Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 57:

Forslag til lov om ændring af lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark og lov om Sund og Bælt Holding A/S. (Bevarelse af produktionsområdet ved Rødbyhavn og fravigelse af elforsyningsloven).

Af transportministeren (Thomas Danielsen).

(Fremsættelse 25.10.2023).

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver nu ordet til den første ordfører, hr. Kasper Roug, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, formand. Formålet med det omtalte lovforslag er jo at bevare produktionsområdet og de produktionsfaciliteter, som er etableret, i forbindelse med at vi har fremstillet tunnellen til den faste forbindelse over Femern Bælt. Oven i det skal vi også sikre, at Femern A/S som infrastrukturejere bliver undtaget for elforsyningslovens krav om virksomhedsbevilling for at drive deres elforbrugsanlæg til brug for levering af strøm til jernbanen i tunnellen under Femern Bælt.

Lovforslaget omhandler jo en bevarelse af tunnelelementfabrikken i Rødbyhavn, som allerede har kostet over 6 mia. kr. at bygge. Bevarelsen af det her produktionsområde og fabrikken vil jo sådan set som udgangspunkt komme hele Danmark til gavn. Det vil det selvfølgelig, fordi vi allerede har brugt en hel del skattekroner og en hel del CO2 på at lave det her meget, meget store anlæg. Vi vil så derfor spare både skattekroner og CO2 for den sags skyld ved ikke at skulle bygge samme type produktionsanlæg andre steder. Med det her lovforslag undgår vi jo at rive fabrikken ned, når vi er færdige med at bruge den. Anlægget er jo allerede nævnt i forskellige sammenhænge som passende med deres potentiale til fremtidige infrastrukturanlæg. Bare for at nævne nogle enkelte kan jeg sige, at følgende er nævnt: en tredje Limfjordsforbindelse, en Kattegatforbindelse, en tredje forbindelse over Lillebælt, en potentiel Als-Fyn-forbindelse og et svensk megaprojekt, som hedder Europasporet, mellem Landskrona og København osv. osv. Der er rigtig, rigtig mange store projekter rundtomkring i Danmark – mon ikke der også er det rundtomkring i Nordeuropa? – hvor man kunne have interesse i at bruge det her meget, meget store industrianlæg.

Region Sjælland vil som område jo altså også få gavn af den her permanentgørelse af det meget store projekt og af fabrikken, hvor de regionale virksomheder vil blive en del af produktionsanlæggets økosystem. Videre- og efteruddannelsesinstitutioner vil innovere og opkvalificere regionens arbejdskraft. Også unge og uddannelsesparate vil blive uddannet og opkvalificeret i forbindelse med anlægget.

Sidst, men bestemt ikke mindst, kommer det jo i den grad også Lolland-Falster til gavn. For med et af de her meget store produktionsanlæg med noget nær et par tusind direkte arbejdspladser er det jo klart, at det vil få en betydning for lokalområdet. De to kommuner, Lolland og Guldborgsund, ser allerede positivt på muligheden for at kunne bruge anlægget fremadrettet.

Til allersidst vil jeg selvfølgelig også gerne som lokalt folketingsmedlem og borger på Lolland-Falster glæde mig over, at der kommer nogle nye og meget store muligheder, som en permanentgørelse kommer til at tilbyde. Hvis Folketinget ved tredjebehandlingen vedtager det her lovforslag, vil jeg mene, at det er en festdag. Det vil være en årelang proces, som vil være afsluttet, og jeg vil da gerne tage glæderne på forskud, hvis jeg skal være helt ærlig, og sige tak for et rigtig godt samarbejde med skiftende ordførere og skiftende ministre. Med den her permanentgørelse af et produktionsområde vil Danmark som land hænge bedre sammen. Der vil være en bedre kontakt imellem land og by. Afstanden vil blive en smule mindre, og derfor kan Socialdemokratiet støtte forslaget. Tak.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Lars Boje Mathiesen, værsgo.

Nu er det jo ikke, fordi staten har vanvittig gode erfaringer med at eje og drive virksomheder. Lad os da bare nævne SAS, og det går heller ikke for godt for Ørsted. Hvad er årsagen til, at man ikke bare sælger den her virksomhed og får pengene ind, og så kunne man jo bruge pengene på at sænke afgifterne på at køre frem og tilbage over Storebælt, eller de kunne komme i statskassen eller alt muligt andet, man nu kunne bruge dem til? Som man selv siger, har det kostet 6 mia. kr. at bygge, så det har nok en værdi. Så hvorfor sælger man det ikke til et privat firma, som så kan drive den her fabrik videre?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Jeg vil da gerne gentage noget af det, der står i materialet, der er sendt rundt i forbindelse med lovforslaget her, for der står det jo ret tydeligt og klart, at det selvfølgelig er, fordi det skaber en produktionssikkerhed for fremtidige store infrastrukturprojekter i Danmark. Men samtidig vil jeg da også nævne, at meningen heller ikke er, at det er staten, der skal drive det. Det skal jo foregå i et samarbejde med private aktører, som ved noget om drift af sådan nogle anlæg her. Så jeg kan ikke se, der skulle være det store problem i, at man har staten som medejer, og så har man nogle, der ved noget og har kompetencerne på området til at drive det.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Nej, det er ikke et problem, hvis man synes, at staten skal fylde en masse og skal begynde at drive tunnelvirksomheder og cementvirksomheder og alt muligt andet. Kan ordføreren sige, om der tidligere har været store infrastrukturanlægsinvesteringer, som ikke har kunnet lade sig gøre, som er blevet umuliggjort, fordi man ikke har haft en fabrik, der var statsejet? Og må en statsejet fabrik levere produkter, altså elementer, langt billigere, end andre firmaer kan gøre, eller skal det ikke i et EU-udbud, så man rent faktisk kan tabe et udbud, så andre private firmaer rundtom i Europa vil kunne byde ind på infrastrukturanlæg i Danmark?

Ordføreren.

Jeg vil helt klart svare ja til det sidste. Så er jeg selvfølgelig ikke så glad for, at jeg skal stå her og blive quizzet af min kollega, men jeg vil da gerne svare. Pointen med det her er jo, at det ville være tudetosset at bruge så utrolig mange penge på at bygge et anlæg op for senere at bruge over 1 mia. kr. på at rive det ned igen, for at vi så saftsuseme skal bygge et anlæg op af den samme passende størrelse senere. Det giver ingen mening. Derfor er det jo tudetosset, hvis man ikke kan støtte det her, for det er ganske enkelt i det øjemed at få Danmark til at hænge bedre sammen.

Hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Det var svaret til min kollega på den anden korte bemærkning, jeg reagerer på, hvor jeg ligesom tænkte, at nu blev der svaret lidt udenom i stedet for at svare på det spørgsmål, der blev stillet. Nu kunne spørgeren jo ikke stille spørgsmålet igen, så jeg vil gerne følge op på hr. Lars Boje Mathiesens spørgsmål og spørge: Hvad er problemet? Der er jo ikke nogen, der snakker om at rive det ned. Sådan som jeg forstår hr. Lars Boje Mathiesen, foreslår han bare, at man sælger det til en privat aktør, vel fordi vi borgerlige mennesker har en idé om, at den frie markedsdannelse sørger for de laveste priser. Jeg tror, det var det, der lå i spørgsmålet. Så hvorfor er det, at det her skal være statsejet? Jeg er med på, at det er dejligt, det er der, men hvorfor skal det partout være statsejet?

Ordføreren.

Der er jo ingen tvivl om, at vi her har at gøre med meget store infrastrukturprojekter. Jeg vil lige sige igen, at det jo er et anlægsprojekt på et godt stykke over 6 mia. kr. Der er altså ikke mange private aktører, der vil betale det og stå med den risiko, der nu engang er i et projekt af den størrelse. Så nogle gange må staten jo byde ind med at garantere lån eller på anden måde investere, som vi har set det i mange andre projekter. Vi kan sådan set nævne alle de større broer, vi har rundtomkring i Danmark. De er jo blevet bygget på samme måde og har sådan set også været en succes og i hvert fald til stor gavn for Danmark som helhed.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Man kan sige, at private aktører gerne påtager sig en risiko, det gør de jo dagligt. Novo Nordisk har påtaget sig en risiko i masser af år, og heldigvis, kan man sige, er det ikke statsejet, så det kan jo godt lade sig gøre at drive virksomhed, uden at staten er indblandet. I sin tale nævnte ordføreren jo f.eks. den tredje Limfjordsforbindelse, og hvis det er tunneller, vi skal bygge nede på det her anlæg, så er jeg da ked af det, for jeg mener da, det er en bro, vi skal have i Nordjylland. Men det kan jo godt være, det bliver ændret. Nu når staten kan lave billige tunneller, kan det jo godt være, og det er det, der er bekymringen. For jeg er bange for, at staten, når den ejer det her projekt, kommer til at diktere, hvad der skal til, i stedet for at det er det frie marked, der gør det.

Ordføreren.

