Transportudvalget 2023-24
L 57 Bilag 2
Offentligt
2771927_0001.png
24. august 2023
Sag
Titel:
Sagsbehandler:
Sagsnummer:
Oprettet:
Opdateret:
Femern - permanentgørelse af tunnelelementfabrik
Tobias Marinus Søgaard Jensen, TMSJ
2022-096653
28-09-2022 00:00:00
21-08-2023 00:00:00
Sagparter
FEMERN BÆLT A/S , J-28986564
Sagspart
Dokumenter
Titel
Høringssvar Søfartsstyrelsen
Høringssvar Forsvarsministeriets
Ejendomsstyrelse
Høringssvar vedrørende
miljøkonsekvensvurdering for
bevarelse af... (D769997)
Høringssvar organisationerne
Høringssvar tunnelelementfabrik
Anlægslov Sund og Bælt 2023
V1.0
Høringsvar organisationerne 2
Spørgsmål til forslag om
Anlægslov Tunnelelementfabrik
Sund og Bælt 2023 V1.0
Høringssvar Østersøbadet
bemærkning til bevarelse af
tunnelfabrik
Høringssvar borger
Høringssvar Kystdirektoratet
Høringssvar borger 2
Høringssvar_tunnelfabrik
Tilstand
ARK, Arkiveret
ARK, Arkiveret
ARK, Arkiveret
ARK, Arkiveret
ARK, Arkiveret
ARK, Arkiveret
ARK, Arkiveret
ARK, Arkiveret
ARK, Arkiveret
ARK, Arkiveret
ARK, Arkiveret
ARK, Arkiveret
ARK, Arkiveret
Type
I, Indgående
I, Indgående
I, Indgående
I, Indgående
I, Indgående
I, Indgående
I, Indgående
I, Indgående
I, Indgående
I, Indgående
I, Indgående
I, Indgående
I, Indgående
Aktnr.
37
38
0
40
0
41
0
43
0
45
47
49
0
 L 57 - 2023-24 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar til miljøkonsekvensvurdering af bevarelse af tunnelelementfabrikken i Rødby, fra transportministeren
2771927_0002.png
24. august 2023
Høringssvar Erhvervshus Sjælland
Høringssvar vedrørende
miljøkonsekvensrapport for
bevarelse af produktionsområdet
ved Rødby Havn
Høringssvar Lolland Kommune
Høringssvar vedr.
Miljøkonsekvensvurdering af
bevarelse af tunnelabrik ved
Rødbyhavn
Høringssvar Region Sjælland
Høringssvar vedr.
miljøkonsekvensvurdering af
bevaring af tunnelfabrik v...
Høringssvar MST
Høringssvar fra Erhverv
Høringssvar fra Arter og
Naturbeskyttelse
Høringssvar - Miljøstyrelsen
Høringssvar fra Hav- og
Vandmiljø vedr. afgrænsning af
MKR for bevarelse af
produktonsområde ved Rødby
Havn
ARK, Arkiveret
ARK, Arkiveret
ARK, Arkiveret
ARK, Arkiveret
ARK, Arkiveret
ARK, Arkiveret
ARK, Arkiveret
ARK, Arkiveret
ARK, Arkiveret
ARK, Arkiveret
ARK, Arkiveret
I, Indgående
I, Indgående
I, Indgående
I, Indgående
I, Indgående
I, Indgående
I, Indgående
I, Indgående
I, Indgående
I, Indgående
I, Indgående
51
0
53
0
55
0
56
0
0
0
0
 L 57 - 2023-24 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar til miljøkonsekvensvurdering af bevarelse af tunnelelementfabrikken i Rødby, fra transportministeren
2771927_0003.png
From:
Sikre farvande <[email protected]>
Sent:
04-07-2023 13:18:55 (UTC +02)
To:
Tobias Marinus Søgaard Jensen <[email protected]>; VVM-Sager
<[email protected]>
Subject:
Svar på høring: Afgrænsningsnotat for bevarelse af produktionsområdet ved
Rødbyhavn (TS j.nr 2022-096653)
Kære Tobias
SFS sagsnr. 2023117941
Søfartsstyrelsen har ingen bemærkninger til afgrænsningsnotatet for bevarelse af produktionsområdet ved
Rødbyhavn.
Med venlig hilsen
Flemming S. Sørensen
Nautisk konsulent
Søfartsstyrelsen
Sikre farvande
Dir. tlf.: 72 19 61 78
E-mail:
[email protected]
Tlf.:
Web:
Følg os:
72 19 60 00
www.soefartsstyrelsen.dk
Søfartsstyrelsen
…………….
Hvis du er en fysisk person eller en enkeltmandsvirksomhed, kan de oplysninger, som du sender til os, være personhenførbar
data. Søfartsstyrelsen bliver dataansvarlig, når vi f.eks. behandler personhenførbar data i forbindelse med konkret
sagsbehandling. Vi har ret og pligt til at indsamle, behandle og journalisere sagsrelevante data og kan alene slette oplysninger
efter reglerne i offentlighedsloven og arkivloven. Du kan se Søfartsstyrelsens og vores datarådgivers kontaktoplysninger samt
læse mere om behandling af persondata i Søfartsstyrelsen, dine rettigheder og klageadgang i Søfartsstyrelsens persondata- og
privatlivspolitik.
Hvis du ikke er den tilsigtede modtager af denne mail fra Søfartsstyrelsen, bedes du straks underrette afsenderen ved at
besvare denne e-mail og derefter slette e-mailen. Hvis du har modtaget denne e-mail ved en fejl, skal vi gøre klart, at enhver
form for kopiering, offentliggørelse eller distribution af denne e-mail kan være ulovlig.
Fra:
Tobias Marinus Søgaard Jensen <[email protected]>
Sendt:
23. juni 2023 11:39
Til:
Sikre farvande <[email protected]>; NST - Naturstyrelsens hovedpostkasse <[email protected]>; SLKS FP Center for
Kulturarv <[email protected]>; $Kystdirektoratet (kdi) <[email protected]>; MST Miljøstyrelsens hovedpostkasse
<[email protected]>; Energistyrelsens officielle postkasse <[email protected]>; Danmarks Naturfredningsforening
<[email protected]>; [email protected]; Planloven <[email protected]>; Mail (FST) <[email protected]>;
 L 57 - 2023-24 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar til miljøkonsekvensvurdering af bevarelse af tunnelelementfabrikken i Rødby, fra transportministeren
2771927_0004.png
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]
Cc:
Maria Bøje Petersen <[email protected]>; Sidsel Greven Rasmussen <[email protected]>; Christian
Henriksen <[email protected]>
Emne:
SV: Høring: Afgrænsningsnotat for bevarelse af produktionsområdet ved Rødbyhavn
Til hørings- og orienteringsparter
Denne høring fremsendes igen uden vedhæftning, da flere parter ikke kan modtage mailen
med de vedhæftet filer:
Femern A/S ønsker på baggrund af infrastrukturplan 2035 af 28. juni 2021 at bevare
produktionsområdet ved Rødbyhavn (elementfabrik og arbejdshavn mv.) efter anlæg af
Femern Bæltforbindelsen er gennemført.
I Femern Bælt-projektet som er vedtaget af lov nr. 575 af 4. maj 2015 forudsættes
etableringen af et produktionsområde ved Rødby-havn, herunder en elementfabrik og en
arbejdshavn, hvor produktionen af tunnelelementerne til sænketunnelen mellem Rødbyhavn
og Puttgarden på Femern foregår. I samme anlægslov forudsættes at dette område nedtages
når produktionen er færdiggjort.
For at kunne bevare produktionsområdet ved Rødbyhavn med henblik på produktion af
betonelementer til fremtidige infrastrukturprojekter, er det nødvendigt at udføre en
miljøkonsekvensvurdering.
Trafikstyrelsen varetager miljøvurderingsproces jf. Bekendtgørelse nr. 309 af 16/03/2023 om
delegation af kompetencen i kapitel 2 a i lov om offentlige veje m.v. til Femern A/S. Projektet
skal vedtages endeligt vedtages ved anlægslov.
Femern A/S har udarbejdet en miljøkonsekvensrapport som hermed sendes i
myndighedshøring, samt offentlig høring i otte uger. Materialet kan tilgås via følgende link:
https://filkassen.statens-it.dk/u/vZ3m8tud5uSvnebu/6fc4522d-e440-4c3a-8c19-
7302ed4590cd?l
eller findes på Trafikstyrelsens hjemmeside.
Eventuelle bemærkninger til rapporten bedes indsendt senest den 18. august 2023 til
[email protected]
cc
[email protected]
med henvisning til journalnummer 2022-
096653.
Venlig hilsen
Tobias Marinus Søgaard Jensen
Fuldmægtig
Plan og Klima
Trafikstyrelsen
Danish Civil Aviation and Railway Authority
Carsten Niebuhrs Gade 43
DK-1577 København V
Tlf.: +45 41780351
Tlf.: +45 7221 8800
[email protected]
www.tbst.dk
Fra:
Tobias Marinus Søgaard Jensen
Sendt:
23. juni 2023 11:32
Til:
Sikre farvande <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]'
<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;
 L 57 - 2023-24 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar til miljøkonsekvensvurdering af bevarelse af tunnelelementfabrikken i Rødby, fra transportministeren
2771927_0005.png
'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;
'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <fes-
[email protected]>;
'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]'
<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]'
<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>
Cc:
'Maria Bøje Petersen' <[email protected]>; 'Sidsel Greven Rasmussen' <[email protected]>; Christian
Henriksen <[email protected]>
Emne:
Høring: Afgrænsningsnotat for bevarelse af produktionsområdet ved Rødbyhavn
Til hørings- og orienteringsparter
Femern A/S ønsker på baggrund af infrastrukturplan 2035 af 28. juni 2021 at bevare produktionsområdet
ved Rødbyhavn (elementfabrik og arbejdshavn mv.) efter anlæg af Femern Bæltforbindelsen er
gennemført.
I Femern Bælt-projektet som er vedtaget af lov nr. 575 af 4. maj 2015 forudsættes etableringen af et
produktionsområde ved Rødby-havn, herunder en elementfabrik og en arbejdshavn, hvor produktionen af
tunnelelementerne til sænketunnelen mellem Rødbyhavn og Puttgarden på Femern foregår. I samme
anlægslov forudsættes at dette område nedtages når produktionen er færdiggjort.
For at kunne bevare produktionsområdet ved Rødbyhavn med henblik på produktion af betonelementer til
fremtidige infrastrukturprojekter, er det nødvendigt at udføre en miljøkonsekvensvurdering.
Trafikstyrelsen varetager miljøvurderingsproces jf. Bekendtgørelse nr. 309 af 16/03/2023 om delegation af
kompetencen i kapitel 2 a i lov om offentlige veje m.v. til Femern A/S. Projektet skal vedtages endeligt
vedtages ved anlægslov.
Femern A/S har udarbejdet en miljøkonsekvensrapport som hermed sendes i myndighedshøring, samt
offentlig høring i otte uger. Materialet findes vedhæftet og kan også tilgås via følgende link:
https://filkassen.statens-it.dk/u/vZ3m8tud5uSvnebu/6fc4522d-e440-4c3a-8c19-7302ed4590cd?l
eller
findes på Trafikstyrelsens hjemmeside.
Eventuelle bemærkninger til rapporten bedes indsendt senest den
18. august 2023
til
[email protected]
cc
[email protected]
med henvisning til journalnummer 2022-096653.
Venlig hilsen
Tobias Marinus Søgaard Jensen
Fuldmægtig
 L 57 - 2023-24 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar til miljøkonsekvensvurdering af bevarelse af tunnelelementfabrikken i Rødby, fra transportministeren
2771927_0006.png
From:
FES-MYN-Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse <[email protected]>
Sent:
11-07-2023 11:41:39 (UTC +02)
To:
VVM-Sager <[email protected]>
Cc:
Tobias Marinus Søgaard Jensen <[email protected]>; FES-CHFVA Kjemtrup,
Ann <[email protected]>; FES-CHNPS Bech, Jane <[email protected]>
Subject:
Høringssvar vedrørende miljøkonsekvensvurdering for bevarelse af
produktionsområdet ved Rødbyhavn, journalnummer 2022-096653 [RELEASABLE TO INTERNET
TRANSMISSION]
RELEASABLE TO INTERNET TRANSMISSION
Til Trafikstyrelsen
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse sender hermed høringssvar vedrørende
miljøkonsekvensvurdering for bevarelse af produktionsområdet ved Rødbyhavn,
journalnummer 2022-096653.
Venlig hilsen
Marianne Ellersgaard
Landinspektør
Chefkonsulent
FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE
Natur- og Plansektionen
Arsenalvej 55, 9800 Hjørring
Telefon + 45 72813121 / Mobil 61381059
E-mail:
[email protected]
www.ejendomsstyrelsen.dk
RELEASABLE TO INTERNET TRANSMISSION
 L 57 - 2023-24 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar til miljøkonsekvensvurdering af bevarelse af tunnelelementfabrikken i Rødby, fra transportministeren
2771927_0007.png
Til:
Trafikstyrelsen ([email protected], cc [email protected])
Høringssvar vedrørende miljøkonsekvensvurdering for beva-
relse af produktionsområdet ved Rødbyhavn, journalnummer
2022-096653
Ejendomsstyrelsen har modtaget høring vedrørende bevarelse af pro-
duktionsområdet ved Rødbyhavn efter anlæg af Femern Bæltforbindel-
sen er gennemført. I den forbindelse er der udarbejdet en miljøkonse-
kvensvurdering for bevarelse af produktionsområdet.
Ejendomsstyrelsen har ingen bemærkninger til miljøkonsekvensvurde-
ringen.
Med venlig hilsen
Dato:
Enhed:
Sagsbeh.:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
11. juli 2023
Forvaltningsafdelingen
FES-NPS21
2023/006963
769997
Ingen
Forsvarsministeriets
Ejendomsstyrelse
Arsenalvej 55
9800 Hjørring
Tlf.: +45 7281 3000
Fax: +45 7281 3005
E-mail: [email protected]
www.forsvaret.dk/fes
EAN: 5798000201286
CVR: 16 28 71 80
Sagsbehandleren direkte:
Tlf.: +45 7281 3121
E-mail: [email protected]
Jane Fuglsang Bech
Chefkonsulent
Chef for Natur- og Plansektionen
Intern fordeling: CHFVA; CHNPS
Side 1 af 1
 L 57 - 2023-24 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar til miljøkonsekvensvurdering af bevarelse af tunnelelementfabrikken i Rødby, fra transportministeren
From:
Lars Bagge Hommel-Nielsen <[email protected]>
Sent:
23-07-2023 07:11:06 (UTC +02)
To:
Transportministeriet <[email protected]>; VVM-Sager <[email protected]>;
Tobias Marinus Søgaard Jensen <[email protected]>
Cc:
[email protected] <[email protected]>; Søren Stockmarr
<[email protected]>; 'Helle Lokdam' <[email protected]>
Subject:
Høringssvar til "Udkast til forslag til lov om ændring af lov om anlæg og drift af en
fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark og lov om Sund og Bælt Holding
A/S (bevarelse af produktionsområdet ved Rødbyhavn og fravigelse af e
Kære rette vedkommende
Høringssvar til "Udkast
til forslag til lov om ændring af lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over
Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark og lov om Sund og Bælt Holding A/S (bevarelse af
produktionsområdet ved Rødbyhavn og fravigelse af elforsyningsloven)"
Pågældende høringssvar fremfører argumenter for at Tunnelelementfabrikken skal nedrives og IKKE
bevares:
1.
Løftebrud
– Femern forbindelsen blev aftalt med kravet om en nulløsning for
saltvandsindstrømningen til Østersøen og en nedtagning af tunnelelementfabrikken med
gendannelse af de områder, som fabrikken ødelægger.
2.
Anlægslov og Infrastrukturaftale 2035 er to særskilte ting
– Anlægsloven for Femern er besluttet
af Folketinget. Forslag til ny anlægslov med bevarelse af Tunnelelementfabrikken er kommet i
stand blandt forligspartierne bag Infrastrukturaftalen 2035. Infrastrukturaftalen og anlægsloven for
Femern har intet med hinanden at gøre.
3.
Anlægslov og VVM-vurdering, hvad tysk VVM-vurdering
– Der er udarbejdet en VVM –
Miljøkonsekvensvurdering – til forslag om ny anlægslov, men kun i Danmark. Der er ikke på tysk
side fortaget en lignende vurdering og det på trods af at tunnelelementfabrikken vil påvirke
søterritoriet på dansk og tysk side.
4.
Statsaftale mellem Tyskland og Danmark, er Tyskland inddraget?
– Aftalen er baseret på en
nulløsning og nedtagning af tunnelelementfabrikken og det er forventeligt at Tyskland og EU skal
spørges og give godkendelse. Hverken Tyskland eller EU er blevet spurgt. Desuden nævner aftalen
at miljøforhold skal besluttes i samarbejde, men vurderes nationalt.
5.
Tyskland skal høres ved anden disposition af selskabets (Femern) anparter
– Ifølge Artikel 6 stk. 4
i Bekendtgørelse af traktat af 3. september 2008 med Tyskland om en fast forbindelse over Femern
Bælt af 13/04/2010 skal "en
overdragelse eller en
anden disposition
over selskabets anparter, hvor
50 pct. eller mere af aktierne overdrages til ikke-statsligt kontrollerede enheder, skal
Forbundsrepublikken Tysklands samtykke til hovedvilkårene dog foreligge inden overdragelsen. Ved
overdragelse af mindre end 50 pct. af aktierne skal Forbundsrepublikken Tyskland høres."
Forslag til
anlægslov indebærer "at
der indføres en hjemmel i lov om Sund og Bælt Holding A/S til, at Sund &
Bælt Holding A/S eller et selskab ejet af Sund & Bælt Holding A/S bemyndiges til, efter
transportministerens beslutning, at
stifte et selskab,
som har til formål at indtræde som den
 L 57 - 2023-24 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar til miljøkonsekvensvurdering af bevarelse af tunnelelementfabrikken i Rødby, fra transportministeren
fremadrettede ejer af tunnelelementfabrikken og arbejdshavn mv. ved Rødbyhavn, jf. bilag 8."
