L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Sundhedsudvalget 2023-24
L 53 Bilag 1
Offentligt

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Enhed: SUNDJUR

Sagsbeh.: DEPFRE

Koordineret med:

Sagsnr.: 2023-387

Dok. nr.: 11441

Dato: 11-09-2023

Notat

Kommenteret høringsnotat vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om auto-

risation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, sundhedsloven, lov om læ-

gemidler og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Indførelse af et

forbeholdt virksomhedsområde for sygeplejersker og specialsygeplejersker, udvidelse af

jordemødres forbeholdte virksomhedsområde og Ankenævnet for Patienterstatningens

kompetence til behandling af grønlandske klagesager om patienterstatning)

I det følgende gennemgås de væsentligste bemærkninger til lovforslaget, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet har modtaget

i forbindelse med den offentlige høring.

1. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 11. juli 2023 til den 25. august 2023 været i offentlig høring hos følgende myndig-

heder og organisationer m.v.:

3F, Advokatrådet, Alkohol og Samfund, Alzheimerforeningen, Amgros I/S, Angstforeningen, Ansatte Tandlægers Organisation,

Astma-Allergi Forbundet, ATP, Bedre Psykiatri, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Center for Bioetik og Nano-

etik, Center for Etik og Ret, Center for hjerneskade, Danish Care, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Lungeforening, Dan-

marks Optikerforening, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Center for Organdonation, Dansk

Epidemiologisk Selskab, Dansk Erhverv, Dansk Farmaceutisk Industri, Dansk Farmaceutisk Selskab, Dansk Fertilitetsselskab,

Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk IT

–

Råd for IT-og persondatasikkerhed, Dansk Kiropraktor Forening, Dansk

Neurokirurgisk Selskab, Dansk Neurologisk Selskab, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog Forening, Dansk Psykoterapeut-

forening, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin, Dansk Selskab for Klinisk Far-

makologi, Dansk Selskab for Otorhinolaryngologi, Hoved- og Halskirurg, Dansk Selskab for Palliativ Medicin, Danske Professi-

onshøjskoler, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Selskab for Retsmedicin, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Stan-

dard, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Tandplejerforening, Dansk Tatovør Laug, Dansk Transplantations Selskab, Danske Bandagister,

Danske Bioanalytikere, Danske Dental Laboratorier, Danske Diakonhjem, Danske Fodterapeuter, Danske Fysioterapeuter, Dan-

ske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske Universiteter, Danske Ældreråd,

Danske Øre-Næse-Halslægers Organisation, Datatilsynet, De Videnskabsetiske Komiteer for Region Hovedstaden, De Viden-

skabsetiske Komitéer for Region Midtjylland, Demenskoordinatorer i Danmark, Den Danske Dommerforening, Den Danske Dyr-

lægeforening, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Den Videnskabsetiske Komité for Region Nordjylland, Den

Videnskabsetiske Komité for Region Sjælland, Den Videnskabsetiske Komité for Region Syddanmark, Depressionsforeningen,

Det Centrale Handicapråd, Det Etiske Råd, Det Sociale Netværk, Diabetesforeningen, DiaLab, Dignity

–

Dansk Institut mod Tor-

tur, Epilepsiforeningen, Ergoterapeutforeningen, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Faglige Seniorer, Farmakonomforenin-

gen, FLOR, Forening af ledere for offentlig rusmiddelbehandling, FOA, Forbrugerrådet, Forbundet Kommunikation og Sprog,

Foreningen af Kliniske Diætister, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Forenin-

gen af Platformsøkonomi i Danmark, Foreningen af Speciallæger, Foreningen for Parallelimportører af Medicin, Forsikring &

Pension, Færøernes Landsstyre, GCP-enheden ved Københavns Universitet, GCP-enheden ved Odense Universitetshospital,

GCP-enheden ved Aalborg og Aarhus Universitetshospitaler, Gigtforeningen, Hjernesagen, Hjerneskadeforeningen, Hjertefor-

eningen, Høreforeningen, Industriforeningen for Generiske og Biosimilære Lægemidler, Institut for Menneskerettigheder, IT-

Universitetet i København, Jordemoderforeningen, KL, Kost- og Ernæringsforbundet, Kristelig Lægeforening, Kræftens Bekæm-

pelse, Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere, Landsforeningen af nuvæ-

rende og tidligere psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen Børn og Forældre, Landsforeningen for ansatte i sundhedsfrem-

mende forebyggende hjemmebesøg, Landsforeningen LEV, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS), Lands-

foreningen SIND, Lægeforeningen, Lægemiddelindustriforeningen, MEDCOM, Medicoindustrien, Muskelsvindfonden, Nationalt

Center for Etik, Nationale Videnskabsetiske Komité, Nomeco A/S, Naalakkersuisut, OCD-Foreningen, Organisationen af Lægevi-

denskabelige Selskaber, Patienterstatningen, Patientforeningen, Patientforeningen i Danmark, Patientforeningernes Samvirke,

Pharmadanmark, Pharmakon, Polioforeningen, Private Audiologiske Klinikkers Sammenslutning, Praktiserende Lægers Organi-

sation, Praktiserende Tandlægers Organisation, Psykiatrifonden, Psykolognævnet, Radiograf Rådet, Radiometer, Region Hoved-

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

staden, Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region Sjælland, Region Syddanmark, Retspolitisk Forening, Roskilde Universi-

tet, Rådet for Digital Sikkerhed, Rådet for Socialt Udsatte, Samvirkende Menighedsplejer, Scleroseforeningen, Sjældne Diagno-

ser, Socialpædagogernes Landsforbund, Sundhed Danmark - Foreningen af danske sundhedsvirksomheder, Syddansk Universi-

tet, Tandlægeforeningen, Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning, Tjellesen Max Jenne A/S, Tolkebureauernes Branchefor-

ening, Udviklingshæmmedes Landsforbund, UlykkesPatientForeningen, ViNordic, VIVE - Det nationale forskningscenter for vel-

færd, Yngre Læger, Ældresagen, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet, Øjenforeningen og Økologisk Landsforening.

Lovforslaget har desuden været offentliggjort på Høringsportalen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har modtaget høringssvar uden bemærkninger fra:

DA, Dansk Kiropraktor Forening Danske Ældreråd, Demenskoordinatorer i Danmark, Patienterstatningen, Psykiatrifonden, Psy-

kolognævnet og SUFO.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har modtaget høringssvar med bemærkninger fra:

Amgros, Danmarks Apotekerforening, Dansk Jordemoderfagligt Selskab,Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog Forening,

Dansk Psykoterapeutforening, Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), Dansk Sygepleje Selskab (DASYS), Dansk Sygeplejeråd,

Danske Bioanalytikere, Danske Chefjordemødre og Danske Fysioterapeuter sammen med Dansk Selskab for Fysioterapi, Dan-

ske Produktionsskoler, Danske Regioner, Datatilsynet, FOA, Forældre og Fødsel, Heilsumálaráðið, Jordemoderforeningen, KL,

Kost- og Ernæringsforbundet, LIF, Lægeforeningen, MedCom, Medicoindustrien, Murphys Lov, Peqqissutsimut Naalak-

kersuisoqarfik, Pharmadanmark, Selve Danmark, Sygehusapotekerne og Ældre Sagen.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets kommentarer er

kursiverede.

2. Høringssvar og kommentarer til lovforslagets del om indførelse af et forbeholdt virksomhedsområde for sygeplejersker og ud-

videlse af jordemødres forbeholdte virksomhedsområde

2.1. Forslag om indførelse af et forbeholdt virksomhedsområde for sygeplejersker

2.1.1. Generelle bemærkninger

Dansk Sygeplejeråd har store forventninger til, at det forbeholdte virksomhedsområde vil give nogle bedre rammer for sam-

menhæng og udførelse af sygeplejen og en bedre samlet ressourceanvendelse, især i det kommunale sundhedsvæsen. DASYS

finder det klogt og rettidigt, at sygeplejersker på baggrund af autorisation tilkendes et forbeholdt virksomhedsområde. Selska-

bet påpeger, at et forbeholdt virksomhedsområde til sygeplejersker vil være et centralt element i forenkling af procedurer og

processer i sundhedsvæsenet og således medvirke til at styrke et sammenhængende sundhedsvæsen, og gøre det mere ro-

bust. KL bakker fortsat op om lovforslagets intention om med et forbeholdt virksomhedsområde til sygeplejersker at sikre en

bedre og mere fleksibel brug af medarbejdernes kompetencer. Danske Professionshøjskoler, Danske Fysioterapeuter og Dansk

Selskab for Fysioterapi, Selveje Danmark og Pharmadanmark vurderer også, at det vil skabe mere fleksibilitet og styrket effekti-

vitet i sundhedsvæsenet. Danmarks Apotekerforening støtter også en udvikling med øget fleksibilitet og nyttiggørelse af res-

sourcer. MedCom finder det meget positivt, at sygeplejersker får et forbeholdt virksomhedsområde, fordi det vil kunne styrke

både behandling og pleje af den enkelte patient og det tværsektorielle samarbejde. LIF finder, at et forbeholdt virksomheds-

område for sygeplejersker med flere med de rette uddannelsesmæssige forudsætninger og kompetencer vil skabe fundamen-

tet for en mere fleksibel opgavevaretagelse i sundhedsvæsenet på tværs af faggrænser og vil dermed bidrage til en bedre ud-

nyttelse af sundhedsvæsenets ressourcer. Danske Regioner bakker op om intentionerne om at sikre gode og fleksible rammer

for at tilrettelægge arbejdet i sundhedsvæsenet med den bedst mulige anvendelse af medarbejdernes kompetencer og ser

positivt på, at sygeplejersker med lovforslaget vil kunne udføre visse typer af opgaver selvstændigt.

Danske Professionshøjskoler, Dansk Psykiatrisk Selskab, Danske Fysioterapeuter og Dansk Selskab for Fysioterapi bakker over-

ordnet op om, at sygeplejersker får et forbeholdt virksomhedsområde. Sygehusapotekerne og Amgros er meget tilfredse med

at konstatere, at mange af de foreslåede ændringer understøtter intentionerne om et nært og sammenhængende sundheds-

væsen ift. behandling i eget hjem.

KL anerkender, at der på baggrund af forskellige parters bemærkninger til det oprindelige lovforslag fra 2022 på nogle områder

er sket justeringer af lovforslaget. KL finder dog fortsat ikke, at forslaget understøtter de bedst mulige rammer for opgavevare-

tagelsen på sundheds- og ældreområdet, idet der i begrænset omfang er fokus på smidiggørelse af de opgaver, som kommu-

nerne i forvejen varetager i sygeplejen og med et stort volumen.

Ældre Sagen finder det positivt, at der åbnes for mere fleksible faggrænser, der kan understøtte, at sundhedsvæsenets res-

sourcer anvendes mest hensigtsmæssigt, men er bekymret for, at dele af forslagene har vidtrækkende konsekvenser, der efter

Side 2

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

foreningens opfattelse kan gå ud over både patientsikkerhed og sammenhæng i behandlingen til ældre patienter. Danske Bio-

analytikere er også positive overfor at skabe en øget fleksibilitet i opgavevaretagelsen i sundhedsvæsenet, der hvor det faktisk

øger fleksibiliteten og fleksibiliteten ikke belaster andre dele af sundhedsvæsenet eller går på kompromis med patientsikkerhe-

den.

FOA stiller sig kritisk over for indførelsen af et forbeholdt virksomhedsområde for sygeplejersker og frygter, at et forbeholdt

virksomhedsområde til sygeplejersker vil modarbejde intentionen om en fleksibel og tværfaglig opgavevaretagelse, ligesom

FOA finder, at et forbeholdt virksomhedsområde vil medføre mere bureaukrati og mindre tid til kerneopgaven, og at der med

et forbeholdt virksomhedsområde til sygeplejersker kan blive indført nye skel mellem medarbejderne, som hindrer en fleksibel

tværfaglig opgavevaretagelse. Selveje Danmark finder også de foreslåede regler for bureaukratiske og foretrækker at beholde

de nuværende ordninger med medhjælp og rammedelegationer. Organisationen frygter, at forholdene kompliceres, fordi der

fremadrettet skal beskrives, hvilke opgaver der ligger indenfor forbeholdt virksomhedsområde, og at ledelsen skal beslutte, de

nærmere faglige rammer for, på hvilke indikatorer behandlinger må iværksættes på det enkelte behandlingssted.

Ældre Sagen finder, at det kan være positivt med behandling i eget hjem eller tættere på eget hjem, ligesom det efter forenin-

gens opfattelse kan sikre en større sammenhæng til den kommunale pleje. Det er imidlertid afgørende for Ældre Sagen, at be-

handlingen af ældre patienter med flere sygdomme skal have de rette lægefaglige kompetencer inden for organisatorisk ræk-

kevidde. Ældre Sagen havde derfor gerne set, at der var etableret samarbejdsmodeller, som sikrer bl.a. lægefaglige kompeten-

cer, dataudveksling m.v.

FOA frygter, at lovforslaget vil medføre, at der i endnu højere grad tages opgaver fra social- og sundhedsassistenter og -hjæl-

pere.

FOA finder desuden, at forslaget bør afvente Sundhedsstrukturkommissionen.

KL ønsker afklaret, om forslaget betyder, at kommunerne fremover kan varetage opgave, som efter lovgivningen er henlagt til

andre myndigheder.

