L 57 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Transportudvalget 2023-24
L 57 Bilag 1
Offentligt

HØRINGSNOTAT

24. oktober 2023

2023-1351

Høringsnotat

Notat om de indkomne høringssvar vedrørende udkast til

forslag til lov om ændring af lov om anlæg og drift af en

fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende land-

anlæg i Danmark og lov om Sund & Bælt Holding A/S (Be-

varelse af produktionsområdet ved Rødbyhavn og fravi-

gelse af elforsyningsloven)

1. Høringen

1.1. Høringsperiode

Transportministeriet hørte den 10. juli 2023 en række myndighe-

der og organisationer, jf. vedlagte høringsliste i bilag 1, over udkast

til ovennævnte lovforslag. Høringsfristen udløb den 18. august

2023.

Lovudkastet blev den 10. juli 2023 endvidere sendt til Transport-

udvalget til orientering.

Herudover blev lovudkastet offentliggjort på Høringsportalen den

10. juli 2023.

1.2. Hørte myndigheder, organisationer m.v.

Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder, or-

ganisationer m.v.

Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er

modtaget høringssvar, og om høringsparten i givet fald havde be-

mærkninger til udkastet til lovforslag.

Oversigten omfatter herudover interessenter, som ikke er blandt de

hørte myndigheder, organisationer m.v., men som på egen foran-

ledning har sendt bemærkninger til udkastet til lovforslag. Så-

danne interessenter er i oversigten markeret med *.

L 57 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 2/46

Høringspart

Hørings-

svar mod-

taget

Bemærk-

ninger

Ingen be-

mærknin-

ger

Advokatsamfundet

Andel Energi A/S

BAT-Kartellet

*Birthe Lauridsen

*Cand. Scient. Lars

Bagge Hommel-Nielsen

(medlem af bestyrelsen

for ”NEJ til Kattegatfor-

bindelsen og højhastig-

hedstog i Vestsjælland),

Advokat Helle Lokdam

(medlem af bestyrelsen

for ”STOP motorvej over

Samsø”), Søren

Stockmarr (medlem af

bestyrelsen for ”STOP

motorvej over Samsø”)

og Jacob Bregnballe

(Formand for bestyrel-

sen for ”NEJ tak til mo-

torvej på Asnæs”)

*Cerius-Radius

Danmarks Naturfred-

ningsforening

Danmarks Sportsfisker-

forbund

Dansk Ejendomsmæg-

lerforening

Dansk Erhverv

L 57 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 3/46

Dansk Ornitologisk For-

ening

Dansk Vand- og Spilde-

vandsforening

Danske Boligadvokater

Danske Havne

Danske Havnevirksom-

heder

Danske Regioner

Datatilsynet

Energiklagenævnet

Energinet

Energitilsynet

Fagbevægelsens Hoved-

organisation

Foreningen Københav-

nertunnelgruppen

Friluftsrådet

Fritidshusejernes Lands-

forening

Kommissarius ved Sta-

tens Ekspropriationer på

Øerne

Kommunernes Lands-

forening

Lalandia

L 57 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 4/46

Lolland Kommune

*Nicholas Woollhead,

formand for Byen for

Borgerne – Stop Ly-

netteholm

Parcelhusejernes Lands-

forening

Region Sjælland

Sund & Bælt Holding

A/S

*Søren Stockmarr (med-

lem af bestyrelsen for

”STOP motorvej over

Samsø”), Cand. Scient.

Lars Bagge Hommel-Ni-

elsen (medlem af besty-

relsen for ”NEJ til Katte-

gatforbindelsen og høj-

hastighedstog i Vestsjæl-

land), Advokat Helle

Lokdam (medlem af be-

styrelsen for ”STOP mo-

torvej over Samsø”) og

Jacob Bregnballe (For-

mand for bestyrelsen for

”NEJ tak til motorvej på

Asnæs”)

Trafikstyrelsen

Ørsted A/S

2. Høringssvarene

L 57 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 5/46

I det følgende gengives hovedindholdet af de modtagne hørings-

svar til det fremsatte lovforslag samt Transportministeriets be-

mærkninger hertil skrevet med kursiv.

Under pkt. 3 er det opsummeret, hvilke ændringer der er foretaget

i forhold til det udkast, som har været i høring. Her omtales også

ændringer, som ikke har baggrund i modtagne høringssvar, men er

foretaget på ministeriets egen foranledning.

Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og be-

mærkninger, der ikke vedrører det fremsatte lovforslag, indgår

ikke i notatet.

Transportministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samt-

lige indsendte synspunkter henvise til høringssvarene, som er

sendt til Folketingets Transportudvalg.

2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget

2.1.1. Positive tilkendegivelser

Foreningen Københavnertunnelgruppen anfører, at ” Foreningen

Københavnertunnelgruppen støtter lovforslaget om at videreføre

tunnelfabrik og øvrige produktionsfaciliteter fra Femernforbindel-

sen, samt sikring af fortsat statsligt ejerskab heraf.

Københavnertunnelgruppen har siden 2005 arbejdet for en østlig

ringvej i København og vi finder det helt oplagt, at tunnelfabrikken

i Rødby fra omkring 2026/2027 omstilles til at producere sænke-

tunnelelementer til den del af østlig ringvej, der skal forløbe ud for

Amager Strand - når der forhåbentlig i god tid inden da, er vedta-

get en anlægslov herom. Dermed samtidig sagt, at østlig ringvej må

have absolut 1. prioritet i rækkefølgen af mulige projekter, der for

fremtiden kan drage nytte af den bevarede tunnelfabrik i Rødby.

Vi hæfter os især ved, at genanvendelse af produktionsfaciliteterne

forventes at muliggøre kortere anlægsfaser og billiggørelse af frem-

tidige anlægsprojekter samt at bidrage til at sikre fastholdelse af de

kompetencer på Lolland, som er kommet til med anlæggelsen af

Femern Bælt-forbindelsen. Dvs. udover konkret at billig- og smi-

diggøre produktionen af østlig ringvej, er der således også nogle

mere generelle positive effekter -såvel bæredygtighedsmæssigte

som lokal-/regionalpolitiske - ved genbrug af tunnelfabrikken, som

vi i høj grad anerkender og glæder os over.”

Lolland Kommune anfører, at ” Lolland Kommune ser med stor til-

fredshed på, at der nu er udarbejdet lovforslag med henblik på at

L 57 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 6/46

bevare de produktionsfaciliter ved Rødbyhavn, der er anlagt i for-

bindelse med Femern Bælt forbindelsen.

Lolland Kommune har gennem længere tid været fortaler for at ud-

nytte den allerede foretagne investering i elementfabrikken. Kom-

munen er at den klare overbevisning, at en bevarelse af elementfa-

brikken og arbejdshavnen vil medføre store samfundsmæssige ge-

vinster.

Lokalt vil en bevarelse af elementfabrikken understøtte beskæfti-

gelsen og en fastholdelse af den positive udvikling, som området

oplever under anlægsfasen. Det drejer sig både om jobs på selve fa-

brikken og om afledt beskæftigelse blandt underleverandører inden

for bygge/anlæg, virksomhedsservice mv.

