Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 3. behandling af lovforslag nr. L 61:

Forslag til lov om indfødsrets meddelelse.

Af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek).

(Fremsættelse 26.10.2023. 1. behandling 03.11.2023. Betænkning 07.12.2023. 2. behandling 14.12.2023. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling. Ændringsforslag nr. 1 af 18.12.2023 til 3. behandling af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek)).

Jeg skal gøre opmærksom på, at forhandlingen i første omgang drejer sig om det stillede ændringsforslag.

Jeg giver nu ordet til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Vi modtog sent i går aftes et ændringsforslag fra ministeren, og det, at man kommer med et ændringsforslag her i sidste time, er i virkeligheden et vidnesbyrd om, at der ikke på nogen som helst måde er styr på det her område.

Statsministeren sagde i sidste uge: Der bor nogle i Danmark, som ikke vil os det godt, og som er imod vores demokrati og imod vores frihed. Derfor kan det jo undre, at Socialdemokratiet sammen med andre naive politikere her i Folketinget gang på gang stemmer mennesker igennem på lov om indfødsrets meddelelse, som ikke vil os det godt, og som er imod vores frihed. Det er da grundlæggende dybt, dybt bekymrende, at Socialdemokratiet udadtil i medierne præsenterer sig som dem, der står for den stramme udlændingepolitik, men indadtil her i Folketinget selv stemmer kriminelle, terrorsympatisører og bandemedlemmer igennem til dansk statsborgerskab gang på gang.

Derfor er vi i Dansk Folkeparti nødt til at kræve en grundlæggende kulegravning af det her område, særlig også fordi vi jo kan konstatere, at der tilsyneladende siden 2018 potentielt er givet rigtig mange statsborgerskaber til mennesker, som ikke har overholdt aftalerne og lovene på området. Lokalavisen Nordvestnyt i ministerens egen hjemby, Holbæk, skrev i en leder i mandags som en advarsel mod det her lovforslag, at det er fuldstændig uacceptabelt, at et så vigtigt område som tildeling af dansk statsborgerskab sejler på den her måde. Det synes jeg da at ministeren skulle tage til efterretning.

Folketinget vil med ét slag nu give statsborgerskab til flere end 2.000 udlændinge, selv om det har vist sig, at der kan være dømte kriminelle blandt de 2.000 udlændinge, der har bedt om dansk statsborgerskab. Det er dybt problematisk, at vi giver statsborgerskab til så mange mennesker uden fuldstændig klarhed over, hvem de her personer er. Der kan være dømte kriminelle blandt dem, sådan som vi har set med den tyrkiske mand, der overfaldt en af Dansk Folkepartis medarbejdere og efterfølgende blev fundet af Dansk Folkeparti på lovforslaget. Og det er, til trods for at et flertal i Folketinget i 2018 blev enige om, at man ikke nogen sinde kan få dansk statsborgerskab, hvis man er idømt en betinget eller ubetinget fængselsstraf. Det faktum, at en kendt overfaldsmand var på nippet til at få held med at snyde sig igennem nåleøjet og på den måde sikre sig et dansk statsborgerskab, viser, at der overhovedet ikke er styr på, hvem vi tildeler dansk statsborgerskab.

Ministeren har nu erkendt, at loven fra 2018 ikke er blevet implementeret. Og ministeren kan ikke garantere, at der blandt de flere end 2.000 udlændinge, som lige nu står til at få dansk statsborgerskab, ikke er andre personer, der er dømt for kriminalitet. Det er helt og aldeles uacceptabelt, at et så vigtigt område som tildeling af dansk statsborgerskab sejler på den måde. Der foretages ikke i tilstrækkelig grad et kriminalitetstjek af de udlændinge, der søger dansk statsborgerskab. Og svaret er, at det åbenbart er for ressourcekrævende. Det er ikke et tilfredsstillende svar.