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at en bedre udnyttelse af sygeplejerskernes kompetencer kan give øget

fleksibilitet i opgavevaretagelsen og lette visse procedurer og processer i sundhedsvæsenet. Det vil ikke mindst kunne gavne

patienterne, som vil kunne opleve mindre ventetid i de tilfælde, hvor sygeplejersken i dag af juridiske årsager skal afvente en

læges stillingtagen til eller godkendelse af behandlingsinitiativer, før de kan iværksætte behandling. Det vil efter ministeriets

opfattelse gøre, at det bliver muligt at opnå en hurtigere beslutningsproces i forhold til patienternes aktuelle behandlingsbehov.

Tiltaget vil ligeledes efter ministeriets opfattelse kunne bidrage til bedre ressourceudnyttelse og frigive lægeressourcer til anden

og mere kompliceret behandling, hvor lægens godkendelse af behandlingsforslagene i praksis ofte vil kunne opfattes som en

formalitet. Indenrigs- og Sundhedsministeriet noterer sig den brede opbakning, der er til dette grundlæggende formål.

Den foreslåede forbeholdte virksomhed bør efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse afspejle behovet for fleksibilitet

mens også varetagelsen af hensynet til patientsikkerheden. Indenrigs- og Sundhedsministeriets bemærker i relation hertil, at

der ved dem foreslåede afgrænsning af sygeplejerskernes forbeholdte virksomhedsområde er lagt vægt på, hvilke behandlinger

som sygeplejersker allerede i dag i almindelighed har de faglige kompetencer til at foretage selvstændigt. Her er det efter mini-

steriets opfattelse naturligt, at der tages udgangspunkt i opgaver, som sygeplejerskerne i dag ofte foretager som medhjælp for

en læge. Der er efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse fundet en fornuftig balance mellem disse hensyn med det

foreslåede indhold af det forbeholdte virksomhedsområde.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal understrege, at den foreslåede indførelse af et forbeholdte virksomhedsområde ikke

ændrer ved, at det er driftsherren og arbejdsgiveren, der leder og fordeler arbejdet på et behandlingssted. Det betyder, at det

foreslåede virksomhedsområde i praksis vil kunne begrænses af og skulle udøves i henhold til og i overensstemmelse med rele-

vante lokale faglige instrukser. Ansatte sygeplejersker vil derfor ikke med de foreslåede regler opnår krav på at udføre opgaver,

som ligger inden for det forbeholdte område. Det vil således fortsat være ledelsen, der kan beslutte, hvordan arbejdet mest hen-

sigtsmæssigt tilrettelægges på behandlingsstedet og således beslutte, at visse typer af opgaver inden for de forbeholdte områ-

der skal løses af andre personalegrupper efter delegation fra sygeplejersker eller læger. Ministeriet deler derfor ikke bekymrin-

gen om, at forslaget vil fratage social- og sundhedsassistenter og -hjælpere opgaver.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan desuden oplyse, at forslaget ikke indebærer, at opgaver flyttes fra én myndighed til en

anden, ligesom der ikke med forslaget er tiltænkt eller indlagt en forudsætning om, at opgaver fremover skal varetages af an-

dre myndigheder. Myndigheder, herunder kommuner og regioner, vil således fortsat skulle operere inden for de rammer og va-

retage de funktioner og opgaver, der er fastsat i eller i medfør af lovgivningen.

Side 3

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

2.1.2. Det foreslåede forbeholdte område

Dansk Sygeplejeråd finder den foreslåede definition af sygeplejerskers virksomhed for snæver, fordi den alene beskriver det

forbeholdte område. Foreningen frygter, at det kan blive opfattet som faktuelt forkert og negativt af medlemmerne. DASYS

påpeger det samme. Lægeforeningen finder, at forslaget er for vidtgående i forhold til sygeplejerskers kompetencer og udtryk-

ker bekymring for patientsikkerheden.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at ministeriet er opmærksomt på, at det foreslåede forbeholdte virksomhedsom-

råde alene vil være en delmængde af de mangeartede opgaver, som sygeplejerskegerningen omfatter, og som sygeplejersker

normalt varetager i sundhedsvæsenet på baggrund af deres kompetencer, herunder bl.a. opgaver i forhold til vurderingen af

borgeres behov for sygepleje, sundhedsfremme og forebyggelse, samt palliation og rehabilitering. Dette svarer til, hvad der

gælder for de andre faggrupper, hvis forbeholdte virksomhedsområder heller ikke er fuldt ud beskrevet i autorisationsloven,

ligesom det fortrinsvis er de forbeholdte virksomhedsområder, der beskrives i autorisationsloven. Ministeriet har præciseret

dette i lovforslagets bemærkninger.

Det foreslåede forbeholdte virksomhedsområde afspejler efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse en fornuftig ba-

lance mellem hensynet til bl.a. behovet for øget fleksibilitet i sundhedsvæsenet og hensynet til patientsikkerheden.

2.1.3. Udtagelse af kapillærblodprøver og veneblodprøver

KL finder, at venøse blodprøver fortsat bør varetages af regionalt personale. KL bemærker i den forbindelse, at det potentielt

er en meget omfattende opgave herunder i forhold til anskaffelse af udstyr, at kommunerne ikke har tilstrækkeligt sundheds-

fagligt personale, at medarbejdernes ressourcer bør prioriteres til varetagelse af de kommunale sundhedsopgaver, og at der

med lovforslaget ikke medfølger finansiering til kommunerne. KL finder desuden, at diagnosespecifik viden er en forudsætning

for stillingtagen til varetagelse af venøse blodprøver, og at sygeplejersker ikke er uddannet dertil.

Danske Bioanalytikere påpeger tilsvarende, at det kræver en større systemunderstøttelse i kommunerne, før sygeplejersker

kan beslutte og udføre veneblodprøver i kommuner. Det gælder f.eks. logistikken og det nødvendige udstyr, f.eks. glas og kli-

maskabe.

Lægeforeningen er ligeledes bekymrede af hensyn til patientsikkerhed og ressourcer. Det skyldes bl.a., at der efter foreningens

opfattelse forudsættes lægefaglig viden at vurdere behovet for en blodprøve og tolke dennes resultater, herunder symptomer,

prøvesvar og andre værdier. Danske Regioner påpeger tilsvarende, at det kræver den nødvendige faglige kompetence at over-

veje forskellige differentialdiagnoser, som er nødvendig, når der ordineres blodprøver til en bestemt analyse, dvs. behandling.

Danske Regioner finder, at manglende diagnostisk ekspertise og erfaring blandt sygeplejersker kan have alvorlige konsekvenser

for opdagelsen og behandlingen af visse sundhedstilstande. Danske Bioanalytikere anbefaler, at det i lovteksten bliver præcise-

ret, at det ikke er intentionen med lovforslaget, at sygeplejersker med forbeholdt virksomhedsområde for blodprøvetagning

skal udrede og diagnosticere. Det vil efter foreningen opfattelse være den forkerte vej at gå at give flere faggrupper mulighed

for at diagnosticere og udrede, da det vil skabe risiko for et endnu højere forbrug af blodprøveriv og overdiagnostik. DSAM

finder tilsvarende, at diagnoser som hovedregel skal stilles af læger og bemærker i den forbindelse, at blodprøver i almen prak-

sis tages som kontrol-blodprøver ved kronisk lidelse, som f.eks. kontrol af behandling eller sygdom, og at prøver ofte pga. en

række komplekse symptomer, hvor lægen får en mistanke om sygdom/diagnose og ønsker blodprøver for at be- eller afkræfte

en mistanke. Idet diagnoser stilles af læger, bør blodprøver derfor ifølge DSAM ikke kunne ordineres af sygeplejersker

KL finder, at forslaget åbner op for mulige markante ændringer af den eksisterende opgavefordeling i sundhedsvæsenet.

Danske Bioanalytikere finder, at det er risiko for at der bliver rolleuklarhed i forhold til læger, og at der skabes et parallelsy-

stem, hvor flere kan bestille de samme blodprøver og diagnosticere den enkelte borger med risiko for en stigning i unødven-

dige blodprøver og overdiagnosticering, hvis driftsherre nogle steder giver tilladelse til at sygeplejersker kan udrede og diagno-

sticere. Danske Regioner, Lægeforeningen og DSAM er bekymret for, at der vil blive taget unødigt mange prøver.

KL foreslår, at sygeplejersker også får adgang til at foretage mikrobiologiske prøver, f.eks. prøver af urin og podning fra sår.

DSAM finder det imidlertid nyttigt, hvis kommunalt ansatte sygeplejersker, som er særligt trænet i akutte vurderinger (såkaldte

akutsygeplejersker) kan ordinere og udføre visse kapillærprøver (CRP, Hgb og glukose) uden forudgående lægeordination eller

delegation. Lægeforeningen finder det uproblematisk, at sygeplejersker kan tage prøver til måling af blodsukker for patienter

med diabetes.

Side 4

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Danske Bioanalytikere anbefaler, at det tilføjes i lovteksten, at det forventes, at der er etableret kvalitetssikringsordninger for

blodprøvetagning mellem den enkelte kommune og regionen, før kommunalt ansatte sygeplejersker kan benytte forbeholdt

virksomhedsområde for blodprøvetagning.

Dansk Psykiatrisk Selskab finder, at det bør præciseres, hvilke prøver der kan tage på hvilken indikation, særligt for så vidt an-

går primærsektoren.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet ønsker med forslaget at robustgøre sundhedsvæsenet ved at øge mulighederne for en fleksi-

bel opgavevaretagelse og bedre benyttelse af medarbejdernes kompetencer. Ministeriet er bevidst om, at forslaget formentlig

vil have potentiale til få størst og mest mærkbar betydning i det kommunale sundhedsvæsen, hvor der ikke er læger ansat, og

hvor brugen af rammedelegationer er begrænsende, men også at forslaget ikke nødvendigvis vil få lige stor betydning og gavn-

lig i effekt i alle kommuner. Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder det imidlertid hensigtsmæssigt at nedbryde denne barriere

for, at regioner og kommuner fremadrettet kan vælge at tilrettelægge arbejdet og opgaverne mere fleksibelt.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal i den sammenhæng understrege, at det foreslåede forbeholdte virksomhedsområde ikke

ændrer ved, at det er driftsherren og arbejdsgiveren, der leder og fordeler arbejdet på et behandlingssted. Det vil således fortsat

være ledelsen, der kan beslutte, hvordan arbejdet mest hensigtsmæssigt tilrettelægges på behandlingsstedet og således be-

slutte, at visse typer af opgaver inden for de forbeholdte områder skal løses af andre personalegrupper efter delegation fra sy-

geplejersker eller læger. Kommunalbestyrelsen og regionsrådet og de lokale ledelser på behandlingsstederne vil således heller

ikke med forslaget blive pålagt nye opgaver eller at anskaffe eller indkøbe udstyr, remedier eller lignende.

Det er ikke forventningen, at der vil opstå øget behandling eller overbehandling, herunder generel stigning i antal undersøgelser

som resultat af det foreslåede forbeholdte område. De behandlinger, der er omfattet af det foreslåede forbeholdte område,

udføres ofte allerede i dag af sygeplejersker

–

eller andre faggrupper

–

på lægelig delegation. Det sker i praksis ofte således, at

sygeplejersken observerer og reagerer på patientens behov for en undersøgelse eller behandling og derefter tager kontakt til en

læge for at få lov til at iværksætte den pågældende undersøgelse eller behandling. I nogle tilfælde løses opgaverne i dag efter

såkaldte rammedelegationer, dvs. at lægen på forhånd har beskrevet inden for hvilke veldefinerede tilstande og patientgrupper

en sygeplejerske (eller anden faggruppe) må tage stilling til og iværksætte en bestemt type behandling.

Hvilke blodprøver, der skal kunne udtages på det enkelt behandlingssted, vil skulle fastlægges af stedets ledelse, der fastsætter

nærmere instrukser herfor. Instrukserne vil bl.a. kunne beskrive på hvilke indikationer bestemte blodprøver må tages, håndterin-

gen af prøver og prøvesvar, samt hvor evt. blodprøveanalyser foretages. Der vil typisk alene være tale om blodprøver, der sigter

mod at belyse sygdomme/tilstande hos patienten, som man på det pågældende behandlingssted er fortrolige med at håndtere.

Driftsherren vil tillige være ansvarlig for, at instrukserne tilpasses personalets kompetencer og forudsætninger for at løse opga-

ven. Det vil ligeledes være den enkelte driftsherre, som benytter sig af muligheden for, at sygeplejersker kan udtage blodprøver,

som vil skulle sikre, at prøver håndteres korrekt og patientsikkerhedsmæssigt forsvarligt, f.eks. ved at indgå aftaler mellem en

kommune og region.

Autoriserede sundhedspersoner vil dog altid være forpligtet til i medfør af autorisationslovens § 17 at frasige sig behandlingsop-

gaver, som de ikke kan udføre patientsikkerhedsmæssigt forsvarligt. En undladelse heraf vil kunne kritiseres, og såfremt der er

tale om grovere eller gentagen skødesløshed, vil dette kunne sanktioneres i medfør af autorisationslovens § 75.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan oplyse, at diagnosticering ikke er efter gældende ret er lægeforbeholdt virksomhed. Den

behandling, der iværksættes på baggrund af diagnosticeringen, kan derimod være lægeforholdt, hvis den indebærer eksempel-

vis gennembrud af hud, slimhinder eller indførelse af visse apparaturer i naturlige legemsåbninger.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan derudover oplyse, at det at foretage urinprøver og podninger fra sår ikke efter gældende

ret er forbeholdt virksomhed, og at sygeplejersker

–

og andre

–

således allerede efter gældende ret kan udføre dette, med min-

dre der lokalt er fastsat begrænsninger herfor.

