L 6 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2023-24
L 6 Bilag 1
Offentligt

11. oktober 2023

J.nr. 2022 - 13809

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende forslag til lov om ændring af aktiesparekontoloven, aktieavancebeskatningsloven,

ligningsloven og forskellige andre love (Forhøjelse af loftet for indskud på aktiesparekon-

toen, ændret status for aktier optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet, diverse

justeringer af reglerne vedrørende investeringsinstitutter, justering af visse indberetnings-

regler m.v.).

Jeppe Bruus

/ Søren Schou

L 6 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Dansk Aktionærfor-

ening

Dansk Aktionærforening ser over-

ordnet positivt på lovforslaget.

Forhøjelse af loftet for indskud på aktie-

sparekontoen

Dansk Aktionærforening glæder

sig over, at det med finansloven

blev besluttet gradvist at øge loftet

over indbetalinger, så det i 2026 er

muligt at foretage indskud på ak-

tiesparekontoen (ASK), indtil den

samlede værdi udgør 140.100 kr.,

og støtter derfor lovforslaget. Det

er efter Dansk Aktionærforenings

vurdering helt essentielt, at der

bakkes op om investorkulturen, og

at der gøres noget for de unge og

for nye investorer, der ofte benyt-

ter sig af ASK, da den er let og en-

kel at gå til.

Dansk Aktionærforening ser dog

gerne, at ordningen kommer tæt-

tere på ordningen i vores nabo-

lande Sverige, Norge og Finland.

Dansk Aktionærforening ser såle-

des gerne en dansk ASK uden loft,

alternativt at man som minimum

hæver loftet til de oprindeligt plan-

lagte 200.000 kr., med et mål om

at nå op til 500.000 kr. Dette vil

efter Dansk Aktionærforenings

vurdering give ordningen den for-

tjente folkelige opmærksomhed og

den ønskede finansielle effekt rent

samfundsmæssigt.

Dansk Aktionærforening bakker

derudover op om en permanent-

gørelse af de forlængede frister for

betaling af skat og afgift, så det bli-

ver muligt for Skatteforvaltningen

Det er med lovforslaget foreslået

at hæve loftet for indskud på aktie-

sparekontoen i overensstemmelse

med den pulje, som er blevet afsat

på baggrund af forhandlingerne

om finansloven for 2023. Det vil

kræve finansiering at hæve loftet

yderligere.

Side 2 af 48

L 6 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

at administrere ordningen, selvom

den ikke fuldt ud it-understøttes,

ligesom Dansk Aktionærforening

ser det som en forbedring, at Skat-

teforvaltningen kan godkende en

senere oprettet aktiesparekonto

som gyldig i stedet for en tidligere

oprettet i visse tilfælde, hvor en

person har oprettet mere end én

aktiesparekonto, idet administrati-

onen af ordningen herved lettes.

Ændret status for aktier optaget til han-

del på en multilateral handelsfacilitet

Dansk Aktionærforening ønsker

helt generelt enkle og gennemsig-

tige regler og vil derfor ikke mod-

sætte sig, at fradragsretten for ak-

tier optaget til handel på en multi-

lateral handelsfacilitet begrænses

for at opnå, at aktier på hhv. regu-

lerede og uregulerede markeder

fremover behandles skattemæssigt

ens.

Forslaget vil betyde, at det vil blive

muligt for Skatteforvaltningen at

fortrykke gevinst og tab ved perso-

ners afståelse af aktier optaget til

handel på en multilateral handels-

facilitet på årsopgørelsen. Derved

sikres automatisk beskatning af ge-

vinster, og at personen får de tabs-

fradrag, som vedkommende er be-

rettiget til.

Dansk Erhverv (DE)

DE kvitterer indledningsvis for

modtagelsen af høringen om lov-

forslaget.

Generelle bemærkninger

DE roser særligt den foreslåede

forhøjelse af loftet for indskud på

aktiesparekontoen samt de forbed-

rede muligheder for fradragsret for

erhvervsmæssige lønudgifter i

ikke-sambeskattede udenlandske

koncernselskaber. DE hilser ligele-

des den foreslåede ændring, hvor

aktier optaget til handel på multila-

terale handelsfaciliteter sidestilles

med aktier optaget til handel på et

Side 3 af 48

L 6 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

reguleret marked velkommen ud

fra et retssikkerhedsmæssigt og re-

gelforenklingssynspunkt, på trods

af det forventede merprovenu af

forslaget, som kommer fra den be-

grænsede fradragsret.

DE henviser til lovforslagets øko-

nomiske konsekvenser og fremhæ-

ver, at man gerne ser ambitionsni-

veauet hævet ift. erhvervsrettede

skattelettelser.

Aktiesparekontoen

DE hilser de foreslåede ændringer

af aktiesparekontoen velkommen.

DE havde dog gerne set et endnu

højere loft for indskud på aktiespa-

rekontoen samt en hurtigere im-

plementering.

Det er med lovforslaget foreslået

at hæve loftet for indskud på aktie-

sparekontoen i overensstemmelse

med den pulje, som er blevet afsat

på baggrund af forhandlingerne

om finansloven for 2023. Det vil

kræve finansiering at hæve loftet

yderligere.

Implementeringen tager hensyn til

systemudviklingen, således at der

fortsat sikres en let administrativ

ordning for de indberetningsplig-

tige og skattemyndighederne.

Derudover havde DE gerne set, at

man fra politisk side havde benyt-

tet lejligheden til at foretage yderli-

gere forbedringer af aktiespare-

kontoen ift. at øge brugbarheden

og udnyttelsen af ordningen.

DE havde gerne set en udvidelse

af aktier, der kan købes på en ak-

tiesparekonto. Endvidere at det

bliver muligt at benytte aktiespare-

kontoen i kombination med Nord-

nets månedsopsparing. Denne

På aktiesparekontoen kan der in-

vesteres i aktier, der er optaget til

handel på et reguleret marked eller

en multilateral handelsfacilitet og

investeringsbeviser i minimumsbe-

skattede investeringsinstitutter,

hvor mindst 50 pct. af aktiverne

består af aktier. Derudover kan der

investeres i aktiebaserede investe-

ringsselskaber, som har registreret

sig hos Skattestyrelsen, såfremt der

er tale om omsættelige investe-

ringsbeviser, der handles på et

Side 4 af 48

L 6 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

mulighed foreligger ikke i dag, da

månedsopsparingen har et bredere

produktudbud, end lovgivningen

tillader på aktiesparekontoen.

Dette virker som en unødig be-

grænsning efter DE’s vurdering.

reguleret marked eller en multilate-

ral handelsfacilitet.

Formålet med aktiesparekontoen

er at styrke aktiekulturen i Dan-

mark og dermed at udbrede inte-

ressen i befolkningen for at købe

aktier til gavn for virksomhederne.

Der vil være tale om en grundlæg-

gende ændring af ordningen, så-

fremt man fremadrettet vil skulle

have mulighed for at investere i

yderligere finansielle instrumenter

end aktier og aktiebaserede inve-

steringsbeviser, som rækker læn-

gere end formålet med denne del

af lovforslaget

Indberetningspligt på hybrid kernekapi-

tal

DE stiller sig kritisk over for at

genindføre indberetningspligten

vedrørende hybrid kernekapital og

indføre en indberetningspligt ved

udlodning af likvidationsprovenu.

Argumentet for regelændringen er,

at det vil øge Skattestyrelsens kon-

trolmuligheder og sikre en mere

korrekt beskatning af kapitalejerne,

men konsekvensen er også øgede

administrative omkostninger for

de indberetningspligtige. Selvom

de løbende administrative merom-

kostninger vurderes at være be-

grænsede som følge af forenkling

og automatisering, understreges

det i lovforslaget, at det vil med-

føre omstillingsbyrder og løbende

byrder for indberetning af hybrid

kapital. DE finder det relevant, at

Skatteministeriet i højere grad un-

dersøger omfanget af disse omstil-

lingsomkostninger for de

Den manglende indberetning ved-

rørende hybrid kernekapital be-

sværliggør Skatteforvaltningens

kontrol i forhold til beskatningen

af afkast og gevinster/tab ved af-

ståelse eller indfrielse af hybrid

kernekapital.

Når et selskab enten frivilligt eller

tvungent likvideres, vil der ofte

være en del aktiver, aktier eller an-

dre goder med værdi, der vil kunne

udløse et provenu for kapitalejere,

aktionærer m.fl. Mange aktionæ-

rer/kapitalejere er dog ikke op-

mærksomme på, at et eventuelt li-

kvidationsprovenu skal beskattes,

og oplyser således ikke herom til

Skatteforvaltningen. Skatteforvalt-

ningen har også set tilfælde, hvor

likvidationsprovenuet opgøres for-

kert, hvorved kapitalejerne ikke

bliver beskattet korrekt.

Side 5 af 48

L 6 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

væsentligste berørte aktører i en

bilateral proces.

Det vurderes derfor, at indberet-

ningspligten vedrørende hybrid

kernekapital bør genindføres, lige

som der bør indføres en indberet-

ningspligt vedrørende udlodning af

likvidationsprovenu.

Erhvervsstyrelsen har vurderet, at

lovforslaget medfører administra-

tive konsekvenser for erhvervsli-

vet, men at disse konsekvenser

vurderes at være under 4 mio. kr.

Derfor kvantificeres de ikke nær-

mere. Skatteministeriet har derfor

ikke fundet anledning til at gå nær-

mere ned i en vurdering heraf.

Reduceret ret til eftergivelse af beskatning

DE er ikke overbevist om bevæg-

grunden for at ophæve de nuvæ-

rende regler om, at personer og

dødsboer, der har modtaget ud-

bytte af aktier i udenlandske obli-

gationsbaserede investeringsselska-

ber, efter ansøgning kan få eftergi-

vet en del af den danske skat af

udbyttet. DE er heller ikke overbe-

vist om bevæggrunden for at be-

grænse muligheden for selskaber,

der har modtaget udbytte af aktier

i udenlandske investeringsselska-

ber, for efter ansøgning at få efter-

givet en del af den danske skat af

udbyttet, således at reglerne alene

vil omfatte selskaber, der har en

ejerandel på mindst 10 pct. i det

udbytteudloddende investerings-

selskab. DE anfører, at der alt an-

det lige er tale om en skatteforhø-

jelse for de berørte parter, som

ikke efter DE’s overbevisning er

Som anført i lovforslaget har reg-

lerne i ligningslovens § 33 G og

selskabsskattelovens § 17, stk. 3 og

4, alene betydning, hvor der mod-

tages udbytte fra et investeringssel-

skab, der er hjemmehørende i en

stat, der har en højere beskatning

af investeringsselskaber end Dan-

mark.

Mange udenlandske investerings-

selskaber er dog hjemmehørende i

stater, hvor investeringsselskaber

er skattefri. Bortfaldet af adgangen

til at opnå lempelse for en under-

liggende selskabsskat vil derfor

have en mere formel end reel be-

tydning. Baggrunden for forslaget

er således også et forenklingshen-

syn, idet forslaget vil betyde ophæ-

velse af skatteregler, der ikke læn-

gere har et relevant indhold.

Side 6 af 48

L 6 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

rodfæstet i et konkret politisk øn-

ske herom.

Den danske Fondsmæg-

lerforening (Fondsmæg-

lerforeningen)

Fondsmæglerforeningen er positiv

over for, at loftet for indskud på

en aktiesparekonto forhøjes, da

dette efter Fondsmæglerforenin-

gens vurdering kan være med til at

skabe et bedre investeringsmiljø i

Danmark, hvor flere danskere in-

vesterer i virksomheder til glæde

for den enkelte, danske virksom-

heder, arbejdspladser og eksport.

Af ovennævnte grunde ser Fonds-

mæglerforeningen dog gerne, at

loftet forhøjes væsentligt mere end

det, der er lagt op til.

Den danske Fondsmæglerforening

fremhæver, at det fremgår af rege-

ringsgrundlaget, at regeringen vil

skabe vækst ved at gøre det lettere

for danske iværksættervirksomhe-

der at tiltrække kapital. Det er

Fondsmæglerforeningens opfat-

telse, at der her er en god mulig-

hed for at forbedre aktiekulturen i

Danmark ved at forhøje loftet væ-

sentligt.

