Skatteudvalget 2023-24
L 6
Offentligt
2778992_0001.png
10. november 2023
J.nr. 2022 - 13809
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 6 - Forslag til Lov om ændring af aktiesparekontoloven, aktieavancebeskat-
ningsloven, ligningsloven og forskellige andre love. (Forhøjelse af loftet for indskud på
aktiesparekontoen, ændret status for aktier optaget til handel på en multilateral handelsfa-
cilitet, diverse justeringer af reglerne vedrørende investeringsinstitutter, justeringer af visse
indberetningsregler m.v.)
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 7 af 30. oktober 2023.
Jeppe Bruus
/ Søren Schou
L 6 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om at kommentere henvendelsen af 30/10-23 fra Finans Danmark om aktiesparekontoen
2778992_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 30/10-23 fra Finans Danmark, jf. L 6 - bilag
6?
Svar
Finans Danmarks henvendelse vedrører virkningstidspunktet for den foreslåede ændring
af aktiesparekontoloven, hvorefter en senere oprettet aktiesparekonto, med Skatteforvalt-
ningens godkendelse, vil kunne blive anset som en gyldig aktiesparekonto. Bestemmelsen
foreslås at have virkning for aktiesparekonti, der er oprettet efter den 1. januar 2023, jf.
lovforslagets § 8, stk. 2.
Finans Danmark anfører, at såfremt virkningstidspunktet ændres til at gælde fra og med
den 1. januar 2022, vil væsentlig flere kunder få mulighed for at nedlægge en inaktiv aktie-
sparekonto, hvor der ikke er handlet værdipapirer. Finans Danmark fremhæver, at den fo-
reslåede ændring vil begrænse byrderne for kunder, pengeinstitutter og skattemyndighe-
der.
Kommentar
Hvis en person opretter mere end én aktiesparekonto, vil det efter de gældende regler
være den aktiesparekonto, der er oprettet først, der har skattemæssig gyldighed som en
aktiesparekonto. En senere oprettet konto anerkendes ikke som en aktiesparekonto, men
betragtes som en almindelig indlånskonto og et almindeligt værdipapirdepot, der beskat-
tes efter de almindelige skatteregler.
Skatteforvaltningen har efter gældende regler ikke mulighed for at anerkende en senere
oprettet konto som en gyldig aktiesparekonto i stedet for en tidligere oprettet aktiespare-
konto, selv om den først oprettede konto slet ikke har været anvendt. I lovforslaget fore-
slås indført en sådan mulighed med virkning for aktiesparekonti, der er oprettet den 1. ja-
nuar 2023 eller senere.
Det foreslåede virkningstidspunkt bygger på en antagelse om, at pengeinstitutterne i hen-
hold til gældende regler allerede har foretaget de korrektioner i form af opgørelser, tilret-
ninger og indberetninger, der er nødvendige for at ændre den senest oprettede konto fra
en aktiesparekonto til en almindelig konto (indlånskonto med tilhørende aktiedepot) for
2022.
Skattestyrelsen har på baggrund af henvendelsen fra Finans Danmark bekræftet, at der er
tale om et ikke ubetydeligt antal skattepligtige, som i 2022 har haft mere end én aktiespa-
rekonto. Skattestyrelsen har derudover oplyst, at en ændring af virkningstidspunktet, så
den foreslåede bestemmelse vil gælde fra og med den 1. januar 2022, ikke skønnes at in-
debære øgede administrative udgifter for Skatteforvaltningen.
Jeg vil på den baggrund til 2. behandlingen af lovforslaget stille et ændringsforslag, der in-
debærer, at en senere oprettet aktiesparekonto med Skatteforvaltningens godkendelse vil
kunne blive anset for en gyldig aktiesparekonto, såfremt aktiesparekontoen er oprettet
den 1. januar 2022 eller senere.
Side 2 af 2