Samtidig vil en bevarelse have store samfundsøkonomiske gevin-

ster for det danske samfund i bredere forstand. Investeringen i ele-

mentfabrikken i Rødbyhavn er allerede foretaget, og genbruges fa-

ciliteterne ved kommende infrastrukturprojekter, kan de realiseres

væsentligt billigere. Tilsvarende vil elementfabrikken og arbejds-

havnen være oplagte faciliteter i forhold til den voldsomme udbyg-

ning af vedvarende energi i Nordsøen og Østersøen, der planlægges

i de kommende år.

Endelig er det værd at fremhæve de miljømæssige gevinster ved at

bevare fabrikken. Ny infrastruktur og udbygning af den vedva-

rende energiproduktion vil under alle omstændigheder kræve pro-

duktionsfaciliteter på land. Skal disse etableres andre steder, vil

der være behov for at inddrage nye arealer og eksisterende natur-

ressourcer.

[…]

Disse bemærkninger ændrer ikke på Lolland Kommunes overord-

nede vurdering af planerne om at bevare elementfabrikken: En va-

rig produktion vil både ud fra en lokaløkonomisk, en samfunds-

økonomisk og en bæredygtighedsbetragtning være en gevinst.”

DI anfører, at ”DI hilser lovforslaget velkomment. At gøre element-

fabrikken i Rødbyhavn permanent vil have flere samfundsmæssige

fordele. Dels vil det medvirke til at skabe varige arbejdspladser og

investeringer lokalt på Lolland og Falster, og dels vil det billiggøre

fremtidige store nationale anlægsprojekter til gavn for hele landet.

Det er vurderingen, at det vil være lettere at tiltrække og fastholde

kvalificeret arbejdskraft til selve fabrikken og til forsyningskæden,

L 57 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 7/46

når fabrikken er permanent og arbejdspladser dermed kan forven-

tes at forblive i områderne. Det giver alt andet lige mere vished og

længere fremtidsudsigter for virksomheder og indbyggere, end hvis

elementfabrikken rives ned igen om seks-syv år.

Endvidere vil infrastrukturprojekter som fremtidens energiøer, en

Østlig Ringvej i København, en fremtidig fast forbindelse over Kat-

tegat og en tredje forbindelse over Lillebælt eksempelvis kunne

drage fordel af en permanent elementfabrik og de kompetencer

som opbygges over tid.

Endeligt vil det isoleret set give en bedre udnyttelse af den økono-

miske investering, samfundet har foretaget i etableringen af ele-

mentfabrikken. Det kræver relativt beskedne investeringer at til-

passe den eksisterende fabrik til andre projekter, ift. at skulle op-

bygge og nedrive tilsvarende fabrikker til hvert formål. Tilsvarende

gælder for de besparelser på anvendte råstoffer samt sparet CO2-

udledning fra anlægsfasen af fabrikken.

DI giver derfor lovforslaget sin anbefaling.”

Region Sjælland anfører, at ” Region Sjælland ser med stor tilfreds-

hed på, at der er udarbejdet lovforslag med henblik på at bevare

produktionsfaciliteterne koblet til konstruktionen af den faste for-

bindelse over Femern Bælt.

Bevaringen af produktionsfaciliteterne vil understøtte Regeringens

ønske om et Danmark i geografisk balance ved at skabe arbejds-

pladser, vækst og udvikling i et område uden for de største byer og

skabe de bedre vilkår for at drive virksomhed og skabe arbejds-

pladser i hele landet.

Med Regionsrådets strategi ’Region Sjælland for borgerne’ vil vi

skabe bedre muligheder og rammer for borgerne i Region Sjælland.

Derfor vil vi drage nytte af synergi og potentialer i Region Sjæl-

lands geografi på vejen mod målet om at skabe de rammer, der gør

vores region sundere, grønnere og mere lige for alle.

Region Sjælland er fortaler for at drage nytte af den økonomiske

investering og de ressourcer, som er bundet i produktionsfacilite-

terne til tunnelelementfabrikken til den faste Femern Bælt-forbin-

delse. Region Sjælland er af den klare overbevisning, at en beva-

relse af produktionsfaciliteterne vil medføre store samfundsmæs-

sige gevinster, som kan bidrage til et langt større samfundsmæssigt

afkast af Femern Bælt-forbindelsen end oprindeligt beregnet.

L 57 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 8/46

Bevarelsen af produktionsfaciliteterne vil medvirke til at fastholde

den positive udvikling, som området allerede nu begynder at se

konturerne af i anlægsfasen. Beslutningen om at fastholde produk-

tionsfaciliteterne vil gøre de midlertidige perspektiver og potentia-

ler permanente. Det vil sikre jobs knyttet til produktionsfacilite-

terne samt indirekte og afledt beskæftigelse blandt underleveran-

dører og servicefag i lokalområdet.

Samtidigt vil det sikre langsigtede udviklingsperspektiver for:

• Arbejdstagere og virksomheder, der leverer ind til produk-

tionsfaciliteterne og kan se sig selv som en del af økosyste-

met der skabes i området,

• Viden- og uddannelsesinstitutioner, som vil uddanne unge

mennesker, opkvalificere arbejdsstyrken samt opsamle og

udvikle innovationer og videnmiljøer,

• Borgere og særligt unge mennesker, der kan se en idé i at

uddanne sig og etablere sig i området.

Udviklingsperspektiverne understøttes af, at geografien i 2029 bli-

ver landfast med Tyskland. Her arbejder Region Sjælland for at

skabe et integreret arbejdsmarked i grænsegeografien, som skal

øge adgangen til uddannelse, kompetencer, virksomheder og inve-

steringer.

Sidst, men ikke mindst, er der oplagte miljømæssige gevinster ved

at bevare fabrikken. Investeringen i elementfabrikken i Rødbyhavn

er allerede foretaget, og genbruges faciliteterne ved kommende an-

lægsprojekter, så kan disse realiseres både billigere og grønnere.

Ny infrastruktur og udbygning af den vedvarende energiproduk-

tion vil under alle omstændigheder kræve produktionsfaciliteter på

land. Skal disse etableres andre steder, vil der være behov for at

inddrage nye arealer og eksisterende naturressourcer. Derfor un-

derstøtter genanvendelsen af produktionsfaciliteterne både direkte

og indirekte Regeringens grønne ambitioner i ’Et grønnere, sikrere

og stærkere Danmark 2030’. Tilsvarende kan produktionsfacilite-

terne og arbejdshavnen oplagt være centrum for udbygningen af

vedvarende energi i Nordsøen og Østersøen, der planlægges i de

kommende år. En udvikling som vil kunne understøtte

STRING/Nordeuropas position, som et verdensledende centrum

for grønne løsninger.

Region Sjællands vurderer fra en udviklingsmæssig, samfundsøko-

nomisk og en bæredygtighedsbetragtning, at bevarelsen af produk-

tionsfaciliteterne i Rødby vil medvirke til at cementere og bygge

ovenpå midlertidige effekter som skabes med anlægget af den faste

Femern Bælt-forbindelse.”

L 57 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 9/46

Transportministeriet noterer sig de positive svar og bemærker

hertil samlet, at det på nuværende tidspunkt ikke vides, hvilke

projekter der i fremtiden vil anvende produktionsområdet og tun-

nelelementfabrikken.