Fondsmæglerforeningen fremhæ-

ver derudover, at der til sammen-

ligning i Norge, Sverige og Finland

enten ikke er et loft for indskud på

en aktiesparekonto eller et væsent-

ligt højere loft. Fondsmæglerfor-

eningen opfordrer til, at der samles

inspiration fra disse lande, hvor

det også er lykkedes at få væsentlig

flere til at have en aktiesparekonto.

Der henvises til bemærkningerne

til høringssvaret fra DE.

Side 7 af 48

L 6 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Finans Danmark

Finans Danmark takker indled-

ningsvist for muligheden for at af-

give høringssvar.

Justering af regler vedrørende gældsinstru-

menter omfattet af statsskatteloven

Finans Danmark bemærker, at,

som det er Departementet be-

kendt, verserer der nogle sager i

klagesystemet, som omhandler den

skattemæssige behandling af finan-

sielle institutters udstedelser af hy-

brid kernekapital. Sagerne er op-

stået i forlængelse af fjernelsen af

særreglerne i ligningslovens § 6 B

og kursgevinstlovens § 1, stk. 5 og

6. Finans Danmark anfører, at sa-

gerne baserer sig på, at den finan-

sielle sektor ikke er enig i, at hy-

bride instrumenter kun kan være

omfattet af kursgevinstloven, hvis

det af aftalegrundlaget fremgår, at

der indgår et incitament til en før-

tidig indfrielse i form af et rente-

step up inden for en overskuelig

årrække, og at dette incitament

ikke er ubetydeligt, jf. lovforslagets

afsnit 2.3.3.2. Finans Danmark an-

fører, at den finansielle sektor,

som det fremgår af sagerne, er af

den klare opfattelse, at finansielle

hybride instrumenter for enhver

praktisk betragtning indeholder et

stærkt incitament til indfrielse efter

5 års løbetid. En antagelse, der

ifølge Finans Danmark er empirisk

grundlag for.

Finans Danmark anerkender, at

der i forlængelse af fjernelsen af

særreglerne i ligningslovens § 6 B

og kursgevinstlovens § 1, stk. 5 og

De foreslåede ændringer har ikke

til formål at genindføre særreg-

lerne i relation til den skattemæs-

sige behandling af finansielle insti-

tutters udstedelser af hybrid kerne-

kapital.

Side 8 af 48

L 6 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

6, er et behov for at se på reglerne

for investeringsforeningers besid-

delse af hybride instrumenter samt

indberetningsreglerne for obligati-

oner.

Definition af hybride instrumenter i lov-

forslaget

Finans Danmark bemærker, at Fi-

nans Danmark siden ophævelsen

af særreglerne med virkning fra

den 1. januar 2020 har været i dia-

log med Skattestyrelsen omkring

de årlige skatteindberetninger med

fokus på definitionen af, hvilke hy-

bride instrumenter der fremadret-

tet skulle undtages for indberet-

ning. Finans Danmark anfører, at

ifølge skat.dk var kriterierne for, at

der ikke skulle indberettes for ind-

komståret 2021, at obligationen er

udstedt uden fastsat forfaldstids-

punkt eller med en løbetid på mere

end 100 år, og der ikke er et øko-

nomisk incitament til indfrielse i

form af step-up til renten.

Samme kriterier er anvendt i ind-

beretningen for indkomståret

2022.

Finans Danmark anmoder derud-

over departementet om at rede-

gøre for, om formuleringen i lov-

forslaget er et udtryk for en æn-

dring i skattemyndighedernes op-

fattelse af, hvilke hybride instru-

menter der er omfattet af statsskat-

teloven. Finans Danmark beder

også departementet bekræfte, at

det alene er den i lovforslaget fast-

satte formulering, der definerer,

hvornår et hybridt instrument er

Lovforslaget er ændret, således at

de foreslåede ændringer vedrø-

rende minimumsbeskattede inve-

steringsinstitutters investering i hy-

brid kapital og indberetning vedrø-

rende hybrid kapital tager ud-

gangspunkt i ”hybride

gældslig-

nende instrumenter udstedt af sel-

skaber og omfattet af statsskattelo-

ven”.

Side 9 af 48

L 6 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

omfattet af statsskatteloven, såle-

des at sektoren ikke efterfølgende

vil opleve, at Skattestyrelsen ind-

lægger yderligere kriterier.

Indberetning af hybride instrumenter

Finans Danmark bemærker, at det

fremgår

af afsnit 4 ”Økonomiske

og administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v.”,

at de indberet-

ningspligtige virksomheder vil op-

leve en administrativ lettelse, idet

virksomhederne ikke længere vil

skulle sondre mellem hybrid kapi-

tal og obligationer i forbindelse

med indberetningen. Ifølge afsnit

2.6.3 foreslås det, at indberetning

vedrørende hybride udstedelser

skal ske efter samme regler som

for indberetning vedrørende obli-

gationer.

Finans Danmark bemærker, at

dette ikke synes at være i overens-

stemmelse med det senest offent-

liggjorte årsbrev fra Skattestyrel-

sen.

Set i lyset af forskellene mellem

definitionerne af obligationer, der

har været friholdt for indberetning

siden kalenderåret 2020, og hy-

bride instrumenter, der fra og med

kalenderåret 2024 bliver indberet-

ningspligtige, beder Finans Dan-

mark departementet oplyse, efter

hvilke kriterier de indberetnings-

pligtige skal håndtere indberetnin-

gen for kalenderåret 2023.

Lovforslaget er rettet til på dette

punkt, så den omtalte passus er

udgået.

Med henblik på at sikre korrekt

beskatning er det således nødven-

digt at sondre mellem hybride ud-

stedelser omfattet af statsskattelo-

ven og obligationer.

Der er ingen ændringer for så vidt

angår indberetningen vedrørende

kalenderåret 2023.

Finans Danmark ønsker desuden

at henlede opmærksomheden på

Pengefordringer og gæld, der ikke

forfalder på et forud aftalt

Side 10 af 48

L 6 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

departementets bemærkning i lov-

forslagets afsnit 4, hvoraf det

fremgår, at ”Da der er tale om ud-

videlse af en eksisterende indberet-

ningsordning, som i høj grad er

automatiseret hos de indberet-

ningspligtige, forventes de løbende

byrder til indberetning at være af

begrænset omfang”.

Finans Danmark anfører, at denne

bemærkning er yderst misvisende

set i lyset af den store samfunds-

opgave, som sektoren yder i for-

bindelse med at bidrage med for-

trykte oplysninger til den automati-

ske årsopgørelse. Finans Danmark

anfører ydermere, at der stilles

flere og flere krav om konkrete

vurderinger i relation til en lang

række produkttyper, herunder fx

hvis der gennemføres en indberet-

ningsmæssig sondring mellem ob-

ligationer og hybride instrumenter.

tidspunkt, har tidligere været om-

fattet af skatteindberetningslovens

§§ 18 og 19, og der er i høj grad

tale om at omfatte instrumenter,

der tidligere har været omfattet af

skatteindberetningslovens §§ 18 og

19, af disse bestemmelser.

Da der efter gældende regler alle-

rede skal foretages en sondring

mellem hybride udstedelser omfat-

tet af statsskatteloven og obligatio-

ner, vil der med lovforslaget ikke

blive indført nye byrder i forhold

til denne sondring.

Investeringsforeningers investeringer i hy-

bride instrumenter

Finans Danmark sætter stor pris

på, at der med lovforslaget kom-

mer klarhed over både opgørelsen

af minimumsindkomst for mini-

mumsbeskattede investeringsfor-

eninger samt indeholdelse af kilde-

skat i obligationsbaserede afdelin-

ger, der investerer i hybride instru-

menter.

Finans Danmark bemærker, at be-

stemmelserne i lovforslagets § 5,

nr. 4 og 7, ses at have ikrafttræden

den 1. januar 2024, jf. lovforslagets

§ 8, stk. 1. Finans Danmark

Forslaget vil ikke få betydning for

opgørelsen af minimumsindkom-

sten for 2023.

Side 11 af 48

L 6 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

forudsætter, at det betyder, at mi-

nimumsindkomsten, som opgøres

i januar 2024 for indkomståret

2023, skal opgøres efter de regler,

der fremgår af lovens § 5, nr. 4 og

7. Finans Danmark beder departe-

mentet bekræfte dette.

Ændret status for aktier optaget til han-

del på en multilateral handelsfacilitet

Finans Danmark beder departe-

mentet bekræfte, at indberetning

efter skatteindberetningslovens §

17, stk. 3, er tilstrækkelig til at be-

vare retten til tabsfradrag, når ak-

tier handlet på en multilateral han-

delsfacilitet overgår til skattemæs-

sigt at blive behandlet som aktier

optaget til handel på et reguleret

marked.

Det er Finans Danmarks opfat-

telse, at der mangler en overgangs-

bestemmelse for de aktier, som er

optaget til handel på en multilate-

ral handelsfacilitet, og hvor der

ikke er sket indberetning af køb

tidligere. Det kan være tilfældet,

hvor aktierne er købt via uden-

landske banker, der ikke indberet-

ter, eller hvor aktierne fx er er-

hvervet ved arv.

Det er med lovforslagets § 8, stk.

6, foreslået, at reglerne i aktieavan-

cebeskatningslovens § 14 om

modtagelse af oplysning om er-

hvervelsen som betingelse for fra-

dragsret for tab, således som fore-

slået ændret med lovforslagets § 2,

nr. 7, først skal have virkning for

aktier optaget til handel på en mul-

tilateral handelsfacilitet, som er-

hverves den 1. januar 2024 eller se-

nere.

Forslaget betyder, at der ikke i for-

hold til aktier optaget til handel på

en multilateral handelsfacilitet,

som er erhvervet før den 1. januar

2024, er et krav om indsendelse af

oplysninger til Skatteforvaltningen

om erhvervelsen af aktierne med

angivelse af aktiernes identitet, an-

tallet, anskaffelsestidspunktet og

anskaffelsessummen som betin-

gelse for retten til fradrag for et

eventuelt tab ved afståelse af akti-

erne.

Finans Danmark har bemærket, at

det fremgår af afsnit 3 ”Økonomi-

ske konsekvenser og implemente-

ringskonsekvenser for det offent-

lige”, at forslaget om ændret status

Som det fremgår af lovforslaget,

skyldes det begrænsede merpro-

venu, at personer som følge af for-

slaget ikke vil have adgang til fra-

drag for tab på aktier optaget til

Side 12 af 48

L 6 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

for personers aktier optaget til

handel på en multilateral handels-

facilitet vurderes at medføre et be-

grænset merprovenu, som dog

ikke umiddelbart kan kvantificeres

nærmere. Det rejser et spørgsmål

om baggrunden for og behovet for

fastholdelse af en generel kildearts-

begrænsning for tab på aktier også

på regulerede markeder, hvis det at

gå fra direkte tabsfradrag til kilde-

artsbegrænsning på aktier handlet

på en multilateral handelsfacilitet

kun medfører et begrænset ikke-

kvantificerbart merprovenu.

handel på en multilateral handels-

facilitet i anden indkomst (fx løn-

indkomst), hvilket for nogle vil

kunne udgøre en stramning af be-

skatningen.

Når virkningen vurderes at være

begrænset, skal det først og frem-

mest ses i lyset af, at værdien af de

berørte investeringer er beskeden

ift. personers investeringer i aktier,

som er optaget til handel på et re-

guleret marked. Provenuvurderin-

gen kan således ikke sammenhol-

des med en generel ændring i reg-

lerne om kildeartsbegrænsning.

Indberetning af likvidationsprovenu

Med lovforslagets § 7, nr. 10, ind-

føres der indberetningspligt for

udlodning af likvidationsprovenu.

Finans Danmark beder departe-

mentet bekræfte, at indførelsen af

indberetningspligt for udlodning af

likvidationsprovenu ikke pålægger

finansielle virksomheder andre

indberetningspligter, end der alle-

rede gælder i dag.

