Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 61:

Forslag til lov om indfødsrets meddelelse.

Af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek).

(Fremsættelse 26.10.2023).

Forhandlingen er nu åbnet. Den første ordfører er Socialdemokratiets ordfører, og det er hr. Rasmus Stoklund. Værsgo.

Når dette lovforslag vedtages, kan vi byde velkommen til en række nye danskere. Et dansk statsborgerskab, som man ikke er født til, er en stor tillidserklæring fra den øvrige befolkning. For os her i salen og for langt de fleste andre danskere er et dansk statsborgerskab noget særligt; det er noget særligt, fordi det er et endegyldigt bevis på, at man er en del af det danske fællesskab, den danske nation.

Det betyder ikke, at det er finere at være dansk. Det ene statsborgerskab er ikke finere end det andet, men for os som nation er det afgørende, at vi, der er danske statsborgere, også udgør et reelt fællesskab, og at vi udgør et fællesskab, der er konstitueret af mere og andet end det tilfældigvis at have et dansk pas, når man skal ud at rejse. Derfor har vi også i flere år haft stramme regler for, hvem der kan blive danske statsborgere. De personer, der står på lovforslaget, som nu skal behandles, har arbejdet målrettet for at leve op til de stramme krav.

På vegne af Socialdemokratiet vil jeg derfor gerne sige tillykke til de kommende danske statsborgere. Socialdemokratiet støtter lovforslaget.

Mange tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra fru Mette Thiesen.

Tusind tak. Jeg kan forstå på ordføreren, at han har blind tiltro til det ministerie, som laver den her lovgivning. Det er jeg bare nødt til at sige at jeg ikke deler. Det deler vi ikke fra Dansk Folkepartis side. Vi har jo set, hvor ekstremt mange fejl der er sket. Der er folk, der har fået statsborgerskab, selv om der er begået svig, hvor man pludselig smider dokumenterne væk, og der er også personer, der har begået grove voldtægter osv.

Jeg ved, at ordføreren har været meget aktiv i debatten i forhold til Hamas' terrorangreb på Israel. Der kunne jeg bare godt tænke mig at stille et lille spørgsmål om en af dem, som er på det her lovforslag, og som faktisk den 7. oktober, datoen for Hamas' fuldstændig vanvittige islamistiske terrorangreb på Israel, skrev og delte følgende budskab: Gaza just broke out of prison. Er det en, som ordføreren mener skal have dansk statsborgerskab?

Ordføreren.

For mig er det en fuldstændig principiel ting, at jeg ikke kommer til at stå og sagsbehandle her eller gå ind i nogen form for enkeltsag af den karakter, hvor jeg skal kommentere på et bestemt menneske, som jeg intet kender til. Den diskussion kommer jeg ikke til at tage del i.

Fru Mette Thiesen.

Jamen det er jo en indrømmelsessag. Det vil sige, at ordføreren siger, at man stemmer fuldstændig i blinde. Vi har et kæmpe bunkebryllup med en masse mennesker, som ordføreren ikke ved en dyt om. Man har ingen anelse om, hvem der egentlig er på det her lovforslag. Alligevel sætter man sig glad ned i Folketingssalen og stemmer.

Jeg synes, det er en indrømmelsessag. Jeg synes, det er skræmmende. Jeg synes, det er skræmmende, at man med ro i maven stemmer for en hel masse mennesker, man ikke aner en dyt om, og mange af dem er højst sandsynligt nogle, som aldrig nogen sinde burde få dansk statsborgerskab.

Ordføreren.

Der er jo ikke nogen, der kender alle danskere eller kommende danskere. Og man kan jo godt vedtage lovgivning, på baggrund af at folk har levet op til nogle objektive kriterier, og det har folk her. Man har levet op til en lang række krav om beskæftigelse, selvforsørgelse og om, at man ikke har været kriminel, at man kan det danske sprog, og at man kender til dansk kultur og danske historiske forhold. På den måde anerkender jeg ikke præmissen om, at man som folketingsmedlem stemmer i blinde, når man stemmer ja til, at der er nye danskere, som kan blive en del af den danske nation.

Så er det hr. Lars Boje Mathiesen.

Langt de fleste, der er på det her lovforslag, kommer fra MENAPT-landene. Mener ordføreren for Socialdemokratiet sådan helt grundlæggende, at tilgangen af mennesker fra MENAPT-landene er noget, der bidrager positivt og har bidraget positivt til den danske nation og den danske udvikling?

Ordføreren.

Jeg kender ikke statistikken for ansøgerne på det lovforslag, vi behandler, altså hvilke lande de kommer fra, men det er givetvis rigtigt, at der også vil være mange fra MENAPT-landene, ligesom der garanteret også vil være mange fra andre dele af Europa og fra Asien og Sydamerika. Sådan har det i hvert fald ofte været.

Uanset hvor i verden man er fra, er det selvfølgelig sådan, at hvis man gerne vil være dansk statsborger, er den forventning, vi andre statsborgere kan have til de nye danske statsborgere, at de har et oprigtigt ønske om at blive en del af vores fællesskab, bidrage konstruktivt til Danmark, overholde gældende love og regler og være gode demokratiske medborgere, og at det er derfor, man søger om at blive dansk statsborger.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Det er ærlig talt, undskyld udtrykket, lidt sniksnak, for vi ved, at det økonomisk skader landet; vi ved, at det kriminelt skader landet. Og hvis vi kigger på, hvad der er foregået de sidste par uger, vil jeg også vove den påstand – det vil jeg sige fuldstændig klart – at kulturelt skader det også landet.

Så mit spørgsmål til ordføreren er: Selv om man lever op til de objektive krav til at få statsborgerskab, som er fastsat, kan man så stadig væk godt være islamist?

Ordføreren.

Når præmissen for spørgsmålet er, at det skader landet økonomisk, at vi nu meddeler nye borgere indfødsret, så synes jeg, der mangler et led i ligningen her, for det her er jo ikke et spørgsmål om, at folk får opholdstilladelse. Altså, der er tale om folk, som er her, og som har været her i mange år, og som lever op til ret stramme krav i forhold til selvforsørgelse, beskæftigelse, sprogkundskaber, kriminalitet osv. Derfor mener jeg ikke, det er en rigtig præmis at sige, at det her er mennesker, der udgør en økonomisk belastning for det danske samfund, for hvis det var det, ville langt de fleste af dem ikke kunne blive danske statsborgere.

Så er det hr. Kim Edberg Andersen.

Ordføreren starter med at lovprise, hvor stort det er at få dansk statsborgerskab, hvorefter ordføreren, når han bliver sat i defensiven i forhold til det med, at vi siger ja til nogen, siger, at vi godt nok ikke lige har sagsbehandlet det ned på personniveau. Man stemmer simpelt hen så mange statsborgerskaber igennem herinde, og så har man lavet en eller anden cost-benefit-analyse af, at det ikke er så vigtigt. Det er ikke så vigtigt, at vi ved, hvem vi giver statsborgerskab, men vi skal huske at lovprise, hvor stort det er at få statsborgerskab.

Antisemitismen i Danmark er stigende lige nu, og jeg er sikker på, at fru Mette Thiesens eksempel er godt. Det, der stødte mig, er, at vi jo også giver statsborgerskab til folk, som er statsløse. Og det gør så de facto, at de nu har ét statsborgerskab. Så dem kommer vi aldrig af med. Uanset hvor kriminelle de bliver eller hvordan de ligger danskerne til last, kommer vi aldrig af med dem – aldrig nogen sinde – for nu har vi givet dem et statsborgerskab. Det er et statsborgerskab, hvor vi så også giver dem ret til at stemme til det danske parlament, og nogle af de mennesker, jeg har set det sidste stykke tid på Den Røde Plads osv., håber jeg bestemt aldrig nogen sinde får indvirkning på det.

Så vil ordføreren ikke lige en gang til forklare mig, hvorfor det er så vigtigt at give 3.000 mennesker statsborgerskab, når man ved faktuelt, at man ikke har tiden til at bearbejde deres ansøgninger ordentligt, tilsyneladende.

Ordføreren.

Da jeg talte om sagsbehandling før, henviste jeg til, at jeg ikke personligt kender alle de ansøgere, der er på. Men selvfølgelig skal sagerne behandles. De skal selvfølgelig sagsbehandles, og det bliver de jo også. Det er jo der, hvor det klarlægges, om man lever op til alle de krav, man skal leve op til, i forhold til kriminalitet, beskæftigelse, selvforsørgelse, sprog osv.

Derfor synes jeg heller ikke, at det er et retvisende billede, når man får det til at lyde, som om dem, der nu bliver danske statsborgere, alle sammen er islamister, der kommer for at forandre, forværre og ødelægge det danske samfund. Altså, langt de fleste og forhåbentlig alle, der får dansk statsborgerskab, er folk, som har bidraget positivt til Danmark i mange år og ønsker at blive ved med at bidrage positivt til Danmark. Masser af dem vil være fra lande som Tyskland, Polen, Spanien og andre lande i Europa. Andre vil være fra Stormellemøsten. Andre vil være fra Asien. Andre vil være fra Sydamerika. Altså, der vil være alle mulige forskellige afskygninger af folk. Der vil selvfølgelig også være folk fra USA og andre dele af verden.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Bare det ikke bliver til en geografitime; jeg kan også begynde at nævne lande bare for at få taletiden til at slutte. Virkeligheden er jo bare, at ordføreren nu de facto står og siger, at når vi stemmer noget igennem her og når vi 179 medlemmer i Folketinget giver folk et statsborgerskab, har vi faktisk ikke nogen forpligtelse til at undersøge, hvem vi giver det til. Det skal jo sagsbehandles, og det skal jo igennem systemet, siger ordføreren. Der bliver jeg bare nødt til at sige, at i Nye Borgerlige mener vi, at vi har en forpligtelse som folketingsmedlemmer til at vide, nøjagtig hvem vi giver statsborgerskab til. For vi mener nemlig, at det er vigtigt og stort at få statsborgerskab. Derfor tør vi også godt bruge de timer, der skal til, på at vurdere de mennesker, der kan få det.

Tak. Ordføreren.

Jeg mener ikke, at det var det, jeg sagde. Det, jeg sagde, var, at selvfølgelig skal hver eneste sag sagsbehandles, men at man ikke kan forvente, at alle folketingsmedlemmer skal sagsbehandle alle sager. Men det er jo derfor, at Folketinget og et bredt flertal i Folketinget igennem mange år og løbende – så sent som i sidste valgperiode blev de strammet op igen – har strammet reglerne for, hvordan man opnår statsborgerskab i Danmark. Det er jo netop for at undgå, at der er folk, der får dansk statsborgerskab, og som ikke kommer til at bidrage positivt til Danmark. Folk, der har begået kriminalitet, folk, som ikke er i arbejde osv., har meget svært ved at få dansk statsborgerskab i Danmark. Det synes jeg er godt, og sådan bør det være.

Så er det hr. Nick Zimmermann.

Det er sådan set rigtig, rigtig alvorligt. For det viser sig, at der er en på listen, der hedder Selcuk Özdemir, og som, hvis vores research passer, tidligere er dømt for vold mod Kenneth Kristensen Berth, tidligere folketingsmedlem og ansat i Dansk Folkeparti, altså for at have slået og sparket ham og udøvet verbal og fysisk vold. Hvis det viser sig at være rigtigt, regner jeg selvfølgelig med, at ministeren og regeringen piller ham Selcuk Özdemir af listen over dem, I vil give statsborgerskab til. Er det korrekt?

Ordføreren.

Jeg synes egentlig, at spørgsmålet taler lidt for sig selv, for ordføreren afslører jo i sit spørgsmål, at han ikke engang er sikker på, at den præmis, der er hele grundlaget for hans spørgsmål, er rigtig. Hvordan kan man så i fuldt alvor forvente, at jeg skal stå her på Folketingets talerstol og tage stilling til en sag, som ordføreren ikke engang selv er sikker på hvordan hænger sammen? Jeg kommer ikke til at stå og sagsbehandle her fra talerstolen, og jeg kommer ikke til at gå ind i enkeltsager.

Hr. Nick Zimmermann.

Vi har selvfølgelig allerede sendt et spørgsmål af sted om, hvorvidt det er ham. Hvis det viser sig, at det med hundrede procents sikkerhed er ham, at alderen passer, at alting passer med navn og det hele, hvis det viser sig, at det passer, at der er en voldskriminel udlænding på den her liste, har I så tænkt jer at pille ham af den?

Ordføreren.

Jeg kommer ikke til at stå og sagsbehandle her fra Folketingets talerstol.

Mange tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren, og vi går videre til Venstres ordfører, og det er hr. Mads Fuglede.

Tak for ordet. For alle de personer, som står på dette lovforslag, er det en speciel dag; det er en dag, hvor man bliver dansk statsborger, og det er selvfølgelig noget ganske særligt. Det er meget vigtigt for mig at slå fast, at det danske statsborgerskab ikke er nogens ret. Vi har nogle strenge krav, som man skal leve op til, og det kræver, at man gør sig fortjent til sit statsborgerskab. Derfor er de personer, som står på lovforslaget, ikke kommet til det uden videre. Vi har i mange omgange skærpet kravene hertil, og jeg tror, vi fortsat vil være meget nidkære med, hvem der får et statsborgerskab i Danmark. For vi knokler meget hårdt for at sørge for, at der ikke kommer mennesker ind i Danmark, som ikke har fortjent et dansk statsborgerskab. Det kan man aldrig garantere ikke vil gøre sig gældende, men det er meget vigtigt, at de mennesker, der er på det her lovforslag, lever op til nogle hårde og strenge krav, som vi stiller til udlændinge, for at de kan få et dansk pas i hånden.

For at få et dansk statsborgerskab skal man kunne vores sprog; man skal være selvforsørgende; man skal overholde vores love og have kendskab til Danmark; og man skal forstå, hvad det er for nogle værdier, som det danske samfund har som fundament, og overholde dem og respektere dem. Dansk historie er ikke bare danskernes historie – det er den historie, man melder sig ind i, når man får et dansk statsborgerskab. Som sagt har vi i flere omgange strammet de her regler. Det har vi gjort, fordi vi tidligere har oplevet, at det har været for nemt at blive statsborger i Danmark. Det synes vi i Venstre er fair og rimeligt. For at få det pas, vi nu engang har her i Danmark, i hånden, skal man leve op til de her ting.

Det glæder mig, at der er mange mennesker, der lever op til det her. 2.300 har gjort sig den anstrengelse, det er at blive dansk statsborger. De har taget vores sprog til sig, og de engagerer sig i det danske samfund, og de har bestået en indfødsretsprøve. Ved at førstebehandle lovforslaget her i dag kommer vi det et skridt nærmere, at de mennesker nu kan få det danske statsborgerskab, og jeg er glad for, at der er så mange, der har bestået og er kommet igennem det nåleøje, det er at blive dansk statsborger, og vi skal også være meget opmærksomme på, hvordan vi udformer det nåleøje.

Derfor vil jeg også, selv om lovforslaget ikke er vedtaget endnu, på Venstres vegne selvfølgelig sige tillykke til dem, der ender med at komme igennem nåleøjet og kalde sig en del af det danske fællesskab. Ud over at ønske dem tillykke minder jeg også om, at det ikke er alle gaver, der kommer med en modydelse, men at det altså her er sådan. For med de rettigheder, som man modtager med det danske pas, kommer der også en række pligter, og vi forventer, at den tillid, vi har vist de mange mennesker, der står på dette lovforslag, er en tillid, som de vil leve op til. Tak for ordet.

Mange tak for det. Der er en række korte bemærkninger, og den første er fra hr. Lars Boje Mathiesen.

Kan man som islamist, som også ønsker at indføre et kalifat i Danmark og fratage kvinder deres stemmeret og ligestilling, efter Venstres opfattelse så godt blive dansk statsborger?

Ordføreren.

Hvis man vil blive dansk statsborger og man radikalt ønsker at ændre det danske samfund, så bør man ikke blive dansk statsborger. For så lever man ikke op til den forventning, vi i Venstre har i forhold til de værdier, man skal omfavne for at blive dansk statsborger.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Jeg lagde godt mærke til ordet bør. Men kan man som islamist, som ønsker at omkalfatre det danske samfund, eller som islamist, som ønsker, at jøder skal udslettes fra jordens overflade, så med Venstres billigelse, som stemmer for det her, og med den nuværende lovgivning og med de nuværende regler, som Venstre støtter, når man nu giver statsborgerskab, blive dansk statsborger?

Ordføreren.

Jamen vi har jo ikke mulighed for at lave tankekontrol eller forudsige, hvad folk måtte mene uden at give udtryk for det osv. Så det er i hvert fald et ja i forhold til, om man kan det. For jeg kan ikke se ind i folks hjerner, og det kan man ikke, når man taler med dem, og det kan man heller ikke i de lande, hvor man eksempelvis har samtaler med folk, der får statsborgerskab. Så det kan man aldrig garantere. Men jeg kan sige, at man aldrig bør kunne blive det, hvis man er islamist.

Så er det fru Mette Thiesen.

Det kan man ikke, mener Venstre, men det mener vi i Dansk Folkeparti. Det handler jo bare om at passe sit arbejde, men det ønsker man jo tydeligvis hverken i ministeriet eller i regeringen i forhold til det her. Det her er udtryk for ufattelig politisk dovenskab. Det er simpelt hen, fordi man ikke gider bruge tid på at sidde og kigge på hver enkelt, der skal have statsborgerskab. Så puljer man det hele sammen på et lovforslag, og så stemmer man bare ja i blinde. For det er jo det, der ligger i den måde, det er skruet sammen på i dag.

Jeg ved godt, at ordføreren normalt slår sig op på at være lidt af en hardliner på det her område, men jeg er bare nødt til at sige, at det her er simpelt hen for vattet. Det her er hverken noget med at komme igennem noget nåleøje eller nogen nålestiksoperation, som regeringen jo oftest bruger for at beskrive ting, som absolut er det modsatte. Det her er ikke stramme regler, og i forhold til det her er der ikke nogen mulighed for, som ordføreren selv siger, at tage højde for mange af de her ting.

I Dansk Folkeparti har vi lavet nogle helt grundlæggende undersøgelser, fordi vi passer vores arbejde og tager det her meget, meget alvorligt. Og f.eks. kan man kigge på, hvad folk skriver på Facebook. Man kan bare tage noget konkret som nu i forbindelse med Hamas' angreb på Israel. Hvorfor bliver Venstre ved med at blåstemple den her ekstreme politiske dovenskab i forhold til statsborgerskaber og smide om sig med dem til en masse mennesker, som aldrig burde have haft dem?

Ordføreren.

