Til Folketingets Skatteudvalg
Lov om ændring af aktiesparekontolo-
ven, aktieavancebeskatningsloven, lig-
ningsloven og andre forskellige love – L6
Skatteministeren har i spørgsmål 8 til L6 besvaret Finans Danmarks henvendelse af
9. oktober 2023.
Svaret giver desværre anledning til et yderligere behov for præcisering. Skattemi-
nisteren anfører afslutningsvis i sit svar, at
”Den materielle sondring beror på en
konkret vurdering, og det vil derfor som udgangspunkt ikke være muligt i skatte-
indberetningsloven at opstille objektive kriterier med udgangspunkt i løbetid og
rente for, hvornår et hybridt instrument er omfattet af statsskatteloven”.
Finans Danmark er noget uforstående overfor denne bemærkning, når det i af-
snittet umiddelbart før er anført,
”og det vil derfor fortsat være muligt at hen-
holde sig til de kriterier, som Skattestyrelsen har opstillet”.
Vi læser dette således,
at det er muligt at indberette ud fra nogle konkrete objektive kriterier, men det er
ikke muligt at angive dem i skatteindberetningsloven.
Finans Danmark vil derfor bede ministeren om at redegøre for baggrunden for at
disse kriterier ikke kan angives direkte i skatteindberetningsloven, idet det selvsagt
er uholdbart at bede banker og datacentraler om indberetningsmæssigt at lave
en sondring, hvis der ikke kan sondres på baggrund af objektive kriterier.
Finans Danmark læser også ministerens svar sådan, at der for kalenderåret 2024
kan anvendes de samme kriterier, som Skattestyrelsen tidligere har opstillet, og
sektoren har anvendt fra og med indberetningen for kalenderåret 2021.
Finans Danmark vil derfor bede ministeren om konkret at bekræfte, at der for ind-
komståret 2024 og fremover kan anvendes følgende kriterier til brug for marke-
ring af, at der er tale om en obligation, der skal markeres som værende omfattet
af statsskatteloven:
obligationen er udstedt uden fastsat forfaldstidspunkt eller en løbetid på
mere end 100 år, og
der er ikke et økonomisk incitament til indfrielse i form af et step-up til ren-
ten.
14. november 2023
FIDA-483742746-689092
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk