L 6 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, redegøre for forudsætningerne for vurderingen af, at mindreprovenu ved forslaget til ændring af ligningslovens § 8 N, stk. 2, er begrænset

Skatteudvalget 2023-24
L 6
Offentligt

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)

SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 159

Offentligt

12. juni 2023

J.nr. 2023 - 3366

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 159 af 24. marts 2023 (alm. del). Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Kim Valentin (V).

Jeppe Bruus

/ Søren Schou

L 6 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, redegøre for forudsætningerne for vurderingen af, at mindreprovenu ved forslaget til ændring af ligningslovens § 8 N, stk. 2, er begrænset

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for ligningslovens § 8 N, stk. 2 i forhold til bestemmelsens krav

om, at det modtagende selskab for at opnå fradrag hos det betalende selskab skal være

sambeskattet med det betalende selskab, og bestemmelsens forhold til artikel 49 i Trakta-

ten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) om retten til fri etablering, når

det modtagende selskab er et koncernselskab hjemmehørende indenfor EU, og om der

kan være tilfælde, hvor bestemmelsen (kravet om international sambeskatning) er i strid

med artikel 49, jf. C-650/16, Bevola, præmis 29, og C-47/12, Kronos International Inc.,

præmis 35?

Svar

Ligningslovens § 8 N, stk. 1 og 2, blev indført ved lov nr. 1684 af 26. december 2017.

Efter ligningslovens § 8 N, stk. 1, kan der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

fradrages erhvervsmæssige lønudgifter til personer i ansættelsesforhold, bestyrelseshono-

rarer og erhvervsmæssige udgifter tilknyttet ansættelsesforholdet eller bestyrelseshvervet.

Udgifter omfattet af ligningslovens § 8 N, stk. 1

–

fx lønudgifter

–

vil ofte være fradrags-

berettigede som driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Ved to prin-

cipielle højesteretsdomme af 30. juni 2017 (SKM2017.512H og SKM2017.513H) blev det

imidlertid fastslået, at statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, ikke hjemler fradragsret for løn-

udgifter, der vedrører etablering eller udvidelse af virksomhed.

Ligningslovens § 8 N, stk. 1, har til formål at sikre, at lønudgifter mv. altid er fradragsbe-

rettigede, når blot udgifterne er afholdt i virksomhedens interesse.

Efter bestemmelsen i ligningslovens § 8 N, stk. 2, er der også fradragsret for erhvervs-

mæssige udgifter omfattet af stk. 1, hvis det betalende og det modtagende selskab er sam-

beskattet efter selskabsskattelovens §§ 31 eller 31 A.

Bestemmelsen indebærer, at et dansk selskab som udgangspunkt vil kunne fradrage beta-

linger til et koncernselskab, når betalingen dækker fx en lønudgift afholdt af koncernsel-

skabet, fordi den ansatte har udført aktiviteter, som det betalende selskab har haft nytte

af. Det vil bl.a. omfatte tilfælde, hvor et selskab i forbindelse med et virksomhedsopkøb

får bistand fra en ansat i et sambeskattet koncernselskab og derfor yder en betaling til ar-

bejdsgiverselskabet med henblik på at dække en forholdsmæssig del af lønudgifterne til

den ansatte. Det bemærkes, at betalingen kun vil være fradragsberettiget, når betalingen

sker på armslængdevilkår.

Efter bemærkningerne til bestemmelsen i ligningslovens § 8, stk. 2, skal bestemmelsen

sikre, at sambeskattede selskaber ikke stilles ringere, end hvis koncernens virksomhed

blev drevet i et og samme selskab.

Side 2 af 3

Begrænsningen til sambeskattede selskaber indebærer, at bestemmelsen kun hjemler fra-

dragsret for betalinger til dækning af lønudgifter mv. afholdt af et koncernforbundet

udenlandsk selskab, hvis der er valgt international sambeskatning.

Tiltag, som indebærer en forskelsbehandling og stiller en dansk koncern med et dattersel-

skab hjemmehørende i en anden medlemsstat dårligere, end hvis koncernen havde et dat-

terselskab i Danmark, udgør efter EU-Domstolens faste praksis en restriktion i den frie

etableringsret.

Ligningslovens § 8 N, stk. 2, indebærer en forskelsbehandling. Det skyldes, at bestemmel-

sen

–

når betingelserne i øvrigt er opfyldt

–

hjemler fradragsret for betalinger til dækning

af danske koncernselskabers lønudgifter m.v., da danske koncernselskaber altid sambe-

skattes, mens den ikke hjemler fradragsret for udgifter til dækning af udenlandske kon-

cernselskabers lønudgifter m.v., medmindre der er valgt international sambeskatning.

Det er Skatteministeriets vurdering, at denne begrænsning til sambeskattede koncernsel-

skaber indebærer en restriktion i den frie etableringsret.

En restriktion i den frie etableringsret vil efter EU-Domstolens faste praksis kunne være i

overensstemmelse med EU-retten, hvis forskelsbehandlingen er begrundet i såkaldte tvin-

gende almene hensyn. Det er imidlertid vurderingen, at forskelsbehandlingen i det kon-

krete tilfælde ikke vil kunne begrundes med henvisning til hensyn, der efter EU-Domsto-

lens praksis anerkendes som tvingende almene hensyn.

Jeg har derfor til hensigt i næste samling at fremsætte et lovforslag, der fjerner denne

uoverensstemmelse med EU-retten.

Som oplyst i det samtidigt afgivne endelige svar på SAU alm. del

–

spm. 160 er det også

vurderingen, at den nævnte forskelsbehandling strider mod artikel 24, stk. 4, i OECD’s

modeloverenskomst, som indgår i de fleste af de af Danmark indgåede dobbeltbeskat-

ningsoverenskomster. Det nævnte lovforslag vil også skulle fjerne uoverensstemmelsen

med dobbeltbeskatningsoverenskomsterne.

Selskaber, der i strid med EU-retten eller dobbeltbeskatningsoverenskomsterne måtte

være blevet nægtet fradragsret for betalinger til udenlandske koncernselskaber, vil kunne

kræve genoptagelse efter de almindelige genoptagelsesregler. Skattestyrelsen er blevet ori-

enteret med henblik på, at der udsendes et styresignal herom.

Side 3 af 3