Vi smider ikke om os med danske statsborgerskaber. Og hele præmissen, som fru Mette Thiesen indleder med, om, at vi ikke sagsbehandler enkeltvis, er jo helt forkert. Det er jo netop det, systemet gør, og da vi havde forhandlingerne sidst, gik Dansk Folkeparti meget tidligt fra forhandlingerne og ville ikke bakke os i Venstre op i, at vi meget gerne vil have, at man har individuelle samtaler med alle, der får dansk statsborgerskab. Det synes vi stadig væk er meget vigtigt.

Jeg er jo fuldstændig enig i, at hvis man har sympatier, som ligger ud over det, der er ytringsfrihedens rammer, altså sympatier, der eksempelvis fører til direkte billigelse af terrror og andet, eller hvis man vil omstyrte det danske samfund, så skal man aldrig have dansk statsborgerskab. Og hvis man kan indrette et system, som er bedre end det, vi har, så vil vi i Venstre til hver en tid gerne have hjælp til at imødekomme det krav. For vi synes, at selvfølgelig skal man have adgang til at få dansk statsborgerskab, men der må også være en rimelig vej til det danske statsborgerskab, hvor vi sørger for, at dem, der ikke har fortjent det, og dem, der ikke vil være en god del af det danske samfund, selvfølgelig heller ikke skal have det.

Fru Mette Thiesen.

Vi bakkede sådan set op om samtaler, men vi mener helt grundlæggende set, at man skal sidde hernede, altså det, som var grundlovens bestemmelse. Det vil sige sidde hernede og stemme for hver enkelt. Det, som den nuværende lovgivning er, og den måde, man gør det på i dag, er politisk dovenskab. Det er, fordi man ikke gider bruge tid på det. For hvis man gad bruge tid på det at kunne have individuelle samtaler, ville vi maks. behandle omkring 200 statsborgerskaber om året, og det skulle selvfølgelig være, efter at man trækker dem fra, der står bagerst i køen, alle dem, vi ikke vil have, bl.a. fra de lande, vi har dårlige erfaringer med. Men det er så, hvad det er.

Ordføreren sagde tidligere noget om det her med tillid. Jamen hvis man ikke lever op til den tillid, vil Venstre og regeringen jo heller ikke handle på det. Vil man tage statsborgerskabet fra dem, der ikke lever op til den tillid – ja eller nej?

Ordføreren.

Hvis man bakker op om individuelle samtaler, forstår jeg simpelt hen ikke, at Dansk Folkeparti forlod de forhandlinger så hurtigt, som man gjorde i sidste ombæring. Der havde vi en historisk mulighed for at få nogle regler, som ville være meget bedre i forhold til at bedømme folks værdier og veje dem på en guldvægt, ligesom man gør i Schweiz, og ligesom man gør i Østrig. For det er vigtigt, at vi taler med de mennesker, der kommer til Danmark, for at finde ud af, om det demokratiske sindelag, de har, er et, som står klart for alle, der møder de her mennesker.

Så er det hr. Nick Zimmermann.

Sandheden er jo bare, at der ikke er styr på noget som helst ovre i Udlændinge- og Integrationsministeriet. Der er fejl på fejl. Det viser sig jo igen og igen. Hver gang man begynder at grave i noget, viser det sig jo, at der er kæmpestore fejl i embedsværket. Der er en minister, der overhovedet ikke har styr på, hvad det er, der foregår i hans eget ministerium. Det er pinligt at se på, og det er danskerne, der mærker konsekvenserne af de fejl hver evig eneste dag.

I aner jo ikke, hvem det er, I lukker ind i det her land, og I aner ikke, hvem det er, I giver statsborgerskab til. Man kan se, hvordan det viser sig, at der måske er en voldskriminel psykopat, der er tidligere dømt for vold mod en ansat i Dansk Folkeparti, og nu står man her i salen og er måske parat til at give vedkommende statsborgerskab. Man aner jo ikke noget som helst. Det er pinligt at se på regeringens opførsel og på, hvordan man uddeler statsborgerskaber, mens danskerne bare skal tage konsekvensen af det. Man skulle virkelig skamme sig, hvis man stemmer for at give statsborgerskab til sådan en person.

Ordføreren.

Det er jo en ekstremt stor ballon, man der får pustet op. Den er virkelig pustet helt op, og alligevel må man så indlede hele sin sætning med ordet hvis, for man aner ikke, om den ballon, man lige har pustet op, overhovedet findes. Vi skal have objektive, stramme krav, og mennesker, der skal kunne få statsborgerskab i Danmark, skal leve op til de her stramme krav.

Men det er jo rigtigt, at hvis nogen ikke lever op til kravene, skal de selvfølgelig ikke have dansk statsborgerskab. Men hvis de gør det, altså lever op til objektive, stramme krav, og hvis de ikke har brudt loven, hvis de har været selvforsørgende, hvis de har tilegnet sig vores værdier, og hvis de lever her på en sådan facon, at vi med god samvittighed kan sige til dem, at de er velkomne i det danske samfund, så skal de selvfølgelig have en mulighed for at blive en del af det her samfund.

Hr. Nick Zimmermann.

Der tales om at »tilegne sig vores værdier«. Men hvordan ved I, om de her, som I nu er parate til at give statsborgerskab, har tilegnet sig vores værdier? I aner jo ikke, hvem de er. I har aldrig nogen sinde vekslet et ord med dem. Der er fejl på fejl ovre i Udlændinge- og Integrationsministeriet, og der er en minister med fuldstændig kaos i sit eget ministerium. Så I aner jo ikke, om de kender vores værdier, og om de lever op til danske værdier.

Det står ordføreren bare her og påstår at man ved, men det aner I jo ikke. I er sådan set også fuldstændig ligeglade. Det er jo tydeligt for enhver, for ellers ville man ikke stå her gang på gang og uddele statsborgerskaber, når man hver evig eneste dag ser konsekvenserne, som danskerne skal leve med. Så lad være med at påstå, at man går op i, om de har tilegnet sig de danske værdier. For det passer jo ikke.

Man må ikke bruge direkte tiltale. Så er det ordføreren.

Hykleriet bliver jo virkelig også pustet op her. Hvordan undersøger man, om folk lever op til de værdier, vi har i det danske samfund? Det gør man ved at tage en samtale med folk. Da vi kom til forhandlinger sidst og spurgte, om Dansk Folkeparti ville være med til, at vi fik de her samtaler som en del af det at få dansk statsborgerskab, så gik der fem minutter, og så gik Dansk Folkeparti.

Så hvem er det, der er fuldstændig ligeglade med, om vi har nogle ordentlige regler og procedurer for at få dansk statsborgerskab i Danmark? Det er da de partier, der ikke er en del af den aftale, og dem, der ikke vil kæmpe for, at det nåleøje, vi har ind til det danske samfund, er så småt som overhovedet muligt.

Vi husker lige igen ikke at bruge direkte tiltale. Så er det hr. Kim Edberg Andersen.

Tak for det. Det bliver hurtigt sådan noget med at kaste med mudder. Men Venstre holder stædigt fast i det. Vi har nogle objektive regler, men vi ved jo godt, at det egentlig er subjektivitet, der er behov for, i forhold til hvordan folk er inderst inde. Men vi sætter objektive regler op, fordi man mener, at det naturligvis skal være en menneskeret at få dansk statsborgerskab, og der er jeg bare nødt til at sige, at i Nye Borgerlige mener vi ikke, det er en menneskeret at få et dansk statsborgerskab, som udgangspunkt. Jeg tror heller ikke, at grundlovens bestemmelse er tænkt sådan, for der skulle vi stemme for hver enkelt. Der var ikke nogen, der tænkte, at vi ville give 6.000-7.000 af dem væk om året. Det har vi gjort, fordi vi har sat objektive regler op.

Så er mit spørgsmål til ordføreren: Er ordføreren uenig med mig fra Nye Borgerlige i, at den seneste tids hændelser har vist, at vi da i hvert fald faktuelt har givet statsborgerskaber ud til nogle mennesker, hvor vi rent faktisk nok nu ville ønske, at det havde vi ikke gjort, fordi det er ødelæggende for mange mennesker, som egentlig har fortjent at være en del af samfundet? Men når vi har givet dem et dansk statsborgerskab, kan vi så sende dem hjem, hvis de bliver dømt nu her i forhold til nogle udtalelser og noget terrorlovgivning – mange af dem er jo sikkert tidligere statsløse – eller hvordan siger ordføreren at det er?

Ordføreren.

Kan man komme i en situation, hvor man kan sige til sig selv med god samvittighed, at der aldrig vil være nogen, der får dansk statsborgerskab, som bryder de regler , vi har som samfund? Ja, det kan man godt; man kan lade være med at uddele nogen statsborgerskaber. Det er så det, som Nye Borgerlige synes er en fornuftig platform at stå på. Det synes vi ikke i Venstre. Jeg synes, at man skal have mulighed for at blive statsborger i det her samfund. Jeg kender mange, mange mennesker, også personligt, som er mere danske end mange danskere, jeg kender, når det gælder om at omfavne de værdier, vi har i det her samfund. Der skal være en adgang til at blive statsborger i det her samfund.

Har vi tidligere givet alt for mange statsborgerskaber til mennesker, der aldrig skulle have haft statsborgerskab, i det her land? Ja. Derfor har jeg tidligere været en del af en regering, som har strammet lovgivningen på det her område så mange gange, at jeg ikke kan tælle det længere, fordi det var vigtigt at sørge for, at adgangen til det danske samfund ikke er en selvfølge. Og der skal være nogle objektive kriterier, og vi kan jo aldrig gøre sådan, at vi altid rammer rigtigt, men vi skal ramme rigtigt meget, meget oftere end ikke. Det må være udgangspunktet for enhver statsborgerskabsproces.

Så er det hr. Kim Edberg Andersen.

Så bliver jeg bare nødt til at sige til ordføreren, at han ikke behøver være i tvivl om, hvorvidt vi har ramt den rigtigt, for det har vi ikke – ikke i nærheden. Og det viser den seneste tid her i de københavnske gader vel med al tydelighed, altså at man ikke har ramt den rigtigt. Vi har givet tusindvis af statsborgerskaber ud tidligere, hvor vi ikke har ramt den rigtigt. Og så kan vi stå og klappe os selv på ryggen og sige, at vi har strammet og strammet, men vi har tilsyneladende ikke strammet nok.

Så er det rigtigt, at i Nye Borgerlige er vi i stand til at se, at hvis fejlen har været så stor tidligere og vi endnu ikke har fundet ud af, hvordan vi løser den, så er det nok bedre at lade være med at give statsborgerskaber ud. Det er fuldstændig korrekt. Der er vi i Nye Borgerlige ikke så bekymret for ligesom at sige, at vi gør noget forkert, og lad os nu lave en ordentlig regel, inden vi bliver ved med at dele ud. For virkeligheden er, som den tidligere ordfører også sagde: Vi aner jo dybest set ikke, om vi rammer rigtigt den her gang. Vil ordføreren garantere, at vi rammer rigtigt den her gang?

Ordføreren.

Jeg tror, at det, som hr. Kim Edberg Andersen ikke får sagt direkte her – det kan godt være, at jeg misforstår det – er, at der er for mange, som bakker op om et syn på samfundet, man finder i politisk islam, og som er helt i strid med vores syn på samfundet. Og jeg har lige stået og sagt, at jeg er fuldstændig enig i, at man tidligere har været alt for ligeglad med det her.

Men den eneste vej til at blive bedre til at finde ud af, hvilke værdier folk har, er at tage en samtale med folk, og da vi stillede op til den debat blandt forligspartierne bag aftalen sidst, var Nye Borgerlige nogle af de første ude ad døren. Vi nåede aldrig nogen sinde at sætte os ned og kæmpe for, at man laver individuelle samtaler med folk, sådan at det var en del af indfødsretsprøven, for Nye Borgerlige var gået.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Så går vi videre til Moderaternes ordfører, og det er hr. Mohammad Rona. Værsgo.

Tak for det. Tak for ordet. Jeg har i min relativt korte tid som folketingsmedlem allerede stået på talerstolen en del gange, og nogle gange husker man naturligvis bedre end andre. Det gælder særlig de gange, hvor man har haft æren af at meddele indfødsret til de mennesker, der har kæmpet for at blive danske statsborgere.

For det er en kamp, og det er en kæmpe forløsning, når det lykkes. Det oplevede jeg selv som barn, og for nylig oplevede jeg det igennem øjnene og smilene på de mennesker, der kom til statsborgerskabsdagen her på Christiansborg. Det var en glædens dag, og derfor er jeg også glad for, at vi igen får æren af at tildele mere end 2.000 medborgere dansk statsborgerskab – mennesker, der har levet op til de krav, vi har stillet, mennesker, der har vist, at de vil Danmark.

For både mit parti og jeg er af den overbevisning, at vi naturligvis skal stille krav til de mennesker, der kommer hertil. Det skal ikke være for nemt at få dansk statsborgerskab, og det er det heller ikke, men vi skal også anerkende, når det lykkes, for det betyder noget at blive anerkendt. Det ved jeg. Derfor vil jeg også blot ønske de mennesker, som er på dette lovforslag, et stort tillykke. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en række korte bemærkninger, og den første er fra fru Mette Thiesen.

Tak for talen. Nej, man har en ladeport i forhold til det her, for det er jo fuldstændig rigtigt, som der er blevet sagt tidligere i debatten, at alle de folketingsmedlemmer herinde, som sidder og stemmer for det her lovforslag, stemmer i blinde. Det er politisk dovenskab.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren til det, vi har set, siden det islamistiske terrorangreb på Israel fra Hamas' side, det, vi har set i gader og stræder med mennesker, som billiger terror – nogle af dem har endda fået tildelt dansk statsborgerskab. 1: Mener ordføreren ikke, at det netop beviser, at der er blevet uddelt alt for mange statsborgerskaber til alt for mange, der aldrig burde have haft det? 2: Vil ordføreren sætte sig i spidsen for sammen med regeringen, at man tager statsborgerskabet fra dem, som åbenlyst aldrig burde have haft det?

Ordføreren.

Jeg vil være ærlig og sige, at jeg bliver enormt ked af det, og det rører mig også personligt, når jeg kan se, at folk med dansk statsborgerskab går rundt i gaderne og tiljubler – det har man jo også set – det, som Hamas gjorde den 7. oktober. Det rører mig personligt, fordi jeg selv har kæmpet mange år med at prøve at være en god borger og gøre alt det rigtige osv. Så det er naturligvis ærgerligt, at der er nogle af de her typer derude, som har en anden holdning i forhold til den del af det. Det kan godt være, at fru Mette Thiesen har ret i, at et par af dem måske ikke skulle have haft dansk statsborgerskab, men det har de jo i dag, og det er jo, fordi de krav, vi havde i 1990'erne, var enormt lempelige i forhold til i dag.

Så er det fru Mette Thiesen.

Ordføreren svarer ikke rigtig på, om man så vil fratage dem statsborgerskabet igen, fordi de åbenlyst aldrig burde have haft det. Det kan ordføreren få lov at svare på om lidt.

Jeg er bare nødt til at sige, undskyld mit franske: Hvor er det dog vattet! Man er ked af det. Man er ærgerlig. Ved du hvad: De jøder, der ikke kan gå med kalot på gader og stræder, de jøder, som skal frygte for deres liv i Danmark, fordi naive politikere har smidt om sig med danske statsborgerskaber og ikke er deres opgave voksen nok til at ville fratage folk statsborgerskabet igen, når de åbenlyst billiger, at jøder bliver udraderet, hjælper det altså ikke noget at være ked af det og være ærgerlig. Kun handling hjælper. Vil ordføreren, vil regeringen handle på det her – ja eller nej?

Ordføreren.

Altså, det der med at smide om sig med statsborgerskab tror jeg ikke vi gør. Når jeg kigger inde på Danmarks Statistik, kan jeg jo se, at dengang Dansk Folkeparti havde deres storhedstid, har man uddelt statsborgerskab i 2004 til 15.000, i 2015 til 10.000 og i 2006 til 7.500. Dengang sad statsborgerskab, det rødbedefarvede pas, ret løst. Det gør det ikke i dag. Vi uddeler 4.000-5.000 statsborgerskaber i dag.

Så er det hr. Nick Zimmermann.

Ordføreren aner jo ikke, hvem man giver statsborgerskab; man har ingen anelse om det overhovedet. Mange af dem er formodentlig dybt radikaliserede muslimer, der overhovedet ikke vil bidrage med noget som helst positivt til Danmark, præcis ligesom vi har set igennem den sidste lange årrække. Igennem 40 år har dumme politikere uddelt statsborgerskaber til højre og venstre, og det er så danskerne, der må leve med konsekvensen i dag.

Så jeg kunne da godt tænke mig at prøve at spørge ordføreren, om ordføreren vil tage et personligt ansvar for dem, man nu er parat til at give statsborgerskab, hvis de skulle begå noget kriminelt, efter de har erhvervet sig det danske statsborgerskab.

Ordføreren.

Altså, det er jo sådan, at når vi er færdige med førstebehandlingen her, bliver alle navnene her PET-godkendt endnu en gang. Så der er sådan set ret god kontrol med den del af det. Så er det jo rigtigt nok, at der er enkelte, der er faldet igennem osv., og dem er vi forhåbentlig sådan set også obs på. Men den kontrol, der er i dag i forhold til den måde, man får statsborgerskab på, er jo sådan set fin.

Hr. Nick Zimmermann.

Det passer overhovedet ikke. Det er jo ikke nogle få, der falder igennem. Der er jo i tusindvis af folk, der har erhvervet sig dansk statsborgerskab, der bagefter er ude at være kriminelle, skabe hverdagsterror for danskerne rundtomkring i alle vores gader og vores byer. Så det passer jo overhovedet ikke, at det er nogle få. Der er masser, der gør det.

Det må være frygteligt at sidde ude i hele vores land som danskere og se herind på Borgen, hvordan dumme politikere nu endnu en gang er parat til at lade danskerne leve med konsekvenserne af en fuldstændig vanvittig udlændingepolitik.

Ordføreren.

Vi behandler i dag et lovforslag, hvor vi har 2.339 borgere, danske borgere, danske medborgere, som har fået dansk statsborgerskab, fordi de har levet op til de krav, der er. Som jeg sagde før, er det sådan, at de her mennesker er blevet dobbelttjekket og bliver tjekket igen, efter førstebehandlingen er ovre. Også hvis de begår kriminalitet efter første behandling, bliver de tjekket.

Så er det hr. Kim Edberg Andersen.

Tak for det. Ordføreren siger, at det jo er en glædens dag, og ja, det burde det jo være. Det burde jo være en glædens dag, fordi vi havde lavet et system, hvor vi sikrede, at de mennesker, som fik statsborgerskab i Danmark, var mennesker, som ønskede den danske måde at leve på.