Der er ikke tale om en indberet-

ningspligt, der specifikt er rettet

mod finansielle virksomheder. I

det omfang en finansiel virksom-

hed likvideres, vil der indtræde

indberetningspligt for den pågæl-

dende virksomhed

–

i lighed med,

hvad der vil gælde for andre typer

af selskaber.

Begrænset skattepligt og indeholdelse af

kildeskat

Kildeskat på udbytter fra danske inve-

steringsselskaber og investeringsinstitutter

Finans Danmark læser de foreslå-

ede ændringer vedrørende datter-

selskabsudbytter (lovforslagets § 3,

nr. 3, og § 6, nr. 3), således, at det

er departementets udgangspunkt,

at der skal være overensstemmelse

mellem skattepligt og indeholdel-

sespligt. Et udgangspunkt, der dog

Side 13 af 48

L 6 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

kan fraviges, hvis skattefriheden

beror på subjektive vurderinger.

Med denne forståelse in mente fin-

der Finans Danmark, at der er be-

hov for at se nærmere på et hæn-

geparti fra L 114 (2018/19). Med

L 114 blev der i kildeskatteloven

og selskabsskatteloven indført

skattefrihed af udbytter fra inve-

steringsselskaber, jf. aktieavance-

beskatningslovens § 19, og udbytte

fra investeringsinstitutter med mi-

nimumsbeskatning for begrænset

skattepligtige, jf. ligningslovens §

16 C.

Finans Danmark bemærker, at be-

tingelsen for skattefrihed blot in-

deholder et entydigt krav om, at

der er betalt 15 procent i ind-

komstskat, og at dette krav opfyl-

des via skattepligtsbestemmelserne

i selskabsskattelovens § 1, stk. 1,

litra 5c, og selskabsskattelovens §

3, stk. 1, litra 19, og at der således i

denne situation ikke er et element

af vurdering.

Finans Danmark vil derfor gerne

benytte lejligheden til på ny at

drøfte en ændring af kildeskattelo-

vens § 65, som kan sikre, at uden-

landske investorer i danske inve-

steringsselskaber og investeringsin-

stitutter ikke pålægges en kildeskat

af udbytter, der åbenlyst er skatte-

frie.

Ændring af reglerne i kildeskattelo-

vens § 65 om indeholdelse af ud-

bytteskat af udbytte af aktier og

andele, som modtages af investe-

ringsselskaber, jf. selskabsskattelo-

vens § 3, stk. 1, nr. 19, og af ud-

bytte af aktier og andele, som

modtages af investeringsinstitutter

med minimumsbeskatning, jf. sel-

skabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.

5c, ligger uden for rammerne af

dette lovforslag.

Finans Danmarks ønske om æn-

dring af kildeskattelovens § 65 vil

kunne drøftes i forbindelse med

senere ændringer af reglerne for

indeholdelse af kildeskat på udbyt-

ter.

Kontoførende investeringsforeninger

Finans Danmark anfører, at den fi-

nansielle sektor siden 2016 har væ-

ret i dialog med Skattestyrelsen og

Skatteministeriet er opmærksom

på problemstillingen. Beskatning

af medlemmer af kontoførende

Side 14 af 48

L 6 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

departementet omkring udstedelse

af hjemstedserklæringer til konto-

førende investeringsforeninger. Fi-

nans Danmark anfører desuden, at

Finans Danmark på baggrund af

bemærkningerne i lovforslaget kan

konkludere, at de danske skatte-

myndigheder i forlængelse af

SKM2023.4.SR anerkender, at et

udenlandsk skattesubjekt er skatte-

frit, selvom indkomst fra kilder

uden for enhedens hjemland be-

skattes hos deltagerne.

På den baggrund undrer Finans

Danmark sig over, at det fortsat er

udfordrende at modtage hjem-

stedserklæringer til kontoførende

investeringsforeninger, hvor be-

skatningen sker efter samme prin-

cipper med en transparent beskat-

ning hos deltagerne.

Finans Danmark opfordrer depar-

tementet og Skattestyrelsen til som

konsekvens af SKM2023.4.SR at

revurdere baggrunden for udfor-

dringerne med udstedelse af hjem-

stedserklæringer til kontoførende

investeringsforeninger.

investeringsforeninger ligger dog

uden for rammerne af lovforslaget.

FSR

–

Danske Reviso-

rer

FSR takker for modtagelse af ud-

kastet til lovforslag.

Flere oprettede aktiesparekonti

FSR bemærker, at det i lovudka-

stets § 8, stk. 2, angives, at reglen

om, at der kan anmodes om, at en

senere oprettet konto kan tillægges

gyldighed som en aktiesparekonto,

alene skal have virkning for konti,

Virkningstidspunktet for, hvornår

Skatteforvaltningen kan tillægge

den senest oprettede aktiespare-

konto gyldighed som en aktiespa-

rekonto, er i lovforslaget foreslået

fra og med den 1. januar 2023. Det

vil sige, at såfremt en skattepligtig

Side 15 af 48

L 6 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

der er oprettet den 1. januar 2023

eller senere.

Som det fremgår af bemærknin-

gerne på side 107, skal det forstås

således, ”… at

adgangen for Skat-

teforvaltningen til at træffe afgø-

relse om, at en senere oprettet

konto tillægges gyldighed som ak-

tiesparekonto, skal gælde, når den

konto, der ønskes tillagt gyldighed

som en aktiesparekonto, er opret-

tet den 1. januar 2023 eller senere,

uanset hvornår den tidligere opret-

tede aktiesparekonto

er oprettet.”

FSR foreslår, at reglen i stedet fin-

der anvendelse, når blot den senest

oprettede aktiesparekonto er op-

rettet efter virkningstidspunktet.

Som det også er angivet i bemærk-

ningerne, er det ofte bare uheldige

omstændigheder som fx uviden-

hed, der er årsagen til, at der opret-

tes flere konti, og der må derfor

være interesse i, at flest mulige

–

inden for det administrativt mulige

–

får glæde af den foreslåede regel.

Det understøttes også af, at Skatte-

forvaltningen i forbindelse med

skatteyderens anmodning har ad-

gang til at foretage en konkret vur-

dering af årsagen til oprettelsen af

flere konti.

FSR vil også foreslå, at der i be-

mærkningerne sker en uddybning

af, hvilke forhold der skal tillægges

vægt ved afgørelsen af, om en an-

modning skal imødekommes eller

ej. FSR antager, at det er i tilfælde,

hvor der foreligger en form for

misbrug, at der forudsættes givet

har oprettet mere end én aktiespa-

rekonto, hvor den senest oprettede

aktiesparekonto er oprettet den 1.

januar 2023 eller senere, vil Skatte-

forvaltningen ifølge de foreslåede

regler have mulighed for at tillægge

den senest oprettede aktiespare-

konto gyldighed som en aktiespa-

rekonto.

Som det fremgår af udkastet til

lovforslag, skyldes dette virknings-

tidspunkt hensynet til, at det må

antages, at pengeinstitutterne i

henhold til gældende regler alle-

rede må have foretaget de korrek-

tioner i form af opgørelser, tilret-

ninger og indberetninger, der er

nødvendige for at ændre den se-

nest oprettede konto fra en aktie-

sparekonto til en almindelig ind-

lånskonto med tilhørende depot.

Som det fremgår af udkastet til

lovforslag, er det ikke hensigten, at

der skal stilles krav om en egentlig

dokumentation for, at der forelig-

ger en fejl, da dette må antages at

være særdeles vanskeligt for den

skattepligtige. Hensigten er alene,

at der skal stilles krav om, at det

Side 16 af 48

L 6 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

afslag. FSR finder dog ikke, at

dette kommer klart til udtryk i be-

mærkningerne, og FSR finder

også, at det vil være hensigtsmæs-

sigt med en indikation af, hvornår

misbrug antages at foreligge i til-

fælde med oprettelse af flere aktie-

sparekonti.

ud fra de faktiske forhold må anta-

ges, at den skattepligtige ikke be-

vidst har oprettet mere end én ak-

tiesparekonto med henblik på uret-

mæssig udnyttelse af reglerne. Som

et eksempel nævnes det i udkastet

til lovforslag, at der kunne gives

tilladelse, hvis der aldrig har været

indskudt penge på den først opret-

tede konto.

Forhøjelse af loftet for indskud på aktie-

sparekonti

FSR finder det positivt, at loftet

for indskud på aktiesparekonti sæt-

tes op. FSR så dog gerne, at loftet

blev løftet mere end foreslået. Med

en samlet forhøjelse på 33.500 kr.

over 3 år stiller FSR sig tvivlende

over for, om incitamentet til at op-

rette en aktiesparekonto reelt øges.

Dette særligt også som følge af de

omkostninger, der er forbundet

med oprettelsen af en konto. Stør-

relsen af disse vil derfor altid skulle

afvejes i forhold til det mulige af-

kast af et eventuelt indskud, hvil-

ket igen er afhængig af loftet for

indskud.

Der henvises til bemærkningerne

til høringssvaret fra DE.

Ændret status for aktier optaget til han-

del på en multilateral handelsfacilitet

FSR henviser til, at efter lovudka-

stet, særligt § 2, nr. 3-7, skal perso-

ners aktier optaget til handel på en

multilateral handelsfacilitet skifte

status fra skattemæssigt at blive

behandlet som ”unoterede” aktier

til i stedet at skulle behandles som

”børsnoterede” aktier. Der er

ikke

i lovudkastet angivet et særskilt

virkningstidspunkt for denne del

De foreslåede ændringer medfører,

at aktier optaget til handel på en

multilateral handelsfacilitet som

udgangspunkt behandles som ak-

tier optaget til handel på et regule-

ret marked pr. 1. januar 2024. Det

gælder også aktier anskaffet før

dette tidspunkt.

Side 17 af 48

L 6 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

af forslaget. Umiddelbart er virk-

ningstidspunket derfor sammenfal-

dende med det foreslåede ikraft-

trædelsestidspunkt angivet i lovud-

kastets § 8, stk. 1, dvs. den 1. ja-

nuar 2024. FSR anfører, at det rej-

ser spørgsmålet, om den foreslå-

ede ”statusændring” skal have

virkning for aktier optaget til han-

del på en multilateral handelsfacili-

tet, som er i behold den 31. de-

cember 2023, eller kun skal have

virkning for sådanne aktier erhver-

vet den 1. januar 2024 eller senere.

Formålet med de foreslåede æn-

dringer er som også anført i lov-

forslaget at forenkle reglerne og at

imødekomme Rigsrevisionens kri-

tik af, at Skatteforvaltningen mod-

tager indberetninger om handler

på multilaterale handelsfaciliteter,

som ikke kan anvendes systema-

tisk på grund af manglende sy-

stemunderstøttelse.

Forslaget vil således betyde, at det

vil blive muligt for Skatteforvalt-

ningen at fortrykke gevinst og tab

ved personers afståelse af aktier

optaget til handel på en multilate-

ral handelsfacilitet på årsopgørel-

sen. Derved sikres automatisk be-

skatning af gevinster, og at perso-

nen får de tabsfradrag, som ved-

kommende er berettiget til.

Den foreslåede statusændring bør

efter FSR’s opfattelse kun gælde

for aktier, der erhverves den 1. ja-

nuar 2024 eller senere. FSR henvi-

ser til, at ved investering i aktier

indgår det som en væsentlig forud-

sætning, om et eventuelt fremtidigt

tab vil kunne modregnes i skat af

anden indkomst via den negativt

opgjorte skat af aktieindkomsten.

Dette er der efter de nugældende

regler adgang til for aktier optaget

til handel på en multilateral han-

delsfacilitet, men denne adgang

falder bort, når aktierne efter sta-

tusændringen skal behandles som

”børsnoterede”. FSR finder der-

for, at det er mest korrekt, at de

foreslåede regler først får virkning

for aktier erhvervet den 1. januar

2024 eller senere, sådan at der ikke

Der henvises til kommentaren

ovenfor.

