Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 54:

Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love. (Fælles opkrævning af arbejdsgiverbidrag, udvidet bemyndigelse til at fastsætte regler om modregningsadgang, nationale særregler for behandling af personoplysninger m.v.).

Af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen).

(Fremsættelse 25.10.2023).

Den første ordfører er hr. Thomas Skriver Jensen fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Det lovforslag, vi skal behandle i dag, indeholder en række ændringer i lov om arbejdsmarkedets tillægspension, ATP, og har det overordnede formål at forenkle flere aspekter af lovgivningen; med andre ord smøre kæden i ATP-motoren, sådan at den bliver bedre kørende.

ATP administrerer en lang række velfærds- og sikringsordninger for staten, kommunerne og arbejdsmarkedets parter; opgaver, der har stor samfundsmæssig betydning. Det er vigtigt, at vi sikrer de rette rammer for ATP's opgavevaretagelse med henblik på at opretholde en fortsat sikker og effektiv administration. Ændringerne i lovforslaget er indstillet af ATP's bestyrelse, der består af repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter. Ændringerne har særlig til formål at forenkle administrationen. Det er til glæde for ATP, men det er det også for arbejdsgivernes, som jo er pålagt at indbetale til ATP-ordningerne. Lovforslaget er temmelig teknisk, og jeg vil ikke gå i dybden med alle detaljer, men blot fremhæve nogle af de væsentligste nedslag.

Det foreslås først og fremmest, at arbejdsgivernes indbetaling af ATP-bidrag kan opkræves i en fælles opkrævning sammen med andre arbejdsgiverbidrag. Det vil kunne lette administrationen for arbejdsgiverne og medføre en halvering af antallet af årlige opkrævninger hos arbejdsgiverne, hvor man vil gå fra otte til fire.

Dernæst foreslås det at fastsætte regler om modregningsadgange. Det vil bl.a. sikre, at en arbejdsgiver ikke kan undlade at indbetale bidrag til den fælles opkrævning og samtidig få penge udbetalt. Det foreslås også at indføre nationale særregler for behandlingen af personoplysninger, således at antallet af oplysningsbreve, der skal sendes ud, reduceres.

Desuden lægges der med lovforslaget her op til at pålægge juridiske personer – det kunne være selskaber, foreninger og institutioner – gebyr og renter ved forsinket betaling, ligesom det i øvrigt også gør sig gældende for borgere.

Endelig lægges der op til, at Finanstilsynet får en bemyndigelse til at fastsætte regnskabsregler.

I Socialdemokratiet synes vi, det er vigtigt, at ATP har de rette rammer, så de på bedste vis kan løfte deres ansvar og opgave. Vi er glade for at imødekomme indstillingerne fra ATP's bestyrelse og noterer os, at arbejdsmarkedets parter bakker bredt op om forslaget. Det er med andre ord et fornuftigt lovforslag, og Socialdemokratiet bakker op, og jeg skulle hilse fra Dansk Folkeparti og sige, at det gør de også.

Tak for ordførertalen. Der er ingen korte bemærkninger her til hr. Thomas Skriver Jensen fra Socialdemokratiet. Så vi kan gå videre i ordførerrækken. Værsgo til hr. Hans Christian Schmidt fra Venstre som ordfører.

Tak for det, formand, tak for ordet. ATP er en vigtig aktør for den danske velfærdsmodel, og derfor er det også vigtigt, at ATP har gode rammer til at udføre sine opgaver, herunder med udbetalingen af diverse velfærdsordninger, og de ændringer, som lovforslaget indebærer, vil forbedre ATP's muligheder for at udføre sine opgaver. Det er også ATP's bestyrelse, der har indstillet de her ændringer.

I Venstre går vi ind for at lette administrationen i de danske institutioner, bl.a. ATP, og derfor er det positivt, at vi lader ATP-bidraget blive indkrævet sammen med andre arbejdsgiverbidrag i en samlet betaling. Det vil halvere antallet af årlige opkrævninger af arbejdsgiverbidrag fra otte til fire, og dermed vil administrationen også blive lettere for de danske arbejdsgivere og virksomheder. Det er altid godt.