2.1.4. Anvendelse af visse nærmere bestemte vacciner og lægemidler.

KL bakker som udgangspunkt op om de beskrevne lægemidler. KL foreslår, det er i det videre arbejde med at udmønte bemyn-

digelsesbestemmelserne også besluttes, hvilke præparater og væsker sygeplejersker inden for rammerne af et kommende

forbeholdt virksomhedsområde skal have adgang til at anvende i forbindelse med anlæggelse af perifært venekateter, ventri-

kel- og duodonalsonder.

Side 5

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

KL finder det dog uhensigtsmæssigt, at der ikke lægges op til hurtigere og mere fleksibel adgang til visse former for antibiotika

til behandling af bl.a. urinvejsinfektion hos ældre skrøbelige borgere, hvor rettidig igangsættelse af behandling er afgørende.

Danske Regioner og Dansk Psykiatrisk Selskab tilslutter sig derimod af hensyn til den nationale indsats mod resistensudvikling,

at der ikke lægges op til ordination af antibiotika. DSAM påpeger, at det særligt fsva. antibiotika og andre kritiske lægemidler er

vigtigt at holde stram kontrol med, at de kun ordineres af få faggrupper.

KL foreslår, at mulighederne for at udvide den gældende bestemmelse om vederlagsfri udbringning fra et vagtapotek af

lægemidler til igangsættelse af behandling efter ordination fra akut- og vagtlægefunktion til også at omfatte vederlagsfri ud-

bringning efter ordination fra almen praksis i dagtid overvejes nærmere. Dette vil efter KLs opfattelse fastholde den enstren-

gede lægelige ordinationsret samtidig med, at adgangen til at igangsætte rettidig medicinsk behandling af f.eks. urinvejsinfek-

tion for en defineret gruppe af skrøbelige borgere, som ikke med rimelighed kan forventes at henvende sig på apotek, gøres

mere fleksibel.

Lægeforeningen finder ikke, at sygeplejersker bør kunne anvende naloxon, hvis patienten er bevidstløs, og hvor der ikke er

viden om patientens tilstand eller årsag til bevidstløshed.

Dansk Psykiatrisk Selskab finder det ikke bekymrende, at sygeplejersker skal kunne håndtere håndkøbsmedicin i større indkøb i

primærsektor, mens andre områder bør ske efter videreuddannelse. Dansk Sygeplejeråd undrer sig over beskrivelsen af gæl-

dende ret vedrørende håndkøbsmedicin og henviser bl.a. til en artikel på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside (udenfor

sygehusene) og til lægemiddelhåndteringsvejledningens afsnit 3.4. (på sygehusene). KL påpeger tilsvarende dette. Danske Re-

gioner finder, at det giver god mening, at enkeltbehandlinger med håndkøbsmedicin som paracetamol eller afføringsmiddel,

kan administreres uden lægelig ordination og bemærker i samme forbindelse, at behandling med håndkøbspræparater i dag er

muligt for sygeplejersker.

KL og Dansk Sygeplejeråd finder, at dosisdispensering bør være omfattet af sygeplejerskernes forbeholdte virksomhedsom-

råde.

Sundhedsstyrelsen arbejder for at fremme hensigtsmæssig brug af lægemidler generelt og dermed mindske uhensigtsmæssig

brug af lægemidler. Derfor er Sundhedsstyrelsen bekymret for, at det vil bidrage til at fjerne fokus fra non-farmakologiske be-

handlingstiltag og sygeplejerskernes omsorg for patienter og borgere, hvis sygeplejersker gives ordinationsret til specifikke

lægemidler.

Lif foreslår, at sygeplejersker også skal kunne administrere vacciner, hvortil der er egenbetaling.

KL finder, at forslaget åbner op for mulige markante ændringer af den eksisterende opgavefordeling i sundhedsvæsenet, bl.a. i

forhold til børnevaccinationer.

Murphys Lov finder ikke, at en udtømmende opremsning i en bekendtgørelse af, hvilke lægemidler og vacciner der er forbe-

holdt sygeplejersker, indeholder den fleksibilitet, der er nødvendig for løbende at tilpasse den forbeholdte virksomhed til fa-

gets udvikling, idet der er tale om virksomhed, som kan ændre sig over tid i takt med, at de forskellige behandlinger, metoder

og ny medicin udvikles. Bemyndigelsesbestemmelsen betyder derfor ifølge Murphys Lov en løbende tilpasning til sundhedsvæ-

senets behov, ligesom den betyder justeringer på baggrund af erfaringerne med ordningen. Der er stor risiko for, at Indenrigs-

og Sundhedsministeriet og de tilknyttede styrelser ufrivilligt bliver flaskehals for behovet for løbende ændringer knyttet til den

forbeholdte virksomhed. Lægeforeningen oplyser, at foreningen er aldeles bekymret for, at den nærmere anvendelse af læge-

midler og vacciner vil blive fastsat ved bekendtgørelse, som ikke er underlagt parlamentarisk kontrol, og uden at det fastsattes,

hvilke lægemiddelgrupper der vil kunne blive omfattet. Danske Regioner vurderer, at muligheden for at behandle med visse

lægemidler er for uafgrænset i lovforslaget og ønsker afklaret, om det indebærer et behandlingsansvar.

Ældre Sagen finder ikke, at brug af afhængighedsskabende lægemidler bør igangsættes uden en lægefaglig helhedsvurdering

af den enkelte patient, herunder vurdering af patientens brug af øvrig medicin.

Sygehusapotekerne og Amgros ønsker præciseret, om sygeplejerskernes ret rekvisitioner er rettet til et privat apotek eller sy-

gehusapotek, herunder om f.eks. vil være rekvisition til privat apotek, hvis medicinbeholdningen er tiltænkt patienter, som ikke

er tilknyttet hospital, og om det vil være rekvisition til sygehusapotek, hvis medicinbeholdningen er tiltænkt patienter i fortsat

hospitalsbehandling under hospitalernes 72 timers behandlingsansvar efter udskrivning.

Sygehusapotekerne og Amgros påpeger, at det hensyn til patientsikkerheden er essentielt, at lægemidler er opbevaret korrekt

ved udkørende funktioner. Der spørges i den forbindelse, om denne udkørende funktion via kommune/sygeplejerske vil kunne

Side 6

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

benyttes af region/hospital, hvis et hospital skal levere medicin til fortsat hospitalsbehandling i patientens eget hjem, og hvor

patienten har tilknyttet en hjemmesygeplejerske

Apotekerforeningen bemærker, at det er nødvendigt, at der som følge af sygeplejerskers mulighed for ordinationer gennemfø-

res de nødvendige tilpasninger af bl.a. FMK. MedCom påpeger, at det er væsentlig ifm. ordination/opstart af medicin at være

afklaret på teknisk niveau i forhold til, hvor de igangsatte præparater registreres. Det samme gælder for vacciner.

Det foreslåede forbeholdte virksomhedsområde afspejler efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse en fornuftig ba-

lance mellem hensynet til bl.a. behovet for øget fleksibilitet i sundhedsvæsenet, herunder ikke mindst en nemmere tilgængelig-

hed af lægemidler i kommunerne, og hensynet til patientsikkerheden, herunder det målrettede arbejde med at nedbringe anti-

biotikaforbruget, og den fortsatte målsætning om at mindske forekomsten af antibiotikaresistens.

Der er således ikke lagt op til, at bemyndigelsen aktuelt vil skulle anvendes til at fastsætte regler om, at det forbeholdte område

omfatter anvendelse og ordination af lægemidler mod svamp eller antibiotika. Indenrigs- og Sundhedsministeriet er opmærk-

somt på, at dette vil kunne betyde, at der ikke fuldt ud opnås den fleksibilitet og lægemiddeltilgængelig, som der efterspørges

særligt i det kommunale sundhedsvæsen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan imidlertid ikke udelukke, at sygeplejersker på længere sigt bør have mulighed for at an-

vende flere lægemidler, herunder eksempelvis øvrige svampemidler og antibiotika under nærmere beskrevne forudsætninger og

i nærmere bestemte tilfælde efter en faglig proces med inddragelse af relevante eksperter og øvrige interessenter.

Kravet i autorisationsloven om at udvise omhu og samvittighedsfuldhed indebærer bl.a., at en sygeplejerske skal undlade at

påtage sig opgaver og sige fra over for opgaver, hvis den pågældende ikke føler sig kompetent til at udføre den pågældende

opgave. Det kan f.eks. være, hvis den pågældende (endnu) ikke har modtaget tilstrækkelig træning i udførelsen af bestemte

opgaver. Den enkelte sygeplejerske bør således

–

trods et forbeholdt virksomhedsområde

–

alene påtage sig at udføre de be-

handlinger, som vedkommende fagligt er kvalificeret til, og som vedkommende ser sig i stand til at udføre fagligt forsvarligt. I

praksis vil det kunne give anledning til kritik i en klagesag, hvis en sygeplejerske påtager sig at udføre en behandling, som ved-

kommende ikke er fagligt kompetent til at udføre og følgelig ikke har udført efter den almindeligt anerkendte faglige standard.

Behandling med Naloxon vil, som andre behandlinger, skulle bero på en konkret vurdering, der vil skulle tages i det enkelte til-

fælde og med udgangspunkt i omhyggelig og samvittighedsfuld faglig virksomhed, jf. autorisationslovens § 17. Der skal f.eks.

udvises særlig opmærksomhed ved bevidstløse patienter, hvor der ikke en mistanke om, at bevidstløsheden skyldes opioid over-

dosering. Dette er tilføjet lovforslagets bemærkninger.

I forhold til håndtering af håndkøbsmedicin kan Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyse, at en sundhedsperson allerede efter

gældende ret

–

inden for rammerne af og ansvar efter autorisationslovens krav om omhu og samvittighedsfuldhed

–

må give en

patient patientens egen håndkøbsmedicin, medmindre driftsherren på det pågældende behandlingssted som led i ledelsesretten

har udstedt instrukser, der fastlægger at sundhedspersoner på det pågældende behandlingssted ikke må administrere hånd-

købsmedicin. Styrelsen for Patientsikkerhed vil følge op på, om bl.a. hjemmesidetekster er i overensstemmelse hermed, ligesom

det vil kunne indgå i en kommende faglig vejledning.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har fokus på at styrke anvendelsen af dosisdispensering. I første omgang er der blandt andet

blevet udbygget vejledning til kommuner ud fra konkrete tvivlsspørgsmål. Ministeriet er nu påbegyndt et arbejde med at vur-

dere, hvordan de lovgivningsmæssige rammer, der gælder for dosisdispensering, kan tilpasses, med henblik på at sikre en endnu

større udbredelse og aflastning af sundhedsvæsenet. Ministeriet ser behov for yderligere inddragelse af relevante interessenter.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan oplyse, at de gældende såvel som de foreslåede regler om forbeholdte virksomhedsom-

råder relaterer sig til sundhedspersoners autorisation, og at reglerne finder anvendelse, uanset om der er tale om sundheds-

ydelser, herunder vaccinationer, der sker i det offentlige sundhedsvæsen eller ydes mod betaling.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker i forhold til sygeplejerskers mulighed for rekvisition til et sygehusapotek, at når der

som her er tale om rekvisition til et fælles medicinskab i kommunalt regi eller i egen praksis, jf. den foreslåede § 39, stk. 3, nr. 13

og 14, så skal rekvisitionen rettes til et privat apotek. Sygehusapotekerne må ikke levere til kommuner og private institutioner

og virksomheder. Forslaget ændrer ikke herved. Ministeriet bemærker videre, at der med forslaget ikke er lagt op til, at syge-

huse må opbevare fælles lægemidler hos kommunerne.

Side 7

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at udlevering af vederlagsfri lægemidler fra vagtapoteker falder uden for formå-

let med dette lovforslag.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder det helt naturligt og i overensstemmelse med almindelig lovgivningsskik, at tekniske og

særdeles faglige regler fastsættes via bemyndigelse af den pågældende minister eller fagligt kompetente styrelse.

2.1.5. Anlæggelse af kort perifert venekateter.

DSAM oplyser, at selskabet er enigt i, at sygeplejersker er fuldt kompetente til at anlægge kort perifert venekateter.

Dansk Psykiatrisk Selskab finder det fornuftigt, at der alene lægges op til, at sygeplejersker skal kunne anlægge katetre og ikke

administrere medicinen, fordi intravenøst administreret medicin og væsker har hurtig effekt, og kendskab til farmakologi og

interaktioner på højt niveau derfor er nødvendigt. Lægeforeningen finder ikke, at behandling med intravenøse væsker bør

være omfattet af det forbeholdte område.

undrer sig over, at ”intravenøs væskebehandling med isotoniske væsker” er udgået sammenlignet med det oprindelige lov-

forslag fra 2022.

Sundhedsstyrelsen støtter, at væskebehandling er udgået.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet noterer sig, at der generelt er opbakning til, at anlæggelse af kort perifert venekateter om-

fattes af sygeplejerskernes forbeholdte virksomhed.

Ministeriet bemærker, at det ved bekendtgørelse vil blive fastlagt hvilke lægemidler, herunder væsker, der kan administreres

gennem kateteret.

