Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 60:

Forslag til lov om håndhævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et indre marked for digitale tjenester.

Af erhvervsministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 25.10.2023).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak skal du have, formand. Det er jo et rigtig, rigtig godt lovforslag, vi står med her, for det er et lovforslag, der skal implementere den del af DSA-forordningen, som skal implementeres inden februar 2024, og som jo primært handler om at udpege den tilsynsmyndighed, der skal sørge for, at de store techgiganter overholder de meget, meget positive regler, som EU har vedtaget. For det er jo sådan, at i den nye digitale virkelighed har vi brug for nye regler på både internationalt og nationalt plan, som kan håndtere nogle af de udfordringer, som techgiganterne prakker os på.

DSA'en har jo til formål at skabe et velfungerende marked for digitale platforme. Det handler om at regulere og at kunne stille de digitale platforme til ansvar, som vi alle sammen bruger, og som for nogles vedkommende jo har en monopollignende status i vores samfund. Den DSA-forordning, som allerede et langt stykke hen ad vejen er implementeret, stiller jo nogle ret fornuftige krav til techgiganterne. Der er bl.a. anmeldelsesmekanismer og pligt til at behandle anmeldelser. Der kræves gennemsigtighed om tjenestens indholdsmoderation; gennemsigtighed i forhold til online markedsføring; beskyttelse af mindreårige online, det er et særlig vigtigt punkt; forskeradgang til data fra de største platforme osv.

Det, vi gør med det lovforslag, vi behandler i dag, er jo så primært at fastsætte den tilsynsmyndighed, der skal være. Vi etablerer et effektivt tilsyn med de virksomheder, der er omfattet af sagen, i Danmark. Det bliver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der får til opgave at føre det tilsyn, der følger af DSA'en, og det betyder en række beføjelser: bl.a. at tilsynet kan få udleveret information af virksomheden, og at det kan udstede bøder, hvis virksomheden ikke lever op til kravene. Og man kan sige, at det er nogle ret voldsomme bøder, som nogle af de her virksomheder kan blive ramt af, hvis de ikke opfylder betingelserne. De kan få en bøde på op til 6 pct. af den årlige omsætning.

Misinformation er en af de udfordringer, som vi har set opstå på de digitale platforme. Med lovforslaget kræves det, at platformene har effektive systemer mod netop misinformation, så spredningen af det kan stoppe. DSA'en skal sikre, at ulovligt indhold ikke ødelægger den demokratiske debat, som vi ønsker at have på de digitale platforme, og jeg kan ikke understrege nok på Socialdemokratiets vegne, hvor vigtigt det er, at korrekt information er det, der fylder på skærmen, både blandt voksne, men i særdeleshed blandt børn. Socialdemokratiet kan derfor kun bakke op om lovforslaget. Tak for ordet.

Tak for ordførertalen. Der er en kort bemærkning. Værsgo, fru Lisbeth Bech-Nielsen fra SF.

En af de ting, der bekymrer os i SF i forhold til implementeringen af DSA'en – og det er jo en forordning, og normalt tænker man, at en forordning skal implementeres i dansk lov en til en – er hele undtagelsen i forhold til offentlighedsloven. Det er også noget, som flere af høringssvarene henviser til, altså at de synes, det er meget betænkeligt.

Som hr. Frederik Vad var inde på, kan der jo selvfølgelig være nogle ret store konsekvenser, hvis man kommer i offentlighedens søgelys eller bliver omtalt i medierne i forhold til brud på de her ting. Men som det tit er med retten til aktindsigter, er der jo ting, der er streget over netop af de selv samme hensyn, så det virker som at skyde gråspurve med kanoner, at man siger: Jamen hele det her område skal simpelt hen undtages fra offentlighedsloven.

Det synes vi er meget uheldigt, når man netop bare kunne strege en virksomheds navn over, hvis det var det hensyn, man ville tage.

Ordføreren, værsgo.

Det er rigtigt, at det fremgår af høringssvarene, at der er mange, der synes, at det her er problematisk, men grunden til, at vi laver de her undtagelser, er, at det jo er nogle ret vide beføjelser, tilsynet får, til at indhente information. Og man kan sige, at hvis tilsynet skal kunne være effektivt og fungere og kunne hente den information, som tilsynet skal have, kræver det også, at virksomhederne har en sikkerhed omkring, hvordan den information bruges.

Så det her er sådan set ikke en gavebod til virksomhederne. Det er lige så meget for at sikre et effektivt tilsyn, som får de oplysninger, tilsynet skal have.

Lisbeth Bech-Nielsen.

Men det argument kan man jo bruge i forhold til alle dele af vores samfund, altså at dér, hvor man trods alt får lov til at søge aktindsigt, kan man få ret meget at vide om virksomheder, om offentlige myndigheder, om embedspersoner og i princippet om private borgere, hvis de er en del af det, man søger efter. Allerede i den offentlighedslov, vi har nu, og som også er kritiseret for ikke at gå vidt nok, har vi jo muligheden for netop at strege over, hvis man siger, at det er af hensyn til en virksomhed eller til en enkelt person.

Hr. Frederik Vad, værsgo.

Ja, og derfor kan man ofte få udleveret dokumenter, hvor rigtig, rigtig meget er streget over, og nogle gange synes jeg det ligesom udstiller pointen med, at vi er nødt til at balancere de her hensyn lidt.

Der er jo enormt meget data, og der er enormt meget information, som det her tilsyn skal hente fra virksomhederne, og meget af det vil også være personfølsomme oplysninger. Og hvis vi skal lave sådan en DSA-forordning her, som jo er ret voldsom – heldigvis for det – og et ret stort indgreb i virksomhedernes måde at fungere på på et marked, der ellers er frit, tror vi det er nødvendigt at lave de her begrænsninger for at få et effektivt tilsyn.