Herudover henvises der til udkastet til lovforslaget, hvoraf frem-

går, at ”Genanvendelse af produktionsfaciliteterne forventes at

muliggøre kortere anlægsfaser og billiggørelse af fremtidige an-

lægsprojekter samt at bidrage til at sikre fastholdelse af de kom-

petencer på Lolland, som er kommet til med anlæggelsen af Fe-

mern Bælt-forbindelsen. Bygningsværkerne og arbejdshavnen

mv. vurderes at have en teknisk restlevetid på 20-30 år efter pro-

duktionen af tunnelelementer til Femern Bælt-forbindelsen.”

2.1.2. Bevarelse af produktionsområdet ved Rødby Havn m.v.

Cand. Scient. Lars Bagge Hommel-Nielsen (medlem af bestyrelsen

for ”NEJ til Kattegatforbindelsen og højhastighedstog i Vestsjæl-

land), Advokat Helle Lokdam (medlem af bestyrelsen for ”STOP

motorvej over Samsø”), Søren Stockmarr (medlem af bestyrelsen

for ”STOP motorvej over Samsø”) og Jacob Bregnballe (Formand

for bestyrelsen for ”NEJ tak til motorvej på Asnæs”) anfører:

Løf-

tebrud

– Femern forbindelsen blev aftalt med kravet om en nul-

løsning for saltvandsindstrømningen til Østersøen og en nedtag-

ning af tunnelelementfabrikken med gendannelse af de områder,

som fabrikken ødelægger.

Ministeriet kan oplyse – som det også fremgår af det eksterne hø-

ringsbrev af 10. juli 2023 - at det fremgår af ’Aftale om Infra-

strukturplan 2035’ af 28. juni 2021 at partierne bag aftalen om

fremtidens veje ser positivt på muligheden for, at Sund & Bælt be-

varer den kommende tunnelelementfabrik. Det vil fastholde lokale

arbejdspladser på Lolland samtidig med, at tunnelelementfabrik-

ken kan bidrage til at billiggøre kommende projekter, da der ikke

vil være behov for at etablere nye produktionsfaciliteter til projek-

terne.

I forhold til nulløsning for saltvandsindstrømningen til Østersøen

og gendannelse af de områder, som fabrikken ødelægger, henvi-

ses der til ministeriets bemærkninger nedenfor under afsnit 2.2.5.

Miljøkonsekvensvurdering (MKV) m.v.

Cand. Scient. Lars Bagge Hommel-Nielsen (medlem af bestyrelsen

for ”NEJ til Kattegatforbindelsen og højhastighedstog i Vestsjæl-

land), Advokat Helle Lokdam (medlem af bestyrelsen for ”STOP

motorvej over Samsø”), Søren Stockmarr (medlem af bestyrelsen

for ”STOP motorvej over Samsø”) og Jacob Bregnballe (Formand

L 57 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 10/46

for bestyrelsen for ”NEJ tak til motorvej på Asnæs”) anfører, at det

er Ikke en bevaring men et helt nyt projekt – Høringsmaterialet og

forslag til anlægslov nævner forskellige ændringer og kalder disse

for "projektændringer" og omhandler bl.a.: 1) Ændringen af ad-

gangskanalens retning på kysten fra "skråt indfaldene" til "vinkel-

ret indfaldene"; 2) hævning af bunden hen over det kystnære be-

skyttelsesrev ved Lolland; 3) afkortning af det vestlige landvin-

dingsområde på 500 m; og 4) de bevarede ydermoler for arbejds-

havnen ved Lolland. Der er tale om et helt nyt projekt og ikke en

bevarelse af tunnelelementfabrikken. Det er således misinforma-

tion at kalde det en bevarelse. Desuden skal et projekt igennem en

særskilt proces, inklusiv Espoo høring og aftales med den tyske

stat.

Ministeriet kan oplyse, at det foreliggende forslag til anlægslov

for bevarelsen af tunnelelementfabrikken på Lolland tager afsæt i

den udarbejdede MKV-redegørelse, som er sammenfattet i en im-

plementeringsredegørelse, og de projektændringer, som løbende

forelægges, vurderes og afgøres af de kompetente myndigheder i

takt med udviklingen af Femern Bælt-projektets detaljerede de-

sign og udførelse. Adgangskanalens udformning og afkortningen

af det vestlige landområde er således godkendte dele af det fore-

liggende projekt og indgår som sådan i den samlede vurdering af

de projektændringer i det marine område, som behandles i MKV

for bevarelsen af tunnelelementfabrikken.

De kompetente tyske myndigheder er orienteret om forslag til an-

lægslov for bevarelsen af tunnelelementfabrikken, og om at pro-

jektændringerne ikke vurderes at medføre væsentlige grænse-

overskridende virkninger.

Transportministeriet bemærker endvidere, at tunnelelementfa-

brikken ligger på dansk territorium, ligesom den ikke er genstand

for statstraktaten. Spørgsmålet om bevarelse af fabrikken er såle-

des alene et dansk anliggende.

Det bemærkes herudover, at allerede i projektets afgrænsnings-

proces blev det vurderet, at der ikke var risiko for væsentlige

grænseoverskridende påvirkninger. Trafikstyrelsen har som

myndighed for miljøkonsekvensvurderingen bekræftet denne vur-

dering, og derfor ikke fundet anledning til en ESPOO-høring af

Tyskland eller andre nabolande.

Ministeriet gør endvidere opmærksom på, at projekter følger

MKV-reglerne og programmer og planer følger SMV-reglerne.

Der er således ikke et krav om, at lave en SMV på et projekt, men

L 57 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 11/46

af programmer og planer, hvorfor der således ikke vil blive

iværksat en SMV f0r at tunnelelementfabrikken kan bevares, da

projektet følger MKV-reglerne.

Cand. Scient. Lars Bagge Hommel-Nielsen (medlem af bestyrelsen

for ”NEJ til Kattegatforbindelsen og højhastighedstog i Vestsjæl-

land), Advokat Helle Lokdam (medlem af bestyrelsen for ”STOP

motorvej over Samsø”), Søren Stockmarr (medlem af bestyrelsen

for ”STOP motorvej over Samsø”) og Jacob Bregnballe (Formand

for bestyrelsen for ”NEJ tak til motorvej på Asnæs”) anfører: Den

danske stat som elementproducent – Hverken anlægsloven for Fe-

mern-forbindelsen eller Infrastrukturplanen 2035, eller nogen an-

dre tiltag, har en forventning om at den danske stat skal producere

betonelementer på egen fabrik. Det er et meget specielt paradigme-

skift i dansk politik og forvaltning.

Søren Stockmarr (medlem af bestyrelsen for ”STOP motorvej over

Samsø”), Cand. Scient. Lars Bagge Hommel-Nielsen (medlem af

bestyrelsen for ”NEJ til Kattegatforbindelsen og højhastighedstog i

Vestsjælland), Advokat Helle Lokdam (medlem af bestyrelsen for

”STOP motorvej over Samsø”) og Jacob Bregnballe (Formand for

bestyrelsen for ”NEJ tak til motorvej på Asnæs”) anfører, at Under-

tegnede vil hermed betvivle at resultatet af lovforslaget er lovligt.

1. Lovforslaget vil drive staten ind i at opbygge en fabrik til fabrika-

tion af betonelementer uden at have konkrete projekter til disse be-

tonelementer ud over dem der skal anvendes til Femernforbindel-

sen.