Ordføreren er selv inde på, at han bliver ked af det, når han ser de her mennesker i gaderne. Det gør jeg dæleme også, så det behøver ordføreren og jeg ikke at være uenige om. Forskellen er jo bare, at hvis man først sætter hånden på kogepladen en gang, lader man være med at gøre det en gang til – der er jeg alligevel nordjyde nok – men Moderaterne sætter den på en gang til. De sætter den på en gang til, for allerede nu ved vi, at der muligvis er nogle, men det har jeg ingen faktuelle oplysninger om, som tilsyneladende er kommet på loven en gang. Så siger ordføreren godt nok, at PET så gennemgår det en gang til. Virkeligheden er bare, at når vi ser på Den Røde Plads osv., er der faktuelt nogle mennesker, vi har givet det tidligere og sikkert også under det regelsæt, som gælder nu, som ikke burde være her. For objektive krav virker jo ikke.

Er ordføreren ikke enig i, at vi kan stille alle mulige objektive krav om, hvor høj du er, hvad hårfarve du har, og hvad du vejer, men at vi aldrig nogen sinde sådan kommer til at kunne lave noget, der virker? Hvis man vil udenom, hvis man vil have et statsborgerskab, siger man tingene, som de skal høres.

Så er det ordføreren.

Jeg ved ikke, om der var et spørgsmål i det der. Det synes jeg ikke rigtig jeg kunne høre, men det var der måske. Altså, det her er en glædens dag, og det er det, fordi vi har nogle mennesker her, som har opfyldt en masse betingelser og er kommet igennem en masse regler i forhold til at opnå dansk statsborgerskab. Det er ikke nemt at få statsborgerskab i Danmark; det er det ikke. Det var nemmere engang. Det var nemmere i 1990'erne, og det var også nemmere i noget af 00'erne, men det er det ikke mere. De her mennesker har opnået det ultimative, og det er netop at blive danske statsborgere. Jeg har jo selv prøvet det, og min familie har prøvet det. Jeg kender masser, der har prøvet det – masser af gode, lovlydige borgere.

Så er det jo rigtigt nok, at der er et par enkelte derude på Den Røde Plads, som måske har en anden holdning – som har en anden holdning – til det danske samfund, som jeg absolut ikke deler på nogen som helst måde, og det ved hr. Kim Edberg Andersen også.

Hr. Kim Edberg Andersen.

»Så er der et par enkelte«, stop nu! Der er jo ikke et par enkelte. Der er i tusindvis, og det har jo været en problemstilling i masser af år. Jeg udleder noget af det, ordføreren siger – nu skal ordføreren nemlig få et spørgsmål – i forhold til den antisemitisme, vi har set udspille sig nu her med mennesker på Den Røde Plads, de der enkelte, som fyldte hele pladsen: Er det rigtigt forstået, at Moderaterne synes, at det er 10-4 og o.k., at det er et godt system, vi har, og at derfor stemmer Moderaterne gladelig de der næsten 2.500 mennesker igennem nu, og så må danskerne bare leve med konsekvenserne, når de enkelte, vi stemmer igennem, gør noget galt?

Ordføreren.

Der er jo ikke nogen herinde i Folketingssalen, der sådan set er for antisemitisme. Altså, jeg forstår ikke lige præmissen for det spørgsmål. Det ville være det samme som at sige, at alle muslimer støtter det, der sker med Hamas, og det, der sker i Mellemøsten. At alle danske muslimer støtter det, er jo også en forkert præmis. Ja, nogle gør; det ved jeg godt. Om det er et par stykker, om det er 5.000, om det er 2.000, eller om det er 200, er der jo ingen af os, der har en jordisk chance for at vide. Det er rigtigt nok, at der er nogle, der gør det, men jeg synes, det er ærgerligt at skære alle over én kam.

Så er det fru Helene Liliendahl Brydensholt.

Jeg havde bare lyst til at sige tak til ordføreren for en god tale. Tak, fordi ordføreren og ordførerens familie i sin tid tilvalgte Danmark og valgte at blive en fuldgyldig del af det danske samfund. Det har jo gjort, at ordføreren kan stå her på talerstolen i dag. Jeg ville ønske, der var flere medlemmer her i Folketinget, som også havde rødder i andre lande og måske havde en flygtningebaggrund. Det tror jeg ville gøre debatten her meget bedre og give den meget mere diversitet.

Ordføreren insinuerer i sin tale, at vi er på et eller andet godt niveau, i forhold til hvor skrappe reglerne er for at opnå statsborgerskab. Jeg husker dog, at ordføreren i den første debat, vi havde om indfødsrets meddelelse, gav udtryk for, at ordførerens parti gerne ville kigge på det her med ansøgere under uddannelse. Vil ordføreren sige et par ord om det?

Ordføreren.

Først og fremmest tak for rosen. Ja, det var primært ansøgere i forhold til permanent ophold. Det er i forhold til beskæftigelseskravet og uddannelseskravet – er det ikke det? Jo. Så jo, det kunne da godt være, man skulle kigge på det, men det tænker jeg ikke sådan umiddelbart der er noget flertal for i Folketinget. Men det er jo rigtigt nok.

Jeg har jo den holdning, at det gerne måtte være en smule lettere at blive dansk statsborger, hvis du er født og opvokset i Danmark og opfylder nogle krav og betingelser. For lige nu er det jo sådan, at selv om du er født og opvokset i Danmark, bliver du smidt i samme kø som dem, der er indvandrere og flygtninge osv. Det kunne være, man skulle kigge på det.

Så er det fru Helene Liliendahl Brydensholt.

Tak. Grunden til, jeg spørger, er, at ordføreren og jeg begge sidder i Indfødsretsudvalget og kigger på en masse dispensationssager. Rigtig mange af dem handler jo netop om de her unge mennesker, som har levet store dele af deres liv i Danmark, og som står i det her dilemma om, hvorvidt de skal starte på jurastudiet eller pædagoguddannelsen, eller om de skal gå direkte i beskæftigelse for så at kunne opnå et statsborgerskab hurtigt. Derfor mener jeg, at det ville være gavnligt for samfundet og for de her mennesker, hvis vi kiggede på at få lavet en lempelse på det område.

Ordføreren.

Ja, hvis der kan blive flertal for det på en eller anden smart måde, kunne det godt være, men det kræver selvfølgelig også, at jeg har mine venner med fra V og S i sådan en type diskussion og dialog. Men det er helt klart spændende. Vi mangler faglærte, og der er rigtig mange, der springer uddannelse over og så arbejder i stedet for, og så mister vi noget af det her.

Så er det hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak. Der var noget, der slog mig, da ordføreren snakkede om det her med, om det er nogle mennesker, der lever op til de objektive krav, vi har sat op herinde, for at blive godkendt. Synes ordføreren så egentlig talt ikke, at det er overflødigt, at man skal stemme på hver enkelt person? På mange andre områder, når vi opsætter love, er der opsat nogle objektive kriterier, og når man lever op til dem, får man pr. automatik nogle rettigheder eller noget andet. Sådan har vi det på en lang række områder, straffelovgivning og alle mulige andre lovgivninger, sociallovgivning og alt muligt andet.

Så kunne ordføreren sige, hvad årsagen så er til, at man har valgt på det her område at sige, at her skal det være hver enkelt person, som hvert enkelt medlem af Folketinget skal tage stilling til? Reelt set samler man det sammen, men det er jo reelt set hvert enkelt menneske, man skal tage stilling til. Hvorfor har man valgt det, når man nu har nogle objektive kriterier? Er det så ikke bare spild og unødvendigt, at man skal tage stilling til hver enkelt person på den måde, ved at stemme?

Ordføreren.

Jeg skal ikke kunne sige sådan hundrede procent, hvad baggrunden er for det. Nej, jeg synes ikke, det er spild. Jeg synes, det er helt fint, at man går ind og kigger på hver enkelt. Det har man haft en stor tradition for i Danmark, og det synes jeg selvfølgelig man skal blive ved med at have. Så det har jeg sådan set ikke rigtig nogen yderligere kommentarer til.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Vi har også haft en stolt tradition for at passe på jøderne, og det gør vi heller ikke mere. Så der er en lang række ting, vi har gjort i samfundet, som vi ikke gør længere.

Men jeg undrer mig over det her, for det system, man har stillet op, er jo et system, hvor man pr. automatik godkender folk, medmindre der er tale om noget kriminelt eller noget. Men det er jo også objektive krav. Så regeringen og de partier, som støtter det her, siger nu, at hvis man lever op til de her opstillede politiske krav, så bliver alle pr. automatik godkendt. Men det er jo ikke intentionen og var ikke intentionen bag, at man personligt skulle tage stilling til hvert enkelt menneske.

Ordføreren.

Jeg ved i hvert fald, at i gamle dage, altså dengang vi fik statsborgerskab i 1996, var det jo faktisk sådan, at man kom op til den lokale politimester og havde en dialog med vedkommende om vind og vejr, skulle jeg til at sige, men om, hvad man vil i Danmark, hvorfor man er her, hvad fremtidsmulighederne er, hvad ens børn skal lave osv. osv. Sådan en type model, og det vil jeg også gerne være ærlig og sige, synes jeg faktisk er langt, langt mere spændende, end at man skal udfylde noget i en eller anden indfødsretsprøve, som man alligevel får en facitliste til. Så det skal hellere være sådan en type model end en indfødsretsprøve, som efter min mening ikke giver mening.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til SF's ordfører, og det er hr. Sigurd Agersnap.

Tak for det, formand, og tak for ordet. Først og fremmest et stort tillykke til jer, der med det her lovforslag kan opnå dansk indfødsret. Når det endelig bliver færdigbehandlet i Folketinget, er det en stor dag for jer, og det er det også for Danmark. Danmark, som vi jo kalder vores fællesskab, er et fællesskab, hvor vi sætter institutioner, demokrati, foreninger og alle vores rettigheder meget højt. Det er noget, der forpligter, for Danmark er et land, hvor vi ikke bare passer os selv, men hvor vi også tager os af hinanden. Det er et sted, hvor fællesskabet står klar til at hjælpe dem, der ikke altid kan hjælpe sig selv, og hvor vi støtter hinanden og løfter i flok, når der er behov for det. Det er et fællesskab, der er så stærkt, at det kan udviske nogle af de uligheder, der ellers opstår i samfundet, og også kan udviske nogle af de forskelligheder, der ellers skal være plads til inden for rammerne af vores demokratiske og mangfoldige kultur.

Jeg håber, at I, der står på det her lovforslag, med statsborgerskabet vil deltage aktivt i videreførelsen af udviklingen af fællesskabet, og at I vil bidrage aktivt til, at Danmark bliver et endnu dejligere land at leve i. Jeg ved også, at nogle af jer har gjort det i en årrække hidtil.

På vegne af SF vil jeg derfor gerne ønske jer held og lykke fremover, ønske jer tillykke og meddele, at vi naturligvis støtter lovforslaget.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger, og den første er fra fru Mette Thiesen.

Tusind tak. Jeg ved, at SF og ordførerens formand også har været meget aktive i forhold til at tage afstand fra det frygtelige terrorangreb, som Hamas udførte på Israel, og det er rigtig, rigtig godt, at vi heldigvis står sammen om det. Kunne ordføreren så ikke også sætte nogle flere ord på det, vi har set i danske gader og stræder med mennesker, der er blevet tildelt statsborgerskab, og som åbenlyst billiger terror, støtter terror og ønsker jøderne udraderet fra jordens overflade? Mener ordføreren reelt set ikke, at de mennesker, som engang er blevet vist en tillid af det danske samfund, og som jo så har misbrugt den tillid på det groveste, ikke hører til i Danmark, og at de derfor skal fratages deres statsborgerskab og udvises konsekvent?

Ordføreren.

Jeg deler forargelsen over nogle af de støtteerklæringer, der har været i forbindelse med Hamas' terrorangreb, og det er jo heldigvis også sådan, at opfordring til terror er ulovligt ifølge dansk ret, og det er jeg dybt enig i, uanset hvorfra det kommer. Jeg synes dog ikke, det har det store at gøre med netop statsborgerskabet, fordi vi jo med tildelingen af statsborgerskab ikke kan gå ind og lave en tankekontrol eller en sindelagskontrol – det mener jeg heller ikke at vi skal – men så vidt muligt baserer det på nogle objektive kriterier og så nogle enkelte skøn og dispensationsansøgninger i Indfødsretsudvalget.

Så hvis man har gjort noget, der er ulovligt såsom at opfordre til terror, så mener jeg, at man skal retsforfølges for det. Men i forhold til det lovforslag, vi behandler her, mener jeg, at det handler om tildeling af statsborgerskab efter nogle principper, som vi har knæsat i Folketinget.

Fru Mette Thiesen.

Okay, så man vil ikke rigtig handle på det? Og jo, det handler om statsborgerskab. Jeg kunne så forstå, at SF mener, at de mennesker, som billiger terror, er fuldstændig danske, og at de bare skal have lov til at blive i Danmark, men det er så noteret. Det mener vi bestemt ikke i Dansk Folkeparti.

Så kunne jeg godt tænke mig at høre noget andet. Vi stiller et skriftligt spørgsmål om den her ene konkrete person, som jeg nævnte tidligere, og som åbenlyst billiger det terrorangreb, som Hamas lavede mod Israel den 7. oktober. Vil SF være med til at stemme vedkommende af det her lovforslag – ja eller nej?

Ordføreren.

Jeg kan ikke stå og sagsbehandle på talerstolen, og jeg vil ligesom tidligere ordførere heroppe sige, at jeg heller ikke mener, at det er det, den her talerstol skal bruges til. Så jeg kan ikke vurdere en enkelt sag og personen i denne sags statsborgerskab. Hvis der har ligget et skøn, er det noget, der ligger i Indfødsretsudvalget, og ellers ligger det i ministeriet og ikke på Folketingets talerstol.

Tak. Så er det hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti for en kort bemærkning.

Jamen det er da totalt pinligt at stå og høre – der er en, der billiger terror, og så vil man ikke tage den fra Folketingets talerstol. Det var da en mærkelig holdning at have. Så vil man bare være parat til at give en, der hylder et terrorangreb, statsborgerskab, for det vil man ikke lige tage fra Folketingets talerstol. Det synes jeg virkelig er en underlig holdning. Den kunne jeg da godt tænke mig lige at prøve at få sat et par ekstra ord på.

Værsgo for besvarelse af spørgsmålet.

Det er jo sådan, at der bliver fremsat en påstand fra Dansk Folkepartis ordfører om en bestemt person på lovforslaget. At forvente, at andre folketingsmedlemmer behandler det direkte på Folketingets talerstol, mener jeg ikke er seriøst. Så kan man kalde det en underlig holdning. Jeg mener, at den måde, vi må arbejde på i Folketinget, er, at hvis der har været et skøn, skal det foregå i Indfødsretsudvalget, og det, vi kan diskutere på Folketingets talerstol, er det samlede lovforslag og ikke enkeltpersoner.

Værsgo til hr. Nick Zimmermann for opfølgende spørgsmål.

Så kan man jo så spørge: Når man tænker på, hvad danskerne lever med hver dag på baggrund af muslimsk indvandring igennem de sidste 40 år, kunne ordføreren så ikke lige pege på et par områder, hvor man mener, at den muslimske indvandring har bidraget positivt til Danmark sådan helt generelt set?

Værsgo til ordføreren.

Jeg vil ikke gå ind i det spørgsmål. Jeg synes, at der er en masse mennesker på det her lovforslag og på tidligere lovforslag, som har fået statsborgerskab i Danmark, og som har bidraget til Danmark i en lang årrække og fortsat gør det. At sige, at det, at vi også uddeler statsborgerskab til folk, der har en muslimsk religion, en anden religion end en kristen, skulle være problematisk for det danske samfund, mener jeg er helt forkert, og der er rigtig mange med muslimsk baggrund, der bidrager hver dag til det danske samfund.

Så siger vi tak til hr. Sigurd Agersnap fra SF og velkommen til hr. Kristian Bøgsted som ordfører for Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for ordet. Jamen lad os starte med at sige tillykke til alle dem, der med det her forslag nu kan se frem til at modtage noget af det fineste, man kan få her i landet, nemlig dansk pas. Vi har i dag heldigvis nogle strenge regler for at få et statsborgerskab, og det er godt, for det er noget, man skal gøre sig fortjent til. I Danmarksdemokraterne respekterer vi, at man er berettiget til dansk statsborgerskab, hvis man lever op til kravene. Derfor er det også ret bekymrende, at vi på det seneste har set en del alvorlige og helt uacceptable fejl, der bl.a. betyder, at vi ikke kan komme af med en somalisk børnemishandler, og nu senest, at der potentielt er personer, der har fået statsborgerskab, selv om de ikke lever op til beskæftigelseskravene.

Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og De Konservative har i lyset af disse fejl haft ministeren i adskillige samråd. Her har ministeren sagt, at han arbejder for en kultur, hvor man tilkendegiver, hvis der er sket fejl. Det er jo egentlig meget godt. Desværre har ministerens og Indfødsretskontorets selvindsigt bare ikke ført til, at ministeren fremlægger en handlingsplan eller videre proces, i forhold til hvad der skal gøres, for at disse situationer ikke gentager sig. Når det ikke er tilfældet, mener vi ikke, at vi kan have 100 pct. tillid til, at lovforslaget ikke indeholder nogen personer, som ikke skal have det rødbedefarvede pas. Derfor kommer vi under den videre udvalgsbehandling til fortsat at arbejde for at få ministeren til at fremlægge en proces for, hvad ministeren konkret vil gøre for at undgå, at disse situationer ikke gentager sig, for vi forventer også, at ministeren har en grundlæggende interesse i at sikre, at dem, der får det danske statsborgerskab, lever op til kravene. På baggrund af dette kommer Danmarksdemokraterne til at stemme gult til forslaget.

Tak for den ordførertale. Så er det først hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne, for sit første spørgsmål. Værsgo.

Mit spørgsmål går på Danmarksdemokraterne generelt set. Hvis de nu får rettet op på de fejl, der er omkring de objektive krav osv., mener Danmarksdemokraterne så, at den måde, vi tildeler dansk statsborgerskab på i Danmark, er den rigtige måde at gøre det på? Altså, man har tidligere stemt for. Agter man at gøre det igen? For når man stemmer for det, medvirker man jo til en øget islamisering af Danmark. Det er utvivlsomt. Der vil komme flere fra MENAPT-landene, som har islam med sig. Og det vil sige, at den demografiske udvikling i Danmark kun vil gå én vej ved tildeling af statsborgerskab til folk fra de her lande. Er det den demografiske udvikling, som Danmarksdemokraterne støtter?

Værsgo for besvarelse af spørgsmålet.

Vi støtter ikke, at vi får en demografisk udvikling, der gør landet muslimsk eller islamistisk eller noget som helst. Men det, vi siger her, er, at vi respekterer de demokratiske spilleregler, der er i dag. Der er opsat nogle regler for, hvad der skal til, og vi respekterer, at hvis man overholder dem, er man egentlig også berettiget til at få dansk statsborgerskab. Lige nu har vi bare ikke tillid til, at vi rent faktisk kan regne med, at de regler bliver overholdt.

