Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 59:

Forslag til lov om fælles digital infrastruktur for elektronisk dataudveksling ved samhandel og rapportering m.v.

Af erhvervsministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 25.10.2023).

Forhandlingen er åbnet. Første ordfører, jeg skal sige velkommen til, er hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak, formand. Vi går fra et forslag, der forbedrer digitaliseringen, til et andet. I Danmark skal det være nemt at drive virksomhed, det skal være nemt for erhvervslivet, og det skal være nemt for offentlige myndigheder at samarbejde med dansk erhvervsliv. Med det her lovforslag ønsker vi at lette en byrde for erhvervslivet gennem en forbedret fælles digital infrastruktur. Der er tale om en automatisering og standardisering af den digitale samhandel, der er mellem virksomheder og myndigheder, til gavn for begge parter. Samhandel mellem virksomheder og myndigheder sker gennem Nemhandelsinfrastrukturen. Den binder udvekslingen af data mellem virksomheder, der opererer i Danmark, og myndighederne sammen. I takt med at den digitale kompleksitet, virksomhederne arbejder under, vokser, og i takt med at kravene til virksomhedernes rapportering stiger, vil det være hensigtsmæssigt med det her lovforslag at nedbringe omkostningerne ved rapporteringen. I 2005 så vi seneste lovgivning på området omkring Nemhandelsinfrastrukturen. Meget er sket siden, og det er tid til en opdatering.

Mere konkret vil det her lovforslag bl.a. standardisere dokumenter, herunder ordrer, kataloger og kvitteringer, hvorfor det bliver muligt at fuldautomatisere den rutinemæssige bogføring og eksekvere betalingen. Det er vigtigt, fordi vi sparer tid og ressourcer ved arbejde, som i dag gøres manuelt med risiko for større eller mindre fejl. Lovforslaget skaber en fælles digital infrastruktur, der gør implementeringen af løsninger for digitale indkøb, altså e-handelsløsninger, nemmere. Alle tilkobles samme åbne netværk, og udveksling af data gøres hermed mere enkelt. Det er vigtigt, fordi funktioner som automatisk indlæsning og behandling muliggøres. Det handler i sidste ende om, at virksomheder og myndigheder kan udføre det arbejde, de gør bedst, uden for meget fnidder og til begges fulde tilfredsstillelse, og det vil det her lovforslag understøtte. Socialdemokratiet kan derfor bakke op om det. Tak.

Tak til Frederik Vad for ordførertalen. Der er en kort bemærkning. Jeg vil gerne give ordet til fru Lisbeth Bech-Nielsen fra SF. Værsgo.

Tak. I KL's høringssvar bakker de op om lovforslaget. De er dog meget kritiske, i forhold til om det kan implementeres allerede i starten af 2024, men det er en anden sag. Det, de spørger ind til i deres høringssvar, og som jeg bare vil høre om er Socialdemokratiets holdning, er, om det forudsættes, at de krav, der bliver pålagt her, og som ikke bliver dut'et, ikke skal betyde meromkostninger for kommunerne, som i forvejen – og det ved jeg at ordføreren ved – er meget, meget hårdt pressede økonomisk.

Er det Socialdemokratiets holdning, at hvis sådan et krav her ikke dut'es, og det gør det ikke, så må det ikke give reelle meromkostninger for kommunerne?

Ordføreren, værsgo.

Tak for det. Altså, når man kigger på det samlede høringsmateriale, er det rigtigt, at det er svaret fra KL, men når man ser på, hvor positivt det her forslag er blevet taget imod, så virker det ikke, som om den bekymring har sådan voldsomt meget hold i virkeligheden. Tværtimod synes jeg, det er meget tydeligt at se, at det her vil spare tid og ressourcer for både private virksomheder og myndighederne. Så de meromkostninger, som KL rejser som en bekymring, er vi ikke sådan voldsomt bekymrede for.

Værsgo for en anden kort bemærkning.

Det, jeg egentlig ville høre, var, om ordføreren mener, at det ville være urimeligt, hvis det her førte til reelle meromkostninger for kommunerne. Grunden til, at jeg spørger, er bl.a. også, at i en helt anden boldgade kunne vi se, at udrulningen af MitID endte med at koste kommunerne samlet set i omegnen af 100 mio. kr., og det vedrører trods alt beslutninger, som kommunerne ikke selv er inde over. Og alt det her er ikke for at tale lovforslaget ned; det er et fint og godt lovforslag.

