden videre
tildeles dansk indfødsret. Der er altså tale om næsten 30
pct., som får indfødsret med dette lovforslag uden at leve
op til de såkaldte strenge krav. I alt 2.769 personer bliver
danske med dette lovforslag.
DF stemmer imod i de sager, hvor vi ikke kan behand-
le ansøgerne individuelt med den omhu, grundlovsfædrene
har pålagt os. DF ønsker, at udvalget igen skal stemme
om hver enkelt ansøger som i det oprindelige udvalg med
N. F. S. Grundtvig i spidsen, hvor ti ansøgere i 1850 på
det første lovforslag om meddelelse af indfødsret i Rigsda-
gen blev anset af indenrigsministeren for »et ikke ringe
Antal forskjellige Personer, med Hensyn til hvilke der mu-
ligt ville være Anledning til at indhente specielle Oplysnin-
ger«. (Rigsdagstidende 1849-50, Folketingets forhandlinger,
spalte 806).
Indfødsret er den fineste gave, Folketinget kan give, når
en anstændig udlænding har udmærket sig og: »Har for Mo-
dersmaalet Øre,/Har for Fædrelandet Ild« (N. F. S. Grundt-
vig, »Folkeligheden«, i Danskeren, nr. 24, 1848). Kun der-
ved fortjener man at blive begunstiget i det danske testa-
mente. Samtidig er indfødsretten Danmarks inderste og sids-
te forsvarslinje.
I dag bliver knap 5.000 personer danske hvert år med dis-
se skammelige love. Det er 500 gange så mange mennesker,
som blev gjort danske af Grundtvig m.fl. i 1850. DF mener
ikke, at det er en sund udvikling, som gavner Danmark og
det danske folk.
Heller ikke på dette lovforslag er der styr på sagerne. Der
ses tilsyneladende ingen selvransagelse hos regeringen, som
uden videre optager dømte voldsmænd, tyve og andet godt-
folk, der er dømt for et væld af forskellige typer forbrydel-
ser, på dette lovforslag om indfødsrets meddelelse. Igen er
det DF’s store indsats i Indfødsretsudvalget, som sikrer, at
regeringen lever op til den aftale, forligskredsen har indgå-
et. Alt imens anklager såkaldte eksperter i medierne DF for
at bryde med retsstatsprincipperne og lign., mens det tvært-
imod er vores hårde arbejde for fædrelandet, som sikrer, at
loven og aftalen bliver overholdt.
Udlændinge- og Integrationsministeriet er tilsyneladende
ude af stand til at leve op til aftalen om ikke at optage døm-
te, såfremt disse lyver om tidligere domme. Ministeriet kan
nemlig ikke gå mere end 10 år tilbage i Det Centrale Krimi-
nalregister. Dette har stået på siden 2018, dvs. i et halvt
årti, uden at regeringen har udbedret situationen. Ministeren
siger, at løsningen ikke ligger lige for. Det passer ikke. Kon-
kret kan man eksempelvis ændre sletningstidspunktet for
de offentlige straffeattester til aldrig at blive forældet for
udlændinge. Det vil kunne gøres ved en simpel lovændring
og vil gøre det muligt for ministeren at fremsøge de oplys-
ninger, som ønskes.
Også beskæftigelseskravet er ministeriet tilsyneladende
ude af stand til at kontrollere.
Igen er der dømte på lovforslaget. Igen er der mennesker
med rabiate holdninger – herunder Hamassympatisører, som
billiger terror. Ministeren og regeringen er blevet gjort be-
kendt med konkrete tilkendegivelser af sympati for terror i
kølvandet på det forfærdelige angreb på israelske civile den
7. oktober 2023, men agter ikke at ændre kurs. Der er stadig
ingen selvransagelse hos de politiske partier, der raskvæk
stemmer for at give disse mennesker statsborgerskab. DF
mener, at udviklingen i måden, vi uddeler statsborgerskab
på, er skammelig – og det er mere tydeligt end nogen sin-
de. Regeringen agter at gøre terrorsympatisører danske.