2.1.6. anlæggelse af ventrikelsonder og duodenalsonder gennem næsen

DSAM oplyser, at selskabet er enigt i, at sygeplejersker er fuldt kompetente til at anlægge ventrikelsonder og duodenalsonder

gennem næsen. Dansk Psykiatrisk Selskab bemærker, at sygeplejersker i psykiatrien regelmæssigt anlægger ventrikelsonder og

duodenalsonder gennem næsen.

Lægeforeningen forudsætter, at sondeernæring fortsat skal ordineres af en læge. Kost- og Ernæringsforbundet finder ikke, at

anlæggelse af sonde skal være et forbeholdt virksomhedsområde for sygeplejersker. Det skyldes, at anlæggelse af sonde gen-

nem næsen til ernæringsindgift i dag ifølge forbundet udføres af flere faggrupper efter rammedelegationer og instrukser ud fra

nuværende lovgivning. Det gælder ifølge forbundet både social- og sundhedsassistenter og kliniske diætister. Forbundet anbe-

faler, at kliniske diætister fortsat kan varetage anlæggelse af ernæringssonde, når de har modtaget undervisning og oplæring

heri, men frygter, at denne opgaver forsvinder med et forbeholdt område for sygeplejersker.

Lægeforeningen finder ikke, at sygeplejersker skal kunne anlægge sonder i tilfælde af blødning i ventrikel eller duodenum eller

ved mistanke om gastrointestinal blødning.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har noteret sig bemærkningerne.

En sygeplejerske vil

–

ligesom for sin øvrige sundhedsfaglige virksomhed

–

skulle udøve det forbeholdte virksomhedsområde i

overensstemmelse med reglerne om omhu og samvittighedsfuldhed efter autorisationslovens § 17.

Kravet i autorisationsloven om at udvise omhu og samvittighedsfuldhed indebærer bl.a., at en sygeplejerske skal undlade at

påtage sig opgaver eller sige fra over for opgaver, hvis den pågældende ikke føler sig kompetent til at udføre den pågældende

opgave. Det kan f.eks. være, hvis den pågældende (endnu) ikke har modtaget tilstrækkelig træning i udførelsen af bestemte

opgaver. Den enkelte sygeplejerske bør således

–

trods et forbeholdt virksomhedsområde

–

alene påtage sig at udføre de be-

handlinger, som vedkommende fagligt er kvalificeret til, og som vedkommende ser sig i stand til at udføre fagligt forsvarligt. I

praksis vil det kunne give anledning til kritik i en klagesag, hvis en sygeplejerske påtager sig at udføre en behandling, som ved-

kommende ikke er fagligt kompetent til at udføre og følgelig ikke har udført efter den almindeligt anerkendte faglige standard.

Hvorvidt en sygeplejerske kan gennemføre en behandling, vil altid være en konkret vurdering, der vil skulle tages i det konkrete

tilfælde og med udgangspunkt i omhyggelig og samvittighedsfuld faglig virksomhed. Dette er lovforslagets bemærkninger, at

sygeplejersken altid skal være særlig varsom i tilfælde af blødning af duodenum eller ved mistanke om gastrointestinal blød-

ning.

Side 8

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal desuden understrege, at det foreslåede forbeholdte virksomhedsområde ikke ændrer

ved, at det er driftsherren og arbejdsgiveren, der leder og fordeler arbejdet på et behandlingssted. Det betyder, at det foreslå-

ede virksomhedsområde i praksis vil kunne begrænses af og skulle udøves i henhold til og i overensstemmelse med relevante

lokale faglige instrukser. Ansatte sygeplejersker vil derfor ikke med de foreslåede regler opnår krav på at udføre opgaver, som

ligger inden for det forbeholdte område. Det vil således fortsat være ledelsen, der kan beslutte, hvordan arbejdet mest hensigts-

mæssigt tilrettelægges på behandlingsstedet og således beslutte, at visse typer af opgaver inden for de forbeholdte områder

skal løses af andre personalegrupper efter delegation fra sygeplejersker eller læger.

2.1.7. Anlæggelse af katetre igennem urinrør med henblik på tømning af urinblæren

DSAM oplyser, at selskabet er enigt i, at sygeplejersker er fuldt kompetente til at anlægge katetre igennem urinrør med henblik

på tømning af urinblæren

Dansk Psykiatrisk Selskab bemærker, at sygeplejersker sjældnere i psykiatrien anlægger katetre igennem urinrør med henblik

på tømning af urinblæren. Selskabet finder det dog forsvarligt, at sygeplejersker selvstændigt kan håndtere proceduren ved

bestemte indikationer.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har noteret sig bemærkningerne.

2.1.8. Genanlæggelse af trakealkanyle og suprapubisk kateter

DSAM oplyser, at selskabet er enigt i, at sygeplejersker er fuldt kompetente til at genanlægge trakealkanyle og suprapubisk

kateter umiddelbart efter, at det er faldet ud.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har noteret sig bemærkningerne.

2.1.9. Suturering af overfladiske hudsår uden for ansigtet

Dansk Psykiatrisk Selskab finder muligheden for suturering af overfladiske hudsår uden for ansigtet særdeles relevant i psyki-

atrien.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har noteret sig bemærkningerne.

2.1.10. Driftsherrens ansvar og arbejdstilrettelæggelse

KL noterer sig, at det, uagtet at sygeplejersker og visse specialsygeplejer får et forbeholdt virksomhedsområde, fortsat er

driftsherrens ansvar at beslutte, hvordan det forbeholdte virksomhedsområde forvaltes i praksis, herunder om visse typer af

de forbeholdte virksomhedsområder ikke skal udføres i kommunen eller på visse af kommunens behandlingssteder. Dette bak-

ker KL op om. KL noterer sig også, at det er et driftsherreansvar at udvælge (fx hvilke faggrupper og enkeltpersoner, der skal

udføre hvilke opgaver inden for det forbeholdte virksomhedsområde), instruere og føre tilsyn med opgavevaretagelsen, herun-

der sikre en forsvarlig arbejdstilrettelæggelse.

Lægeforeningen finder, at forslaget bør suppleres af nationale retningslinjer for de opgaver, som det forbeholdte område om-

fatter, ligesom driftsherrer bør udarbejde instrukser.

Dansk Sygeplejeråd finder det positivt, at der stilles krav om udarbejdelse af lokale instrukser til behandlingssteder, hvor syge-

plejerskerne fremover udfører forbeholdt virksomhed, men anbefaler at kravet udmøntes via bemyndigelsesbestemmelsen

om instrukser i sundhedslovens § 3a, stk. 4.

funder det nødvendigt at præcisere begrebet ”driftsherre” i en kommunal kontekst.

Murphys Lov finder ikke, at forslaget forholder sig tilstrækkeligt til, at sygeplejersker kan være driftsherrer for deres egen virk-

somhed og dermed selv skal vurdere egne kompetencer og forudsætninger for at udføre den forbeholdte virksomhed.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan bekræfte, at det foreslåede forbeholdte virksomhedsområde ikke ændrer ved, at det er

driftsherren og arbejdsgiveren, der leder og fordeler arbejdet på et behandlingssted, og at det det betyder, at det foreslåede

virksomhedsområde i praksis vil kunne begrænses af og skulle udøves i henhold til og i overensstemmelse med relevante lokale

faglige instrukser. Det vil således fortsat være ledelsen, der kan beslutte, hvordan arbejdet mest hensigtsmæssigt tilrettelægges

Side 9

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

på behandlingsstedet og således beslutte, at visse typer af opgaver inden for de forbeholdte områder skal løses af andre perso-

nalegrupper efter delegation fra sygeplejersker eller læger.

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at begrebet driftsherre i denne sammenhæng ikke adskiller sig fra øvrige

situationer. Offentlige myndigheder, herunder kommuner, vil således have et driftsherreansvar for de kommunale behandlings-

steder, mens ledelsen, bestyrelsen osv. vil have ansvaret for private behandlingssteder.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan bekræfte, at de foreslåede regler vil blive efterfulgt af de nødvendige administrative for-

skrifter og faglige vejledning fra bl.a. Styrelsen for Patientsikkerhed.

2.1.11. Ansvaret ved sygeplejerskers ordinationer og behandlinger

Lægeforeningen er tilfredse med, at det nu er præciseret, at sygeplejersker selv er ansvarlig for egne undersøgelser og be-

handlinger, og at læger ikke ifalder ansvar herfor. Dansk Psykiatrisk Selskab hilser det generelt velkomment, at virksomheds-

området er selvstændigt efter gældende regler om omhu og samvittighedsfuldhed, og at lægen ikke kan eller skal stilles til an-

svar efterfølgende. DASYS er enige i, at det er sygeplejersken, der har det faglige ansvar for de undersøgelser og behandlinger,

som vedkommende iværksætter på eget initiativ, og at det sker under iagttagelse af princippet om omhu og samvittigheds-

fuldhed.

KL finder, at det er meget uklart, i hvilket omfang sygeplejersken qua sin autorisation kan stilles til ansvar for beslutninger, som

driftsherren træffer om arbejdstilrettelæggelse, udvælgelse af medhjælp m.v. til varetagelse af opgaver inden for det forbe-

holdte virksomhedsområde. KL påpeger i den forbindelse, at det ifølge KL ikke i samme omfang som på sygehusene kan forven-

tes, at den kommunale ledelse, f.eks. på et botilbud, har de nødvendige og relevante sundhedsfaglige kompetencer til at tilret-

telægge indsatsen patientsikkerhedsmæssigt forsvarligt. KL finder derfor, at det vil en styrke, hvis lovforslaget i højere grad

forholder sig til, hvordan den kommunale driftsherre inddrager den nødvendige sundhedsfaglige ekspertise i forbindelse med

ibrugtagning af virksomhedsområdet i kommunen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har noteret sig den generelle opbakning til de foreslåede regler, herunder præciseringer siden

forrige høring, i forhold til ansvaret ved sygeplejerskers ordinationer og behandlinger.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan desuden oplyse, at den enkelte behandlende sygeplejerske ikke er ansvarlig for driftsher-

rens beslutninger. Den enkelte sygeplejerske såvel som andre sundhedspersoner har dog pligt til at sige fra, hvis den pågæl-

dende ikke mener at have de nødvendige faglige kompetencer til at udføre en behandling.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder det ikke hensigtsmæssigt at fastsætte pligt til eller rammer for, om og i givet fald hvor-

dan og i hvilket omfatter de driftsansvarlige myndigheder konkret skal forvalte sit driftsherreansvar ved at lade sig vejlede og

inddrage den nødvendige sundhedsfaglige ekspertise i forbindelse med arbejdstilrettelæggelsen og ibrugtagningen af de fore-

slåede regler i kommunen.

2.1.12. Orientering af egen eller behandlende læge

Lægeforeningen finder det vigtigt, at patientens læge er orienteret om de ordinationer og behandlinger, der iværksættes, og

at lægen alene bliver bedt om følge op, hvis et prøvesvar giver anledning til videre lægefaglig behandling. Ældre Sagen finder,

at lægen skal orienteres om behandlinger og ordinationer foretaget af sygeplejerske og efterfølgende skal kunne ændre disse,

ligesom det er afgørende at sikre et samlet overblik over patientens behandling og brug af lægemidler. DSAM finder modsat, at

der alene er behov for orientering, når personalet i kommunen har brug for en lægefaglig vurdering, eller lægen selv har bedt

om kontakte i bestemte situationer. Alle andre henvendelser er ifølge selskabet støj og bidrager ikke til at bevare overblikket

over komplekse patienter. DASYS støtter, at den generelle pligt til orientering af lægen udgår og erstattes af en behovsbaseret

orienteringspligt.

Murphys Lov bemærker, at det kan være usikkert for sygeplejersker, herunder sygeplejersker der måtte have deres egen klinik,

hvilken læge den pågældende skal orientere, bl.a. fordi de ikke kan forventes at have viden om, hvilken eller hvilke læger, der

har patienten i behandling, eller hvem egen læge er.

KL påpeger, at der formentlig skal udvikles en ny MedCom-standard til orientering af læger, således at lægen kan se forskel på

en almindelig besked og en orientering om igangsat behandling/test og undersøgelser. KL finder det ligeledes vigtigt, at målin-

ger m.v. kan læses også af læger, så der er enighed om beskrivelse af tests, målinger m.v. Det vil kræve en klassificering af de

kommunale digitale redskaber til tests, målinger m.v. i kommunernes elektroniske omsorgssystemer (eoj). KL har udviklet

Side 10

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

FFINST (fælles faglige instrumenter), som kan løse denne opgave. Men det vil kræve økonomisk finansiering at understøtte

dette digitalt i eoj-systemerne. MedCom påpeger også, at der også kan være behov for tilpasning af den kommunale adgang til

FMK, så der er mulighed for gemme en ny ordination centralt i FMK fremfor at anvende FMK online.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har på baggrund af forrige høring foretaget ændringer af den foreslåede pligt til orientering

af lægen, idet høringsparterne gav udtryk for, at den foreslåede ordning

–

hvorefter information om ethvert behandlingstiltag

skulle tilgå lægen

–

ville medføre en uhensigtsmæssig informationsstrøm til patientens læge.

Ministeriet lægger på den baggrund op til, at de nærmere regler om orienteringen af lægen fastlægges i bekendtgørelse, der vil

skulle udmøntes ud fra hensyn til patientsikkerheden, herunder sikre, at patientens behandlende læge fortsat kan have det for-

nødne overblik over patientens behandling til at varetage opgaven som overordnet tovholder for behandlingen, men også ud

fra et hensyn om ikke unødigt at forstyrre eller overinformere lægen.