Er
den tyske stat blevet spurgt og hvad var dets kommentar?
6.
Er Fællesudvalget i statstraktaten nedsat og hørt?
– Ifølge Artikel 20 i Bekendtgørelse af traktat af
3. september 2008 med Tyskland om en fast forbindelse over Femern Bælt af 13/04/2010 skal der
nedsættes et fællesudvalg til varetagelse af artikel 2, stk. 3 og er dette udvalg nedsat og har det
diskuteret en eventuel bevarelse af tunnelelementfabrikken? Vi anmoder herved om aktindsigt i
forelæggelse af bevarelse af tunnelelementfabrikken for udvalget, hvem udvalgets medlemmer er
og eventuelle referater fra møder hvor bevarelse af tunnelelementfabrikken er fremlagt.
7.
Er Konsultationsorganet i statstraktaten nedsat og hørt?
– Ifølge Artikel 19 i Bekendtgørelse af
traktat af 3. september 2008 med Tyskland om en fast forbindelse over Femern Bælt af 13/04/2010
skal der nedsættes et Konsultationsorgan "til formål at drøfte spørgsmål af regional interesse" og
en bevarelse af tunnelelementfabrikken med begrænsning af saltvandsindstrømningen, påvirkning
af bundfauna og vandkvalitet i Femern Bælt, må betegnes som af regional interesse. Er dette
Konsultationsorgan nedsat og har det diskuteret en eventuel bevarelse af tunnelelementfabrikken?
Vi anmoder herved om aktindsigt i forelæggelse af bevarelse af tunnelelementfabrikken for
Konsultationsorganet, hvem Konsultationsorganets medlemmer er og eventuelle referater fra
møder hvor bevarelse af tunnelelementfabrikken er fremlagt.
8.
Er der et behov for en bevaring af tunnelelementfabrikken
– Det er fremført at begrundelsen for
en bevaring af tunnelelementfabrikken er understøttelse af andre infrastrukturprojekter, bl.a.
Kattegatforbindelsen og Østre Ringvej. Gennemførelsen af begge disse projekter og især en
eventuel Kattegatforbindelse, er yderst tvivlsomme og endnu ikke godkendte.
9.
Ikke en bevaring men et helt nyt projekt
– Høringsmaterialet og forslag til anlægslov nævner
forskellige ændringer og kalder disse for "projektændringer" og omhandler bl.a.: 1) Ændringen af
adgangskanalens retning
på kysten fra "skråt indfaldene" til "vinkelret indfaldene"; 2)
hævning af
bunden
hen over det kystnære beskyttelsesrev ved Lolland; 3)
afkortning
af det vestlige
landvindingsområde på 500 m; og 4) de
bevarede ydermoler
for arbejdshavnen ved Lolland. Der er
tale om et helt nyt projekt og ikke en bevarelse af tunnelelementfabrikken. Det er således
misinformation at kalde det en bevarelse. Desuden skal et projekt igennem en særskilt proces,
inklusiv Espoo høring og aftales med den tyske stat.
10.
Den danske stat som elementproducent
– Hverken anlægsloven for Femern-forbindelsen eller
Infrastrukturplanen 2035, eller nogen andre tiltag, har en forventning om at den danske stat skal
producere betonelementer på egen fabrik. Det er et meget specielt paradigmeskift i dansk politik
og forvaltning.
11.
Statsstøtte og konkurrenceforvridning
– Formålet med bevarelse af tunnelelementfabrikken er "at
sikre et fortsat statsligt ejerskab af produktionsområdet og produktionsfaciliteterne"
og "at
muliggøre kortere anlægsfaser og billiggørelse af fremtidige anlægsprojekter",
og "at
produktionsfaciliteternes eventuelle overskudskapacitet også kan komme det private marked til
gavn."
Det er statsstøtte og minder om statsstøtteordninger for skibsværfter i 1970'erne. Andre
producenter af elementer vil have højere priser, hvorved anlægsloven er konkurrenceforvridende.
De omtalte eventuelle anlægsprojekter vil opnå fordele af billigere elementer, hvorved andre
projekter, det være sig private eller offentlige, forholdsvis fordyres. Projekter der kan opnå fordele
af elementer fra den statsejede elementfabrik vil opnå støtte fra politisk side på bekostning af
andre projekter, der ikke kan, f.eks. projekter til grøn omstilling.
 L 57 - 2023-24 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar til miljøkonsekvensvurdering af bevarelse af tunnelelementfabrikken i Rødby, fra transportministeren
12.
Statsstøtte og EU Kommissions kendelse fra 2020
– EU Kommissionens kendelse om statsstøtte fra
2020 understreger at statsstøtte ikke er accepteret af kommissionen. Kendelsen sætter en
forventning op for tilbagebetaling af statslånene. Tunnelelementfabrikken er en integreret del af
budgetterne for Femernforbindelsen og det er ikke klart, hvordan en bevarelse af
tunnelelementfabrikken opfattes i forhold til denne kendelse. Elementfabrikken tænkes anvendt i
20-30 år, hvilket går ud over de 16 år for tilbagebetaling, kendelsen fra EU Kommissionen opererer
med.
13.
Giver EU Kommissionen statsstøtte
- Europa-Kommissionen har givet støtte ad flere omgang til
Femern-forbindelsen: 1.351 mio. kr. til projektets projekteringsfase og forberedende
anlægsarbejder 2007-2015; 4,4 mia. kr. til projektets anlægsarbejde 2017-2023; 4 mia. kr. til
projektets anlægsarbejde 2022-2025; 266 mio. kr. til projektering af udbygningen af de danske
jernbanelandanlæg; 875 mio. kr. til det igangværende anlægsarbejde mellem Ringsted og Nykøbing
Falster; og 29 mio. kr. til detailprojektering af udbygning af jernbanen mellem Nykøbing Falster og
syd for Holeby. Vil bevarelsen af tunnelelementfabrikken modtage støtte, direkte eller indirekte, fra
EU Kommissionen? Og i tilfælde af at EU Kommissionen støtter tunnelelementfabrikken er der tale
og statsstøtte fra EU Kommissionen?
14.
Begrænsning af saltvandsindstrømning
– Miljøkonsekvensrapporten beregner en begrænsning af
saltvandsindstømning på 0,05%, som med usikkerhed på 30%, som anvendt for Øresund, medfører
et interval på mellem 0,017 og 0,067%, der akkumuleres hvert eneste år. Kumulativt vil denne
begrænsning sammen med begrænsningen for Lynetteholm have uoprettelige konsekvenser.
Overvejes en eventuel Kattegatforbindelse med meget store begrænsninger i indstrømningen vil
Østersøen tage uoprettelig skade.
15.
Anlægsloven vil ikke efterleve EU’s Havstrategidirektiv
- Forslag til ny anlægslov nævner at "Det
er
som led i udarbejdelsen af miljøkonsekvensrapporten vurderet, at projektet ikke vil være til hinder
for opnåelse af en god miljøtilstand i det berørte havområde. Det sikres, at projektet ikke vil være
uforeneligt med opnåelse af de fastsatte miljømål i havstrategien."
Vi mener denne vurdering er
forkert, at der over 20-30 år vil være en beviselig påvirkning og at der er behov for en uvildig
vurdering. Endvidere mener vi, at Danmark ved begrænsning af saltvandsindstrømningen ikke
efterlever EU’s Havstrategidirektiv, som har til formål at fastholde eller etablere ”God miljøtilstand”
i alle europæiske havområder.
16.
Forudsætning for bevarelse af tunnelelementfabrikken er ikke til stede
- En af forudsætningerne
for bevarelse af tunnelelementfabrikken er levering af elementer til en eventuel
Kattegatforbindelse og da en Kattegatforbindelse ikke kan besluttes, grundet ødelæggende effekt
på Østersøen, er grundlaget for en bevarelse af tunnelelementfabrikken ikke til stede.
17.
Espoo direktivet er ikke overholdt
– Anlægslov af 2014/1 LSF 141, artikel 7, grænseoverskridende
miljøeffekter, samt dansk og internationale aftaler foreskriver at grænseoverskridende påvirkninger
eller projekter skal i høring blandt de påvirkede lande. En begrænsnings af
saltvandsindstrømningen vil påvirke alle lande omkring Østersøen. Sediments transport, forringet
vandkvalitet og ændring af bundfauna vil påvirke tysk territorie, hvor Tyskland specifikt skal
kontaktes. Der er ikke afholdt en Espoo høring eller udarbejdet en Espoo rapport.
18.
Manglende økonomiske beregninger
– Høringsmaterialet er uden en rapport eller andet over
økonomisk forhold ved det nye projekt. Forslag til anlægslov nævner at "Femern
A/S vil således
økonomisk blive stillet, som hvis projektet var gennemført som oprindeligt besluttet, og selskabet vil
 L 57 - 2023-24 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar til miljøkonsekvensvurdering af bevarelse af tunnelelementfabrikken i Rødby, fra transportministeren
således hverken opnå en gevinst ved bevarelsen af produktionsfaciliteterne eller blive pålagt
omkostninger herved."
Hvem skal betale for eventuelle omkostninger og hvad viser beregningerne
/ estimaterne?
19.
Vil en bevarelse medføre betaling til Femern Link Contractors (FLC)
– Femern A/S har lavet en
aftale med FLC "om,
at FLC ikke skal fjerne arbejdshavnen og nedrive produktionsfaciliteterne."
Har
eller vil denne aftale medføre betaling til FLC?
20.
Hvem finansierer Projektændringerne
–Det fremgår ikke hvem der skal betale for
projektændringerne eller hvad projektændringerne koster. Hvad koster f.eks. en hævning af
bunden, etc. og er disse ændringer indregnet i anlægsarbejdet for Femern?
21.
Vand til cement
– Høringssvarene fremførte at grundvand ikke kan anvendes til produktion af
cement for elementer og hvor Lollands Kommune klart fremførte, at der ikke er grundvand til
rådighed. Vandrammedirektivet vil pålægge staten ikke at anvende grundvand til produktion af
elementer. Femern A/S tiltænker derfor at anvende en af 3 alternative måder til at levere vand: 1)
Spildevand fra Rødbyhavn Renseanlæg; 2) Overfladevand (regnvand) fra Strandholm Pumpestation
og 3) Havvand fra Femern Bælt, hvor saltet fjernes. Saltvand ses som den bedste løsning, da mest
stabil, men også den dyreste. Høringsmaterialet opererer med 250.000 M³ vand per år.
Femernforbindelsen vil forbruge 1.350.000 m3 vand i byggeperioden, hvor der i
spidsbelastningsperioden skal anvendes maksimalt 450.000 m3/år, heraf 270.000 m3/år som
betonvand og resten som sanitært vand. Der er tale om rent grundvand. Større
infrastrukturprojekter som f.eks. en eventuel Kattegatforbindelse vil forbruge langt mere vand, end
hvad elementfabrikken i Miljøkonsekvensrapporten og forslag til anlægslov, er dimensioneret til.
Det medfører flere overvejelser: A) Er der en udvælgelse af infrastrukturprojekter som ikke
inkluderer en eventuel Kattegatforbindelse? B) Er der tale om en "salamimetode", hvor Femern
løbende vil udvide produktionsfaciliteterne, herunder faciliteter til betonvand eller C) Femern vil
forbruge rent grundvand i stedet for havvand til betonvand? Prisen varierer voldsomt med mere
end 100% og nærmer sig gætteri med den dyreste pris på 14-25 DKK/m³ for havvand.
Anlægsomkostningerne varierer også med pris på 30-60 millioner.
22.
CO₂
udledning
– Danmark er udfordret på evnen til at nå klimamålene i 2030. Elementfabrikken vil
udlede en stor mængde
CO₂,
hvor
CO₂
mængden varierer og er op til 106.000 kg per år.
Udfordringerne er så store, at det er forventeligt, at flere infrastrukturprojekter skrinlægges for at
sikre målene, hvorfor behovet for en fabrik yderligere begrænses. Konkret vil det medføre at
Lollands Kommune ikke kan nå de kommunale opstillede mål i 2030.
23.
Tilbagebetalingstid for
CO₂
udledning for Femern
– Tænketankene Kraka og Concito beskriver i en
ny rapport den "politiske skandale", at Femern-forbindelsen "først
vil have indhentet anlægsfasens
CO2-udledning på knap 2 mio. ton 34 år efter færdiggørelsen – i det oprindelige klimaregnskab fra
2013 lød forventningen på klimaneutralitet 10 år efter færdiggørelsen gennem trafikale ændringer,
skriver Finans."
En bevarelse af tunnelelementfabrikken bidrager til og forlænger
tilbagebetalingstiden for
CO₂
udledning i anlægsfasen, og forøger den samlede mængde af
CO₂
udledning.
24.
Manglende råstoffer
– Danmark mangler allerede råstoffer og vil mangle endnu flere med en
elementfabrik. Hvor skal disse råstoffer komme fra?
25.
Støj og trafik i 20+ år i Rødby Havn
– Selve produktionen af elementer vil skabe et støj-helvede i
Rødby Havn, der vil gøre mange syge. Miljøkonsekvensrapporten nævner at "Støjniveauet
forventes
 L 57 - 2023-24 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar til miljøkonsekvensvurdering af bevarelse af tunnelelementfabrikken i Rødby, fra transportministeren
2771927_0012.png
at kunne overholde aktuelle støjkrav til driften på 70 dB om dagen og 40 dB om natten."
WHO
mener at 53dB er det maksimale støjniveau mennesker kan klare uden at blive syge. Transport af
råstoffer, cement og andet til elementfabrikken vil skabe støj, støv og partikelforurening i Rødby
Havn.
Referencer:
BKI nr 26 af 13/04/2010 (Gældende) - Bekendtgørelse af traktat af 3. september 2008 med Tyskland om en
fast forbindelse over Femern Bælt -
https://www.retsinformation.dk/api/pdf/131195
Forslag til anlægslov -
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/67754?fbclid=IwAR1Dr7YMef4N1op8dWAwYaMtOL258v1YgZ
h7aQl-D_JPlevT3uIoTvevyWs
Med venlig hilsen og på vegne af
Cand. Scient. Lars Bagge
Hommel-Nielsen
medlem af bestyrelsen for ”NEJ
til Kattegatforbindelsen og
Højhastighedstog i
Vestsjælland"
Advokat Helle Lokdam
medlem af bestyrelsen for
"STOP motorvej over
Samsø"
Søren Stockmarr
medlem af bestyrelsen for "STOP
motorvej over Samsø"
og medlem af bestyrelsen for
”Kattegatforbindelse – Nej tak”
Jacob
Bregnballe
Formand
for
bestyrelse
n for "Nej
tak til
motorvej
på Asnæs"
 L 57 - 2023-24 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar til miljøkonsekvensvurdering af bevarelse af tunnelelementfabrikken i Rødby, fra transportministeren
2771927_0013.png
Transportministeriet
[email protected]; [email protected];
[email protected]
23 juli 2023
Kære rette vedkommende
Høringssvar til "Udkast
til forslag til lov om ændring af lov om anlæg og drift af en fast forbindelse
over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark og lov om Sund og Bælt Holding A/S
(bevarelse af produktionsområdet ved Rødbyhavn og fravigelse af elforsyningsloven)
"
Pågældende høringssvar fremfører argumenter for at Tunnelelementfabrikken skal nedrives og IKKE
bevares:
1.
Løftebrud
–
Femern forbindelsen blev aftalt med kravet om en nulløsning for
saltvandsindstrømningen til Østersøen og en nedtagning af tunnelelementfabrikken med
gendannelse af de områder, som fabrikken ødelægger.
2.
Anlægslov og Infrastrukturaftale 2035 er to særskilte ting
–
Anlægsloven for Femern er
besluttet af Folketinget. Forslag til ny anlægslov med bevarelse af Tunnelelementfabrikken er
kommet i stand blandt forligspartierne bag Infrastrukturaftalen 2035. Infrastrukturaftalen og
anlægsloven for Femern har intet med hinanden at gøre.
3.
Anlægslov og VVM-vurdering, hvad tysk VVM-vurdering
–
Der er udarbejdet en VVM
–
Miljøkonsekvensvurdering
–
til forslag om ny anlægslov, men kun i Danmark. Der er ikke på
tysk side fortaget en lignende vurdering og det på trods af at tunnelelementfabrikken vil
påvirke søterritoriet på dansk og tysk side.
4.
Statsaftale mellem Tyskland og Danmark, er Tyskland inddraget?
–
Aftalen er baseret på en
nulløsning og nedtagning af tunnelelementfabrikken og det er forventeligt at Tyskland og EU
skal spørges og give godkendelse. Hverken Tyskland eller EU er blevet spurgt. Desuden
nævner aftalen at miljøforhold skal besluttes i samarbejde, men vurderes nationalt.
5.
Tyskland skal høres ved anden disposition af selskabets (Femern) anparter
–
Ifølge Artikel 6
stk. 4 i Bekendtgørelse af traktat af 3. september 2008 med Tyskland om en fast forbindelse
over Femern Bælt af 13/04/2010 skal "en
overdragelse eller en
anden disposition
over
selskabets anparter, hvor 50 pct. eller mere af aktierne overdrages til ikke-statsligt
kontrollerede enheder, skal Forbundsrepublikken Tysklands samtykke til hovedvilkårene dog
foreligge inden overdragelsen. Ved overdragelse af mindre end 50 pct. af aktierne skal
Forbundsrepublikken Tyskland høres."
Forslag til anlægslov indebærer "at
der indføres en
hjemmel i lov om Sund og Bælt Holding A/S til, at Sund & Bælt Holding A/S eller et selskab
ejet af Sund & Bælt Holding A/S bemyndiges til, efter transportministerens beslutning, at
stifte et selskab,
som har til formål at indtræde som den fremadrettede ejer af
tunnelelementfabrikken og arbejdshavn mv. ved Rødbyhavn, jf. bilag 8."
Er den tyske stat
blevet spurgt og hvad var dets kommentar?
6.
Er Fællesudvalget i statstraktaten nedsat og hørt?