Værsgo, ordføreren.

Det kan jeg godt forstå, men hvis der er nogle mere konkrete beregninger – apropos det, vi har set med MitID – som knytter sig til KL's bekymring i forhold til meromkostningsniveauet, er det jo noget, vi må tage i udvalgsbehandlingen. Det er umiddelbart ikke noget, som vi i Socialdemokratiet er voldsomt bekymrede for skulle blive en stor udfordring for landets kommuner.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til Socialdemokratiets ordfører, Frederik Vad. Og så vil jeg gerne sige velkommen til Venstres ordfører. Værsgo til Linea Søgaard-Lidell, og der er 5 minutter.

Tak for ordet. Med det her forslag foreslås der, at vi reducerer byrderne yderligere for erhvervslivet. Vi glæder os i Venstre over, at lovforslaget arbejder med fortsat at udvide den automatiske erhvervsrapportering. Initiativet sigter mod at støtte erhvervslivet og samfundet i at realisere gevinsterne ved digitalisering og automatisering af bogførings- og regnskabsprocesser.

Vi skal reducere de byrder, som forekommer, når private virksomheder og offentlige myndigheder handler med hinanden. Derfor glæder det os, at vi med det her forslag kan se en udvidelse af Nemhandel, og at den platform fortsat kommer til at fungere som en fælles digital infrastruktur.

Forslaget går også videre end den nuværende understøttelse af e-fakturering mellem myndigheder og virksomheder og sigter mod at styrke både myndigheders og virksomheders handels- og rapporteringsprocesser gennem øget automatisering. Samtidig vil lovforslaget styrke erhvervslivets evne til at opfylde indrapporteringsforpligtelser til det offentlige.

Vi glæder os over, at vi simplificerer ellers bureaukratiske processer, og derfor støtter Venstre lovforslaget.

Tak til Venstres ordfører for ordførertalen. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så skal vi byde velkommen til Moderaternes ordfører. Værsgo til fru Charlotte Bagge Hansen.

Jeg vil ikke belemre jer med et større foredrag omkring de tekniske ting i det her lovforslag. Det har mine dygtige kollegaer fra Socialdemokratiet og Venstre sørget for. Så kort sagt repræsenterer dette lovforslag et betydningsfuldt skridt mod at forbedre rammevilkårene for erhvervslivet i Danmark og få realiseret fordelen ved digitalisering og automatisering. Lad os hjælpes ad med at fremme væksten og effektiviteten i vores erhvervsliv for et stærkere og mere konkurrencedygtigt Danmark. Tak for opmærksomheden.

Tak for ordførertalen. Der er en kort bemærkning fra fru Lisbeth Bech-Nielsen, SF. Værsgo.

Tak. Loven skal træde i kraft om meget kort tid, nemlig om halvanden måned, den 1. januar 2024. I KL's høringssvar mener de, at der er brug for en meget længere implementeringsperiode, faktisk op til 5 år. Og vi kender det jo fra et hav af andre it-systemer: Når der skal ændres i det, er det noget, der tager rigtig lang tid. Hvad er Moderaternes holdning til, at KL siger, at det simpelt hen ikke kan lade sig gøre, at loven skal træde i kraft allerede om halvanden måned?

Ordføreren.

Jeg vil sige, at jeg ikke helt deler deres bekymring, for Nemhandel er jo ikke noget nyt; det har vi haft siden 2005, og det er et system, der løbende bliver opjusteret. Så jeg tænker ikke, at kommunerne har grund til at have den store bekymring på det her område.

Værsgo til fru Lisbeth Bech-Nielsen.

Jamen vi havde også NemID, da vi overgik til MitID, og det var ikke et gnidningsfrit forløb – det tror jeg de fleste er enige om. Og det var absolut heller ikke gratis. Det endte med at give kommunerne nogle endog meget, meget store ekstraregninger i form af at skulle rådgive borgerne og servicere borgerne. Så jeg kan ikke garantere, når vi står og diskuterer det her lovforslag, at det ikke også skulle komme til at betyde nogle ekstraregninger til KL, og det er derfor, jeg synes, at vi bliver nødt til at tale om det, når der endda kommer en advarsel på forhånd.