Tak til hr. Frederik Vad. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så skal vi igen sige velkommen til Venstres ordfører, fru Linea Søgaard-Lidell. Værsgo.

Tak for ordet. Dette lovforslag repræsenterer ikke kun en integration af europæisk lovgivning, det markerer også et ønske fra dansk side om at tage ansvar for at styrke den digitale beskyttelse og forbrugerrettigheder online. Lovforslaget er med til at gøre det til en realitet. Den centrale del i forslaget er kravet om at udpege en eller flere nationale koordinatorer til at overvåge digitale markeder og sikre overholdelse af forbrugernes rettigheder.

Venstre støtter helhjertet lovforslaget og er tilfredse med udpegelsen af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen som den primære koordinator. Den vil blive ansvarlig for tilsynet med digitale platforme etableret i Danmark, herunder cloudtjenester, sociale platforme og online markedspladser, og vi ser frem til, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil varetage deres rolle med integritet og effektivitet.

Lovforslaget viser, at vi kan sikre en proaktiv tilgang til at håndtere de komplekse udfordringer, der følger med det digitale marked. Vi anerkender vigtigheden af at styrke tilsynet med digitale tjenester i forhold til misinformation og vigtigheden af ytringsfrihed og at beskytte forbrugerrettigheder, og derfor bakker Venstre fuldt ud op om lovforslaget.

Tak for ordførertalen. Også her ønsker fru Lisbeth Bech-Nielsen en kort bemærkning. Værsgo.

Tak. Fru Linea Søgaard-Lidell har jo selv siddet i Europa-Parlamentet og ved om nogen, hvad meningen er med en forordning, nemlig at den skal implementeres i national lovgivning, både i ånd og bogstav. Derfor synes jeg jo, at det er bekymrende, hvad der også henvises til i mange høringssvar, at man i den grad går på kompromis med nogle af de vigtige ting, der er i DSA-forordningen. En ting, som jeg spurgte Socialdemokratiets ordfører om, var netop undtagelsen fra almindelige forvaltningsretlige regler og fra offentlighedsloven. Noget andet er det med, hvad Dataetisk Råd også har sagt i deres høringssvar, at man kan få afslag på sin klage og ikke få at vide, hvorfor man har fået afslag på sin klage ved Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, hvor tilsynet skal ligge. Hvad mener ordføreren om det, og jeg mener det specielt i forhold til Venstre som liberalt parti, altså at man ikke engang, hvad der virker lidt kafkask, kan få svar på, hvorfor ens klage er blevet afvist.

Ordføreren.

I Venstre er vi tilfredse med implementeringen af den her del af DSA-forordningen. I forhold til hvad der præcis ligger i lovforslaget og hvad man kan og ikke kan, synes jeg, det ville være passende, at ministeren kommer ind på det, når han får ordet.

Værsgo for den anden korte bemærkning.

Det er også rigtigt, men jeg ved godt, at selv om Socialdemokratiet og Venstre er i regering sammen, ser man alligevel nogle gange lidt forskelligt på nogle ting. Og jeg mener bare, at det burde være en rettighed for borgere at få at vide, hvorfor de ikke får medhold i deres klager, ligesom det også burde være sådan, at man følger helt almindelige forvaltningsmæssige regler og offentlighedsloven, hvilket er noget, som mange af høringssvarene også kritiserer, og at man implementerer en forordning så tæt på både ånden og bogstavet i forordningen som muligt.

Værsgo til ordføreren.

Jeg tror ikke, jeg har yderligere kommentarer. Det lyder som noget, vi skal drøfte i udvalget, når det skal behandles der.

Tak til fru Linea Søgaard-Lidell. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så skal vi sige velkommen til Moderaternes ordfører. Værsgo til fru Charlotte Bagge Hansen. Værsgo.

Tak for ordet. Vi lever i en tid, hvor informationssamfundstjenester, sociale netværk og onlineplatforme har en central rolle i vores økonomi og i vores dagligdag. Disse tjenester åbner dørene for innovation og forbedrer adgangen til informationer og til at handle. Men de har også skabt udfordringer i forhold til ulovligt indhold og desinformation. Det er vigtigt, at særlig vores børn og unge kan færdes trygt på nettet.

Det her er et lovforslag om noget, som vi fra dansk side har presset på med nede i EU, og det er noget, som jeg faktisk er rigtig glad for at vi alle – det er også sådan, jeg oplever det med de samtaler, jeg har haft med ordførere fra andre partier – er meget optaget af, altså at vi får sikret de unge og børn.

Med dette lovforslag udpeges Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen som den kompetente myndighed og koordinator for digitale tjenester i Danmark. Det vil sikre, at der er en uafhængig instans med beføjelse til at overvåge og håndhæve forordningen. Der er også bestemmelser om de kompetente myndigheders undersøgelses- og håndhævelsesbeføjelser, herunder bødeforlæg og en model for bødestørrelse. Det vil give myndighederne de nødvendige redskaber til at håndtere overtrædelser af forordningen og sikre, at de digitale tjenester overholder reglerne. Samlet set er dette lovforslag et vigtigt skridt mod at skabe et sikkert og reguleret digitalt miljø, hvor borgernes rettigheder beskyttes. Tak for jeres opmærksomhed.

Tak for ordførertalen. Der er en kort bemærkning. Værsgo til fru Lisbeth Bech-Nielsen fra SF.

Hvorfor ligger tilsynet rigtigt hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i Moderaternes optik?

Ordføreren, værsgo.

Jeg synes, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er et rigtig godt sted at have en kontrol. Det er en enhed, der er vant til at arbejde med de her ting og har nogle rutiner og muligheder for udvikling. Så for mig at se giver det god mening, at det er dér, vi anbefaler det skal ligge.

Fru Lisbeth Bech-Nielsen.