DF bemærker, at nærværende lovforslag indeholder 135
påståede statsløse og ca. 430 bipersoner, i alt 565 udlæn-
dinge, der uden forelæggelse for udvalget automatisk er
blevet optaget, selv om de ikke engang nødvendigvis opfyl-
der de objektive krav, der ofte fremhæves. Det har aldrig
været hensigten at uddele statsborgerskab på denne måde,
aldrig. DF ikke mener, at statsløse har »ret« til statsborger-
skab i Danmark, fordi de kommer fra et dårligt land, er det
uklart for DF, hvad ministeren har gjort for at tilvejebringe
den fornødne viden om de påståede statsløses statsborgerret-
lige forhold i disse lande. Oftest er der tale om, at de har
ret til statsborgerskab i deres land, men at de simpelt hen
ikke ønsker at vende hjem, og at den danske stat ikke agter
at hjemsende disse mennesker. Danskerne er åbenlyst for
næstekærlige til at stille selv de mindste krav til disse men-
nesker – eksempelvis at de rejser hjem, når de ikke længere
har behov for beskyttelse i Danmark. Flygtningestatus er
blevet genvejen til indvandring til vores lille land mod nord.
DF mener, at den nuværende underlødige indfødsretsafta-
le er utilstrækkelig og ikke respekterer hverken grundlovens
bogstav eller ånd. DF mener, at betingelserne for at søge
om statsborgerskab uden undtagelser bør være opfyldt ved
L 61 - 2023-24 - Bilag 10: Betænkning afgivet af Indfødsretsudvalget den 7. december 2023
2798335_0003.png
3
ansøgningstidspunktet. Der bør betales gebyr ved hver ene-
ste ansøgning, der behandles, og ikke kun ved første ansøg-
ning. Derudover bør gebyret hæves betragteligt.
DF bemærker, at kriminelle udlændinge, der i en alder
af 14 år har begået røveri eller drab, frit kan optages
og få statsborgerskab som bipersoner uden udvalgets kend-
skab. Dertil kommer, at udlændinge straffet med bøde for
tyveri, hærværk, uorden og narkokørsel optages. Det samme
gør sigtede for alvorlige forbrydelser. Det samme gør før-
tidspensionister, som automatisk er undtaget fra beskæftigel-
seskravet. Også udlændinge med misligholdt offentlig gæld,
f.eks. su-tilbagebetalingskrav og offentlige parkeringsafgif-
ter, og udlændinge under konkursbehandling med verseren-
de fogedsager eller andre uafklarede søgsmål i civilretten
optages.
Også kulturfremmede med mulige ekstremistiske syns-
punkter optages, uden at ministeren vil besvare spørgsmål
vedrørende deres utilbørligheder. Dette ser vi tydeligt på
dette lovforslag, hvor konflikten i Mellemøsten mellem de
autoritære islamiske regimer og det demokratiske Israel har
fungeret som en art fremkaldervæske for de rabiate antise-
mitiske holdninger, der er så forstemmende almindelige hos
indvandrere fra Mellemøsten.
DF finder det i den forbindelse yderst kritisabelt, at mini-
steren afviser at forholde sig til spørgsmål om enkeltperso-
ner, som jo netop er, hvad lovforslaget handler om. Ministe-
ren nægter at forholde sig til lovens indhold.
DF kan ikke støtte denne lukkede lovgivningsproces, der
i realiteten forhindrer folketingsmedlemmerne i efter hensig-
ten med grundlovens § 44, stk. 1, at afgøre, hvem der skal
erhverve dansk indfødsret.
DF mener, at det er fuldstændig utilstedeligt, at der ikke
er højere krav til udlændinges vandel, ligesom vi mener,
at udvalget bør have størst mulig indsigt i den enkelte an-
søgers forhold. Danskerne fortjener denne indsigt, idet den
fremmede med lovforslaget jo netop gøres dansk.