Charlotte Bagge Hansen, værsgo.

Altså, umiddelbart er jeg ikke bekymret. Det er selvfølgelig trist, hvis kommunerne er bekymrede, og det skal vi selvfølgelig tage en dialog omkring. Jeg tænker bestemt, der findes nogle løsninger, som er spiselige og ikke tynger kommunerne. Så lad os tage en snak med dem, når der kommer noget omkring nogle faktuelle problemer, og ikke bruge tid på at gøre det problematisk, før det enkelte problem er der.

Tak til fru Charlotte Bagge Hansen. Der er ikke flere korte bemærkninger, og så er det SF's ordfører. Værsgo, fru Lisbeth Bech-Nielsen.

Tak. Ud over at være erhvervsordfører er jeg også digitaliseringsordfører, og jeg har aldrig ro i sindet, når man skal påbegynde nye it-projekter eller lave om på de eksisterende, og det er derfor, at jeg stiller nogle spørgsmål til det her ellers tilsyneladende udmærkede lovforslag, som vil gøre det rigtig meget nemmere for erhvervslivet.

Men nu har KL også indsendt et høringssvar, og der er jo også rigtig mange af den slags bogføringssystemer, som de bruger på deres sider. Jeg synes, at vi bliver nødt til at tage det alvorligt, når en stor aktør som KL siger, at det her ikke kan komme til at træde i kraft allerede om halvanden måned. Vi kunne se, hvor omsiggribende og langstrakt et forsøg det var at udrulle MitID, og hvor omkostningstungt det også var. Vi kan også se et høringssvar fra Visma, hvor de taler om nogle af de udfordringer, det kan have i forhold til sårbarhed, når man sammenkører forskellige it-systemer.

Så jeg synes faktisk, at der er mere i det her lovforslag, end man måske lige skulle tro ved første øjekast, og det har vi i hvert fald tænkt os at grave ned i i udvalgsbehandlingen. Det her land mangler ikke eksempler på dyre fejlslagne overgange fra ét it-system til et andet, og derfor synes jeg, at vi bliver nødt til at komme til bunds i nogle af de bekymringer, som vi kan læse om i høringssvarene.

Men udgangspunktet, nemlig at gøre det nemmere for erhvervslivet og andre, der bruger det, har vi jo intet imod. Det handler simpelt hen bare om ikke at være naive i forhold til udrulningen af det her, for vi har trods alt rigtig meget historik i forhold til at kunne se, at det både kan blive mere besværligt og dyrere og også et retssikkerhedsmæssigt problem, hvis vi ikke gør det på den rigtige måde. Tak.

Tak til fru Lisbeth Bech-Nielsen. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så skal vi sige velkommen til fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Kort sagt følger lovforslaget jo op på regeringsgrundlaget fra 2022, og det fokuserer på at lette byrderne for erhvervslivet ved at fortsætte arbejdet med automatisk erhvervsrapportering. For at opnå dette er en fælles digital infrastruktur nødvendig, hvor data standardiseres og struktureres. Dette muliggør øget automatisering af indkøbsprocesser og datahåndtering, både i den offentlige og den private sektor.

Lovforslaget udvider Nemhandel til at blive en fælles digital infrastruktur, der ikke kun støtter e-fakturering mellem myndigheder og virksomheder, men også handels- og rapporteringsprocesser med øget automatisering. Det skaber rammen for en fælles digital infrastruktur uden at pålægge nye krav til erhvervslivet eller myndighederne. I det store hele vil denne digitale infrastruktur effektivisere samhandel og bogføringsprocesser i virksomheder og støtte erhvervslivets indrapporteringsforpligtelser til det offentlige.

Så vil jeg lige nævne, at der i flere af høringssvarene bliver nævnt, at det er meget vigtigt, at man inddrager serviceleverandørerne, brancheorganisationerne og erhvervsorganisationerne, når man udarbejder de nærmere regler.

I Danmarksdemokraterne støtter vi lovforslaget.

Det var rask; det var lige ét minut. Tak for talen. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så skal vi sige velkommen til LA's ordfører. Værsgo, hr. Lars-Christian Brask.

