L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Emne:

Høring vedr. lovforslag om forbeholdt virksomhedsområde for sygeplejersker mv. (FRIST: 25/8, kl.

12)

Til høringsparterne på vedlagte høringsliste

Se venligst vedhæftede høringsbrev og udkast til lov om ændring af lov om autorisation af

sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, sundhedsloven, lov om lægemidler, lov om

apoteksvirksomhed og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

Evt. bemærkninger bedes sendt til

med kopi til

senest den

25. august 2023, kl.

12.

Med venlig hilsen

Sofie de Fine Skibsted

Fuldmægtig, Sundhedsjura

2381 2695

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Tlf. 7226 9000

Læs ministeriets datapolitik

her

www.sum.dk

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Danmarks Apotekerforening

Bredgade 54 · 1260 København K

Telefon 33 76 76 00 · Fax 33 76 76 99

[email protected] · www.apotekerforeningen.dk

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

25-08-2023

MKA/4201/00001

Svar på høring vedr. lovforslag om ændring af autorisationsloven,

sundhedsloven, lægemiddelloven, apotekerloven og klage- og erstat-

ningsloven

Indenrigs- og Sundhedsministeriet sendte den 11. juli 2023 ovennævnte lovforslag i

offentlig høring.

Lovudkastet indebærer blandt andet, at:

- Der indføres et forbeholdt virksomhedsområde for autoriserede sygeplejer-

sker, og jordemødrenes forbeholdte virksomhedsområde udvides.

- Det forbydes apotekere at drive virksomhed som sygeplejerske eller jordemo-

der.

- Sygeplejersker og jordemødre omfattes af samme regler om tilknytning til læ-

gemiddelvirksomheder, som gælder for læger, tandlæger, apotekere og be-

handlerfarmaceuter.

- Kommuner og private virksomheder får mulighed for at etablere medicinskabe

med fælles medicin, som ikke på forhånd er ordineret til en konkret patient, til

brug for sygeplejerskers og lægers behandling af patienter i eget hjem og

midlertidige døgndækkede pladser, herunder også muligheden for at give pa-

tienter vedkommendes egen håndkøbsmedicin.

- Der indføres hjemmel til, at Ankenævnet for Patienterstatningen kan behandle

grønlandske klagesager om patienterstatning.

Lovudkastet udmønter således dele af den politiske aftale fra foråret 2022 om en

sundhedsreform, som den daværende regering indgik med størstedelen af Folketin-

gets partier. Det fremgår blandt andet af denne aftale, at man er enige om at give

sygeplejerskerne mulighed for selvstændigt at udføre bestemte opgaver, som i dag

er forbeholdt læger, ligesom man er enige om at udvide jordemødrenes nuværende

virksomhedsområde.

Danmarks Apotekerforening takker for muligheden for at kommentere lovudkastet,

og foreningens kommentarer følger nedenfor.

Fleksibilitet i opgaveløsningen bør også omfatte apotekerne

Indførelsen af et forbeholdt virksomhedsområde for sygeplejersker indebærer med

forslaget blandt andet, at sygeplejersker får mulighed for selvstændigt, og på eget

initiativ og ansvar at udføre bestemte opgaver, som sygeplejersker i dag udfører ef-

ter delegation fra en læge.

Det fremgår af lovudkastets bemærkninger, at et forbeholdt virksomhedsområde for

sygeplejersker efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse vil kunne bidrage

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

2 af 5

til, at sundhedsvæsenet kan benytte sine ressourcer mest hensigtsmæssigt og med

størst mulig fleksibilitet blandt andet ved, at rammerne understøtter, at medarbej-

dernes kompetencer og faglighed kommer bedst muligt i brug.

Danmarks Apotekerforening noterer sig, at der med lovudkastet åbnes for en vigtig

udvikling, hvor man i en tid med pressede ressourcer fjerner unødige barrierer for en

hensigtsmæssig nyttiggørelse af relevante kompetencer i sundhedssektoren.

Danmarks Apotekerforening støtter denne udvikling.

En sådan opblødning vil både kunne sikre en bedre ressourceanvendelse i sundheds-

sektoren og vil kunne øge robustheden, når flere faggrupper kan deles om en given

opgave.

Med den nuværende store mangel på arbejdskraft på blandt andet læger og sygeple-

jersker vil det imidlertid være relevant også at inddrage nye faggrupper i opgaveløs-

ningen på relevante områder.