Derfor foreslår DF, at hver enkelt ansøger behandles på
et separat lovforslag. Der er intet til hinder for sådan en
fremgangsmåde, hvilket vi jo bl.a. har set i forbindelse med
Forslag til lov om meddelelse af dansk indfødsret til Mary
Elizabeth Donaldson (L 137, fremsat den 28. januar i 2004),
som gav Mary Donaldson fra Australien indfødsret samme
dag, hun blev gift. Er udvalget ude af stand til at tage stilling
til mængden af lovforslag i en samling, udskydes ubehand-
lede lovforslag til næste samling, som det er kutyme i alle
andre udvalg. Alternativt aftales der et loft på f.eks. 100
eller 250 ansøgere om året. En anden mulighed, som alt
andet lige ville være bedre for Danmark end det nuværende
brandudsalg, ville være at opdele ansøgerne efter oprindel-
sesland, hvorefter lovforslagene skulle behandles alfabetisk
(Afghanistan, Australien, Bangladesh, Belgien osv.)
DF er tillige af den opfattelse, at foruden anstændige
udlændinge bør dansk statsborgerskab alene være for de
udlændinge, som gifter sig med danske statsborgere. DF
bemærker sluttelig, at det er muligt at leve et lønnende og
rigt liv i Danmark uden dansk statsborgerskab.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 3
Af
udlændinge- og integrationsministeren,
tiltrådt af
udval-
get:
1)
Nr. 153
udgår.
[Udtagelse af person]
Af et
mindretal
(DF), tiltrådt af et
mindretal
(DD og KF):
2)
Nr. 221
udgår.
[Udtagelse af person]
Af
udlændinge- og integrationsministeren,
tiltrådt af et
fler-
tal
(udvalget med undtagelse af ALT):
Til § 4
3)
Nr. 260
udgår.
[Udtagelse af person]
Af et
mindretal
(DF), tiltrådt af et
mindretal
(DD og KF):
Til § 7
4)
Nr. 1149
udgår.
[Udtagelse af person]
5)
Nr. 1200
udgår.
[Udtagelse af person]
Til § 8
6)
Nr. 1266
udgår.
[Udtagelse af person]
7)
Nr. 1276
udgår.
[Udtagelse af person]
Af et
mindretal
(DF):
8)
Nr. 1380
udgår.
[Udtagelse af person]
Af
udlændinge- og integrationsministeren,
tiltrådt af
udval-
get:
9)
Efter nr. 1432 indsættes:
»1432 A)
Mohamed Hussain,
bosiddende i Vordingborg
Kommune.«
[Optagelse af person]
Af et
mindretal
(DF), tiltrådt af et
mindretal
(DD og KF):
10)
Nr. 1446
udgår.
L 61 - 2023-24 - Bilag 10: Betænkning afgivet af Indfødsretsudvalget den 7. december 2023
2798335_0004.png
4
[Udtagelse af person]
11)
Nr. 1548
udgår.
[Udtagelse af person]
12)
Nr. 1554
udgår.
[Udtagelse af person]
Af et
mindretal
(DF):
13)
Nr. 1580
udgår.
[Udtagelse af person]
14)
Nr. 1599
udgår.
[Udtagelse af person]
15)
Nr. 1615
udgår.
[Udtagelse af person]
Af
udlændinge- og integrationsministeren,
tiltrådt af et
fler-
tal
(udvalget med undtagelse af EL og ALT):
16)
Nr. 1670
udgår.
[Udtagelse af person]
Til § 9
Af et
mindretal
(DF), tiltrådt af et
mindretal
(DD og KF):
17)
Nr. 1675
udgår.
[Udtagelse af person]
18)
Nr. 1838
udgår.
[Udtagelse af person]
Af
udlændinge- og integrationsministeren,
tiltrådt af
udval-
get:
19)
Nr. 1943
udgår.
[Udtagelse af person]
Af et
mindretal
(DF), tiltrådt af et
mindretal
(DD og KF):
20)
Nr. 1977
udgår.
[Udtagelse af person]
Af et
mindretal
(DF):
21)
Nr. 2042
udgår.
[Udtagelse af person]
Af et
mindretal
(DF), tiltrådt af et
mindretal
(DD og KF):
22)
Nr. 2049
udgår.
[Udtagelse af person]
23)
Nr. 2098
udgår.