–
Ifølge Artikel 20 i Bekendtgørelse af
traktat af 3. september 2008 med Tyskland om en fast forbindelse over Femern Bælt af
13/04/2010 skal der nedsættes et fællesudvalg til varetagelse af artikel 2, stk. 3 og er dette
udvalg nedsat og har det diskuteret en eventuel bevarelse af tunnelelementfabrikken? Vi
anmoder herved om aktindsigt i forelæggelse af bevarelse af tunnelelementfabrikken for
udvalget, hvem udvalgets medlemmer er og eventuelle referater fra møder hvor bevarelse af
tunnelelementfabrikken er fremlagt.
 L 57 - 2023-24 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar til miljøkonsekvensvurdering af bevarelse af tunnelelementfabrikken i Rødby, fra transportministeren
7.
Er Konsultationsorganet i statstraktaten nedsat og hørt?
–
Ifølge Artikel 19 i
Bekendtgørelse af traktat af 3. september 2008 med Tyskland om en fast forbindelse over
Femern Bælt af 13/04/2010 skal der nedsættes et Konsultationsorgan "til formål at drøfte
spørgsmål af regional interesse" og en bevarelse af tunnelelementfabrikken med
begrænsning af saltvandsindstrømningen, påvirkning af bundfauna og vandkvalitet i Femern
Bælt, må betegnes som af regional interesse. Er dette Konsultationsorgan nedsat og har det
diskuteret en eventuel bevarelse af tunnelelementfabrikken? Vi anmoder herved om
aktindsigt i forelæggelse af bevarelse af tunnelelementfabrikken for Konsultationsorganet,
hvem Konsultationsorganets medlemmer er og eventuelle referater fra møder hvor
bevarelse af tunnelelementfabrikken er fremlagt.
8.
Er der et behov for en bevaring af tunnelelementfabrikken
–
Det er fremført at
begrundelsen for en bevaring af tunnelelementfabrikken er understøttelse af andre
infrastrukturprojekter, bl.a. Kattegatforbindelsen og Østre Ringvej. Gennemførelsen af begge
disse projekter og især en eventuel Kattegatforbindelse, er yderst tvivlsomme og endnu ikke
godkendte.
9.
Ikke en bevaring men et helt nyt projekt
–
Høringsmaterialet og forslag til anlægslov nævner
forskellige ændringer og kalder disse for "projektændringer" og omhandler bl.a.: 1)
Ændringen af
adgangskanalens retning
på kysten fra "skråt indfaldene" til "vinkelret
indfaldene"; 2)
hævning af bunden
hen over det kystnære beskyttelsesrev ved Lolland; 3)
afkortning
af det vestlige landvindingsområde på 500 m; og 4) de
bevarede ydermoler
for
arbejdshavnen ved Lolland. Der er tale om et helt nyt projekt og ikke en bevarelse af
tunnelelementfabrikken. Det er således misinformation at kalde det en bevarelse. Desuden
skal et projekt igennem en særskilt proces, inklusiv Espoo høring og aftales med den tyske
stat.
10.
Den danske stat som elementproducent
–
Hverken anlægsloven for Femern-forbindelsen
eller Infrastrukturplanen 2035, eller nogen andre tiltag, har en forventning om at den danske
stat skal producere betonelementer på egen fabrik. Det er et meget specielt paradigmeskift i
dansk politik og forvaltning.
11.
Statsstøtte og konkurrenceforvridning
–
Formålet med bevarelse af tunnelelementfabrikken
er "at
sikre et fortsat statsligt ejerskab af produktionsområdet og produktionsfaciliteterne"
og "at
muliggøre kortere anlægsfaser og billiggørelse af fremtidige anlægsprojekter",
og "at
produktionsfaciliteternes eventuelle overskudskapacitet også kan komme det private marked
til gavn."
Det er statsstøtte og minder om statsstøtteordninger for skibsværfter i 1970'erne.
Andre producenter af elementer vil have højere priser, hvorved anlægsloven er
konkurrenceforvridende. De omtalte eventuelle anlægsprojekter vil opnå fordele af billigere
elementer, hvorved andre projekter, det være sig private eller offentlige, forholdsvis
fordyres. Projekter der kan opnå fordele af elementer fra den statsejede elementfabrik vil
opnå støtte fra politisk side på bekostning af andre projekter, der ikke kan, f.eks. projekter til
grøn omstilling.
12.
Statsstøtte og EU Kommissions kendelse fra 2020
–
EU Kommissionens kendelse om
statsstøtte fra 2020 understreger at statsstøtte ikke er accepteret af kommissionen.
Kendelsen sætter en forventning op for tilbagebetaling af statslånene.
Tunnelelementfabrikken er en integreret del af budgetterne for Femernforbindelsen og det
er ikke klart, hvordan en bevarelse af tunnelelementfabrikken opfattes i forhold til denne
kendelse. Elementfabrikken tænkes anvendt i 20-30 år, hvilket går ud over de 16 år for
tilbagebetaling, kendelsen fra EU Kommissionen opererer med.
13.
Giver EU Kommissionen statsstøtte
- Europa-Kommissionen har givet støtte ad flere omgang
til Femern-forbindelsen: 1.351 mio. kr. til projektets projekteringsfase og forberedende
 L 57 - 2023-24 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar til miljøkonsekvensvurdering af bevarelse af tunnelelementfabrikken i Rødby, fra transportministeren
14.
15.
16.
17.
18.
19.
20.
21.
anlægsarbejder 2007-2015; 4,4 mia. kr. til projektets anlægsarbejde 2017-2023; 4 mia. kr. til
projektets anlægsarbejde 2022-2025; 266 mio. kr. til projektering af udbygningen af de
danske jernbanelandanlæg; 875 mio. kr. til det igangværende anlægsarbejde mellem
Ringsted og Nykøbing Falster; og 29 mio. kr. til detailprojektering af udbygning af jernbanen
mellem Nykøbing Falster og syd for Holeby. Vil bevarelsen af tunnelelementfabrikken
modtage støtte, direkte eller indirekte, fra EU Kommissionen? Og i tilfælde af at EU
Kommissionen støtter tunnelelementfabrikken er der tale og statsstøtte fra EU
Kommissionen?
Begrænsning af saltvandsindstrømning
–
Miljøkonsekvensrapporten beregner en
begrænsning af saltvandsindstømning på 0,05%, som med usikkerhed på 30%, som anvendt
for Øresund, medfører et interval på mellem 0,017 og 0,067%, der akkumuleres hvert eneste
år. Kumulativt vil denne begrænsning sammen med begrænsningen for Lynetteholm have
uoprettelige konsekvenser. Overvejes en eventuel Kattegatforbindelse med meget store
begrænsninger i indstrømningen vil Østersøen tage uoprettelig skade.
Anlægsloven vil ikke efterleve
EU’s Havstrategidirektiv
- Forslag til ny anlægslov nævner at
"Det
er som led i udarbejdelsen af miljøkonsekvensrapporten vurderet, at projektet ikke vil
være til hinder for opnåelse af en god miljøtilstand i det berørte havområde. Det sikres, at
projektet ikke vil være uforeneligt med opnåelse af de fastsatte miljømål i havstrategien."
Vi
mener denne vurdering er forkert, at der over 20-30 år vil være en beviselig påvirkning og at
der er behov for en uvildig vurdering. Endvidere mener vi, at Danmark ved begrænsning af
saltvandsindstrømningen ikke efterlever EU’s Havstrategidirektiv, som har til formål at
fastholde eller etablere ”God miljøtilstand” i alle europæiske havområder.
Forudsætning for bevarelse af tunnelelementfabrikken er ikke til stede
- En af
forudsætningerne for bevarelse af tunnelelementfabrikken er levering af elementer til en
eventuel Kattegatforbindelse og da en Kattegatforbindelse ikke kan besluttes, grundet
ødelæggende effekt på Østersøen, er grundlaget for en bevarelse af tunnelelementfabrikken
ikke til stede.
Espoo direktivet er ikke overholdt
–
Anlægslov af 2014/1 LSF 141, artikel 7,
grænseoverskridende miljøeffekter, samt dansk og internationale aftaler foreskriver at
grænseoverskridende påvirkninger eller projekter skal i høring blandt de påvirkede lande. En
begrænsnings af saltvandsindstrømningen vil påvirke alle lande omkring Østersøen.
Sediments transport, forringet vandkvalitet og ændring af bundfauna vil påvirke tysk
territorie, hvor Tyskland specifikt skal kontaktes. Der er ikke afholdt en Espoo høring eller
udarbejdet en Espoo rapport.
Manglende økonomiske beregninger
–
Høringsmaterialet er uden en rapport eller andet
over økonomisk forhold ved det nye projekt. Forslag til anlægslov nævner at "Femern
A/S vil
således økonomisk blive stillet, som hvis projektet var gennemført som oprindeligt besluttet,
og selskabet vil således hverken opnå en gevinst ved bevarelsen af produktionsfaciliteterne
eller blive pålagt omkostninger herved."
Hvem skal betale for eventuelle omkostninger og
hvad viser beregningerne / estimaterne?
Vil en bevarelse medføre betaling til Femern Link Contractors (FLC)
–
Femern A/S har lavet
en aftale med FLC "om,
at FLC ikke skal fjerne arbejdshavnen og nedrive
produktionsfaciliteterne."
Har eller vil denne aftale medføre betaling til FLC?
Hvem finansierer Projektændringerne
–Det
fremgår ikke hvem der skal betale for
projektændringerne eller hvad projektændringerne koster. Hvad koster f.eks. en hævning af
bunden, etc. og er disse ændringer indregnet i anlægsarbejdet for Femern?
Vand til cement
–
Høringssvarene fremførte at grundvand ikke kan anvendes til produktion
af cement for elementer og hvor Lollands Kommune klart fremførte, at der ikke er grundvand
 L 57 - 2023-24 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar til miljøkonsekvensvurdering af bevarelse af tunnelelementfabrikken i Rødby, fra transportministeren
2771927_0016.png
22.
23.
24.
25.
til rådighed. Vandrammedirektivet vil pålægge staten ikke at anvende grundvand til
produktion af elementer. Femern A/S tiltænker derfor at anvende en af 3 alternative måder
til at levere vand: 1) Spildevand fra Rødbyhavn Renseanlæg; 2) Overfladevand (regnvand) fra
Strandholm Pumpestation og 3) Havvand fra Femern Bælt, hvor saltet fjernes. Saltvand ses
som den bedste løsning, da mest stabil, men også den dyreste. Høringsmaterialet opererer
med 250.000 M³ vand per år. Femernforbindelsen vil forbruge 1.350.000 m3 vand i
byggeperioden, hvor der i spidsbelastningsperioden skal anvendes maksimalt 450.000 m3/år,
heraf 270.000 m3/år som betonvand og resten som sanitært vand. Der er tale om rent
grundvand. Større infrastrukturprojekter som f.eks. en eventuel Kattegatforbindelse vil
forbruge langt mere vand, end hvad elementfabrikken i Miljøkonsekvensrapporten og forslag
til anlægslov, er dimensioneret til. Det medfører flere overvejelser: A) Er der en udvælgelse
af infrastrukturprojekter som ikke inkluderer en eventuel Kattegatforbindelse? B) Er der tale
om en "salamimetode", hvor Femern løbende vil udvide produktionsfaciliteterne, herunder
faciliteter til betonvand eller C) Femern vil forbruge rent grundvand i stedet for havvand til
betonvand? Prisen varierer voldsomt med mere end 100% og nærmer sig gætteri med den
dyreste pris på 14-25 DKK/m³ for havvand. Anlægsomkostningerne varierer også med pris på
30-60 millioner.
CO₂ udledning
–
Danmark er udfordret på evnen til at nå klimamålene i 2030.
Elementfabrikken vil udlede en stor mængde
CO₂,
hvor
CO₂ mængden varierer og er op til
106.000 kg per år. Udfordringerne er så store, at det er forventeligt, at flere
infrastrukturprojekter skrinlægges for at sikre målene, hvorfor behovet for en fabrik
yderligere begrænses. Konkret vil det medføre at Lollands Kommune ikke kan nå de
kommunale opstillede mål i 2030.
Tilbagebetalingstid for CO₂ udledning for Femern
–
Tænketankene Kraka og Concito
beskriver i en ny rapport den "politiske skandale", at Femern-forbindelsen "først
vil have
indhentet anlægsfasens CO2-udledning på knap 2 mio. ton 34 år efter færdiggørelsen
–
i det
oprindelige klimaregnskab fra 2013 lød forventningen på klimaneutralitet 10 år efter
færdiggørelsen gennem trafikale ændringer, skriver Finans."
En bevarelse af
tunnelelementfabrikken
bidrager til og forlænger tilbagebetalingstiden for CO₂ udledning i
anlægsfasen, og forøger den samlede mængde af CO₂ udledning.
Manglende råstoffer
–
Danmark mangler allerede råstoffer og vil mangle endnu flere med en
elementfabrik. Hvor skal disse råstoffer komme fra?
Støj og trafik i 20+ år i Rødby Havn
–
Selve produktionen af elementer vil skabe et støj-
helvede i Rødby Havn, der vil gøre mange syge. Miljøkonsekvensrapporten nævner at
"Støjniveauet
forventes at kunne overholde aktuelle støjkrav til driften på 70 dB om dagen og
40 dB om natten."
WHO mener at 53dB er det maksimale støjniveau mennesker kan klare
uden at blive syge. Transport af råstoffer, cement og andet til elementfabrikken vil skabe
støj, støv og partikelforurening i Rødby Havn.
Referencer:
BKI nr 26 af 13/04/2010 (Gældende) - Bekendtgørelse af traktat af 3. september 2008 med Tyskland
om en fast forbindelse over Femern Bælt -
https://www.retsinformation.dk/api/pdf/131195
Forslag til anlægslov -
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/67754?fbclid=IwAR1Dr7YMef4N1op8dWAwYaMtOL258
v1YgZh7aQl-D_JPlevT3uIoTvevyWs
 L 57 - 2023-24 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar til miljøkonsekvensvurdering af bevarelse af tunnelelementfabrikken i Rødby, fra transportministeren
Med venlig hilsen og på vegne af
Cand. Scient. Lars Bagge
Hommel-Nielsen
medlem af bestyrelsen for
”NEJ til
Kattegatforbindelsen og
Højhastighedstog i
Vestsjælland"
Advokat Helle Lokdam
Søren Stockmarr
Jacob Bregnballe
medlem af bestyrelsen
for "STOP motorvej over
Samsø"
medlem af bestyrelsen for
"STOP motorvej over Samsø"
og medlem af bestyrelsen for
”Kattegatforbindelse –
Nej
tak”
Formand for bestyrelsen
for "Nej tak til motorvej
på Asnæs"
 L 57 - 2023-24 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar til miljøkonsekvensvurdering af bevarelse af tunnelelementfabrikken i Rødby, fra transportministeren
2771927_0018.png
From:
Lars Bagge Hommel-Nielsen <[email protected]>
Sent:
27-07-2023 19:54:20 (UTC +02)
To:
Transportministeriet <[email protected]>; VVM-Sager <[email protected]>;
Tobias Marinus Søgaard Jensen <[email protected]>
Cc:
[email protected] <[email protected]>; 'Helle Lokdam'
<[email protected]>; Søren Stockmarr <[email protected]>
Subject:
Spørgsmål og yderligere høringssvar til "Udkast til forslag til lov om ændring af lov
om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark og lov om
Sund og Bælt Holding A/S (bevarelse af produktionsområdet ved Rødb
Kære rette vedkommende
Spørgsmål og yderligere høringssvar til "Udkast
til forslag til lov om ændring af lov om anlæg og drift af
en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark og lov om Sund og Bælt
Holding A/S (bevarelse af produktionsområdet ved Rødbyhavn og fravigelse af elforsyningsloven)"
Med dette brev vil vi gerne stille en række spørgsmål til forslag til anlægslov og tilknyttede
høringsdokumenter, især i forhold til de forslåede "projektændringer", samt indsende høringssvar (nr. 2).
1.
Adgangskanalens retning
– Anlægsloven foreslår at retningen af adgangskanalen ændres fra en
"skråt indfaldene" vinkel til en "vinkelret indfaldene" adgang.
Sp. 1.1 Hvad er begrundelsen for denne ændring?
Sp. 1.2 Har den ændrede adgang konsekvenser for tilsanding af Rødby Havn og
"tunnelelementfabrikshavnen"?
Sp. 1.3 Har den ændrede adgang konsekvenser for saltvandsindstrømningen til Østersøen?
2.
Bevarede ydermoler
– Ydermolerne omkring "tunnelelementfabrikshavnen" foreslås bevaret,
antagelig for at beskytte "tunnelelementfabrikshavnen".
Sp. 2.1 Har bevarelsen af ydermolerne konsekvenser for saltvandsindstrømningen til Østersøen?
3.
Afkortning af det vestlige landvindingsområde
– Afkortning af det vestlige landvindingsområde er
foreslået, grundet en mindre mængde materiale til rådighed efter ændret graveprogram, hvorfor
arealet for landindvinding gøres mindre - Side 9 i
Baggrundsrapport for marine forhold ved
bevarelse og fortsat drift af produktionsområdet
"Landvindingen
vest for Rødbyhavn er afkortet i
den vestlige ende som følge af et ændret graveprogram i forhold til FEHY (2013b), som har medført
mindre mængder materiale tilgængeligt til indbygning".
Sp. 3.1 Hvilke ændrede forhold, herunder hvad skal ikke udgraves, er skyld i det ændrede
graveprogram?
Sp. 3.2 Skaber afkortningen en ændret kystnær transport af sedimenter?
Sp. 3.3 Har afkortningen indvirkning på tilsanding af Rødby Havn og eller områder nær de bevarede
ydermoler for "tunnelelementfabrikshavnen"?
Sp. 3.4 Påvirkes Femern-sænketunnellen eller nærområdet til Femern sænketunnellen af
afkortningen, herunder ændrede sedimentaflejringen nær eller på Femern sænketunnellen?
 L 57 - 2023-24 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar til miljøkonsekvensvurdering af bevarelse af tunnelelementfabrikken i Rødby, fra transportministeren
2771927_0019.png
Sp. 3.5 Kan skibe komme tættere under land med afkortningen?