Synes ordføreren ikke, at Forbrugerombudsmanden har en pointe i høringssvaret, når det bliver sagt, at man kunne udpege et tilsyn, der reelt er uafhængigt af myndigheder og ministerier? Det er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen trods alt ikke, altså en uafhængig myndighed, og det ligger heller ikke i umiddelbar forlængelse af deres nuværende forretningsområde, og derfor virker det også som et ret lille beløb at sætte 5 mio. kr. af til sådan en gigantisk opgave, som det her jo trods alt bliver.

Fru Charlotte Bagge Hansen.

Det essentielle i det her lovforslag for mig er ikke så meget hvem og hvorfor; det er, at vi får lavet et effektivt tilsyn, der gør, at vores børn og unge kan færdes trygt og sikkert på internettet. Hvis der er bedre muligheder og der er opstået nogle bedre ting og en mere effektiv måde, man kan gøre det på, er jeg og Moderaterne altid klar på at tage en snak om, om det kan gøres bedre. Men umiddelbart synes jeg, som det er nu, at Forbruger- og Konkurrencestyrelsen er et rigtig godt bud. Så mit budskab herfra er, at det vil være et effektivt tilsyn.

Tak til fru Charlotte Bagge Hansen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og så er det fru Lisbeth Bech-Nielsens tur for SF. Værsgo.

DSA'en, som den hedder i daglig tale, er jo længe ventet europæisk lovgivning, som jeg tror mange af os, der beskæftiger sig med det her område, har set rigtig meget frem til. Der har været bekymring nogle steder fra, i forhold til om det ville lægge for mange byrder på virksomhederne, og der har været bekymringer andre steder fra, i forhold til om det var vidtgående nok og effektivt nok. Det er en diskussion, som vi har haft herhjemme, også i forbindelse med vores børn og unges liv online, skærmafhængighed, sociale mediers opbygning, overvågning, datahøst og alt muligt. Så det er virkelig, virkelig godt, at vi endelig både har fået DSA'en, og at vi også får implementeret den i dansk lovgivning. Det er virkelig vigtigt, at vi nu får nogle rammer, så vi i højere grad, som Moderaternes ordfører var inde på, kan beskytte specielt vores børn og unge.

Det, jeg har nogle bekymringspunkter om, er noget af det, som jeg også har spurgt nogle af de forrige ordførere her på talerstolen om, og det handler bl.a. om, om tilsynet ligger det rigtige sted. Ånden i DSA'en er, at det skal være et uafhængigt tilsyn, men det er det ikke, når det er en styrelse, der trods alt refererer til en minister. Derfor havde vi i SF håbet, at det kunne ligge hos f.eks. Forbrugerombudsmanden eller hos et helt nyoprettet tilsyn, så det reelt var uafhængigt.

Noget andet er også, at når det nu skal ligge i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, er det ikke mange penge at bruge på at skulle have et helt nyt kæmpestort ansvarsområde, som man ikke er vant til at begå sig i, og derfor må vi følge det tæt. Det er svært, for man kan aldrig få et klart svar fra en styrelse på, om de har midler nok, for det vil de jo ikke sige ja eller nej til, men jeg kan virkelig godt være bekymret for det her.

Noget af det, vi generelt ser fra nogle af de store lovkomplekser, der kommer fra EU, er, at det, der står på papiret, er rigtig godt, men at håndhævelsen og implementeringen nogle gange bare sejler. Vi har GDPR, som er et kæmpe lovkompleks, og som også har betydet en masse administrative byrder for virksomheder, privatpersoner og myndigheder, og i virkeligheden bliver det bare næsten ikke håndhævet, i hvert fald kun i et meget lille omfang. Og det ville være virkelig, virkelig ærgerligt også her, hvis vi får så omfangsrigt et lovkompleks, som skal håndtere noget meget, meget vigtigt, og vi så i virkeligheden ser, at det ikke bliver hverken implementeret rigtigt eller håndhævet. Som flere har været inde på, er konsekvenserne selvfølgelig rigtig, rigtig store, hvis man overtræder reglerne og gør det i voldsomt omfang, men sådan er det også med GDPR, og der har vi ikke rigtig set eksempler på, at de overtrædelser alligevel kommer til at få effekt.

Der er nogle input, som jeg har nævnt tidligere, fra nogle af høringssvarene, som jeg også vil dykke lidt længere ned i, også i udvalgsbehandlingen. Det drejer sig om, hvorfor man ikke følger DSA'ens ånd og egentlig også bogstav, når man undtager det fra almindelige forvaltningsmæssige regler, og når man undtager det fra offentlighedsloven. Det giver ikke nogen mening. Offentlighedsloven og det at søge aktindsigt har jo konsekvenser for alle. Det har konsekvenser for privatpersoner, for myndighedspersoner og for virksomheder. Alt det kender vi jo. Og man ved også, at man kan få en aktindsigt, hvor der er streget noget over, hvis det er af hensyn til individer eller virksomheder. Så det er underligt, det på det her område skal være undtaget helt. Det er også noget, som mange har kritiseret rigtig meget.

Så er der det, at det ikke ligger i et uafhængigt tilsyn, som jeg var inde på. Så er der også noget, som jeg faktisk synes er lidt kafkask. Du klager til et tilsyn, og så får du at vide, at din klage bliver smidt i skraldespanden, men du kan ikke få at vide, hvorfor du ikke får medhold som borger. Det er simpelt hen for underligt, og det vil jeg virkelig dykke ned i. Selvfølgelig må man altid som borger, som virksomhed eller som organisation kunne få at vide, hvorfor man ikke kan få medhold i en klage, eller hvorfor ens klage overhovedet ikke bliver behandlet. Det synes jeg simpelt hen sætter en ny lav standard. Selvfølgelig kan der være eksempler på, at man ikke skal have medhold i sin klage, men man skal selvfølgelig også have at vide hvorfor. Så det er rigtig, rigtig god lovgivning, men der er desværre også masser af punkter at følge op på. Tak.