2. Dermed er staten pludselig aktør i et marked for betonelement-

fabrikker. Det er ikke lovligt i henhold til EU-regler.

3. Det vil også give tunnelelementfabrikken og derved staten en

fortrinsstilling ved senere projekter ved at staten kan byde ind med

elementer til en kunstig lav pris. Det vil være i strid med EUs kon-

kurrenceregler.

4. At staten ingen konkrete planer har for hvilke fremtidige anlægs-

projekter, der skal leveres til, fremgår af nedenstående "Bag-

grundsmateriale" med anmodning om aktindsigt til Sund og Bælt

d. 06-08-2023 og Sund og Bælts svar d. 15-08-2023 (af svaret er

kun det med gult interessant).

Ministeriet gør samlet hertil opmærksom på, at det fremgår af

udkastet til lovforslaget, at ” Når lovforslaget er vedtaget, vil der

blive analyseret en konkret organiseringsmodel. En mulig model

L 57 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 12/46

kan være, at Sund & Bælt Holding A/S ikke har en aktiv rolle og

derved ikke er involveret i forretningsmæssige beslutninger, men

at Sund & Bælt Holding A/S udbyder en koncession på driften,

indgår lejeaftaler eller tilsvarende. Efter vedtagelse af lovforsla-

get fastsætter transportministeren gennem vedtægterne for Sund

& Bælt Holding A/S, den præcise organisering på baggrund af en

aftale i forligskredsen herom, hvori blandt andet en businesscase

for bevarelse af tunnelelementfabrikken indgår.

Overdragelse af ejerskabet af produktionsfaciliteterne fra Sund &

Bælt Holding A/S til et nyt selskab vil først blive effektueret, når

transportministeren træffer beslutning herom. Bestyrelsen i Sund

& Bælt Holding A/S skal godkende stiftelsen af det nye selskab.”

Den danske stat kommer således ikke til at producere betonele-

menter, men lovforslaget har til formål at sikre det fornødne ret-

lige grundlag for at bevare produktionsområdet og produktions-

faciliteterne ved Rødbyhavn, når fremstillingen af tunnelelemen-

ter til Femern Bælt-forbindelsen er afsluttet. Ejerskab i Sund &

Bælt-koncernen sikrer endvidere, at produktionsfaciliteterne er

under statslig kontrol og kan stilles til rådighed i forbindelse med

gennemførelse af statslige projekter.

Ministeriet skal endvidere bemærke, at der ikke er truffet beslut-

ning om konkrete projekter, der i fremtiden vil kunne anvende

produktionsområdet, og herunder tunnelelementfabrikken. Gen-

anvendelsen af produktionsfaciliteterne forventes at muliggøre

kortere anlægsfaser og billiggørelse af fremtidige anlægsprojek-

ter samt at bidrage til at sikre fastholdelse af de kompetencer på

Lolland, som er kommet til med anlæggelsen af Femern Bælt-for-

bindelsen. Herud over vil en bevarelse af produktionsområdet

også potentielt medføre lavere risici ved – og hurtigere færdiggø-

relse af – fremtidige projekter. Samtidig skal det sikres, at pro-

duktionsfaciliteternes eventuelle overskudskapacitet også kan

komme det private marked til gavn. Anvendelse af produktionsfa-

ciliteterne kan således benyttes til statslige såvel som private pro-

jekter. Herudover fremgår det af udkastet til lovforslaget, at ”Der

er forskellige løsninger til en mulig model for det fremtidige ejer-

skab, f.eks. via en fraspaltning af produktionsområdet og produk-

tionsfaciliteterne fra Femern A/S og overdragelse heraf til et an-

det selskab i koncernen. Der kan også ske en aktivoverdragelse,

fusion eller indskud af produktionsfaciliteterne som apportind-

skud i et nyt selskab. Uagtet hvilken model der vælges, vil over-

dragelsen ske inden for selskabslovens almindelige regler og uden

nogen former for statsstøtte i det nye selskab.”

L 57 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 13/46

Cand. Scient. Lars Bagge Hommel-Nielsen (medlem af bestyrelsen

for ”NEJ til Kattegatforbindelsen og højhastighedstog i Vestsjæl-

land), Advokat Helle Lokdam (medlem af bestyrelsen for ”STOP

motorvej over Samsø”), Søren Stockmarr (medlem af bestyrelsen

for ”STOP motorvej over Samsø”) og Jacob Bregnballe (Formand

for bestyrelsen for ”NEJ tak til motorvej på Asnæs”) anfører:

Manglende økonomiske beregninger – Høringsmaterialet er uden

en rapport eller andet over økonomisk forhold ved det nye projekt.

Forslag til anlægslov nævner at "Femern

A/S vil således økono-

misk blive stillet, som hvis projektet var gennemført som oprinde-

ligt besluttet, og selskabet vil således hverken opnå en gevinst ved

bevarelsen af produktionsfaciliteterne eller blive pålagt omkost-

ninger herved."

Hvem skal betale for eventuelle omkostninger og

hvad viser beregningerne / estimaterne?

Ministeriet oplyser, at det fremgår af udkastet til lovforslaget, at

”Endelig indebærer lovforslaget, at der indføres en hjemmel i lov

om Sund og Bælt Holding A/S til, at Sund & Bælt Holding A/S el-

ler et selskab ejet af Sund & Bælt Holding A/S bemyndiges til, ef-

ter transportministerens beslutning, at stifte et selskab, som har

til formål at indtræde som den fremadrettede ejer af tunnelele-

mentfabrikken og arbejdshavn mv. ved Rødbyhavn, jf. bilag 8.

Bestyrelsen i Sund & Bælt Holding A/S skal godkende stiftelsen af

selskabet. Bestyrelsen i Sund & Bælt Holding A/S skal også god-

kende det stiftede selskabs vedtægter, herunder ændringer i disse.

Væsentlig beslutninger i relation til ejerskabet, organiseringen og

lignende af det stiftede selskab, skal ligeledes forelægges og god-

kendes af bestyrelsen i Sund & Bælt Holding A/S. Når lovforslaget

er vedtaget, vil der kunne arbejdes videre med en model og analy-

seres nærmere for det fremtidige ejerskab og organisering, her-

under i dialog med markedet. Det tænkes, at en mulig model kan

være, at Sund & Bælt Holding A/S ikke har en aktiv rolle og der-

ved ikke er involveret i forretningsmæssige beslutninger, men at

Sund & Bælt Holding A/S udbyder en koncession på driften eller

på anden måde udbyder driften. Efter vedtagelse af lovforslaget

fastsætter transportministeren hurtigst muligt, gennem vedtæg-

terne for Sund & Bælt Holding A/S, den præcise organisering på

baggrund af en aftale i forligskredsen herom.

Det bemærkes i den forbindelse, at en eventuel påvirkning af Fe-

mern Bælt-projektets økonomi vil blive neutraliseret ved overdra-

gelsen. Femern A/S vil således økonomisk blive stillet, som hvis

projektet var gennemført som oprindeligt besluttet, og selskabet

vil således hverken opnå en gevinst ved bevarelsen af produkti-

onsfaciliteterne eller blive pålagt omkostninger herved.”