Ydermere sikres det, at man som arbejdsgiver ikke kan modtage udbetalinger fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller refusion fra Barsel.dk, hvis de samtidig selv skal undlade at indbetale til den fælles opkrævning. Man skal ikke kunne udnytte ordningernes udbetaling, hvis man ikke selv bidrager til dem. Det synes vi er klogt. Med lovforslaget lægges der også op til, at ATP skal kunne sende lidt færre oplysningsbreve ud, og der indføres hjemmel til at pålægge gebyr ved for sen betaling.

Alt i alt er det et udmærket lovforslag, der indeholder ændringer, som ATP har ønsket, og som arbejdsmarkedets parter støtter. Samtidig forenkler vi administrationen, og derfor støtter Venstre op om forslaget. Tak for ordet.

Tak for ordførertalen til hr. Hans Christian Schmidt. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken, og det er fru Karin Liltorp fra Moderaterne som ordfører. Værsgo.

Tak for ordet. De to ærede ordførere fra henholdsvis Socialdemokratiet og Venstre har jo allerede gjort opmærksom på detaljerne i lovforslaget, så jeg vil ikke trætte jer med at gentage dem yderligere.

Det drejer sig om en forenkling af ATP-systemet, så det er jo nok ikke en lovgivning, der som sådan kommer til at vække de helt store følelser. Og så alligevel, for jeg ser i virkeligheden det her meget lille lovforslag som et eksempel på, at lovgivningen i Danmark virker. For det er jo i virkeligheden en ændring, der er foreslået af interessenterne derude, der har gjort opmærksom på, at der altså er et problem, og at det ikke fungerer så hensigtsmæssigt, som det burde. Det har lovgiverne lyttet til, og de er faktisk ud fra de forespørgsler, der er kommet, blevet opmærksom på, at man sagtens kan lave en ændring. Derfor er lovforslaget kommet til at se sådan her ud, og det er jo dejligt, at man faktisk lytter og får forenklet lovene.

Der er jo ingen – det håber jeg – her i landet, der har nogen ønsker om at bevare uhensigtsmæssige regler, og i Moderaterne gør vi det slet ikke. Vi elsker forenklinger, så derfor støtter vi selvfølgelig også op om forslaget.

Tak til fru Karin Liltorp fra Moderaterne. Der var ingen korte bemærkninger, så vi kan gå videre i ordførerrækken, og det er fru Astrid Carøe fra SF. Værsgo.

Tak for det. I SF bakker vi også op om det her lovforslag. Det er et godt lovforslag, som vil styrke ATP, og det gennemfører ændringer, der er indstillet af ATP's bestyrelse bakket op af arbejdsmarkedets parter. Det virker heller ikke til, at der er så stor debat herinde om det, så det tyder nok på, at det ikke er så kontroversielt.

Jeg vil nævne to ting: Vi er rigtig glade for det, fordi det forenkler de administrative byrder, der pålægges private arbejdsgivere, og nedjusterer de indbetalinger, der er, fra otte til fire, og derudover gør det det nemmere for myndighederne at opspore og forhindre fejl og snyd med de berørte ordninger. Så vi er glade for det forslag og bakker op. Tak for ordet.

Tak til fru Astrid Carøe fra SF. Der var ingen korte bemærkninger, og vi kan gå videre i ordførerrækken til hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne som ordfører. Værsgo.

Tak for det. Der er jo sagt meget om de enkelte detaljer i forslaget, som er en lille lettelse i de administrative byrder for arbejdsgiverne. Så alt i alt er det jo et godt lille forslag, der gør det lettere for arbejdsgiverne i bl.a. Produktionsdanmark, når man letter de administrative byrder, og i Danmarksdemokraterne bakker vi selvfølgelig op om sådan et forslag.

Tak til hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne. Der var ingen korte bemærkninger, og vi kan gå videre i ordførerrækken. Det er fru Sólbjørg Jakobsen fra Liberal Alliance. Værsgo.

Mange tak. I Liberal Alliance er vi store tilhængere af at lette de administrative byrder, især for danskerne derude og for vores virksomheder. Sidstnævnte vil med det her forslag fremadrettet kunne samle flere betalinger til de ordninger, som administreres af ATP. Desuden er det en lettet administrativ byrde for selve ATP. Overordnet er det en fornuftig teknisk justering. Liberal Alliance støtter forslaget.