Tak til fru Lisbeth Bech-Nielsen. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så skal vi sige velkommen til Danmarksdemokraternes ordfører, fru Betina Kastbjerg.

Tak for ordet. Det er vigtigt, at vi har et velfungerende indre marked, og det gælder også, når vi snakker om et digitalt indre marked. Med dette lovforslag skal vi sikre, at der senest den 17. februar bliver udpeget en kompetent myndighed, der skal føre tilsyn med forordningens overholdelse. I lovforslaget foreslås det, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udpeges som myndighed. Men i høringssvarene bliver det også påpeget, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bør indgå et tæt samarbejde med de andre myndigheder omkring udarbejdelse af vejledninger knyttet til forordningen, og vi vil i Danmarksdemokraterne gerne bakke op om, at man laver et samarbejde.

Men som udgangspunkt støtter vi lovforslaget.

Tak for ordførertalen. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Og så er det LA's ordfører, hr. Lars-Christian Brask. Værsgo.

Tak for det. Igen er det et upolitisk og uproblematisk lovforslag. Det er et spørgsmål om at delegere myndighedsansvar, og det gør vi til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Men som en serviceoplysning til fru Lisbeth Bech-Nielsen kan jeg sige, at der jo i går var en teknisk gennemgang af lovforslaget, og der var bl.a. også en planche eller to over det her med aktindsigten, og hvorfor det er problematisk. Så inden der kommer for mange spørgsmål til formandskabet i udvalget, synes jeg, fru Lisbeth Bech-Nielsen skulle kigge på de plancher, der er medsendt fra referatet i går.

Når nu jeg har sagt, at det var uproblematisk og upolitisk, så kan man jo godt læse mellem linjerne – men jeg skal jo sige det, så det ikke bare står mellem linjerne, men også på linjerne – at vi selvfølgelig støtter lovforslaget.

Tak for ordførertalen. Det affødte faktisk en kort bemærkning, så værsgo til fru Lisbeth Bech-Nielsen fra SF.

Man kan desværre ikke være flere steder på en gang, så jeg var der ikke i går, men det var en medarbejder heldigvis. Så jeg har selvfølgelig også fået slidene og kan jo se, at netop omkring aktindsigt står der, at et effektivt tilsyn forudsætter, at interne oplysninger kan udleveres til tilsynet uden risiko for, at de videregives til offentligheden. Det er altså argumentet for, hvorfor man skal undtages fra offentlighedsloven. Det argument kan man jo bruge om hvad som helst og hvem som helst – enhver, der ikke har lyst til at blive omtalt i en aktindsigt kan jo bruge præcis det argument. Det er jo derfor, at man nogle gange, når man søger aktindsigt, får udleveret noget, hvor der er streget noget over, som f.eks. er personsensitivt. Så det argument køber jeg simpelt hen ikke, altså at man frit skal kunne bede om oplysninger uden at risikere, at det kan blive udleveret i en aktindsigt. Det gælder jo for ordføreren, det gælder for virksomheder, det gælder for myndigheder, og det er jo den åbne forvaltningstradition, vi har haft i Danmark.

Værsgo til ordføreren.

Tak for det. Der er jeg så uenig med fru Lisbeth Bech-Nielsen, for det her kan dreje sig om kodning, algoritmer, ip-rettigheder og andre forretningsmæssige fordele og hemmeligheder, som det ikke er hensigtsmæssigt at en konkurrent søger aktindsigt i. Men jeg har fuldstændig tiltro til, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen håndterer det her på sædvanlig myndig vis. Hvis der er noget, vi som politikere mener er forkert, kan vi jo grave i det.

Værsgo for anden bemærkning.

Det er jo derfor, at man, når man søger aktindsigt, også tit får papirer, hvor dele er overstreget, hvis det f.eks. refererer til forretningskritiske oplysninger eller forretningshemmeligheder.

Ordføreren.

Det var en konstatering, og en konstatering og faktuelle ting kan jeg jo bare tage til efterretning, så det gør jeg.

Tak til hr. Lars-Christian Brask. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det Det Konservative Folkepartis tur igen. Værsgo til fru Mona Juul.

Tak. Det virker, som om jeg har fredagsvagten i dag. Tak for ordet. Det Konservative Folkeparti bakker op om at udpege Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen som kompetent myndighed til at føre tilsyn med overholdelse af forordningen om et indre marked for digitale tjenester. Det er præcis det her, L 60 handler om, nemlig at der udpeges en koordinator for digitale tjenester og ikke så meget andet, og det har vi tillid til. Jeg skal hilse fra Nye Borgerlige og sige, at de også stemmer for forslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så springer vi Enhedslisten over, og så er det den radikale ordfører, der skal have ordet, og det er fru Katrine Robsøe. Værsgo.

Tak for det. Det går nogle gange stærkt, både her i Folketingssalen og også med den digitale udvikling, og derfor er vi i Radikale Venstre rigtig, rigtig glade for, at der er skub under DSA'en, også i forhold til at få udpeget en kompetent myndighed, så vi her i Danmark rent faktisk også kan tage vores del af ansvaret for, at DSA'en rent faktisk kommer til at virke efter den hensigt, den har, og så vi også kan samarbejde med andre lande om overholdelse af den og også udføre vores del af overvågningen på de virksomheder, der er omfattet i Danmark, selv om jeg godt er klar over, at rigtig mange af dem jo ligger andre steder end lige her i landet. Vi kan også godt bakke op om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen som kompetent myndighed og støtter derfor lovforslaget.

Tak for ordførertalen. Der er heller ikke nogen korte bemærkninger her. Så er det hr. Morten Messerschmidt fra DF. Værsgo.