L 57 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 14/46

Herudover fremgår det af udkastet til lovforslagets almindelige

bemærkninger, at ”Det danske samfund har behov for, at der er

produktions- og udskibningsfaciliteter til blandt andet fremtidige

infrastrukturprojekter, der blev aftalt i Infrastrukturplanen 2035

eller til andre store anlægsprojekter. Det er Transportministeriets

vurdering, at ejerskabet af produktionsfaciliteterne bør forblive i

statsligt regi med henblik på at sikre, at adgangen til produkti-

onsfaciliteterne bevares, samt at fremtidige statslige infrastruk-

turprojekter, får adgang hertil. Samtidig skal det sikres, at pro-

duktionsfaciliteternes eventuelle overskudskapacitet også kan

komme det private marked til gavn.

Sund & Bælt Holding A/S har stor erfaring med at gennemføre

store anlægsprojekter og at drive kritisk infrastruktur. Trans-

portministeriet vurderer derfor, at ejerskabet af produktionsfaci-

liteterne mest hensigtsmæssigt bør forblive i Sund & Bælt-koncer-

nen. Ejerskab i Sund & Bælt-koncernen sikrer endvidere, at pro-

duktionsfaciliteterne er under statslig kontrol og kan stilles til rå-

dighed i forbindelse med gennemførelse af statslige projekter.

Det foreslås derfor, at Sund & Bælt Holding A/S eller et selskab

ejet af Sund & Bælt Holding A/S bemyndiges til, efter transport-

ministerens beslutning, at stifte et selskab, som har til formål at

indtræde som den fremadrettede ejer af tunnelelementfabrikken,

arbejdshavn m.v. ved Rødbyhavn. Ejerskabet af produktionsfaci-

liteterne foreslås dermed udskilt i et selvstændigt selskab på linje

med selskabets øvrige aktiviteter, men uden statsgaranti sva-

rende til koncernens kommercielle selskaber. Den nærmere sel-

skabsretlige organisering vil ske inden for selskabslovens almin-

delige regler og vil således kunne ske ved spaltning, aktivoverdra-

gelse, fusion, apportindskud eller på anden vis. Der vil med den

foreslåede bestemmelse kunne ske koncernintern overdragelse af

produktionsfaciliteterne ved Rødbyhavn.

Når lovforslaget er vedtaget, vil der blive analyseret en konkret

organiseringsmodel. En mulig model kan være, at Sund & Bælt

Holding A/S ikke har en aktiv rolle og derved ikke er involveret i

forretningsmæssige beslutninger, men at Sund & Bælt Holding

A/S udbyder en koncession på driften, indgår lejeaftaler eller til-

svarende. Efter vedtagelse af lovforslaget fastsætter transportmi-

nisteren gennem vedtægterne for Sund & Bælt Holding A/S, den

præcise organisering på baggrund af en aftale i forligskredsen

herom, hvori blandt andet en businesscase for bevarelse af tun-

nelelementfabrikken indgår.

L 57 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 15/46

Overdragelse af ejerskabet af produktionsfaciliteterne fra Sund &

Bælt Holding A/S til et nyt selskab vil først blive effektueret, når

transportministeren træffer beslutning herom. Bestyrelsen i Sund

& Bælt Holding A/S skal godkende stiftelsen af det nye selskab.

Staten vil - via Sund & Bælt Holding A/S - bevare kontrollen over

produktionsområdet og produktionsfaciliteterne, og staten kan

gøre sin indflydelse gældende i forhold til ejerskabet, organiserin-

gen m.v. via selskabets generalforsamling. Det foreslås i forlæn-

gelse heraf, at vedtægterne for selskabet, og ændringer heri, skal

godkendes af Sund & Bælt Holding A/S.

Derudover foreslås det, at væsentlige beslutninger i relation til

ejerskabet, organiseringen og lignende af tunnelelementfabrikken

skal godkendes af Sund & Bælt Holding A/S. Beslutninger af

denne karakter skal i medfør af lovforslaget forelægges til Sund &

Bælt Holding A/S’ beslutning, evt. på en generalforsamling, inden

den effektueres. Det bemærkes hertil, at vedtægterne for Sund &

Bælt Holding A/S tilsvarende skal tilpasses, således at det heraf

fremgår, hvordan Sund & Bælt Holding A/S eller et selskab ejet af

Sund & Bælt Holding A/S fremadrettet skal varetage ejerskabet af

tunnelelementfabrikken, arbejdshavnen m.v. ved Rødbyhavn.”

Ministeriet bemærker herudover, at Femern A/S - med forligs-

kredsens tilslutning - har indgået en betinget tillægsaftale med

FLC om at bevare og overtage produktionsområdet, når produk-

tionen af tunnelelementer til Femern Bælt- forbindelsen er afslut-

tet. Tillægsaftalen er betinget af, at der opnås lovhjemmel til, at

Femern A/S bevarer produktionsområdet.

Sund & Bælt tænkes at skulle stifte et selskab, der ejer produkti-

onsfaciliteterne. Den nærmere selskabsretlige organisering vil ske

inden for selskabslovens almindelige regler og vil således kunne

ske ved spaltning, aktivoverdragelse, fusion, apportindskud eller

på anden vis.

Efter vedtagelse af lovforslaget fastsætter transportministeren

gennem vedtægterne for Sund & Bælt Holding A/S, den præcise

organisering på baggrund af en aftale i forligskredsen herom,

hvori blandt andet en businesscase for bevarelse af tunnelele-

mentfabrikken indgår. Femern A/S vil økonomisk blive stillet,

som hvis projektet var gennemført som oprindeligt besluttet, og

selskabet vil således hverken opnå en gevinst ved bevarelsen af

produktionsfaciliteterne eller blive pålagt omkostninger herved.

Udgifter til bevarelse af produktionsfaciliteterne vil blive tilregnet

det nye selskab, der ejer produktionsfaciliteterne.

L 57 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 16/46

Cand. Scient. Lars Bagge Hommel-Nielsen (medlem af bestyrelsen

for ”NEJ til Kattegatforbindelsen og højhastighedstog i Vestsjæl-

land), Advokat Helle Lokdam (medlem af bestyrelsen for ”STOP

motorvej over Samsø”), Søren Stockmarr (medlem af bestyrelsen

for ”STOP motorvej over Samsø”) og Jacob Bregnballe (Formand

for bestyrelsen for ”NEJ tak til motorvej på Asnæs”) anfører: Vil en

bevarelse medføre betaling til Femern Link Contractors (FLC) –

Femern A/S har lavet en aftale med FLC "om,

at FLC ikke skal

fjerne arbejdshavnen og nedrive produktionsfaciliteterne."

Har el-

ler vil denne aftale medføre betaling til FLC?

Ministeriet bemærker, at der skal ske betaling til FLC for løsøre

og knowhow. Ministeriet henviser endvidere til ministeriets svar

ovenfor.