Nu er det her sagt med respekt for min kollega, men jeg bliver lidt fjern i blikket af det her. Altså, prøv nu lige at læse materialet først. Der er jo ingen tvivl om, at det her anlæg altså også godt kan producere andet end tunneller. Det er jo en af pointerne med anlægget. Pointen med anlægget her er, at de er gode til at lave støbninger, og det kan være støbninger til alt muligt. Det kan også være fundamenter til hvad ved jeg – til vindmøller, havvindmøller osv. osv. Det er jo kun fantasien, der sætter grænser der, så det kan jeg ikke se der skulle være nogen problemer med.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Kasper Roug fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til hr. Peter Juel-Jensen fra Venstre.

Tak for det, formand. Formålet med lovforslaget er at etablere det retlige grundlag for bevarelsen af produktionsområdet og produktionsfaciliteterne ved Rødbyhavn, når fremstillingen af tunnelelementer til kyst til kyst-delen af Femern Bælt-projektet er afsluttet, samt at sikre et fortsat statsligt ejerskab af produktionsområdet og produktionsfaciliteterne.

Forslaget er en opfølgning på aftalen fra juni 2021 om infrastrukturplan 2035 mellem den daværende regering og en hel del andre partier. Fabrikken var nødvendig i forhold til at kunne bygge forbindelsen over Femern. Den var dyr at etablere og bør derfor ikke nedrives, men beholdes til fremtidige projekter, hvor der måtte vise sig behov for den. Og der er jo ingen tvivl om, som min kollega fra Socialdemokratiet også gjorde rede for her, at den her fabrik har været ganske dyr at etablere, og det vil så sige, at der er puttet mange offentlige kroner i det her. Så i første omgang handler det om, at fabrikken ikke bliver revet ned igen, men at den bliver sikret for fremtiden, således at vi ikke står med en lignende udgift, såfremt man har andre ambitioner om store infrastrukturinvesteringer.

Men jeg kan også lytte mig til på debatten her, at der er en interesse for at sikre OPP-partnerskab, og det er jeg da ikke afvisende over for. Men det, vi tager stilling til her i dag, er først og fremmest fabrikken. Den fabrik skal ikke rives ned, den skal gemmes til fremtiden, for vi kan jo ikke sige til kommende generationer, at man, hver eneste gang man har et større infrastrukturprojekt, så skal etablere så store produktionsfaciliteter. Det synes jeg er sund fornuft.

Så kommer jeg altså også fra et parti, som både er land- og bytænkende. Det her har været med til at skabe utrolig mange arbejdspladser i et område, som har haft meget, meget svært ved at tiltrække og fastholde arbejdspladser, og derfor har det altså også for Venstre en stor værdi, at fabrikken ligger, hvor den ligger.

Alt i alt er det et supergodt forslag, som vi støtter fra Venstres side.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Jeg beder ordføreren om lige at blive. Hr. Lars Boje Mathiesen, værsgo.

Jeg kan huske engang, hvor Venstre sagde, at staten skulle fylde mindre, og at det private skulle fylde mere. Nu statsliggør vi endnu en produktionsvirksomhed, som så, som vi kan høre det på den anden ordfører, skal lave fundamenter til f.eks. vindmøller og konkurrere på det på lige fod med private virksomheder. Det kan undre mig, at det er Venstres politik.

Jeg skal lige høre Venstres ordfører om noget: Var der noget i det oprindelige konsortium, da man skulle lave Sund & Bælt og tunnelen dernede, som gjorde, at man ikke skrev det her ind og bevarede det, da man lavede det? Hvorfor kommer man her bagefter og siger: Hov, vi skal lige sørge for, at den her fabrik ikke bliver revet ned? Var det oprindelig planen, at den skulle rives ned?

Ordføreren.

Jeg var ikke transportordfører på det tidspunkt, og det var helt ærligt ikke noget, som jeg brugte utrolig meget krudt på. Jeg er mere optaget af, at vi binder landet sammen. Når jeg kan se, at det giver en stor samfundsmæssig værdi ikke at rive en fabrik til 6 mia. kr. ned for eventuelt at skulle genopføre en lignende fabrik om ganske få år, så er det simpelt hen for at passe godt på statens og på samfundets penge. Men det er også for at sikre, at vi har de her produktionsmuligheder i Danmark, for når man laver produktionsfaciliteter i den her størrelse, er det meget, meget tit, at det går Danmarks næse forbi, i og med at det er dyrere at producere og bygge og lave de her ting i Danmark i forhold til landene omkring os. Så jeg er glad for, at vi har den her produktionsplatform, som vi eventuelt kan bruge, men som vi også kan stille til rådighed og gerne sammen med private aktører i fremtiden, eventuelt også til andre lande. Det, vi gør med de her tunnelelementer, når vi har støbt dem, er, at vi sætter en prop i hver ende, og så kan de jo flyde, og så kan de transporteres over længere afstande. Det her kan være med til at fastholde nogle arbejdspladser i et landdistrikt, som har utrolig svært ved at skabe arbejdspladser, og det kan jeg ikke forstå ordføreren er imod.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Jeg synes da, det er meget bekymrende, at man ikke lige havde tænkt på, hvad der skulle ske med en bygning til 6 mia. kr., men det må Venstre jo selv stå og rode med. Er der noget i det her forslag, som gør, at den her virksomhed ikke skal konkurrere på lige fod med andre europæiske private virksomheder? Det vil sige, at næste gang der skal være et infrastrukturprojekt, også i Danmark, kan man ikke bare lukke ned og så sige, at man vil købe dem herfra, og at man vil have dem herfra, og så undgå et EU-udbud omkring de her ting. Det vil sige, at hvis vi taber det, kan vi reelt set have en fabrik dernede, som gang på gang taber udbuddene, og det vil sige, at vi bare har brugt skattekroner på at have det stående dernede, mens ordrerne alligevel går til udlandet. Vil ordføreren her i Folketinget sige, at han vil sikre sig, at der ikke kommer noget EU-udbud på kommende infrastrukturprojekter på grund af det her?

Ordføreren.

Jeg tror, ordføreren prøver på at skabe en falsk konflikt. Ordføreren burde jo kende mig og mit parti godt nok til at vide, at vi i den grad hylder den frie konkurrence. Men der skal altså også være snusfornuft. Vi kan da ikke etablere en virksomhed for at bygge en tunnel til Tyskland til 6 mia. kr., og så lige så snart vi er færdige med den, har vi ikke blik for, om den kan bruges til eftertiden. Hvad vil kommende generationer ikke sige, når vi på den måde sviner med skatteydernes penge? Det her handler simpelt hen både om at skabe nogle muligheder og fastholde nogle muligheder i et område, hvor det er svært at skabe arbejdspladser, men også om at sikre, at vi har noget infrastruktur, der gør, at vi i fremtiden kan være med til at binde vores land bedre sammen. Det kan man da kun bifalde.

Hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Jeg tror stadig væk ikke, at der blev svaret på mit spørgsmål, men vi stiller et andet. Har det været undersøgt, om der er private aktører, der er interesseret i at købe det, eller har man bare valgt, at det skal være statsdrevet?

Så nævnte ordføreren faktisk en problemstilling, og jeg køber fuldstændig ind på det. Det er vigtigt, at der er arbejdspladser i yderområderne, og der er jeg sikker på, at Venstre er interesseret, og den præmis køber jeg. Så siger ordføreren, at det normalvis faktisk har været dyrere, og derfor køber man elementerne fra udlandet, og så blev jeg noget bekymret. Det her skal i udbud; det sagde ordføreren tidligere, og så skal det jo være billigst. Vil det sige, at det, vi egentlig er i gang med nu, er på en eller anden måde at lave en eller anden form for skjult statsstøtte til, at danske elementer bliver konkurrencedygtige? Eller skal jeg købe ind på den anden ordførers bekymring for, at vi så risikerer at få nogle udbud, der gør, at man bliver nødt til at købe elementerne fra den danske udbyder, så det derved i sidste ende bliver dyrere for skatteborgerne?

Ordføreren.

Nu kender jeg ikke EU-retten godt nok til at vide, om man kan stille krav om sådan noget, men det tror jeg faktisk ikke man kan. For Venstre handler det her udelukkende om at sikre, at vi har nogle muligheder fremover, men også at sikre, at vi ikke skal smide 6 mia. kr. i skraldespanden, når vi i 2027 er færdige med at støbe det sidste element. Så handler det om, at vi har de her muligheder fremadrettet, og jeg er fuldt åben over for, at det her kan ske i samarbejde med mange andre aktører, men jeg tror heller ikke lige, at det er det rette tidspunkt at sætte sådan noget her til salg, for så tror jeg først, at vi lider et kæmpe stort tab.