Tak, formand. For et, jeg tror lille halvt år siden havde vi her i Folketingssalen en stor og principiel debat om de udfordringer, der er med sociale medier og den meget store del af den demokratiske samtale, som dermed i dag foregår i privatejede fora. Langt hovedparten af partierne pegede på den forordning, som vi så behandler i dag, som det, der skulle løse det, jeg tror vi alle sammen var enige om i et vist omfang var et problem, nemlig at vil man i dag ud med sine holdninger til et større forum, er det ikke et læserbrev eller en kronik eller en ølkasse, man stiller sig op på, som er førstevalget; det er typisk et opslag på Facebook eller Instagram eller X, som det nu hedder, eller noget helt andet.

Problemet opstår selvfølgelig, når der er en forskelsbehandling blandt folk, altså afsenderne, ud fra, hvad de mener. Vi er i hvert fald nogle, som oplever ganske ofte at blive sat i karantæne, fordi man fremfører synspunkter, der som sådan ikke er ulovlige, heller ikke er forkerte, men som påkalder sig så meget forargelse, typisk fra venstrefløjen, at de indrapporterer og anmelder en, og så fungerer Facebooks algoritme på den måde, at så bliver man sat i karantæne. Så kan man søge om at komme ud af karantænen, men udgangspunktet er, at man er skyldig, medmindre det modsatte bliver bevist.

Det synes vi i Dansk Folkeparti ikke er noget godt sted for den fri debat at befinde sig. Vi tror på, at det er rigtigt og bedst for demokratiet, at meninger, selvfølgelig inden for lovens rammer, skal kunne brydes. Derfor har vi et stort problem med ytringsfriheden på de sociale medier, især på Facebook, til dels også på Instagram, hvor jeg tror det er rimeligt at sige at der i hvert fald er en overvægt af folk med højreorienterede, nationale synspunkter, som bliver dårligere behandlet end folk med socialistiske synspunkter.

Jeg havde jo håbet på efter en debat for nogle måneder siden, hvor stort set alle andre partier end Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti anpriste den forordning, som vi taler om i dag, som den store åbenbaring, som den store løsning på det her problem, at man så ville sidde hernede og triumferende sige: Nu er demokratiet sikret. Jeg tror ikke, jeg fornærmer nogen ved at sige, at vi vistnok er Tordenskjolds soldater, for hvor er det påfaldende få, vi er her, i forhold til hvor påfaldende mange der var i sommer, for det er en vigtig debat.

Nu siger jeg ikke det her, fordi vi stemmer nej til det her forslag, for det er klart en forbedring, men jeg vil bare gerne knytte et par bemærkninger til, at det her jo ikke løser det grundlæggende problem, at en stadig større del af den fri debat i Vesten foregår på platforme, som er ejet af private aktører, som har en voldsom slagside til det, man i USA kalder den liberale side, og som vist mest er sammenfaldende med venstrefløjen i Europa, og at vi derfor bliver nødt til løbende at have en overvejelse af, hvad det egentlig gør ved mulighederne for at ytre sig frit, at der er nogle store techgiganter, som censurerer bestemte synspunkter, som er fuldstændig legitime og lovlige. Det løser det her forslag ikke.

Hvad gør det egentlig ved synet på demokratiet og frihedsrettighederne, at der er nogle, der på den måde konsekvent ikke kommer til orde? Det er bestemt ikke alle dem, som bliver sat i karantæne, som jeg har sympatier eller synspunkter med, men det er folk, som jeg ved bliver bestyrket i deres forståelse af et samfund, der holder dem ude, og som kun får næring til den antagelse og dermed bliver skubbet mere og mere over i stadig mere radikale positioner og sår en grundlæggende mistillid til demokratiet og til hele det system, som den vestlige civilisation hviler på.

Derfor håber jeg, at vi en anden gang, måske hvor man har tilrettelagt det sådan, at det ikke er hen ad fredag eftermiddag, at vi drøfter demokratiets tilstand, igen kan vække en større interesse for det her tema, for det handler faktisk om noget ret centralt. Det handler om vores demokrati og om, at alle, uanset afsendere og uanset mening – om man er højre eller venstre eller moderat, eller hvad det alt sammen hedder – skal have lige ret til at ytre sig uden censur, uden facebookfængsel, uden karantæne.

Det er det, det handler om for os, og det vil vi efter at have stemt det her forslag igennem i dag, fortsat forfølge, hvad end det så er her i Folketinget eller i Europa-Parlamentet. Det håber jeg i virkeligheden at alle vil give håndslag på, for det handler om noget, der burde forene os på tværs af uenighed, nemlig retten til at ytre sig, selv når man er uenig med de fleste. Tak, formand.

Tak for ordførertalen. Det affødte et par korte bemærkninger, og den første, jeg gerne vil give ordet til, er hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Jeg synes, at det sådan idépolitisk var en meget interessant tale, hr. Morten Messerschmidt holdt, og jeg deler sådan set mange af de bekymringer, hr. Morten Messerschmidt har i forhold til de store techgiganter. Men er der ikke også for hr. Morten Messerschmidt og den sådan konservative tradition, han repræsenterer, noget, som er blevet bedre, end det var engang? Nu kan jeg jo forstå, at det er i morgen, hr. Søren Krarup skal begraves, og jeg har da flere gange hørt ham udtale, at det, dengang man havde fem-seks-syv store aviser med et chefredaktørlag, som var bosiddende i den samme del af landet, som havde de samme politiske holdninger, og som redigerede avisen efter nogenlunde den samme skala, ikke var specielt nemt at komme frem med de synspunkter, som jo i dag på mange måder er mainstream.

Så er den forfaldsfortælling måske ikke en lille smule unuanceret? Eller hvad tænker ordføreren om det? Tak.

Ordføreren, værsgo.

Meget er sket siden 1970'erne og 1980'erne, hvor især hr. Søren Krarup stod alene med sine synspunkter og kæmpede; det medgiver jeg meget gerne. Om det generelt kan siges, at man har en bredere mediepluralisme i dag, og at det er lettere at komme til orde, vil jeg nok ikke sige.

