Skatteudvalget 2023-24
L 6
Offentligt
2779001_0001.png
10. november 2023
J.nr. 2022 - 13809
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 6 - Forslag til lov om ændring af aktiesparekontoloven, aktieavancebeskat-
ningsloven, ligningsloven og forskellige andre love (Forhøjelse af loftet for indskud på ak-
tiesparekontoen, ændret status for aktier optaget til handel på en multilateral handelsfacili-
tet, diverse justeringer af reglerne vedrørende investeringsinstitutter, justering af visse ind-
beretningsregler m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 8 af 31. oktober 2023.
Jeppe Bruus
/ Søren Schou
L 6 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om at kommentere henvendelsen af 9/10-23 fra Finans Danmark
2779001_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 9/10-23 fra Finans Danmark, jf. L 6 - bilag
3?
Svar
Finans Danmarks henvendelse vedrører indberetningspligt for hybride instrumenter om-
fattet af statsskatteloven samt sondringen mellem hybride instrumenter omfattet af kurs-
gevinstloven og hybride instrumenter omfattet af statsskatteloven.
Med henvisning til lovforslagets bemærkninger spørger Finans Danmark, om det i lov-
forslaget anførte er udtryk for en ændring af skattemyndighedernes opfattelse af, hvilke
hybride instrumenter der er omfattet af statsskatteloven. Derudover anmoder Finans
Danmark om, at der i skatteindberetningsloven opstilles konkrete objektive kriterier for,
hvornår et hybridt instrument er omfattet af statsskatteloven.
Kommentar
Hybride instrumenter er omfattet af statsskatteloven, i det omfang de ikke er omfattet af
kursgevinstloven (eller evt. aktieavancebeskatningsloven).
I forhold til indberetning efter skatteindberetningsloven vil det fortsat være den materielle
sondring, der er afgørende. Med dette lovforslag ændres der ikke ved, hvilke instrumenter
der er omfattet af kursgevinstloven, og det vil derfor fortsat være muligt at henholde sig
til de kriterier, som Skattestyrelsen har opstillet.
Den materielle sondring beror på en konkret vurdering, og det vil derfor som udgangs-
punkt ikke være muligt i skatteindberetningsloven at opstille objektive kriterier med ud-
gangspunkt i løbetid og rente for, hvornår et hybridt instrument er omfattet af statsskatte-
loven.
Side 2 af 2