4.
H
ævning af bunden med 1 m
på det kystnære beskyttelsesrev
–
Miljøkonsekvensrapport
Baggrundsrapport for marine forhold ved bevarelse og fortsat drift af produktionsområdet
og
Miljøkonsekvensrapporten
nævner kun med meget få ord den ekstra projektændring, der
gennemgås på mindre end én side.
Områderne, der skal hæves, fremgår ikke klart af rapporterne, der nævner
"en mindre hævning af
bunden hen over det kystnære beskyttelsesrev
ved Lolland og Femern".
Ligeledes er kortgrundlaget
yderst mangelfuldt og i en ringe opløsning. "Figur
4.8 Skitser af kystnært beskyttelsesrev fra
definitions tegninger fra november 2014"
indikerer i "Crosssections
A-A, B-B, C-C og D-D",
at
hævning af bunden skal ske både på den tyske og danske side.
Sp. 4.1 Er hævningen af bunden udelukkende ved kysten ud for Lolland eller også på den tyske side
ved Femern?
Figuren viser, at sænketunnellen ca. 400 m inden den rammer kysten ved Lolland er 1m over
havbunden. Ovenover sænketunnellen placeres et 1m beskyttelseslag. Forslag til anlægslov vil
udvide dette beskyttelseslag med yderligere 1m. Det fremgår ikke hvorfor der er behov for at hæve
beskyttelseslaget med yderligere 1m, eller for hvilken længde eller om 2m måske er bedre?
Forundersøgelserne til en eventuel Kattegatforbindelse opererer med et 10 m beskyttelseslag oven
på en sænketunnel.
Figur
4.7 Skitser af kystnært beskyttelsesrev fra konceptdesignet fra marts 2011,
der er
"referencescenarie", viser en problematik ved grundstødning af skibe, hvor beskyttelseslaget på 1m
skal afhjælpe dette. Det er sandsynligt at hævningen af beskyttelseslaget med yderligere 1m
ligeledes er for at afværge grundstødning.
Sp. 4.2 Hvad har forårsaget behovet for at hæve bunden med yderligere 1m?
Sp. 4.3 Er hævningen af bunden med 1m tilstrækkeligt for at undgå grundstødning af skibe?
Sp. 4.4 Hvad er omkostningen ved hævning af bunden med 1m?
Sp. 4.5 Hvem betaler for omkostningen ved hævning af bunden med 1m?
Sp. 4.6 Hvad er konsekvensen af IKKE at hæve bunden med 1m?
Sp. 4.7 Hvorfor er denne hævning slet ikke nævnt i forslaget til anlægslov?
Sænketunnellen er 1m over havbunden for ca. 400m, beskyttet af et 1-1,5m beskyttelseslag, og skal
nu yderligere beskyttes med 1m. Samlet en "dæmning" på mindst 3m over havbunden.
Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen er lavet med kravet om en nul-løsning for
saltvandsindstrømningen til Østersøen med en række afværgeforanstaltninger, herunder
kompensationsafgravninger. Og ligeledes er der et krav om en nul-løsning for Femernforbindelsen.
 L 57 - 2023-24 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar til miljøkonsekvensvurdering af bevarelse af tunnelelementfabrikken i Rødby, fra transportministeren
2771927_0020.png
Sp. 4.8 Hvilke konsekvenser har hævning af bunden med 1m på saltvandsindstrømningen til
Østersøen?
Sp. 4.9 Er der foretaget beregninger af blokeringseffekt på saltvandsindstrømningen ved hævning af
bunden med 1m på den tyske side ved Femern?
Sp. 4.10 Er der lavet en Miljøkonsekvensvurdering i Tyskland, der inkluderer en hævning af bunden
med 1m ved Femern?
Der er en omkostning ved at sikre tunnelen mod grundstødning, hvilket en hævning af bunden
måske tænkes af afhjælpe. Der er ligeledes en omkostning for saltvandsindstrømning ved at hæve
bunden, og der er ingen afværgeforanstaltning forslået i forslag til anlægslov eller i
Miljøkonsekvensrapporten.
Sp. 4.11 Hvilke afværgeforanstaltninger tænker ministeriet implementeret?
Sp. 4.12 Er "løsningen" i stedet at begynde tunnelen 400-1000 m tidligere på land ved Rødby, sænke
sænketunnellen de 400m så tunnelen ligger i dybde med havbunden?
5.
Er de 4 projektændringer i høringsmaterialet en del af forslag til anlægslov?
– Høringsmaterialet,
herunder Miljøkonsekvensvurdering, nævner 4 projektændringer –
adgangskanalens retning,
bevarede ydermoler, afkortning af det vestlige landvindingsområde
og
h
ævning af bunden med 1 m
på det kystnære beskyttelsesrev.
Forslag til anlægslov og noterne til forslaget, f.eks. Introduktion, nævner IKKE disse 4 ændringer.
Forslag til anlægslov nævner udelukkende "produktionsfaciliteter for tunnelelementfabrikken",
hvor de 4 projektændringer ikke præsenteres, som del af produktionsfacelifterne eller kan
opfattes/betegnes som del af produktionsfacelifterne. En bevarelse af tunnelelementfabrikken vil
kræve bevarelse af ydermolerne for at beskytte "tunnelelementfabrikshavnen" og en ændring af
adgangskanalen kan give god mening for at få elementerne ud til havs. Afkortning af det vestlige
landvindingsområde og hævning af bunden med 1m på det kystnære beskyttelsesrev er ikke
nødvendig for at bevare tunnelelementfabrikken eller har noget med dennes bevarelse at gøre.
Miljøkonsekvensrapport Baggrundsrapport for marine forhold ved bevarelse og fortsat drift af
produktionsområdet
nævner projektændringerne
Adgangskanalens retning
og
Bevarede ydermoler,
mens at "I
tillæg hertil er der, som tidligere nævnt, indført mindre ændringer af Femern Bælt-
projektet i forhold til den oprindelige VVM-redegørelse (Femern A/S 2013). Disse ændringer
omfatter en afkortning af det vestlige landvindingsområde på 500 m samt en mindre hævning af
bunden hen over det kystnære beskyttelsesrev ved Lolland og Femern."
Sp. 5.1 Skal vi forstå det på den måde, at projektændringerne (adgangskanalens retning, bevarede
ydermoler, afkortning af det vestlige landvindingsområde og hævning af bunden med 1m på det
kystnære beskyttelsesrev) IKKE er en del af anlægsloven?
Sp. 5.2 Hvis projektændringerne er en del af forslaget til anlægslov, skal de så ikke nævnes i
forslaget til anlægslov og med uddybende beskrivelse i noterne?
6.
Høringsmateriale og forslag til anlægslov utilstrækkelig
– Vores holdning, er at høringsmaterialet,
de udfærdigede rapporter, kortgrundlag og selve forslaget til anlægslov, er utilstrækkeligt
 L 57 - 2023-24 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar til miljøkonsekvensvurdering af bevarelse af tunnelelementfabrikken i Rødby, fra transportministeren
2771927_0021.png
gennemarbejdet til at danne grundlag for en lov, der omhandler elementer af stor vigtighed og
bevågenhed, hvorfor vi indstiller at forslaget trækkes tilbage. Der er reel usikkerhed om, hvorvidt
sikkerheden i verdens længste sænketunnel er tilstrækkeligt varetaget. Konsekvenser på
saltvandsindstrømningen er ikke tilstrækkeligt belyst.
Sp. 6.1 Vil ministeren trække forslaget tilbage?
Referencer:
BKI nr 26 af 13/04/2010 (Gældende) - Bekendtgørelse af traktat af 3. september 2008 med Tyskland om en
fast forbindelse over Femern Bælt -
https://www.retsinformation.dk/api/pdf/131195
Forslag til anlægslov
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/67754?fbclid=IwAR1Dr7YMef4N1op8dWAwYaMtOL258v1YgZ
h7aQl-D_JPlevT3uIoTvevyWs
Miljøkonsekvensrapport Baggrundsrapport for marine forhold ved bevarelse og fortsat drift af
produktionsområdet og Miljøkonsekvensrapporten -
https://sundogbaelt.dk/media/2gol15r2/baggrundsrapport-for-marine-
forhold.pdf?fbclid=IwAR3ZgmDBV_4JxfHn0uDGuhq3Re9WWLhKotuDkpQ6YhtbswGHbJfoZchZmBM
Med venlig hilsen og på vegne af
Cand. Scient. Lars Bagge
Hommel-Nielsen
medlem af bestyrelsen for ”NEJ
til Kattegatforbindelsen og
Højhastighedstog i
Vestsjælland"
Advokat Helle Lokdam
Søren Stockmarr
Cand.
Scient.
Jacob
Bregnballe
formand
for
bestyrelse
n for "Nej
tak til
motorvej
på Asnæs"
medlem af bestyrelsen for
"STOP motorvej over
Samsø"
medlem af bestyrelsen for "STOP
motorvej over Samsø"
og medlem af bestyrelsen for
”Kattegatforbindelse – Nej tak”
 L 57 - 2023-24 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar til miljøkonsekvensvurdering af bevarelse af tunnelelementfabrikken i Rødby, fra transportministeren
2771927_0022.png
Transportministeriet
[email protected]; [email protected];
[email protected]
27 juli 2023
Kære rette vedkommende
Spørgsmål og yderligere høringssvar til "Udkast
til forslag til lov om ændring af lov om anlæg og
drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark og lov om Sund
og Bælt Holding A/S (bevarelse af produktionsområdet ved Rødbyhavn og fravigelse af
elforsyningsloven)"
Med dette brev vil vi gerne stille en række spørgsmål til forslag til anlægslov og tilknyttede
høringsdokumenter, især i forhold til de forslåede "projektændringer", samt indsende høringssvar
(nr. 2).
1.
Adgangskanalens retning
–
Anlægsloven foreslår at retningen af adgangskanalen ændres fra
en "skråt indfaldene" vinkel til en "vinkelret indfaldene" adgang.
Sp. 1.1 Hvad er begrundelsen for denne ændring?
Sp. 1.2 Har den ændrede adgang konsekvenser for tilsanding af Rødby Havn og
"tunnelelementfabrikshavnen"?
Sp. 1.3 Har den ændrede adgang konsekvenser for saltvandsindstrømningen til Østersøen?
2.
Bevarede ydermoler
–
Ydermolerne omkring "tunnelelementfabrikshavnen" foreslås
bevaret, antagelig for at beskytte "tunnelelementfabrikshavnen".
Sp. 2.1 Har bevarelsen af ydermolerne konsekvenser for saltvandsindstrømningen til
Østersøen?
3.
Afkortning af det vestlige landvindingsområde
–
Afkortning af det vestlige
landvindingsområde er foreslået, grundet en mindre mængde materiale til rådighed efter
ændret graveprogram, hvorfor arealet for landindvinding gøres mindre - Side 9 i
Baggrundsrapport for marine forhold ved bevarelse og fortsat drift af produktionsområdet
"Landvindingen
vest for Rødbyhavn er afkortet i den vestlige ende som følge af et ændret
graveprogram i forhold til FEHY (2013b), som har medført mindre mængder materiale
tilgængeligt til indbygning".
Sp. 3.1 Hvilke ændrede forhold, herunder hvad skal ikke udgraves, er skyld i det ændrede
graveprogram?
Sp. 3.2 Skaber afkortningen en ændret kystnær transport af sedimenter?
Sp. 3.3 Har afkortningen indvirkning på tilsanding af Rødby Havn og eller områder nær de
bevarede ydermoler for "tunnelelementfabrikshavnen"?
Sp. 3.4 Påvirkes Femern-sænketunnellen eller nærområdet til Femern sænketunnellen af
afkortningen, herunder ændrede sedimentaflejringen nær eller på Femern sænketunnellen?
Sp. 3.5 Kan skibe komme tættere under land med afkortningen?
4.
H
ævning af bunden med 1 m
på det kystnære beskyttelsesrev
–
Miljøkonsekvensrapport
Baggrundsrapport for marine forhold ved bevarelse og fortsat drift af produktionsområdet
og
Miljøkonsekvensrapporten
nævner kun med meget få ord den ekstra projektændring, der
gennemgås på mindre end én side.
Områderne, der skal hæves, fremgår ikke klart af rapporterne, der nævner
"en mindre
hævning af bunden hen over det kystnære beskyttelsesrev
ved Lolland og Femern".
Ligeledes
er kortgrundlaget yderst mangelfuldt og i en ringe opløsning. "Figur
4.8 Skitser af kystnært
 L 57 - 2023-24 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar til miljøkonsekvensvurdering af bevarelse af tunnelelementfabrikken i Rødby, fra transportministeren
2771927_0023.png
beskyttelsesrev fra definitions tegninger fra november 2014"
indikerer i "Crosssections
A-A, B-
B, C-C og D-D",
at
hævning af bunden skal ske både på den tyske og danske side.
Sp. 4.1 Er hævningen af bunden udelukkende ved kysten ud for Lolland eller også på den tyske
side ved Femern?
Figuren viser, at sænketunnellen ca. 400 m inden den rammer kysten ved Lolland er 1m over
havbunden. Ovenover sænketunnellen placeres et 1m beskyttelseslag. Forslag til anlægslov
vil udvide dette beskyttelseslag med yderligere 1m. Det fremgår ikke hvorfor der er behov
for at hæve beskyttelseslaget med yderligere 1m, eller for hvilken længde eller om 2m måske
er bedre? Forundersøgelserne til en eventuel Kattegatforbindelse opererer med et 10 m
beskyttelseslag oven på en sænketunnel.
Figur
4.7 Skitser af kystnært beskyttelsesrev fra konceptdesignet fra marts 2011,
der er
"referencescenarie", viser en problematik ved grundstødning af skibe, hvor beskyttelseslaget
på 1m skal afhjælpe dette. Det er sandsynligt at hævningen af beskyttelseslaget med
yderligere 1m ligeledes er for at afværge grundstødning.
Sp. 4.2 Hvad har forårsaget behovet for at hæve bunden med yderligere 1m?
Sp. 4.3 Er hævningen af bunden med 1m tilstrækkeligt for at undgå grundstødning af skibe?
Sp. 4.4 Hvad er omkostningen ved hævning af bunden med 1m?
Sp. 4.5 Hvem betaler for omkostningen ved hævning af bunden med 1m?
Sp. 4.6 Hvad er konsekvensen af IKKE at hæve bunden med 1m?
Sp. 4.7 Hvorfor er denne hævning slet ikke nævnt i forslaget til anlægslov?
Sænketunnellen er 1m over havbunden for ca. 400m, beskyttet af et 1-1,5m beskyttelseslag,
og skal nu yderligere beskyttes med 1m. Samlet en "dæmning" på mindst 3m over
havbunden. Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen er lavet med kravet om en nul-
løsning for saltvandsindstrømningen til Østersøen med en række afværgeforanstaltninger,
herunder kompensationsafgravninger. Og ligeledes er der et krav om en nul-løsning for
Femernforbindelsen.
Sp. 4.8 Hvilke konsekvenser har hævning af bunden med 1m på saltvandsindstrømningen til
Østersøen?
Sp. 4.9 Er der foretaget beregninger af blokeringseffekt på saltvandsindstrømningen ved
hævning af bunden med 1m på den tyske side ved Femern?
Sp. 4.10 Er der lavet en Miljøkonsekvensvurdering i Tyskland, der inkluderer en hævning af
bunden med 1m ved Femern?
Der er en omkostning ved at sikre tunnelen mod grundstødning, hvilket en hævning af
bunden måske tænkes af afhjælpe. Der er ligeledes en omkostning for saltvandsindstrømning
ved at hæve bunden, og der er ingen afværgeforanstaltning forslået i forslag til anlægslov
eller i Miljøkonsekvensrapporten.
Sp. 4.11 Hvilke afværgeforanstaltninger tænker ministeriet implementeret?
Sp. 4.12 Er "løsningen" i stedet at begynde tunnelen 400-1000 m tidligere på land ved Rødby,
sænke sænketunnellen de 400m så tunnelen ligger i dybde med havbunden?
5.
Er de 4 projektændringer i høringsmaterialet en del af forslag til anlægslov?
–
Høringsmaterialet, herunder Miljøkonsekvensvurdering, nævner 4 projektændringer
–
adgangskanalens retning, bevarede ydermoler, afkortning af det vestlige
landvindingsområde
og
h
ævning af bunden med 1 m
på det kystnære beskyttelsesrev.
Forslag til anlægslov og noterne til forslaget, f.eks. Introduktion, nævner IKKE disse 4
ændringer. Forslag til anlægslov nævner udelukkende "produktionsfaciliteter for
 L 57 - 2023-24 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar til miljøkonsekvensvurdering af bevarelse af tunnelelementfabrikken i Rødby, fra transportministeren
2771927_0024.png
tunnelelementfabrikken", hvor de 4 projektændringer ikke præsenteres, som del af
produktionsfacelifterne eller kan opfattes/betegnes som del af produktionsfacelifterne. En
bevarelse af tunnelelementfabrikken vil kræve bevarelse af ydermolerne for at beskytte
"tunnelelementfabrikshavnen" og en ændring af adgangskanalen kan give god mening for at
få elementerne ud til havs. Afkortning af det vestlige landvindingsområde og hævning af
bunden med 1m på det kystnære beskyttelsesrev er ikke nødvendig for at bevare
tunnelelementfabrikken eller har noget med dennes bevarelse at gøre.
Miljøkonsekvensrapport Baggrundsrapport for marine forhold ved bevarelse og fortsat drift
af produktionsområdet
nævner projektændringerne
Adgangskanalens retning
og
Bevarede
ydermoler,
mens at "I
tillæg hertil er der, som tidligere nævnt, indført mindre ændringer af
Femern Bælt-projektet i forhold til den oprindelige VVM-redegørelse (Femern A/S 2013).
Disse ændringer omfatter en afkortning af det vestlige landvindingsområde på 500 m samt
en mindre hævning af bunden hen over det kystnære beskyttelsesrev ved Lolland og Femern."