Cand. Scient. Lars Bagge Hommel-Nielsen (medlem af bestyrelsen

for ”NEJ til Kattegatforbindelsen og højhastighedstog i Vestsjæl-

land), Advokat Helle Lokdam (medlem af bestyrelsen for ”STOP

motorvej over Samsø”), Søren Stockmarr (medlem af bestyrelsen

for ”STOP motorvej over Samsø”) og Jacob Bregnballe (Formand

for bestyrelsen for ”NEJ tak til motorvej på Asnæs”) anfører: Hvem

finansierer Projektændringerne –Det fremgår ikke hvem der skal

betale for projektændringerne eller hvad projektændringerne ko-

ster. Hvad koster f.eks. en hævning af bunden, etc. og er disse æn-

dringer indregnet i anlægsarbejdet for Femern?

Ministeriet bemærker, at omkostninger for projektændringer ta-

ger man fra Femern Bælt-projektets reserver. Ministeriet henvi-

ser endvidere til ministeriets svar ovenfor.

Birthe Lauridsen anfører under emnet Firmakonstruktion, at ”I be-

mærkninger til lovforslaget (side 9 top) står der: “Når lovforslaget

er vedtaget, vil der kunne arbejdes videre med en model og analy-

seres nærmere for det fremtidige ejerskab og organisering, herun-

der i dialog med markedet. “Hvad med borgerne? Kommer der en

ny høring når det er på plads.

Det er af væsentlig betydning for borgerne idet selskabskonstrukti-

onen har indflydelse på hvor let / svært det bliver at holde selska-

bet fast på hensyn til miljø og lokale borgere. Og hvor meget sel-

skabet, der kommer til at være ejer, skal gøre i den henseende.”

Transportministeriet bemærker, at der vil ske borgerhøring i for-

bindelse med eventuelle miljøkonsekvensvurderinger af fremti-

dige infrastrukturprojekter eller andre store anlægsprojekter,

hvor produktionsfaciliteterne forudsættes anvendt.

L 57 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 17/46

Birthe Lauridsen anfører under emnet Tomgang, at ” På side 19 i

bemærkninger til loven står der at det bliver et selskab uden stats-

garanti.

Hvad hvis ingen af de andre projekter bliver til noget, hvem betaler

så for tomgangsvedligeholdelsen? Er det Sund & Bælt (dvs. pri-

serne på Storebælt osv).? Hvad hvis firmaet går konkurs???

Hvor længe må/skal det stå i tomgang inden man skal beslutte at

der skal ske noget andet på anlægget? Uden beslutning om det, kan

vi risikerer at det står i tomgang i 20-30 år (den forventede tekni-

ske levetid)?

Det mener jeg at der skal tages stilling til inden loven kan vedta-

ges.”

Transportministeriet bemærker, at det følger af udkastet til lov-

forslaget, at ”Endelig indebærer lovforslaget, at der indføres en

hjemmel i lov om Sund og Bælt Holding A/S til, at Sund & Bælt

Holding A/S eller et selskab ejet af Sund & Bælt Holding A/S be-

myndiges til, efter transportministerens beslutning, at stifte et sel-

skab, som har til formål at indtræde som den fremadrettede ejer

af tunnelelementfabrikken og arbejdshavn mv. ved Rødbyhavn, jf.

bilag 8. Bestyrelsen i Sund & Bælt Holding A/S skal godkende stif-

telsen af selskabet. Bestyrelsen i Sund & Bælt Holding A/S skal

også godkende det stiftede selskabs vedtægter, herunder ændrin-

ger i disse. Væsentlig beslutninger i relation til ejerskabet, organi-

seringen og lignende af det stiftede selskab, skal ligeledes forelæg-

ges og godkendes af bestyrelsen i Sund & Bælt Holding A/S. Når

lovforslaget er vedtaget, vil der kunne arbejdes videre med en mo-

del og analyseres nærmere for det fremtidige ejerskab og organi-

sering, herunder i dialog med markedet. Det tænkes, at en mulig

model kan være, at Sund & Bælt Holding A/S ikke har en aktiv

rolle og derved ikke er involveret i forretningsmæssige beslutnin-

ger, men at Sund & Bælt Holding A/S udbyder en koncession på

driften eller på anden måde udbyder driften. Efter vedtagelse af

lovforslaget fastsætter transportministeren hurtigst muligt, gen-

nem vedtægterne for Sund & Bælt Holding A/S, den præcise orga-

nisering på baggrund af en aftale i forligskredsen herom.

Det bemærkes i den forbindelse, at en eventuel påvirkning af Fe-

mern Bælt-projektets økonomi vil blive neutraliseret ved overdra-

gelsen. Femern A/S vil således økonomisk blive stillet, som hvis

projektet var gennemført som oprindeligt besluttet, og selskabet

vil således hverken opnå en gevinst ved bevarelsen af produkti-

onsfaciliteterne eller blive pålagt omkostninger herved.”

L 57 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 18/46

Viser det sig, at der ikke er brugere af anlægget, skal der tages

stilling til, hvorvidt om produktionsområdet skal tages ned. Det

kan ligeledes bemærkes, at eventuelle tomgangsperioder kommer

ikke til at berøre de andre infrastrukturselskaber.

Birthe Lauridsen anfører under emnet Arbejdskraft, at ”Både i be-

mærkninger til lovforslag og i MKR er brug af “lokal arbejdskraft”

nævnt.

Hvordan tænkes det håndteret ved en bevarelse? Hvad hvis ele-

mentfabrikationen f.eks. ved udbud ender med at gå til et Italiens

firma der ønsker at bruge lad os sige; Philippinere? Så er der vel in-

gen mulighed for at det bliver lokal arbejdskraft??

Der skal skrives noget sikkerhed ind hvis det skal tages alvorligt.”

Transportministeriet bemærker, at det er ikke muligt at indskrive

i lovforslaget, at arbejdskraften på elementfabrikken skal komme

fra lokalområdet eller have en bestemt nationalitet, men statsbor-

gere uden for Norden, et EU, EØS-land eller Schweiz skal have ar-

bejdstilladelse for at arbejde i Danmark.

I miljøkonsekvensvurderingen er det vurderet, at den fortsatte

drift af elementfabrikken vil skabe nye arbejdspladser, idet det lo-

kale erhverv kan få en rolle i relation til driften af produktions-

området. Det vurderes endvidere at omfanget af den øgede be-

skæftigelse afhænger af, om medarbejderne primært bor og op-

holder sig i camp-området eller interagerer med lokalområdet.

Erfaring fra Femern-projektet viser, at danske virksomheder vin-

der en stor andel af udbuddene på projektet. Fra august 2023 har

ca. 485 danske virksomheder været aktive på Femern-projektet,

ud af et samlet antal på ca. 710 virksomheder. Heraf kommer ca.

116 virksomheder fra Lolland Kommune og Guldborgsund Kom-

mune.

Transportministeriet bemærker herudover, at ”lokal arbejds-

kraft” ikke fremgår nogen steder i lovforslaget. Ministeriet skal

således præcisere, at det fremgår af de almindelige bemærknin-

ger under indledningen til lovforslaget, at ”Genanvendelse af pro-

duktionsfaciliteterne forventes at muliggøre kortere anlægsfaser

og billiggørelse af fremtidige anlægsprojekter samt at bidrage til

at sikre fastholdelse af de kompetencer på Lolland, som er kom-

met til med anlæggelsen af Femern Bælt-forbindelsen.”