Efter forslaget vil adgangen til

tabsfradrag blive undergivet den

begrænsning, at tab på aktier, der

er optaget til handel på en multila-

teral handelsfacilitet, alene vil

kunne fradrages i summen af ind-

komstårets udbytter og aktiegevin-

ster, der vedrører aktier, der er op-

taget til handel på et reguleret mar-

ked eller en multilateral handelsfa-

cilitet. Forslaget betyder dog sam-

tidigt, at tab på aktier, der er opta-

get til handel på et reguleret mar-

ked, ud over at kunne fradrages i

udbytter og aktiegevinster, der

vedrører aktier, der er optaget til

handel på et reguleret marked,

også vil kunne fradrages i udbytter

Side 18 af 48

L 6 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

sker et brist af de forudsætninger,

som har været lagt til grund for in-

vesteringer før det nævnte tids-

punkt.

FSR bemærker også, at det af lov-

udkastets § 2, nr. 11 og 13, følger,

at for aktieretter og tegningsretter

til aktier, der er optaget til handel

på en multilateral handelsfacilitet,

og som fremadrettet skal behand-

les efter aktie-for-aktie-metoden,

sker statusændringen (overgangen

til, at disse anses for ”børsnote-

rede”) først for aktieretter og teg-

ningsretter, der erhverves den 1.

januar 2024 eller senere, jf. virk-

ningsbestemmelsen i lovudkastets

§ 8, stk. 7. Når det således foreslås,

at virkningstidspunktet for aktier-

etter og tegningsretter til aktier,

der er optaget til handel på en

multilateral handelsfacilitet, skal

være for erhvervelser den 1. januar

2024 eller senere, er det svært at

forstå, hvorfor det samme ikke

skal være tilfældet for aktier, der er

optaget til handel på en multilate-

ral handelsfacilitet.

og aktiegevinster vedrørende ak-

tier, der er optaget til handel på en

multilateral handelsfacilitet.

Det er foreslået, at gevinst og tab

ved afståelse af aktieretter og teg-

ningsretter til aktier, der er optaget

til handel på en multilateral han-

delsplatform, skal opgøres efter

aktie-for-aktie-metoden.

Det er dog samtidigt foreslået, at

dette alene vil skulle gælde aktier-

etter og tegningsretter til aktier,

der er erhvervet den 1. januar 2024

eller senere.

Baggrunden for den foreslåede

virkningsbestemmelse er overgan-

gen fra gennemsnitsmetoden.

Hvis Skatteministeriet ikke finder

det muligt at lade statusændringen

til ”børsnoteret” ske alene for ak-

tier erhvervet den 1. januar 2024

eller senere, foreslår FSR alterna-

tivt, at der indføjes en regel, hvor-

efter aktier anskaffet senest den

31. december 2023 efter skatteyde-

rens eget valg kan anses for afstået

og generhvervet den 31. december

2023 til markedsværdien den 31.

december 2023 i forbindelse med

statusændringen. Dermed har

Der henvises til kommentarerne

ovenfor.

Side 19 af 48

L 6 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

skatteyderen mulighed for, at der

bliver gjort op med eventuelt tab

på aktierne efter de nugældende

regler, inden aktierne overgår til

den nye skattemæssige behandling

som ”børsnoterede” aktier.

En statusændring for aktier opta-

get til handel på en multilateral

handelsfacilitet, der er i behold den

31. december 2023, vil uden en

overgangsregel også åbne op for,

at tab på disse aktier bliver mulige

at fradrage i avancer m.v. på

”børsnoterede” aktier.

FSR be-

mærker, at der dermed også på den

måde sker

en ”sammenblanding”,

som eventuelt ikke er i skattemyn-

dighedernes interesse. FSR anfø-

rer, at det derfor også taler for, at

virkningstidspunktet for statusæn-

dring bør gælde for aktier erhver-

vet den 1. januar 2024 eller senere.

Der henvises til kommentarerne

ovenfor.

FSR spørger, om ændringen i lov-

udkastets § 2, nr. 12, om overskrif-

ten til aktieavancebeskatningslo-

vens § 25 om aktieretter m.v. ikke

(også) først bør få virkning for er-

hvervelser den 1. januar 2024 eller

senere, når selve udvidelsen af be-

stemmelsen i aktieavancebeskat-

ningslovens § 25, der er under

overskriften, til at omfatte aktieret-

ter m.v. til aktier optaget til handel

på en multilateral handelsfacilitet,

først har virkning for erhvervelser

den 1. januar 2024 eller senere.

Der vurderes ikke at være behov

for at ændre virkningstidspunktet

for den foreslåede ændring af

overskriften før aktieavancebeskat-

ningslovens § 25.

Af aktieavancebeskatningslovens §

3 fremgår, at omsættelige

Efter aktieavancebeskatningslo-

vens § 3 anses omsættelige

Side 20 af 48

L 6 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

investeringsbeviser altid anses for

optaget til handel på et reguleret

marked. FSR spørger, om denne

bestemmelse også bør ændres, så-

ledes at eventuelle investeringsbe-

viser, hvis de kan (eller vil kunne)

omsættes på en multilateral han-

delsfacilitet, også omfattes af be-

stemmelsen.

FSR bemærker i den sammen-

hæng, at det med lovudkastets § 2,

nr. 10, om ændring af aktieavance-

beskatningslovens § 20, stk. 2, om

personers beviser i akkumulerende

investeringsforeninger, foreslås, at

henvisningen til kapitel 1 og 2 ud-

går, og at der i stedet henvises til

§§ 12, 13 A, 14 og 17 og kapitel 6-

9. Hvis det ikke af aktieavancebe-

skatningslovens § 3 fastslås, at

også investeringsbeviser optaget til

handel på en multilateral handels-

facilitet omfattes, kan en modsæt-

ningsslutning måske rejse tvivl om,

hvorvidt disse noterede beviser

overhovedet omfattes af aktie-

avancebeskatningslovens § 13 A

m.m.

investeringsbeviser for investe-

ringsbeviser, der er optaget til han-

del på et reguleret marked. Dette

gælder således også omsættelige in-

vesteringsbeviser, der ikke er opta-

get til handel på et reguleret mar-

ked, herunder omsættelige investe-

ringsbeviser optaget til handel på

en multilateral handelsfacilitet.

FSR spørger, hvorfor henvisnin-

gen i aktieavancebeskatningslovens

§ 20, stk. 2, til, at også kapitel 1 og

2 finder anvendelse, fjernes. Æn-

dringen i aktieavancebeskatnings-

lovens § 20, stk. 2, ved lovudka-

stets § 2, nr. 10, er i bemærknin-

gerne begrundet med, at henvis-

ningen til bl.a. aktieavancebeskat-

ningslovens § 13 om tabsfradrag

for ”unoterede” aktier ikke er rele-

vant for personers beviser i akku-

mulerende investeringsforeninger

Lovforslaget er ændret, således at

der fortsat vil blive henvist til kapi-

tel 1 og 2.

Dertil er det foreslået, at henvis-

ningen til § 13 udgår af § 21, stk. 1,

og § 22, stk. 6.

Side 21 af 48

L 6 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

omfattet af aktieavancebeskat-

ningslovens § 20, stk. 2, da så-

danne efter aktieavancebeskat-

ningslovens § 3 altid anses for

”børsnoterede”.

FSR anfører, at

med denne begrundelse forekom-

mer der tilsvarende at kunne æn-

dres i aktieavancebeskatningslo-

vens § 21, stk. 1, og i aktieavance-

beskatningslovens § 22, stk. 6, om

personers beviser i hhv. aktiebase-

rede og obligationsbaserede inve-

steringsforeninger med mini-

mumsbeskatning, da der i begge

bestemmelser tilsvarende er en

henvisning til den ikke-relevante

aktieavancebeskatningslovens § 13.

FSR bemærker, at efter lovudka-

stets § 2, nr. 5, foreslås det, at det

også i reglen i aktieavancebeskat-

ningslovens § 13, stk. 2, 1. pkt., til-

føjes, at for aktier, der på afståel-

sestidspunktet ikke er optaget til

handel på et reguleret marked eller

en multilateral handelsfacilitet, skal

tabsfradrag efter reglerne om

”unoterede aktier” alligevel ude-

lukkes, hvis aktierne i den skatte-

pligtiges ejertid

–

foruden at have

været optaget til handel på et regu-

leret marked

–

i den skattepligtiges

ejertid har været optaget til handel

på en multilateral handelsfacilitet.

Heller ikke for dette forslag er der

et særskilt virkningstidspunkt, og

den foreslåede regel vil derfor

umiddelbart få virkning på det

ikrafttrædelsestidspunkt, der fore-

slås, dvs. den 1. januar 2024.

For disse tilfælde forslår FSR

–

de samme grunde som anført

Der henvises til kommentarerne

ovenfor.

Tab ved afståelse af aktier, der er

eller i løbet af den skattepligtiges

ejertid har været optaget til handel

på en multilateral handelsfacilitet,

vil skulle behandles efter § 13 A

fra ikrafttrædelsestidspunktet. Der-

med skal tab på sådanne aktier op-

taget til handel på en multilateral

handelsfacilitet pr. 1. januar 2024

behandles efter denne bestem-

melse.

Side 22 af 48

L 6 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ovenfor

–

at den foreslåede æn-

dring først tillægges virkning for

aktier, der erhverves den 1. januar

2024 eller senere.

I lovudkastets § 2, nr. 9, foreslås

der tilretning af stk. 4 i reglen i ak-

tieavancebeskatningslovens § 14

om, at

tabsfradrag på ”børsnote-

rede” aktier er betinget af, at skat-

temyndighederne modtager oplys-

ninger om erhvervelsen. Stk. 4 an-

går opfyldelse af oplysningspligten

i de særlige tilfælde, hvor hidtil

”unoterede” aktier overgår til at

blive optaget til handel på et regu-

leret marked eller, efter lovudka-

stets § 2, nr. 9, på en multilateral

handelsfacilitet. I lovudkastets

ikrafttrædelsesbestemmelse i § 8,

stk. 6, fremgår det, at aktieavance-

beskatningslovens § 14, som æn-

dret ved lovudkastets § 2, nr. 9,

har virkning for aktier optaget til

handel på en multilateral handels-

facilitet, der erhverves den 1. ja-

nuar 2024 eller senere.

FSR forstår lovforslagets bemærk-

ninger sådan, at for aktier optaget

til handel på en multilateral han-

delsfacilitet, der er i behold den 31.

december 2023, og som med lov-

udkastet ændrer status til at blive

anset for ”børsnoterede”, vil der

ikke gælde nogen form for oplys-

ningspligt iht. aktieavancebeskat-

ningslovens § 14 i forhold til at

opnå ret til tabsfradrag på disse ak-

tier efter aktieavancebeskatningslo-

vens § 13 A. FSR beder Skattemi-

nisteriet bekræfte dette.

Det kan bekræftes, jf også kom-

mentarerne til høringssvaret fra

DE.

Side 23 af 48

L 6 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

I lovudkastets § 2, nr. 9, foreslås

der også tilretning af aktieavance-

beskatningslovens § 23, stk. 4, 2.

pkt. På nuværende tidspunktet

fastsætter bestemmelsen, at perso-

ner skal anvende lagerprincippet

på beviser i obligationsbaserede in-

vesteringsforeninger med mini-

mumsbeskatning, hvis personen

efter reglerne i kursgevinstloven

anvender lagerprincippet på obli-

gationer, der er optaget til handel

på et reguleret marked. Ved lovud-

kastets § 2, nr. 9, tilføjes det i ak-

tieavancebeskatningslovens § 23,

stk. 4, 2. pkt., at denne pligt til at

anvende lagerprincippet på obliga-

tionsbaserede investeringsfor-

eningsbeviser også gælder, hvis

personen anvender lagerprincippet

på obligationer, der er optaget til

handel på en multilateral handels-

facilitet.

Efter kursgevinstlovens § 25, stk.

2, som ikke foreslås ændret, kan

personer imidlertid kun vælge at

anvende lagerprincippet på obliga-

tioner optaget til handel på et re-

guleret marked. Lagerprincippet

kan ikke vælges for obligationer

optaget til handel på en multilate-

ral handelsfacilitet. Den foreslåede

ændring af aktieavancebeskat-

ningslovens § 23, stk. 4, 2. pkt., i

lovudkastets § 2, nr. 9, savner der-

for efter FSR’s opfattelse umiddel-

bart mening.