Tak for det. Vi havde jo en teknisk gennemgang af det her lovforslag i Erhvervsudvalget i går. Bundlinjen på det med reducerede byrder og automatiserede arbejdsgange er i hvert fald noget, vi godt kan lide i Liberal Alliance. Dog har vi en opfordring til Erhvervsstyrelsen om, at de kommer til at arbejde tæt sammen med virksomhederne i implementeringen.

Men i bund og grund – jeg trækker tiden lidt, for det kan være, at jeg får et spørgsmål fra fru Lisbeth Bech-Nielsen – støtter vi jo selvfølgelig lovforslaget.

Tak for det. Det var ikke tilfældet; der er ikke nogen korte bemærkninger. Så skal vi sige velkommen til fru Mona Juul fra Det Konservative Folkeparti. Det er om at være hurtig her. Værsgo.

Ja. Tak for ordet. Der er faktisk ikke ret meget, vi kan gøre for dansk erhvervsliv, der er bedre end at stoppe med at pålægge dem flere byrder. Faktisk burde vi løbende fjerne så mange som muligt. Væk med alt det, der måske engang gav mening, men som siden har vist sig bare at være spild af tid. Væk med alt det, der ikke giver værdi. At indføre en automatisk erhvervsrapportering med henblik på at mindske byrderne er jo så til gengæld en god idé. Kunne vi så ved vedtagelsen af det her lovforslag samtidig få håndslag på, at løsningen bliver enkel, hurtig og billig, så ville det bare være toppen. Kunne vi så også sikre, at særlig små virksomheder ikke tvinges ind i massive investeringer for at kunne lave samhandel, har vi ovenikøbet en succes.

Konservative stemmer for og holder et godt øje med processen.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Jeg ser ikke umiddelbart nogen fra Enhedslisten, så nu er det fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre. Den er god nok – det er Radikales tur. Værsgo.

Tak for det. Det er ingen hemmelighed, at vi her har med et lovforslag at gøre, som Radikale Venstre er ret positive over for. Vores samfund udvikler sig. De digitale muligheder udvikler sig. Derfor er det også vigtigt, at de muligheder, vi giver vores erhvervsliv, rent faktisk følger med der. Og en forenkling af nogle af alle de ting for erhvervslivet, vi har her, og de byrder, vi pålægger dem, kan vi i hvert fald kun se positivt på. At vi så samtidig rent faktisk kan sørge for at understøtte deres indrapporteringspligt over for det offentlige, er jo også kun en god ting, der følger med i forenklingen.

Jeg håber, at ministeren vil sætte et par ord på implementeringstiden. Det er klart, at vi også kommer til at følge ret meget med i de bekendtgørelser, der vil følge af den her hovedlovgivning, for mange af udfordringerne vil også komme til at kunne ligge der, i forhold til om vi rent faktisk, som ordføreren for Konservative siger, får noget, der er hurtigere og mere effektivt og ikke enormt omkostningsfuldt – hverken for vores kommuner eller for vores erhvervsliv. Så vi glæder os rigtig meget til at følge med i de bekendtgørelser og vil selvfølgelig også følge det i udvalgsarbejdet.

Radikale Venstre støtter lovforslaget.

Tak til fru Katrine Robsøe. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det hr. Morten Messerschmidt fra DF. Værsgo.

Tak. Danmark er et dejligt land og også et godt land at drive forretning i, men det betyder ikke, at det ikke kan blive bedre. Jeg tror, alle vi, som ud over vores politiske virke også har en finger med i privat virksomhed, oplever, hvordan helt irrationelt store mængder af bureaukrati og tekniske forhindringer af og til kan være surt i dagligdagen. Det er der ingen grund til, og derfor synes vi egentlig, at den her sanering giver rigtig fin mening.

Jeg håber, at den vil give lidt mere arbejdsglæde ude i Produktionsdanmark, altså ude der, hvor værdierne skabes, for er der ikke en privat sektor, som kan skabe grundlaget for skatteopkrævningen, ja, så er der som bekendt heller ikke nogen offentlig sektor og noget velfærd. Så vi er glade for at kunne lave et lille fremstød for de entreprenante folk ude i landet og støtter glad det her forslag.