Sp. 5.1 Skal vi forstå det på den måde, at projektændringerne (adgangskanalens retning,
bevarede ydermoler, afkortning af det vestlige landvindingsområde og hævning af bunden
med 1m på det kystnære beskyttelsesrev) IKKE er en del af anlægsloven?
Sp. 5.2 Hvis projektændringerne er en del af forslaget til anlægslov, skal de så ikke nævnes i
forslaget til anlægslov og med uddybende beskrivelse i noterne?
6.
Høringsmateriale og forslag til anlægslov utilstrækkelig
–
Vores holdning, er at
høringsmaterialet, de udfærdigede rapporter, kortgrundlag og selve forslaget til anlægslov,
er utilstrækkeligt gennemarbejdet til at danne grundlag for en lov, der omhandler elementer
af stor vigtighed og bevågenhed, hvorfor vi indstiller at forslaget trækkes tilbage. Der er reel
usikkerhed om, hvorvidt sikkerheden i verdens længste sænketunnel er tilstrækkeligt
varetaget. Konsekvenser på saltvandsindstrømningen er ikke tilstrækkeligt belyst.
Sp. 6.1 Vil ministeren trække forslaget tilbage?
Referencer:
BKI nr 26 af 13/04/2010 (Gældende) - Bekendtgørelse af traktat af 3. september 2008 med Tyskland
om en fast forbindelse over Femern Bælt -
https://www.retsinformation.dk/api/pdf/131195
Forslag til anlægslov
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/67754?fbclid=IwAR1Dr7YMef4N1op8dWAwYaMtOL258
v1YgZh7aQl-D_JPlevT3uIoTvevyWs
Miljøkonsekvensrapport Baggrundsrapport for marine forhold ved bevarelse og fortsat drift af
produktionsområdet og Miljøkonsekvensrapporten -
https://sundogbaelt.dk/media/2gol15r2/baggrundsrapport-for-marine-
forhold.pdf?fbclid=IwAR3ZgmDBV_4JxfHn0uDGuhq3Re9WWLhKotuDkpQ6YhtbswGHbJfoZchZmBM
Med venlig hilsen og på vegne af
Cand. Scient. Lars Bagge
Hommel-Nielsen
medlem af bestyrelsen for
”NEJ til
Kattegatforbindelsen og
Højhastighedstog i
Vestsjælland"
Advokat Helle Lokdam
Søren Stockmarr
Cand. Scient.
Jacob Bregnballe
formand for bestyrelsen
for "Nej tak til motorvej
på Asnæs"
medlem af bestyrelsen
for "STOP motorvej over
Samsø"
medlem af bestyrelsen for
"STOP motorvej over Samsø"
og medlem af bestyrelsen for
”Kattegatforbindelse –
Nej
tak”
 L 57 - 2023-24 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar til miljøkonsekvensvurdering af bevarelse af tunnelelementfabrikken i Rødby, fra transportministeren
From:
Sent:
To:
Cc:
Subject:
Importance:
formand østersøbadet <[email protected]>
16-08-2023 11:21:49 (UTC +02)
VVM-Sager <[email protected]>
Tobias Marinus Søgaard Jensen <[email protected]>
journalnummer 2022-096653
Normal
Hermed vedhæftet vore bemærkninger vedr. bevarelse af tunnelfabrikken.
Mvh
Verner Christoffersen
 L 57 - 2023-24 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar til miljøkonsekvensvurdering af bevarelse af tunnelelementfabrikken i Rødby, fra transportministeren
Vedr. bevarelse af elementfabrikken ved Østersøbadet.
Som nærmeste nabo har vi som Grundejerforening med 399 medlemmer et par bemærkninger.
Vi har jo nu i en årrække levet med en del larm og til tider støvgener fra byggeriet. Det har som
udgangspunkt været tåleligt, og vi kvitterer også for, at der er og bliver taget hensyn til os her i byggefasen.
Bestyrelsen i Grundejerforeningen Østersøbadet, mener af miljømæssige årsager, at det er rimeligt, at
fabrikken fortsætter sit virke, når tunnelen står færdig.
Det kræver dog, at nogle betingelser bliver opfyldt.
Efter endt tunnelbyggeri, må fabrikken ikke stå hen til forfald,
Eksisterende afspærringer skal minimeres, men sikkerheden skal naturligvis bevares.
Da vi på nuværende tidspunkt ikke kender omfanget af støj, når det kun er fabrikken som arbejder, har vi
svært ved at kommentere dette, men vi forventer, at der ikke på nogen måde bliver støjgener ift. Vores
område.
Vi er klar over, at der i forbindelse med fabrikken vil blive aktivitet på den nye havn. Også her forventer vi,
at støj- og støvgener bliver minimeret, og der i planlægning tages hensyn til, at vi er et sommerhusområde,
hvor der i weekender og ferier forventes ro.
Endelig kunne vi godt tænke os, at både siloer og fabrik på sigt kan falde lidt mere ind i området, både ved
beplantning og maling, som enten kan være mere neutral end hvid eller at man på nogle steder udsmykker
bygning eller siloer
Pbv.
Verner Christoffersen
 L 57 - 2023-24 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar til miljøkonsekvensvurdering af bevarelse af tunnelelementfabrikken i Rødby, fra transportministeren
From:
Sent:
To:
Cc:
Subject:
Birthe Lauridsen <[email protected]>
17-08-2023 11:19:24 (UTC +02)
VVM-Sager <[email protected]>
Tobias Marinus Søgaard Jensen <[email protected]>
Høringssvar Tunnelelementfabrikken i Rødby Havn j.nr. 2022-096653
Hej
Jeg vil gerne kommentere følgende på MiljøVurderingsRapporten vedr. permanentgørelse af
Tunnelelementfabrikken i Rødby Havn.
Vandhuller og natur
På side 21 i bemærkninger til loven står der:
“Den natur, som det oprindeligt var planlagt etableret inden for produktionsområdet, bliver i stedet
etableret på andre egnede steder i nærheden. Det skal sikre, at områdets biologiske sammenhæng og
funktion bliver opretholdt, som det oprindeligt var planlagt. Overvågningen af erstatningsnaturen vil
fortsætte, når produktionsområdet og produktionsfaciliteterne bliver bevaret.”
Og på side 30 er nævnt vandhuller til tudser og frøer.
Hvor vil den natur blive etableret? Hvilke garantier er der?
I MVR side 40 står der bl.a.:
• “Arealet med ny lysåbne natur og nye vandhuller reduceres i størrelse
…
• Kystbeskyttelsen mellem tunnel-portalen og arbejdshavnen reduceres til en længde på 700 m indtil
nedtagningen
• Ca. 190 ha landområde nord for det kulturhistoriske dige kan ikke reetableres før en nedtagning “
I VVM redegørelsen fra Femernprojekter (2015) er det beskrevet at kysten skal genetableres og der i
kystområdet skal være vandhuller bl.a. til frøer og salamandere.
“Genskabelsen af diget og de omkringliggende arealer er en væsentlig del af at afværge projektets
langsigtede virkninger på kystlandskabet, herunder dets betydning for områdets plante- og dyreliv.“
I det grafiske materiale på borgermødet blev det beskrevet at nogle af vandhullerne skal placeres nord for
fabrikken.
På borgermødet forklarede en af direktørerne at det var vanskeligt at finde plads til træer nord for
fabrikken der kunne skærme borgernes udsigt. Det var pga. dige - cykel/gangsti - vej og så kommer
vindmøllerne. Hvis der ikke er plads til en række træer så tænker jeg at vandhullerne ikke bliver ret store.
Jeg vil foreslå at naturetableringen bliver ændret til et sammenhængende stykke strand-natur længere
henne på kysten (vest for Rødby Havn) hvor placeringen er defineret i loven.
Sandtilførsel / kystmorfologien
På side 157 er beskrevet 2 forhold som vil påvirke kystmorfologien:
Bevarelse af ydermolerne for arbejdshavn
Afkortelse af kystklinten fra ca. 1500 m til ca. 1000 m
 L 57 - 2023-24 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar til miljøkonsekvensvurdering af bevarelse af tunnelelementfabrikken i Rødby, fra transportministeren
Konsekvensen er en reduktion af sandtilførslen mod øst.
Der står at det er irreversibelt og dermed væsentligt, men der står intet om hvad så!
Det mener jeg der skal tages stilling til.
Transport
Transport af elementer fra Rødby til XX er slet ikke vurderet i MVR. I bemærkninger til loven står der blot at
det
forventes
“medføre en reduktion af miljø - og klimapåvirkning” (side 7 nederst). Der henvises til
besparelser for miljø og økonomi ved at der ikke skal etableres fabrikker ved andre projekter. Det lyder
tilforladeligt, men vi
VED
det jo ikke. Vi tror.
Da det er hele grundlaget for at bevare fabrikken mener jeg at påvirkningen af transporten skal undersøges.
F.eks. hvis de skal sejles så en miljøvurdering af hvordan havmiljøet bliver påvirket.
Lokal transport
Det skal skrives ind at man ikke må køre via Havnegade til fabrikken således at fabrikken bliver ansvarlig for
at sikre at det ikke kan lade sig gøre / sker.
Visuelle gener
På borgermødet forstod jeg at der bliver taget hensyn til den visuelle gener for sommerhusejerne øst for
fabrikken med naturområde og træer.
Det samme lød ikke til at være tilfældet mod nord hvor de fastboende borgere bor.
Det mener jeg ikke er rimeligt. Der skal også tages hensyn til fastboende.
Støj og støv
Fastboende nord for fabrikken har været meget generet af støj og støv i byggefasen. Da høringsfristen
ligger inden fabrikken går endelig i drift er vi nød til at tage udgangspunkt i hvad der er sket indtil nu.
I følge bemærkninger til lovforslaget snakker vi om 20-30 år ud over Femern-byggeriet så der skal være
strammere regler end der er nu med lavere max uden gennemsnit.
Begrænset MVR
MVR er begrænset til det tilfælde hvor fabrikken fortsætter som tunnelelementfabrik. Det er ikke sikkert at
det sker ligesom det ikke er sikkert at anden anvendelse er i samme scope som tunnelelementfabrikken.
Jeg mener derfor at der skal tages højde for at MVR skal “genbesøges” når fabrikken skal bruges til noget
andet.
Med venlig hilsen
Birthe Lauridsen
Bresemanns Alle 7, 4900 Nakskov
3026 3212
 L 57 - 2023-24 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar til miljøkonsekvensvurdering af bevarelse af tunnelelementfabrikken i Rødby, fra transportministeren
2771927_0029.png
From:
Hanne Rungø Hilligsøe <[email protected]>
Sent:
17-08-2023 13:53:01 (UTC +02)
To:
VVM-Sager <[email protected]>
Cc:
Tobias Marinus Søgaard Jensen <[email protected]>
Subject:
Vedr. høring - miljøkonsekvensrapport for bevarelse af produktionsområdet ved
Rødbyhavn (journalnummer 2022-096653)
Til Trafikstyrelsen
Kystdirektoratet har ingen bemærkninger til miljøkonsekvensrapporten.
Med venlig hilsen
Hanne Rungø Hilligsøe
Fuldmægtig l Kystzoneforvaltning
+45 20 85 56 17 l
[email protected]
Miljøministeriet
Kystdirektoratet l Højbovej 1 l 7620 Lemvig l Tlf. +45 99 63 63 63 l
[email protected]
l
www.kyst.dk
Se Kystdirektoratets kortlægning af risiko for oversvømmelse og erosion frem til 2120
Naturstyrelsens persondatapolitik
Fra:
Tobias Marinus Søgaard Jensen <[email protected]>
Sendt:
23. juni 2023 11:32
Til:
Sikre farvande <[email protected]>; NST - Naturstyrelsens hovedpostkasse <[email protected]>; SLKS FP Center for
Kulturarv <[email protected]>; $Kystdirektoratet (kdi) <[email protected]>; MST Miljøstyrelsens hovedpostkasse
<[email protected]>; Energistyrelsens officielle postkasse <[email protected]>; Danmarks Naturfredningsforening
<[email protected]>; [email protected]; Planloven <[email protected]>; Mail (FST) <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]
Cc:
Maria Bøje Petersen <[email protected]>; Sidsel Greven Rasmussen <[email protected]>; Christian
Henriksen <[email protected]>
Emne:
Høring: Afgrænsningsnotat for bevarelse af produktionsområdet ved Rødbyhavn
Til hørings- og orienteringsparter
Femern A/S ønsker på baggrund af infrastrukturplan 2035 af 28. juni 2021 at bevare produktionsområdet
ved Rødbyhavn (elementfabrik og arbejdshavn mv.) efter anlæg af Femern Bæltforbindelsen er
gennemført.
I Femern Bælt-projektet som er vedtaget af lov nr. 575 af 4. maj 2015 forudsættes etableringen af et
produktionsområde ved Rødby-havn, herunder en elementfabrik og en arbejdshavn, hvor produktionen af
tunnelelementerne til sænketunnelen mellem Rødbyhavn og Puttgarden på Femern foregår. I samme
anlægslov forudsættes at dette område nedtages når produktionen er færdiggjort.
 L 57 - 2023-24 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar til miljøkonsekvensvurdering af bevarelse af tunnelelementfabrikken i Rødby, fra transportministeren
2771927_0030.png
For at kunne bevare produktionsområdet ved Rødbyhavn med henblik på produktion af betonelementer til
fremtidige infrastrukturprojekter, er det nødvendigt at udføre en miljøkonsekvensvurdering.
Trafikstyrelsen varetager miljøvurderingsproces jf. Bekendtgørelse nr. 309 af 16/03/2023 om delegation af
kompetencen i kapitel 2 a i lov om offentlige veje m.v. til Femern A/S. Projektet skal vedtages endeligt
vedtages ved anlægslov.
Femern A/S har udarbejdet en miljøkonsekvensrapport som hermed sendes i myndighedshøring, samt
offentlig høring i otte uger. Materialet findes vedhæftet og kan også tilgås via følgende link:
https://filkassen.statens-it.dk/u/vZ3m8tud5uSvnebu/6fc4522d-e440-4c3a-8c19-7302ed4590cd?l
eller
findes på Trafikstyrelsens hjemmeside.
Eventuelle bemærkninger til rapporten bedes indsendt senest den
18. august 2023
til
[email protected]
cc
[email protected]
med henvisning til journalnummer 2022-096653.
Venlig hilsen
Tobias Marinus Søgaard Jensen
Fuldmægtig
 L 57 - 2023-24 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar til miljøkonsekvensvurdering af bevarelse af tunnelelementfabrikken i Rødby, fra transportministeren
2771927_0031.png
From:
Anders Jørn Jensen <[email protected]>
Sent:
17-08-2023 22:22:16 (UTC +02)
To:
VVM-Sager <[email protected]>
Cc:
Tobias Marinus Søgaard Jensen <[email protected]>; Klimarådets Postkasse
<[email protected]>
Subject:
Høringssvar permanent tunnelfabrik Femern 2022-096653
Høringssvar
Der er tilsyneladende uoverenstemmelse mellem
lovudkastet
(10. juli, 2023) og denne nye
MKV
for permanentliggørelse af tunnelfabrikken.
I lovudkastet fremgår det, at fabrikken vil have en
positiv klimaeffekt, da man sparer opførelsen af nye tænkte tunnelelementfabrikker andre steder i
landet.
I denne rapport fremgår det, at permanentgørelse af fabrikken vil føre til store udledninger af CO2e
fra byggematerialerne. Det vil føre til udledninger af ca. 10 mio. ton CO2e (500.000 om året nu og
330.000 ton om året fra 2030), hvis man godtager rapportens antagelse om, at den skal stå i 20-30 år
ekstra (side 237). Det ses i tabel
side 238.
Jeg er enig i, at fabrikken vil producere alle årene, da den
ikke kan lukkes ned uden at forfalde meget hurtigt.
Formodentlig vil det derfor binde Danmark til at producere og opføre store tunnel- og broprojekter i
de vigtige kommende årtier, der afgør om Danmark lever op til Parisaftalen og Klimaloven.
Danmark er ifølge Klimarådet ikke tæt på at leve op til Klimaloven. At binde sig til en enkelt fabrik,
der i 2030 vil stå for 9% af udledningerne i bygge- og anlægssektoren, sår yderligere tvivl om
Danmarks muligheder for at leve op til Klimaloven og Parisaftalen.
Klimarådet har tidligere udtalt følgende om gennemsigtighed i CO2-udledninger fra infrastruktur:
Der bør derfor laves en liste med hvad 10 mio. ton CO2 svarer til i antal sygehuse, skoler, cykelstier
o.a., som man så ikke har mulighed for at bygge, hvis man skal leve op til Klimaloven og
Parisaftalen.
Uddybet høringssvar med forslag vedhæftet.
 L 57 - 2023-24 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar til miljøkonsekvensvurdering af bevarelse af tunnelelementfabrikken i Rødby, fra transportministeren
Venlig hilsen
Anders Jensen
 L 57 - 2023-24 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar til miljøkonsekvensvurdering af bevarelse af tunnelelementfabrikken i Rødby, fra transportministeren
2771927_0033.png
Høringssvar
Jeg vil gøre opmærksom på et par uoverenstemmelser mellem denne nye rapport og tidligere
Femern Bælt VVM:
I Femern Bælt VVM fremgår det (s. 13) at:
"Genskabelsen af diget og de omkringliggende arealer er en væsentlig del af at afværge
projektets langsigtede virkninger på kystlandskabet, herunder dets betydning for områdets
plante og dyreliv."
I
denne nye rapport
går man tilsyneladende helt væk fra tidligere miljøanalyser og lovgivning og
konkluderer lige modsat, at det ikke vil have en væsentlig påvirkning og at det dermed ikke længere
er nødvendigt at genskabe naturen. Det er meget uheldigt og er egnet til at undergrave tilliden til
hele systemet med afværgeforanstaltninger og erstatningsnatur.
Jeg skal derfor på det kraftigste opfordre til, at den tabte natur genskabes på et egnet areal.
Ligeledes bør påvirkningen af mennesker, som er dokumenteret i Femern Bælt VVM, afværges
med nye tiltag. Fx ved at gå væk fra fossile drivmidler og brændstoffer på fabrikken (disse støjer og
forurener typisk).