Man skal selvfølgelig afhænde det, som det offentlige ikke skal drive, og der kan jeg sagtens følge ordføreren. Jeg tror bare ikke, det er det rette tidspunkt. Lad os dog sælge det på et tidspunkt, hvor der er en mulighed for at få alle pengene hjem igen og ikke kun en tredjedel, måske.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Jamen det er, fordi ordføreren og den tidligere ordfører skyder os rigtig borgerlige en falsk præmis i skoen med, at vi siger, at vi så bare river det ned. Hvis ikke vi kan få lov til at sælge det privat, skal det rives ned. Vi spilder bare penge. Det er jo ikke det, vi siger. For selvfølgelig skal vi sælge det med fornuft, og som udgangspunkt kan man jo starte med at give 1 mia. kr. i afslag, for det er det, det koster at rive det ned. Så lige pludselig kan det blive attraktivt for nogle virksomheder.

Det er dejligt at høre, at Venstre er åben over for det. Lige så snart de ikke er i regering med Socialdemokratiet længere, bliver de rigtig borgerlige og villige til at sælge det til private. For det er sådan, jeg hører ordføreren. Nu blev det gemt bag »under højkonjunktur« eller »bedre konjunkturer«, men det er dejligt at høre, at Venstre på sigt er villige til at sælge det her ud til private aktører.

Ordføreren.

Når man ser på den politik, som den her regering fører, bliver der ført rigtig meget borgerlig politik, og det tror jeg faktisk kunne have været svært at gøre med nogle af de andre borgerlige partier her i Folketingssalen.

Det her forslag handler om, at vi ikke spiller os nogen kort af hænde. Det her forslag handler om, at vi fremadrettet også sikrer os, at vi har nogle muligheder for at kunne producere tunnelelementer af rigtig høj kvalitet, men også sikrer, at vi løbende fortsat kan forbedre de ting, vi skal bruge til at binde landet bedre sammen, altså vores infrastruktur, og det sker selvfølgelig også i samarbejde med universiteter osv., men også, at alt, hvad der sker inden for det grønne område, gør vi på en måde, så vi belaster klimaet mindst muligt.

Tak. Nu er der ikke flere korte bemærkninger, og vi siger tak til hr. Peter Juel-Jensen fra Venstre. Og jeg byder velkommen til hr. Peter Have fra Moderaterne.

Tak for det, formand. Vi taler om, at vi skal være bedre til at genbruge, og det er vi også blevet, for genbrug er blevet populært, og vi er blevet langt bedre til at genbruge eksempelvis byggematerialer. Det her forslag handler også om en form for genbrug, men først og fremmest handler det om sund fornuft.

Lovforslaget handler nemlig helt konkret om at ændre loven, således at det er muligt at bevare tunnelelementfabrikken ved Rødbyhavn, så man ikke er nødsaget til eventuelt at rive den ned senere. Det er sund fornuft, fordi vi skal udnytte og bevare de ressourcer, vi allerede har. Det giver ganske enkelt ikke mening at rive et almindeligt og anvendeligt produktionsområde ned, for det kan genbruges til fremtidige anlægsprojekter.

Det kunne gavne os på flere fronter, både økonomisk, tidsmæssigt og i forhold til klimaet. Og derudover er det betydningsfuldt for lokalområdet at genanvende produktionsfaciliteterne, og det ville bidrage til at fastholde nogle af de kompetencer på Lolland, som Femern Bælt-forbindelsen har bidraget til.

Det er samlet set et fornuftigt og godt forslag, som Moderaterne støtter op om.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning. Hr. Lars Boje Mathiesen, værsgo.

Jeg skal bare lige spørge Moderaternes ordfører: Hvem skal betale, hvis den her virksomhed genererer underskud?

Ordføreren.

Det forstod jeg ikke lige. Var det: Hvem skal betale, hvis den her virksomhed kommer i udbud? Undskyld, jeg kunne ikke høre, hvad du sagde.

Værsgo.

Undskyld, det var: Hvem skal betale, hvis den her virksomhed giver underskud?

Ordføreren.

Altså, når det her byggeri er færdigt, ser vi ikke nogen problemer i at se på, om den eventuelt kunne munde ud i et OPP og på den måde, hvad kan man sige, få sikret det økonomisk. OPP er jo kendetegnet ved, at man ikke lægger hele risikoen ét sted.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Det kan godt være en hensigt, men det er ikke det, der står i det her lovforslag at der vil ske; her bliver det statsligt ejet. Og så spørger jeg bare: Hvem skal betale, hvis den her virksomhed giver underskud? Hvor skal midlerne komme fra, hvis den her virksomhed giver underskud i driften?

Ordføreren.

Hvis det er tilfældet, bliver vi jo nødt til at se på, hvordan vi får finansieret de ting, og så må staten gå ind og kigge på det og undersøge det.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Peter Have fra Moderaterne, og jeg byder nu velkommen til fru Sofie Lippert fra Socialistisk Folkeparti.

Med det her lovforslag gives der mulighed for at bevare elementfabrikken ved Rødbyhavn, en fabrik, der på sigt kan være med til at producere elementer til meget andet end Femern Bælt-forbindelsen, som den ellers er grundlag for at skabe. Bliver der brug for denne type elementer, er der for mig at se ingen tvivl om, at det er smartere at bevare den nuværende fabrik end at nedlægge den og bygge en ny; altså hvis der bliver brug for den type elementer, der kan produceres på fabrikken. Kausaliteten skal gå den vej, det er afgørende for SF.

En bevarelse af elementfabrikken må aldrig blive en undskyldning, aldrig blive et argument for et anlægsprojekt. Det må ikke indgå i argumentationen for, hvorvidt fremtidige projekter skal blive til virkelighed. Først når man har aftalt at udføre et projekt, må elementfabrikken komme på tale. Sådan sikrer vi, at en bevarelse af fabrikken er til gavn og ikke i sig selv er årsag til øget udledning og belastning af vores klima og miljø. For en bevarelse af fabrikken kan blive til gavn; den kan bidrage med arbejdspladser på Lolland, den kan bidrage til fremtidens vindmølleparker, og den kan gøre nødvendige anlægsprojekter mindre klimabelastende.

Men står vi en dag og har ikke brug for fabrikken og overvejer, om vi mon kan finde på noget, den kan lave, så er det, vi skal stoppe op. Skulle den blive overflødig, må vi sige tak for nu. Ministeriet skriver i høringsnotatet:

Viser det sig, at der ikke er brugere af anlægget, skal der tages stilling til, hvorvidt produktionsområdet skal tages ned.

Der mener jeg ikke, at der skal være nogen tvivl om, at produktionsområdet skal tages ned i det tilfælde. Jeg skal derfor hilse fra Radikale Venstre og sige, at de ligesom vi kan bakke op om lovforslaget, under forudsætning af at vi kan bevare kausaliteten den rigtige vej. Anlægsprojekter skal være årsag til at bevare fabrikken; fabrikken må aldrig blive årsag til nye anlægsprojekter.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Sofie Lippert fra Socialistisk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til hr. Kenneth Fredslund Petersen fra Danmarksdemokraterne.

Formålet med lovforslaget er at sikre, at det retlige grundlag er på plads, så produktionsområdet og produktionsfaciliteterne ved Rødbyhavn kan bevares og fortsætte, når fremstillingen af tunnelelementerne til kyst til kyst-delen af Femern Bælt-projektet er afsluttet.

Danmarksdemokraterne stemmer for lovforslaget. Det er sund fornuft at bevare den nuværende tunnelelementfabrik, som man har etableret ved Rødbyhavn i forbindelse med Femern Bælt-forbindelsen. Og med lovforslaget her kan man også fastholde lokale arbejdspladser på Lolland, samtidig med at tunnelelementfabrikken kan bidrage til at billiggøre kommende projekter, da der ikke vil være behov for at etablere nye produktionsfaciliteter til fremtidige byggeprojekter, eksempelvis til kæmpestore vindmøllevinger m.v. Vi skal med andre ord selvfølgelig ikke bruge store summer på at nedrive produktionsfaciliteter, som vi ved der i fremtiden vil være et behov for, og i dette tilfælde taler vi ligeledes om et helt enormt stort produktionsapparat.

Lovforslaget kommer som nævnt Lolland Kommune og det lokale erhvervsliv til gavn, og derudover vil lovforslaget have en positiv klimaeffekt og spare en enorm udledning af CO2, ved at man ikke skal anlægge nye produktionsfaciliteter til kommende byggeprojekter i Danmark.

Danmarksdemokraterne mener grundlæggende, at afstanden mellem land og by skal være mindre, og at der skal skabes vækst i landdistrikterne. I den sammenhæng har lovforslaget positive effekter i forhold til landdistrikterne, da man bevarer lokale arbejdspladser på Lolland.

Som nævnt støtter Danmarksdemokraterne lovforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Kenneth Fredslund Petersen fra Danmarksdemokraterne. Jeg byder nu velkommen til hr. Jens Meilvang fra Liberal Alliance.