I forhold til om reglerne og kravene, som de er i dag, er nok, vil jeg sige, at vi gerne vil være med til at kigge på at stramme dem. Derfor har vi også stået hernede og stemt for forslag, der gør reglerne strammere. Og jeg synes da egentlig, at det er positivt at høre Venstres ordfører sige i dag, at Venstre også er indstillet på at stramme de regler. Så det håber jeg da at regeringen, når de har et flertal, er indstillet på at gøre.

Tak. Hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne, for sit næste spørgsmål.

Men fakta er, at når man stemmer for de lovforslag, som kommer i Folketingssalen, og som Danmarksdemokraterne har stemt for, så ændrer man den demografiske udvikling i Danmark. Så vil der være et større antal, som kommer hertil med islam. Den andel af mennesker i Danmark med islam vil blive større. Det er faktuelt. Så hvordan har Danmarksdemokraterne det med, at man aktivt stemmer for noget, som skubber til den demografiske udvikling, så den procentvise andel af folk, som køber ind på islam som en politisk ideologi, stiger i Danmark?

Værsgo til ordføreren.

Jeg vil sige, at nu stemmer vi gult til det forslag her. Og jeg har også været inde og læse tal vedrørende det her, og hr. Lars Boje Mathiesen ved også godt, at flertallet på det her lovforslag ikke nødvendigvis har islam som deres religion. Der er rigtig mange fra nordiske og vestlige lande og asiatiske lande med. Så bare at sige, at fordi man stemmer for et lovforslag, er man med til at rykke det, er en præmis, jeg ikke køber. Jeg kan også godt se, hvor folk kommer fra.

Tak. Så er det hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Jeg har også læst tallene, og vi starter ved 1.222, som er den første, der kommer fra et MENAPT-land, og så er vi fremme ved 2.400 eller sådan noget, før vi skifter en gang til. Så det er tæt på, at det er 50 pct. Men fred være med det.

Skal jeg forstå det sådan, at Danmarksdemokraterne til enhver tid går ned i salen og altid overholder de regler, som andre partier, et flertal, har gennemført, bare fordi de har haft et flertal til at gøre det? Så kan vi forvente, at Danmarksdemokraterne går ned og siger: Jamen reglerne er jo sådan, og vi stemmer for? For det er jo det, ordføreren står og siger.

Vi ved alle sammen faktuelt, at vi har kæmpe problemer med mennesker, vi har givet statsborgerskab, og som vi ikke kan komme af med. Der har jeg hørt Danmarksdemokraterne være på linje med mig selv – man har stået og bakket op i forhold til de her tåbelige sager med en masse udvisninger sådan på skrømt osv., og vi har snakket om, at folk ikke bliver hjemsendt. Og der har Danmarksdemokraterne også altid været enige. Men her, når det kommer til statsborgerskab, så mener Danmarksdemokraterne, at der følger vi reglerne og giver den her lykønskning til dem, der har fået det. Og det er en stor ting at få et statsborgerskab, men er det Danmarksdemokraternes mening, at det er vigtigere, at vi tager risikoen og giver endnu flere antisemitter statsborgerskab, end at vi siger til folk, at så stor en forskel er der ikke på permanent ophold og statsborgerskab?

Tak. Værsgo til besvarelse.

Tak. Nu nævner hr. Kim Edberg Andersen, at det er ca. 50 pct., men mig bekendt er tallet på det her lovforslag 766 ud af 2.339. Det får jeg ikke til 50 pct., men lad nu det ligge.

Normalt går man jo ud fra, når folk står på et lovforslag, at folk overholder de regler og krav og vilkår, der nu engang er, og det respekterer vi. I Danmarksdemokraterne er det en del af demokratiet. Men vi stemmer jo netop gult den her gang, fordi vi ikke har tillid til, at reglerne og kravene faktisk bliver overholdt.

Tak. Der er endnu et spørgsmål fra hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige.

Vi kan sagtens snakke procenter alt det, vi vil. Og jeg synes, det er dejligt, at det er sådan for Danmarksdemokraterne, at om det så bare er 30 pct., der kommer fra MENAPT-landene, er Danmarksdemokraterne ligeglade. Tak for svaret – det er jeg da sikker på at der er nogle af Danmarksdemokraternes vælgere der vil blive overrasket over. Men jeg kan forstå, at det er politikken, altså at så længe vi holder det på, at det er 30-35 pct., som hvert år kommer fra MENAPT-landene, så kommer Danmarksdemokraterne til at synes, at det er en god idé.

Men kan Danmarksdemokraterne ikke forklare mig, hvad forskellen er mellem permanent ophold og statsborgerskab? Hvad er det sådan helt faktuelt, man får lov til, ud over at man kan stemme til folketingsvalg og dermed være med til at påvirke lovgivningen?

Tak. Værsgo til besvarelse.

Jeg har aldrig nogen sinde påstået, at vi automatisk siger ja, hvis bare vi holder det på en vis procentdel, der kommer fra MENAPT-lande. Det har jeg ikke sagt heroppefra, og det ved hr. Kim Edberg Andersen også godt.

Men når vi snakker om det her, vil jeg sige, at der er forskel på det. Og vi har også sagt, at selv om man ikke får et dansk statsborgerskab, kan man sagtens have et godt liv i Danmark. Du har rigtig mange muligheder ved at have en permanent opholdstilladelse, også uden at få et dansk statsborgerskab.

Vi siger ikke »du« i Folketinget. Tak til hr. Kim Edberg Andersen. Så er det fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tusind tak. Det, vi i hvert fald kan udlede af den her samtale, er, at Danmarksdemokraterne går ind for den politiske dovenskab, som jo har bredt sig, desværre, i hele Folketinget, undtagen til Dansk Folkeparti og også Nye Borgerlige, altså at man bare laver det her store bunkebryllup ud fra nogle objektive krav. Det er i hvert fald slået fast.

Jeg kunne godt tænke mig at høre: I 2015 fremsatte daværende udlændinge- og integrationsminister, fru Inger Støjberg, som i dag er leder af Danmarksdemokraterne, et lovforslag, hvor hun gav statsborgerskab til en somalisk voldtægtsforbryder; en mand, der solgte sin 12-årige datter, sit lille barn, på et sexmarked til en 70-årig mand. Er Danmarksdemokraterne parat til at tage konsekvensen af den dårlige beslutning og fratage den her mand hans statsborgerskab – ja eller nej?

Værsgo til ordføreren.

Det giver sig selv meget simpelt, for hvis fru Mette Thiesen hørte efter, nævnte jeg også i min tale netop sådan en situation. Selvfølgelig mener vi ikke, at sådan en mand skal være i Danmark. Det har vi aldrig nogen sinde påstået, og det ved både Dansk Folkeparti og fru Mette Thiesen også godt.

Tak. Fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti.

Jamen ordføreren svarer ikke rigtig på spørgsmålet, for hvis man skal overholde de konventioner, som jeg jo kan forstå at Danmarksdemokraterne utrolig gerne vil overholde, så kan man ikke fratage den her mand hans statsborgerskab. Altså, vi er ligeglade i Dansk Folkeparti; vi vil have ham ud. Vi vil ikke have voldtægtsforbrydere, og slet ikke fra Somalia, i Danmark. Men vil man fratage statsborgerskabet, som man har givet ham? Vil man tage det fra ham – ja eller nej?

Værsgo til spørgeren.

Vi vil gerne tage det statsborgerskab fra manden. Men Dansk Folkeparti bliver ved med at henvise til konventioner, og jeg mangler stadig væk at se de præcise og konkret fremlagte modeller til, hvordan Dansk Folkeparti mener at man skal ændre de her konventioner, så man rent faktisk kan opnå det, som Dansk Folkeparti gerne vil have.

Tak. Så er det hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti med et spørgsmål. Værsgo.

Jamen det er jo det totale maskefald, vi i virkeligheden er vidne til. For man kan jo ikke på den ene side sige, at man vil føre en stram udlændingepolitik, og så på den anden side uddele statsborgerskaber til hovedsagelig muslimske indvandrere, der for manges vedkommende overhovedet ikke kommer til at bidrage med noget som helst positivt. Det viser de sidste 40 års historie os. De sidste 40 års historie viser jo med al tydelighed, at den store muslimske indvandring i Danmark ikke har bidraget med noget som helst positivt – det tror jeg sådan set de fleste danskere vil være enig i.

Danskerne lever hver evig eneste dag med de dumme beslutninger, som politikere herinde har truffet på vegne af danskerne, om at uddele statsborgerskaber i øst og vest, hvilket betyder, at uanset hvor pokkers kriminelle de er, og uanset hvor meget brutalitet de udsætter danskerne for, så kommer vi ikke af med dem. Det er frygteligt. Og at Danmarksdemokraterne nu stiller sig skulder ved skulder med alle de partier, der er parate til bare at uddele statsborgerskaber i øst og vest, er eddermame skræmmende.

Værsgo til ordføreren.

Jeg synes, det er lidt en overdrivelse at sige, vi stiller os skulder ved skulder med dem, i og med at vi ikke stemmer for det lovforslag her. Hr. Nick Zimmermann ved udmærket også godt, at hvis man bare gik ind for, at man skulle det hele, så ville vi heller ikke stå hernede i Folketingssalen og stemme for gode forslag, der indebærer stramninger på det her område, og som bl.a. bliver fremsat af hr. Nick Zimmermann og Dansk Folkeparti. Det ville vi jo ikke gøre, hvis ikke vi var tilhængere af, at vi har en stram udlændingepolitik og gerne vil det. Vi mener også, at man skal overholde de regler og vilkår, der er, men vi vil gerne ændre på dem. Derfor stemmer vi også for nogle af de forslag, der bliver fremsat hernede i salen.

Tak, og ordføreren behøver ikke at bruge bandeord den her gang. Værsgo

Jeg var ikke lige klar over, at det var et bandeord. Jeg synes ellers, at jeg plejer at tale så fornuftigt, men det kan være en smutter. Det kan jo ske.

Jeg synes virkelig, at det er skræmmende at høre ordføreren seriøst stå og påstå, at man vil føre en stram udlændingepolitik. Man kan ikke føre en stram udlændingepolitik, hvis man uddeler statsborgerskaber til muslimske indvandrere. Det giver absolut ingen mening. For mange af de her personers vedkommende, og det viser 40 års historie os jo, har de jo ikke bidraget med noget som helst positivt. Danskerne lever hver evig eneste dag med konsekvenserne af, at politikere har truffet nogle snotdumme beslutninger om at uddele statsborgerskaber i øst og vest. Det er frygteligt, at Danmarksdemokraterne nu er med på den også.

Værsgo til ordføreren for besvarelse.

Jamen jeg vil bare igen understrege, at vi jo ikke er med på den; vi stemmer ikke for det lovforslag her. Men med det postulat, der bliver fremsat af hr. Nick Zimmermann, er jeg nødt til egentlig bare at tolke det lidt, som om hr. Nick Zimmermann mener, at da Dansk Folkeparti i sin tid stemte for adskillige lovforslag om statsborgerskab, samtidig med at man sagde, at man havde en stram udlændingepolitik, så levede man faktisk lidt på en løgn. Sådan må jeg tolke det.

Vi siger tak til hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne, og så skal vi bede fru Sandra Elisabeth Skalvig om at indtage talerstolen som ordfører for Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg står altid med en særlig følelse i kroppen, når vi her i Folketingssalen skal behandle et lovforslag om indfødsrets meddelelse. For det må siges at være en stor ære at få lov til at give andre mennesker en af de største gaver, faktisk det mest værdifulde, vores samfund kan videregive til andre, nemlig et dansk statsborgerskab.

For Liberal Alliance er det vigtigt, at et statsborgerskab i Danmark tildeles dem, som har udvist vilje til at bidrage til vores samfund, dem, der kan forstå og tale vores sprog, og dem, som forstår vores historie og traditioner. Det er for os vigtigt, at det gives til dem, der overholder og respekterer vores lovgivning, og til dem, som tror på værdier om frihed og demokrati.

I Liberal Alliance mener vi ikke, at statsborgerskab i Danmark skal være alle forundt, og vi mener derfor, at vi skal være kritiske, i forhold til hvem det er, vi tildeler det. Vi skal ikke tildele statsborgerskab til nogen, der ikke vil Danmark. Vi er derfor også glade for, at vi har været med til at skærpe kravene på området, så det ikke er lige så let som tidligere at få tildelt statsborgerskab i Danmark. For vi mener ikke, at det skal være en nem sag. Vi mener, det skal være svært, men naturligvis ikke umuligt, at få statsborgerskab i Danmark.

I det seneste halve år er vi blevet bekendt med, at der er sket flere uoverensstemmelser i sagsbehandlingen om indfødsret i forhold til den aftale, som vi i Liberal Alliance har indgået sammen med regeringspartierne og Det Konservative Folkeparti. Det er i den forbindelse vigtigt for mig at sige, at vi i Liberal Alliance synes, det er meget, meget bekymrende, at disse fejl er opstået, og at vi naturligvis har set med meget alvorlige øjne på dem.

Men samtidig synes jeg også, vi skal huske på, at Indfødsretskontoret sagsbehandler flere tusinde ansøgninger om året, og at sagsbehandling på rigtig mange forskellige måder kan være meget kompleks. Og hvis nogen af de tilstedeværende i Folketingssalen tror, at fejl kan undgås i forbindelse med sagsbehandling, så tror jeg desværre, at jeg må skuffe dem. Efter at jeg har brugt mange år på at behandle ansøgninger til videregående uddannelser, ved jeg rent faktisk, hvad jeg taler om. Men det væsentlige i de her sager handler ikke om, at der er blevet begået fejl. Faktisk ville jeg være mere bekymret, hvis det modsatte var tilfældet. Nej, det vigtige er, hvordan man efterfølgende håndterer fejlene, og at vi retter op på de fejl, der er blevet begået, og at vi lærer af dem, så de ikke gentager sig.

Alle sagerne er for det første blev taget meget alvorligt, men derudover er de pågældende fejl også blevet håndteret med handlekraft, hvor initiativer er blevet igangsat for at kunne rette op på dem. Selv om det naturligvis er stærkt bekymrende, at fejlene er forekommet, så har jeg svært ved at sætte en finger på måden, de blev håndteret på. Det er vigtigt for mig at pointere, at vi med den viden, vi har på nuværende tidspunkt, ikke har fundet grundlag for hverken at skulle have mistillid til den sagsbehandling, der foretages på Indfødsretskontoret, eller til den aftale, der er indgået med aftalekredsen.

Vi vil i Liberal Alliance naturligvis følge sagerne til dørs og sikre, at de håndteres i overensstemmelse med den aftale, som vi har indgået sammen med de andre partier. Derudover vil vi med de andre partier i aftalekredsen gerne drøfte, hvordan vi undgår, at sådanne fejl sker fremover. Liberal Alliance støtter lovforslaget. Tak for ordet.

Tak for talen, og så er det fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti for sit første spørgsmål. Værsgo.

Det var lige før, jeg tænkte, at der fløj grise rundt uden for vinduet – for her hører vi simpelt hen Liberal Alliance i et glødende forsvar for djøf'ere og bureaukrati! Det havde jeg godt nok ikke regnet med, men fred være med det.

Hr. Henrik Dahl fra Liberal Alliance har jo været meget aktiv på X, det tidligere Twitter, i forhold til de rigtig mange mennesker, der desværre er i Danmark – mange af dem har desværre også statsborgerskab – og som billiger terror i forbindelse med Hamas' angreb på Israel. Og når ordføreren nu ved det, som jeg har kunnet henvise til her, altså at der i hvert fald er én på det her lovforslag, som åbent på Facebook deler billigelse af terror, kommer Liberal Alliance så til bare med bind for øjnene at stemme ja til hele lovforslaget? Eller vil Liberal Alliance være med til at pille enkelte ud, som åbenlyst ikke fortjener det her statsborgerskab?

Værsgo til ordføreren for en besvarelse.

Først og fremmest billiger vi i Liberal Alliance naturligvis ikke terror, og vi synes, at det, der finder sted lige i øjeblikket, er skrækkeligt. Men derudover kommer jeg ikke til at stå og kommentere på en enkelt sag i forhold til det lovforslag, som vi i dag står her og behandler. Jeg vil super gerne tage en snak om lovforslaget som helhed, i Indfødsretsudvalget, men at stå og snakke om enkeltpersoner, der er på lovforslaget, kommer jeg ikke til at gøre.

Værsgo til fru Mette Thiesen.

Man må gå ud fra, at ordføreren har forberedt sig. Det sker jo jævnligt, fordi vi i Dansk Folkeparti stiller ændringsforslag, at man har mulighed for at stemme nogen af et lovforslag, fordi de enten er kriminelle, billiger terror eller generelt bare ikke hører til. Så jeg havde faktisk forventet lidt mere af Liberal Alliances ordfører, altså at man havde forberedt sig lidt bedre, så man faktisk kunne svare på, om man – hvis der er en på det her lovforslag, som billiger terror – vil pille vedkommende af det. Det undrer mig faktisk utrolig meget, at man ikke kan svare på det. Det er et forholdsvis simpelt spørgsmål: Vil man give statsborgerskab til mennesker, der billiger terror – ja eller nej?

Værsgo for en besvarelse.

Som jeg sagde lige før, kommer jeg ikke til at stå og kommentere på enkeltsager på lovforslaget.

Tak. Så er det hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne, med et spørgsmål. Værsgo.

Tak. Mit spørgsmål går på det, som ordføreren sagde i talen, nemlig at vi skal give statsborgerskab til dem, som tror på frihed og demokrati. Så er mit spørgsmål: Hvordan ved ordføreren og Liberal Alliance, at det så gælder dem, der står på den her liste, altså at de mennesker, som man nu giver dansk statsborgerskab, tror på frihed og demokrati? Hvordan kan man vide det?

Værsgo til ordføreren for besvarelse.

Jeg synes, det er et virkelig godt spørgsmål. Man kan sige, at alle personer, der er på det her lovforslag, opfylder nogle objektive kriterier, som vi bl.a. i Liberal Alliance har været med til at fastsætte. Og vi har jo fastsat dem, så dem, der vil have statsborgerskab, skal opfylde de her svære kriterier; bl.a. skal de bestå en indfødsretsprøve, hvor de prøves i forskellige dele af både vores kultur, vores samfund og vores demokrati.

Tak. Hr. Lars Boje Mathiesen for yderligere et spørgsmål.