Der vil i forbindelse med udmøntningen af bemyndigelsesbestemmelsen blive taget nærmere stilling til, hvordan og i hvilket

omfang, orientering vil skulle finde sted.

Relevante interessenter vil blive inddraget i forbindelse med fastsættelsen af reglerne.

2.1.13. Sygeplejerskers uddannelse

Danske Professionshøjskoler vurderer, at det vil være afgørende for en vellykket implementering af sygeplejerskernes forbe-

holdte virksomhedsområde samt udvidelsen af jordemødrenes forbeholdte virksomhedsområde, at ændringerne afspejles i

professionshøjskolernes grund- og eftervidereuddannelser inden for sygepleje og jordemoderkundskab, herunder i uddannel-

sernes indhold og læringsmål. Danske Professionshøjskoler opfordrer desuden til, at der igangsættes en dialog om, hvordan et

forbeholdt virksomhedsområde for sygeplejersker og en udvidelse af virksomhedsområdet for jordemødre på den korte bane

kan understøttes via efter- og videreuddannelse, udviklet i tæt samspil mellem professionshøjskolerne og praksis.

Sundhedsstyrelsen finder, at der vil være behov for at ændre grunduddannelsen og evt. specialsygeplejerskeuddannelse, så

uddannelserne passer til de nye krav. Dertil kommer behov for at efteruddanne de sygeplejersker, der tidligere har modtaget

autorisation som hhv. almindelige sygeplejersker og specialsygeplejersker, og allerede har deres virke i sundhedsvæsenet. Det

skal sikre, at disse sygeplejerskers kompetencer opdateres, så de svarer til de krav og det ansvar, der stilles som følge af et for-

beholdt virksomhedsområde.

Sundhedsstyrelsen finder det vigtigt, at sygeplejerskerne/specialsygeplejersker modtager relevant uddannelse i brugen af de

pågældende lægemidler, da den nuværende grunduddannelse/specialuddannelse ikke vurderes at være tilstrækkelig, såfremt

det vedtages at give sygeplejersker/specialsygeplejersker ordinationsret til specifikke lægemidler.

Lif bemærker, at det forudsættes, at tildelingen af virksomhedsområder er fuldt tilknyttet specifikke uddannelsesmæssige for-

udsætninger og kompetencer samt løbende opkvalificering.

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriet opfattelse, at sygeplejersker har udviklet og specialiseret sig i en sådan grad, at de

besidder kompetencer, der fagligt set kan begrunde et selvstændigt virksomhedsområde for sygeplejersker. Det skyldes, at ud-

dannelsen til professionsbachelor i sygepleje har gennemgået en markant opkvalificering de seneste årtier, ligesom der er sket

en stor udvikling inden for sygeplejerskers efter- og videreuddannelsesmuligheder, som har medført, at sygeplejersker med ti-

den er blevet mere specialiseret uddannet.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal desuden understrege, at kravet i autorisationsloven om at udvise omhu og samvittig-

hedsfuldhed bl.a. indebærer, at en sygeplejerske skal undlade at påtage sig opgaver eller sige fra over for opgaver, hvis den

pågældende ikke føler sig kompetent til at udføre den pågældende opgave. Det kan f.eks. være, hvis den pågældende ikke har

modtaget tilstrækkelig træning i udførelsen af bestemte opgaver. Den enkelte sygeplejerske bør således

–

trods et forbeholdt

virksomhedsområde

–

alene påtage sig at udføre de behandlinger, som vedkommende fagligt er kvalificeret til, og som vedkom-

mende ser sig i stand til at udføre fagligt forsvarligt. I praksis vil det kunne give anledning til kritik i en klagesag, hvis en sygeple-

jerske påtager sig at udføre en behandling, som vedkommende ikke er fagligt kompetent til at udføre og følgelig ikke har udført

efter den almindeligt anerkendte faglige standard.

2.1.14. Udvidet forbeholdt virksomhedsområde for specialsygeplejersker

Side 11

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Dansk Sygeplejeråd bakker op om den foreslåede titelbeskyttelse af specialsygeplejersker. Murphys Lov finder, at det af hen-

syn til patienternes tillid til sygeplejerskernes er fagligt fornuftigt at beskytte titlen specialsygeplejersker, ligesom disse sygeple-

jersker vil være nemmere at identificere af de myndigheder, der måtte have behov herfor.

Dansk Sygeplejeråd meget positive overfor, at det forventes at tilføje yderligere forbeholdte virksomhedsområder til specialsy-

geplejerske. Foreningen kan fortsat bakke op om de foreløbige overvejelser vedr. specialuddannelserne indenfor sundheds-

pleje, anæstesiologisk og intensiv sygepleje. DASYS finder forslaget om et udvidet forbeholdt virksomhedsområde og titelbe-

skyttelse for specialsygeplejersker meget vigtigt, herunder de relaterede krav om registrering. Selskabet støtter, at der lægges

op til at starte med de tre sygeplejerskespecialer, der har været en del af sundhedsvæsenet i flest år og dermed har de mest

veldefinerede funktioner og roller, men finder også, at borgernær sygepleje inden for en overskuelig fremtid omfattes. Dansk

Psykoterapeutforening er positive over for at forslaget om yderligere virksomhedsområder til specialsygeplejersker.

Dansk Sygeplejeråd anbefaler dog også, at avanceret klinisk sygepleje (APN-sygeplejersker) tillægges et forbeholdt virksom-

hedsområde, mens MedCom finder, at det også bør overvejes at tildele specialsygeplejersker inden for kræftsygepleje og psy-

kiatrisk sygepleje et forbeholdt virksomhedsområde. Dansk Psykoterapeutforening opfordrer til, at også specialsygeplejersker i

psykiatri tildeles et selvstændigt virksomhedsområde, ligesom foreningen opfordrer til, at psykoterapi tillægges et forbeholdt

virksomhedsområde. Dansk Psykiatrisk Selskab finder det forståeligt, at sygeplejersker inden for psykiatrien ikke omfattes.

Murphys Lov finder, at der af hensyn til forståelsen for autorisationssystemet og strukturen bag de sundhedsfaglige autorisati-

oner ikke bør knyttes særlig beskyttet virksomhed til titlen som specialsygeplejerske, ligesom der ikke er knyttet særligt virk-

somhed til speciallæge eller specialtandlæge. Lægeforeningen finder det dybt kritisabelt, at der lægges op til, at der kan indfø-

res forbeholdte virksomhedsområder for specialsygeplejersker ved bemyndigelse. Foreningen finder, at forslaget indebærer en

blankocheck, der omgår den almindelige lovgivningsproces.

Danske Regioner kan ikke støtte forslaget om forbeholdt virksomhed i relation til specialuddannelserne, fordi der ifølge Danske

Regioner ikke er faglige argumenter for det. KL og Danske Regioner er bekymret for, om forslaget om forbeholdt virksomheds-

område til specialsygeplejersker kan medvirke til at skabe flaskehalse og yderligere rekrutteringsudfordringer, når bestemte

opgavefelter i udgangspunktet reserveres for en afgrænset grupper af medarbejdere. KL ønsker det derfor afklaret, om drifts-

herrens adgang til at beslutte, hvordan det forbeholdte virksomhedsområde forvaltes i praksis, herunder driftsherrens adgang

til at fastsætte rammerne for brug af medhjælp, også gælder i forhold til et kommende forbeholdt virksomhedsområde for

specialsygeplejersker

Lægeforeningen ønsker at deltage i en evt. proces om udmøntning af et virksomhedsområde for specialsygeplejersker.

Sundhedsstyrelsen bemærker, at det ikke fremgår tydeligt, hvad baggrunden er for at give specialsygeplejersker ordinationsret

til afhængighedsskabende lægemidler. Styrelsen finder, at behandling med afhængighedsskabende lægemidler, herunder ordi-

nationer af lægemidlerne, bør være forbeholdt læger og tandlæger, som det er tilfældet i dag.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har noteret sig opbakningen til den foreslåede titelbeskyttelse af specialsygeplejersker.

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriet opfattelse, at der med fordel kan ske en bedre udnyttelse af de specialistkompetencer,

som sygeplejersker erhverver sig via praktisk erfaring og efteruddannelse, bl.a. for at gøre visse processer og procedurer i sund-

hedsvæsenet mere fleksible til gavn for patienter og personale i fremtiden. Dette vil efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets

opfattelse kunne ske ved, at specialsygeplejersker tillægges et forbeholdt område ud over de forbeholdte områder, som foreslås

tillagt ved selve autorisationen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet er opmærksom på, at der vil være tale om en helt ny ordning med indførelse af et forbeholdt

virksomhedsområde til særlige specialer, idet visse behandlinger på det kosmetiske område dog også er forbeholdt udvalgte

speciallæger. Det er derfor ministeriets opfattelse, at det vil være hensigtsmæssigt at begynde med at tildele et forbeholdt virk-

somhedsområde til et begrænset antal specialer og

–

til en start

–

de tre sygeplejerskespecialer, der har været en del af sund-

hedsvæsenet i flest år og dermed har de mest veldefinerede roller i sundhedsvæsenet. Det gælder sundhedsplejersker, anæstesi-

sygeplejersker og intensivsygeplejersker.

Idet den nærmere fastlæggelse af indholdet af virksomhedsområdet ikke er afklaret og forudsætter en faglig proces med ind-

dragelse af relevante parter foreslås det, at indførelse af virksomhedsområdet kan ske ved bemyndigelse. Herved sikres det

Side 12

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

også en vis fleksibilitet henset til, at der er tale om virksomhedsområder, der vil komme til at omfatte specialiserede behand-

lingstiltag, og som kan ændre sig over tid i takt med, at de forskellige behandlinger, metoder og ny medicin udvikles.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder det uproblematisk og i overensstemmelse med almindelig lovgivningsskik, at Folketin-

get bemyndiger ministeren eller relevante faglige styrelser til at fastsætte regler, som kræver faglig indsigt. Ministeriet kan såle-

des ikke genkende, at en bemyndigelse

–

der fastsættes netop ved lov

–

skulle være udtryk for en omgåelse af den almindelige

lovgivningsproces. Ministeriet kan endvidere oplyse, at ministeren naturligvis

–

som i andre tilfælde

–

vil stå til ansvar overfor

Folketinget, og at Folketinget til enhver tid kan benytte sig af de gældende parlamentariske instrumenter.

Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger fastsættelsen af virksomhedsområderne for specialsygeplejerskerne tage ud-

gangspunkt i indholdet af deres uddannelse.

Bemyndigelsen vil også kunne anvendes til at fastsætte regler, der tydeligt afgrænser, hvilke behandlingstiltag, der altid vil

kræve samarbejde med og delegation fra en læge eller andre faggrupper, ligesom der vil kunne fastsættes regler om, at det for

nogle af de tillagte virksomheder skal være en betingelse, at virksomheden finder sted på nærmere bestemte afdelinger, i nær-

mere beskrevne faglige sammenhænge eller lignende. Det vil f.eks. kunne fastsættes regler om, at specialsygeplejerskernes selv-

stændige ordinationer og behandlinger alene kan udøves uden for sygehusene på behandlingssteder, hvor der er tilknyttet en

virksomhedsansvarlig læge. Dette hænger sammen med, at den foreslåede ordning er en nyskabelse, der endnu ikke er imple-

menteret i det danske sundhedsvæsen, hvorfor der endnu ikke er nogen praksis eller erfaringer med sygeplejerskernes håndte-

ring af det selvstændige virksomhedsområde, herunder adgangen til ordination af afhængighedsskabende lægemidler.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan desuden bekræfte, at det foreslåede forbeholdte virksomhedsområde for specialsygeple-

jersker

–

lige som ved sygeplejersker

–

ikke ændrer ved, at det er driftsherren og arbejdsgiveren, der leder og fordeler arbejdet

på et behandlingssted, og at det det betyder, at det foreslåede virksomhedsområde i praksis vil kunne begrænses af og skulle

udøves i henhold til og i overensstemmelse med relevante lokale faglige instrukser. Dette er tilføjet i lovforslagets bemærknin-

ger.

2.1.15. Medhjælp

Dansk Sygeplejeråd kan tilslutte sig beskrivelserne om anvendelse af medhjælp, herunder at man som sygeplejerske skal sige

fra overfor opgaver

–

herunder forbeholdte

–

som man ikke ser sig i stand til at udføre med omhu og samvittighedsfuldhed.

Dansk Sygeplejeråd kan samtidig tilslutte sig, at samme principper gælder i forhold til sygeplejerskers delegation til andre fag-

grupper. DASYS finder, at muligheden for sygeplejerskes brug af medhjælp, dvs. det at kunne delegere udøvelsen af opgaver

inden for det forbeholdte virksomhedsområde til en medhjælp, er vigtig.

KL noterer sig, at retten til delegation (brug af medhjælp), uagtet, at sygeplejersken kan gøre brug af medhjælp efter reglerne i

autorisationsloven, iflg. lovforslaget kan være begrænset af lokale instrukser og den stedlige ledelses arbejdstilrettelæggelse.

Kost- og Ernæringsforbundet anbefaler, at der også

–

som et eksempel på delegation og anvendelse af medhjælp

–

tilføjes, at

anlæggelse af ernæringssonde kan delegeres til en klinisk diætist”.