Der er tilsyneladende også uoverenstemmelse mellem
lovudkastet
(10. juli, 2023) og denne nye
MKV for permanentliggørelse af tunnelfabrikken. I lovudkastet fremgår det, at fabrikken vil have
en positiv klimaeffekt, da man sparer opførslen af mange nye tænkte tunnelelementfabrikker andre
steder i landet.
Men I skal have ros for, at det i denne rapport fremgår klart, at fabrikken vil føre til store
udledninger af CO2e. Det vil føre til udledninger af ca. 10 mio. ton ekstra CO2e (500.000 om året
nu og 330.000 ton om året i 2030), hvis man antager jeres forventning om, at den skal stå i 20-30 år
ekstra (side 237). Det ses i tabel
side 238.
Jeg er enig i, at fabrikken vil producere alle årene, da den
ikke kan lukkes ned uden at forfalde meget hurtigt.
Reelt vil det derfor binde Danmark til at producere og opføre store infrastrukturprojekter i de
vigtige kommende årtier, der afgør om Danmark lever op til Parisaftalen og Klimaloven. Dette er
også antaget i rapporten, da referencescenariet er:
”12.1.2 Referencescenarie
Referencescenariet er beskrevet som et scenarie, hvor produktionsområdet er nedtaget efter
fremstillingen af tunnelelementer til den faste forbindelse over Femern Bælt. Der er således
behov for en ny produktionsfacilitet til fremstillingen af betonelementer for nye godkendte
projekter. ”
På den måde får rapporten det i nedenstående figur 12.3 det til at fremstå som om, det er
klimavenligt at forlænge fabrikken i 20-30 år og udlede 10 mio. ton CO2e ekstra for at bygge
tunneller.
 L 57 - 2023-24 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar til miljøkonsekvensvurdering af bevarelse af tunnelelementfabrikken i Rødby, fra transportministeren
2771927_0034.png
Jeg anser ikke fabrikken som egnet eller realistisk at benytte til havvindfundamenter i Nordsøen, da
alle elementer skal sejles meget langt og under Storebæltsbroen, hvor der hver gang er en risiko for
ulykker (der er mere egnede havne til dette). Derfor må det antages, at fabrikken skal levere
tunnelelementer til tunneller og ikke til den grønne omstilling i Nordsøen.
Det er en meget alvorlig mangel, at der ikke er beskrevet et scenarie, hvor man tager fabrikken ned
og ikke bygger en anden fabrik. For at sagen kan siges at være sagligt oplyst, bør et retvisende 0-
scenarie uden tunnelfabrikker inkluderes.
 L 57 - 2023-24 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar til miljøkonsekvensvurdering af bevarelse af tunnelelementfabrikken i Rødby, fra transportministeren
2771927_0035.png
Klimarådet har specifikt udtalt, at man ikke må maskere udledningen fra foreslåede og planlagte
infrastrukturprojekter, men at det skal fremgå tydeligt meget tidligt for beslutningstagerne, inklusiv
hvad der skal til for at offsette udledningen:
Jeg vil derfor foreslå, at der laves en tabel med hvor mange skoler, supersygehuse, cykelstier mm.,
der skal undlades, for at tilsvare de 10 mio. ton CO2, som dette projekt vil tage i CO2-budgettet vi
har tilbage jf. Parisaftalen.
 L 57 - 2023-24 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar til miljøkonsekvensvurdering af bevarelse af tunnelelementfabrikken i Rødby, fra transportministeren
2771927_0036.png
From:
Sent:
To:
Cc:
<[email protected]>
Subject:
Thomas Trøster Højfeldt <[email protected]>
18-08-2023 11:16:59 (UTC +02)
VVM-Sager <[email protected]>
Tobias Marinus Søgaard Jensen <[email protected]>; Stefan Poulsen
Bemærkninger til miljøkonsekvensrapport - journalnummer 2022-096653
Kære I
Hermed bemærkninger fra Erhvervshus Sjællands bestyrelse.
Gode hilsner
Thomas
Venlig hilsen
Thomas Trøster Højfeldt
Chefkonsulent
Mobil
Hovednr.
E-mail
Web
6188 5603
5553 3035
[email protected]
www.ehsj.dk
Erhvervshus Sjælland
Fulbyvej 15
4180 Sorø
 L 57 - 2023-24 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar til miljøkonsekvensvurdering af bevarelse af tunnelelementfabrikken i Rødby, fra transportministeren
2771927_0037.png
18. august 2023
Høringssvar vedrørende miljøkonsekvensrapport for bevarelse af produktionsområdet ved Rødby Havn
vedrørende
Miljøkonsekvensrapport for bevarelse af produktionsområdet ved Rødbyhavn
(trafikstyrelsen.dk)
Opsummering
Ud fra en faglig vurdering på det erhvervsudviklingsmæssige område spiller permanentgørelsen af
tunnelelementfabrikken i Rødby en meget central rolle i udviklingen af en af de mest udfordrede dele af
Danmark. Følgende hovedelementer er afgørende
•
•
•
Tunnelelementfabrikken kan være med til at skabe en reel specialisering i en region, som mangler
specialisering ift. at løfte produktiviteten
Tunnelelementfabrikken tiltrækker vidensinstitutioner, som kan være med til at løfte det generelle
videns- og innovationsniveau i Region Sjælland
Tunnelelementfabrikken kan spille en central rolle i den grønne omstilling på flere niveauer, og en
bevarelse vil sikre en stærkere lokal udvikling på et af de store vækstområder.
Høringssvar
Når man gennemlæser den udarbejdede miljøkonsekvensrapport, står det efter vores mening klart, at der
kan findes løsninger på de fleste af de udfordringer, der behandles og beskrives i rapporten. Der er blandt
andet i perioden siden opstarten af fabrikken blevet arbejdet intensivt med problematikkerne omkring
teknisk vand, og rapporten tydeliggør muligheden for at finde en god løsning på dette.
Det er ikke Erhvervshusets opgave at tage fagligt stilling til de beskrevne miljømæssige aspekter ved
bevarelsen af produktionsområdet. Men dette høringssvars baggrund findes i, at det er vigtigt at forstå,
hvor stor en betydning bevarelsen af tunnelelementfabrikken i Rødby Havn kan have for
erhvervsudviklingen i lokalområdet. Og hvad det er for en konkret erhvervsmæssig virkelighed, som
tunnelelementfabrikken er placeret i, både lokalt og regionalt.
Region Sjælland er i geografiske fagtermer en såkaldt peri-urban region. Den konkrete betydning af, at man
udgør det geografiske opland til en stor urban geografi, i dette tilfælde København og Region Hovedstaden.
Generelt er det sådan, at også på globalt plan, så har en geografi som Region Sjælland det ekstra svært, da
attraktionskraft og den globale trend omkring urbanisering i høj grad suger viden, udvikling og innovation
ind mod hovedstaden og væk fra landområder (rural) i geografien rundt om storbyen.
Ser man på erhvervslivet i Region Sjælland viser alle tal, at regionen er udfordret ift. de øvrige regioner i
landet. Produktiviteten er lavere i sjælandsgeografien end i resten af landet, og eksporten er præget af
både færre eksporterende virksomheder, og at de eksporterende virksomheder, eksporterer mindre end i
de øvrige landsdele. Ser vi på baggrunden for dette er det tydeligt, at et generelt lavere uddannelsesniveau
i arbejdsstyrken er en af de vigtige forklaringer.
Region Sjælland er inddelt i to landsdele, hvor landsdel Østsjælland (det gamle Roskilde amt) generelt
klarer sig udmærket, på grund af den umiddelbare geografiske nærhed til Hovedstaden. Den anden
landsdel, Vest- og Sydsjælland, er i langt højere grad udfordret, og ligger markant under resten af landet på
de fleste parametre. Og netop dette understreger vigtigheden af bevarelsen af produktionsområdet ved
Rødby Havn.
I den sydlige del af Sjælland er der ikke nogen meget store virksomheder til stede, som driver udviklingen.
Og det er en stor regional og lokal udfordring, da der ikke er en virksomhed, som skubber innovationen
 L 57 - 2023-24 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar til miljøkonsekvensvurdering af bevarelse af tunnelelementfabrikken i Rødby, fra transportministeren
2771927_0038.png
18. august 2023
fremad og har behov for at være aktiv ift. at tiltrække arbejdskraft, skubbe til uddannelserne, sikre lokal
udvikling hos underleverandører som store virksomheder og særligt specialiseringer skaber.
Tunnelelementfabrikken kan derfor være den gamechanger, der tager et af Danmarks mest udfordrede
lokalområder både ift. socioøkonomi og erhvervsliv og løfter det op på niveau med resten af landet.
Femern-forbindelsen skaber i sig selv en positiv udvikling, som begynder at skabe aftryk i hele regionen, ved
en øget attraktivitet ved transportkorridoren mellem syd og nord. Men skal der skabes forandring i den
sjællandske geografi, er der brug for en større
lokal ”virksomhed”, som kan trække innovation, viden og
udvikling med sig. Det potentiale har tunnelelementfabrikken allerede vist. I regi af Femern-fyrtårnet er der
startet et lokalt videns- og læringscenter, som Danmarks Tekniske Universitet (DTU) er yderst aktiv i for at
bruge udviklingen på tunnelelementfabrikken som springbræt til ny innovation og viden ift.
megainfrastruktur, vandrensning, biodiversitet i havet og flere øvrige emner. Teknologisk Institut er til
stede som en stor del af arbejdet på tunnelelementfabrikken ift. bl.a. testning og sikring af kvalitet. Begge
to store danske videntunge institutioner, som uden tunnelelementfabrikken ikke ville være til stede i denne
del af den danske geografi.
Tunnnelelementfabrikken er altså ud fra et fagligt erhvervsudviklingsmæssigt perspektiv en unik
gamechanger, der ikke bør gives slip på efter færdiggørelsen af tunnelelementer til Femern Forbindelsen.
Eksperter vurderer, at sitet omkring tunnelelementfabrikken har et stort potentiale i at drive en mere grøn
udvikling inden for byggeriet i partnerskab med verdensførende danske virksomheder inden for byggeriet,
særligt med tanke på de store milliardbeløb der skal investeres i den grønne omstilling de kommende år.
Sitet ved Rødby Havn er ideelt sted at producere og udskibe store elementer, ikke kun tunnelelementer,
men også dele til havvindmøller fx. Den grønne omstilling er et af de store vækstområder, og at kunne have
en stor virksomhed inden for netop dette område lokalt i landsdelen vil være en stor gevinst, som naturligt
vil drive udvikling fremad lokalt, og dermed sikre at Lolland også lokalt får en blivende gevinst af Femern
Bælt forbindelsen
–
i stedet for blot at blive et område man kører igennem.
Dette høringssvar er en klar opbakning til, at man fortsætter arbejdet henimod en permanentgørelse, da
dette er afgørende for den fremtidige udvikling i en af landets mest udfordrede geografier. Det er
afgørende og vigtigt for at kunne se en fremtid for et lokalt erhvervsliv som på en række områder har været
meget udfordret i de seneste år.
Med venlig hilsen
Mette Jorsø
bestyrelsesformand for Erhvervshus Sjælland
 L 57 - 2023-24 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar til miljøkonsekvensvurdering af bevarelse af tunnelelementfabrikken i Rødby, fra transportministeren
2771927_0039.png
From:
Lars Kroer <[email protected]>
Sent:
18-08-2023 11:59:15 (UTC +02)
To:
VVM-Sager <[email protected]>
Cc:
Tobias Marinus Søgaard Jensen <[email protected]>
Subject:
Høringssvar vedr. Miljøkonsekvensvurdering ved bevarelse af tunnelfabrik ved
Rødbyhavn - journalnummer 2022-096653
Til Trafikstyrelsen:
Vedlagt Lolland Kommunes høringssvar vedr. Miljøkonsekvensvurdering ved bevarelse af
tunnelfabrik ved Rødbyhavn.
Med venlig hilsen
Lars Kroer
Projektleder
Femern Bælt
[email protected]
| Tlf. 54 67 64 13
Lolland Kommune
Teknik og Miljømyndighed
Fruegade 7, 4970 Rødby
www.lolland.dk | Tlf. 54 67 67 67
 L 57 - 2023-24 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar til miljøkonsekvensvurdering af bevarelse af tunnelelementfabrikken i Rødby, fra transportministeren
2771927_0040.png
Trafikstyrelsen,
Carsten Niebuhrs Gade 43,
1577 København V
vvm@trafikstyrelsen, jnr. 2022-096653
Dato: 18. august 2023
Sags ID: 945179
Lolland Kommune
Teknik- og Miljømyndighed
Fruegade 7
4970 Rødby
Tlf.: 54 67 67 67
www.lolland.dk
Kontaktperson
Lars Kroer
Teknisk Sekretariat
Høringssvar vedr. miljøkonsekvensvurdering af
bevaring af tunnelfabrik ved Rødbyhavn
Lolland Kommune modtog fra Trafikstyrelsen den 23. juni 2023 en
miljøkonsekvensrapport, som blev sendt i myndighedshøring frem til
den 18. august 2023.
Lolland Kommune har en række konkrete bemærkninger til den
fremsendte miljøkonsekvensvurdering. Disse bemærkninger ændrer
ikke på kommunens overordnede vurdering af planerne om at bevare
elementfabrikken. Lolland Kommune er at den klare overbevisning, at
en bevarelse af elementfabrikken og arbejdshavnen vil medføre store
samfundsmæssige gevinster.
Lokalt vil en bevarelse af elementfabrikken understøtte
beskæftigelsen og fastholde den positive udvikling, som området
oplever under den igangværende anlægsfase. Det drejer sig både om
jobs på selve fabrikken og om afledt beskæftigelse blandt
underleverandører inden for bygge/anlæg, virksomhedsservice mv.
Samtidig vil en bevarelse have store samfundsøkonomiske gevinster
for det danske samfund i bredere forstand. Investeringen i
elementfabrikken i Rødbyhavn er allerede foretaget, og genbruges
faciliteterne ved kommende infrastrukturprojekter, kan de realiseres
væsentligt billigere. Tilsvarende vil elementfabrikken og
arbejdshavnen være oplagte faciliteter i forhold til den voldsomme
udbygning af vedvarende energi i Nordsøen og Østersøen, der
planlægges i de kommende år.
Endelig er det værd at fremhæve de miljømæssige gevinster ved at
bevare fabrikken. Ny infrastruktur og udbygning af den vedvarende
energiproduktion vil under alle omstændigheder kræve
produktionsfaciliteter på land. Skal disse etableres andre steder, vil
der være behov for at inddrage nye arealer og eksisterende
naturressourcer.
Planforhold:
Lolland Kommune har ikke nogen bemærkninger til
konsekvensvurderingens beskrivelse af projektet i forhold til
gældende planforhold i nærområdet.
1/8
 L 57 - 2023-24 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar til miljøkonsekvensvurdering af bevarelse af tunnelelementfabrikken i Rødby, fra transportministeren
2771927_0041.png
Kommunen har dog en bemærkning til kapitel 4 Referencescenarie, hvor der på s. 61
afsnit 9 der starter med ” Der er ikke planer for reetablering…” står:
” Det er uvist, hvorvidt der vil ske en byudvikling øst for Rødbyhavn, og om der for
eksempel igen etableres erhverv og opsættes flere vindmøller i området. Der er ikke i
den aktuelle kommuneplan for 2021-2033 konkrete planer om det, men i
kommuneplanrammerne er anvendelsen udlagt til erhverv, rekreation og tekniske anlæg
(Lolland Kommune 2021a).”
Det er jo grundlæggende korrekt, men Kommuneplan 2021-2033 fastlægger et
perspektivområde for store vindmøller i området/nord for området. Desuden indeholder
den i november 2022 af byrådet vedtagne Grønne Erhvervspolitik principperne for
placering af VE-anlæg (Vedvarende Energianlæg som f.eks. vindmøller og solceller) og
PtX virksomheder samt andre energiforbrugene virksomheder, og her forudsættes en
byudvikling øst for Rødbyhavn samt fortsat forventeligt etableringen af VE-anlæg. Det
forventes derfor, at en del af de eksisterende rekreative rammer øst for Rødbyhavn
udlægges som erhvervsrammer i den kommende Kommuneplan 2025-2037.
2/8
 L 57 - 2023-24 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar til miljøkonsekvensvurdering af bevarelse af tunnelelementfabrikken i Rødby, fra transportministeren
2771927_0042.png
I kapitel 6.1 har man forholdt sig til kommuneplanens landskabsudpegninger og
retningslinjer og kommunen er enige i beskrivelse og vurderinger.
Virksomhedsforhold:
Miljøgodkendelse
Det forventes, at der skal ansøges om tillæg til miljøgodkendelse, når Femern-projektet
er afsluttet, og der er klarhed over, hvad den endelige produktion på stedet bliver. Dette
begrundes i, at der nedtages udstyr fra FLC. Dermed er forudsætningerne til gældende
miljøgodkendelse ikke længere til stede, da der kan blive indsat andet udstyr og ske en
anden produktion, som kan give en anden belastning og dermed skal reguleres på anden
vis i en miljøgodkendelse.
Der skal uanset de kommende aktiviteter dog søges om tillæg, så de vilkår, som
omhandler afvikling af tunnelelementfabrikken ophører/tilrettes, og evt. erstattes af
mere standardiserede ophørsvilkår normalt uden udløbsdato.
Ifølge konsekvensvurderingen er der indtegnet arealer, som ikke indgår i den gældende
miljøgodkendelse. Hvis aktiviteterne på disse arealer i sig selv er godkendelsespligtige
eller bliver teknisk og forureningsmæssigt forbundet med tunnelelementfabrikken, skal
der ansøges om tillæg til miljøgodkendelsen.