Tak for det, formand. Vi er sådan set enige i meget af det, der er sagt her, og vi synes også, at vi skal få lavet den her lov, så vi kan få bevaret og lovliggjort byggeriet dernede. Så vil vi gerne bruge tiden på at få analyseret, hvad der er af muligheder for anvendelse. Der er allerede blevet skitseret meget, men en af vores store ambitioner i Liberal Alliance er jo bl.a. at få bygget en Kattegatbro – eller i hvert fald at få igangsat det – inden for det nærmeste årti. Og jeg synes, at det måske sådan lidt ville være at svine med skatteborgernes penge at rive en fabrik ned, hvis der var en reel mulighed for, at den kunne bruges til at bygge elementer til en Kattegatbro.

Men min og Liberal Alliances klare holdning er også, at det selvfølgelig er markedsdrevet, og at det skal være sådan med de elementer, eller hvad der nu skal produceres dernede til den tid, at det selvfølgelig skal være på private hænder. Men vi har ikke noget imod, at det er, sådan som det er nu, altså at staten har ejerskab over den her elementfabrik.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Lars Boje Mathiesen, værsgo.

Det er torsdag den 9. november kl. 10.28, og Liberal Alliance står nu fra Folketingets talerstol og taler for mere statsligt ejerskab af produktionsvirksomheder, i stedet for at det skal være private, der skal eje dem. Hvorfor er det, at Liberal Alliance ikke tager erfaringerne fra SAS og alle mulige andre ting? Der siger Liberal Alliance jo gerne, at der ikke er nogen grund til, at staten skal eje det. Hvorfor stemmer man nu for, at staten skal eje det her?

Der er jo ingen, der siger, at det skal rives ned, for vi har jo frem til i hvert fald 2027 til at få det her solgt til private. Så hvorfor er det, at Liberal Alliance mener – det er jo det, der står i lovforslaget – at nu er det staten, der skal drive Sund & Bælt, som er statsligt ejet? Transportministeren er den eneste ejer i generalforsamlingen. Så hvorfor er det, at Liberal Alliance mener, at staten skal ind at drive en fabrik, der skal lave elementer til vindmøller?

Ordføreren.

Altså, nu ejer staten den her i forvejen, og det er jo en beslutning, der er taget for lang tid siden. Så det har vi sådan set ikke haft så meget at gøre med. Vi synes bare, at vi skal forvalte vores skattekroner bedst muligt. Alternativet, hvis det ikke er, at vi skal eje den, sådan som det ser ud lige nu, kunne jo bl.a. være, som det er nævnt, at den skulle rives ned. Jeg synes ikke, det er fair over for skatteborgerne, at man bruger 6 mia. kr. på at bygge en fabrik. Så synes jeg også, at man lige skal vende mulighederne for, hvordan vi får mest ud af den her fabrik.

Jeg sagde også i min tale, at jeg ikke forestiller mig, at staten skal ind at drive virksomheder. Hvis det er sådan, at vi i fremtiden skal eje den, bliver det med en privat aktør, der skal drive virksomheden; så lejer vi den ud til andre virksomheder. Men jeg vil bare gerne understrege, at jeg altså synes, at det lige skal analyseres. Kan vi bruge den til en Kattegatforbindelse, ville det altså være lidt dumt, at vi nu her river den ned og så om 5 år skal bruge 6 mia. kr. på at bygge en ny fabrik, der skal lave elementer til en Kattegatbro.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Kære Liberal Alliance, det er jo det, man stemmer for her. Det er, at staten skal eje det, og at staten skal drive det. Så kan det godt være, at man har en hensigtserklæring om, at det er noget andet, men hvis man stemmer for det her, stemmer man for, at staten skal eje og drive det videre. Staten ejer også SAS. Skal man også fortsat eje den? Det mener Liberal Alliance jo ikke. Her skal man så nu eje og drive en produktionsvirksomhed, som laver vindmøllefødder og alt muligt andet.

Så jeg spørger også Liberal Alliances ordfører: Hvem skal betale, hvis den her virksomhed giver underskud i driften?

Ordføreren.

Som jeg sagde i det andet svar, ejer staten jo allerede fabrikken hernede. Nu handler det om at få mest muligt ud af det. Jeg synes, det ville være lidt mærkeligt, hvis vi i dag står og siger, at den bare skal rives ned, dagen efter vi er færdige med at lave elementer til Femernforbindelsen. Derfor synes jeg egentlig, at vi skal bruge den tid frem til 2027 til at finde ud af, om den kan bruges til noget andet. Min helt klare ambition er jo, at vi skal have bygget en Kattegatforbindelse, og det ville altså være mærkeligt, at vi river en fabrik ned til 6 mia. kr. i dag for så at sætte gang i at bygge en ny om 5 år, når vi forhåbentlig har besluttet, at vi skal bygge en Kattegatbro.

Tak for det, og nu er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Jens Meilvang fra Liberal Alliance. Jeg byder nu velkommen til hr. Niels Flemming Hansen fra Det Konservative Folkeparti.

Mange tak for det, formand. Det er jo som altid en kæmpe glæde for mig at stå her og tale om det lovforslag, der er blevet fremsat, vedrørende bevarelsen af tunnelelementfabrikken, og om vores glæde over Femernforbindelsen i Det Konservative Folkeparti, hvor vi jo er stolte af at have været en endog meget aktiv del af beslutningen om etableringen af Femernforbindelsen. Der vil være langvarige og positive effekter, ikke kun for vores region i Europa, men også for vores land som helhed.

Naturligvis vil jeg gerne understrege vigtigheden af at bevare tunnelelementfabrikken. Den elementfabrik spiller en afgørende rolle i vores fremtidige infrastrukturudvikling. Den leverer de essentielle komponenter, der gør det muligt for os at realisere store projekter som f.eks. Femernforbindelsen. Det kan være en kommende Als-Fyn-forbindelse eller andre broer i Danmark, som man jo taler om i øjeblikket. Det, der er væsentligt i forhold til bevarelsen af den, er jo, at nu har vi den; den er der, og vi har mulighed for at planlægge fremtidige projekter i Danmark med den som et anker.

Ved at bevare fabrikken sikrer vi jo ikke kun arbejdspladser, men også kompetencer og ekspertiser, der er afgørende for vores fortsatte udvikling som nation, hvad enten den skal bruges til at lave tunnelelementer andre steder, vindmøller, vindmøllefødder, eller hvad man nu skal. Den har en unik placering, og derfra kan man sejle større elementer rundt i hele verden. Jeg anser bevarelsen af fabrikken som en mulighed for at skabe en dansk førerposition inden for megastructures, og hermed mener jeg, at den er en vigtig del af løsningen for at bevare ekspertisen i landet. Det, der jo skete, da vi var færdige med både Øresundsforbindelsen og Storebæltsforbindelsen, var, at så skyllede vi jo al den ekspertise ud med badevandet. Og her spiller det bare en vigtig rolle, at man har et sted at forankre det, og som man kan kontakte, når man ude i verden vil bygge kæmpeprojekter.

Som det er lige nu, kommer den til at ligge under Sund & Bælt, og jeg tænker, at vi derefter kan bruge den i forhold til planlægningen af vores fremtidige infrastruktur. Men det er klart, at den ikke behøver – i hvert fald ikke for min skyld – at ligge dér til evig tid. Den kan sagtens blive solgt til en privat aktør på et tidspunkt. Det er vi sådan set åbne over for. Og med disse ord er vi meget positive over for forslaget.

Tak for det, og der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Lars Boje Mathiesen, værsgo.

Jeg har spurgt tidligere ordførere, som ikke kunne svare på det, så derfor spørger jeg nu den konservative ordfører: Hvem skal betale regningen, hvis den her virksomhed giver underskud i driften?

Værsgo.

Det vil være således, at når vi sidder og planlægger fremtidige infrastrukturprojekter, vil man jo regne tunnelelementfabrikken, når den ligger under Sund & Bælt, ind. Fabrikken kan blive stillet til rådighed. Dem der skal levere mandskab ind på den, og dem der skal betale for det, er jo private aktører, men fabrikken har så unik en beliggenhed, at man derfra kan sejle rundt.

I øvrigt, hr. Lars Boje Mathiesen, er grunden til, at den ligger dér, ret interessant. Det var jo, at dengang man valgte at etablere en tunnelelementfabrik og man spurgte markedet, hvor den skulle ligge, mente man ikke, at man kunne sejle elementer så langt ud, og derfor ligger den nede på Lolland. Der blev også budt ind fra, så vidt jeg husker, både Kalundborg og Odense. I dag har vi en anden viden. I dag har vi en viden, som jeg forstår sådan, at man kan sejle de her op til 1.000 km ved at putte en prop i hver ende, og derfor kan man jo i dag sige: Nu ligger den rigtigt.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak for den anekdotiske fortælling. Det svarede bare ikke på mit spørgsmål: Hvem skal betale, hvis den her virksomhed giver underskud? Altså, SAS, som staten også ejer, giver jo også underskud. Der ryger regningen direkte til skatteborgerne. Her er det så Sund & Bælt, der ejer det. Skal vi forvente, at det bliver dyrere at køre over Storebælt, eller skal pengene bare tages op af statskassen, hvis den her virksomhed giver underskud? Jeg er ikke betrygget ved, at Konservatives ordfører bare står og giver en garanti for, at den her virksomhed kommer til at give overskud. Det ved man ikke! Derfor spørger jeg: Hvis den giver underskud, hvem skal så betale?