At give statsborgerskab og dermed ret til forsørgelse, diplomatisk beskyttelse og værn mod nogen sinde at blive udvist til mennesker, der senere kan vise sig at være dybt kriminelle mennesker, kan vi i Dansk Folkeparti ikke acceptere. Det er på tide, at vi tager ansvar og sikrer, at kun dem, der virkelig fortjener det, får dansk statsborgerskab. Vores sikkerhed, vores værdier og vores demokrati står på spil. Vi støtter ministerens ændringsforslag, men vi støtter på ingen måde det her lovforslag.

Tak for det. Der er et ønske om en kort bemærkning fra hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet. Værsgo.

Man kunne jo også vælge at anskue det her ændringsforslag på en anden måde, nemlig den, at man faktisk helt indtil lovforslagets endelige vedtagelse følger de her personer meget tæt og meget grundigt, og der har man så observeret, at en person på lovforslaget ikke overholder de regler, vi herinde har vedtaget. Der synes jeg sådan set, det er betryggende, at vi helt indtil deadline, om man så må sige, følger de her personer tæt og smider dem af lovforslaget, hvis de ikke opfylder kriterierne. Og jeg forstår også, at hr. Mikkel Bjørn ønsker at stemme for ændringsforslaget.

Så jeg vil bare spørge hr. Mikkel Bjørn: Kunne man ikke også anskue det her på den måde, at der faktisk er grundighed i forhold til at følge det her helt til dørs? Og jeg mener i øvrigt også, at det bliver fulgt helt til dørs, også i forhold til grundlovsceremonien.

Hr. Mikkel Bjørn.

Ja, sådan kunne du godt vælge at anskue det, men du kan også vælge at anskue det sådan, at ministeriet overhovedet ikke har styr på, hvem der får dansk statsborgerskab, og om de folk, der får det, lever op til reglerne, og at man handler i vildelse og opdager nogle her og der og så pludselig stiller ændringsforslag – nu skal han af; nu lever han ikke længere op til reglerne; ups, nu har vi fundet en kriminel, så hvad filan gør vi?

Det er i virkeligheden sådan, jeg anskuer det, og det kan jeg konstatere er sådan en praksis, der kendetegner området, altså at der ikke er styr på noget som helst. Derfor er min tiltro til, at det i virkeligheden er udtryk for, at der virkelig er godt styr på området, og at man følger det helt til dørs og sådan noget, ikke synderlig stor.

Hr. Anders Kronborg.

I øjeblikket er sagsbehandlingstiden på omkring 2 år for at få dansk statsborgerskab. Det bliver behandlet på et tidspunkt i forløbet, også før det kommer herind til første, anden og tredje behandling i Folketingssalen. Der følger ministeriet de her personer helt til dørs. Der kom et ændringsforslag i går, fordi man opdagede, at en person, efter at tingene har været i orden, tilsyneladende ikke lever op til kriterierne. Det ser jeg faktisk som en ordentlighed og en betryggelse, og Socialdemokratiet støtter også ændringsforslaget, for sådan en person skal selvfølgelig pilles af lovforslaget.

Hr. Mikkel Bjørn.

Ja, men i forhold til det specifikke ændringsforslag er det meget teknisk og på en eller anden måde en rimelig indvending. Men det ændrer bare ikke på det grundlæggende forhold, at der potentielt er tusindvis – det er der nok ikke, men der kan være rigtig mange – kriminelle mennesker på det her lovforslag, uden at vi har den fjerneste idé om det. Ministeren indrømmer selv, at vi ikke ved det. Vi har ikke nogen kontrol. Er de dømt for mere end 10 år siden, har vi ingen mulighed for at undersøge, om de her mennesker er kriminelle.

Hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten.

Tak. Det der med at give urigtige og forkerte oplysninger er jo ikke noget, som er forbeholdt en specifik gruppe i det danske samfund, for det er der jo også partier der gør. Derfor vil jeg bare lige høre, om ikke Dansk Folkepartis ordfører kan bekræfte, at det forholder sig sådan, at hvis man har givet urigtige eller vildledende oplysninger i forbindelse med at få et statsborgerskab, kan man administrativt blive frataget det statsborgerskab.