I aftalen om en sundhedsreform er der lagt op til også at se på en udvidelse af apo-

tekernes rolle i det nære sundhedsvæsen. Der blev i regi heraf nedsat en hurtigt ar-

bejdende arbejdsgruppe, der har set på hvilke opgaver, apotekerne med fordel kan

varetage. Arbejdsgruppens anbefalinger foreligger nu, og dem arbejdes der videre

med.

Apotekerforeningen finder det imidlertid naturligt, at man allerede nu udvider den fo-

reslåede øgede fleksibilitet for sygeplejersker til også at omfatte apotekernes fagud-

dannede personale for så vidt angår visse opgaver, der i dag udføres/kan udføres på

apotekerne efter delegation fra en læge.

Konkret foreslår Apotekerforeningen, at apotekets faguddannede personale (pt. far-

maceuter og farmakonomer) gives opgavespecifik autorisation eller på anden måde

godkendelse til at iværksætte og udføre vaccination med vacciner, der indgår i of-

fentlige vaccinationsprogrammer (pt. influenza og covid-19), ligesom foreningen fo-

reslår, at det sikres, at apotekerne kan deltage i testvirksomhed ved anvendelse af

medicinsk udstyr beregnet til for sundhedsprofessionelles brug.

Disse forslag har Apotekerforeningen fremhævet i sit høringssvar til lovforslag om

ændring af apotekerloven, der har været i offentlig høring i perioden 6. juli 2023 til

17. august 2023. Lovforslaget adresserer i et vist omfang – men efter Apotekerfore-

ningen opfattelse ikke i tilstrækkelig grad – apotekernes rolle i vaccinationsindsat-

sen.

Apotekerforeningens høringssvar vedrørende forslag om ændring af apoteker-

loven kan ses på foreningens hjemmeside.

I relation til autorisationsloven skal Apotekerforeningen foreslå, at apotekernes be-

handlerfarmaceuters virksomhedsområde udvides til at anvende (ordinere og udle-

vere) visse lægemidler efter Indenrigs- og sundhedsministerens beslutning.

Det bemærkes i den forbindelse, at mange borgere bruger apoteket, som den første

kontakt til sundhedsvæsenet, når der opstår et akut behov for behandling med visse

lægemidler. Tilgængeligheden til hurtig behandling fx aften og weekender øges for

borgerne, hvis de kan få disse lægemidler ordineret på apoteket.

Ovenstående fleksibilitet vil kunne sikre en mere effektiv anvendelse af de i forvejen

knappe ressourcer i det nære sundhedsvæsen.

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

3 af 5

Den foreslåede ordinationsret kræver systemunderstøttelse

Med lovforslaget får sygeplejersker adgang til at ordinere og anvende vacciner og

visse lægemidler. Konkret hvilke vacciner og lægemidler, der omfattes af det selv-

stændige virksomhedsområde, skal fastlægges i en bekendtgørelse.

Danmarks Apotekerforening bemærker, at det er nødvendigt, at der i Medicinpriser

og FMK gennemføres en systemmæssig understøttelse af sygeplejerskers og jorde-

mødres ret til at ordinere og rekvirere vacciner og visse lægemidler, således at det

ved log-in med egen autorisation kun er muligt at oprette ordination og udstede re-

cepter på de lægemidler, der er omfattet af ordinationsretten, og således at der blo-

keres for oprettelse af recepter på lægemidler, der falder uden for sygeplejerskers og

jordemødres ordinationsret. I modsat fald vil ændringerne være forbundet med væ-

sentlige administrative konsekvenser for apotekerne.

En sådan systemmæssig tilpasning bør efter Apotekerforeningens opfattelse præcise-

res i bemærkningerne, ligesom der skal foretages konsekvensrettelser i bekendtgø-

relsen for recepter og dosisdispensering, hvor også et ufravigeligt krav om elektro-

nisk ordination bør fremgå.

Behandleransvar bør præcises

Med lovforslaget bemyndiges indenrigs- og sundhedsministeren til at fastsætte nær-

mere regler om, i hvilket omfang patientens læge skal orienteres om en behandling,

som en sygeplejerske har iværksat. Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at

lægen, der underrettes, som udgangspunkt ikke forventes at revurdere behandlings-

tiltaget eller patientens samlede behandling, men at dette afhænger af en konkret

vurdering.