Tak for ordførertalen. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Der er umiddelbart heller ikke nogen ordfører fra Alternativet, og så skal vi sige velkommen til Nye Borgerliges ordfører. Værsgo, fru Pernille Vermund.

Tak for det. At forenkle og mindske byrderne for danske virksomheder er voldsomt tiltrængt. En analyse fra SMVdanmark viste for nylig, at alene små og mellemstore virksomheder alene bruger 16 mia. kr. om året på regler, bureaukrati og afrapportering til det offentlige. Det er jo helt sindssygt. Vi taler ofte om skattelettelser, og det er store diskussioner, men det her burde jo være et emne, som vi kunne blive enige om. Tænk, hvad vi kunne forbedre ikke bare virksomheders økonomi med, men også deres arbejdsglæde med, hvis vi gik den vej.

Nye Borgerlige støtter selvfølgelig også forslaget. Jeg har dog et lille men, og det er, at hver gang der står noget med »digital«, er der en lille risiko for noget af det, som fru Mona Juul sagde i sin ordførertale. Først er det de små og mellemstore virksomheder, som kommer i klemme, hvis man laver digitale systemer, som man tvinger små og mellemstore virksomheder til at investere i – virksomheder, som måske i dag benytter sig af relativt enkel udveksling af data.

Så er det næste jo, at vi i det offentlige ikke sådan har en supergod trackrecord i forhold til at udvikle digitale platforme, og det bliver jeg nødt til bare lige som en varsling her at sige. Jeg har for nylig gennemset videoerne af ordførertalerne fra dengang, da man vedtog det nye ejendomsvurderingssystem, og jeg må sige, at de spådomme, der kom fra alle dem, der stod og hyldede det system dengang, synes jeg at folk skal gå ind at se, for dengang troede man, at det ville være fantastisk, og i dag står vi mildest talt med et kaos. Det er overhovedet ikke for at sammenligne. Det er bare for at sige, at indimellem kan noget, der syner godt og virker godt, være noget, som man så leverer en ordførertale om, og så tænker man nogle år senere: Hold da op, stod jeg og sagde det?

Det er bare lige for sige, at digitalisering har vi ikke de mest positive erfaringer med, og at der skal være et hensyn til små og mellemstore virksomheder, som ikke skal rammes af unødvendige udgifter til et sådant system. Tak for ordet.

Tak for ordførertalen. Der er heller ikke nogen korte bemærkninger her. Så er vi igennem ordførerrækken, og så skal vi sige velkommen til erhvervsministeren. Værsgo.

Tusind tak for det, formand. Og tak for opbakningen til forslaget. Det er klart, at der er spørgsmål, og dem skal jeg nok lige vende tilbage til, helt sikkert. Apropos digitalisering er det jo en forhenværende skatteminister, der står på talerstolen nu, så der er lidt erfaringer, som jeg også godt kan dele ud af, men det er nu ikke helt så skidt, som det her bliver understreget. Men den diskussion kan vi tage et andet sted end her i salen i dag.

Endnu en gang tak for den positive modtagelse af lovforslaget. Som det også har været fremført her, fortsætter vi jo nu arbejdet med den automatiske erhvervsrapportering ved aktivt at mindske byrder for erhvervslivet.

Lovforslaget er – og det er vigtigt at understrege – en opgradering af Nemhandel, som er fundamentet for udveksling af data mellem myndigheder og alle de virksomheder, som agerer, om man vil, i Danmark. Det er med andre ord vores fælles digitale infrastruktur, vi har at gøre med her. Opgraderingen af Nemhandel skal gøre det muligt for erhvervslivet og samfundet at høste potentialerne i automatiseringen af fakturahåndtering og også bogføring. Den skal sikre, at vores systemer taler sammen, så alle kan få mere tid til kerneforretningen i stedet for administrationen. Det er grundlæggende det, det her handler om. Så derfor er det, vi kalder automatisk erhvervsrapportering jo et produkt og et projekt, der står til at kunne spare erhvervslivet for milliarder – det er det, der er virkeligheden – ved at gøre bureaukrati lettere og også, om man vil, gøre kontakten mere automatisk.