Vandbehandlingsanlægget vil være teknisk og forureningsmæssigt forbundet til den
godkendelsespligtige aktivitet. Dette begrundes i, at vandbehandlingsanlægget kun
opsættes for at forsyne betonfabrikken og tilsvarende er betonfabrikken afhængig af
3/8
 L 57 - 2023-24 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar til miljøkonsekvensvurdering af bevarelse af tunnelelementfabrikken i Rødby, fra transportministeren
2771927_0043.png
vand fra vandbehandlingsanlægget. Det må desuden forventes, at der vil være en
rørføring fra vandbehandlingsanlægget til fabrikken, hvorfor der også er en fysisk
forbindelse. Det skal derfor fremgå af et tillæg til miljøgodkendelsen, da den foreslåede
placering i delområde 1 og/eller 3 er udenfor det eksisterende miljøgodkendte areal.
Det fremgår ikke af konsekvensvurderingen om ”koncentrat” fra
vandbehandlingsanlægget, som ønskes udledt til Femern Bælt indeholder andre
forurenende komponenter f.eks. fra tilsatte flokkuleringsmidler og lignende. Umiddelbart
er salt, den eneste parameter, som der er vurderet på.
Støj
I gældende miljøgodkendelse fremgår, at jordvolde er forhøjelse af diger i forhold til
stormflodsbeskyttelse, og at der i en vis udstrækning også er en funktion som støjvold.
Hovedformålet har derfor været dige. Der er ikke tidligere eller i nuværende
konsekvensvurdering foretaget en vurdering af hvilken støjdæmpende effekt, som
jordvoldene rundt om fabriksområdet har. Derfor vurderer Lolland Kommune, at der i
stedet skal anvendes termen ”jordvold” fremfor støjvold, for ikke at få det indtryk, at der
er tale om en fuldstændig støjdæmpende foranstaltning. Det betyder også, at der ikke er
regnet på, hvordan jordvoldene støjdæmpning overfor Camp-området er.
I forhold til gældende vilkår om støj fremgår, at støjgrænserne for virksomheden er op til
70 dB. Disse støjgrænser er højere end Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser. Det blev
vurderet i den tidligere VVM-proces, at støjgrænserne skulle være lempeligere grundet
projektets nationale vigtighed samt den midlertidige karakter. Lolland Kommune har på
nuværende tidspunkt ikke taget stilling til, om støjgrænserne ved en permanentliggørelse
nedsættes til de vejledende støjgrænser, som normalt anvendes på betonfabrikker.
Det fremgår af konsekvensvurderingen, at der er moderat og mindre påvirkninger med
støj til nærmeste naboer. Der er dog ikke beskrevet yderligere omkring
afværgeforanstaltninger i forhold til støj. Er vurderingen af, at støjen er moderat, fastsat
ud fra støjgrænser i gældende miljøgodkendelse eller ud fra vejledende støjgrænser?
Støj fra nedknusningsanlæg vurderes ikke at give anledning til væsentlig støj hos naboer.
Støj fra denne aktivitet kan forventes at blive vilkårssat med lempeligere støjgrænser
med et maksimalt antal knusedage om året i stedet.
Der henvises på s. 127 i konsekvensvurderingen om nedtagning af produktionsområdet
til, at ingen boliger vil blive udsat for støj over 70 dB målt på facaden. Der gøres
opmærksom på, at der i gældende miljøgodkendelse gælder støjgrænser målt ved
virksomhedens skel i 1,5 meter over terræn. Derfor er der ikke overensstemmelse
mellem miljøgodkendelsens støjvilkår og konsekvensvurderingen.
Støv
Det fremgår, at der kan foretages støvbekæmpelse af interne veje og lignende med
vanding. Det må forventes, at vand til støvbekæmpelse skal være fra
vandbehandlingsanlægget og ikke grundvand.
Naturforhold:
Lolland Kommune har følgende bemærkninger til konsekvensrapporten og notatet om
afværgetiltag for natur ved bevarelse af produktionsområdet.
4/8
 L 57 - 2023-24 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar til miljøkonsekvensvurdering af bevarelse af tunnelelementfabrikken i Rødby, fra transportministeren
2771927_0044.png
Kommune ser bevarelsen af elementfabrikken, som et projekt, hvor det er nødvendigt at
tænke nyt omkring både erstatningsnatur og afværgetiltag i forhold til tidligere projekt,
hvor fabrikken skulle nedtages efter endt brug. Meget af den natur som skulle erstattes i
forbindelse med opførelsen af elementfabrikken, havn osv., var planlagt til at kunne
etableres, samme sted efter nedtagelsen af fabrikken. Dette er ikke længere muligt ved
permanentliggørelsen.
Ved bevarelse af elementfabrikken er det Lolland Kommunes vurdering, at man vil opnå
en betydelig og varig barriereeffekt for især dyr og i særdeleshed padder herunder
padder opført på habitatdirektivets bilag IV. For andre bilag IV arter har vi vurderet, at
barriereeffekten ikke vil være til væsentlig gene.
For padderne vil bevarelsen af elementfabrikken, efter Lolland Kommunes vurdering, få
den langsigtede effekt, at bestandene vest for elementfabrikken og øst for
elementfabrikken, vil få markant sværere ved at udveksle gener, da de ikke umiddelbart
kan komme i kontakt med hinanden, og derfor vil bevarelsen medføre en væsentlig
forringelse af områdets økologiske funktionalitet for strengt beskyttede bilag IV arter, i
forhold til tiden inden man påbegyndte opførelsen af elementfabrikken.
I henhold til konsekvensvurderingen vurderes det ikke nødvendigt at foretage yderligere
afværgetiltag i forhold til det tidligere projekt, men kommunen vurderer, at der bør
foretages yderligere tiltag for at sikre de samme spredningsmuligheder for især faunaen,
som inden man påbegyndte tunnelprojektet, hvor naturen havde gode muligheder for at
sprede sig i området ude på diget og på de brakarealer, søer og vandhuller som lå i
direkte tilknytning til diget.
De erstatningsvandhuller der allerede er etableret i området, viser for langt de flestes
vedkommende, hvor svært det kan være for padderne at kolonisere dem og sprede sig til
dem. Faktisk er det lidt bekymrende, at man endnu ikke har vist i nogen af de vandhuller
der er gravet specifikt til f.eks. grønbroget tudse, at man er lykkedes med at få dem
koloniseret på trods af, at man har haft et hot spot for grønbroget tudse lige vest for
elementfabrikken, og på trods af at netop grønbroget tudse er specialist i at kolonisere
nyanlagte vandhuller. Med den viden i baghånden, om hvor svært det faktisk er at lave
velegnede erstatningsvandhuller til især grønbroget tudse, og få dem til at bruge dem,
bør man gøre mere for at sikre opretholdelsen af områdets økologiske funktionalitet, og
få skabt en stærk spredningskorridor nord om fabriksområdet på lige fod med dem man
har på øst- og vestsiden af fabriksområdet, så man får noget der erstatter de
spredningsforhold, der var inden projektet blev startet op.
De afværge- og erstatningstiltag man havde indarbejdet i implementeringsredegørelsen
ved en midlertidig elementfabrik, vurderede Lolland Kommune dengang som værende
tilstrækkelige til at sikre områdets økologiske funktionalitet, da de opformerede bestande
af padder øst og vest for elementfabriksområdet, ville kunne udveksles efter
nedtagningen af fabrikken. Dette er ikke længere muligt, hvorfor man bliver nødt til at
kigge på denne problemstilling igen, i forhold til den nye virkelighed, hvor fabrikken
ønskes bevaret.
Kommunen konstaterer, at man i det tilsendte materiale for bevarelsen af
elementfabrikken, også kommer frem til, at barriereeffekten, vil være varig og markant,
og at der derfor skal laves nogen afværgetiltag.
5/8
 L 57 - 2023-24 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar til miljøkonsekvensvurdering af bevarelse af tunnelelementfabrikken i Rødby, fra transportministeren
2771927_0045.png
Man konkluderer, at de vandhuller der skulle være etableret på den vestlige side af
østlige forland for grønbroget tudse, fortsat kan etableres og være med til at sikre en
spredning syd om tunnelportalen. Lolland Kommune er enig i denne vurdering.
Derudover har man vurderet, at de 6 vandhuller, som skulle have været etableret inde
på produktionsområdet efter nedtagningen af fabrikken, nu skal placeres udenfor, blandt
andet med det formål, at sikre en spredning af de bestande man opformerer ved at
lægge vandhuller ude på det østlige forland. De 2 af vandhullerne etableres lige vest for
elementfabrikken som skal sikre, at padderne kan sprede sig mod nord. 1 vandhul
placeres lige nordøst for elementfabrikken, og de sidste 3 placeres på den østligste del af
det østlige forland.
Denne vurdering er kommunen også enig i, da dette er med til at understøtte nogle ret
robuste spredningskorridorer i nord-syd gående retninger på begge sider af
fabriksområdet.
Til gengæld vurderer kommunen, at man ikke i tilstrækkelig grad har sikret spredningen
nord om fabriksområdet. Her etableres ikke noget, som kan sikre spredningen yderligere.
Man antager, at det er tilstrækkeligt med et paddehegn rundt om fabriksområdet samt 3
eksisterende vandhuller, som ligger inde på intensivt dyrket landbrugsjord samt 2
vandhuller der ligger inde på et fabriksområde. Selvom padderne holder sig i direkte
tilknytning til paddehegnet, er der mere end 1 kilometer imellem erstatningsvandhullerne
rundt langs med hegnet, som vil være på kanten af de fleste padders spredningsafstand.
Vandhullet inde på den intensive landbrugsjord er vurderet til at være et egnet
paddevandhul, og det er de to vandhuller inde på industriområdet også, selv om de har
meget stejle brinker. Lolland Kommune har ikke gode erfaringer med vandhuller inde i
intensivt dyrkede marker eller vandhuller med stejle brinker, som så også ligger inde på
et industriområde, så kommunens vurdering er, at man med denne løsning ikke har
sikret en robust spredningskorridor nord om fabriksområdet, når man sammenligner med
spredningskorridorerne på begge sider af fabriksområdet.
En god spredningskorridor for padder bør efter kommunes vurdering bestå af flere
vandhuller, engarealer, brakarealer eller tilsvarende, overvintringssteder, levende hegn
o. lign., og gerne i en mosaik, som vil gøre det nemmere for padderne at vandre
igennem landskabet. Ligesom man har gjort det i nord-syd gående retning på øst- og
vestsiden af fabriksområdet. Det er muligt at lave en sådan korridor nord om
fabriksområdet, som efter kommunens vurdering absolut er proportional med projektets
størrelse for at sikre området økologiske funktionalitet. Nogen af strukturerne er allerede
i landskabet, mens andre skal etableres. Kommunen er dog samtidig klar over, at
ejerforholdene nord om fabriksområdet skal afklares yderligere for at implementere
sådanne tiltag.
I forhold til ovenstående ser Lolland Kommune frem til yderligere dialog og samarbejde
omkring de anførte udfordringer og vurderer, at det er muligt at finde hensigtsmæssige
og lokale løsninger.
6/8
 L 57 - 2023-24 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar til miljøkonsekvensvurdering af bevarelse af tunnelelementfabrikken i Rødby, fra transportministeren
2771927_0046.png
Spildevandsforhold:
Elementfabrikken
Hvis der i forbindelse med bevarelsen af elementfabrikken ændres på de eksisterende
spildevandsforhold i forbindelse med produktionen, (udledt vandmængde, stofindhold,
renseforanstaltninger, udledningssteder/tilslutningspunkt mv.) skal det vurderes, om
ændringen vil medføre en ændring af miljøgodkendelsens krav til udledning af
spildevand, eller evt. en ændring af tilslutningstilladelsen til offentligt spildevandssystem.
Det samme gælder for afledningen af tag – og overfladevand, hvis der ændres på de
eksisterende forhold, skal det ligeledes vurderes om ændringen vil kræve en ændring af
spildevandsdelen i miljøgodkendelsen.
I forbindelse med revisionen af miljøgodkendelsens krav til udledning af spildevand,
herunder tag- og overfladevand, skal der muligvis foretages en ny vurdering af
udledningen af tungmetaller og andre miljøfarlige stoffer. Årsagen er, at der er kommet
nye vandområdeplaner, hvor der er større fokus på vandområdernes kemiske tilstand.
Desuden er der kommet en afgørelse fra Miljø og Fødevareklagenævnet
1
, der lægger op
til en skærpet praksis for udledningen af tungmetaller og andre miljøfarlige stoffer.
Vandbehandlingsanlæg
Det påtænkes at etablere et vandbehandlingsanlæg til rensning af havvand,
vandløbsvand eller spildevand (renset spildevand fra Rødbyhavn Renseanlæg).
Ved vandbehandlingen opkoncentreres stofferne fra havvand, vandløbsvand eller
spildevand i retentat. Selv om retentat indeholder de samme stoffer som, uden
vandbehandling, ville blive udledt til Femern Bælt, så vil retentat blive betragtet som
spildevand – også ved behandling af havvand og vandløbsvand.
Udledning af spildevand/retentat fra et vandbehandlingsanlæg, vil derfor kræve en
tilladelse. Det forventes, at et vandbehandlingsanlæg placeret i forbindelse med
tunnelelementfabrikken, vil blive omfattet af fabrikkens miljøgodkendelse. Kravene til
udledning af spildevand/retentat til Femern Bælt fra vandbehandlingsanlægget skal i så
fald stilles i miljøgodkendelsen.
Tilladelse til udledning af retentat skal behandles efter de regler, som gælder for
udledning af spildevand, herunder skal der foretages en vurdering af stofferne i
spildevandet/retentat, inkl. koncentrationer af tungmetaller og andre miljøfarlige stoffer.
Hvis det er spildevand fra Rødbyhavn Renseanlæg, der skal anvendes til ny
vandforsyning, så må udledningen af retentat fra vandbehandlingen, samlet set, ikke
medføre en forøget stofudledning til Femern Bælt. Spildevand, der leveres til
vandbehandlingsanlægget fra renseanlægget, skal derfor være renset lige så godt, som
hvis spildevandet blev udledt direkte. Alternativt skal retentat renses inden udledning.
1
Afgørelse af 23. feb. 2023 Miljø- og Fødevareklagenævnet - vedr. bl.a. Påvirkning af målsatte
overfladevandområder
7/8
 L 57 - 2023-24 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar til miljøkonsekvensvurdering af bevarelse af tunnelelementfabrikken i Rødby, fra transportministeren
2771927_0047.png
Vandindvindingsforhold:
I konsekvensvurderingen er der ingen beskrivelse af back up i forhold til forsyning af
vand til produktionen, såfremt der er svigt på vandbehandlingsanlægget til rensning af
havvand, vandløbsvand eller spildevand. Det bør derfor undersøges nærmere, om Lolland
Vand kan levere vand i tilfælde af kortere svigt eller nedbrud på
vandbehandlingsanlægget.
Det skal undersøges nærmere, om det kræver nogen tilladelser udover
spildevandstilladelse at etablere et vandbehandlingsanlæg til produktion af teknisk vand.
Stormflodssikring:
Lolland Kommune forventer, at der til enhver tid vil være et beredskab, som kan agere i
tilfælde af stormflod og sikre, at de nødvendige tiltag som er nærmære beskrevet i
konsekvensvurderingen udføres i praksis og således sikrer, at Lolland ikke oversvømmes
ved en stormflodshændelse. Ansvaret for dette beredskab skal afklares i den kommende
proces vedr. organisering af ejer- og driftsforhold.
Med venlig hilsen
Holger Schou Rasmussen
Borgmester
8/8
 L 57 - 2023-24 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar til miljøkonsekvensvurdering af bevarelse af tunnelelementfabrikken i Rødby, fra transportministeren
2771927_0048.png
From:
Peter Talarek-Andersen <[email protected]>
Sent:
18-08-2023 15:53:58 (UTC +02)
To:
VVM-Sager <[email protected]>
Cc:
Tobias Marinus Søgaard Jensen <[email protected]>; Carsten Krabbe
<[email protected]>
Subject:
Høringssvar til miljøkonsekvensrapport j.nr. 2022-096653
Til rette vedkommende
Vedlagt er Region Sjællands høringssvar til miljøkonsekvensrapporten knyttet til bevaring af
produktionsområdet ved Rødbyhavn (elementfabrik og arbejdshavn mv.) efter anlæg af Femern
Bæltforbindelsen er gennemført.
Venlig hilsen
Peter Talarek-Andersen
Chefkonsulent
Region Sjælland
Regional Udvikling
Alleen 15
4180 Sorø
Mobil +45 4033 0649
Mail
[email protected]
www.regionsjaelland.dk
Læs om Region Sjællands håndtering af personoplysninger
Region Sjælland anvender de personoplysninger, du giver os i forbindelse med din henvendelse.
Du kan læse mere om formålet med anvendelsen samt dine rettigheder på vores hjemmeside
Region Sjælland
 L 57 - 2023-24 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar til miljøkonsekvensvurdering af bevarelse af tunnelelementfabrikken i Rødby, fra transportministeren
2771927_0049.png
Trafikstyrelsen,
Carsten Niebuhrs Gade 43,
1577 København V
Journalnummer 2022-096653
[email protected]
cc:
[email protected]
Høringssvar vedr. miljøkonsekvensvurdering af
bevaring af tunnelfabrik ved Rødbyhavn
Region Sjælland ser med stor tilfredshed på, at der er udarbejdet
lovforslag med henblik på at bevare produktionsfaciliteterne koblet til
konstruktionen af den faste forbindelse over Femern Bælt.
Bevaringen af produktionsfaciliteterne vil understøtte Regeringens
ønske om et Danmark i geografisk balance ved at skabe arbejdspladser,
vækst og udvikling i et område udenfor de største byer og skabe de bedre
vilkår for at drive virksomhed og skabe arbejdspladser i hele landet.
Med Regionsrådets strategi ’Region Sjælland for borgerne’ vil vi skabe
bedre muligheder og rammer for borgerne i Region Sjælland. Derfor vil
vi drage nytte af synergi og potentialer i Region Sjællands geografi på
vejen mod målet om at skabe de rammer, der gør vores region sundere,
grønnere og mere lige for alle.