Lovforslaget er ændret, således at

det ikke foreslås at ændre aktie-

avancebeskatningslovens § 23, stk.

Indeholdelse af udbytteskat

FSR henviser til, at det i lovudka-

stets § 3, nr. 3, foreslås, at reglen i

Det er med lovforslagets § 3, nr. 3,

alene foreslået, at der skal

Side 24 af 48

L 6 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

KSL § 65, stk. 4, om, at der ikke

skal indeholdes udbytteskat i ud-

bytte, der udloddes til et selskab

hjemmehørende i udlandet, når det

pågældende udbytte ikke er omfat-

tet af den begrænsede skattepligt i

selskabsskattelovens § 2, stk. 1,

litra c, ikke skal gælde tilfælde,

hvor skattefriheden følger af sel-

skabsskattelovens § 2, stk. 1, litra

c, 5.-7. pkt.

FSR anfører, at bemærkningerne

kan give indtryk af, at den nye in-

deholdelsespligt skal gælde gene-

relt for udbytte på datterselskabs-

aktier.

indeholdes udbytteskat, når det på-

gældende udbytte ikke er omfattet

af skattepligten som følge af de

punktummer, der med lovforsla-

gets § 6, nr. 3, foreslås indsat i sel-

skabsskattelovens § 2, stk. 1, litra

Der er ikke i lovudkastets ikraft-

trædelsesbestemmelse i § 8 angivet

et særskilt virkningstidspunkt for

den foreslåede nye indeholdelses-

pligt i lovudkastets § 3, nr. 3, og

virkningstidspunktet for bestem-

melsen er dermed sammenfal-

dende med ikrafttrædelsestids-

punktet, dvs. den 1. januar 2024.

FSR vil foreslå, at det præciseres,

at indeholdelsespligten kun gælder

i forhold til udbytter vedtaget efter

den 1. januar 2024 eller senere.

Den foreslåede ændring af kilde-

skattelovens § 65, stk. 4, har efter

forslaget virkning pr. den 1. januar

2024, og der skal derfor alene in-

deholdes udbytte i de foreliggende

situationer, hvor det er vedtaget at

udbetale udbytte den 1. januar

2024 eller senere.

Tab på finansielle kontrakter

FSR anfører, at det i lovudkastets §

4 foreslås, at der i kursgevinstlo-

vens § 32, stk. 3, gives adgang til,

at ”overskydende tab” på visse ak-

tiebaserede kontrakter, foruden at

kunne fradrages i nettogevinster på

aktier optaget til handel på et regu-

leret marked, tillige skal kunne fra-

drages i nettogevinster på aktier

Tab på kontrakter, der ikke kan

fradrages efter kursgevinstlovens §

32, stk. 2, kan fradrages i nettoge-

vinster på aktier optaget til handel

på et reguleret marked såvel som i

nettogevinster på aktier optaget til

handel på en multilateral handels-

facilitet.

Side 25 af 48

L 6 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

optaget til handel på en multilate-

ral handelsfacilitet. FSR forudsæt-

ter, at et tab vil kunne fradrages i

den samlede nettogevinst fra begge

kategorier af aktier, dvs. at anven-

delsen af ordet ”eller” ikke medfø-

rer, at der skal træffes et valg mel-

lem enten at fradrage tabet i netto-

gevinst fra aktier optaget til handel

på et reguleret marked eller fra ak-

tier optaget til handel på en multi-

lateral handelsfacilitet.

Der er ikke i lovudkastets ikraft-

trædelsesbestemmelse i § 8 fastsat

en særskilt virkningsdato for den

foreslåede ændring af kursgevinst-

lovens § 32, stk. 3. FSR forudsæt-

ter derfor, at adgangen til at fra-

drage de pågældende tab på aktie-

baserede kontrakter i nettogevin-

ster fra begge kategorier af aktier

første gang skal lægges til grund

ved personers indkomstopgørelser

for indkomståret 2024, hvis perso-

nen anvender kalenderåret som

indkomstår.

Det vil efter forslaget være muligt,

hvor kalenderåret anvendes som

indkomstår, for indkomståret 2024

at fradrage tab på kontrakter, der

ikke kan fradrages efter kursge-

vinstlovens § 32, stk. 2, i ind-

komstårets nettogevinster på aktier

optaget til handel på en multilate-

ral handelsfacilitet.

FSR anfører, at efter de nugæl-

dende regler i kursgevinstlovens §

32, stk. 3, er det et krav for fradrag

for ”overskydende” tab på de ak-

tiebaserede kontrakter i nettoge-

vinster på aktier, at enten selve den

tabsgivende kontrakt eller de un-

derliggende aktier m.v. i kontrak-

ten er optaget til handel på et regu-

leret marked, og der skal også være

tale om, at den nettogevinst på ak-

tier, hvori det ”overskydende” tab

ønskes fradraget, hidrører fra ak-

tier optaget til handel på et

Side 26 af 48

L 6 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

reguleret marked. Tab, der ikke er

fradraget efter stk. 2 og 3, kan ef-

ter stk. 4 bl.a. fradrages i de føl-

gende indkomstårs nettogevinster

på aktier efter reglerne i stk. 3.

FSR beder Skatteministeriet op-

lyse, om en person, der har et

”overskydende” tab fra 2023 på en

aktiebaseret kontrakt optaget til

handel på en multilateral handels-

facilitet, kan fradrage tabet i netto-

gevinster på aktier i 2024 iht. stk.

4, og da om fradraget i 2024 efter

stk. 3 både kan ske i årets nettoge-

vinster på aktier optaget til handel

på et reguleret marked og i årets

nettogevinster på aktier optaget til

handel på en multilateral handels-

facilitet.

Skatteministeriet bedes tilsvarende

oplyse, om en person, der har et

”overskydende” tab fra 2023 på en

aktiebaseret kontrakt optaget til

handel på et reguleret marked, ef-

ter stk. 3 kan fradrage tabet i net-

togevinster på aktier i 2024 fra ak-

tier optaget til handel på en multi-

lateral handelsfacilitet.

Tab i indkomståret 2023 vil, hvor

kalenderåret anvendes som ind-

komstår, kunne fradrages i 2024-

indkomstårets nettogevinster på

aktier optaget til handel på et regu-

leret marked eller en multilateral

handelsfacilitet, såfremt kontrak-

ten, de underliggende aktier eller

de aktier, der indgår i det indeks,

kontrakten er baseret på, er opta-

get til handel på et reguleret mar-

ked.

Fradrag for lønudgifter

Det foreslås, at ligningslovens § 8

N, stk. 2, ændres, sådan at et dansk

selskab også har fradrag for arms-

længdebetalinger til et ikke-sambe-

skattet udenlandsk koncernselskab

for opgaver udført af dets ansatte.

Fradrag skal således kunne opnås

uanset, at der ikke består en inter-

national sambeskatning, når blot

selskaberne opfylder betingelserne

for at tilvælge international

Side 27 af 48

L 6 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

sambeskatning efter selskabsskat-

telovens § 31 A.

FSR ser positivt på denne udvi-

delse af ligningslovens § 8 N, stk.

2. Et dansk selskab vil således

kunne fradrage betalinger til et

ikke-sambeskattet udenlandsk sel-

skab, hvorved det danske selskabs

kan opnå fradrag for betalinger til

såvel danske som udenlandske

koncernforbundne selskaber uden,

at der skal henses til, om lønudgif-

terne udgør anlæg/etablering eller

drift.

Efter formuleringen af ligningslo-

vens § 8 N, stk. 2, kan fradraget

foretages af ”det betalende

sel-

skab”.

FSR beder Skatteministeriet

bekræfte, at der med ”det beta-

lende selskab” også

forstås et

dansk fast driftssted, således at be-

talinger fra det faste driftssted til

dets udenlandske hovedkontor

også kan fradrages. FSR anfører, at

spørgsmålet forudsætter en stil-

lingtagen til, om der

–

såfremt det

måtte ønskes

–

kan etableres inter-

national sambeskatning mellem et

dansk fast driftssted og dets uden-

landske hovedkontorselskab. Som

FSR umiddelbart ser det, bør dan-

ske faste driftssteder eller faste

ejendomme af udenlandske selska-

ber ikke stilles ringere end danske

datterselskaber af udenlandske sel-

skaber. FSR foreslår derfor, at der

efter ”det betalende selskab” tilfø-

jes ”m.v.”,

og at bemærkningerne

til ændringerne i lovudkastet uddy-

bes.

Selskaber såvel som foreninger

mv., herunder faste driftssteder i

Danmark, er omfattet af lignings-

lovens § 8 N, stk. 2.

Side 28 af 48

L 6 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR foreslår også, at der samtidig

med den foreslåede ændring af lig-

ningslovens § 8 N, stk. 2, sker en

tilretning af ligningslovens § 8 N,

stk. 3, vedrørende fradragsloftet,

sådan at henvisningen i denne be-

stemmelse til ligningslovens § 8 N,

stk. 2, udgår. FSR’s forslag har rod

i, at FSR i forbindelse med en tidli-

gere henvendelse om L 161 (2021-

22), hvorved fradragsloftet i stk. 3

blev indført, har fået følgende svar

fra Skatteministeriet den 24. august

2022:

”Som nævnt ovenfor er det Skatte-

ministeriets opfattelse, at lignings-

lovens § 8 N, stk. 3, kun medfører

en fradragsbeskæring af den fakti-

ske lønudgift, der er afholdt af an-

sættelsesselskabet, og at der der-

med bortses fra armslængdebeta-

linger. Der skal således ikke ske en

opdeling af armslængdebetalingen

med henblik på at finde den fakti-

ske lønudgift. I stedet sker en

eventuel fradragsbegrænsning i an-

sættelsesselskabet (det udenland-

ske sambeskattede selskab), jf.

ovenfor.”

Når det af Skatteministeriet an-

førte er tilfældet, dvs. at fradrags-

loftet

–

som angivet

–

netop ikke

fører til fradragsbegrænsning hos

det selskab, der foretager arms-

længdebetalingen, bør henvisnin-

gen i ligningslovens § 8 N, stk. 3,

til stk. 2 efter FSR’s opfattelse

udgå.

Der er behov for at tilpasse § 8 N,

stk. 2, således at det fremgår, at der

også er fradragsret for erhvervs-

mæssige udgifter omfattet af § 8

N, stk. 1, også hvor det betalende

og det modtagende selskab ikke er

sambeskattede efter selskabsskatte-

lovens §§ 31 eller 31 A, men blot

kan sambeskattes.

Fradragsloftet vil dog ikke finde

anvendelse i forhold til lønudgifter

afholdt af et udenlandsk ikke-sam-

beskattet koncernselskab eller fast

driftssted.

Det er dog fortsat relevant, hvor

det betalende selskab og det mod-

tagende selskab er sambeskattede.

Endelig foreslår FSR, at der i lig-

ningslovens § 8 N indsættes en

Det fremgår af bemærkningerne til

dette lovforslag, at ligningslovens §

Side 29 af 48

L 6 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

henvisning til ligningslovens § 5 H,

sådan at det klart af lovbestemmel-

sen fremgår, at ligningslovens § 5

–

som anført i bemærkningerne

–

er en specialbestemmelse, der

går forud for skattelovgivningens

øvrige regler, herunder fradragsret-

ten efter ligningslovens § 8 N.

5 H, stk. 1, er en specialbestem-

melse, der går forud for skattelov-

givningens øvrige regler, herunder

fradragsbestemmelsen i ligningslo-

vens § 8 N.

FSR anfører, at der ikke i lovudka-

stets ikrafttrædelsesbestemmelse er

indsat et virkningstidspunkt for

ændringen ”sambeskattes

eller ville

kunne sambeskattes efter selskabs-

skattelovens § 31 A” i

ligningslo-

vens § 8 N, stk. 2, som foretages

med lovudkastets § 5, nr. 1. FSR

foreslår, at virkningstidspunktet

fastsættes under hensyntagen til, at

den nugældende, men EU-stridige,

bestemmelse i ligningslovens § 8

N, stk. 2, blev tillagt virkning alle-

rede fra indkomståret 2008 ved sin

indførsel i L 104 (2017-18), og un-

der samtidig hensyntagen til de

formueretlige forældelsesregler for

det underliggende krav på oversky-

dende skat for tidligere ind-

komstår, der kan følge af en gen-

optagelse af skatteansættelsen for

tidligere indkomstår.