L 57 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 19/46

Lolland Kommune bemærker: ”S.7 Lovbemærkninger: Det anføres,

at tunnelfabrikken skal bevares for at sikre en anvendelse for frem-

tidige anlægsprojekter. Dette er efter kommunens opfattelse en

unødvendig begrænsning, idet produktionsområdet, hvis det beva-

res, naturligvis skal kunne anvendes til alle relevante projekter.

Kommunen foreslår, at der i stedet skrives ”fremtidige anlægspro-

jekter og anden udnyttelse af samfundsmæssig værdi såsom vind-

møller m.m.””

Transportministeriet bemærker, at der i udkastet til lovforslaget

ikke ligger en begrænsning af fremtidige anlægsprojekters ad-

gang til at benytte produktionsområdet.

Lolland Kommune anfører, at ”Nedtagelse af tunnelfabrik: Nedta-

gelse af tunnelfabrikken fremgår fortsat af anlægsloven. Det er vig-

tigt, at der tages hånd om nedtagning og reetablering af området,

hvis faciliteterne på et tidspunkt ikke længere er anvendelige. Lol-

land Kommune gør opmærksom på, at FLC hidtil har haft denne

opgave som en del af deres projekt. Der vil derfor skulle findes fi-

nansiering til en evt. nedtagning, og det er vigtigt, at Femern A/S

eller hvem der måtte eje tunnelfabrikken i fremtiden pålægges at

finde en entreprenør til denne opgave.”

Ministeriet skal hertil bemærke, at det fremgår af udkastet til lov-

forslaget under afsnit 3.4.2., at ”Det tænkes, at en mulig model

kan være, at Sund & Bælt Holding A/S ikke har en aktiv rolle og

derved ikke er involveret i forretningsmæssige beslutninger, men

at Sund & Bælt Holding A/S udbyder en koncession på driften el-

ler på anden måde udbyder driften. Efter vedtagelse af lovforsla-

get fastsætter transportministeren hurtigst muligt, gennem ved-

tægterne for Sund & Bælt Holding A/S, den præcise organisering

på baggrund af en aftale i forligskredsen herom.” Der vil blive

tale om en bygherreleverance, hvorfor ansvaret flyttes til ejeren,

som i første omgang er Femern A/S.

2.1.3. Behov for bevarelse af produktionsområdet

Cand. Scient. Lars Bagge Hommel-Nielsen (medlem af bestyrelsen

for ”NEJ til Kattegatforbindelsen og højhastighedstog i Vestsjæl-

land), Advokat Helle Lokdam (medlem af bestyrelsen for ”STOP

motorvej over Samsø”), Søren Stockmarr (medlem af bestyrelsen

for ”STOP motorvej over Samsø”) og Jacob Bregnballe (Formand

for bestyrelsen for ”NEJ tak til motorvej på Asnæs”) anfører: Er der

et behov for en bevaring af tunnelelementfabrikken – Det er frem-

ført at begrundelsen for en bevaring af tunnelelementfabrikken er

L 57 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 20/46

understøttelse af andre infrastrukturprojekter, bl.a. Kattegatfor-

bindelsen og Østre Ringvej. Gennemførelsen af begge disse projek-

ter og især en eventuel Kattegatforbindelse, er yderst

tvivlsomme og endnu ikke godkendte.

Byen for Borgerne – Stop Lynetteholm anfører, at ”Der er ikke

brug for tunnelelementfabrikken ved Rødby Havn i fremtiden, når

først anlægget af Fehmern Bælt-forbindelsen er gennemført. For-

eningen ”Byen for Borgerne – Stop Lynetteholm” vil derfor opfor-

dre til at lovforslag om videreførelse/bevarelse af fabrikken enten

ændres betydeligt eller slet ikke fremsættes.

”Byen for Borgerne – Stop Lynetteholm” har forståelse for at man

ønsker statslige investeringer i etablering af arbejdspladser på Lol-

land. Produktion af vindmøllefundamenter kan være en relevant

opgave, men den kræver på ingen måde en facilitet af de samme di-

mensioner som den nuværende tunnelelementfabrik. Vindmølle-

fundamenter er derfor ikke en tilstrækkelig begrundelse for en vi-

dereførelse af fabrikken. Som borgere i Danmark mener vi at stats-

lige investeringer i arbejdspladser på Lolland skal fremme og ikke

forsinke Danmarks vej til klimaneutralitet og opfyldelse af de nati-

onale mål for reduktion af klimagasser.

Tanken med at videreføre tunnelelementfabrikken er først og frem-

mest at bygge flere infrastrukturanlæg til fremme af biltransport.

Det vil føre til anvendelse af enorme mængder af beton og have be-

tydelige negative følger for klimaet på et tidspunkt, hvor vi i Dan-

mark har brug for det stik modsatte. Fabrikken ønskes for eksem-

pel anvendt til produktion af tunnelelementer til anlæg af den så-

kaldte Østlige Ringvej (ofte også kaldet ”Havnetunnelen”) øst om

Amager i København.

Der er ikke truffet nogen beslutning om at Østlig Ringvej skal etab-

leres, men alene beslutning om at gennemføre en VVM. Det er der-

for helt utidigt og der er tale om en tilsidesættelse af processen

med borgerinddragelse og relevante ekspertinput i København, så-

fremt man beslutter at foretage investeringen i elementfabrikken

på nuværende tidspunkt. Den forventede stigning i biltrafikken i

København vil blive forværret med Østlig Ringvej og vil desuden

skabe store udfordringer med trængsel på indfaldsvejene til Kø-

benhavn.

Ved at investere i en bevarelse af tunnelelementfabrikken binder

man skatteydernes midler til at fortsætte med at investere i foræl-

det teknologi med forældede og klimaskadelige materialer. Det

L 57 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 21/46

synes vi ikke er klogt at gøre. Vi vil derfor foreslå at en eventuel lov

om bevarelse af et produktionsanlæg ved Rødby Havn omtænkes i

en helt anden retning.”

Ministeriet skal hertil samlet bemærke, at der ikke er truffet be-

slutning om konkrete projekter, der i fremtiden vil kunne anvende

produktionsområdet, og herunder tunnelelementfabrikken. Gen-

anvendelsen af produktionsfaciliteterne forventes at muliggøre

kortere anlægsfaser og billiggørelse af fremtidige anlægsprojek-

ter samt at bidrage til at sikre fastholdelse af de kompetencer på

Lolland, som er kommet til med anlæggelsen af Femern Bælt-for-

bindelsen. Herudover vil en bevarelse af produktionsområdet

også potentielt medføre lavere risici ved – og hurtigere færdiggø-

relse af – fremtidige projekter. Samtidig skal det sikres, at pro-

duktionsfaciliteternes eventuelle overskudskapacitet også kan

komme det private marked til gavn. Anvendelse af produktionsfa-

ciliteterne kan således benyttes til statslige såvel som private pro-

jekter.

Dertil kommer at det er vurderet, at en bevarelse af produktions-

området samlet vil have en potentiel positiv betydning for klimaet

i forhold til referencescenariet. Vurderingen bygger på, at det

undgås at opføre og nedtage et nyt, tilsvarende produktionsom-

råde et andet sted.

Herudover henviser ministeriet til det anførte under afsnit 3.4.2. i

udkastet til lovforslaget, hvoraf fremgår, at ”Det danske samfund

har behov for, at der er produktions- og udskibningsfaciliteter til

blandt andet fremtidige infrastrukturprojekter, der blev aftalt i

Infrastrukturplanen 2035 eller til andre store anlægsprojekter.”