Danske Bioanalytikere beder om, at der bruges et andet ord end medhjælp i forhold til beskrivelsen i lovteksten om, at bioana-

lytikere kan være sygeplejerskers medhjælp. I stedet for ordet medhjælp kunne der efter foreningens opfattelse stå, at syge-

plejersker kan delegere opgaver til andre faggrupper. Det handler efter foreningens opfattelse om at skabe respekt og under-

støtte, at sundhedspersoner i sundhedsvæsenet ser hinanden som kolleger og samarbejdspartnere

KL skal endelig anbefale, at der i forhold til anvendelse af rammedelegationer til patientgrupper tilføjes mulighed for

–

udover

at anvende rammedelegationer til undersøgelsesopgaver

–

også kan anvendes rammedelegationer til visse former for behand-

lingsopgaver i kommunerne.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har noteret sig den overordnede opbakning til brugen af medhjælp.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har tilføjet i lovforslaget bemærkninger, at anlæggelse ventrikelsonder og duodenalsonder

gennem næsen vil kunne delegeres til sundhedspersoner med de rette kvalifikationer.

Side 13

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at begrebet medhjælp, herunder delegation til en medhjælp, er et fast anvendt

udtryk inden for sundhedsvæsenet, herunder bl.a. i den gældende bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners benyt-

telse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed). Ministeriet finder det derfor ikke hensigtsmæssigt at

ændre denne sprogbrug. Ministeriet har dog tilføjet i lovforslagets bemærkninger, at anvendelsen af medhjælp alene indebærer

muligheden for sundhedsfaglig opgaveoverdragelse, og at der ikke med denne mulighed samtidigt følger ansættelsesmæssige

rettigheder og pligter eller et over-/underordnelsesforhold.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker endelig, at de foreslåede ændringer netop tilsigter, at mange af de nuværende

medhjælpsforhold fremover vil blive afløst af behandlingssituationer, hvor sygeplejerskerne er selvstændigt ansvarlige for be-

handlingen. Det skal ikke kunne afvises, at det på sigt ved et aktualiseret behov vil kunne være relevant og tidssvarende at fore-

tage ændringer af bekendtgørelse og vejledning om benyttelse af medhjælp.

2.1.16. Indhentning og videregivelse af oplysninger til læring og kompetenceudvikling

Dansk Sygeplejeråd og DASYS er meget tilfredse med, at sygeplejerske foreslås at kunne indhente helbredsoplysninger m.v.

som led i læring og kompetenceudvikling.

Danske Fysioterapeuter og Dansk Selskab for Fysioterapi foreslår

–

for at understøtte læring og kompetenceudvikling

–

at også

fysioterapeuter kan indhente oplysninger i patientjournalen med henblik på netop læring om kompetenceudvikling.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har noteret sig opbakningen til de foreslåede regler om sygeplejerskers indhentning af oplys-

ninger til læring og kompetenceudvikling.

2.2. Udvidelse af jordemødres forbeholdte virksomhedsområde

2.2.1. Generelle bemærkninger

Danske Regioner ser positivt på, at jordemødrenes forbeholdte virksomhedsområde fastsættes i loven og finder, at de foreslå-

ede områder afspejler praksis i dag. Danske Regioner hilser det velkomment, at forslaget moderniserer reglerne, og at der ved

dette reviderede lovforslag er foretaget ændringer i overensstemmelse med tidligere bemærkninger fra Danske Regioner.

Jordemoderforeningen bemærker, at den gældende vejledning om jordemødres virksomhedsområde udgør et væsentligt ar-

bejdsredskab for jordemødrene og er med til at præcisere og nuancere det meget kortfattede cirkulære om jordemodervirk-

somhed. Foreningen finder, at den er vigtigt for at undgå usikkerhed, både i forhold til jordemoderens pligter og jordemode-

rens rettigheder. Det er derfor centralt for forståelsen af lovforslaget, at de enkelte elementerne er uddybet i en tilhørende

bekendtgørelse. Dansk Jordemoderfagligt Selskab vurderer ligeledes, at jordemødres virksomhedsområde på visse områder

begrænses frem for at udvides, hvis det gældende cirkulære og den nuværende vejledning ophæves. Forældre og Fødsel er af

samme opfattelse.

Jordemoderforeningen finder det essentielt, at lovforslaget vedrørende jordemødres forbeholdte virksomhedsområde følges

op af en tilhørende bekendtgørelse. Danske Chefjordemødre finder også, at forslagets beskrivelse af det selvstændige virksom-

hedsområde og jordemoderens arbejdsområder og pligter bør tilpasses den gældende vejledning, eller den gældende vejled-

ning opdateres med de nye regler.

Både Jordemoderforeningen, Dansk Jordemoderfagligt Selskab, Forældre og Fødsel, Danske Professionshøjskoler og Danske

Regioner påpeger særligt, at jordemoderens virksomhedsområde også dækker barsel og tiden efter fødslen, og at dette ikke

fremgår af lovforslaget.

Jordemoderforeningen bemærker, at bl.a. lægers ret til selvstændigt virke er reguleret. Foreningen nævner i tilknytning hertil,

at en præcisering af jordemoderens selvstændige virksomhedsområde er essentiel for jordemoderens virke, og at en eksplicit

formulering om selvstændigt virke som for læger, tandlæger og kiropraktorer er udeladt af lovforslaget. Foreningen synes kri-

tisk heroverfor, idet foreningen synes at forudsætte, at det gældende cirkulære medfører, at jordemødre omfattes at reglerne

om retten til selvstændigt virke. Dansk Jordemoderfagligt Selskab er af samme opfattelse og bemærker, at jordemødres selv-

stændige virke fremover ikke vil være sikret juridisk, da cirkulæret og vejledningen vil bortfalde. Det vil ifølge selskabet betyde,

at privatpraktiserende jordemødre og private fødeklinikker vil stå uden samme retsstilling.

Forældre og Fødsel bifalder intentionen om at udvide jordemødres virksomhedsområde med henblik på at gøre rammerne for

at udføre arbejdsopgaverne så fleksible som muligt, så de understøtter medarbejdernes kompetencer og faglighed.

Side 14

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Jordemødres nuværende forbeholdte virksomhed er i dag reguleret via lov og cirkulære suppleret med en faglig vejledning, der

uddyber området.

Det nuværende virksomhedsområde afspejler efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse ikke fuldt ud de kompetencer,

som jordemødrene i dag besidder eller de opgaver, som jordemødre i vid udstrækning allerede varetager. Den nuværende regu-

leringsform er desuden ikke længere tidssvarende. Det er således formålet med lovforslaget at udvide jordemødrenes forbe-

holdte virksomhed og samle reguleringen i lovgivningen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet er opmærksomt på, at det foreslåede forbeholdte virksomhedsområde ikke dækker over en-

hver opgave, som en jordemoder på baggrund af sine jordemoderfaglige kompetencer og uddannelse kan varetage i sundheds-

væsenet, og at jordemødre således også varetager øvrige opgaver i sundhedsvæsenet ud over det forbeholdte område. Den

gældende vejledning præciserer det gældende forbeholdte område, ligesom den beskriver jordemoderens øvrige arbejdsopga-

ver. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har præciseret dette i lovforslagets bemærkninger og kan bekræfte, at den foreslåede

bemyndigelse sammen med en ny vejledning vil kunne udmøntes til at beskrive jordemødrenes forbeholdte virksomhed, såvel

som anden virksomhed, der ikke vil være forbeholdt, men varetages af jordemødre, nærmere.

Det må efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse bero på en misforståelse af forskellen mellem reglerne om retten til

selvstændigt virke og et forbeholdt virksomhedsområde, at reglerne om retten til selvstændigt virke inddrages. Ministeriet skal i

den sammenhæng gøre opmærksomt på, at jordemødre ikke i dag er

–

og heller ikke fremover vil være

–

omfattet af reglerne

om retten til selvstændigt virke, der medfører begrænsninger i, hvornår visse autoriserede sundhedspersoner må virke selvstæn-

digt, bl.a. ved krav om, at de pågældende alene kan udføre underordnede funktioner under supervision af en anden sundheds-

person. Det betyder med andre ord, at jordemødre i dag

–

og også fremover

–

gerne må virke og nedsætte sig selvstændigt og

agere inden fore det foreslåede forbeholdte virksomhedsområde. Misforståelsen skyldes formentligt til dels, at der visse steder i

lovforslagets bemærkninger er anvendt begrebet ”selvstændigt virksomhedsområde” som synonym for ”forbeholdt virksom-

hedsområde. Ministeriet har tilrettet bemærkningerne, så der nu alene anvendes ”forbeholdt virksomhed” eller ”forbeholdt

virksomhedsområde”.

2.2.1. Det foreslåede forbeholdte område

2.2.2. Fødselshjælp til den fødende kvinde og barnet under spontant forløbende fødsler

Dansk Jordemoderfagligt Selskab påpeger, at den normale, eller ukomplicerede, fødsel, er jordemoderens selvstændige virke,

og at definitionen af denne bør fremgå. Det er ifølge Jordemoderforeningen nødvendigt, at det præciseres, hvad den spontant

forløbende fødsel indbefatter i forhold til jordemoderens virksomhedsområde, bl.a. på baggrund af den gældende vejledning.

Ved et ukompliceret forløb forstås ifølge Jordemoderforeningen fødsel af ét barn til termin i baghovedpræsentation, hvis føds-

len indsætter, forløber og afsluttes spontant uden brug af vefremmende medicin eller instrumentel forløsning. Danske Chefjor-

demødre finder, at det i relation til fødselshjælp til den fødende kvinde og barnet under spontant forløbende fødsler bør tilfø-

jes: Varetagelse af den første helbredsundersøgelse af barnet samt observation, pleje og eventuel behandling/nødhjælp af det

helt nyfødte barn. Sundhedsstyrelsen finder overordnet, at jordemoderens selvstændige virksomhedsområde fortsat alene bør

omfatte fødselshjælp i forbindelse med den spontane fødsel, der forløber uden komplikationer dvs. fødsel af ét barn til termin

i baghovedpræsentation, hvor fødslen indsætter, forløber og afsluttes spontant.

Dansk Jordemoderfagligt Selskab påpeger, at den komplicerede fødsel i dag varetages af jordemødre i samarbejde med speci-

allæger, og at en jordemoder har et selvstændigt ansvar for sit forbeholdte virksomhedsområde også ved komplicerede til-

stande. Selskabet finder det ikke fyldestgørende, når dette ikke eksplicit fremgår af loven.

Dansk Jordemoderfagligt Selskab påpeger, at jordemoderen må varetage sit virksomhedsområde hvor som helst og selvstæn-

digt, det vil sige uden bemyndigelse eller autorisation af en læge. Forældre og Fødsel påpeger også dette. Danske Chefjorde-

mødre henviser også til den gældende vejledning, hvori dette fremgår. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at udvidelserne af jorde-

moderens selvstændige virksomhedsområde alene bør gælde for fødsler på offentlige fødetilbud, hvor jordemødrene arbejder

indenfor regionernes faglige instrukser. Danske Professionshøjskoler finder ikke, at forslaget tager højde for, at mange jorde-

mødre arbejder i almen praksis og hos speciallæger, herunder bl.a. med antikonception og fertilitetsbehandling.

Danske Regioner finder, at det bør tilføjes, at jordemoderen har pligt til at tilkalde lægehjælp bl.a. ved komplicerede fødsler.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har præciseret, at området omfatter fødselshjælp til den fødende kvinde og barnet under

spontane fødsler, der forløber uden komplikationer, ligesom det i bemærkningerne er tilføjet, at det betyder fødsel af ét barn til

termin i baghovedpræsentation, hvor fødslen indsætter, forløber og afsluttes spontant.

Side 15

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal desuden bemærke, at en jordemoder fortsat

–

ligesom efter gældende ret

–

vil skulle

henvise til eller tilkalde læge ved sygdom, komplikationer eller ved mistanke herom hos kvinden i forbindelse med graviditet,

fødsel eller barsel, hos det nyfødte barn eller hos fosteret, ligesom det ved en fødsel, hvor der er tilkaldt læge, påhviler jordemo-

deren at bistå lægen ved den behandling, som lægen skønner det nødvendigt at foretage. Dette er tilføjet lovforslagets be-

mærkninger.

Styrelsen for Patientsikkerhed vil i øvrigt uddybe jordemødrenes opgaver og forbeholdte virksomhedsområde i en faglig vejled-

ning.

2.2.3. Udtagelse af blodprøver fra kvinden under graviditeten og i tilknytning til fødslen samt på det nyfødt barn

Dansk Jordemoderfagligt Selskab oplyser, at hørescreening af nyfødte i forbindelse med PKU i dag varetages af jordemødre.

Selskabet finder, at disse fortsat bør kunne udføres af udkørende eller privatpraktiserende jordemoder i hjemmet og bør ikke

begrænses til at skulle foretages på hospitalet.

Jordemoderforeningen

savner en præcisering af, hvornår et barn er ’nyfødt’, og henstiller til, at dette forstås i en bredere for-

stand.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan oplyse, at der ikke med forslaget er lagt op til en stedlig begrænsning af jordemødrenes

mulighed for at fortage hørescreening eller PKU-prøver.

Styrelsen for Patientsikkerhed vil uddybe jordemødrenes opgaver og forbeholdte virksomhedsområde og i en faglig vejledning.