For at det administrative besvær

for såvel skattemyndighederne

som for selskaberne bliver mindst

muligt, beder FSR Skatteministe-

riet bekræfte, at selskaber også in-

den ikrafttrædelsestidspunkt den 1.

januar 2024 for lovudkastets æn-

dring af ligningslovens § 8 N, stk.

2, kan selvangive fradrag efter den

ved lovudkastet foreslåede affat-

telse af ligningslovens § 8 N, stk. 2,

Med oversendelse af svarene på

SAU alm. del

–

spm. 159 og 160

den 12. juni 2023 er der etableret

en praksisændring.

Skattestyrelsen vil udsende et sty-

resignal herom. Det er dog i prin-

cippet allerede i dag muligt at an-

mode om genoptagelse inden for

de almindelige frister i skattefor-

valtningslovens §§ 26 og 27.

Det er i princippet allerede i dag

muligt at oplyse om sådanne fra-

drag.

Side 30 af 48

L 6 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

da den nugældende formulering af

ligningslovens § 8 N, stk. 2, er EU-

stridig.

FSR har noteret sig angivelsen i

lovbemærkningerne (side 107) om,

at der vil blive udstedt et styresig-

nal om, at der er adgang til at an-

mode om genoptagelse, med hen-

blik på at eventuelle tidligere beta-

linger til ikke-sambeskattede uden-

landske koncernselskaber kan fra-

drages.

FSR vil i den forbindelse bede

Skatteministeriet bekræfte, at sel-

skaberne har adgang til at anmode

om genoptagelse, selvom der på

tidspunktet for anmodningen om

genoptagelse endnu ikke er udstedt

et styresignal herom. Skattemini-

steriet bedes i den sammenhæng

også angive hjemlen for en even-

tuel ekstraordinær genoptagelse i

disse tilfælde, som efter FSR’s op-

fattelse er skatteforvaltningslovens

§ 27, stk. 1, nr. 7.

Der henvises til kommentaren

ovenfor.

Tilbagesalg til udstedende selskab

Med den foreslåede ændring af lig-

ningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 5, 1.

pkt., hvorefter det skattemæssige

udgangspunkt for tilbagesalg af ak-

tier handlet på en multilateral han-

delsfacilitet ændres fra udbyttebe-

skatning til aktieavancebeskatning

for de nævnte aktier, bevares der

efter ligningslovens § 16 B, stk. 3,

en valgfrihed, hvis aktionæren

skulle ønske at fastholde udbytte-

beskatningen.

Side 31 af 48

L 6 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR antager, at der ikke p.t. er en

registrering af aktier handlet på en

multilateral handelsfacilitet. Skulle

det være tilfældet, vil FSR foreslå,

at der udsendes information til de

pågældende aktionærer. Er det

ikke muligt, vil FSR foreslå, at der i

lovudkastet indsættes en særlig for-

længet frist, når en anmodning ef-

ter ligningslovens § 16 B, stk. 3,

vedrører beskatningen af aktier

optaget til handel på en multilate-

ral handelsfacilitet.

Der vurderes ikke at være behov

for at forlænge fristen i ligningslo-

vens § 16 B, stk. 3, 2. pkt.

Investeringsinstitutter

Til lovudkastets § 5, nr. 9, skal

FSR bemærke, at det er positivt, at

deltagere i investeringsinstitutter

med minimumsbeskatning ikke

længere skal lagerbeskattes i ”de

følgende 4 kalenderår” i tilfælde af

manglende eller ukorrekt informa-

tion. Efter virkningsbestemmelsen

i lovudkastets § 8, stk. 8, skal dette

dog først gælde for manglende ret-

tidige oplysninger om minimums-

indkomsten for 2024 og senere år.

FSR forslår, at reglen allerede til-

lægges virkning for oplysninger

om minimumsindkomsten for ind-

komståret 2023. FSR kan ikke se,

at der skulle være forhold, der taler

imod et sådant tidligere virknings-

tidspunkt.

Forslaget er justeret, således at de

foreslåede ændringer af ligningslo-

vens § 16 C, stk. 12, 1. og 3. pkt.,

vil have virkning for ikke-rettidig

indberetning for kalenderåret

2023.

Rentefradragsbegrænsning

Den ændring fra ”renteindtægter”

til ”nettorenteindtægter”, som fo-

reslås ved lovudkastets § 6, nr. 7,

er efter FSR’s opfattelse allerede

den gældende retstilstand, jf.

Lovforslaget er justeret, således at

§ 6, stk. 7, i den version, der blev

sendt i høring, er udgået.

Kommentaren vil blive taget med,

når der skal udarbejdes en ny

Side 32 af 48

L 6 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

formuleringen vedtaget ved L 98,

2014-15/1.

FSR bemærker, at selskabsskattelo-

vens § 11 B, stk. 1, 3. pkt., i lovbe-

kendtgørelsen fremstår med en

ordlyd svarende til før ændringen

ved L 98 i 2015.

FSR er ikke klar over, om det, som

FSR forudsætter, er fejlpublicerede

lovbekendtgørelser af SEL på

Retsinformation, er årsag til forsla-

get i lovudkastets § 6, nr. 7.

Men som beskrevet er det FSR’s

opfattelse, at det, som foreslås ved

lovudkastets § 6, nr. 7, allerede er

den gældende retstilstand, sådan at

lovudkastets § 6, nr. 7, kan udgå.

lovbekendtgørelse for selskabs-

skatteloven.

Skattefrit udbytte til visse udenlandske

selskaber

I lovudkastets § 6, nr. 3, foreslås

indsat en regel om, at dattersel-

skabsudbytte til udenlandske sel-

skaber, hvori udbyttebeskatningen

sker hos deltagerne, ikke er be-

grænset skattepligtig til Danmark

under visse betingelser, selv om

det udbyttemodtagende selskab

hverken er

omfattet af EU’s mo-

der- og datterselskabsdirektiv eller

en dobbeltbeskatningsoverens-

komst.

Det angives i lovbemærkningerne,

at ændringen skyldes, at det kan

være EU-stridigt, at sådanne sel-

skaber efter ordlyden af den nu-

gældende selskabsskattelovens § 2,

stk. 1, litra c, er begrænset skatte-

pligtige til Danmark af

Som det fremgår af lovforslaget, er

afgrænsningen af de situationer,

der omfattes af skattefriheden, fo-

retaget under hensyntagen til EU-

retten, idet formålet med de fore-

slåede regler alene er at afspejle

gældende ret.

Side 33 af 48

L 6 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

datterselskabsudbytter, og at det er

opfattelsen, at bestemmelsens ord-

lyd bør afspejle de situationer,

hvor konsekvensen af gældende

(EU-)ret er, at et datterselskabsud-

bytte kan oppebæres skattefrit.

FSR bemærker, at der i ikrafttræ-

delsesbestemmelserne i lovudka-

stets § 8 ikke er fastsat et virk-

ningstidspunkt for ændringen ved

lovudkastets § 6, nr. 3. FSR be-

mærker derudover, at der i lovbe-

mærkningerne heller ingen omtale

af, under hvilke omstændigheder

og inden for hvilke frister at uden-

landske selskaber, der eventuelt

har været undergivet en udbyttebe-

skatning til Danmark efter de nu-

gældende, men potentielt EU-stri-

dige, regler, kan få genoptaget de-

res begrænsede danske skattepligt

af det modtagne udbytte, er. Der

er heller ingen omtale af, om Skat-

teforvaltningen vil udstede et sty-

resignal om, at der er adgang til at

anmode om genoptagelse. FSR op-

fordrer til, at Skatteministeriet på

en relevant måde inddrager de

nævnte forhold i lovudkastet.

Der henvises til kommentaren

ovenfor.

Det er allerede i dag muligt at an-

mode om genoptagelse.

FSR forstår, at betingelsen i 5. pkt.

om, at ”beskatningen” af udbyttet

sker hos deltagerne i det udbytte-

modtagende selskab, henviser til

den udenlandske beskatning af ud-

byttet fra det danske udbyttegi-

vende selskab, hvilket bedes be-

kræftet.

FSR spørger, om betingelsen i 5.

pkt. vil være opfyldt, hvis én eller

flere af deltagerne i det

Det fremgår af lovforslaget, at der

alene omfattes selskaber, som er

undergivet en skattemæssig

Side 34 af 48

L 6 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

udbyttemodtagende selskab efter

de regler, der gælder i den stat,

hvori disse deltagere er hjemmehø-

rende, ikke beskattes af det ud-

bytte, som det udbyttemodtagende

selskab har modtaget fra det dan-

ske udbyttegivende selskab

–

fordi, at disse deltagere opfylder

lokale regler i den stat, hvori de er

hjemmehørende, om skattefrihed

af modtagne udbytter.

regulering, hvor udbytter, der

modtages fra fremmede stater,

ikke sker hos selskabet selv, men

hos deltagerne i selskabet, og såle-

des at disse beskattes i udlodning-

såret.

Alle deltagere skal opfylde dette

krav.

I forhold til betingelsen i 6. pkt.

om, at deltagerne i det udbytte-

modtagende selskab selv skal op-

fylde betingelserne i 4. pkt., ønsker

FSR det oplyst, om et udbytte-

modtagende selskab, hvori der

både er udenlandske fysiske perso-

ner og udenlandske selskaber som

aktionærer/deltagere, da ikke kan

anvende bestemmelsen i 5. pkt.

I forhold til betingelsen i 6. pkt.

om, at deltagerne i det udbytte-

modtagende selskab selv skal op-

fylde betingelserne i 4. pkt., ønsker

FSR det tillige oplyst, om samtlige

de udenlandske selskaber, der er

aktionærer/deltagere i det udbytte-

modtagende selskab, dermed skal

eje en så stor andel af det udbytte-

modtagende selskab, at hvert

udenlandsk selskab indirekte (dvs.

via sit ejerskab af det udbyttemod-

tagende selskab) ejer 10 pct. eller

mere af det danske udbyttegivende

selskab.

I forhold til betingelsen i 6. pkt.

om, at deltagerne i det udbytte-

modtagende selskab selv skal op-

fylde betingelserne i 4. pkt., ønsker

Som det fremgår af lovforslaget,

betyder dette krav, at deltagerne

skal være selskaber mv., der opfyl-

der de karakteristika, der kræves

for at være omfattet af EU’s mo-

der- og datterselskabsdirektiv eller

en indgået dobbeltbeskatnings-

overenskomst. Det vil sige, at det

er en betingelse for skattefrihed af

datterselskabsudbytterne, at delta-

gerne også ville have været skatte-

fri af udbytterne, hvis de havde

modtaget udbytterne direkte i ste-

det for via det udbyttemodtagende

selskab.

Efter forslaget vil alle deltagere i

det udbyttemodtagende selskab

selv skulle opfylde betingelserne i

selskabsskattelovens § 2, stk. 1,

litra c, 4. pkt.

Side 35 af 48

L 6 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR det også oplyst, om samtlige

de selskaber, der er aktionæ-

rer/deltagere i det udbyttemodta-

gende selskab, skal være udenland-

ske og hjemmehørende i

EU/EØS, eller om de også kan

være hjemmehørende i en stat,

hvormed Danmark har en dob-

beltbeskatningsoverenskomst, og

om de også kan være

Danske.

FSR beder Skatteministeriet om at

uddybe, hvilken forskel der er på

situationen ifølge den foreslåede

bestemmelse, og situationen ifølge

den nugældende bestemmelse i sel-

skabsskattelovens § 2, stk. 1, litra

c, 6. pkt., om transparente selska-

ber. FSR er opmærksom på, at der

i sidstnævnte tilfælde er tale om

selskaber, der er optaget på listen

over de selskaber, som omfattes af

EU-direktivet, mens dette ikke er

tilfældet for selskaber omfattet af

den forslåede regel. FSR spørger,

hvad der i øvrigt er forskellen, når

der i begge tilfælde i en eller anden

forstand er tale om selskaber, som

i et eller andet omfang er transpa-

rente efter enten danske eller

udenlandske regler.