[Udtagelse af person]
Af
udlændinge- og integrationsministeren,
tiltrådt af et
fler-
tal
(udvalget med undtagelse af DF):
24)
Nr. 2326
affattes således:
»2326)
Tamila Zajpulajeva,
bosiddende i Gladsaxe Kom-
mune.«
[Udtagelse af forbehold vedrørende virkning for ansøgerens
barn]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ansøgeren under nr. 153 er behandlet efter retningslinjer-
ne i cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om naturali-
sation. Ansøgeren foreslås udtaget af lovforslagets § 3 som
konsekvens af ændringsforslag nr. 9.
Til nr. 2, 4-8 og 10-12
Ansøgerne under nr. 221, 1149, 1200, 1266, 1276, 1380,
1446, 1548 og 1554 er alle behandlet efter retningslinjerne
i cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om naturalisa-
tion.
Ministeren har meget belejligt valgt at stemple disse an-
søgeres kriminelle forhold som fortrolige. Derfor får vi også
svært ved at diskutere lovforslaget, men lad os diskutere lo-
vens essens, nemlig at Folketingets medlemmer skal stemme
i blinde om en lov, der gør tusindvis af mennesker til dan-
ske. Ministeren ønsker ikke en debat om dette lovforslag og
de personer, der fremgår af dette. Ministeren ønsker stilhed
og tavshed. Regeringen ønsker, at vi skal samtykke uden
debat.
Derfor nævner DF som bemærkning, at disse er dømt for:
– Fornærmelig tiltale mod politibetjent.
– Besiddelse af hash.
– Groft hærværk.
– Butikstyveri.
– Tyveri.
– Uagtsom betydelig legemsbeskadigelse med dagbøder
for 10.000.
– Butikstyveri.
– Overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
– Tyveri fra lejlighed.
– Hærværk.
– Pirattaxakørsel med bøde på 87.000 kroner efter lov om
hyrekørsel.
– Overtrædelse af lov om euforiserende stoffer (narkoti-
ka).
Derudover var en sigtet for vold begået i august.
Disse mennesker ønsker ministeren at gøre danske.
Dansk Folkeparti ønsker, at disse personer aldrig bliver
danske.
Til nr. 3
Ansøgeren under nr. 260 er behandlet efter retningslin-
jerne i cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om
naturalisation. Ansøgeren foreslås udtaget af lovforslagets
§ 4, fordi den pågældende ikke opfylder betingelserne for at
være optaget på lovforslaget.
L 61 - 2023-24 - Bilag 10: Betænkning afgivet af Indfødsretsudvalget den 7. december 2023
2798335_0005.png
5
Til nr. 9
Ansøgeren, som foreslås indsat som nr. 1432 A, er be-
handlet efter retningslinjerne i cirkulæreskrivelse nr. 9461 af
17. juni 2021 om naturalisation. Ansøgeren foreslås optaget
under lovforslagets § 8 som nyt nummer.
Til nr. 13
Ansøgeren under nr. 1580 er behandlet efter retningslin-
jerne i cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om natu-
ralisation.
Ansøgeren foreslås udtaget af lovforslagets § 8, fordi den
pågældende offentligt har fremsat en utilbørlig meningstil-
kendegivelse på det sociale medie Facebook om terrorgrup-
pen Partiya Karkerên Kurdistanê (PKK) og dennes leder
Abdullah Öcalan.
Til nr. 14
Ansøgeren under nr. 1599 er behandlet efter retningslin-
jerne i cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om natu-
ralisation.
Ansøgeren foreslås udtaget af lovforslagets § 8, fordi
den pågældende i perioden fra den 1. marts 2020 til den 9.
april 2021 har delt et opslag på det sociale medie Facebook
fra Ismail Menk, der har været optaget på den nationale
sanktionsliste over udenlandske religiøse forkyndere, som er
udelukket fra at indrejse af hensyn til den offentlige orden i
Danmark.
Til nr. 15
Ansøgeren under nr. 1615 er behandlet efter retningslin-
jerne i cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om natu-
ralisation.
Ansøgeren foreslås udtaget af lovforslagets § 8, fordi den
pågældende den 7. oktober 2023 offentligt har fremsat en
utilbørlig meningstilkendegivelse på det sociale medie Face-
book om, at »Gaza just broke out of prison« med reference
til Hamas’ igangværende terrorangreb mod Israel, hvor flere
jøder er blevet slået ihjel end på noget andet tidspunkt siden
anden verdenskrig. Regeringen bemærker i et svar på et
udvalgsspørgsmål, at sådan en ytring ikke er til hinder for at
opnå indfødsret.