Hr. Mikkel Bjørn.

Jo, rent teoretisk set er det rigtigt. Men vi havde en børnemishandler inden for de sidste få måneder, som havde fået et dansk statsborgerskab ved at lyve om det. Vedkommende havde solgt sin 12-årige datter på et somalisk slavemarked, fået hende tvangsomskåret af bedsteforældre, og jeg ved ikke hvad, og der ville ministeren ikke tage statsborgerskabet fra den her person. Så nej, den praksis, som ordføreren henviser til, fungerer heller ikke.

Hr. Søren Søndergaard.

Jamen jeg går ud fra, at Dansk Folkepartis ordfører bekræfter, at det er sådan, at hvis man har givet vildledende eller forkerte oplysninger, som ligger til grund for et dansk statsborgerskab, kan det fratages administrativt. Det går jeg ud fra Dansk Folkepartis ordfører bekræfter. Derfor er meget af den snak, som fremføres her, ikke relevant, for selvfølgelig er der folk, der snyder, og det kan altså også ske her. Men konsekvensen, hvis det bliver opdaget, er meget klar, nemlig administrativ fratagelse.

Hr. Mikkel Bjørn.

Nu har jeg jo lige bekendtgjort over for ordføreren, at konsekvensen ved at lyve, udfylde en falsk tro og love-erklæring, faktisk ikke nødvendigvis har de store konsekvenser. Hvis en somalisk børnemishandler, der har solgt sin 12-årige datter på et slavemarked i udlandet og fået hende tvangsomskåret og har udfyldt en falsk tro og love-erklæring på, at han ikke er kriminel, til trods for at han er dømt for kriminelle forhold, ikke har kan få frataget sit statsborgerskab efter de retningslinjer, som ordføreren henviser til, er det jo ikke rigtigt, hvad ordføreren siger.

Fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tusind tak. Jeg tænkte, at jeg lige ville rejse mig og tage ordet her. Det er jo meget sødt, at en socialdemokratisk partisoldat rejser sig op og forsøger at forsvare sin minister – det er det bestemt. Det er da også meget sødt, at Enhedslisten rejser sig op. Vi ved jo godt, at Enhedslisten bare gerne vil smide om sig med danske statsborgerskaber, selv hvis folk er dybt kriminelle og alt muligt, og de er fuldstændig ligeglade med den store værdi, der ligger i det her. Jeg kunne egentlig bare godt tænke mig at høre ordføreren om den her konkrete voldsmand, som ordføreren nævner, og som overfaldt en af Dansk Folkepartis ansatte. Ville han være blevet fjernet fra det her lovforslag, hvis ikke det var for Dansk Folkeparti – ja eller nej?

Hr. Mikkel Bjørn.

Det kan jeg meget entydigt sige nej til. Han var ikke blevet fjernet, hvis ikke det havde været for Dansk Folkeparti. Dansk Folkeparti er dem, der har hånd i hanke med, hvor mange kriminelle der i nogen som helst udstrækning står på det her lovforslag. Regeringen har det tydeligvis ikke. Det kan undre mig voldsomt – det nævnte jeg også under andenbehandlingen – at Enhedslisten og Alternativet synes, det er okay at give dansk statsborgerskab til en mand, der har overfaldet en af Dansk Folkepartis medarbejdere. Jeg har ikke mulighed for at stille spørgsmål fra talerstolen, men det kan da undre såre, at man synes, at det er et rimeligt grundlag at få dansk statsborgerskab på, altså at man er dømt for at overfalde en ungdomspolitiker til et politisk debatarrangement. Det er fuldstændig hovedrystende, at de to partier kan stå inde for det. Men det kan man jo spørge dem om.

Fru Mette Thiesen.