Forslaget vedrører skattefrihed for

udbytte af datterselskabsaktier for

ikke-transparente selskaber. Som

det fremgår af lovforslaget, ligger

der i kravet om, at der skal være

tale om et selskab, at der skal være

tale om en juridisk person, der ud-

gør et selvstændigt skattesubjekt i

den stat, hvor selskabet er hjem-

mehørende.

Indberetningspligt ved likvidationsudlod-

ninger

Det foreslås, at der indføres indbe-

retningspligt vedrørende de en-

kelte modtageres andele ved ud-

lodning af likvidationsprovenu.

Det angives, at indberetningen skal

ske, før selskabet afmeldes fra regi-

strering. FSR spørger, om det in-

debærer, at der lige efter

Indberetningen skal ske, inden sel-

skabet afmeldes fra registrering,

men det er ikke med lovforslaget

forudsat, at en afmelding skal af-

vente en tilbagemelding fra Skatte-

forvaltningen.

Side 36 af 48

L 6 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

indberetningen kan ske afmelding

af selskabet, eller om afmelding

skal afvente en tilbagemelding fra

skattemyndighederne, og hvoraf

dette i så fald fremgår.

FSR beder Skatteministeriet ud-

dybe, hvad formålet er med kravet

om, at indberetningen skal gives

inden afmelding af selskabet, frem

for fx inden for en vis frist efter

afmeldingen. I lovbemærkningerne

(side 104) ses kravet begrundet i,

at da et selskab ikke kan erklæres

endeligt opløst inden afmelding

hos Erhvervsstyrelsen, vil der såle-

des være (anses der at være) en ju-

ridisk person at sanktionere ved

manglende indberetning. FSR har

svært ved at forstå denne begrun-

delse. Hvis et selskab likvideres og

afmeldes fra registrering hos Er-

hvervsstyrelsen uden at have iagt-

taget den foreslåede indberetnings-

pligt, anfører FSR, at der vel ikke

er en juridisk person at sanktionere

for den manglende indberetning,

da den juridiske person er afregi-

streret hos Erhvervsstyrelsen.

FSR beder også Skatteministeriet

oplyse, hvilke konsekvenser det vil

have, hvis en indberetning ved en

fejl ikke foretages, og hvem der

rammes af konsekvenserne af den

manglende indberetning

–

selska-

bet eller aktionæren.

Dertil beder FSR Skatteministeriet

også oplyse, om den foreslåede

indberetningspligt også skal gælde,

når ”likvidationen” ikke er en sel-

skabsretlig likvidation, men er en

følge af, at selskabet ophører ved

Det er korrekt, at hvis et selskab li-

kvideres og afmeldes fra registre-

ring hos Erhvervsstyrelsen uden at

have iagttaget den foreslåede ind-

beretningspligt, er der ikke en juri-

disk person at sanktionere for den

manglende indberetning, da den

juridiske person er afregistreret

hos Erhvervsstyrelsen.

Netop af den grund skal indberet-

ning efter forslaget ske, inden sel-

skabet afmeldes.

Indberetningsforpligtelsen påhviler

det selskab, som er under likvida-

tion. I forhold til sanktioner vil det

være de almindelige principper for

straf af juridiske personer, der vil

gøre sig gældende.

Den foreslåede indberetningspligt

er tiltænkt at skulle finde anven-

delse i de situationer, hvor der ef-

ter den skatteretlige afgrænsning

finder anvendelse. Det vil sige, at

indberetningspligten alene finder

Side 37 af 48

L 6 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

en skattepligtig omstrukturering.

Skattemæssigt anses et selskab,

som ophører ved en skattepligtig

omstrukturering (fx en skatteplig-

tig fusion), for likvideret skatte-

mæssigt. Selskabsretligt anses sel-

skabet dog ikke for likvideret. FSR

spørger, om det således er den sel-

skabsretlige afgrænsning af, om

der sker likvidation eller ej, der er

afgørende for, om indberetnings-

pligten gælder, eller er det den

skatteretlige afgrænsning.

Hvis det er den selskabsretlige af-

grænsning af begrebet likvidation,

der er afgørende, er det, anfører

FSR, også relevant at forholde sig

til, om det både er likvidation (sel-

skabslovens §§ 217 ff.) og opløs-

ning ved betalingserklæring (sel-

skabslovens § 216), der omfattes.

Og det er også, bemærker FSR, re-

levant, at Skatteministeriet uddy-

ber, hvad man forstår ved ”tvun-

gen likvidation”,

som omtales i be-

mærkningerne (side 103), herunder

om der menes ”tvangsopløsning”

efter de selskabsretlige regler

herom, og da hvilke.

Indberetningspligten gælder ifølge

den foreslåede bestemmelse kun,

når der sker

”udlodning”.

FSR be-

mærker, at der selskabsretligt ikke

sker udlodninger i forbindelse med

omstruktureringer. FSR er derfor i

tvivl om, hvorvidt indberetnings-

pligten skal/kan gælde i disse til-

fælde.

Hvis overførsel af aktiver og passi-

ver i forbindelse med en skatte-

pligtig omstrukturering skal anses

anvendelse i de situationer, hvor et

selskab rent faktisk ophører og

altså ikke i forbindelse med om-

strukturering.

Det er korrekt forstået, at indbe-

retningspligten alene vil finde an-

vendelse i de situationer, hvor der

sker udlodning.

Er et selskab således insolvent, vil

der ikke skulle ske indberetning.

Disse situationer vil ikke være om-

fattet af indberetningspligten.

Side 38 af 48

L 6 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

for ”udlodninger”, finder FSR,

der er brug for en uddybning af,

hvem der modtager udlodningen.

FSR spørger, om det således fx

ved en skattepligtig omvendt lod-

ret fusion er det ophørende mo-

derselskab, der anses for at fore-

tage en udlodning, eller om udlod-

ning skal anses for foretaget af det

modtagende datterselskab. FSR

anfører, at da det er det udlod-

dende selskab, der efter den forslå-

ede bestemmelse har forpligtelsen

til at foretage indberetning, er det

vigtigt, at det afklares, hvilket sel-

skab der i disse situationer skal an-

ses for at foretage udlodningen,

hvis en skattepligtig omstrukture-

ring overhovedet anses for en ”ud-

lodning”.

Redaktionelle bemærkninger

1. Lovudkastets § 5, nr. 2: Den be-

stemmelse, der ændres, forekom-

mer at være ligningslovens § 16 A,

stk. 4, nr. 3, 1. pkt. [ikke 2. pkt.

som anført i lovudkastets § 5, nr.

2].

2. Lovudkastets § 6, nr. 2: Det an-

gives i lovudkastets § 6, nr. 2, at i

selskabsskattelovens § 2, stk. 1,

litra a, 7. pkt., ændres ”§ 31 A,” til

”31 A,”.

Efter bemærkningerne til lovudka-

stets § 6, nr. 2, indebærer den fore-

slåede ændring, at bestemmelsen

ikke afsluttes med et punktum,

men afsluttes med et komma.

Den gældende lovtekst forekom-

mer ikke at være citeret korrekt i

Lovforslaget er justeret på dette

punkt.

Lovforslaget er justeret på dette

punkt.

Side 39 af 48

L 6 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

lovudkastets § 6, nr. 2, da citatet i

lovudkastets § 6, nr. 2, ikke er af-

sluttet med et punktum, modsat

den gældende lovtekst.

FSR foreslår også, at den nye lov-

tekst i lovudkastets § 6, nr. 2, for-

muleres som ”§ 31 A,” i stedet for

”31 A,” [§-tegn

indsat].

Fundmarket A/S

Fundmarket takker indledningsvis

for muligheden for at afgive hø-

ringssvar til udkastet til lovforslag.

Fundmarket gentager et tidligere

forslag, hvor investeringsforvalt-

ningsselskaber med tilladelse efter

lov om finansiel virksomhed også

får mulighed for at udbyde en ak-

tiesparekonto efter aktiesparekon-

toloven til investorer og uaf-

hængige investeringsrådgivere, idet

Fundmarket mødes af en øget ef-

terspørgsel for at investere via en

aktiesparekonto.

Den del af lovforslaget, som ved-

rører de foreslåede ændringer af

aktiesparekontoloven, har alene til

formål at forhøje loftet for ind-

skud på aktiesparekontoen som

udmøntning af aftalen om finans-

loven for 2023.

Skatteministeriet er stadig af den

overbevisning, at det vil være van-

skeligt at forene formålet med ak-

tiesparekontoen, som skal gøre det

nemt og enkelt for investorer og

udbydere at administrere investe-

ring i aktier og aktiebaserede vær-

dipapirer, idet Fundmarket ikke

har mulighed for at udbyde en

kontant indlånskonto, som det for-

udsættes i aktiesparekontoloven.

Fundmarket bemærker derudover,

at skatteministeren tidligere har til-

kendegivet, at det ville være glæde-

ligt, såfremt aktiesparekontoord-

ningen kunne udvides, således at

finansielle virksomheder også ville

Side 40 af 48

L 6 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

kunne tilbyde en aktiesparekonto,

jf. L 26

–

bilag 2.

Efter Fundmarkets vurdering fast-

låses investorerne til et bestemt

pengeinstitut, som ordningen fun-

gerer på nuværende tidspunkt, da

en aktiesparekonto ikke kan over-

flyttes fra et pengeinstitut til et an-

det. Dette anser Fundmarket for at

være konkurrencehæmmende, som

ville kunne imødekommes ved at

udvide kredsen af udbydere, der

kan udbyde en aktiesparekonto.

Investorer, som har oprettet en ak-

tiesparekonto i ét pengeinstitut,

har mulighed for at overføre den

pågældende aktiesparekonto til et

andet pengeinstitut, som opfylder

betingelserne i aktiesparekontolo-

vens § 3, jf. § 11.

Fundmarket henviser derefter til

Skatteministeriets svar på Fund-

markets henvendelse (L 26 svar på

SAU spm. 1), hvor Skatteministe-

riet i svaret redegør for en række

punkter, som ifølge Skatteministe-

riet anses for afgørende for, hvor-

for en udvidelse af kredsen af ud-

bydere af en aktiesparekonto ikke

ville kunne imødekommes.

Der henvises i den forbindelse til

Skatteministeriets 3 forbehold,

som for det første vedrører, at en

investor alene kan oprette én aktie-

sparekonto hos én udbyder, da det

ellers vil være for vanskeligt at ad-

ministrere ordningen ift. overskri-

delse af loftet for indskud på aktie-

sparekontoen.

Skatteministeriet vurderer fortsat,

at investeringsforvaltningsselska-

ber ikke vil kunne være omfattet af

kredsen af udbydere af en aktie-

sparekonto ud fra den tidligere ar-

gumentation og af de samme årsa-

ger, som fremgår af det nævnte

svar på Fundmarkets henvendelse.

For det andet skal udbyderen af en

aktiesparekonto kunne udbyde en

kontant indlånskonto, som en del

af ordningen.

Side 41 af 48

L 6 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Fundmarket anerkender, at et in-

vesteringsforvaltningsselskab ikke

kan tilbyde en kontant indlåns-

konto, men stiller alligevel spørgs-

målstegn ved, hvorvidt kravet er

nødvendigt.

Fundmarket fremhæver i den sam-

menhæng, at investorer hos Fund-

market har mulighed for at genin-

vestere modtagne udbytter, og at

Fundmarket har mulighed for at

afregne skattebetalinger på vegne

af investorerne. Fundmarket påpe-

ger, at såfremt en investor har be-

hov for at gå kontant

–

afstå sine

investeringer i investeringsfonde

–

i stedet benytter en pengemarkeds-

forening til dette formål.