Danmarks Apotekerforening lægger til grund, at en læge vil kunne omgøre og indstille

en sygeplejerskes ordination og behandling, hvis lægen vurderer, at denne er uhen-

sigtsmæssig. Såfremt en læge beslutter fx at annullere en lægemiddelbehandling or-

dineret af en sygeplejerske, bør det være et krav, at den pågældende læge sikrer, at

ordinationen annulleres i FMK. I modsat fald vil apoteket ikke have kendskab til læ-

gens beslutning. Apoteket bør derfor fortsat kunne antage, at alle gyldige recepter i

FMK kan udleveres til patienten. Dette kan hensigtsmæssigt præciseres i lovforslagets

bemærkninger.

Behovet for medicinskabe med fælles medicin bør overvejes nøje

Der er i forslaget en præcisering af kommuner og private virksomheders mulighed

for at etablere medicinskabe med fælles medicin, som ikke på forhånd er ordineret til

en konkret patient. Der er lagt op til, at det er til sygeplejerskers og lægers behand-

ling af patienter i eget hjem og midlertidige døgndækkede pladser.

Tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed viser, at der er udfordringer med den kom-

munale medicinhåndtering, og overordnet set vil Apotekerforeningen derfor være be-

kymret for medicinsikkerheden ved implementering af fælles medicinskabe.

Det bemærkes i den forbindelse, at apotekerne samarbejder godt med kommunens

institutioner om faste ugentlige eller daglige leveringer af lægemidler. Det gælder

også, når der opstår en akut situation, hvor det er nødvendigt at sende fx antibiotika

afsted til enheden udenfor de vante leveringstidspunkter.

Apoteker med vagttjeneste har i vagtperioden mulighed for efter vagtlægens rekvisi-

tion at sende lægemidler direkte hjem til borgeren – også udenfor almindelig åb-

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

4 af 5

ningstid. Dertil kommer, at en række apoteker også har længere åbent om aftenen

og i weekender, så det er muligt at hente eller få leveret akut medicin rettidigt. I ap-

pen ’Apoteket’ er det fx muligt at se nærmeste åbne apotek, som har medicinen på

lager.

Apotekerforeningen opfordrer derfor til, at behovet for medicinskabe sammenholdes

med de muligheder for akutlevering, som apotekerne kan tilbyde i dag, for derved i

højere grad at nyttiggøre apotekets nærhed og faglige kompetencer og samtidig

undgå yderligere pres på lægemiddelforsyningen, jf. umiddelbart nedenfor.

Forsyningssikkerheden af lægemidler er som bekendt under pres, hvorfor Apoteker-

foreningen også af den grund finder, at det nøje bør overvejes, om det er hensigts-

mæssigt at etablere kommunale lagre af medicin. Der er risiko for, at mange decen-

trale lagre af måske kritisk medicin i store mængder henstår uforbrugte, og som ved

udløb må kasseres. Apoteker, som i dag varetager eftersyn af medicinskabe, har så-

ledes erfaring for, at lægemidler i et fælles medicinskab kan medføre medicinspild,

fordi de ikke bruges op inden udløb. Apotekerforeningen bemærker endvidere, at læ-

gemidler, som har forladt apoteket, ikke kan sættes tilbage til salgbart lager.

Apotekerforeningen har dog forståelse for, at der kan være behov for at kunne imø-

dekomme akutte situationer, hvor hurtig igangsættelse af medicinsk behandling er

vigtigt for at undgå forværring og mulig indlæggelse. Apotekerforeningen opfordrer

til, at udvalget af lægemidler, der kan ordineres fra et fælles medicinskab, begræn-

ses til de lægemidler, der kan afhjælpe de hyppigste diagnoser, som forårsager fore-

byggelige indlæggelser og genindlæggelser. Det kan være lægemidler som isotoniske

væsker, adrenalin og antidot.

For så vidt angår håndkøbslægemidler kan der være behov for, at sygeplejersker kan

ordinere eksempelvis laksantia eller smertestillende til konkrete borgere fra opsplit-

tede pakninger fra et fælles medicinskab, forudsat at rette rammer herfor er opstil-

let.

For øvrige ikke-akutte situationer bør udgangspunktet efter Apotekerforeningens op-

fattelse være, at receptpligtige lægemidler fortsat skal bestilles fra apotek til udleve-

ring til den enkelte borgere. Dette sikrer dels, at udleveringen – i lighed med de fle-

ste andre udleveringer af receptpligtige lægemidler - vil fremgå af FMK, og at der fo-

retages korrekt beregning af egenbetalingen. Herudover vil det indebære, at læge-

midlerne leveres forsynet med navn, dosering mv., hvilket vil være med til at sikre,

at lægemidlerne udleveres til rette person i rette mængde.