Ordføreren.

Vi har en lang og en rum tid til at få set på det spørgsmål og få svaret på det spørgsmål. I sidste ende er det jo Sund & Bælt. Det er vi fuldstændig enige om. Men det, der ligger i det, er, at nu har vi det og kan planlægge. Hvis vi så frem mod den tid kan se, at hov, her bliver der ikke brug for en tunnelelementfabrik, så kan vi sælge den til f.eks., som ordføreren selv har nævnt tidligere i spørgsmål, en vindmølleproducent, som gerne vil have fabrikker liggende meget, meget tæt på vand, så man kan sejle sine elementer ud. Tak.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Niels Flemming Hansen fra Det Konservative Folkeparti. Jeg byder velkommen til fru Jette Gottlieb fra Enhedslisten.

Tak. Oprindelig var der jo ret god mening i, at man besluttede, at den fabrik skulle nedlægges, når man var færdig med at producere elementerne til Femernforbindelsen, og det var i øvrigt forudsætningen for hele projektet, bl.a. på grund af miljøspørgsmål såsom nulløsning i forbindelse med gennemstrømning og sådan nogle ting. Jeg vil også sige, at normalt er jeg jo ikke ret glad for brug og smid væk-metoden, men når det var så klar en forudsætning, synes jeg også, man skylder beslutningstagerne, at man tager dem alvorligt.

Så kan man spørge: Er der behov for sådan en fabrik? Det bliver der jo spurgt om, og det svar, jeg kan høre, er et par luftkasteller: Kattegatforbindelsen skulle være begrundelsen; Østre Ringvej – jeg kalder den for havnetunnellen i Københavnstrup – skulle også være en forudsætning. Så har jeg også hørt nogle mere vidtløftige argumenter om, at der skal bygges en tunnel mellem Finland og Estland, og der kunne man måske også bruge fabrikken. Og så er der en hel masse idéer om, at man kunne bruge fabrikken til at lave vindmøller, og jeg ved ikke hvad, hvilket den slet ikke er egnet til.

Men fælles for de her ting, at det ikke er noget, der starter i morgen. Det vil sige, at argumentet om – jeg er nemlig også meget by og land-tænkende – at fabrikken løser en masse problemer lokalt, jo ikke er rigtigt, for man må vel formode, at når man er færdig med at lave tunnelelementerne til Femernforbindelsen, bliver dem, der nu er ansat, fyret, for så er der ikke noget at lave. Og så er det spørgsmålet, hvad der sker i den mellemliggende periode.

Derfor er jeg rigtig, rigtig bange for det, som SF nævnte som et argument, nemlig at den her fabrik kan blive forudsætning for, at man beslutter nogle infrastrukturprojekter, som er bekvemme. Jeg kan konkret nævne, at Kattegatforbindelsen og Østre Ringvej er jeg absolut imod, så for mig er det en skade, at selve fabrikkens eksistens kan blive et argument for at gennemføre det. Det var i øvrigt også et selvstændigt argument for at opretholde Sund & Bælt, som der ellers ikke er så gode argumenter for.

Så summa summarum tror jeg, at fabrikken bliver et selvstændigt argument i den almindelige infrastrukturdebat, og det ønsker jeg ikke, og derfor kan jeg ikke støtte forslaget. Og så skal jeg hilse fra Alternativet og sige, at sådan har de det også.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Jette Gottlieb fra Enhedslisten. Jeg byder nu velkommen til hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg kan sige fra Dansk Folkepartis side, at vi i hvert fald kommer til at støtte det her forslag. Vi synes sådan set, at det er en god idé at fastholde betonelementfabrikken ved Rødbyhavn. Man kan sige, at vi jo også får brug for at producere elementerne i fremtiden, og Lolland er jo et af de områder i Danmark, hvor det er godt at fastholde nogle produktionsarbejdspladser. I det hele taget vil etableringen af den faste forbindelse over Femern Bælt være til stor gavn for hele Lolland-Falster i forhold til vækst og udvikling. Derfor er vi i Dansk Folkeparti sådan set meget glade for, at vi i dag vedtager det her lovforslag, der gør det muligt, at vi kan bevare produktionsområdet og produktionsfaciliteterne i Rødbyhavn. Så vi kan i Dansk Folkeparti støtte det her forslag.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Hr. Lars Boje Mathiesen, værsgo.

Tak. Når nu Dansk Folkeparti mener, at staten skal eje produktionsvirksomheder, og at vi skal have mere stat og så åbenbart mindre menneske og mindre af det private, hvem skal så betale, hvis den her produktionsvirksomhed, som staten nu skal eje, giver underskud? Hvor er det, pengene skal tages fra? For jeg går ud fra, at det er Sund & Bælt eller skatteborgerne, der skal betale. Og hvor skal pengene så tages fra, hvis staten nu ikke kan finde ud af at drive en produktionsvirksomhed?

Ordføreren.

Jeg vil sige, at helt overordnet mener jeg sådan set, at vi igennem de sidste 30-40 år har begået den store dumhed herindefra samlet set som politikere at sende alt for mange statslige arbejdspladser ud i det københavnske område og kun lægge dem i de store byer. Jeg synes sådan set, det er fantastisk, hvis vi herinde fra Borgen kan bidrage til, at der også kommer nogle arbejdspladser ud andre steder end nødvendigvis lige i midten af København.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Det er meget fint, men det var bare ikke et svar på mit spørgsmål. Hvem skal betale, hvis staten ikke kan finde ud af at drive den produktionsvirksomhed og den giver underskud? Hvor skal pengene komme fra? Hvem skal betale den regning?

Ordføreren.

Jeg mener helt grundlæggende, at vi bliver nødt til at lægge arbejdspladser andre steder end kun i midten af København. Lolland skal jo ikke være en glemt del af Danmark, fordi det er langt væk fra hovedstaden. Så jeg mener sådan set, det giver rigtig god mening også at lægge nogle helt faste arbejdspladser nede i Lolland-Falster-området.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, og vi siger tak til hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige.

Tak for det, formand. Jeg kan tage det sidste først. Hr. Lars Boje Mathiesen har jo forgæves spurgt stort set alle ordførere herinde: Hvem skal betale regningen i en statslig virksomhed, såfremt den giver underskud? Det skal skatteborgeren. Det er det helt iskolde svar: Det skal skatteborgeren.

Vi kommer til at støtte forslaget. Det giver ingen mening at rive noget ned, men jeg har mange bekymringer. Jeg har en bekymring om, hvorfor man ikke først har forsøgt at sælge det. Hvor er udbudsrunden? Jeg hører jo en masse af de andre ordførere sige: Det her bliver et succeseventyr, der kommer tusindvis af arbejdspladser dernede, og der er så meget arbejde i pipelinen dernede, at det bliver det nye klondike, og at goldrushet på Lolland med byggeri bliver helt vildt. Og jeg er helt sikker på, at hvis man vidste, det blev så godt, så var der endog rigtig mange private virksomheder, der allerede stod i kø med pengesækken dernede for at få lov til at købe det. Det er bare virkeligheden.

Fru Jette Gottlieb har jo ret, når hun siger, at det godt kunne hænde, at det her kunne blive en motor, med hensyn til at vi begynder at lave nogle infrastrukturprojekter, fordi vi jo nu har produktionskapaciteten. Og i modsætning til fru Jette Gottlieb synes jeg jo, det er en god ting, for der er masser af steder i Danmark, hvor vi har brug for mere motorvej – det er jeg slet ikke i tvivl om – og noget af det bliver hæmmet af dårlige broer og dårlige tunneller. Der er masser af ting, vi kan lave med det her betonstøberi, men vi laver jo allerede broer, og vi har også altid kunnet lave tunneller.

Så lad være med at stikke folk blår i øjnene, med hensyn til at hvis vi fortsætter med at drive et kæmpe område dernede, som skal leve af at lave betonelementer, så bliver det ikke konkurrenceforvridende, for det gør det. Alternativet er, ud fra hvordan politikere regner, at sige, at hvis ikke vi underbyder markedet her, så kommer skatteborgerne jo til at komme af med 0,5 mia. kr. til dem, vi skal have dernede, og så er det nemmere lige at give den halve milliard kroner til et nedslag i prisen, og så går det o p op samfundsmæssigt. Vi kan alle de fine ord herinde, men det er alt sammen bare med til at konkurrenceforvride, og når man konkurrenceforvrider, så gør man bare tingene dyrere. Så er vi igen tilbage ved, at den danske skatteborger bare kommer til at betale mere for tingene, og det kan vi jo ikke være interesserede i.

Til argumentet om, at man nu kan sejle elementerne 1.000 km, vil jeg sige, at det da er dejligt; så kan vi jo få elementer sejlet hertil helt fra Nordafrika, f.eks. Algeriet, for jeg er næsten sikker på, at de har den samme teknologi. Som Venstres ordfører også sagde, døjede vi jo i forvejen lidt med, at det var for dyrt at producere det herhjemme, og det er det, alle vores bekymringer går på.