Tak til fru Sólbjørg Jakobsen. Der var ingen korte bemærkninger. Vi kan gå videre i ordførerrækken, og det er fru Helle Bonnesen fra Det Konservative Folkeparti, som ordfører. Værsgo.

L 54 om ATP og andre love er et rigtig godt forslag. Hver gang vi kan lette administrative byrder for arbejdsgiverne og gøre livet lidt mere simpelt, så er vi glade; så er alle glade. Så det er et godt lovforslag, vi diskuterer, og der er jo også tilfredshed med forslaget på kryds og tværs af parter i Danmark. Der er et enkelt lille høringssvar fra Ældre Sagen, som påpeger udfordringen i noget likviditetsforskydning. Man kunne jo fra ministerens side prøve at se, om det er muligt at gøre noget ved det. Så i bund og grund er sagen klar. Vi støtter.

Men nu er det jo ikke så tit, at vi diskuterer ATP, og jeg synes faktisk, det er lidt ærgerligt, for det er jo en pension, som fylder meget i vores alle sammens økonomi og ikke mindst i investeringsregi. Forvaltningen af ATP kalder faktisk på en bevågenhed, som vi måske slet ikke nogen sinde får kigget på. Den lader noget tilbage at ønske, for her taler vi jo altså om danskernes penge. Så det burde måske fylde lidt mere. Det er en særskilt debat; det er jeg klar over, men nu fik jeg lejlighed til at påpege det, så det gjorde jeg, men med hensyn til L 54 støtter De Konservative det.

Tak for det. Der er søreme en kort bemærkning fra hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Tak. Nu åbner ordføreren jo op for en debat om ATP. Det har vi nu haft tidligere herinde. De Konservative har jo på nogle tidspunkter været lidt vævende om, om ATP skulle gøres fuldstændig frivilligt, eller om det stadig væk skal foregå som sådan en statsligt styret tvungen pensionsopsparing, som det jo er. Så jeg kunne godt tænke mig at høre, om det stadig væk er Konservatives holdning, eller skal vi have afskaffet ATP, så folk frivilligt kan betale ind til det, hvis de vil, og ellers kan få deres penge ud og så selv forvalte dem, hvis de ønsker det?

Værsgo til ordføreren.

Tak for det. Hos Konservative er vi meget interesserede i og åbne over for at diskutere, hvordan vi skruer vores pensionssystemer sammen, herunder også ATP, men det er klart, at man ikke kan tage det her løsrevet ud af sammenhængen og sige, at så fjerner vi den. Så med hensyn til lovforslaget, vi diskuterer her, støtter vi det.

Værsgo til spørgeren.

Det er rigtigt, at man ikke kan isolere ATP fra al mulig anden pension, men man kan jo sagtens gøre det frivilligt. Så kan folk bruge ordningen, hvis de vil, og folk, som ikke ønsker at bruge ATP, kan lade være. Det er større frihed til borgerne og mindre stat.

Værsgo til ordføreren.

Vi er glade for frihed til borgerne og også i forhold til, hvordan man organiserer sin pension. Men hvis man går hen og tager den her ud, vil det have indflydelse i rigtig mange sammenhænge, og det er man nødt til at tage højde for, før man gør det endeligt.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger til fru Helle Bonnesen fra Det Konservative Folkeparti, og da jeg ikke kan se Enhedslistens ordfører, fru Victoria Velasquez, går vi videre i ordførerrækken til fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre. Værsgo til ordføreren.

Tak for det. Der er blevet redegjort fint for lovforslaget, i forhold til at ATP jo også selv har foreslået de her ændringer, og at arbejdsmarkedets parter bakker op. Og forhåbentlig kan vi sørge for, at vi med det her lovforslag nemlig rent faktisk får forenklet nogle af de administrative byrder, som ellers har været der. Radikale Venstre støtter lovforslaget.