De skal have en faktuel viden om de her ting. Men det var ikke det, ordføreren sagde. Ordføreren sagde, at det er til dem, der tror på frihed og demokrati. Og det er det, jeg gerne vil anfægte, for hvorhenne har man fra Liberal Alliances side sikret sig, at dem, som så får dansk statsborgerskab i det her lovforslag, så også lever op til de krav, som Liberal Alliance synes skal opstilles? For ellers bliver det jo lidt nogle fluffy ord, som ikke har nogen som helst betydning, andet end at de lyder godt fra en talerstol. Men når det kommer til stykket, aner Liberal Alliance ikke, om de mennesker, man giver statsborgerskab her, reelt set tror på frihed eller demokrati, eller om de reelt set ønsker, at der skal være et kalifat i Danmark.

Værsgo for besvarelse af spørgsmålet.

Jeg synes faktisk, at der tidligere var en af de andre ordførere, der kom med et rigtig godt svar lige præcis i forhold til, hvad folk tror og føler. Der er jo ikke nogen af os her i Folketingssalen, der kan vide det om andre mennesker. Det vil kræve, at vi kunne læse andre folks tanker, og det kan vi jo desværre ikke. Men jeg tror og håber på, at dem, vi tildeler statsborgerskab til – på baggrund af de kriterier, der er opstillet – tror på den frihed og det demokrati, der er i vores samfund.

Tak. Så er det hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti for et spørgsmål. Værsgo.

Det er jo bare totalt maskefald, vi ser endnu en gang. Det er håbløst til grin, at der står en ordfører, der mener, at det er en god idé bare at uddele statsborgerskaber, til trods for den virkelighed, som danskere lever i hver evig eneste dag, nemlig med konsekvenserne af muslimsk indvandring. Og så viser det jo også det maskefald, der er i LA, altså at man har nogle kolleger, der fører sig frem på sociale medier med, at man vil være hård på udlændingepolitikken, men når det så kommer til stykket, er man bare parat til at kaste om sig med statsborgerskaber. Så det er jo bare endnu et maskefald, vi er vidne til.

Værsgo til ordføreren for besvarelse.

Jeg synes ikke, at det, ordføreren fortæller om Liberal Alliance, er rigtigt. Vi har indgået den her aftale sammen med regeringspartierne og sammen med Det Konservative Folkeparti, hvor vi så sent som i 2021 var med til at stramme kriterierne, lige præcis fordi vi mener, at et statsborgerskab ikke skal gives til alle. Derudover er Liberal Alliance villig til at gå i dialog omkring at stramme kravene yderligere. Så det vil jeg da glæde mig til at drøfte med bl.a. Dansk Folkeparti.

Tak for besvarelsen. Så er det hr. Nick Zimmermann for yderligere et spørgsmål. Værsgo.

Har man slet ikke nogen selvindsigt? Foretager man slet ikke en selvransagelse, når man over en lang årrække har været så naiv og bare har uddelt statsborgerskaber i øst og vest, og når man nu på baggrund af det kan se de konsekvenser, som danskerne lever med? Har man en eller anden form for selvransagelse, eller er man bare ligeglad og uddeler nogle flere statsborgerskaber og håber så på, at det nok skal gå?

Værsgo for besvarelse.

Jeg synes faktisk, at vi i Liberal Alliance har været så ansvarlige at indgå en aftale, hvor vi har skærpet kriterierne set i forhold til den aftale, der var tidligere. Så det der med, at vi uddeler statsborgerskab til højre og venstre, er simpelt hen ikke noget, jeg ser.

Tak. Så er det hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige med et spørgsmål. Værsgo.

Tak for det. Nu har jeg hørt det flere gange fra flere ordførere, især nok fra SF, men ordføreren for Liberal Alliance kom også ind på det. Det er det der med, at man ikke så gerne vil sagsbehandle. Jeg bliver bare nødt til at sige, for at vi bare lige får præmissen sat rigtigt op her, at lige nøjagtig indfødsret skal sagsbehandles her i Folketingssalen, fordi det gives enkeltvis ved lov. Så har vi lullet os i søvn med, at vi får andre til at gøre arbejdet, og så gummistempler vi det her. Men jeg bliver godt nok træt i ansigtet, når folketingspolitikere herinde, især fra SF, men nu også fra Liberal Alliance, siger, at vi ikke rigtig kan gå ind i alle de her ting. Det er den ene ting.

Den anden ting er, at Liberal Alliance står oppe på talerstolen og siger, at vi ikke kan lave et regelsæt for, hvad folk tror og føler. Men det er jo, hvad folk tror og føler, der gør, at vi har dem nede på Den Røde Plads, og at vi har mennesker med jødisk oprindelse, som er bange for at gå rundt i gaderne. Det er, fordi der er andre, som bliver lukket ind og givet statsborgerskab på grund af, hvad de tror og føler.

Mener Liberal Alliance så stadig væk, at det er forsvarligt at blive ved med at give statsborgerskab, når vi faktuelt kan se, at vi giver statsborgerskab til nogle, som vi ikke ved hvad tror og føler, men hvor det bliver en problemstilling? Mener Liberal Alliance stadig væk, at det er o.k.?

Værsgo for besvarelse.

Jeg tror, at jeg vil sige det, som jeg egentlig også sagde det før. Altså, vi har i Liberal Alliance været med til at indgå en aftale sammen med andre partier, hvor vi har skærpet kriterierne. Vi vil rigtig gerne være med til at skærpe dem yderligere, og det tror jeg heller ikke der er nogen her i Folketingssalen der er i tvivl om. Det tror jeg var mit svar til det.

Tak. Så er det hr. Kim Edberg Andersen for yderligere et spørgsmål.

Det lyder jo alt sammen rigtig godt, og hvis man gerne vil ind at være statsministerkandidat og regeringsbærende parti, skal man også sige det her med, at man rigtig gerne vil en stram udlændingepolitik – i hvert fald når man snakker om den.

Når man indgår en aftale, og så finder ud af, at man er blevet snydt på vægten og der stadig lukkes mennesker ind, som tydeligvis ikke lever op til det, som også Liberal Alliance mener man skal for at blive dansk statsborger, altså når man år efter år flere gange om året bliver ved med bare at stemple det her igennem alligevel, så er man ikke bare medvirkende til at bidrage til de problemstillinger, som man så efterfølgende, især på sociale medier, går ud og fortæller om, at man har lært af og lige om lidt vil stramme op overfor og gøre det bedre. Man stempler dem lige igennem også. Er det ikke korrekt?

Værsgo for besvarelse.

Liberal Alliance har været en del af aftalekredsen ad flere omgange, og jeg synes faktisk, at vi har set på den udvikling, der har været i forhold til tildeling af statsborgerskab. Vi har været med flere gange, hvor vi har skærpet kriterierne, fordi vi kan se, at vi tildeler statsborgerskab til nogle, som vi i hvert fald ikke billiger skal have et statsborgerskab. Så jeg synes faktisk, at Liberal Alliance har været ansvarlige i forhold til tildeling af statsborgerskab.

Så siger vi tak til ordføreren fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance. Så skal vi byde velkommen til Andreas Karlsen fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet. Det her er så den anden tale, jeg skal holde her på Folketingets talerstol, og sikke da et emne at blive kastet ind i. Vi er jo i gang med udlændingedebatten på højt tryk. Alligevel er det ikke sådan, at jeg rigtig jubler over lovforslaget, og det bærer det indlæg, jeg vil holde, også præg af.

Vi kommer nemlig til at stemme gult til lovforslaget, selv om det ikke er med god vilje. Vi har simpelt hen ikke tiltro til, at ministeren har styr på sit område, og til, hvem det er, vi lige nu uddeler statsborgerskaber til. Vi har ikke tiltro til, at ministeren har fået rettet op på de markante fejl, vi har set i Indfødsretskontoret og ministeriet, og derfor har vi heller ikke tiltro til, at alle på listen lever op til de krav, som et politisk flertal har vedtaget.

Det danske statsborgerskab er alt, alt for vigtigt til, at vi kan tildele det i blinde, og lige nu stemmer vi altså lidt i blinde. I den seneste tid har skandalerne på området nemlig stået i kø. Det er blevet afsløret, at der er i 2 år ikke er foretaget de aftalte kriminalitetstjek – 2 år. Det er blevet afsløret, at der ikke er foretaget kontrol af beskæftigelseskravet blandt flere af ansøgerne. Og så er det blevet afsløret, at centrale dokumenter er forsvundet i ministeriet, således at vi eksempelvis ikke kan tage statsborgerskabet fra en kriminel udlænding, der uberettiget har fået sit statsborgerskab. Altså har kriminelle udlændinge muligvis uberettiget fået statsborgerskab, beskæftigelseskravet er ikke blevet overholdt, og vigtige papirer er forsvundet ud i den blå luft. Det er jo tre meget, meget alvorlige brud på vores tillid til ministeriet, og derfor er det jo også ret naturligt, at vi som parti ikke kan stemme for, altså fordi vi ikke har tillid til processen.

Alligevel har ministeren ikke foretaget sig noget konkret, og vi er i hvert fald ikke blevet overbevist om, at der er kommet styr på sagerne. Selv om det er blevet meldt ud, at det er der, så er der jo ikke rigtig sket noget. Vi kan ikke med god samvittighed stemme for at uddele det danske pas til en række af ansøgere, som vi ikke er sikre på overholder de krav, vi politisk har aftalt, bl.a. det her kriminalitetstjek. Hvad sker der lige deroppe? Hold da op. (Demonstration på tilhørerpladserne).

Vi stopper lige mødet, indtil banneret er fjernet. Jeg skal bede tilhørerne om at forlade salen. Jeg gentager: Jeg skal bede tilhørerne om at forlade salen!

Tak. Så kan vi genoptage mødet. Værsgo.

Tak. Hvis der er andre flag eller noget, der skal frem, så er det ved at være tid.

Som sagt har vi annonceret, at vi kommer til at stemme gult, og det ærgrer os faktisk en hel del, for på den her liste over aspirerende danske statsborgere er der jo også en lang række mennesker, som gerne vil være en del af Danmark, som har fortjent et dansk statsborgerskab, som bidrager til samfundet, som lærer sproget, som integrerer sig, og som overholder loven og gør alt, hvad der skal til, for at blive en del af Danmark. Det er mennesker, som har gjort sig fortjent til det danske statsborgerskab, og som vi selvfølgelig gerne vil tildele statsborgerskab til vores fantastiske land. Men vi vil altså ikke risikere, at vi samtidig giver statsborgerskab til udlændinge, som ikke lever op til de krav, vi har aftalt. Det er statsborgerskabet simpelt hen for vigtigt til for os i Det Konservative Folkeparti.

Tak for ordførertalen. Så er det fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti for en kort bemærkning.

Tusind tak. Mødet blev lige afbrudt af folk, der burde rejse hjem, og nogle af venstrefløjens nyttige idioter. Tak for at stå deroppe stadig væk, fristes man til at sige.

Jeg er lidt nysgerrig i forhold til Det Konservative Folkepartis holdning. Jeg er jo glad for, at Det Konservative Folkeparti stemmer gult til det her, men når vi nu ved, at der er begået så mange fejl igennem flere år, er Det Konservative Folkeparti så også klar til at tage statsborgerskabet fra de folk, som ikke burde have haft det, altså på baggrund af de her fejl – ja eller nej?

Værsgo for besvarelsen.

Tak for det. Det er jo altid dejligt at få spørgsmål til ens politik og høre interessen for Det Konservative Folkeparti. Og det med det flag havde jeg sådan set ikke noget at gøre med, men det bliver jo spændende at se, om der kommer en masse dækning af det.

I forhold til spørgsmålet om, om vi er villige til at fratage statsborgerskabet fra nogle borgere, tænker jeg, at det skal ordføreren på området have lov til at svare på. Jeg er her i en måneds tid, og det er nok fornuftigt, at jeg lige holder mig på banen, så at sige.

Jeg kan sige helt overordnet, at vi i Det Konservative Folkeparti altid er klar til at forhandle omkring reglerne om statsborgerskab: Er vi det rigtige sted? Skal vi stramme mere? Ligger balancen rigtigt? Det kan jo være fristende, som Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti også har gjort, at stemme nej til det hele, men der synes vi, at man sender et mærkeligt signal, for der er jo en masse mennesker på den her liste, som vi faktisk synes har fortjent at få et dansk statsborgerskab. Men vi er frustrerede over, at den proces, der har været i forhold til det, ikke er ordentlig, og vi er bange for at give statsborgerskab til nogle af dem, der ikke har fortjent det.

Værsgo til spørgeren.

Tak for det. Altså, hvis man lavede det om, sådan som det egentlig var tænkt i grundlovens ånd, altså at man stemte om hver enkelt, så hver enkelt folketingsmedlem var bundet af sin egen overbevisning, sådan som der også står i grundloven, så kunne man jo komme uden om alt det her.

Jeg ved godt, at ordføreren er ny på talerstolen og suppleant, så det er helt fair, at man ikke kan svare på det konkret. Men jeg kunne godt tænke mig høre ordføreren om noget, som jeg også har spurgt nogle af de andre ordførere om. Når vi har kunnet se så mange, som åbenlyst har billiget terror, mener ordføreren så ikke, at mennesker, der billiger terror, ikke bør stå på det her lovforslag?

Værsgo til ordføreren for en besvarelse.

Det er klart. Selvfølgelig skal folk, der billiger terror, ikke have dansk statsborgerskab. Det tænker jeg er det meget, meget klare svar. Det er sådan set heller ikke, fordi jeg ikke vil svare på spørgsmålet omkring at udvise nogle bestemte borgere eller fjerne deres statsborgerskab, men jeg synes bare, det er på sin plads, at det er ordføreren på området, der lige tager den. Tak for spørgsmålet.

Tak. Så er det hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne, for et spørgsmål.

Derfor vil jeg også spørge overordnet om Konservatives politik. Konservative har tidligere stemt for statsborgerskaber, og Konservative har stemt imod at udvise kriminelle udlændinge konsekvent efter første dom. Mit spørgsmål går på, om Konservative grundlæggende synes, at den masseindvandring, vi har haft fra hovedsagelig muslimske MENAPT-lande de seneste 20-30 år, er god. Er det en succes? Er det en udvikling, vi skal fortsætte, eller skal den rulles tilbage, så den demografiske udvikling kommer til at gå den anden vej? Så jeg spørger helt overordnet set til, hvad Konservative ser, når de kigger 10-15-20 år ud i fremtiden. Hvis vi ikke gør noget, fortsætter den demografiske udvikling, hvor islam vil fylde en større del af samfundet. Det vil den gøre rent faktuelt. Så er det en udvikling, som Konservative ikke har noget imod sker? Og hvis man har, hvad vil man så gøre for at ændre det?

Værsgo til ordføreren for besvarelse.

Tak for ordet, og igen tak for interessen. Der har bredt i Folketinget været alt for stor naivitet i mange, mange år, og det gælder fra både det ene og det andet parti, i hvert fald set i vores optik. Der har man jo strammet op, og vi har bl.a. presset på for, at det her kriminalitetstjek skal være en del er det her med at få statsborgerskab. At de regler så ikke bliver efterlevet nu, gør jo så desværre, at vi må stemme gult til det her. Så vi har jo også rykket os i forhold til at sige, at det skal være langt sværere at få statsborgerskab. Det er ikke en ret. Det er ikke sådan noget med, at fordi man kommer til Danmark, har man ret til at blive statsborger. Det er noget, man skal gøre sig fortjent til.

Så bliver der spurgt lidt ind til, hvad linjen og fremtiden er i forhold til den stigende indvandring. Jeg kan sige, at jeg da synes, det er skræmmende at se, at udbredelsen af antidemokratiske islamistiske kræfter stiger i Danmark, og vi ser f.eks. jødehadet blive større og større. Så det er da en kæmpe bekymring, som jeg deler med Lars Boje Mathiesen.

Hr. Lars Boje Mathiesen får ordet igen. Værsgo.

Tak. Den bekymring har vi jo hørt fra Konservative siden ændringen i omkring 2010-2011. Jeg savner handling. I seneste samling ville man ikke stemme for at udvise kriminelle udlændinge konsekvent efter første dom. Hvordan synes ordføreren det harmonerer med, at man siger, at der er partier, der har været naive? Er Konservative så stadig væk naive, når man tillader, at kriminelle udlændinge fortsat kan forblive i Danmark? Voldtægtsforbrydere kan blive i Danmark, komme ud og fortsætte deres gerninger mod danske kvinder. Er Konservative så en del af de partier, som er naive?

Værsgo til besvarelsen.

Det vil jeg overhovedet ikke sige. Jeg synes ikke, vi er naive. Jeg synes, vi forsøger at føre en politik, hvor vi fører en hård udlændingepolitik og ikke tager imod dem i Danmark, som ikke vil vores land, men vi også rækker hånden ud til dem, der vil vores land. Så jeg vil ikke sige, at vi har udvist naivitet.

Men den samling, som ordføreren refererer til, i forhold til hvad vi lige har stemt i den konkrete sag om udvisning, er jeg simpelt hen ikke inde i. Og det er et spørgsmål, der fint egner sig til nogle sociale medier osv. Jeg forholder mig til det lovforslag, vi behandler her i dag, og der kan jeg sige, at vi stemmer gult, fordi vi gerne vil nogle af de borgere – der er også nogle borgere, vi ikke vil – men vi kan simpelt hen ikke gennemskue, om processen har været fulgt.

Tak. Så er det hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Jeg kan forsikre ordføreren for, at det her ikke kommer til at egne sig til sociale medier, for det er kun ordførerens anden tale. Så vi tager det på et andet niveau.

Ordføreren siger i sin tale, at man stemmer gult, fordi man faktisk er helt klar over, at der ikke rigtig er styr på sagerne. Men jeg fik ikke rigtig en forklaring på, om man stemmer gult, rødt eller grønt, når det nu kommer tilbage i salen. For vi er alle sammen klar over, at integrations- og udlændingeministeren ikke når at ændre på noget, som han kan fremlægge noget dokumentation for over for Det Konservative Folkeparti i tiden frem mod andenbehandlingen.

Så hvorfor tager man den der lette midtervej? Hvorfor er Det Konservative Folkeparti blevet et parti, som godt ved, at den ene halvdel af deres vælgere mener én ting, og at den anden halvdel mener en anden ting, og som så har det rigtig, rigtig svært og vælger at stemme gult? Enten er man vel for at begrænse den der stigende antisemitisme, som ordføreren selv var inde på er kommet på grund af de fejl, der er blevet lavet, eller også er man imod, og så behøver man ikke at stemme gult. Men det kan selvfølgelig være, at jeg er for nordjysk til at forstå, at man behøver at stemme gult.

Værsgo til ordføreren for at svare.