Lovforslaget samler eksisterende bestemmelser om elektronisk dataudveksling, der i øjeblikket er spredt over flere bekendtgørelser. Når vi samler dem, gør vi det også klart for både myndigheder og ikke mindst virksomheder, hvilke regler der gælder for dem. Med lovforslaget foreslår vi, at der fastsættes regler for, hvilke standarder der skal benyttes, hvis man anvender den fælles digitale infrastruktur. Det kan være, når en myndighed eller virksomhed udveksler e-fakturaer eller sender anden data via infrastrukturen. De fælles standarder har vi brug for; ellers er det ikke muligt at automatisere kommunikationen mellem it-systemer og heller ikke behandlingen af data hos virksomheder og myndigheder. Det er den automatisering, der frigør ressourcerne og samtidig mindsker fejlene ved manuel håndtering, som der jo er i dag, når man håndterer manuelle fakturaer.

Med lovforslaget foreslår vi så at fastsætte standarder for e-handel med myndighederne. I dag er standarden ikke fastsat i reguleringen, men fremgår derimod af de enkelte aftaler mellem serviceleverandører og Erhvervsstyrelsen. Samtidig vil vi stille krav til serviceleverandørerne. Det kan eksempelvis være udbydere af standardbogføringssystemer. Vi vil f.eks. kunne stille krav til, at serviceleverandøren behandler alle brugere lige. De fælles regler og standarder indfører vi, fordi det er den måde, hvorpå vi kan være med til at sikre – og det er jo en selvfølge, men desværre er det ikke sådan i dag – at alle systemerne kan tale sammen.

Så kan vi også, ved at systemerne kan tale sammen, og når det er en opgradering, undgå alt for dyre løsninger, fordi den digitale infrastruktur, vi har i dag, faktisk godt kan komme til at hænge bedre sammen. For at sikre det her kræver det, at vi får systemerne til at samarbejde bedre. Det er det, vi gør med det her forslag. Vi udnytter dermed potentialet i automatiske rapporteringer, ikke mindst til gavn for erhvervslivet, men selvfølgelig også til gavn for myndighedernes håndtering og dialog med erhvervslivet.

Så er der helt naturligt et par spørgsmål, når man har med it-systemer at gøre, og det synes jeg er helt fair. SF's Lisbeth Bech-Nielsen spørger til, om der ikke er tale om dut – det var et af de spørgsmål, der blev stillet – altså refusion af kommunerne. Det er der ikke, fordi der ikke er nye krav til kommunerne i det her; det er simpelt hen årsagen til, at der ikke er dut. For dem, der kigger med, betyder det, at der ikke er refusion af kommunale udgifter.

Så bliver der spurgt til, hvordan det i øvrigt forholder sig med systemet. Og som jeg sagde i min tale, er det her, om man vil, en formalisering af en eksisterende praksis. Og det, vi gør med det her lovforslag, er som sagt at give en hjemmel, altså et lovgrundlag for, at man i fremtiden kan regulere flere aspekter af den fælles digitale infrastruktur. Det er det, der er forudsætningen, altså at man kan regulere flere aspekter, og det vil sige, at der ikke er tale om en ny digital infrastruktur, men at man giver aktørerne muligheder for at kunne implementere flere dele, som kan være med til samlet set at forbedre den her Nemhandelsinfrastruktur, som vi taler om.

Så man supplerer den, man udvider den, og man opgraderer den. Det er de ord, man med rette kan bruge her. Og derfor vurderes implementeringen af den og implementeringstiden at være tilstrækkelig – det har der også været spørgsmål til – da det offentlige jo allerede er tilkoblet den eksisterende Nemhandelsinfrastruktur og rent faktisk også allerede i dag kan modtage e-dokumenter i overensstemmelse med de standarder, der er i dag. Så offentlige myndigheder skal ikke tilpasse deres interne systemer, da de allerede er tilkoblet Nemhandelsinfrastrukturen, som de kender i dag.