Tusind tak for at besvare det. Vi ved jo godt, at Enhedslisten og Alternativet er fuldstændig fløjtende ligeglade med Danmark, så det er desværre ikke noget nyt. Jeg kunne godt tænke mig at høre ordføreren om noget. Vi, der sidder herinde i Folketinget, har et kæmpe ansvar i forhold til statsborgerskab, som er det allerallervigtigste, man kan give nogen; det er den fineste gave, man kan give. Mener ordføreren, at alle de mennesker herinde i Folketinget, som om lidt stemmer ja til det samlede lovforslag om indfødsrets meddelelse og derved stemmer i blinde, er deres ansvar bevidst – ja eller nej?

Hr. Mikkel Bjørn.

Nej, det synes jeg mildest talt ikke de er. Vi skal ikke give statsborgerskab til dybt kriminelle mennesker, og der kan potentielt være bandedømte, terrordømte, voldtægtsdømte på det her lovforslag, og ministeren har ingen kontrol med det overhovedet. Det er da ikke et grundlag, vi kan tildele et dansk statsborgerskab på.

Hr. Frederik Vad, Socialdemokratiet. Værsgo.

Ordføreren ved jo godt, at hovedparten af dem, der står på det her lovforslag, kommer fra ordførerens og min bredere kulturkreds og ikke tilhører mange af de miljøer, som ordføreren og jeg selv i øvrigt er meget optaget af ikke at kaste om os med statsborgerskaber til.

Men jeg tager sådan set ordet, fordi jeg synes, at ordføreren for den almindelige folkeoplysning skaber megen forvirring på talerstolen. Altså, kan ordføreren ikke bekræfte, at den person, der er blevet fjernet fra det her lovforslag, og som ikke får statsborgerskab, ikke er et dybt kriminelt menneske, men en person, der er flyttet til Italien, og som selv har ringet ind til myndighederne og sagt, at hun er flyttet til Italien? Man kan jo ikke tage nogen af et lovforslag, fordi de er flyttet til Italien, før de er flyttet til Italien.

Hr. Mikkel Bjørn.

Det kan jeg hverken be- eller afkræfte, for ministeren insisterer på at holde ting vedrørende de lovforslag, vi vedtager her i Folketinget, hemmelige for den danske befolkning og for Folketinget som helhed. Så det kan jeg hverken kommentere eller bekræfte eller noget som helst andet. For det må jeg ikke. For ministeren ønsker at holde behandlingen af lovforslag, vi vedtager her i Folketinget, hemmelig for den danske befolkning, og det synes jeg grundlæggende er dybt problematisk.

Så kan jeg sige til ordføreren i forhold til det med fordelingen af ansøgere, at hvis du kigger på bipersonerne – det vil sige dem, der får statsborgerskab som børn af personer, der får dansk statsborgerskab – så er det altså en noget anden fordeling, vi kigger ind i, i forhold til ikkevestlige og MENAPT-indvandrere. Og det er jo altså mennesker, som får dansk statsborgerskab, fuldstændig uden at det danske Folketing ved noget om det. Altså, de navne står ikke på lovforslaget. Så der kan være og der er hver gang hundredvis af bipersoner, der får dansk statsborgerskab, som også kan være dømt for kriminalitet, uden at Folketinget ved noget som helst om det.

Hr. Frederik Vad.

Okay, men ordføreren får det til at lyde, som om ordføreren og ordførerens parti stemmer for det her ændringsforslag, fordi det menneske, der er tale om her, er et menneske, der er kriminelt. Det er det indtryk, man får, når man hører ordføreren tale. Det var sådan set bare det, jeg gerne ville have ordføreren til at bekræfte, altså at det kan ordføreren ikke stå på Folketingets talerstol og hævde.

Hr. Mikkel Bjørn.

I de ændringsforslag, vi debatterede under andenbehandlingen, var det noget af det, der gjorde sig gældende. Det er fuldstændig rigtigt, at i forhold til det her specifikke ændringsforslag er det nogle andre ting. Men altså, jeg har ikke sagt, at den person er kriminel. Jeg siger bare, det er et vidnesbyrd om, at der ikke er styr på det her område, altså at man opdager ting om folk, der ikke overholder reglerne, fra den ene dag til den anden, fordi man ikke har styr på, at de mennesker, der får dansk statsborgerskab, rent faktisk overholder retningslinjerne.

Fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Tak for det. Jeg vil bare gerne anfægte, at der ikke skulle være styr på det her område. Indfødsretsområdet er det eneste område, hvor vi sidder konkret og sagsbehandler i Folketinget. Det synes jeg personligt og det synes Enhedslisten er en uskik. Det burde jo være noget, vi overlod til embedsmændene at gøre; det er da ikke noget, vi som politikere skal gøre. Men at sige, at der ikke er styr på det her område, er da nok det mest langt ude, jeg nogen sinde har hørt. Hvis der ikke skulle være styr på det her område, hr. Mikkel Bjørn, er det da, fordi Dansk Folkeparti m.fl. har opsat så mange vanvittige krav, som man skal overholde for at blive dansk statsborger, at man måske snubler lidt over dem, og at de også snubler over dem i sagsbehandlingen.

Men jeg synes, det er lidt mærkeligt, at hr. Mikkel Bjørn står på talerstolen og siger, at vi ikke har styr på det i Indfødsretsudvalget, som hr. Mikkel Bjørn selv er formand for.

Hr. Mikkel Bjørn.

Nu er det ikke Indfødsretsudvalget, der ikke har styr på det, det er Indfødsretskontoret og ministeriet. Men jeg ved godt, at Enhedslisten mener, at det er nogle fuldstændig urimelige og vanvittige krav, Dansk Folkeparti har sat op ved eksempelvis at kræve, at man skal være i beskæftigelse for at få dansk statsborgerskab, eller kræve, at man ikke må have været kriminel, når man får dansk statsborgerskab. Jeg kan forstå, at der vil Enhedslisten gerne give statsborgerskab til kriminelle, jævnfør ændringsforslaget i sidste uge, som man ikke tilslutter sig. Den mand, der har overfaldet en af Dansk Folkepartis medarbejdere og underskrevet en falsk tro og love-erklæring og ikke overholder reglerne for at få dansk statsborgerskab, synes Enhedslisten og Alternativet faktisk skal have dansk statsborgerskab. Så jeg kan jo forstå, at man mener, at kriminelle skal have lov til at få dansk statsborgerskab, men det er bare ikke vores holdning i Dansk Folkeparti. Og lige dér tror jeg sådan set de fleste i den danske befolkning er enige med os.

Fru Rosa Lund.

Så kan man jo kigge på meningsmålingerne og se, hvem den danske befolkning er mest enig med. Men lad nu det ligge.

Er det ikke korrekt, hr. Mikkel Bjørn, at man ikke, som kravene er i dag, kan blive dansk statsborger, hvis man er kriminel? Hr. Mikkel Bjørn står på talerstolen og får det til at lyde, som om alle bare kan komme ind ad døren og få et dansk statsborgerskab. Det er jo ikke korrekt.

Hr. Mikkel Bjørn.

Nej, det er ikke korrekt, hvad ordføreren siger, altså at man ikke kan få dansk statsborgerskab, hvis man er kriminel, inden for de nuværende retningslinjer. Både på grund af statsløsekonventionen og erklæringsadgangen for nordiske statsborgere og alle mulige andre internationale konventioner kan man få dansk statsborgerskab, til trods for at man potentielt er dybt kriminel – man kan være voldtægtsdømt, man kan være terrordømt, man kan være bandekriminel. Du kan få dansk statsborgerskab efter de retningslinjer, som gælder inden for konventionerne.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Mikkel Bjørn. Ønsker flere at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen om ændringsforslagene sluttet, og vi går til afstemning.

Hvis ikke afstemning begæres, betragter jeg ændringsforslag nr. 1 af udlændinge- og integrationsministeren som vedtaget.

Det er vedtaget.

Forhandlingen drejer sig derefter om lovforslaget som helhed.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse. Afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 88 (S, V, SF, M, LA, EL, RV, ALT og Jon Stephensen (UFG)), imod stemte 6 (DF, NB og Lars Boje Mathiesen (UFG)), hverken for eller imod stemte 15 (DD og KF).

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.