Jeg tænker jo, at det er et relevant spørgsmål, og det viser også meget godt, hvad forskellen på De Konservative og Nye Borgerlige er. For jeg synes ikke, det er så sort-hvidt, som ordføreren giver udtryk for, altså at man enten er imod alle tildelinger af statsborgerskab, eller også er man for dem alle sammen. Vi har lagt os et sted, hvor vi har været med til at stramme kravene, og vi har været med til, at der skal være fokus på kriminalitetstjek og beskæftigelse. Vi har fundet ud af, og det er jo bredt erkendt, at det har der ikke været styr på, og så er det klart, at vi ikke kan støtte den liste, der kommer frem. Så vi kommer til at stemme gult, når lovforslaget skal tredjebehandles.

Værsgo til spørgeren for yderligere et spørgsmål.

Det er nemlig nemmere at være Nye Borgerlige, for vi siger det, vi tænker, og så gør vi det, vi siger. Det har Konservative ikke været kendt for i mange år. Ordføreren er jo godt skolet i et ungdomsparti, og det er også dejligt at høre, men virkeligheden er bare, at grunden til, at vi siger, at vi bliver nødt til at sige nej, er, at vi har set fejlene hobe sig op år efter år. Vi har selvfølgelig ikke over 100 år på bagen ligesom Konservative, så vi behøver ikke at gemme os bag tidligere tiders fejl. Vi laver dem, mens vi lever, og det kan vi også godt leve med.

Virkeligheden er jo, at dem, vi giver statsborgerskab til, selv om det er en stor dag for dem, som fortjener det – selvfølgelig er det det – ville have en lige så god dag i morgen, som de har i dag, hvis ikke de havde fået det, bortset fra at de selvfølgelig ikke ville kunne stemme til Folketinget. Så det, Konservative siger til Nye Borgerlige, er, at fordi man er sådan et meget facetteret parti, vil man faktisk hellere have flere antisemitter i gaderne end sikre, at danskerne lever trygge liv.

Værsgo til ordføreren for at svare.

Jeg er hamrende stolt af at være med i et gammelt parti med en stor tradition, der har taget ansvar for Danmarks politiske udvikling. Jeg synes, det er det mest fantastiske og det bedste parti. Jeg deler ikke analysen af, at fordi vi har en refleksion over, hvordan vi politisk kan udvikle det, og måske har været for lempelige tidligere, så skal helt over i den anden grøft og sige, at nu skal vi lukke for det hele. Det bliver jo nærmest også insinueret, at vi nu støtter op om antisemitisme, fordi vi ikke vil stemme nej til den her liste.

Den analyse deler jeg simpelt hen ikke, for dilemmaet er jo åbenlyst. Vi står her med en liste, hvor der er nogle borgere, der rigtig gerne vil Danmark, og så er der nogle borgere, vi ikke ved om er blevet screenet rigtigt, og derfor bliver vi nødt til at stemme gult. Men vi kommer ikke til at være et sort-hvidt parti, og det synes jeg da er fantastisk at vi ikke gør.

Tak til hr. Andreas Karlsen som ordfører for Det Konservative Folkeparti. Der var ikke flere spørgsmål til ordføreren. Så er det fru Rosa Lund fra Enhedslisten.

Tak. Godt 2.300 mennesker og deres mindreårige børn står til at blive danske statsborgere med det her lovforslag, som Enhedslisten selvfølgelig stemmer for. Vi er glade for, at flere mennesker, som har boet her i landet i mange år, nu får statsborgerskab og dermed fulde borgerrettigheder. Vi ved, at de godt 2.300 mennesker har levet op til meget, meget strenge krav – alt for strenge krav efter vores mening. Når man lytter til debatten herinde, kunne man ellers tro, at det der med at blive dansk statsborger bare er noget, man bare lige gør. Men jeg gætter på, at de mennesker, som er optaget på det her lovforslag, har en anden historie.

Danmark har et regelsæt, der er blandt verdens strengeste, når det gælder tildeling af statsborgerskab. Det betyder, at en voksende gruppe af borgere her i landet har udsigt til at bo her i Danmark resten af deres liv uden fulde borgerrettigheder. En opgørelse fra 2022 viser, at hver tiende voksne borger her i landet lever uden dansk statsborgerskab, og her i byen, altså i Københavns Kommune, er det hver femte – 19½ pct. Og andelen af voksne uden dansk pas og stemmeret til Folketinget vokser, hver eneste gang reglerne bliver strammet. Det er ikke godt for vores demokrati, og det er ikke godt for sammenhængskraften i vores samfund.

Højrefløjen i Folketinget og Socialdemokratiet har fastlagt krav, som er urimelig stramme. Kravene afspejler sig dels i indfødsretsaftalen, som er indgået mellem Socialdemokratiet, Venstre, Liberal Alliance og De Konservative i 2021, og dels i Indfødsretsudvalgets praksis for dispensationer. Blandt de alt for stramme krav har jeg her i dag kun tid til at nævne nogle få.

For det første stilles der fra 2021 krav om, at ansøgeren skal være i fuldtidsbeskæftigelse i 3½ år inden for de sidste 4 år. Det krav kommer oven i det i forvejen eksisterende krav om selvforsørgelse, og det rammer rigtig mange unge mennesker, der efter ungdomsuddannelse er gået i gang med en anden uddannelse. Det havner som dispensationssager i Indfødsretsudvalget, og nogle af dem får dispensation, andre får afslag og får besked om, at de ikke kan blive danske statsborgere lige foreløbig, fordi de har valgt at satse på en uddannelse til gavn for dem selv og til gavn for Danmark.

For det andet er det såkaldte vandelskrav strammet, så enhver der på et tidspunkt har fået en betinget eller ubetinget frihedsstraf, nu som udgangspunkt er udelukket fra nogen sinde at få dansk statsborgerskab. Det rammer også mennesker, der for 40 år siden har begået en dumhed og fået en ultrakort betinget dom. Indfødsretsudvalget har mulighed for at give dispensation, men dispensationer er yderst sjældne i den her type sager. Der gives altså mange afslag til mennesker, der har taget ansvar for deres egen resocialisering og i dag er mønsterborgere i det danske samfund. Takken for den indsats fra Folketinget er, at de aldrig bliver danske statsborgere.

For det tredje tales der i andre sammenhænge meget om at hjælpe mennesker med ptsd, f.eks. når det gælder danske veteraner. Når vi taler om traumatiserede flygtninge med en grad af ptsd, som betyder, at de ikke kan bestå den snævre indfødsretsprøve eller danskprøve, gives der næsten altid afslag på dispensation, i Indfødsretsudvalget. Så reglerne er i dag alt, alt for stramme. Og med de holdninger, der er kommet til udtryk fra de fleste af partierne, er der ikke udsigt til, at der kommer lempelser lige foreløbig.

I Enhedslisten vil vi fortsat kæmpe for mere retfærdige regler, og indtil det lykkes, vil vi glæde os over de mennesker, som har fået dansk statsborgerskab, og som er optaget på det her lovforslag. Herfra skal i hvert fald lyde et stort tillykke, og vi er oprigtig ærgerlige over, at I skal bruge så lang tid og så mange ressourcer på at kæmpe for at blive statsborgere i et land, som I bor i og måske endda er født og vokset op i. Tak for ordet.

Tak til fru Rosa Lund fra Enhedslisten. Der er ingen korte bemærkninger, og så går vi videre i ordførerrækken, og det er nu fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Allerførst vil jeg sige et stort og varmt tillykke til alle jer, som nu kan blive danske statsborgere. Jeg ved og vi i Radikale Venstre ved, at det for rigtig mange af jer har været en lang, besværlig, frustrerende og hård rejse, men I er i mål lige om lidt. Efter den her heftige og, synes jeg, også meget hårde debat med meget hårde udfald om nogle bestemte minoriteter, har jeg brug for at sige, og jeg er også stolt af at sige det, at i Radikale Venstre tror vi på idéen om, at alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. Alle mennesker har inde i sig selv præcis den samme værdighed, uanset hvem de er, hvad de tror på, hvor de kommer fra, hvem de elsker, og hvor meget de tjener. Derfor kan og skal vi tildele dem samme rettigheder og behandle dem lige og med respekt.

Derfor har jeg også brug for at sige, at vi ikke mener, at den måde, vi behandler indfødsretssager på, lever op til de principper. For det første er det et problem for vores retssamfund, at vi har mennesker, som lever op til kriterierne, men som bliver stemt ned i Indfødsretsudvalget, uden at de nogen sinde får en begrundelse, uden at de har nogen form for retssikkerhed. For det andet er det også et problem, hvordan vi behandler sager med mennesker, der har funktionsnedsættelser. Når medlemmer af Folketingets Indfødsretsudvalg bag lukkede døre siger ja eller nej til de sager, hvor ansøger beder om dispensation fra de gældende krav, strider den lukkede proces mod netop de selv samme grundlæggende danske retsprincipper. Og afgørelserne indeholder ingen begrundelse eller objektiv, individuel vurdering, der er ingen gennemsigtighed, og ansøger har ingen mulighed for at komme med gensvar eller påklage afgørelsen. Det er forkert! Det gør det nærmest umuligt for ansøgere med alvorlige handicap og kroniske sygdomme som f.eks. ptsd, ofte flygtninge med traumer efter krig, flugt og tortur, at opnå dansk statsborgerskab. Hvor det tidligere var langt de fleste ansøgere med langvarige funktionsnedsættelser, som fik dispensation af Indfødsretsudvalget, er det i dag kun ganske få. Det tyder på, at handicapkonventionen systematisk overtrædes. Radikale Venstre ønsker at fjerne de sager fra Indfødsretsudvalget og flytte dem til Udlændinge- og Integrationsministeriets sagsbehandlere, som herefter kan afgøre dispensationsansøgningerne på et sagligt grundlag ud fra fast definerede betingelser.

Vi mener også, at det er principielt forkert og i modstrid med de værdier, vi står for og kæmper for, at vi deler ansøgninger op efter, hvor man kommer fra, og at man åbner op for, at man netop kan skille og skelne efter, hvor vores nye danske statsborgere kommer fra. Vi mener også, at det kan være i strid med statsborgerskabskonventionen, der slår fast, at der ikke i adgangen til statsborgerskab må forskelsbehandles på baggrund af køn, religion, race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse.

Det er også vigtigt for mig at sige til de mange unge mennesker, der er født og opvokset i Danmark, som har knoklet for at få uddannelse, og som ikke har begået kriminalitet, at vi mener, det bør være en ret for jer at få dansk statsborgerskab, når I bliver 18 år. Danmark er jeres land, det er her, I er født og opvokset, det er her, I hører hjemme.

Når alt det her sagt, støtter vi selvfølgelig lovforslaget, som ligger på bordet, og jeg vil gerne benytte lejligheden til endnu en gang sige tillykke til jer, som snart får dansk statsborgerskab og stemmeret. Tak fordi I har valgt at blive en del af Danmark – stort tillykke!

Tak for ordførertalen. Og så er det hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti for en kort bemærkning. Værsgo.

Tak for det. Jeg står her med et citat af fru Zenia Stampe, hvor der står:

»ENGANG VAR JEG STOLT OVER AT KOMME FRA DANMARK.

Det er jeg ikke længere.«

Er ordføreren igen blevet stolt over at komme fra Danmark, eller er det stadig væk noget, ordføreren ikke er særlig stolt over?

Værsgo til ordføreren for besvarelse.

Jeg er generelt meget stolt af mit land. Men i dag har jeg været meget pinligt berørt over tonen i Folketingssalen, og jeg synes, hr. Nick Zimmermann har brugt ord, som jeg ikke mindes jeg har hørt i de 12 år, jeg har været medlem af Folketinget, bl.a. at kalde danskerne dumme, at kalde politikerne dumme, at kalde forslag snotdumme og i øvrigt at bande i Folketingssalen. Det plejer vi ikke at gøre. Det blev jeg en lillebitte smule pinligt berørt over.

Værsgo til spørgeren for et yderligere spørgsmål.

Jeg har nu aldrig nogen sinde kaldt danskerne dumme. Men jeg har kaldt de danske politikere, der har stået herinde og uddelt titusindvis af statsborgerskaber igennem de sidste 40 år, hvilket har gjort, at danskerne hver eneste dag skal leve med konsekvenserne af muslimsk indvandring, dumme. Og så vil jeg sige, at jeg personligt bliver pinligt berørt, når ordføreren siger, at hun ikke er stolt over at komme fra Danmark. Så synes jeg egentlig ikke, man fortjener en plads her i salen.

Værsgo til ordføreren.

Der er folk, der ikke fortjener dansk statsborgerskab, mener hr. Nick Zimmermann, og der er politikere, der ikke fortjener at være en del af Folketinget. Altså, generelt synes jeg, man skal lade være med at udskamme andre på den måde.

Jeg vil bare sige, at jeg da hører ordførerens ord således, at man mener, at mine vælgere er dumme, for det er jo bl.a. min politik, man gør sig lystig over og håner, og dermed må man jo også kalde mine vælgere dumme.

Der vil jeg så bare være så flabet eller ydmyg at minde hr. Nick Zimmermann om, at hr. Nick Zimmermanns parti og mit parti fik et meget dårligt valg. Jeg tror ikke, der er nogen af vores partier, der kan påkalde sig retten til at tale på danskernes vegne. De er i øvrigt meget forskellige, og har mange forskellige holdninger – ingen af dem er dumme.

Tak. Så er det fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti for en kort bemærkning.

Tusind tak. Efter det frygtelige terrorangreb fra Hamas' side på Israel skrev fru Zenia Stampe faktisk på X, det tidligere Twitter, at hun selvfølgelig tog afstand fra antisemitisme og ville gå med i det her fakkeloptog på torsdag, mener jeg det er.

Jeg har al ære og respekt for, at man tager afstand fra det og vil bakke op om jøderne i Danmark; det har jeg stor respekt for. Jeg kunne bare godt tænke mig at høre fru Zenia Stampe, om man så også fra Radikale Venstres side vil være med til at fjerne mennesker fra det her lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvis de åbenlyst billiger terror.

Værsgo til ordføreren.

Der er jo meget klare regler for, hvem der kan få dansk statsborgerskab. Der er også krav i forhold til kriminalitet, så hvis man har begået kriminalitet, bliver man jo sorteret fra.

Så vil jeg gerne sige noget i forhold til antisemitisme, som jeg også tager meget alvorligt. Jeg hørte en udsendelse, som formanden for Det Jødiske Samfund i Danmark deltog i, og han gjorde det meget klart, at den antisemitisme, der er, godt kan have rod i nogle muslimske miljøer. Men han sagde også meget klart, at det ikke er alle danske muslimer, der er antisemitter, og at vi ikke skal tale sådan om hinanden. Han var meget bevidst om at bygge bro og række ud. Og derfor kan jeg slet ikke forstå den tone, som Dansk Folkeparti anlægger i den her sag. Den tror jeg slet ikke er i de danske jøders interesse, for de siger nemlig det modsatte; de siger, at vi skal bygge bro, at vi skal række ud mod hinanden, og at det ikke er alle danske muslimer, der er antisemitter. På samme måde siger de danske palæstinensere også, at det jo ikke er danske jøder, der har andel i den her konflikt, og den opfordring vil jeg gerne give videre til Dansk Folkeparti: Lad være med at bruge den her frygtelige, frygtelige tragedie til at polarisere og dæmonisere; brug den i stedet for til at bygge bro. Det er det, verden har brug for.

Tak. Værsgo til ordføreren for et yderligere spørgsmål.

Nej, verden har brug for realistiske politikere, og det er vi i Dansk Folkeparti. For vi kan godt se, hvad den forfejlede udlændingepolitik, som har været ført i bl.a. Danmark, bl.a. med Radikale Venstre som bannerførere, har gjort af skade på ikke bare det danske samfund, men generelt i hele Europa, og det er på grund af muslimsk indvandring – punktum! Altså, den er ikke længere.

I islam ligger der antisemitisme. Det er en del af islam, så når islam breder sig, så breder antisemitismen sig også. Så det er simpelt hen, igen, fuldstændig forfejlet og naivt af Radikale Venstre at sige det her.

Jeg synes jo egentlig også, at fru Zenia Stampe ret klart og tydeligt sagde, hvorfor det var, at vi skal træde ud af statsborgerskabskonventionen, for hun sagde netop det her med, at den jo antyder, at man ikke skal gøre forskel. Selvfølgelig skal vi gøre forskel. Dem, der skal have statsborgerskab i Danmark, er udelukkende dem, der er til gavn for Danmark, og det gælder for meget få af dem, der har fået det.

Tak. Nu får vi et svar.

Jeg tror ikke rigtig, at der var et spørgsmål, men jeg vil så bare gerne bruge anledningen til at sige, at hvis man har fulgt debatten i Folketingssalen i dag, så vil man konstatere, at Danmark ikke kun har et problem med antisemitisme; Danmark har også et problem med islamofobi. Og jeg synes, det er underligt, at Dansk Folkeparti ikke engang står ved det.

Altså, det, der bliver sagt om alle muslimer og om islam, er jo meget klar tale. Det er der et ord for, og det er islamofobi. Det synes jeg da bare man skal bekende sig til. Og det er altså et problem, som man ikke kun møder på gader og stræder; det er altså også et problem, der nu har fået en central placering i vores folkestyre. Det må vi jo arbejde med. Jeg tror altid på samtale, dialog og det at række ud. Jeg mener bestemt også, at Dansk Folkeparti fortjener at være i Folketinget, men jeg synes, det er ærgerligt, at islamofobi desværre også, ligesom antisemitisme, er blevet så stort et problem i Danmark.

Tak til fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre for ordførertalen. Der er ikke flere korte bemærkninger, og så er det fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti som ordfører. Værsgo.

Tusind tak. Hvad man tænker og tror derhjemme, må man selv om. Men når islam får magt, forsvinder friheden, ligestillingen mellem kønnene og demokratiet, og så kommer antisemitismen. Det ved alle, der bare har gidet sætte sig en lille smule ind i tingene.

Igennem de sidste 40 år har der været ført en fuldstændig forfejlet udlændingepolitik, der har gjort stor skade på Danmark. Alt for mange politikere herinde i det danske Folketing har smidt om sig med danske statsborgerskaber til en hel masse mennesker, som aldrig nogen sinde burde have haft det. Danskerne lider under konsekvenserne hver eneste dag. Vi ser eksempler på mennesker, som har fået tildelt dansk statsborgerskab af naive politikere, og som på gader og stræder går og billiger terror og giver udtryk for antisemitisme. Det er frygteligt, hvad det er, vi er nået til.

Her for ganske kort tid siden stod der oppe på tilhørerpladserne, som jeg sagde før, nogle mennesker, som burde rejse hjem. De stod der med et palæstinensisk flag. Der stod også en del af venstrefløjens nyttige idioter deroppe med et flag og afbrød Folketingets arbejde. Den indfødsretspolitik, der har været ført igennem mange år, er udelukkende udtryk for politisk dovenskab. Det er simpelt hen, fordi man ikke gider at sætte sig ind i, hvem de mennesker, man tildeler statsborgerskab, er. Man er blevet så doven herinde fra langt de flestes side, at man bare sidder og trykker på en knap til én stor bunke af mennesker, som man ikke aner hvem er.