Dansk Folkeparti begræder denne holdning og bemærker
desuden, at det klinger hult, når statsministeren siger, at hun
er ulykkelig over det antal vrede demonstranter, der er på
gaden i forbindelse med afholdelse af palæstinademonstrati-
oner, samtidig med at regeringen giver netop disse personer
statsborgerskab.
Til nr. 16
Ansøgeren under nr. 1670 er behandlet efter retningslin-
jerne i cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om na-
turalisation. Ansøgeren foreslås udtaget af lovforslagets §
8, fordi den pågældende ikke opfylder retningslinjerne for
naturalisation i cirkulæreskrivelsen.
Til nr. 17, 18, 20, 22 og 23
Ansøgerne under nr. 1675, 1838, 1977, 2049 og 2098 er
behandlet efter retningslinjerne i cirkulæreskrivelse nr. 9461
af 17. juni 2021 om naturalisation.
Derfor nævner DF som bemærkning, at disse er dømt for:
– Tyveri.
– Tyveri.
– Overtrædelse af våbenloven.
– Tyveri.
– Tyveri.
Dansk Folkeparti ønsker ikke at give indfødsret til tyve-
knægte. Vi begræder, at regeringen har det på en anden
måde.
Til nr. 19
Ansøgeren under nr. 1943 er behandlet efter retningslin-
jerne i cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om na-
turalisation. Ansøgeren foreslås udtaget af lovforslagets §
9, fordi den pågældende ikke opfylder retningslinjerne for
naturalisation i cirkulæreskrivelsen
Til nr. 21
Ansøgeren under nr. 2042 er behandlet efter retningslin-
jerne i cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om natu-
ralisation.
Ansøgeren foreslås udtaget af lovforslagets § 9, fordi den
pågældende den 12. november 2018 offentligt har fremsat
en utilbørlig meningstilkendegivelse på det sociale medie
Facebook fra den omstridte imam Bilal Philips, der har ind-
rejseforbud i Tyskland, fordi han har opfordret til, at der
indføres dødsstraf for homoseksuelle.
Til nr. 24
Ændringsforslaget indebærer, at ansøgerens barn født i
2022 vil kunne erhverve dansk indfødsret som biperson til
ansøgeren. Det vil i den forbindelse være en betingelse, at
barnet opfylder naturalisationsbetingelserne for bipersoner i
indfødsretslovens § 5, stk. 1, og § 6, stk. 2, 2. pkt., på det
tidspunkt, hvor ansøgeren erhverver dansk indfødsret ved
deltagelse i en grundlovsceremoni.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 26. oktober 2023 og var til
1. behandling den 3. november 2023. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Indfødsretsudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 9 bilag på lovforsla-
get.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig
henvendelse om lovforslaget.
L 61 - 2023-24 - Bilag 10: Betænkning afgivet af Indfødsretsudvalget den 7. december 2023
2798335_0006.png
6
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 64 spørgsmål
til udlændinge- og integrationsministeren til skriftlig besva-
relse, som ministeren har besvaret.
Anders Kronborg (S) Fie Hækkerup (S) Frederik Vad (S) Kasper Roug (S) Maria Durhuus (S) Thomas Skriver Jensen (S)
Mads Fuglede (V) Torsten Schack Pedersen (V) Mohammad Rona (M) Kristian Bøgsted (DD) Søren Espersen (DD)
Sandra Elisabeth Skalvig (LA) Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Mikkel Bjørn (DF)
fmd.
Mads Olsen (SF) Rosa Lund (EL)
Helene Liliendahl Brydensholt (ALT)
nfmd.
Radikale Venstre, Nye Borgerlige, Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke
medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Moderaterne (M)
Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD)
Liberal Alliance (LA)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Enhedslisten (EL)
Radikale Venstre (RV)
50
23
15
15
14
14
10
9
7
Dansk Folkeparti (DF)
Alternativet (ALT)
Nye Borgerlige (NB)
Siumut (SIU)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
7
5
3
1
1
1
1
3