Fundmarket sikrer, at aktiespare-

kontoen vil være et lukket univers

ved at øremærke investorernes in-

vesteringskonto til at være omfat-

tet af aktiesparekontoen, og at lof-

tet for indskud på aktiesparekon-

toen derved ikke overskrides samt

korrekt afregning af skattebetalin-

gen.

Endeligt fremhæver Fundmarket,

at Skatteministeriet i svaret til

Fundmarket anfører, at Fundmar-

kets hovedprodukt

–

andele i kon-

toførende investeringsinstitutter

–

ikke kan anses for værdipapirer.

Alene værdipapirer i form af aktier

og investeringsbeviser kan indgå

på aktiesparekontoen.

Fundmarket henviser i høringssva-

ret til § 79 i lov om investerings-

foreninger m.v., hvor det fremgår,

Skatteministeriet bestrider ikke, at

andele i kontoførende investe-

ringsinstitutter civilretligt kan an-

ses for et finansielt instrument.

Det fremgår af aktiesparekontolo-

ven, at der på aktiesparekontoen

alene kan indgå kontantindeståen-

der, aktier mv. omfattet af aktie-

avancebeskatningsloven, der er op-

taget til handel på et reguleret mar-

ked eller en multilateral handelsfa-

cilitet og investeringsbeviser

Side 42 af 48

L 6 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

”hvis en afdeling er bevisudstedende,

skal den til hver investor udstede et eller

flere investeringsbeviser. Er en afdeling

kontoførende, skal den pågældende dan-

ske UCITS føre et register over investo-

rernes andele og til investorerne udlevere

en udskrift af registret som dokumenta-

tion for investorernes andel af afdelingens

formue”.

Efter Fundmarkets vurdering er

der civilretligt tale om investerings-

beviser eller andele, som er define-

ret som et finansielt instrument i §

2, nr. 1, litra c, i lov om investe-

ringsforeninger m.v. Fundmarket

fremhæver, at der må være tale om

begrebsforvirring ift. brugen af det

civilretlige begreb ”kontoførende”

og det tilsvarende skattemæssige

begreb.

omfattet af aktieavancebeskat-

ningslovens § 20, stk. 2, eller § 21

og omsættelige investeringsbeviser

omfattet af aktieavancebeskat-

ningslovens § 19 B, jf. aktiespare-

kontolovens § 5. Der er således

tale om investering i aktier og in-

vesteringsbeviser i aktiebaserede

investeringsinstitutter.

Ifølge lov om beskatning af med-

lemmer af kontoførende investe-

ringsforeninger skal medlemmer i

kontoførende investeringsforenin-

ger medregne en andel af forenin-

gens indtægter og udgifter, jf. kapi-

tel 2, i sin skattepligtige indkomst,

svarende til den ejerandel, der er

knyttet til indskuddet, jf. lovens §

Dette vurderes ikke umiddelbart

foreneligt med, hvad der kan indgå

på aktiesparekontoen.

KPMG Acor Tax (hø-

ringssvar af den 10. sep-

tember 2023)

KPMG Acor Tax bemærker i for-

hold til den foreslåede ændring af

ligningslovens § 8 N, at det frem-

går af lovbemærkninger, at selska-

ber, der har foretaget betalinger til

udenlandske koncernselskaber,

men som ikke har opnået fradrags-

ret for betalingerne, fordi der ikke

har været valgt international sam-

beskatning, kan anmode om gen-

optagelse af skatteansættelsen in-

den for de almindelige frister i

skatteforvaltningslovens §§ 26 og

27, og at skatteforvaltningen vil

udstede et styresignal herom.

KPMG Acor Tax bemærker desu-

den, at ligningslovens § 8 N med

Side 43 af 48

L 6 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

udvidelse af fradragsretten for løn-

udgifter mv. blev indført i 2017 og

med virkning fra indkomståret

2008, der hang sammen med Hø-

jesterets afgørelser fra den 30. juni

2017, der blandt andet vedrørte

indkomståret 2008.

KPMG Acor Tax spørger dertil,

om selskaber med lovforslaget vil

have mulighed for ekstraordinær

genoptagelse fra og med ind-

komståret 2008, dog begrænset af

den ultimative 10-årige forældel-

sesfrist i forældelsesloven, dvs.

genoptagelse fra og med ind-

komståret 2012, hvor den ultima-

tive 10-årige forældelsesfrist for

indkomståret 2012 udløber den

1/11 2023.

Med oversendelse af svarene på

SAU alm. del

–

spm. 159 og 160

den 12. juni 2023 er der etableret

en praksisændring. Skattestyrelsen

vil udsende et styresignal herom.

Der kan i princippet allerede i dag

anmodes om genoptagelse inden

for de almindelige frister i skatte-

forvaltningslovens §§ 26 og 27.

KPMG Acor Tax bemærker, at det

foreslås at ændre selskabsskattelo-

vens § 2, stk. 1, litra c, således at

det i overensstemmelse med gæl-

dende ret fremgår, at der også er

skattefrihed for datterselskabsud-

bytter, hvor det ikke er det modta-

gende selskab selv, men deltagerne

i selskabet, som beskattes af ud-

byttet. Skattefriheden er betinget

af, at det udbyttemodtagende sel-

skab er hjemmehørende på Færø-

erne, i Grønland eller i en EU-

medlemsstat. Endvidere er det en

betingelse, at det udbyttemodta-

gende selskab er organiseret som

et selskab, hvor ingen af deltagerne

hæfter personligt for selskabets

forpligtelser, og hvor overskuddet

fordeles i forhold til den kapital,

som deltagerne har indskudt i sel-

skabet. Det er endelig en

Side 44 af 48

L 6 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

betingelse, at deltagerne i det ud-

byttemodtagende selskab opfylder

kravene til at kunne modtage dat-

terselskabsudbytter skattefrit. Det

vil sige, at deltagerne skal være or-

ganiseret på en sådan måde, at de

er omfattet af moder- og dattersel-

skabsdirektivet og kan omfattes af

en dobbeltbeskatningsoverens-

komst.

KPMG Acor Tax ønsker redegjort

for, hvorfor det er et krav, at sel-

skabsdeltagerne i det udbyttemod-

tagende selskab selv skal opfylde

kravene til at kunne modtage dat-

terselskabsudbytter skattefrit, og

hvorfor dette krav ikke fortsat ud-

gør en restriktion i strid med ret-

ten til etableringsfrihed i TEUF ar-

tikel 49.

Som det fremgår af lovforslaget, er

afgrænsningen af de situationer,

der omfattes af skattefriheden, fo-

retaget under hensyntagen til EU-

retten.

De foreslåede betingelser skal såle-

des sikre overensstemmelse med

EU-retten, samt at det ikke er mu-

ligt at omgå dansk udbyttebeskat-

ning.

KPMG Acor Tax ønsker derud-

over, at der redegøres for, hvorfor

der herudover ikke foreligger en

restriktion i strid med retten til ka-

pitalens frie bevægelighed i artikel

63, når danske selskabsdeltagere

kan modtage udbytter på unote-

rede porteføljeaktier til en beskat-

ning på 22 pct. x 70 pct. = 15,4

pct.

Beskatningen af danske selskaber,

der modtager udbytte fra unote-

rede porteføljeaktier, blev med lov

nr. 1375 af 16. december 2014

nedsat for opnå en (tilnærmelses-

vis) ligestilling med den danske be-

skatning af udenlandske selskaber,

der modtager tilsvarende udbytter.

KPMG Acor Tax (hø-

ringssvar af den 18. sep-

tember 2023)

KPMG Acor Tax bemærker, at

lovforslaget bl.a. indeholder juste-

ringer, som har til formål at sikre

overensstemmelse med EU-retten.

KPMG Acor Tax spørger, om der

også i forhold til EU-retten kan

være behov for en justering af

Hvor et datterselskab yder et til-

skud til andet datterselskab, anses

moderselskabet ikke for

Side 45 af 48

L 6 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

selskabsskattelovens § 2, stk. 1,

litra c, 3. pkt., hvorefter udbytte

også omfatter tilskud til koncern-

forbundne selskaber, jf. § 31 D,

hvis tilskudsmodtageren, såfremt

denne var moderselskab til til-

skudsyderen, ville være skatteplig-

tig af udbytte efter denne bestem-

melse.

KPMG Acor Tax anfører, at hvis

Skatteministeriet er enig i, at mo-

der-/datterselskabsdirektivet også

gælder for maskerede udbytter til

et EU-moderselskab, synes det i

strid med moder-/datterselskabs-

direktivet, hvis tilskud, der skal an-

ses for maskeret udbytte til et EU-

moderselskab, herunder skal anses

for at have passeret moderselska-

bet, skal udbyttebeskattes som

følge af, at det modtagende søster-

selskab ikke vil kunne modtage ud-

bytte skattefrit, såfremt søstersel-

skabet var moderselskab til til-

skudsyderen. Efter KPMG Acor

Tax’s opfattelse bør det således i

stedet være en betingelse for ud-

byttebeskatning af tilskud, at det

fælles moderselskab ikke kan mod-

tage skattefrit udbytte fra tilskuds-

yderen.

Dertil anfører KPMG Acor Tax,

at misbrugssituationer ikke bør

være en bekymring, da moder-

/datterselskabsdirektivet allerede

forudsætter, at moderselskabet

ikke er et gennemstrømningssel-

skab m.v.

retmæssige ejer af udbyttet, uanset

om tilskuddet ydes på modersel-

skabets foranledning.

Det er derfor i overensstemmelse

med EU-retten, at der for at be-

handle tilskud til koncernfor-

bundne selskaber, jf. selskabsskat-

telovens § 31 D, som udbytte stil-

les krav om, at tilskudsmodtage-

ren, såfremt denne var modersel-

skab til tilskudsyderen, ville være

skattepligtig af udbytte efter sel-

skabsskattelovens § 2, stk. 1, litra

Side 46 af 48

L 6 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

KPMG Acor Tax anfører, at det i

øvrigt er svært at få øje på et mis-

brug af moder-/datterselskabsdi-

rektivet, hvis fx det fælles moder-

selskab samtidigt er det ultimative

moderselskab, herunder et børsno-

teret moderselskab. KPMG Acor

Tax anmoder i den forbindelse mi-

nisteriet om at forholde sig til, om

overbetalingerne (tilskud) til et sø-

sterselskab hjemmehørende i et

ikke-DBO-land, jf.

SKM2023.316.ØLD, efter ministe-

riets opfattelse også skulle have

været udbyttebeskattet, hvis det

fælles moderselskab havde været et

børsnoteret EU-moderselskab, el-

ler om skattefritagelsen følger alle-

rede af selskabsskattelovens § 2,

stk. 1, litra c, 4. pkt., hvorefter

skattepligten ikke omfatter udbyt-

ter af datterselskabsaktier omfattet

af moder-/datterselskabsdirektivet.

Ovenstående problemstilling ses

også at gælde for maskerede ud-

bytter eller udlodninger til moder-

selskaber uden for EU, men hjem-

mehørende i DBO-lande, hvor

Danmark er afskåret fra at be-

skatte datterselskabsudbytter, her-

under maskeret udbytte.

Der henvises til kommentaren

ovenfor.

Landbrug & Fødevarer

Landbrug & Fødevarer takker for

muligheden for at afgive bemærk-

ninger til forslaget.

Landbrug & Fødevarer er positive

over for de foretagende ændringer

og forhøjelsen af

Side 47 af 48

L 6 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

aktiesparekontoen, som ændrin-

gerne i lovforslaget lægger op til.

Landbrug & Fødevarer finder, at

forhøjelsen er med til at give et

større incitament for borgere til at

foretage investeringer og derved

også få flere til at investere deres

penge.

I lovforslaget lægges der op til at

genindføre indberetningspligten

vedrørende hybrid kernekapital og

indføre en indberetningspligt ved

udlodning af likvidationsprovenu.

Landbrug & Fødevarer vil gøre

opmærksom på, at dette vil med-

føre større administrative byrder

for virksomheder.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra DE.

Skatterevisorforeningen

Skatterevisorforeningen takker for

det modtagne materiale og kan i

den forbindelse meddele, at vi ikke

har bemærkninger til det mod-

tagne forslag.

Side 48 af 48