Tværtimod oplever jeg i hvert fald, at landets store dagblade bliver stadig mere ensformige, og det kan man jo også se, når man møder journalister herinde, altså at man nærmest ikke ved, om de er fra Jyllands-Posten, Politiken eller Berlingske, fordi det bare lige er et spørgsmål om at være skiftet over. Det sker meget ofte, og det giver jo selvfølgelig også den konsekvens, at hvor man i gamle dage vidste, at Jyllands-Posten sådan var Landbrugsdanmarks avis, at Berlingske var det borgerlige Københavns avis, og at Politiken var det radikale Københavns avis, så er det i dag blevet meget mere mudret. Og jeg tror ikke, at det, at vi har fået de sociale medier, på den måde kompenserer for det.

Så jeg mener virkelig, og det håber jeg at hr. Frederik Vad er enig i, at det her er noget, som vi skal være opmærksomme på.

Tak for det. Så vil jeg gerne give ordet til fru Lisbeth Bech-Nielsen. Værsgo.

Tak. Ordføreren og jeg er politisk ikke enige om ret meget, men jeg håber, at vi her kan finde fælles fodslag, nemlig i forhold til det, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, når man som borger ifølge DSA'en får mulighed for at klage – og det kan være omkring nogle af de ting, som hr. Morten Messerschmidt er inde på – så kan afvise ens klage under § 6, 2, uden at give nogen konkret grund til, at klagen ikke bliver opfyldt. Man skal egentlig bare have en grundlæggende idé om, at det ikke er i DSA'ens ånd.

Er det ikke et problem? Vi har i hvert fald flere høringssvar, der siger, at det grundlæggende er et problem, hvis du ikke får en meget konkret begrundelse for, at din klage ikke bliver behandlet, og at der åbenbart er så vidt et råderum i forhold til at afvise klager fra netop borgere. Det synes jeg i hvert fald er et problem.

Hr. Morten Messerschmidt.

Jeg deler fuldstændig bekymringen. Som jeg også forsøgte at give udtryk for, synes vi bestemt heller ikke, at tingene er blevet bragt i orden med den her forordning eller det her lovforslag. Retssikkerheden er stadig væk sejlende, og det gælder jo selvfølgelig især i forhold til det, som jeg også beskrev i min tale, nemlig at man har nogle private virksomheder, der nu mere og mere kommer til at overtage det, som tidligere var en offentlig samtale, og hvor der jo lægges nogle politiske parametre ned over, hvad der så må siges, og hvad der ikke må siges, hvilke algoritmer der bliver fremmet, og hvilke der ikke bliver fremmet, hvis man har bestemte adjektiver og substantiver osv.

Så der er den del af det, og så er der bestemt også den processuelle del af det, hvor det jo selvfølgelig er en veletableret del af den danske forvaltningsret, at man ud fra et saglighedskriterium har krav på en begrundelse, og det, at det her er udeladt, gør jo ikke, at man klapper højere, når forslaget bliver vedtaget.

Fru Lisbeth Bech-Nielsen, værsgo.

Tak. For den forklaring, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan komme med, er, at deres behandling af en klage er – citat – til størst mulig gavn for tjenestemodtagerne. Det siger jo næsten ingenting, og både Forbrugerrådet Tænk og Dataetisk Råd siger, at det er et meget, meget stort retssikkerhedsmæssigt problem i forhold til den danske implementering af DSA'en.

Værsgo til ordføreren.

Det deler jeg fuldstændig, og det kunne jo være, at Dansk Folkeparti og SF skulle give hinanden håndslag på, at vi så, om, skal vi sige 2 år, kræver en evaluering af, hvordan retsstillingen er, og hvordan det er gået for de danskere, der har klaget. Det synes jeg vil være helt naturligt. Så lad os minde hinanden om det og så forhåbentlig i et samråd eller i en anden form tage den diskussion og se på det til den tid. Det vil jeg meget gerne.

Tak til hr. Morten Messerschmidt. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er vi igennem ordførerrækken, og derfor vil jeg gerne bede erhvervsministeren om at komme op og holde sin tale.

Tak for det, formand. Og tusind tak for en rigtig god debat. Der er jo ingen som helst tvivl om – og det hører jeg også på talerne – at det her er et stort skridt fremad i forhold til at sætte fastere rammer om den indflydelse, som de techgiganter, som vi løbende diskuterer her i Folketingssalen, har på vores hverdag og ikke mindst på den samfundsdebat, som vi har, og som jo i rigtig, rigtig mange år og gennem mange generationer har udfoldet sig eksempelvis i det her Ting. Så det er en uhyre vigtig debat, og det her forslag er et vigtigt forslag, som er med til at sætte rammerne for den videre debat om techgiganternes indflydelse og påvirkning på vores hverdag og på samfundsdebatten.

For med det her, der i folkemunde hedder DSA'en, får platformene på tværs af EU jo nu nogle forpligtelser og også et ansvar, der harmonerer med den store betydning, de som sagt har. DSA'ens regler er noget, vi fra dansk side har presset på for, fordi vi i Danmark ønsker, at ikke mindst vores børn af unge skal kunne færdes trygt og sikkert på nettet. DSA'en forpligter så platformene til at søge at begrænse udbredelsen af ulovligt og skadeligt indhold, eksempelvis misinformation.

Misinformationen er en udfordring, og det er der desværre både løbende og også aktuelle eksempler på, når man ser på de kriser, som udfolder sig i verden lige i øjeblikket. Med DSA'ens krav i hånden får vi muligheder for at modvirke misinformation på nettet. Det så vi et eksempel på, da kommissæren for det indre marked for nylig i et åbent brev til Elon Musk, der jo er indehaver af mediet X, påpegede, at der var indikationer på, at der havde været bragt ulovligt indhold og misinformation på netop X i forbindelse med krigen mellem Israel og Hamas. I brevet understregede kommissæren, at DSA'en stiller krav til, hvordan X skal håndtere anmeldelser om ulovligt indhold, og krav om at indføre effektive systemer, der kan modvirke spredning af misinformation på platformen.