2.2.4. Udførelse af hindeløsning med henblik på fødselsmodning.

Dansk Jordemoderfagligt Selskab påpeger, at hindeløsning er en fødselsmodning, ikke en igangsættelse, og at der bør præcise-

res. Derfor bør passagen om, at gravide i risikogruppe for obstetriske komplikationer udelukkende må få lavet hindeløsning

efter delegation fra læge, ifølge selskabet slettes. Danske Chefjordemødre finder, at det i forhold til udførelse af hindeløsning

med henblik på fødselsmodning bør tilføjes, at det kan ske ”til termin (Gestationsalder 40+0 til 41+6)”

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har tilrettet lovforslagets bemærkninger og præciseret, at der ikke er tale om en igangsæt-

telse men en fødselsmodning.

Det er fortsat Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at gravide i risikogruppe for obstetriske komplikationer udeluk-

kende bør få lavet hindeløsning efter lægelig delegation.

2.2.5. Anvendelse af lægemidler og vacciner m.v.

Lægeforeningen finder ikke, at jordemødre bør kunne anlægge iv-adgang og ordinere isotoniske væsker.

Dansk Jordemoderfagligt Selskab

oplyser, at sætningen ”Herved forstås anvendelse af iltmaske, som lægges over patientens

mund og næse, hvis hjertelyden falder under fødslen. Ilten vil også

kunne bruges til smertelindring” ikke er korrekt, og at den

bør rettes eller slettes. Det skyldes, at ilt alene ikke kan bruges som smertelindring, og der er ikke evidens for at ilt på maske til

den fødende hjælper ved påvirket hjertelyd hos barnet.

Dansk Jordemoderfagligt Selskab finder beskrivelsen af, at jordemoderen kan give intramuskulær injektion af K-vitamin til bar-

net forkert og påpeger, at præparatet phytomenadion, som bruges i dansk praksis, er fremstillet til ligeledes at kunne gives i

dråbeform peroralt.

Jordemoderforeningen finder det nødvendigt, at det præciseret i lovteksten, at jordemødre har ret til at anvende visse nær-

mere bestemte lægemidler. Det skyldes, at forslaget kan medføre usikkerhed mellem forståelsen af, hvad det indbefatter at

anvende, rekvirere og ordinere lægemidler, særligt for jordemødre allerede i dag kan rekvirere visse lægemidler. Dansk Jorde-

moderfagligt Selskab finder, at forslaget er uklart for så vidt angår ordinationsretten for jordemødre.

Sundhedsstyrelsen, finder, at jordemødre bør have adgang til at anvende de vacciner, der anbefales af Sundhedsstyrelsen til

gravide.

Side 16

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal bemærke, at anlæggelse intravenøs adgang på den fødende og administration af isoto-

nisk saltvand allerede i dag efter § 3, nr. 6, i det gældende cirkulære er omfattet af jordemødrenes forbeholdte virksomhedsom-

råde.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder det hensigtsmæssigt, at den nærmere fastlæggelse af, hvilke lægemidler og vacciner

der

–

ligesom for sygeplejersker

–

omfattes af det foreslåede forbeholdte virksomhedsområde fastlægges i bekendtgørelse og

ikke direkte i loven. Ministeriet har på denne baggrund foretaget ændringer af den foreslåede bestemmelse.

Ændringerne betyder, at anlæggelse af intravenøs adgang og infusion af isotonisk saltvand heri er ændret til anlæggelse af kort

perifært venekateter, mens anlæggelse af anvendelse af ilt og inhalationsanalgesi, infiltrations- og overfladeanalgesi og puden-

dusblokade, anvendelse af uteruskontraherende midler efter fødslen, anvendelse af intramuskulær injektion af barnet med K-

vitamin og anvendelse af intramuskulær injektion af kvinden med anti-D og adrenalin er udgået af lovteksten og erstattet af en

generel bestemmelse om mulighed for anvendelse af visse nærmere bestemte vacciner og lægemidler, der vil blive fastsættes i

bekendtgørelse. Det forudsættes, at der vil blive fastsat regler om anvendelse af de førnævnte lægemidler.

Ændringen vil give mulighed for en nærmere faglig afklaring og præcisering af de forskellige høringsparters bemærkninger og

bringe denne del i overensstemmelse med systematikken i sygeplejerskedelen af lovforslaget.

2.2.6. Punktur af fosterhinderne i fødslens aktive fase

Jordemoderforeningen og Dansk Jordemoderfagligt Selskab finder, at ordet "Hæklenålslignede pind” bør erstattes af

“hinde-

sprænger”, da denne kan være udformet på flere måder (s. 46).

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har tilrettet lovforslaget i overensstemmelse hermed.

2.2.7. Anlæggelse af episiotomi og udførelse af sutureringer

Jordemoderforeningen og Dansk Jordemoderfagligt Selskab

finder, at ordet “skamlæber” er forældet og bør erstattes af “køns-

læber” (s. 46).

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har tilrettet lovforslaget i overensstemmelse hermed.

2.2.8. Special- og videreuddannelser for jordemødre

Dansk Jordemoderfagligt Selskab foreslår, at der oprettes specialuddannelser, efter at det klarlægges hvilke specialfunktioner

jordemødre i dag varetager, f.eks. sectio eller operativ specialjordemoder, medicinsk specialjordemoder i diabetes, eller spe-

cialjordemoder for antikonception, fertilitet og benign gynækologi.

Dansk Jordemoderfagligt Selskab finder også, at jordemødre bør kunne videreuddanne sig til sundhedsplejerske. Danske Pro-

fessionshøjskoler og Jordemoderforeningen ønsker også denne mulighed undersøgt.

Danske Chefjordemødre påpeger, at der på stort set alle fødesteder findes jordemødre, som varetager funktionen med koordi-

nation, vejledning og klinisk supervision af jordemødre og yngre læger, og hvor der gennem flere år er foregået opgaveglidning

fra læge til jordemoder. Danske Chefjordemødre opfordrer til, at gruppen af kliniske jordemodersupervisorer bør kunne få

formaliseret specialuddannelse og efterfølgende et forbeholdt virksomhedsområde, som er målrettet specialjordemødre med

særlige kompetencer

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at de foreslåede ønsker falder uden for rammerne af dette lovforslag.

2.2.9. Driftsherrens ansvar og arbejdstilrettelæggelse

Danske chefjordemødre finder, at det i bemærkningerne

–

ligesom i forhold til sygeplejersker

–

bør nævnes, at virksomheds-

områder vil skulle udøves i henhold til og i overensstemmelse med relevante lokale faglige instrukser og med forbehold for

driftsherrens og ledelsens arbejdstilrettelæggelse og det ansvar, der påhviler driftsherren, ligesom det er driftsherren, der le-

der og fordeler arbejdet, herunder beslutter, hvilke faggrupper og enkeltpersoner der skal udføre hvilke opgaver, idet drifts-

herren samtidig har pligt til at sikre

sig, at medarbejderne fagligt er i stand til at udføre de arbejdsopgaver, de bliver pålagt”.

Danske chefjordemødre, at ovenstående tekst er en god opsummering af faglige og organisatoriske forpligtelser til de forbe-

holdte virksomhedsområder.

Side 17

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Indenrigs- og Sundhedsministeriets kan tilslutte ovenstående og har på den baggrund præciseret dette i lovforslagets bemærk-

ninger.

2.2.10. Ydernumre

Dansk Jordemoderfagligt Selskab finder, at også jordemødre bør have mulighed for at nedsætte sig med eget ydernummer.

Forældre og Fødsel påpeger også dette.

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at det foreslåede ønske falder uden for rammerne af dette lovforslag.

2.3. Interessenters ønsker om øvrige autorisationer

Pharmadanmark og Danmarks Apotekerforening finder, at man med fordel kunne have set bredere på udnyttelsen af de fag-

lige ressourcer i sundhedsvæsenet og tænke mere på tværs i forhold til de forskellige faggrupper, blandt andet farmaceuter og

farmakonomer.

Danske Fysioterapeuter og Dansk Selskab for Fysioterapi forventer, at fysioterapeuter tillægges et forbeholdt virksomhedsom-

råde. Foreningen foreslår ligeledes, at fysioterapeuters virksomhed beskrives i autorisationslovens § 59. Danske Fysioterapeu-

ter og Dansk Selskab for Fysioterapi foreslår i den forbindelse en række behandlingstiltag, der vil kunne omfattes af det forbe-

holdte område.

Dansk Psykoterapeutforening opfordrer til, at psykoterapi tillægges et forbeholdt virksomhedsområde.

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at de foreslåede ønsker falder uden for rammerne af dette lovforslag.

2.4. Økonomiske konsekvenser af forslaget

KL er meget bekymret for de økonomiske konsekvenser for kommunerne, fordi udmøntning af lovforslaget ifølge KL vil accele-

rere den ufinansierede opgaveglidning, kommunerne har mærket konsekvenserne af de seneste år.

Det er KLs opfattelse, at store kommunale forskelle i forvaltningen af et forbeholdt virksomhedsområde vil være stærkt uhen-

sigtsmæssigt. Forskellig kommunal praksis vanskeliggør efter KLs opfattelse samarbejdet med sygehus og almen praksis om

tværsektorielle patientforløb. KL forventer, at den manglende finansiering vil betyde, at mulighederne i lovforslaget kun i ringe

grad tages i brug, da det vil medføre en kæmpe ufinansieret opgaveglidning fra sygehus og almen praksis til kommunerne.

Uden den nødvendige nationale finansiering er det efter KLs opfattelse svært at se, at det kan være anderledes.

Selveje Danmark opfordrer Indenrigs-og Sundhedsministeriet til at overveje, hvordan de selvejende non-profit plejehjem–og

øvrige aktører, der skal løfte (endnu) flere opgaver bliver kompenseret for opgaveglidningen. Opgaver som man nu vil slippe

for at skulle betale almen praksis for bør gå direkte til dem, der leverer ydelserne.

KL påpeger, at der skal findes finansiering til følgende it-tilpasning:

•

Tilretning af Det Fælles Medicinkort (FMK), så kommunale sygeplejersker kan foretage de nødvendige registreringer i bor-

gerens medicinkort. Dette er en statslig udgift, som ikke er indregnet.

•

Opdatering af datastandarden Fælles Sprog III for sygepleje efter sundhedslovens § 138, hvilket også vil kræve kommunale

udgifter til videreudvikling af de elektroniske omsorgssystemer.

•

Justering af MedCom korrespondancemodul til orientering af (praktiserende) læger om indsatser inden for det forbe-

holdte virksomhedsområde, bl.a. prøvesvar.

•

Opdatering af Det Danske Vaccinationsregister. Tilretning af sundhed.dk ifald kommunalt personale foretager blodprøver,

idet patienterne skal have adgang til egne data.

Danske Regioner gør opmærksom på, at der bør afsættes økonomi til regionerne og kommunerne, da der vil være behov for

investering i IT-systemer med henblik på rekvisition af laboratorieundersøgelser, herunder også sikre overgang til Sundhed.dk,

hvor borgerne kan se deres prøveresultater samt ændringer eller tilpasninger i regionale systemer og data, der leveres.

Danske Regioner påpeger også, at implementering af forslaget vil også kræve en betydelig uddannelsesindsats, øget tilsynsop-

gave samt behov for at implementere kvalitetskontrolprocesser og retningslinjer for både præanalytiske og diagnostiske proce-

durer.

Side 18

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Danske Regioner, at der kan blive behov for, at der etableres løbende monitorering, opdateret uddannelse og klare kvalitets-

kontrolprocesser for sygeplejersker, der arbejder inden for det udvidede ansvarsområde. Dette kan være nøglen til at mini-

mere risici og sikre en positiv indvirkning på patientbehandling, patientsikkerhed og sundhedsvæsenet som helhed.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet ønsker med forslaget at robustgøre sundhedsvæsenet ved at øge mulighederne for en fleksi-

bel opgavevaretagelse og bedre benyttelse af medarbejdernes kompetencer. Ministeriet er bevidst om, at forslaget forventeligt

vil få størst betydning i det kommunale sundhedsvæsen, hvor der ikke er læger ansat, og hvor brugen af rammedelegationer er

begrænsende, men også at forslaget ikke nødvendigvis vil få lige stor betydning og gavnlig i effekt i alle kommuner. Indenrigs-

og Sundhedsministeriet finder det imidlertid hensigtsmæssigt at nedbryde denne barriere for, at regioner og kommuner fremad-

rettet kan vælge at tilrettelægge arbejdet og opgaverne mere fleksibelt.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal i den sammenhæng understrege, at det foreslåede forbeholdte virksomhedsområde ikke

ændrer ved, at det er driftsherren og arbejdsgiveren, der leder og fordeler arbejdet på et behandlingssted. Det vil således fortsat

være ledelsen, der kan beslutte, hvordan arbejdet mest hensigtsmæssigt tilrettelægges på behandlingsstedet og således be-

slutte, at visse typer af opgaver inden for de forbeholdte områder skal løses af andre personalegrupper efter delegation fra sy-

geplejersker eller læger. Hverken kommunalbestyrelser, regionsråd eller private behandlingssteder vil blive pålagt nye opgaver

eller at anskaffe eller indkøbe udstyr, remedier eller lignende som følge af forslaget.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet er imidlertid, som det fremgår af lovforslagets økonomiske bemærkninger, opmærksomt på,

at forslaget vil medføre udgifter til tilpasninger it-systemer m.v.