Men naturligvis giver det jo heller ikke mening at nedlægge noget og bruge 1 mia. kr. på at rive noget ned, fordi man som politiker bare har været for doven til at se på, om der var nogen, der ville købe det. Så vi kan jo fra Nye Borgerliges side håbe på, at der er noget om den her snak om, at det engang i fremtiden vil give en bedre pris, altså at vi rent faktisk lægger det her ud og ser, om der er nogen, der vil købe det. Vi har jo 1 mia. kr. at give af, som vi har sparet på nedrivningen. Så måske kunne vi sælge det til nogle private. Hvad angår underskuddet på en tom grund dernede, er det selvfølgelig afhængigt af, hvad ejendomsvurderingen bliver. Den bliver nok høj, for det er jo et rigtig godt projekt, og vi er jo begyndt at blive beskattet af, hvad der måske sker i fremtiden. Så det bliver en ret dyr ejendomsskat på sådan et stort område, det er jeg jo klar over, men 1 mia. kr. bliver det nok alligevel ikke. Så vi kan jo nå at sende det i udbud, for ved OPP'er det er jo også staten, der driver det, bare gemt bag det, at de lejer det ud til en privat. Så hvis vi kan give hinanden håndslag på, sådan som Venstres ordfører næsten gjorde det, at vi sørger for at sælge det her, når prisen bliver god og fremtiden ligger der, så kommer vi også til at stemme for det.

Men Nye Borgerlige kommer til at støtte forslaget. Det giver jo ikke mening at rive noget ned, og så vil jeg faktisk give den socialdemokratiske ordfører ret: Der er områder af Danmark, hvor man ikke har behov for, at tingene bliver nedlagt. Og jeg håber, at Socialdemokraterne husker den her velvilje fra Nye Borgerlige i forhold til Lolland, når vi skal til at snakke transport, kilometerafgift, landbrug og fiskeri, sådan at min region også kan få lov at have nogle arbejdspladser i fremtiden; så lover jeg at stille mig herop og sige, at det er en festdag, når CO2-afgiften på landbrug bliver fjernet, elafgiften bliver lavet sådan, at vi har råd til at varme vores huse op, og vi får løst alle de andre problemstillinger, vi har i Udkantsdanmark. Så det er dejligt at høre, at Socialdemokraterne er velvillige med hensyn til at se på, om Udkantsdanmark har nogle problemstillinger, som er anderledes end dem i Storkøbenhavn.

Så Nye Borgerlige støtter forslaget med de her små bekymringer.

Tak for det. Der er foreløbig tre, der har korte bemærkninger. Hr. Lars Boje Mathiesen, værsgo.

Godt. Så vi har den 9. november 2023, og Nye Borgerlige mener altså, at staten nu skal eje og drive en produktionsvirksomhed, som skal lave betonelementer til f.eks. vindmøller. Det er det, lovforslaget her går ud på. Så kan man sagtens have nogle hensigtserklæringer om, hvad man vil, og hvad man godt kunne tænke sig at det blev brugt til efterfølgende. Faktum er, at her er det staten, der skal drive det videre og også have ejerskabet.

Jeg vil godt spørge ordføreren, hvem det er, der skal betale, hvis den her virksomhed så får underskud. For det er rigtigt nok, at det koster 1 mia. kr. at rive den ned. Det gjorde det ikke, hvis man solgte den til nogle private med det samme; man har lang tid til at finde ud af det. Men det er ikke det, man gør med det her lovforslag. Her vil man have, at staten skal drive det. Hvad nu, hvis det giver underskud med 500 mio. kr. om året? Så er den milliard jo brugt op ret hurtigt. Hvem skal så derefter betale den regning for, at staten nu skal til at drive en betonelementvirksomhed, som staten sandsynligvis er rigtig dårlig til – ligesom alle andre ting, som staten driver?

Ordføreren.

Men det, som ordføreren ikke forholder sig til, er, at alternativet er en udgift på 1 mia. kr. direkte lige nu. Det, ordføreren ikke forholder sig til, er, at hvis der ikke er noget produktion dernede, er der vedligehold af bygningerne, og der går jo nogle år, inden vi rammer den milliard, bliver jeg nødt til at forklare ordføreren. Så der er jo nogle år til at sælge den. Og det var det, jeg fortalte ordføreren før, nemlig at for os i Nye Borgerlige giver det ikke mening at rive noget ned for 1 mia. kr. Men det var nok også ret tydeligt i min tale, at vi skal arbejde for, at det her bliver solgt til private aktører hurtigst muligt. Så regnestykket hænger ikke helt sammen. For med 1 mia. kr. i bare bygningsvedligehold af forholdsvis nye bygninger er vi altså et stykke ude i fremtiden. Og det er ikke blevet udbudt til salg, bliver jeg nødt til at fortælle ordføreren, så alternativet er jo, at det bliver revet ned, hvis ikke vi stemmer for forslaget.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Der er to faktuelle fejl i det. For det første stopper produktionen jo ikke lige med det samme. Det kommer til at køre i en årrække fremover, indtil man er færdig dernede i 2027. Det vil sige, at man har haft lang tid til at undersøge, om der er private, der vil købe det her. Og der er jo ingen, der forudsætter, at fordi man ikke vedtager det her, så skal man automatisk bruge 1 mia. kr. på bare at fjerne det. Det kunne godt være, at der var nogen, der var interesseret i at købe det eller købe produktionsenhederne. Så det med 1 mia. kr. er jo bare en skrøne og en floskel.

Bundlinjen er, at når man stemmer for det her forslag, stemmer man for, at staten nu kommer til at eje og drive en betonelementvirksomhed. Er det virkelig Nye Borgerliges politik?

Ordføreren.

Nej, det er Nye Borgerliges politik at forholde sig til virkeligheden og det, der står i forslaget, og ikke bare opdigte tallene. Virkeligheden er jo, at hvis ikke det her lovforslag kom igennem, skulle fabrikken nedrives. Det er det, der blev snakket om, dengang det blev gennemført i sin tid. Og det vil sige, at der så de facto nu er en udgift på 1 mia. kr., som ordføreren gladelig svinger hen over, fordi han tænkte, at Nye Borgerlige nu skulle hænges ud som statsligt drevne. Og det ved ordføreren jo alt andet lige at Nye Borgerlige ikke er.

Det, Nye Borgerlige er, er et faktabaseret parti. Og virkeligheden er, at nu har vi 1 mia. kr. til bygningsvedligehold og vi kan arbejde indefra for at få det solgt – hvilket Venstre har sagt at vi er villige til, når prisen er til det. Og mon ikke vi kan nå at få det solgt inden 2027? Jeg har jo liberaliseret postverdenen sammen med ministeren. Så jeg er sikker på, at jeg også kan finde en måde at privatisere en bygningsmasse på Lolland på, så vi både har arbejdspladser, som er fæstnet i det private, og sparer statsborgerne for penge, nemlig den milliard, som de ellers står til at miste.

Hr. Kasper Roug, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren for hans tale. Jeg vil også gerne starte med at sige tak for, at ordføreren støtter forslaget. Det er jeg rigtig glad for. Jeg er bare ikke så glad for, at ordføreren sådan bliver ved med at kalde os fra Lolland-Falster og andre yderområder for nogen fra Udkantsdanmark. Det skurrer sådan lidt i mine ører, men fred være med det. Det må vi tage over en kop kaffe en anden dag.

Jeg forstår til gengæld også godt, at der er meget kritik af selve lovforslaget her, i forhold til hvad nu hvis. Hvad nu, hvis der kommer en ny forbindelse, eller hvad nu, hvis der er nogen, der gerne vil bruge det til dit og dat. Det er ordføreren, der har kritiseret, og mere eller mindre alle ordførere her i salen. Og der kan jeg ikke lade være med lige at vende den rundt engang til ordføreren og sige: Jamen hvis ordføreren gerne vil have, at det skal være en privat, der skal købe det anlæg her, hvad så, hvis man ikke vil give den pris, som ordføreren gerne vil have, men kun vil give 3 mia. kr. eller 2 mia. kr. eller 1 mia. kr. for det. Skal vi så sælge det for det?

Ordføreren.

Jeg siger det bare, fordi jeg er af boomergenerationen, så jeg er vant til, at det hedder Udkantsdanmark, hvor jeg kommer fra. Vi kan godt kalde det Danmark uden for byerne, den rådne banan, og hvad vi ellers gør, bare vi alle sammen ved, hvor vi faktuelt er. Det er ikke ment nedgørende, og jeg er jo som ordføreren selv fra et sted, som bliver kaldt det, så det går nok, kan man sige. Så der er ikke noget nedladende eller geografisk racisme i det.