Så langt er vi altså kommet, at den ansvarlige kommissær sidder og kigger på X – det, der i gamle dage hed Twitter – og påpeger over for den meget aktive ejer af den her platform, at de rent faktisk har et ansvar for efter den lovgivning, der gælder i EU på det her område, at rydde op og få fjernet det her. Det er godt, og det er et eksempel på, at vi er på rette vej. For nu ska onlineplatformene og særlig techgiganterne jo altså tage deres ansvar alvorligt. Det er den her dialog udtryk for. Det kræver fælleseuropæiske regler, og det kræver selvfølgelig også, at de regler håndhæves effektivt.

DSA'en er et rigtig godt første skridt i forhold til at få fælleseuropæiske regler. Det skal der til, og det er en væsentlig forudsætning for at begrænse udbredelsen af ulovligt indhold. F.eks. kan en reklame for alkohol være ulovlig efter markedsføringsloven, hvis reklamen er rettet mod børn. Et andet eksempel på ulovligt indhold kan også være billeder, der indeholder seksuelt misbrug af børn. Fremover skal den slags altså kunne anmeldes, og platformene skal behandle alle anmeldelser og også tage aktivt stilling til de her anmeldelser. Platformene skal hvert år stå til regnskab og offentliggøre en rapport om, hvor meget og hvilket indhold de fjerner. Endelig stiller DSA'en krav, der skal gøre det trygt for børn og unge at færdes på internettet. Det er f.eks. forbudt at målrette reklamer til børn ved hjælp af profilering, som er en anden del af den debat, som vi også tidligere har haft her i salen om techgiganternes meget store indflydelse på vores hverdag.

For at de nye regler som sagt ikke bare er og bliver tomme ord, skal der også følge et effektivt tilsyn med, således at vi kan sikre, at platformene også overholder kravene, som er i den lovgivning, vi gennemfører nu. Det gælder især tilsynet med techgiganterne, som jo så varetages af Kommissionen og de medlemslande, hvor techgiganterne er etableret; det er oftest i Irland. Men vi skal som sagt også have et tilsyn her i Danmark, og vi skal sikre, at danske platforme lever op til reglerne. Tilsynet skal kunne give bøder, hvis reglerne ikke overholdes. For DSA'en gælder ikke kun for techgiganterne, men også for mindre platforme, som er dem, vi har flest af her i Danmark.

Hvis vi kigger på de vigtigste elementer i lovforslaget, kan man sige, at vi med lovforslaget som sagt sikrer, at der er etableret et dansk tilsyn, som har de nødvendige beføjelser til at håndhæve forordningen og også til at sanktionere overtrædelser. Med lovforslaget er det så Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som får til opgave at føre tilsyn i Danmark; et tilsyn, der skal være helt uafhængigt, både i forhold til prioriteringen af opgaver og i forhold til afgørelser i konkrete sager. Konkret får Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen beføjelser til for det første at påbyde en virksomhed at udlevere oplysninger, for det andet efter en retskendelse – det tror jeg er vigtigt – at gennemføre en kontrolundersøgelse hos en virksomhed, for det tredje at påbyde virksomheder at leve op til DSA'en og udstede tvangsbøder, indtil virksomheden følger påbuddet, og for det fjerde at udstede bødeforlæg i visse tilfælde. DSA'en fastsætter, at bøder kan udgøre op til 6 pct. af virksomhedens årlige globale omsætning. DSA'en indfører helt nødvendige regler, som har det klare formål, at vi kan færdes mere trygt på nettet, at vi bliver mindre udsat, om man vil, for ulovligt indhold, og at misinformation ikke får så gode kår, som den desværre har i dag, i forhold til at ødelægge en ofte ganske nødvendig samfundsdebat.

Derfor er det her lovforslag vigtigt, og derfor er det et lovforslag, som vi fra dansk side også har arbejdet meget målrettet på at fremme, for der er ikke uenighed om, at techgiganterne spiller en meget stor rolle i vores hverdag og i samfundsdebatten. Det er godt, at der kommer klare rammer omkring det. EU-samarbejdets medlemmer er i andre sammenhænge og tidligere under den her debat blevet udstillet som nogle, der ikke var for aktive, om man vil, i forhold til at sætte rammerne omkring techgiganterne. Nu rykker EU med bl.a. det her lovforslag, og det synes jeg som sagt er ganske fornuftigt.

Så tænkte jeg, at jeg lige ville runde et par af de spørgsmål, der har været her, og så kan man stille opfølgende spørgsmål. Dansk Folkepartis ordfører, hr. Morten Messerschmidt, stiller helt naturligt et spørgsmål omkring ytringsfriheden, og det er jo rigtigt, at vi tidligere i år havde en debat lige nøjagtig omkring techgiganterne og den frie debat, kan man sige, på platformene. Men det er faktisk ikke helt så skidt endda med DSA'en her, for når en platform vurderer, om en brugers indhold er i strid med dens vilkår, så har platformen med DSA'en pligt til at inddrage hensynet til bl.a. brugerens ytringsfrihed. Derfor kan man klage til DSA-tilsynet, hvis man mener, at onlineplatformen ikke har overholdt den pligt. Det var noget det, vi diskuterede sidst, og det kommer faktisk med den her forordning og det her lovforslag. Det følger også af DSA'en, at brugerne har krav på at få en klar og konkret begrundelse, når en platform nedtager deres indhold. Det kan vi uddybe, men det er bare sådan, at det i hvert fald også er klart. Det synes jeg i forhold til det, vi også diskuterede før sommerferien her i salen omkring det samme tema, trods alt er et stort skridt i retning af noget af det, der var synspunktet i debatten der.