Vi har set eksempler på, at der er fuldstændig rod ovre i ministeriet. Man har simpelt hen ikke styr på de helt grundlæggende regler, der er. Vi kan overhovedet ikke stole på noget som helst. Hvis man graver bare en lille smule i det og gør sit arbejde bare en lille smule – det er vi i Dansk Folkeparti så åbenbart de eneste der gør – så kan man jo se, at der også på det her lovforslag er nogle mennesker, som åbenlyst ytrer nogle ting, som ikke hører til i Danmark; de billiger terror og er voldelige, alle de her forskellige ting. Så vi kommer til at stille nogle spørgsmål i den konkrete sag, altså i forhold til at vi er ret overbeviste om, at der er en på det her lovforslag, som er dømt for vold, og vi kommer også til at stille spørgsmål, i forhold til at der højst sandsynligt er en på det her lovforslag, som billiger terror, for vi vil gøre alt, hvad vi overhovedet kan, for at sikre, at de her mennesker ikke får dansk statsborgerskab.

Generelt set vil vi i hvert fald opfordre til, at Folketinget vågner op, og at man laver nogle andre regler for tildeling af indfødsret. Det må være sådan, at vi går tilbage til det, der var intentionen i grundloven, altså at man stemmer om hver enkelt, og at man nøje finder ud af, hvem de her mennesker er. Og så vil man helt automatisk gå fra, at vi skal sidde her med flere tusind uddelinger af statsborgerskaber, til, at det er ganske få hundreder. Og i Dansk Folkeparti vil vi faktisk gerne have mulighed for at stemme ja til nogle, som vi mener vil gøre gavn for Danmark. Der er helt sikkert både nogle amerikanere, nogle briter og nogle svenskere eller tyskere eller andre, som har boet her mange år og måske giftet sig med en dansker og bidrager aktivt osv. Dem vil vi faktisk godt kunne stemme ja til. Men fordi man er så politisk doven herinde på Christiansborg, kan vi faktisk ikke gøre det, og det er, fordi det hele er puljet sammen på et lovforslag og man simpelt hen ikke undersøger tingene godt nok.

Når Folketinget – i hvert fald undtagen Dansk Folkeparti – stemmer ja til det her lovforslag på et tidspunkt, stemmer man i blinde. Man stemmer simpelt hen ja til en masse mennesker, man ikke aner hvem er, og som man ikke engang har gidet sætte sig ind i hvem er. Det synes jeg faktisk er dybt foruroligende. I Dansk Folkeparti stemmer vi nej, for vi vil simpelt hen ikke stemme i blinde. Vi har anbefalet og også kæmpet for i de forhandlinger, der var i sidste samling i forhold til en ny aftale om indfødsret, at man går tilbage til det, der var intentionen med grundloven, altså at man tildeler statsborgerskaber på en ordentlig måde, hvor man stemmer om hver enkelt, og hvor hvert folketingsmedlem sætter hånden på kogepladen i forhold til hvert enkelt menneske, som man tildeler dansk statsborgerskab. Det er et stort ansvar, et ansvar, som det nuværende flertal herinde i Folketinget ikke er sig bevidst, for man stemmer jo igen og igen ja til statsborgerskab til mennesker, der ikke burde have det.

Samtidig er man ikke klar til at tage statsborgerskabet fra dem, man – forhåbentlig ved en fejl på grund af naivitet og dumhed, vil jeg sige – har givet dansk statsborgerskab, fordi man bl.a., som vi kunne høre før, holder fast i konventionerne som en eller anden form for vestlig sharia. Dansk Folkeparti siger stop! Vi skal have ryddet op i Danmark. Det står Dansk Folkeparti for. Tak for ordet.

Tak for ordførertalen. Der er lige et par korte bemærkninger. Først er det Mohammad Rona fra Moderaterne. Værsgo.

Tak for det, og tak for talen – jeg var ikke helt enig. Tak for debatten også. Jeg har jo hørt mange af ordførerens spørgsmål til ordførerens kollegaer her i dag, og så blev jeg bare nysgerrig og vil lige stille et helt simpelt spørgsmål til ordføreren. Skulle min familie og jeg ikke have haft dansk statsborgerskab?

Værsgo for besvarelse af spørgsmålet.

Jeg kan ikke huske, hvornår hr. Mohammad Rona kom til Danmark. Jeg mener, at hr. Mohammad Rona sagde 1996. Nu er jeg ikke sikker på, hvilket land hr. Mohammad Rona kommer fra. Jeg synes jo generelt set, man skal sige nej til dem, som kommer fra det, vi kalder muslimske lande, og som vi ved er overrepræsenterede i de forkerte statistikker. Man kan jo have et dejligt, dejligt liv i Danmark uden at få dansk statsborgerskab. Jeg sad ikke i Folketinget i 1996. Jeg tror, jeg gik i 9. klasse der.

Værsgo til Mohammad Rona for yderligere spørgsmål.

Vi kom som flygtninge i 1991, og jeg tror, jeg gik i 6. klasse i 1996. Man kan nok godt have et dejligt liv på permanent ophold. Det kan man godt. Der er også nogle, der fravælger at få dansk statsborgerskab. Det er så sådan, det er. Men debatten i dag handler jo sådan set om, synes jeg i hvert fald, at det her er nogle folk, der har gjort sig fortjent til at få dansk statsborgerskab. Så ved jeg jo godt, at fru Mette Thiesen helst ikke så, at der var nogen fra de her muslimske lande, der fik det. Men jeg kan så garantere – og det er ikke breaking news – at der faktisk også er en del fra de muslimske lande, som også gør det godt i dag, og som jeg personligt synes har gjort sig fortjent til at være på lovforslaget.

Værsgo til ordføreren for besvarelse.

Det ved jeg godt at der er nogle der gør. Jeg kender også nogle af dem, bl.a. nogle, der er flygtet fra Iran, og som så har frasagt sig deres tro, netop fordi de ikke ville underlægge sig islam – så kæmpe respekt til dem. Og det er jo dem, regeringen bl.a. vil stille rigtig dårligt i forhold til den her koranlov, man er i gang med.

Men jeg er sådan set enig i, og det her med permanent ophold synes jeg også sagtens vi kunne tage en drøftelse af. Man kan eventuelt komme her på en arbejdstilladelse. Men det der med, at folk bare kommer hertil og får asyl og permanent ophold, er jeg imod. Så hvis vi skal rydde op i Danmark, skal vi virkelig tage hårdt fat, og det vil vi gerne i Dansk Folkeparti.

Tak. Så er det hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne, som spørger.

Tak. Det var mere i forhold til, at Dansk Folkeparti nu gentagne gange her i Folketingssalen har kaldt det et udtryk for politisk dovenskab hos de andre partier. Derved anerkender man jo så også, at Dansk Folkeparti i en årrække var et politisk dovent parti, hvor man fulgte den tradition eller gjorde det, som man bare lige gjorde, og stemte for. For det gjorde DF jo så også fuldstændig blindt igennem en lang række år, indtil de ændrede det i 2017. Nu har fru Mette Thiesen ikke været med i DF i så lang tid, men mener fru Mette Thiesen, at DF f.eks. dengang i 2016, hvor også partiets nuværende formand var med, var et dovent parti?

Værsgo for besvarelsen.

I Dansk Folkeparti har man tidligere haft den holdning, at man, når man var med i en indfødsretsaftale, hvor man satte markante aftryk, så i hvert fald stemte for et enkelt af lovforslagene efterfølgende. Det er jeg ikke nødvendigvis enig i at man behøver, men det kommer selvfølgelig an på, hvad det er for stramninger der er i et indfødsretsforslag. Hvis vi f.eks. fik det, som vi ville have det, så ville man jo stemme om hver enkelt.

Så nej, det er jo heller ikke rigtigt, hvad hr. Lars Boje Mathiesen siger, i forhold til at det er flere år. Der er nogle enkelte gange, hvor man har stemt for, og samtidig er Dansk Folkeparti også i den grad klar til at tage statsborgerskabet fra dem, der ikke fortjener det. Så vi er jo også klar til at rydde op, hvis der eventuelt er blevet begået fejl i fortiden.

Værsgo til spørgeren.

Jo, det er fint nok, men nu er det jo fru Mette Thiesens egne ord om de partier, som ikke var villige til at sætte sig ned og havde en samtale med de enkelte, og som ikke gjorde det dengang, altså at det var et udtryk for dovenskab. Det har vi hørt tidligere, og det må jo så pr. definition også betyde, at det hos de partier, som dengang heller ikke satte sig ned og gjorde det arbejde, var et udtryk for dovenskab.

Værsgo til ordføreren.

Nej, for hvis Dansk Folkeparti ikke havde været der, og hvis fru Pia Kjærsgaard ikke havde været der, så havde Danmark lignet Sverige. Så Dansk Folkeparti har under alle forhandlinger kæmpet benhårdt for at få det, som vi gerne ville have det, altså at man skal stemme om hver enkelt. Nu sad jeg, og det gjorde hr. Lars Boje Mathiesen ikke, med ved de sidste indfødsretsforhandlinger, hvor man også kæmpede benhårdt for, at det her kom igennem, og man desværre måtte gå fra forhandlingerne på et tidspunkt, fordi der ikke var den nødvendige vilje fra de andre partiers side til at stramme nok op på det her, så nej, ikke det, der ligner. Uden Dansk Folkeparti havde Danmark lignet Sverige, og gudskelov gør det ikke det.

Tak. Så er det fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre for et spørgsmål. Værsgo.

Jeg vil bare gerne spørge, om fru Mette Thiesen vil betegne sig selv som en person, der nærer angst for eller modvilje mod islam og muslimer.

Værsgo til ordføreren.

Jeg anerkender, at islam er et kæmpeproblem. Jeg har, hvad skal man sige, ikke noget imod muslimer. For som jeg sagde før, at hvad man tænker og tror derhjemme, må man selv om. Men vi ved, og det ved alle, der bare har gidet sætte sig en lille smule ind i det, at lige så snart islam får magt, så forsvinder friheden, så forsvinder ligestillingen mellem kønnene, så forsvinder demokratiet, og så ser vi den her antisemitisme. For den ligger så grundlæggende i islam.

Så nej, jeg køber ikke den der venstrefløjspræmis, men jeg vil anbefale fru Zenia Stampe både at læse Koranen, men også generelt at sætte sig ind i, hvad islam egentlig er. Det er jo bl.a. også derfor, at der er folk, der flygter fra Iran. Det er jo, fordi de ikke vil have islam.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Så jeg kan dermed konkludere, at fru Mette Thiesen ikke vil betegne sig som en person, der nærer angst for eller modvilje mod islam og muslimer. Det synes jeg er en dejlig nyhed, men jeg kunne godt tænke mig lige at få bekræftet, at fru Mette Thiesen ikke er en person, der nærer angst for eller modvilje mod islam og muslimer. Det er jo en dejlig nyhed.

Tak, og værsgo for besvarelsen.

Generelt er jeg ikke en person, der er angst. Jeg kan godt være angst og faktisk nærmest vågne badet i sved ved tanken om, at Radikale Venstre skulle gå voldsomt frem og få magten i Danmark igen. Det er virkelig noget, der kan give mig søvnløse nætter. Men nej, jeg ved bare tilpas meget om islam til at vide, hvor ødelæggende det har været for alle de lande, hvor islam har fået magt, og derfor vil jeg til min sidste dag bekæmpe, at islam får nogen som helst – nogen som helst – magt i det danske samfund. Men hvad man tænker og tror derhjemme, må man selv om.

Tak til fru Mette Thiesen som ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger, og så går vi videre til fru Helene Liliendahl Brydensholt fra Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Jeg bliver lidt bedrøvet over at høre den her debat, og jeg håber virkelig ikke, at der er særlig mange af de mennesker, som står på det her lovforslag, der følger med. Men da jeg skrev min tale, fik jeg lyst til at skrive en positiv tale, fordi jeg godt kunne regne ud, hvordan den her debat ville blive. Så nu får I lidt mere positivitet ind i sagen, og det håber jeg at der vil blive sat pris på.

Statsborgerskab er for mig at få lov til at være sammen med min dejlige danske familie, og det er ikke betinget, tak. Statsborgerskab er for mig, at jeg føler mig lykkelig; statsborgerskab er for mig sikkerhed, frihed og stemmeret, plus at jeg er værdifuld for Danmark; statsborgerskab er for mig, at jeg kan stemme og har samme rettigheder som mine børn; statsborgerskab er for mig den mulighed at være hundrede procent aktiv i det samfund, jeg har været en del af i de sidste 15 år. Statsborgerskab er for mig at have de samme rettigheder og ikke kun de samme pligter; statsborgerskab er for mig at være en del af fællesskabet; statsborgerskab er for mig endelig at høre til; og statsborgerskab er for mig alt.

Alle de her citater kommer fra nogle af de nye danske statsborgere, der deltog i statsborgerskabsdagen her i september, og som det fremgår af citaterne, er det forbundet med stor glæde og taknemlighed over at blive en fuldgyldig del af Danmark og det fællesskab, som Danmark er. Nu skal vi give 2.339 nye medborgere grønt lys til et dansk statsborgerskab. Det er medborgere, som kommer fra hele verden, og som vil berige Danmark med lige præcis den person og den værdi, som de kommer med. Jeg vil gerne sige tak. Tak til alle jer, der nu vil have statsborgerskab, og til alle jer, der allerede har fået det. Tak, fordi I vil være en del af fællesskabet. Tak fordi I vil bidrage til et mere mangfoldigt Danmark. Tak.

Tak for ordførertalen. Der er en kort bemærkning fra hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Nu deler jeg jo gang med Alternativet, så jeg havde nok forventet, at den ordførertale blev noget anderledes end den tale, jeg kommer til at holde. Det er vi ikke uenige om. Men det blev alligevel lige sukkersødt nok, da man ville takke alle dem, der havde fået et statsborgerskab. Vil det sige, og det er bare lige, så jeg forstår, hvor Alternativet står, at man også takker alle dem nede på Den Røde Plads, som stod og forherligede det, dengang Israel blev angrebet? Det er bare, så jeg ved, at det også var dem, Alternativet takkede, og at det også var dem, som Alternativet sagde var godt blev danske statsborgere.

Værsgo til ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Jeg kommer ikke til at gå med på den generaliserende og stigmatiserende præmis, som ligger i mange af de spørgsmål, som ordføreren stiller.

Tak. Værsgo til ordføreren for yderligere spørgsmål.

Nej, jeg generaliserede ikke. Ordføreren stod deroppe og sagde, at vi skal takke alle dem, der har fået statsborgerskab. Nogle af dem stod nede på Den Røde Plads og syntes, at det var fantastisk, at palæstinenserne havde angrebet israelerne. Så det er ikke noget med at gå med på en præmis. Det er at ligge, som man har redt, og hvis man siger, at alle dem, der er kommet hertil, er en fantastisk ting, så må det de facto også være dem.

Så Alternativet mener, at det er givtigt for Danmark at give statsborgerskab til de mennesker, inklusive dem nede på Den Røde Plads, som jeg nok vil sige ikke var de mest heldige mennesker, der blev uddelt statsborgerskaber til. Det er ikke noget med at generalisere eller noget. Det er bare om at bede Alternativet at ligge, som de har redt.

Tak. Værsgo for besvarelsen.

Jeg kan godt regne ud, hvad ordføreren vil med det spørgsmål, som ordføreren stiller mig, og det er at generalisere, og det vil jeg ikke være med på. Jeg synes generelt, at det er på tide, at vi begynder at sige fra over for den retorik, som vinder mere og mere frem fra ordføreren og ordførerens parti og et par andre heroppe fra talerstolen og herinde på Christiansborg og i den offentlige debat. Så jeg kommer ikke til at gå med på de spørgsmål.

Så siger vi tak til fru Helene Liliendahl Brydensholt. Der er ikke flere korte bemærkninger til Alternativet. Så er det hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige som ordfører. Værsgo.

Tak for det, formand. Vi starter lige med at korrigere de fejlslutninger, der har været fra Socialdemokratiets ordfører tidligere. Han siger, at vi ikke kan sagsbehandle, fordi det jo ikke er noget, vi gør heroppe fra talerstolen. Jeg bliver bare lige nødt til at sige – og det håber jeg at ministeren tager med hjem til ordføreren – at lige nøjagtig her, når vi uddeler statsborgerskab, er det fæstet i grundloven, og derfor sagsbehandler vi lige præcis lige netop her. Og så bliver det en lang dag, når man vælger at pulje det sammen til 3.000 mennesker, som vi så uddeler statsborgerskab til. Det er jeg da klar over. Men så kan vi indføre en 11-timersregel for ordførere på talerstolen, når vi går dem igennem en for en, for det er vores job. Og vi svigter vores job, når vi gør det på den måde, at vi puljer det.

Hvorfor er vi kommet dertil? Det er jo nok de facto, fordi vi uddeler for mange. Det er jo nok, fordi det er blevet lidt vildt at blive dansk statsborger. Der har været nogle fordele ved det tidligere. Og så kommer ministeren lige om lidt og siger, at vi aldrig har haft færre. Nej, men det gør jo ikke, at vi er i mål. Det er 3.000 nu og 3.000 om et halvt år. Vi er vel halvvejs her i dag. Det er et problem.

Der er ikke nogen, der har stået heroppe på talerstolen i dag og sagt, at der er ret mange fordele ved at blive dansk statsborger, ud over at man så kan blive valgt til Folketinget som hr. Mohammad Rona. Som ordføreren ved, er jeg stor fan af ordføreren, så det var da dejligt, at vi har lukket nogen ind. Virkeligheden er bare, at de ordførere, der i dag bare gummistempler det her igennem, alle sammen ved – og mange af dem har sagt det – at der kommer nogle med ind. Der er enkelte, der er flere; det er en promille eller en procent. Der er i hvert fald nok til at fylde Den Røde Plads, og der er nok til at fylde Slotspladsen.

Når man ikke lige synes, at det at angribe et neutralt land og slå uskyldige ihjel, fordi det er den måde, man bekæmper hinanden på i det område, giver nok offerrolle i danske medier, så stiller man sig frem og kræver sin ret så voldsomt, at danske jøder frygter for at gå ud. De mennesker lukker vi også ind lige så gladeligt, for vi siger: Vi har målt dem; de er høje nok i forhold til de regler, der er; de vejer det, de skal, i forhold til reglerne. Det er alle de her objektive ting. Og når man så prøver at pille lidt i objektiviteten, og om det så kan sortere dem fra, som vi faktuelt kan se at vi har problemer med, så siger man: Nej, det kan det ikke, men vi har ikke tænkt os at ændre det, for nu har vi jo ligesom sat nogle regler op, hvad vi jo faktisk ikke kan, for som sagt er det jo fæstet i grundloven, så det er herinde. Så vi kan lave alle de der krumspring og lave alle de der lovforberedende ting, vi vil, men i sidste ende, når vi giver folk statsborgerskab, gør vi det som folketingsmedlemmer.