Men selvfølgelig skal vi sælge det for det, markedet vurderer det er værd. Der ved jeg godt, at det er svært for en socialdemokrat at forstå, at det er sådan markedet jo fungerer. Så hvis salgsprisen rent faktisk er 255 kr. plus moms, fordi det er det, det er værd, så er det det, vi skal sælge det for. Er det 19 mia. kr. værd, skal vi jo sælge det for det.

Det, der er problemet, er, at det ikke allerede har været sendt i udbud, sådan at vi ved, hvad prisen på det her er. Vi ved faktuelt, at prisen for at rive det ned er 1 mia. kr., og Nye Borgerlige er altid fortalere for, at vi sparer skatteborgerne for misbrug af deres penge.

Ønsker spørgeren et andet spørgsmål? Værsgo.

Tak for det, og tak for svaret. Nu vil jeg lige sige, at jeg jo på ingen måde skal bestemme, hvad ordføreren skal sige, men på Lolland-Falster ved jeg også at man heller ikke er glad for at blive kaldt den rådne banan. Men det må vi også tage over en tredje kop kaffe på et andet tidspunkt.

Nu skal jeg bare lige forstå det: Vil det sige, at Nye Borgerlige vil sælge til en privat lige meget hvad, så selv hvis man sælger hele anlægget for kun 250 kr. plus moms endda, vil man tage det potentielle tab på 6,5 mia. kr. på det?

Ordføreren.

Jamen jeg vidste, at det ville blive vanskeligt for en socialdemokrat at forstå det. Men markedsværdien er jo den samme for en statslig virksomhed. Det, der bare sker på det private marked, er, at man prissætter efter, hvad man kan tjene hjem. Så om jeg sælger det til 1 kr. til nogen, fordi det er markedsværdien, eller staten så nedskriver det til 1 kr., fordi det er det, der er markedsværdien, giver det faktisk det samme. Den eneste forskel er jo, at hvis du gør det på markedsvilkår, har du jo selvfølgelig nogle, der har lyst til at drifte det her for at tjene de 255 kr. hjem, hvorimod hvis det er staten, så har hr. Lars Boje Mathiesen jo ret. Hvis staten driver virksomhed, har det ikke været en succes. Det bliver vi bare nødt til historisk og faktuelt at se at vi ikke er gode til statsligt.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige. Jeg giver nu ordet til hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne.

Så står vi her på en dag, hvor resultatet bliver mere stat og mindre privat iværksætteri og private virksomheder. Det, der kommer til at ske i dag, er, at et flertal i Folketinget vælger at sige, at staten skal eje og drive en produktionsvirksomhed, som laver betonelementer. Vi kan forstå, at den skal lave betonelementer til f.eks. vindmøller og andre ting. Så i forhold til staten, som vi alle ved har fremragende track records og erfaringer med at drive virksomhed, mener Folketinget nu, at vi da lige skal lægge endnu en virksomhed ind under statens lange arme – tillykke med det!

Jeg har så spurgt samtlige ordførere, hvem der så skal betale regningen, hvis den her virksomhed giver underskud. Nu har statslige virksomheder jo en sjov evne til at give underskud, og hvem skal så betale regningen? Det er der ikke rigtig nogen, der vil svare på. Det er jo klart, at det først og fremmest bliver Sund & Bælt, og hvem er det, som ejer dem? Ja, det er den danske stat. Er det så priserne over Storebælt, der skal være dyrere for at finansiere det underskud, fordi man ikke kan få solgt sine betonelementer nede fra Lolland-Falster? Og hvis man siger nej, det duer ikke, og vi skal ikke hæve priserne på at køre over Storebælt, for det er ikke godt for mobiliteten i Danmark, så skal pengene tages et andet sted i statskassen.

Det er nøjagtig det, som man gang efter gang gør i forhold til SAS, hvor man også hiver milliarder op af statskassen for at finansiere et flyselskab, som flyver folk til Mallorca. Det er en vanvittig dårlig idé. Enhver ansvarlig regering ville selvfølgelig have undersøgt, om man kunne sælge det her til private, og hvad mulighederne er for at drive det videre.

Jeg kan forstå på folk, at det her er en god idé, fordi det er godt at have en produktionsvirksomhed nede på Lolland-Falster, hvis vi engang får brug for nogle elementer til Kattegatbroen. Men der er jo ingen garanti for, at det bliver den produktionsvirksomhed nede på Lolland-Falster, som er ejet af staten, som så også skal levere de her ting, med mindre man kan, og det må vi jo spørge ministeren om, gå fuldstændig uden om alle udbudsregler, der er, og så bare sige, at det skal være den her fabrik og kun den her fabrik, der skal levere til fremtidige infrastrukturelle projekter, som vi laver i Danmark. Det er en meget, meget dårlig idé.

I forslaget står der også noget om, hvad det her har af konsekvenser for staten. Der skal man lægge mærke til den lille detalje, som står godt plantet nede i forslaget. Der står:

»Eventuelle positive og/eller negative konsekvenser vil blive kvantificeret i forbindelse med de konkrete projekter og aktiviteter, som i fremtiden vil finde sted i produktionsområdet.«

Så det her kan komme til at give gevaldigt underskud. Man aner det simpelt hen ikke, men alligevel smider man det – vups! – lige igennem Folketinget, for når alt kommer til alt, vil selv borgerlige partier, såkaldt borgerlige partier, også have mere stat. Det får de i dag, for nu skal staten til at eje en betonvirksomhed – tillykke med det!

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne, som var den sidste ordfører. Derfor giver jeg nu ordet til transportministeren.

Tak for det, formand. Jeg tror allerede nu, at jeg kan få hr. Lars Boje Mathiesens blodtryk til at falde ved at berolige ham med, at staten ikke i dag og heller ikke i fremtiden skal eje nogen betonproduktionsvirksomhed. Men under alle omstændigheder vil jeg sige mange tak, og jeg vil gerne takke ordførerne for de mange bemærkninger; det kan være, at det giver anledning til, at vi skal følge op med yderligere skriftlige besvarelser, hvis det har interesse. Jeg kan i hvert fald høre på debatten, at mange af frustrationerne udspringer af noget, som ikke foreslås.

Men jeg vil gerne starte indlægget med at sige: Kunne man forestille sig en privat virksomhed, som byggede en fabrik til 6,5 mia. kr. for at bygge typehuse, og som så, efter at man har bygget et par hundrede af dem, river fabrikken ned efter 5 år? Nej, det kan man selvfølgelig ikke. Det er sådan set også derfor, vi førstebehandler det her lovforslag om at bevare tunnelelementfabrikken i Rødbyhavn. Man må forvente, at der i fremtiden vil blive brug for betonelementer til store anlægsprojekter; man vil endog kunne mene, at man i nogen grad måske ærgrer sig lidt over, at man ikke kunne benytte sig af allerede etablerede produktionsfaciliteter ved anlæg af f.eks. Øresundsbroen. Nu har vi så muligheden for genbrug. Vi har mulighed for at genbruge produktionsområdet ved Rødbyhavn, og den mulighed skal vi naturligvis gribe.

Med den nuværende anlægs- og driftslov skulle vi rive tunnelelementfabrikken ned og fjerne arbejdshavnen efter endt brug ved Femern Bælt-projektet. Med lovforslaget undgås nedrivningen, og det kan sikre hurtigere færdiggørelse og lavere anlægsomkostninger ved fremtidige anlægsprojekter. Hvorfor rive et stadig anvendeligt produktionsområde ned blot for at opføre et nyt tilsvarende et andet sted? Det er hverken godt for pengepungen eller klimaet. Genanvendelse af produktionsfaciliteterne kan også bidrage til at fastholde de kompetencer, der er opbygget på Lolland ved anlæg af Femern Bælt-forbindelsen. Det er med god grund noget, som betyder virkelig meget for lokalområdet.

Jeg har prøvet at sidde og notere de spørgsmål, der har været i salen, og jeg ved ikke, om jeg skal prøve at løbe dem igennem eller se, om jeg bliver spurgt om dem. Hr. Lars Boje Mathiesen spurgte jo f.eks. på et tidspunkt: Kan man tænke sig lignende modeller andre steder i dag, altså hvor man gør det her, og hvor man har en elementfabrik eller andre aktiviteter, som man så skal drive fra statens side? Staten skal ikke drive nogen produktionsvirksomhed. Det er en attraktiv lokation, som giver nogle unikke muligheder, ligesom hvis man f.eks. kigger på vores jernbaneværksteder.

Altså, vi kan ikke placere værksteder alle mulige steder, men vi har nogle værksteder i DSB, som private så kan byde ind på, når de skal ind og reparere og stå for vedligeholdelse af DSB's tog. Her har vi nogle rammer, som vi kan udbyde til private virksomheder, som de så kan bruge til at bygge elementer til infrastruktur, vindmøllefundamenter, og hvad ved jeg. Og det giver god mening.