Bevarelse af tunnelelementfabrikken vil sikre, at den investering,

der allerede er gjort i fabrikken ikke mistes ved nedrivning – men

bruges videre til fremtidige projekter. De fremtidige anlægspro-

jekter som benytter fabrikken til at producere elementer hertil, vil

kunne bruge ny teknologi.

Cand. Scient. Lars Bagge Hommel-Nielsen (medlem af bestyrelsen

for ”NEJ til Kattegatforbindelsen og højhastighedstog i Vestsjæl-

land), Advokat Helle Lokdam (medlem af bestyrelsen for ”STOP

motorvej over Samsø”), Søren Stockmarr (medlem af bestyrelsen

for ”STOP motorvej over Samsø”) og Jacob Bregnballe (Formand

for bestyrelsen for ”NEJ tak til motorvej på Asnæs”) anfører: For-

udsætning for bevarelse af tunnelelementfabrikken er ikke til stede

- En af forudsætningerne for bevarelse af tunnelelementfabrikken

er levering af elementer til en eventuel Kattegatforbindelse og da

L 57 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 22/46

en Kattegatforbindelse ikke kan besluttes, grundet ødelæggende ef-

fekt på Østersøen, er grundlaget for en bevarelse af tunnelelement-

fabrikken ikke til stede.

Ministeriet skal oplyse, at det ikke er en forudsætning for beva-

relse af tunnelelementfabrikken, at der skal kunne leveres elemen-

ter til en eventuel Kattegatforbindelse. Ministeriet henviser til mi-

nisteriets svar netop ovenfor.

2.1.4. Statsaftale mellem Tyskland og Danmark - Statstraktaten

Cand. Scient. Lars Bagge Hommel-Nielsen (medlem af bestyrelsen

for ”NEJ til Kattegatforbindelsen og højhastighedstog i Vestsjæl-

land), Advokat Helle Lokdam (medlem af bestyrelsen for ”STOP

motorvej over Samsø”), Søren Stockmarr (medlem af bestyrelsen

for ”STOP motorvej over Samsø”) og Jacob Bregnballe (Formand

for bestyrelsen for ”NEJ tak til motorvej på Asnæs”) anfører, at

Statsaftale mellem Tyskland og Danmark, er Tyskland inddraget?

– Aftalen er baseret på en nulløsning og nedtagning af tunnelele-

mentfabrikken og det er forventeligt at Tyskland og EU skal spør-

ges og give godkendelse. Hverken Tyskland eller EU er blevet

spurgt. Desuden nævner aftalen at miljøforhold skal besluttes i

samarbejde, men vurderes nationalt.

Ministeriet skal henvise til ministeriets bemærkninger nedenfor

under afsnittet Miljøkonsekvensvurdering (MKV).

Birthe Lauridsen anfører under emnet EU-udbud, at ”Jeg har ikke

kunnet finde noget hverken i MVR eller i bemærkninger til loven

om hvordan reglerne omkring EU-udbud skal håndteres. Tunnel-

elementer og andet er formodentlig så omfangsrigt at det skal i ud-

bud.

Skal det være det firma der vinder udbuddet der skal drifte fabrik-

ken?? Hvad hvis de har deres egen fabrik i forvejen f.eks. På Polens

nordkyst og ikke vil bruge Rødby Havn?

Hvordan forventer man at det påvirker håndteringen af miljø- og

borgerhensyn?

Det mener jeg skal håndteres i loven.”

Transportministeriet bemærker, at når lovforslaget er vedtaget,

vil der kunne arbejdes videre med en model og analyseres nær-

mere for det fremtidige ejerskab og organisering, herunder i dia-

log med markedet. En mulig model kan være, at Sund & Bælt Hol-

ding A/S ikke har en aktiv rolle og derved ikke er involveret i for-

retningsmæssige beslutninger, men at Sund & Bælt Holding A/S

udbyder en koncession på driften eller på anden måde udbyder

driften. Fremtidige statslige infrastrukturprojekter eller andre

L 57 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 23/46

statslige anlægsprojekter, der kan produceres på produktionsfaci-

liteterne, vil selvstændigt skulle i EU-udbud.

Cand. Scient. Lars Bagge Hommel-Nielsen (medlem af bestyrelsen

for ”NEJ til Kattegatforbindelsen og højhastighedstog i Vestsjæl-

land), Advokat Helle Lokdam (medlem af bestyrelsen for ”STOP

motorvej over Samsø”), Søren Stockmarr (medlem af bestyrelsen

for ”STOP motorvej over Samsø”) og Jacob Bregnballe (Formand

for bestyrelsen for ”NEJ tak til motorvej på Asnæs”) anfører, at

Tyskland skal høres ved anden disposition af selskabets (Femern)

anparter – Ifølge Artikel 6 stk. 4 i Bekendtgørelse af traktat af 3.

september 2008 med Tyskland om en fast forbindelse over Femern

Bælt af 13/04/2010 skal "en

overdragelse eller en anden disposi-

tion over selskabets anparter, hvor 50 pct. eller mere af aktierne

overdrages til ikke-statsligt kontrollerede enheder, skal For-

bundsrepublikken Tysklands samtykke til hovedvilkårene dog fo-

religge inden overdragelsen. Ved overdragelse af mindre end 50

pct. af aktierne skal Forbundsrepublikken Tyskland høres."

For-

slag til anlægslov indebærer "at

der indføres en hjemmel i lov om

Sund og Bælt Holding A/S til, at Sund & Bælt Holding A/S eller et

selskab ejet af Sund & Bælt Holding A/S

bemyndiges til, efter transportministerens beslutning, at stifte et

selskab, som har til formål at indtræde som den fremadrettede

ejer af tunnelelementfabrikken og arbejdshavn mv. ved Rødby-

havn, jf. bilag 8."

Er den tyske stat blevet spurgt og hvad var dets

kommentar?

Ministeriet skal henvise til ministeriets bemærkninger nedenfor

under afsnit 2.2.5. Miljøkonsekvensvurdering (MKV). Herudover

bemærkes det, som ovenfor anført, at tunnelelementfabrikken lig-

ger på dansk territorium, ligesom den ikke er genstand for stats-

traktaten. Spørgsmålet om bevarelse af fabrikken er således alene

et dansk anliggende.

Ministeriet gør herudover opmærksom på, at det fremgår af ud-

kast til lovforslaget om bevarelse produktionsområdet ved Rød-

byhavn og fravigelse af elforsyningsloven, at under de alminde-

lige bemærkninger punkt 3.4 om Ejerskabet af produktionsfacili-

teterne, at:

”Sund & Bælt Holding A/S har stor erfaring med at gennemføre

store anlægsprojekter og at drive kritisk infrastruktur. Trans-

portministeriet vurderer derfor, at ejerskabet af produktionsfaci-

liteterne mest hensigtsmæssigt bør forblive i Sund & Bælt-koncer-

nen. Ejerskab i Sund & Bælt-koncernen sikrer endvidere, at pro-

duktionsfaciliteterne er under statslig kontrol og kan stilles til rå-

dighed i forbindelse med gennemførelse af statslige projekter.

L 57 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 24/46