Så spurgte Danmarksdemokraterne om inddragelse af aktører og andre aktører, som er omkring systemet og arbejdet her. Der har vores gode folk i Erhvervsstyrelsen etableret en fælles offentlig referencegruppe bestående af bl.a. Kommunernes Landsforening, men også Danske Regioner, Skattestyrelsen, Digitaliseringsstyrelsen og Økonomistyrelsen, som er med til, om man vil, at kvalificere udarbejdelsen af både det her lovforslag – det har de været med til – og også bekendtgørelserne. Derudover er der også en informationskampagne i gang i forhold til interessenter, og det betyder, at der vil blive informeret om og også inviteret til arrangementer om det her, som Erhvervsstyrelsen også holder. Der bliver lavet nyhedsbreve om systemet, så alle er opmærksomme på, hvornår det her system skal træde i kraft.

Men altså, grundlæggende er der tale om en opgradering af et system. Jeg forstår bekymringen i forhold til offentlige it-systemer. Jeg synes dog, inden man taler hele den offentlige it og digitalisering ned under gulvbrædderne, at man skal huske på, at der næppe er noget land i verden, der i så høj grad – også med ret stor succes – er lykkedes med at digitalisere; vi er lykkedes med at digitalisere vores liv, vores kontakt med myndigheder og dermed også virksomhedernes kontakt med myndigheder. Nu gør vi det bedre, og det har det sigte, at vi skal reducere byrderne, ikke mindst for erhvervslivet, og det kan altså give ret store byrdelettelser. Tak for ordet.

Tak til erhvervsministeren. Der er en kort bemærkning. Værsgo til fru Lisbeth Bech-Nielsen fra SF.

Tak. I forhold til dut-diskussionen blev kommunerne heller ikke dut'et i forbindelse med overgangen fra NemID til MitID. Det viste sig jo, at mange mennesker havde svært ved at komme på MitID, og det gav en ekstraudgift på i omegnen af 100 mio. kr. til kommunerne, som de ikke er blevet kompenseret for. Derfor synes jeg ikke, det er urimeligt af kommunerne at stille det spørgsmål om, hvor de så skal tage det fra, hvis der er nogle ekstraudgifter, som bliver pålagt kommunerne. Skal de tage det fra kernevelfærd? Man kunne bruge det samme argument dengang og sige: Jamen vi skal egentlig bare have en overgang fra NemID til MitID, og her skal vi egentlig bare have en udvikling af forretningsområdet for Nemhandel.

Det, jeg egentlig vil bruge min tid her til at spørge om, er det høringssvar, der er kommet, omkring ændringerne i, hvem der er dataansvarlig. Det er både Visma og Datatilsynet, der har stillet nogle spørgsmål til det i deres høringssvar. Tak.

Værsgo til erhvervsministeren.

Jamen det er rigtigt, og det kan vi sagtens dykke ned i ved den videre behandling. Altså, grundlæggende er der tale om en opdatering af et eksisterende og kendt system, hvor der jo allerede i dag også behandles data. Synspunkterne har vi selvfølgelig allerede registreret, men grundlæggende er der jo ikke rokket ved eller ændret på et system, som er kendt i dag, og hvor man allerede i dag kan håndtere data. Så det er det, der er svaret på det.

Værsgo til en anden kort bemærkning.

Tak. Som jeg læser høringssvaret, siger de, at serviceleverandørerne i dag ikke er forpligtet til at overdrage data, hvilket er i naturlig forlængelse af, at de ikke er forpligtet til at opbevare dem. Det vil være en materiel ændring fra det, vi har i dag, til det fremtidige. Det forventer jeg ikke at ministeren skal svare på her, men jeg synes, det er relevant at kunne svare på de serviceleverandørers bekymring, for vi har trods alt også nogle ret hårde sanktioner, hvis man bryder GDPR-reglerne. De bliver sjældent håndhævet, men det kan dog ske.

Værsgo til erhvervsministeren.

Det kan vi sagtens understrege, altså det, der har været kommentarer til, som fru Lisbeth Bech-Nielsen jo også kan se i den kommenterede høringsoversigt. Vi kan sagtens understrege det over for udvalget, så det er klart, hvad det er for et grundlag, aktørerne selvfølgelig arbejder videre med det her system på. Det er klart, at man sagtens kan forstå bekymringerne og de spørgsmål, der er rejst. Vi har svaret på det i den kommenterede oversigt, og det uddyber vi selvfølgelig gerne i det videre udvalgsarbejde, så de har det som grundlag for deres videre arbejde.

Tak til erhvervsministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.