Det er ikke staten, der ejer produktionsvirksomheden, men hvorfor skal staten så eje faciliteterne eller rammerne? Det skal den, for ellers giver det jo ikke mening, og ellers vi har ikke mulighed for at planlægge, hvad der skal laves. Hvis vi laver et anlægsprojekt – det kan være Østre Ringvej, det kan være den tredje Limfjordsforbindelse – så bliver vi nødt til at kunne lave et udbud af f.eks. den tredje Limfjordsforbindelse, således at alle virksomheder har mulighed for at byde ind på de rammer, vi stiller til rådighed på de her etablerede lokationer.

Når der fra Nye Borgerliges side bliver spurgt, om det her ikke vil være konkurrenceforvridende, så er svaret jo nej, for det er netop alle private virksomheder, som på lige fod har mulighed for som en del af deres projekt enten at vælge at bygge en ny elementfabrik eller leje sig ind i de etablerede lokaler, som med det her forslag bliver bevaret. Så Femern Bælt ejer fabrikken i dag. Vi vælger her bare at bevare løsøre og bygninger, således at vi kan leje de rammer ud fremadrettet. I lovforslaget står der i øvrigt også flere steder, at staten ejer, men ikke driver fabrikken, og derfor håber jeg, at det kommer til at stå rimelig klart.

Men jeg vil gerne endnu en gang takke for bemærkningerne, og jeg ser frem til udvalgsbehandlingen af lovforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig tre korte bemærkninger. Først er det hr. Christian Friis Bach, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil bare høre transportministeren, om han, hvis den her fabrik nu bliver liggende, vil undersøge, om vi så ikke kan bruge de tunnelelementer, som kan bygges på den her fabrik, til at lave nye tunnelrør langs med den nuværende Limfjordstunnel øst for Aalborg i stedet for at lave den dyre, store og fejlplacerede Egholmlinje.

Ministeren.

Jeg lyttede mig til et måske lille drillespørgsmål i forhold til linjeføringer og i bund og grund ikke så meget, i forhold til hvilke potentialer og muligheder der er for elementfabrikken dernede. Men hvis jeg skal svare på spørgsmålet, vil jeg sige, at der jo sådan set ikke er nogen begrænsninger, i forhold til hvad man kan bruge elementfabrikken til. Det kan være brobyggerier og brofag. Det kan være tunnelløsninger. Det kan være vindmøllefundamenter. Det kan være hvad som helst. Så på den måde vil jeg sige, at der ikke er nogen begrænsninger der. Men der er ikke nogen slinger i valsen i forhold til linjeføring af den tredje Limfjordsforbindelse ved Aalborg, og der er ikke nogen slinger i valsen i forhold til anlægsloven, og i forhold til at vi skal have skovlen i jorden.

Hr. Christian Friis Bach.

Jamen jeg hører alligevel en lille tøven her hos transportministeren, som jeg gerne vil udnytte i forhold til at høre, om det da ikke giver mening at få undersøgt, om den her fabrik faktisk kunne lave en bedre, billigere, hurtigere og langt mere klimavenlig Limfjordsforbindelse. Så kan vi jo slå rigtig mange fluer med et smæk: Fabrikken bliver der, og vi får en mere klimavenlig, bedre og billigere forbindelse hen over Limfjorden, som også er placeret på en måde, så vi letter trafikken på motorvejene. Så jeg vil høre transportministeren igen: Vil transportministeren ikke undersøge den mulighed?

Ministeren.

Jeg er ikke til sinds at bruge ressourcer på at undersøge løsninger, der ikke er opbakning til. Men hvis ordføreren stiller mig et skriftligt spørgsmål, vil jeg besvare det efter bedste evne. Der er bred opbakning til en linjeføring både lokalt og nationalt, og det har der været igennem mange år. Derfor finder jeg ikke nogen anledning til at fortsætte med at undersøge alternative linjeføringer.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak. Der står direkte i lovforslaget her, og jeg citerer:

»Det foreslås derfor, at Sund & Bælt Holding A/S eller et selskab ejet af Sund & Bælt Holding A/S bemyndiges til, efter transportministerens beslutning, at stifte et selskab, som har til formål at indtræde som den fremadrettede ejer af tunnelelementfabrikken«.

Det vil sige, at det er Sund & Bælt A/S, som kommer til at stifte et underfirma, som så kommer til at eje det. Så vidt jeg ved, er det transportministeren, som er ene bestyrelsesmedlem på statens vegne som ejere i Sund & Bælt A/S. Hvis den her virksomhed, som så bliver en undervirksomhed til Sund & Bælt A/S, kommer til at generere store underskud og konstant giver massive underskud, så skal det jo vel dækkes af Sund & Bælt, og hvis det skal dækkes af Sund & Bælt, hvem skal det så dækkes af derefter? For jeg går ud fra, at virksomheden, som transportministeren siger, skal konkurrere på lige fod med andre private virksomheder. Så der er jo ikke nogen garanti for, at de elementer, som vi skal bruge til infrastrukturprojekter, vil komme dernedefra. Så hvad sker der, hvis den får underskud og det derfor genererer et underskud i Sund & Bælt A/S?

Transportministeren.

Den danske stat ejer Sund & Bælt Holding A/S 100 pct., og derunder har vi en lang række virksomheder, lige fra BroBizz, Sund & Bælt Partner, A/S Storebælt, Femern Landanlæg, herunder Femern A/S, A/S Øresund osv. osv., og hvis der er nogle af de virksomheder, som ikke er veldrevede, så retter vi selvfølgelig op på det. Det er de heldigvis, men såfremt der teoretisk set ville være et underskud, er det klart, at det ville belaste Sund & Bælt Holding i sidste ende.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Præcis, og hvem står som ejer af Sund & Bælt? Det gør den danske stat, altså de danske skatteborgere. Det er nogenlunde ligesådan, som man har indretningen med SAS. Så når SAS heller ikke kan blive drevet ordentligt, så falder regningen for de danske skatteborgere, som vi har set det i de seneste par år, og så må de have pengene op af lommen.

Kan transportministeren her garantere, at der ikke kommer et tidspunkt, hvor man for at dække et underskud i den her virksomhed enten må hæve taksterne over Storebælt eller vi må have penge op fra statskassen?

Transportministeren.

Nu er det jo et flertal i Folketinget, der er med til at fastsætte mange af de her ting som takster osv., men der er en meget stor interesse for de her produktionsfaciliteter. Den er enormt stor. Vi laver havnepartnerskaber, vi laver et havneatlas, og vi laver alverdens ting, fordi vi er i bekneb med havnekapaciteten, og her er der en lang række virksomheder, som sender lange blikke ned til de her rammer.

Derfor vil det være uhensigtsmæssigt at sælge det, og det kommer heller ikke til at ske. Derfor er det hensigtsmæssigt, at det er staten, der ejer rammerne, og staten, der så kan udleje det til alle de aktører, som er interesserede i det, og jeg har ikke nogen planer om, at de rammer skal udlejes som en underskudsgivende virksomhed, altså med en husleje, som er mindre end driftsomkostningerne, nej.

Fru Jette Gottlieb fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak. En del af begrundelsen for, at man gjorde hele konstruktionen midlertidig, var jo, at der er forbundet en enorm CO2-udledning med driften af sådan en fabrik. Og nu vil jeg så spørge ministeren, om der er nogen som helst overvejelser for, hvordan man skal kompensere for det i det tilfælde, hvor man lader den være permanent arbejdende.

Transportministeren.

Altså, ordføreren ved jo ikke, hvad der eventuelt bliver produceret. Det kan jo være vindmøllefundamenter, og ja, det har et klimaaftryk at lave vindmøllefundamenterne, men vi har i regeringen bare en ambition om, at vi skal have flere vindmøller op, og derfor er det her en del af den produktion, som kan blive aktuel og nødvendig. Det ved vi ikke endnu. Så produktionen har et aftryk, uanset om det er produktion til infrastruktur eller til den grønne omstilling.

Fru Jette Gottlieb.

Nu er det her jo ikke en vindmøllefabrik; det er en tunnelelementfabrik. Kan ministeren ikke forestille sig, at der sker en teknologisk udvikling, der gør, at man f.eks. kunne forestille sig andre teknologier, der var mindre CO2-udledende, og at det ville give en helt anden tankemåde i forhold til det? Og hvis man så nu siger, at man jo heller ikke kommer til at bruge fabrikken lige med det samme, så vil jeg sige, at hvis den ikke bruges, giver det heller ingen mening at forlænge den.

Transportministeren.

Vi bruger den jo frem til 2027, og derefter har vi ikke viden om, hvad den så skal bruges til. Det har vi ikke lagt os fast på. Men jeg siger jo bare, at der er ualmindelig mange muligheder. Men det er jo ikke krav i forhold til produktionens klimaaftryk, der skal lægges ind i sådan en lov som denne. Hvis man ønsker at stille krav til klimaaftryk i forbindelse med elementbyggerier, f.eks. et tunnelbyggeri, et vindmøllefundamentsbyggeri eller andet, så er det jo i forbindelse med det udbud, som man laver der, at man skal stille eventuelle klimakrav.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger derfor tak til transportministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Transportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.