Region Sjælland er fortaler for at drage nytte af den økonomiske
investering og de ressourcer, som er bundet i produktionsfaciliteterne til
tunnelelementfabrikken til den faste Femern Bælt-forbindelse. Region
Sjælland er af den klare overbevisning, at en bevarelse af
produktionsfaciliteterne vil medføre store samfundsmæssige gevinster,
som kan bidrage til et langt større samfundsmæssigt afkast af Femern
Bælt-forbindelsen end oprindeligt beregnet.
Bevarelsen af produktionsfaciliteterne vil medvirke til at fastholde den
positive udvikling, som området allerede nu begynder at se konturerne af
i anlægsfasen. Beslutningen om at fastholde produktionsfaciliteterne vil
gøre de midlertidige perspektiver og potentialer permanente. Det vil
sikre jobs knyttet til produktionsfaciliteterne samt indirekte og afledt
beskæftigelse blandt underleverandører og servicefag i lokalområdet.
Dato: 17. august 2023
Sags ID: EMN-2020-37181
Dokument ID: 11036567
Regional Udvikling
Region Sjælland
Alleen 15
4180 Sorø
Tlf.: 70155000
[email protected]
E-mail: [email protected]
Side 1
 L 57 - 2023-24 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar til miljøkonsekvensvurdering af bevarelse af tunnelelementfabrikken i Rødby, fra transportministeren
2771927_0050.png
Samtidigt vil det sikre langsigtede udviklingsperspektiver for:
•
Arbejdstagere og virksomheder, der leverer ind til produktionsfaciliteterne og kan se sig
selv som en del af økosystemet der skabes i området,
•
Viden- og uddannelsesinstitutioner, som vil uddanne unge mennesker, opkvalificere
arbejdsstyrken samt opsamle og udvikle innovationer og videnmiljøer,
•
Borgere og særligt unge mennesker, der kan se en idé i at uddanne sig og etablere sig i
området.
Udviklingsperspektiverne understøttes af, at geografien i 2029 bliver landfast med Tyskland.
Her arbejder Region Sjælland for at skabe et integreret arbejdsmarked i grænsegeografien, som
skal øge adgangen til uddannelse, kompetencer, virksomheder og investeringer.
Sidst, men ikke mindst, er der oplagte miljømæssige gevinster ved at bevare fabrikken.
Investeringen i elementfabrikken i Rødbyhavn er allerede foretaget, og genbruges faciliteterne
ved kommende anlægsprojekter, så kan disse realiseres både billigere og grønnere. Ny
infrastruktur og udbygning af den vedvarende energiproduktion vil under alle omstændigheder
kræve produktionsfaciliteter på land. Skal disse etableres andre steder, vil der være behov for at
inddrage nye arealer og eksisterende naturressourcer. Derfor understøtter genanvendelsen af
produktionsfaciliteterne både direkte og indirekte Regeringens grønne ambitioner i ’Et
grønnere, sikrere og stærkere Danmark 2030’. Tilsvarende kan produktionsfaciliteterne og
arbejdshavnen oplagt være centrum for udbygningen af vedvarende energi i Nordsøen og
Østersøen, der planlægges i de kommende år. En udvikling som vil kunne understøtte
STRING/Nordeuropas position, som et verdensledende centrum for grønne løsninger.
Region Sjællands vurderer fra en udviklingsmæssig, samfundsøkonomisk og en
bæredygtighedsbetragtning, at bevarelsen af produktionsfaciliteterne i Rødby vil medvirke til at
cementere og bygge ovenpå midlertidige effekter som skabes med anlægget af den faste Femern
Bælt-forbindelse.
Venlig hilsen
Heino Knudsen
Regionsrådsformand
Region Sjælland
Christian Wedell-Neergaard
Udvalgsformand
Region Sjælland
Side 2
 L 57 - 2023-24 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar til miljøkonsekvensvurdering af bevarelse af tunnelelementfabrikken i Rødby, fra transportministeren
2771927_0051.png
From:
Rebecah I. M. Petersen <[email protected]>
Sent:
18-08-2023 15:12:10 (UTC +02)
To:
Tobias Marinus Søgaard Jensen <[email protected]>
Subject:
Sv: Høring: Afgrænsningsnotat for bevarelse af produktionsområdet ved
Rødbyhavn (MST Id nr.: 8153640)
Til Trafikstyrelsen
ATT.: Tobias Marinus Søgaard Jensen
Tak for jeres henvendelse til Miljøstyrelsen den 23.06-2023 vedr. afgrænsningsnotat for bevarelse
af produktionsområdet ved Rødbyhavn. Høringssvarene er vedhæftet som yderligere bilag til
denne mail.
Venlig hilsen
Rebecah I. M. Petersen
Kontorfunktionær | Landskab & Skov
| +45 20 63 03 79 | [email protected]
Miljøministeriet
Miljøstyrelsen
| Tolderlundsvej 5 | 5000 Odense C | Tlf. +45 72 54 40 00 | [email protected] | www.mst.dk
Sådan håndterer vi dine personoplysninger
Til:
Sikre farvande ([email protected]), Marianne Mørk ([email protected]), Kystdirektoratet (KDI) ([email protected]),
Hovedpostkasse ([email protected]), Energistyrelsens officielle postkasse ([email protected]), Danmarks
Naturfredningsforening ([email protected]), Friluftsrådet ([email protected]), Planloven
([email protected]), Mail (FST ([email protected]), Hovedforeningen Dansk Ornitologisk
Forening ([email protected] ([email protected]), FES-MYN-FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE
([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), [email protected] ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), Lolland Kommune, Rødby
Trafikhavn (kontaktpersoner) ([email protected]), [email protected] ([email protected])
Cc:
Maria Bøje Petersen ([email protected]), Sidsel Greven Rasmussen ([email protected]), Christian
Henriksen ([email protected])
Fra:
Tobias Marinus Søgaard Jensen ([email protected])
Titel:
Høring: Afgrænsningsnotat for bevarelse af produktionsområdet ved Rødbyhavn
Sendt
23-06-2023 11:31
:
Til hørings- og orienteringsparter
Femern A/S ønsker på baggrund af infrastrukturplan 2035 af 28. juni 2021 at bevare
produktionsområdet ved Rødbyhavn (elementfabrik og arbejdshavn mv.) efter anlæg af Femern
Bæltforbindelsen er gennemført.
I Femern Bælt-projektet som er vedtaget af lov nr. 575 af 4. maj 2015 forudsættes etableringen af
et produktionsområde ved Rødby-havn, herunder en elementfabrik og en arbejdshavn, hvor
produktionen af tunnelelementerne til sænketunnelen mellem Rødbyhavn og Puttgarden på
 L 57 - 2023-24 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar til miljøkonsekvensvurdering af bevarelse af tunnelelementfabrikken i Rødby, fra transportministeren
2771927_0052.png
Femern foregår. I samme anlægslov forudsættes at dette område nedtages når produktionen er
færdiggjort.
For at kunne bevare produktionsområdet ved Rødbyhavn med henblik på produktion af
betonelementer til fremtidige infrastrukturprojekter, er det nødvendigt at udføre en
miljøkonsekvensvurdering.
Trafikstyrelsen varetager miljøvurderingsproces jf. Bekendtgørelse nr. 309 af 16/03/2023 om
delegation af kompetencen i kapitel 2 a i lov om offentlige veje m.v. til Femern A/S. Projektet skal
vedtages endeligt vedtages ved anlægslov.
Femern A/S har udarbejdet en miljøkonsekvensrapport som hermed sendes i myndighedshøring,
samt offentlig høring i otte uger. Materialet findes vedhæftet og kan også tilgås via følgende link:
https://filkassen.statens-it.dk/u/vZ3m8tud5uSvnebu/6fc4522d-e440-4c3a-8c19-7302ed4590cd?l
eller findes på Trafikstyrelsens hjemmeside.
Eventuelle bemærkninger til rapporten bedes indsendt senest den
18. august 2023
til
[email protected] cc [email protected] med henvisning til journalnummer 2022-
096653.
Venlig hilsen
Tobias Marinus Søgaard Jensen
Fuldmægtig
 L 57 - 2023-24 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar til miljøkonsekvensvurdering af bevarelse af tunnelelementfabrikken i Rødby, fra transportministeren
2771927_0053.png
Er h verv
J.n r .
Ref.
Den
Høringssvar fra Erhverv vedr. høring: Afgrænsningsnotat for
bevarelse af produktionsområdet ved Rødbyhavn
Er h verv h ar ingen bemær kninger fsa. s tøj eller råstofinteresser.
A ngående klapning bemærker Miljøstyrelsen følgende:
Bev arelsen af produktionsfaciliteterne til tu nnelelementerne til Femern Bælt, s om
inkluderer u dskibningsfaciliteter, v il medfører behov for løbende oprensning.
Opr ensningen v il vær e nødvindig for v edlige holdelse a f s ejldybden i
a r bejdshavnens søsætningsbassiner, a dgangskanaler og s ejlrenden ind til disse, da
den na turlige s edimenttransport medfører ophobning af havbundsmateriale.
Kla pteamet g ør opmær ksom på a t g enplacering a f h avbundsmaterialer i
for bindelse med fremtidig drift a f produktionsfacilitetens arbejdshavn, s om følge
a f nyanlæg eller v edligehold af s ejldybden, v il kræv e løbende meddelelse a f
tilladelse til klapning, nyttiggørelse eller a nden g enplacering. Forureningsgraden
a f opr ensningsmaterialet skal u ndersøges i hver en kelt sag om opr ensning v ed
a nalyse a f r elevante m iljøfarlige forurenende s toffer og m iljøpåvirkningen a f
opr ensningsaktiviteten vil ligeledes vurderes fra s ag til s ag i forhold til m ængden
og s a mmensætningen af materialet, s amt øn skede g enplacering. Både i forbindelse
m ed opr ensning og eventuel klapaktivitet vil bl.a. sedimentspredningens
potentielle påvirkning på ålegræs forekomster, bunddyr, fugle og fisk v urderes og
v æs entlige påvirkninger a f disse m iljøkvalitetselementer v il i kke tillades jf.
Kla pbekendtgørelsen.
Med v enlig h ilsen
Kr istian Gr am Sloth
Mi l jøstyrelsen • Tolderlundsvej 5 • 5000 Odense C
Tl f . 7 2 54 40 00 • CV R 25798376 • EA N 579800086081 0 • [email protected] • www.mst.dk
 L 57 - 2023-24 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar til miljøkonsekvensvurdering af bevarelse af tunnelelementfabrikken i Rødby, fra transportministeren
2771927_0054.png
Arter og Naturbeskyttelse
J.nr.
Ref.:
Den
Høringssvar fra Arter og Naturbeskyttelse
Afgrænsningsnotat har tidligere v æret i høring.
MKR er kommet i høring.
Mi l jøstyrelsen • Tolderlundsvej 5 • 5000 Odense C
Tl f . 7 2 54 40 00 • CV R 25798376 • EA N 579800086081 0 • [email protected] • www.mst.dk
 L 57 - 2023-24 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar til miljøkonsekvensvurdering af bevarelse af tunnelelementfabrikken i Rødby, fra transportministeren
2771927_0055.png
Til Trafikstyrelsen
Landskab og Skov
J. nr. 2023-17170
Ref. salar
Den 18. august 2023
Høringssvar vedr. Høring: Afgrænsningsnotat for bevarelse af
produktionsområdet ved Rødbyhavn
Tak for din henvendelse til Miljøstyrelsen af d. 23. juni 2023.
Efter modtagelsen af din henvendelse, har denne været sendt i intern høring i
Miljøstyrelsen ved flere enheder og teams.
Der er indkommet høringssvar fra følgende enheder/teams der har deltaget i
høringen. Høringssvarene er vedhæftet som yderligere bilag til dette dokument:
- Hav og Vandmiljø
- Erhverv
- Arter og naturbeskyttelse
Hvis du/I har nogle spørgsmål, er du/I velkommen til at kontakte undertegnede.
Med venlig hilsen
Rebecah I. M. Petersen
Enhedssekretær
[email protected]
Miljøstyrelsen • Tolderlundsvej 5 • 5000 Odense C
Tlf. 72 54 40 00 • CVR 25798376 • EAN 5798000860810 • [email protected] • www.mst.dk
 L 57 - 2023-24 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar til miljøkonsekvensvurdering af bevarelse af tunnelelementfabrikken i Rødby, fra transportministeren
2771927_0056.png
Hav - og V andmiljø
J.nr. 2023-17170
Ref. sowin
Den 1 0-08-2023
Høringssvar fra Hav- og Vandmiljø vedr. afgrænsning af
miljøkonsekvensrapport for bevarelse af produktionsområde
ved Rødby Havn
Tilladelse til bev arelse af produktionsområde ved Rødbyhavn skal v ære i
ov erensstemmelse med v andplanlægningen for berørte målsatte v andforekomster
(søer, v andløb, ky stvand og territorialvand samt grundvandsforekomster) og
hav strategien for berørte hav områder.
V urdering af projektets overensstemmelse
med v andplanlægningen og hav strategien er bindende og gælder uanset, om det
fremgår af afgrænsningsudtalelsen og skal fremgå af miljøkonsekvensrapporten
for projektet.
Foruden de forhold, der er beskrevet i det fremsendte afgrænsningsnotat v urderer
Miljøsty relsen at miljøkonsekvensrapporten for bevarelse af produktionsområdet
v ed Rødbyhavn også skal indeholde en v urdering af produktområdets påvirkning
af berørte målsatte grundvandsforekomster og påv irkning af berørte målsatte
ov erfladevandforekomster med miljøfarlige forurenende stoffer s amt en v urdering
af ov erensstemmelse med den danske havstrategi. Bemærkningerne er uddybet i
skemaet nedenfor.
Formålet med bemærkningerne er at beskrive, hvorvidt den forestående
miljøkonsekvensrapport vil omfatte relevant lovgivning og miljøfaktorer med
henblik på at miljøkonsekvensrapporten for produktionsområdet v ed Rødbyhavn
kan danne grundlag for en v urdering af om produktionsområdet:
-
kan indebære direkte eller indirekte påvirkning af v andforekomster, der
medfører, at aktuel tilstand forringes, eller at fastlagte miljømål ikke kan
opnås, jf. lov om v andplanlægning med tilhørende bekendtgørelser
i
,
- kan indebære påvirkning af hav ets økosystemer og miljømål, der medfører
at god miljøtilstand ikke kan opnås eller opretholdes, jf. lov om
hav strategi
i i
.
Bem ærkninger
Dokument
Sv ardokument -
afgrænsning af
MKR - Rødby havn
produktionsområde
Sidetal
8
Bemærkning
I den forstående afgrænsning af miljøkonsekvensrapport
skal der indgå v urdering af projektets overensstemmelse
med den danske hav strategis gældende miljømål og
Mi l jøstyrelsen • Tolderlundsvej 5 • 5000 Odense C
Tl f . 7 2 54 40 00 • CV R 25798376 • EA N 579800086081 0 • [email protected] • www.mst.dk
 L 57 - 2023-24 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar til miljøkonsekvensvurdering af bevarelse af tunnelelementfabrikken i Rødby, fra transportministeren
2771927_0057.png
indsatsprogrammer for de danske hav områder, herunder
de forv entede påvirkninger som følge af pro jektet.
V urderingen skal omfatte redegørelse for påv irkning (og
begrundet redegørelse for ikke-påvirkning) af hv er af de 1 1
deskriptorer, der konstituerer god miljøtilstand i
hav området/havområderne.
Det følger af § 1 8 i lov om hav strategi, jf. lov bekendtgørelse
nr.1 161 af 25. november 2019, at "statslige, regionale og
kommunale my ndigheder er v ed udøvelse af beføjelser i
medfør af lov givningen bundet af de miljømål og
indsatsprogrammer, der fastsættes efter §§ 1 2 og 1 3." En
v urdering af projektets overensstemmelse med den danske
hav strategis gældende miljømål og indsatsprogrammer, og
at projektet faktisk er i ov erensstemmelse med miljømål og
indsatsprogram, er således forudsætninger for at kunne
v edtage et projekt.
Afgrænsning-VVM-
bev aret
tunnelfabrik
19
Det fremgår af afgrænsningsnotatet at:
”
Beskrivelse og vurdering af potentielle ændringer af
substraterne på havbunden, forårsaget af ændringer i
sedimenttransportmønstre og evt. miljøfremmede stoffer i
havnesediment, vil dog i et vist omfang indgå i
vurderingen af indvirkningerne på havbundens flora og
fauna.”.
Der skal foretages en konkret v urdering af alle projektets
påv irkninger med miljøfarlige forurenende stoffer,
herunder graveaktitiviteter, af berørte målsatte
v andområder.
Afgrænsning-VVM-
bev aret
tunnelfabrik
21
Det fremgår af afgrænsningsnotatet at påv irkning af
grundv and ikke v il indgå i den kommende miljøvurdering.
Der skal foretages en v urdering af projektets påvirkninger
af målsatte grundvandsforekomsters tilstand, herunder
kemisk og kv antitativ tilstand.
om v andplanlægning (lovbekendtgørelse 126 af 26/01/2017) fastsætter bl.a.
miljømål og indsatsprogrammer med henblik på at forebygge forringelse af og
opnå god tilstand for ov erfladevandområder og grundvandsforekomster. Det følger
af § 8 i indsatsbekendtgørelsen (BEK 449 af 1 1 /04/2019 om indsatsprogrammer
for v andområdedistrikter), at offentlige myndigheder ikke må træffe afgørelser,
i
Lov
2
 L 57 - 2023-24 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar til miljøkonsekvensvurdering af bevarelse af tunnelelementfabrikken i Rødby, fra transportministeren
2771927_0058.png
hv is afgørelsen kan medføre at aktuel tilstand forringes, eller at fastlagte miljømål
ikke kan opnås for målsatte overfladevandområder eller grundvandsforekomster.
i i
Lov
om hav strategi (lovbekendtgørelse 1 161 af 25/11/2019) fastsætter bl.a.
miljømål og indsatsprogrammer med henblik på at opnå eller fastholde god
miljøtilstand i hav ets økosystemer, og muliggøre en bæredygtig udnyttelse af
hav ets ressourcer. Det følger af hav strategilovens § 1 8, at offentlige my ndigheder
er bundet af de miljømål og indsatsprogrammer der fastsættes i hav strategien.
3