2.5. Sygeplejerskers og jordemødres tilknytning til industrien

Lif noterer sig, at reglerne om tilknytning

–

og de bagvedliggende principper

–

grundlæggende forbliver uændrede. Det ses

blandt andet ved, at de omfattede sundhedspersoners nuværende anmeldelsespligt foreslås også at skulle gælde for sygeple-

jersker og jordemødre. Lif bakker fuldt op om, at der skal være åbenhed om samarbejdsrelationer mellem sundhedspersoner

og lægemiddelvirksomheder. Lif bakker således også op om, at anmeldelsesforpligtelsen fortsat ligger hos sundhedspersonen

–

og dermed nu også hos sygeplejersken og jordemoderen.

Medicoindustrien er tilfredse med, at sygeplejersker fremadrettet bliver omfattet af tilknytningsreglerne.

Jordemoderforeningen anerkender behovet for, at også jordemødre berøres af reglerne for tilknytning til lægemiddelvirksom-

hed for at sikre uvildighed, men henstiller til, at der gives mulighed for en overgangsløsning.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets har noteret sig ovenstående høringssvar, som ikke giver anledning til at foretage ændringer.

2.6. Opsplitning, udlevering m.v. af lægemidler i kommuner m.v.

KL bakker som udgangspunkt op om, at der lægges op til, at kommuner skal have mulighed for at rekvirere, opbevare, opsplitte

og udlevere visse lægemidler og evt. vacciner fastsat fra centralt hold til brug for sygeplejerskers behandling af patienter i eget

hjem, midlertidige pladser, akutpladser og døgnophold. KL noterer i den forbindelse, at udlevering af medicin alene er til op-

start af behandling, indtil patienten f.eks. kan komme på apoteket og hente et receptpligtigt lægemiddel. Ældre Sagen finder

det positivt, at sygeplejersker kan opsplitte, fordele og udlevere visse lægemidler, og at f.eks. akutsygeplejersker kan opbevare

medicin til brug for patienter i eget hjem, plejehjem eller midlertidige pladser. Det er positivt i forhold til smidigere arbejds-

gange for medicinhåndtering til gavn for borgeren.

Pharmadanmark finder det vigtigt, at der stilles krav til kommuner og private virksomheders opbevaring og håndtering af læge-

midler, og at det sikres, at sygeplejersker og jordemødre har mulighed for at få faglig rådgivning og sparring om lægemidler,

f.eks. ved en farmaceut.

Sygehusapotekerne og Amgros finder det uklart, hvem der skal føre tilsyn med de enkelte medicinskabe hos kommuner og

private virksomheder.

Danske Fysioterapeuter og Dansk Selskab for Fysioterapi opfordrer til at udvide definitionen af sundhedspersoner i Lægemid-

dellovningen, så den fremover også omfatter fysioterapeuter. I modsat fald er konsekvensen ifølge foreningen, at fysiotera-

peuter de facto afskæres fra at deltage i arrangementer med faglig efteruddannelse, som er understøttet af lægemiddelvirk-

somheder, da det ikke er tilladt for virksomhederne at betale omkostninger for fysioterapeuterne til arrangementerne.

Side 19

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Danske Fysioterapeuter og Dansk Selskab for Fysioterapi bemærker, at fysioterapeuter er uddannet i og anvender viden om

farmakologi, og foreningerne vurderer derfor, at fysioterapeuters uddannelse samt pligt til at arbejde med omhu og samvittig-

hedsfuldhed ruster dem til at forstå, vurdere og eventuelt gennemskue reklame for receptpligtige lægemidler.

Apotekerforeningen opfordrer til, at behovet for medicinskabe sammenholdes med de muligheder for akutlevering, som apo-

tekerne kan tilbyde i dag, for derved i højere grad at nyttiggøre apotekets nærhed og faglige kompetencer og samtidig undgå

yderligere pres på lægemiddelforsyningen. Apotekerforeningen påpeger i den forbindelse, at forsyningssikkerheden af læge-

midler er under pres, hvorfor det nøje bør overvejes, om det er hensigtsmæssigt at etablere kommunale lagre af medicin. Apo-

tekerforeningen har dog forståelse for, at der kan være behov for at kunne imødekomme akutte situationer, hvor hurtig igang-

sættelse af medicinsk behandling er vigtigt for at undgå forværring og mulig indlæggelse. Apotekerforeningen opfordrer

til, at udvalget af lægemidler, der kan ordineres fra et fælles medicinskab, begrænses til de lægemidler, der kan afhjælpe de

hyppigste diagnoser, som forårsager forebyggelige indlæggelser og genindlæggelser. Det kan være lægemidler som isotoniske

væsker, adrenalin og antidot. Ældre Sagen peger også på forsyningssikkerhed og opfordrer til, at der eksempelvis i hjemmeple-

jen er begrænset antal lægemidler i kommunens medicinskabe for at sikre medicinsikkerheden samt undgå medicinspild pga.

udløb og tilbagekaldelser. KL finder, at det bør overvejes, om vacciner mere hensigtsmæssigt rekvireres fra apotek fremfor et

kommunalt medicinskab bl.a. henset til at begrænse vaccinespild og risikoen for ufinansieret opgaveflytning fra almen praksis

til kommunerne.

Ældre Sagen kan se fordele i, at kommunens akutfunktion i tæt dialog med læge har adgang til særlige lægemidler, der ikke

nødvendigvis er omfattet af sygeplejerskens forbeholdte virksomhedsområde, men som kan forebygge nogle af de mest

gængse indlæggelser så som f.eks. urinvejsinfektioner. Derudover mener Ældre Sagen, at det er afgørende, at akutberedskabet

kan få adgang til smertelindring i forbindelse med palliativt arbejde i den terminale fase.

Patienter, der udskrives til videre behandling og pleje i kommunen, bør ifølge Ældre Sagen få medicin med til 72 timer som en

del af hospitalets behandlingsansvar. Dermed undgås det, at kommunerne skal have store lagre af medicin. KL foreslår, at det

nationalt i kølvandet på ordningen om 72 timers behandlingsansvarlig læge fastlægges som et nationalt krav, at borgere om-

fattet af 72 timers behandlingsansvar får lægemidler fra sygehus til de første tre døgn efter udskrivelse.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet er enigt med KL og Ældre Sagen i, at mulighederne for at etablere medicinskabe i kommu-

nerne vil kunne bidrage til smidigere arbejdsgange for medicinhåndtering. Ministeriet bemærker, at de fælles medicinskabe vil

kunne indeholde både lægemidler forbeholdt lægeordination og lægemidler, som sygeplejersker kan ordinere og udlevere.

Dette er blevet præciseret i lovbemærkningerne, ligesom det vil blive gjort klart i den udmøntning af reglerne, der kan ske efter

den med forslaget ændrede § 39, stk. 4. Der lægges i lovforslaget op til, at en læge tilknyttet kommunen vil kunne rekvirere og

ordinere lægemidler til et medicinskab i kommunen, som ikke er omfattet af sygeplejerskers forbeholdte virksomhedsområde,

og som sygeplejersker som medhjælp for en læge vil kunne behandle patienter med.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at lovbemærkningerne er blevet justeret, så det ikke længere fremgår, at kommu-

nernes udlevering af medicin alene er til opstartende behandling, idet ministeriet ikke finder grundlag for at fastholde en sådan

begrænsning i kommunernes medicinhåndtering. Hvad angår regulering af tilsyn hos kommunen og virksomheder, som opbeva-

rer lægemidler i medicinskabe, vil regler herfor kunne fastsættes i den udmøntning af reglerne, der kan ske efter den ændrede §

39, stk. 4.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet er enigt med Apotekerforeningen og Ældre Sagen i, at lovforslaget ikke skal gå ud over forsy-

ningssikkerheden af lægemidler og forudsætter, at kommunerne inddrager dette hensyn i deres medicinhåndtering, herunder

ved anskaffelse og indkøb.

Endelig bemærker ministeriet, at spørgsmål om, hvor meget medicin en patient skal have med hjem fra behandling på sygehus,

herunder de 72 timers behandlingsansvar som aftalt i akutplanen for sygehusvæsenet falder uden for rammerne af dette lov-

forslag.

3. Høringssvar og kommentarer til lovforslagets del om Ankenævnet for Patienterstatningens kompetence til behandling af grøn-

landske klagesager om patienterstatning

Dansk Psykolog Forening finder det positivt, at der foreslås mulighed for, at Ankenævnet for Patienterstatningen i Danmark

kan behandle klager over grønlandske sager om erstatning efter aftale med Naalakkersuisut. Foreningen opfodrer også til, at

der udarbejdes regler, som sikrer behandling af klagesager over psykologer efter aftale med Naalakkersuisut.

Side 20

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Datatilsynet anbefaler, at det overvejes, om samtykke er en egnet hjemmel at basere sin behandling af personoplysninger på,

idet der for offentlige myndigheder ofte vil være andre mere egnede hjemler, herunder f.eks. artikel 9, stk. 2, litra f, som også

nævnes. Samtykke som behandlingsgrundlag kan således aktualisere spørgsmål om samtykkets gyldighed og tilbagekaldelse af

samtykke.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det falder uden for rammerne af dette lovforslag at fastsætte regler om klage-

adgang for psykologer I Grønland.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet er enigt med Datatilsynet I, at samtykke ikke er den mest hensigtsmæssigt behandlingshjem-

mel og bemærker, at grundlaget alene er angivet som ét blandt flere mulige behandlingsgrundlag. Ministeriet har dog tilrettet

lovforslaget, så samtykke er udgået som mulig behandlingshjemmel.

4. Det endelige lovforslag til fremsættelse for Folketinget

Som det fremgår ovenfor, har Indenrigs- og Sundhedsministeriet foretaget følgende rettelser i udkastet til lovforslaget og be-

mærkninger på baggrund af den offentlige høring.

•

Det er for både sygeplejerskers og jordemødres vedkommende tilføjet i lovforslagets bemærkninger, at de foreslåede for-

beholdte virksomhedsområder alene er en delmængde af de opgaver, som sygeplejerske- henholdsvis jordemodergernin-

gen omfatter.

•

Det er tilføjet i lovforslagets bemærkninger, at det foreslåede forbeholdte virksomhedsområde for specialsygeplejersker

ikke ændrer ved, at det er driftsherren og arbejdsgiveren, der leder og fordeler arbejdet på et behandlingssted, og at det

det betyder, at det foreslåede virksomhedsområde i praksis vil kunne begrænses af og skulle udøves i henhold til og i over-

ensstemmelse med relevante lokale faglige instrukser.

•

Det er tilføjet i lovforslagets bemærkninger, at anvendelsen af medhjælp alene indebærer muligheden for sundhedsfaglig

opgaveoverdragelse, og at der ikke med denne mulighed samtidigt følger ansættelsesmæssige rettigheder og pligter eller

et over-/underordnelsesforhold.

•

Der er foretaget præciseringer af kravet om at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, f.eks. i relation til anvendelse af Na-

loxon og ved anlæggelse af ventrikelsonder og duodenalsonder gennem næsen.

•

Det er tilføjet i lovforslaget bemærkninger, at anlæggelse ventrikelsonder og duodenalsonder gennem næsen vil kunne

delegeres til sundhedspersoner med de rette kvalifikationer.

•

Det er tilføjet i lovforslagets bemærkninger, at den forslåede bemyndigelse om jordemødres virksomhed sammen med en

ny vejledning vil kunne udmøntes til at beskrive jordemødrenes forbeholdte virksomhed, såvel som anden virksomhed,

der ikke vil være forbeholdt, men varetages af jordemødre, nærmere.

•

Det er præciseret, at jordemødrenes forbeholdte virksomhed omfatter fødselshjælp til den fødende kvinde og barnet un-

der spontane fødsler, der forløber uden komplikationer, ligesom det i bemærkningerne er tilføjet, at det betyder fødsel af

ét barn til termin i baghovedpræsentation, hvor fødslen indsætter, forløber og afsluttes spontant.

•

Det er tilføjet i lovforslagets bemærkninger, at en jordemoder fortsat

–

ligesom efter gældende ret

–

vil skulle henvise til

eller tilkalde læge ved sygdom, komplikationer eller ved mistanke herom hos kvinden i forbindelse med graviditet, fødsel

eller barsel, hos det nyfødte barn eller hos fosteret, ligesom det ved en fødsel, hvor der er tilkaldt læge, påhviler jordemo-

deren at bistå lægen ved den behandling, som lægen skønner det nødvendigt at foretage.

•

Det er præciseret i lovforslaget bemærkninger, at hindeløsning er en fødselsmodning, ikke en igangsættelse

•

Det foreslåede virksomhedsområde for jordemødre er ændret ved, at anvendelsen af lægemidler og vacciner i stedet fore-

slås fastlagt i bekendtgørelse og ikke direkte i loven.

•

I forhold til punktur af fosterhinderne i fødslens aktive fase er ordet "Hæklenålslignede pind” erstattet af “hindesprænger”

•

I forhold

til anlæggelse af episiotomi og udførelse af sutureringer ordet “skamlæber” erstattet af “kønslæber”

•

Det er tilføjet i lovforslaget bemærkninger, at jordemødrenes virksomhedsområder vil skulle udøves i henhold til og i over-

ensstemmelse med relevante lokale faglige instrukser og med forbehold for driftsherrens og ledelsens arbejdstilrettelæg-

gelse.

•

Bemærkningerne er justeret, så det ikke længere fremgår, at kommunernes udlevering af medicin alene er til opstartende

behandling.

Der er desuden foretaget sproglige rettelser, korrektur og lovtekniske tilpasninger.

Side 21