Så er der rejst spørgsmål omkring aktindsigt, og det har særlig været fru Lisbeth Bech-Nielsen, som har påpeget det. Det er jo selvfølgelig rigtigt, at ser man på den offentlighedslov, som er målrettet den offentlige forvaltning, har vi her at gøre med godt nok offentlige myndigheder, som udfører kontrol, men over for private selskaber. Et ganske godt eksempel kunne være – hvis man følger fru Lisbeth Bech-Nielsens spørgsmål om, hvad det er, man skulle lægge frem – at det, der er kernen i de problemer, som techgiganterne skaber, er algoritmer. Det er ofte dem, som man vil skulle ind at have fat i for at se, om de overholder den lovgivning, der gælder. Og hvis vi gerne vil have et effektivt tilsyn, er vurderingen helt klart, at det får vi ikke adgang til i så stort omfang, som vi gerne vil, uden at give fuld adgang til offentligheden, og derfor er der lagt den undtagelse ind her. Det handler simpelt hen grundlæggende om, at vi når målet med loven, altså det effektive tilsyn, og dermed ikke giver, kan man sige, den fulde aktindsigt, som vi kender det fra andre områder i den offentlige forvaltning.

Så er der spurgt til, om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen nu også er den rigtige myndighed til det. Det mener vi selvfølgelig den er. Det er dem – skal man huske på – som jo allerede i dag håndhæver lovgivningen på en række områder, og de er uafhængige. Det er ikke sådan, at jeg kan ringe til direktøren for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og sige: Kan du ikke bruge tid på at jagte det og det firma? Sådan foregår det heldigvis ikke i det her land. Det er en uafhængig myndighed i den her sammenhæng i deres håndhævelse.

Er der sat midler af til det? Ja, som det fremgår, er der sat lidt over 5 mio. kr. af til det årligt. Det er klart – det tror jeg vi alle sammen er enige om – at det her udvikler sig, og derfor evaluerer vi det spørgsmål i 2025, altså om det er tilstrækkeligt. For det er klart, at de her techgiganters aktiviteter, indtil videre i hvert fald, kun er gået én vej, og det er op, og derfor er det helt naturligt, at vi kigger på det også.

Det tror jeg er det, jeg kan nå inden for den tid, jeg har i første runde her, og så er jeg selvfølgelig klar til at tage flere spørgsmål. Men tak for en rigtig god debat. Jeg føler mig ret overbevist om, at vi sagtens kan nå hinanden i det videre udvalgsarbejde i de spørgsmål, der måtte være. Tak.

Tak til erhvervsministeren. Der er en kort bemærkning. Jeg vil gerne give ordet til fru Lisbeth Bech-Nielsen fra SF. Værsgo.

Tak. Nu har erhvervsministeren jo gentaget, hvorfor der er undtagelser fra offentlighedsloven, men gør det alligevel ikke indtryk, at Dansk Journalistforbund, Dataetisk Råd, DR, Forbrugerrådet Tænk, IT-Politisk Forening og Red Barnet i deres høringssvar alle sammen er meget kritiske og henviser til, at netop de hensyn, som ministeren omtaler, og som er, at det kan være forretningskritiske oplysninger eller forretningshemmeligheder, kan man godt håndtere?

Ministeren, værsgo.

Det gør selvfølgelig altid indtryk. Man skal prøve at se på, hvad det er, vi har med at gøre her, og hvad det er, vi gerne vil have fat om i de her sager. Det er kernen i techgiganternes motor, om man vil. Og hvad er det? Det er algoritmerne. Altså, vi får ikke et tilstrækkelig effektivt tilsyn, hvis ikke vi også samtidig sikrer, at vi har en så direkte adgang til det som overhovedet muligt. Det er det, der er balancen. Derfor må jeg sige, at min vægt – som fru Lisbeth Bech-Nielsen også kan høre, og det står jo også i lovforslaget – er på at have et effektivt tilsyn her. For at sige det, som det er, har vi i for mange år levet med et marked og et område, som har været totalt ureguleret og ikke underlagt den form for tilsyn, som vi vil gennemføre her nu. Det er det, der er hele pointen med forslaget.

Fru Lisbeth Bech-Nielsen, værsgo.

Når man undtager noget fra offentlighedsloven, har det jo også den konsekvens, at man ikke kan få indsigt i afviste sager og i, hvorfor de sager eventuelt kunne være afvist. Og nu har jeg også fra talerstolen flere gange nævnt den her problematik med, at du som klager kan få et afslag på din klage alene med den begrundelse, at det ikke bidrager til at opfylde DSA'ens formål. Og det siger jo simpelt hen ikke noget. Er det ikke et retssikkerhedsmæssigt problem, at man ikke mere specifikt kan få at vide, hvorfor man ikke har fået medhold i sin klage, eller hvorfor den ikke blev behandlet yderligere?

Værsgo, erhvervsministeren.

Det er i hvert fald godt, at vi er kommet dertil i debatten, for det snakkede vi jo også om lige før, altså det med, at man får en begrundelse for, hvorfor man ikke kan få behandlet sin klage. Det er et almindeligt forvaltningsretligt princip. Når man som borger klager til en myndighed, har man ret til at få svar på, hvorfor der ikke bliver arbejdet videre med klagen. Så det er et forvaltningsretligt grundprincip, at man får det i de her sammenhænge. Hvad der ellers er, synes jeg at vi kan prøve at bore ned i i det videre arbejde. Men udgangspunktet er, at man får en begrundelse. Man kan altid diskutere detaljeringsgraden af begrundelsen, men udgangspunktet er altså efter almindelige forvaltningsretlige principper, at man som borger får en begrundelse for, hvorfor klagen ikke bliver viderebragt eller behandlet videre, når man klager til en myndighed.

Tak til erhvervsministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.