Så er det, jeg bliver bekymret, når vi lukker så mange ind og vi alle sammen ved, at vi også lukker nogle, der er forkerte, ind. Vi har så travlt med at lovprise dem, vi er glade for at give statsborgerskab. For der er bestemt mennesker, vi er glade for at give statsborgerskab. Det er folk, der har bidraget. Selvfølgelig er der det. Der er massevis. Deres liv ville bare ikke blive ret meget dårligere, hvis ikke de fik statsborgerskab. De ville faktisk nærmest kun være begrænset i forhold til at stemme til Folketinget. Hr. Mohammad Rona kom i Folketinget, og som jeg blev belært om under valgkampen, er hr. Mohammad Rona en meget, meget dygtig mand, der godt kan forsørge sig selv og have en god løn uden for Folketingssalen. Så det er ikke, fordi han har behov for at komme ind og blive forsørget herinde. Så det var nok også gået.

Det, vi ikke kan, når vi giver statsløse palæstinensere statsborgerskab og de så voldtager tredje, fjerde, femte, sjette gang – hvis de gør det, jeg laver ikke den påstand, at der er nogen på den her liste, der gør det, men der har jo været nogen; det bliver vi nødt til at sige – er at sende dem hjem. Lige pludselig bliver de beskyttet af det statsborgerskab, vi giver dem. Vi kan ikke komme af med dem. Se, det er det, I alle sammen sidder og stemmer igennem. Og så forsøger I bagefter at fortælle jeres vælgere: Vi strammer meget, og næste gang strammer vi lidt mere, og vi bliver lidt bedre til at stramme, så det skal nok blive godt.

Men vi gør det faktisk værre for alle ved ikke at sige, at vi har et system, der tydeligvis ikke virker og er åbent for alle, og ved ikke at sagsbehandle i bund og sørge for, at vi får sorteret de brodne kar væk fra alle de gode indvandrere og udlændinge, som har gjort alt det, de skal. De har arbejdet og bidraget, og så er jeg ligeglad med, om de er lysebrune eller muslimer eller buddhister, eller hvem de er.

Som udgangspunkt er jeg nordjyde, så jeg har det stramt med alle syd for Limfjorden. Men jeg kan godt acceptere, at de vil bidrage og integrere sig uanset hudfarve og religion. Men I sværter også deres navn, og det glemmer I at stå ved, for dem sværter I også. Alle de gode, som vi godt kan bruge, sværter I i stedet for dem, som holder hånden op og lige om lidt står nede på Den Røde Plads igen og siger noget, der er udemokratisk, usympatisk og uordentligt. Og der sker ingenting, for vi har givet dem statsborgerskab, og vi kan ikke smide dem hjem. Tænk nu over det. Der er jo en grund til, at Egypten ikke har åbnet grænsen til Gaza – altså hvis det var så dejlige mennesker at få hertil.

Nye Borgerlige kommer ikke til at støtte forslaget.

Tak for ordførertalen. Der er en kort bemærkning fra hr. Mohammad Rona fra Moderaterne. Værsgo.

Jeg kunne ikke lade være, når der også er en nordjyde deroppe på talerstolen og også en nordjyde i formandsstolen – det er jo rigtig godt!

Jeg vil bare lige gøre opmærksom på, som jeg også gjorde i min tale, at dengang i Dansk Folkepartis storhedstid sad tildelingen af statsborgerskaber sådan ret løst: 15.000, 10.000, 7.500, 8.000. Der er jo blevet strammet noget op siden.

Nu kunne vi høre, at fru Mette Thiesen ikke var så begejstret for at ville give mig statsborgerskab i sin tid. Det var i hvert fald sådan, jeg tolkede det, men det kan være, jeg tolkede forkert, og så vil jeg bare høre: Ville hr. Kim Edberg Andersen have givet mig og min familie statsborgerskab tilbage i 1996?

Værsgo til ordføreren.

Jeg ville have givet hr. Mohammad Ronas familie sikkerhed, tryghed, en god uddannelse, ordentlig velfærd – og nej, ikke statsborgerskab, hvis det er på baggrund af, at jeg så også skal lukke øjnene for alle dem, som ikke er integrerbare, og som vi har alle de problemstillinger med. Så er det rigtigt, at jeg godt kunne leve med, at hr. Mohammad Rona ikke havde siddet i Folketingssalen i dag. Det kunne jeg godt leve med på trods af de mange gode forslag, der er kommet – eller så gode, som de nu kan være, når de kommer fra Moderaterne.

Jeg er bare nødt til at sige, at vi i mange år – også dengang Dansk Folkeparti var med til at give 10.000 og 15.000 statsborgerskaber – havde det problem. Vi kan jo se det. Og det, jeg ikke forstår, er, at man, når man godt kan se, at problemet er der, så nægter at finde en løsning, fordi det så gør ondt i den der godhedsmavse, altså det med, at vi alle sammen skal huske, at alle mennesker er skabt lige. Ja, vi skal behandle mennesker ordentligt, og vi skal behandle dem som ligemænd, men vi behøver ikke at give dem ret til at stemme til Folketinget, og vi behøver ikke at give dem ret til at være en del af den lovgivende forsamling. Det er ikke en nødvendighed. Så hr. Mohammad Rona var nok ikke blevet valgt, hvis jeg havde haft magt, som jeg havde agt dengang.

Der et sidste spørgsmål til hr. Mohammad Rona.

Tak for det. Jamen det er jo meget ærligt, og det er altid godt, når man er ærlig. Det sætter vi stor pris på, især når man kommer fra det nordjyske. Anerkender ordføreren, at der er muslimer i dag, som gør det godt, som driver egen virksomhed – nogle, som måske også er på det her lovforslag, og nogle, som har været på andre lovforslag i sin tid – og som faktisk fortjener at skulle være en del af samfundet, og som har valgt Danmark til? Findes der nogle af dem?

Værsgo til ordføreren.

Ja, for pokker, og hvis I har hørt det anderledes, er det så det. For vi har da aldrig nogen sinde i Nye Borgerlige sagt, at det er et problem. Men hvorfor skal de være statsborgere? Altså, vi synes jo, det er fantastisk, at folk kommer hertil, og vi synes, det er fantastisk, at vi har opbygget et så rigt samfund, at vi har kunnet betale folk deres uddannelse, givet dem tryghed og givet dem hjælp til at komme væk fra traumerne i de lande, som de kommer fra. Det, vi ikke kan forstå, er, at de, når de så er flygtet hertil, vil lave det her land om til det land, de kom fra, og at resten af Folketingets partier så bare kan sidde på hænderne og sige, at det er helt fint, for så føles det godt i mavsen.

Så ja, der er masser af udlændinge, der kommer hertil med alle mulige religiøse baggrunde, og som har gjort det rigtig godt, og det er dejligt, at de er her. De behøver bare ikke at være statsborgere.

Tak for ordførertalen og besvarelserne. Der er ikke flere spørgsmål til hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige. Så er det hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne, som privatist. Værsgo.

Tak for det. Det handler om tildeling af dansk statsborgerskab. Nogle kalder det den største gave, man kan få. Det er i hvert fald noget, som har store konsekvenser, både for dem, som får det, og også dem, som ikke får det. Men det har også store konsekvenser for Danmark og de danskere, som allerede lever i det, vi kalder vores fællesskab, nemlig Danmark.

Hvis vi historisk set går 40 år tilbage, kan vi se, at vi havde en større grad af homogenitet i landet. Andelen af ikkevestlige indvandrere lå omkring 1 pct. Hvis vi så går 40 år frem og kigger på nu, kan vi se, at vi alt efter opgørelserne ligger et sted mellem 12 og 14 pct. Hvis vi prøver at kigge 40 år frem, er der ikke noget i dansk lovgivning og ikke noget i de partier, som er herinde i Folketinget, som gør, at den demografiske udvikling ikke vil fortsætte.

Nu er der så ikke så mange medlemmer herinde. Det er fredag eftermiddag, og politikerne vil nok gerne hjem. Der er slet ikke nogen fra Venstre eller nogen fra Konservative. Tak, fordi der er en fra regeringen; ministeren skal jo være her. Men ved et så voldsomt lovforslag, som vi behandler i dag, og som har så store og vidtrækkende konsekvenser for vores land, kunne man ønske sig, at det var en fuldstændig fyldt folketingssal, og at politikerne tog ansvar for de beslutninger, som de træffer. Man kunne ønske sig, at de tog ansvar for det jødehad, som vi har set uden for Christiansborg de seneste par dage, og at man tog ansvar for den forfejlede politik, man har haft på udlændingeområdet i de sidste 40 år – den politik, som man stadig væk ikke tager et opgør med.

Ofte i debatten trækker man enkelte eksempler frem og siger: Jamen hvad nu med det individ og den person? Når vi tildeler statsborgerskaber, er det jo til individer, og jeg har også i min bekendtskabskreds en lang række mennesker, som er udlændinge, men som har fået dansk statsborgerskab og også er muslimer og har islam som deres tro. Men vi bliver nødt til at gå fra at adressere det her spørgsmål på individniveau til at adresserede det på civilisationsniveau. Vi bliver nødt til at forholde os til de store strømninger, som vi ser. Vi bliver nødt til at kigge på det her med historiske briller. Islam og Europa har altid været i kamp med hinanden. Nogle gange har det været med islam på fremmarch i Europa, og andre gange har Europa også tvunget sig ind på områder, som geografisk tidligere tilhørte muslimer. Det sværd har to sider.

I mange år har det været nærmest politisk selvmål, eller det har i hvert fald været uhørt, hvis man har tilladt sig at stille spørgsmålstegn ved, om islam er integrerbar i et verdsligt, moderne samfund i Europa. Hver eneste gang man har påtalt problemerne, er der blevet sagt: Jamen hvad med den person? Den person klarer sig jo godt! Og det er der også nogle, der gør.

Men de grundlæggende nøgletal er fuldstændig klare: Den indvandring, vi har haft til landet, skader landet økonomisk, skader landet strafferetsligt, og den gør landet mere kriminelt. Hvis vi kigger på bare de seneste par uger, vil jeg også vove den påstand, at det på ingen måde gavner landet kulturelt og værdimæssigt. Tværtimod er det her måske et af de mørkeste tidspunkter i danmarkshistorien, hvor et Folketing godt nok går på de sociale medier og er forarget over, hvad der sker mod jøder i dagens Danmark, men ellers bare vender ryggen til og ikke handler på det blomstrende jødehad, som vi ser i vores samfund.

Jeg tør godt at sige, at jeg ikke tror på, at det eksperiment, man har kørt siden 1980 og frem, kommer til at ende godt, og hvis ikke Folketinget herinde finder modet til at handle og træffe hårde, men nødvendige beslutninger, bliver det vores børn og vores børnebørn, som kommer til at lide under vores manglende mod og ansvar. Tak.

Tak til hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne. Der er ingen korte bemærkninger, så jeg kan byde velkommen til udlændinge- og integrationsministeren. Værsgo.

Det er godt, at der sidder nogle ordførere tilbage nede bagved, men tak for debatten om de her 2.339 personer, der skal have dansk statsborgerskab. Det er selvfølgelig noget særligt – en stor tillidserklæring fra det danske samfund – men selvfølgelig også en position, hvor vi stiller krav til, at man er en del af det fællesskab, som vores land er.

Dem, der bliver optaget her, har enten opfyldt de krav, som et flertal i Folketinget har fastsat, eller er blevet meddelt dispensation af Folketingets Indfødsretsudvalg fra opfyldelsen af et eller flere krav. På lovforslaget er der 2.050 personer, som er optaget med et krav om at deltage i en grundlovsceremoni, og jeg håber, at de 2.050 personer, som er på lovforslaget, får en mindeværdig dag, når de deltager i deres grundlovsceremoni ude de enkelte kommuner, ligesom de 289 andre, som er på lovforslaget og nu kan blive glade og stolte medborgere i Danmark og bakke op om de grundlæggende danske værdier. Tak for ordet.

Tak til udlændinge- og integrationsministeren. Der er en kort bemærkning fra hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne. Værsgo.

Tak. Vi har jo under debatten gentagne gange hørt ordførere, også fra Socialdemokratiet, sige, at vi jo ikke kan vide, hvad de tror, mener, kæmper for og føler, og derfor har vi opstillet nogle objektive krav. Mener ministeren ikke også, at det er vigtigt, hvad folk, vi tildeler statsborgerskab, mener, føler, tror på og kæmper for?

Vi har jo her de seneste par uger set nogle, der kæmper for, at der ikke skal være en stat, der hedder Israel. Vi har i de seneste år set, at der er flere og flere, der kæmper for, at jøderne her i Danmark skal have det svært. Så er det ikke også vigtigt, at vi ved, hvad folk kæmper for, hvad de tror på, og hvilken ideologi de tilskriver værdi, når vi tildeler statsborgerskab?

Ministeren.

Jo, det synes jeg er vigtigt. Jeg synes ikke, at vi skal lukke folk ind som en del af den kreds af statsborgere, hvis ikke de grundlæggende anerkender de værdier, som vores samfund bygger på. Der kan jo så være uenigheder – selvfølgelig – men sådan det helt grundlæggende omkring folkestyre og ligestilling synes jeg at man som udgangspunkt skal kunne tilslutte sig. Men det er også bare sådan, at folk jo kan vise sig at sige, at de tilslutter sig noget. Hvis metoden er, at man vil spørge folk om noget, kan de jo sige ja til, at det tilslutter de sig, selv om de måske ikke gør det.

Så det er jo enormt svært at finde ud af, om der er en ansøger, som ikke tilslutter sig det i virkeligheden, men som måske, hvis der bruges en metode, hvor de spørges om det, påstår, at man tilslutter sig de værdier. Så det er svært at kontrollere meget præcist, hvad folk tænker.

Tak. Så er det spørgeren for yderligere et spørgsmål.

Det er præcis svært, for folk kan jo lyve, og medmindre man vil sætte en løgnedetektor på alle, så er det en kæmpe udfordring. Når man tildeler så mange statsborgerskaber, som vi gør p.t. og har gjort tidligere, og når vi tildeler statsborgerskaber til personer fra lande, hvor vi ved, at en stor andel og hovedsagelig den største andel af de mennesker, som kommer derfra, køber ind på islam, så bliver udfordringen jo netop, at vi så ved, hvis man har nogen logik og rationalitet i sin tankegang, at det også vil betyde, at nogle af de mennesker, man tildeler statsborgerskab og lader komme hertil, vil købe ind på islam som ideologi. Alt andet ville være mærkeligt. Så hvordan undgår vi det, og kan vi undgå det? Eller skal vi bare resignere og så tillade den udvikling, som vi ser derude?

Tak. Udlændinge- og integrationsministeren for besvarelse.

Jamen det synes vi er nået ret langt i forhold til at sikre igennem de forskellige krav, der er til folk, om at være en del af vores samfund, ikke at have begået kriminalitet, at have et arbejde, at skulle bestå en prøve og have indsigt i danske samfundsforhold, og det afspejler sig jo i det her lovforslag.

For 10-15 år siden var det jo en meget, meget stor andel af folk fra Mellemøsten og Nordafrika, og nu er det en lille andel, og de tre største nationaliteter her er Storbritannien, Tyskland og Polen, når man ser på, hvad for nogle lande folk ellers tilhører.

Tak, og så er det hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige for et spørgsmål.

Tak for det. Lige om lidt siger ministeren, at der aldrig har været mindre tilstrømning. Så tager man også lige den på sin kappe. Og så glæder jeg mig jo til, at når der går hul på grænsen næste gang, tager ministeren også det på sin kappe til den tid, ikke også? Sådan er det i politik. Man skinner selvfølgelig bedst i lyset af andres gerninger. Sådan er det.

Men problemstillingen for Nye Borgerlige er teknisk set ikke det der med, at vi uddeler statsborgerskab. Et af de store problemstillinger ved at få tildelt det der statsborgerskab er jo, at såfremt de senere lige pludselig står nede på Den Røde Plads eller bliver terrorsympatisør eller sådan noget, er det rigtig svært at komme af med de mennesker, vi har givet statsborgerskab. Og der må ministeren lige fortælle mig: Er det ikke korrekt, at en af de primære ting, man sikrer sig ved at få et statsborgerskab, er, at det nærmest er umuligt at blive sendt ud af landet efterfølgende?

Værsgo til ministeren.

Jo, det er en af konsekvenserne af at få et statsborgerskab.

Tak. Så er der ikke flere spørgsmål. Var der et mere? Det var der. Kim Edberg Andersen for det sidste spørgsmål.

Formand, jeg kan godt mærke, at jeg fik en socialdemokratisk mundkurv på der. Jeg tænkte godt nok, at den fungerende formand godt vidste, at det var der ingen grund til. Undskyld, formand.

Du kan ikke stemme til Folketinget; du kan ikke komme ind og tage Mohammad Ronas plads i Folketingssalen, hvis ikke du er statsborger. Det er jo det positive i det. Og det negative for det danske samfund er så dybest set, at vi ikke kan komme af med de mennesker, som er problemet – dem, der er på Den Røde Plads; dem, som gør, at jøderne har problemer med at kunne gå frit rundt i Danmark. Er ministeren så ikke enig i, at det godt kan være, at man gerne vil stramme, og vi strammer, og vi strammer, men virkeligheden er bare, at vi måske skal til at tænke lidt anderledes på, om vi skal uddele alle de her statsborgerskaber? For vi kan jo se, at vi ikke kan komme af med folk, og vi kan ikke kan løse problemstillingen. Det er jo der, jeg på andre tidspunkter vil være efter ministeren. Det er, når han ikke løser de problemstillinger med udlændinge, som ikke opfører sig ordentligt og gør det utrygt at være dansker.

Værsgo til ministeren.

Jeg tror, det er vigtigt at sige, at der jo er en balance i vores statsborgerskabstildeling, hvor man altså på den ene side selvfølgelig – som hr. Kim Edberg Andersen siger – skal undgå, at der er folk, der laver kriminalitet, og som kommer ind, men hvor vi på den anden side også har en masse folk, der bor i Danmark og er en del af lokalsamfundet.

Det kan både være folk fra Afghanistan som hr. Mohammad Rona, men det kan også være folk fra Rumænien eller folk fra USA eller andre lande, og de skal jo også kunne blive statsborgere med sådan nogenlunde rimelig udsigt. Det kan jo ikke være sådan, at de næsten ikke skal have den mulighed, og det er lidt det, jeg hører fra nogle af partierne ude i hr. Kim Edberg Andersens omegn.

Så siger vi tak til udlændinge- og integrationsministeren. Der var ikke flere spørgsmål.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Indfødsretsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.