Tak til fru Katrine Robsøe. Der er ingen korte bemærkninger. Så har jeg fået at vide, at Alternativets ordfører ikke kommer, og så er det hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige. Værsgo til ordføreren.

Vi er jo fast lønnede herinde, så nu har jeg tænkt mig at holde en lang tale, og jeg regner med at få to spørgsmål af alle de tilstedeværende, så vi kan komme hjem i ordentlig tid til aftensmad.

For Nye Borgerlige er det jo sådan et pest eller kolera-spørgsmål. For det første er det jo et dejligt lovforslag i forhold til at få færre administrative byrder; det kan vi godt lide. Så er der det der med, om danskerne selv skal have lov til at bestemme, hvilken pension de skal have, og hvem der indbetaler den; det kan vi også lide, og det er ATP jo ikke sådan synderlig meget et udtryk for.

Så Nye Borgerlige siger nej til mere stat, men vi støtter selvfølgelig mindre bureaukrati, så vi kommer nok til sådan lidt fodslæbende og modstræbende at stemme for forslaget.

Tak til hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige. Der er ingen korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne, som privatist. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg anerkender til fulde, at ATP set historisk har spillet en vigtig rolle i det danske samfund. Jeg synes også, at vi skal anerkende, at vi er i slutningen af 2023 og kigger ind i 2024, og at langt de fleste har deres egen arbejdsmarkedspension. Der findes en lang række andre ordninger: kapitalpensioner og alt muligt andet.

Tiden er inde, synes jeg, til at tage et opgør med ATP. Hvis vi kunne have taget det for 2 år siden og ikke havde fået den her nedgang med, som ATP lige har præsteret, så var der nok mange, der havde været glade. Men vi skal finde modet herinde i Folketinget til at tro på, at danskerne er bedre til at varetage deres egne penge, end staten og politikerne er. Det synes jeg på skatteområdet, hvor skatter og afgifter skal sænkes, og det synes jeg også, når det gælder danskernes pension.

Hvis vi får det her formynderiske Big Brother- og morsamfund, hvor vi siger, at vi nok skal sørge for det hele, så får vi umyndiggjorte og klientgjorte borgere. Derfor er det den rigtige tid at tage et opgør med ATP og gøre det frivilligt. Hvis folk gerne vil betale ind til ordningen, har vi stadig væk en fælles ATP; det har jeg absolut intet imod, så længe det er frivilligheden, der kommer til at styre det. Men en tvungen opsparing til en bestyrelse, som vi herinde ved at venstrefløjen også ønsker en politisering af med bestemte investeringer, som passer til de politiske dagsordener hos et flertal, er et levn fra fortiden, og der skal vi turde kigge fremad. Derfor skal ATP gøres frivilligt.

Tak for ordførertalen til hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne. Så er det beskæftigelsesministeren. Værsgo.

Tak for det, formand, og tak for de forskellige indlæg. ATP udbetaler årligt omkring 300 mia. kr. til en række af de velfærdsordninger, vi har besluttet her i Folketinget. Det er f.eks. boligstøtte, tidlig pension, inflationshjælp og mange flere. Det gør ATP til en central brik i vores velfærdssamfund. Og det, vi gør i dag, er at bidrage til at skabe rammerne for at fastholde en effektiv administration af ATP. Det er vigtigt. Derfor også bare tak for både tilkendegivelserne og opbakningen fra ordførerne indtil videre.

Selv om det er teknisk, er det også en folketingsopgave at sørge for, at ATP har de rigtige rammer, så de kan løfte deres ansvar og deres opgave bedst muligt. Det handler jo faktisk i sidste ende om, at den politik, vi laver her i Folketinget, rent faktisk kommer ud til de mennesker, der har brug for den. Derfor er jeg glad for, at der er bred opbakning til det, vi laver i dag. Det er der også fra ATP's bestyrelse. En stor del af det er på indstilling fra ATP's bestyrelse, hvor arbejdsmarkedets parter sidder, og i det hele taget har den her lange række af justeringer opbakning fra både bestyrelsen i ATP og arbejdsmarkedets parter og nu også, kan jeg forstå, bredt fra Folketinget, og tak for det. Jeg ser frem til den videre behandling.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger til beskæftigelsesministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.