Apotekerforeningen bemærker, at det synes uklart, om fælles medicinskabe kan in-

deholde lægemidler forbeholdt lægeordination eller alene de lægemidler, som sy-

geplejersker kan anvende (ordinere og udlevere). Dette kan hensigtsmæssigt præci-

seres i lovforslaget.

Sikker medicinhåndtering kræver kontrol og sikre arbejdsgange

Med etablering af fælles medicinskabe følger en større administrativ opgave for kom-

munerne med hensyn til korrekt opbevaring af lægemidler. Der lægges op til i lovud-

kastet, at Lægemiddelstyrelsen fastsætter nærmere regler for rekvirering og håndte-

ring af lægemidlerne i skabene. Med fokus på medicinsikkerheden lægger Apoteker-

foreningen til grund, at kommuner og private virksomheder med etablerede fælles

medicinskabe underlægges krav om medicinskabseftersyn og kontrol i forhold til

blandt andet udløbskontrol, temperaturovervågning og ikke mindst håndtering af til-

bagekaldelser.

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

5 af 5

Apotekerne har erfaring med undervisning af personale på plejehjem og bosteder i

medicinhåndtering, instrukser m.m. Apotekerne kan tilbyde ydelsen medicinskabsef-

tersyn som sikrer, at kompetent personale fører tilsyn med opbevaring og forbrug af

de opbevarede lægemidler. De lokale apoteker er derfor oplagte samarbejdspartnere

til at hjælpe, såfremt det fastholdes, at kommuner og private virksomheder får mu-

lighed for at opbevare lægemidler i fælles medicinskabe.

Med venlig hilsen

Birthe Søndergaard

Sundhedsfaglig direktør

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Til

Indenrigs-og Sundhedsministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

att.: Fuldmægtig, Sundhedsjura

Sofie Charlotte de Fine Skibsted

([email protected] med kopi til [email protected])

København d. 25. august 2023

Vedrørende høring over lovforslag om forbeholdt

virksomhedsområde for sygeplejersker, udvidelse af

jordemødres forbeholdte virksomhedsområde og fælles

visitation til den kommunale hjemmesygepleje og

akutfunktioner

Dansk Jordemoderfagligt Selskab (DJS) afgiver hermed høringssvar til lovforslaget.

Indledende kommentarer

DJS bifalder formålet

DJS bifalder ministeriets tredelte mål om at 1) Rammerne for sundhedspersoners arbejde

gøres så fleksible som muligt, 2) Medarbejdernes kompetencer og faglighed anvendes

bedst, samt 3) Den enkelte sundhedsperson får gode muligheder for at udvikle sine

kompetencer

. Derudover ønsker DJS at udtrykke vores anerkendelse af, at sygeplejersker

omsider får eget selvstændigt virksomhedsområde, der reflekterer de sundhedsmæssige

ydelser, de udøver på eget initiativ og ansvar.

Atter manglende rettidig høring

DJS er ikke blevet tilsendt høringsmaterialet rettidigt som høringspart. Vi gentager, at DJS er

en selvskrevet høringspart og henstiller til, at selskabet fremadrettet er på høringslisten ved

alle forslag, som har betydning for jordemødres virke eller virksomhedsfelt.

Vi henstiller ligeledes til, at svangreomsorgens brugere, som er organiseret i foreningen

Forældre og Fødsel, i lighed med andre patient- og brugerforeninger, tilføjes som

selvskreven høringspart.

Forslag til Lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed,

sundhedsloven, lov om lægemidler og klage- og erstatningsadgang s.6

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Uhensigtsmæssig timing og proces

Ministeriets valg af høringstidspunkt i sommerferien og med få ugers frist vanskeliggør

muligheden for tilvejebringelse af fyldestgørende og dybdegående høringssvar samt at

indhente relevante informationer inden for tidsfristen. Sommerferien er desuden den

absolut mest travle periode på fødegangene, og er ofte en periode med ekstra

vagtbelastning, også for personale der varetager høringssvar. Det undrer DJS, at ministeriet

vælger at gentage denne timing, efter det blev påpeget i første høringsrunde, hvorfor vi

fremover henstiller til høringer udenfor sommerferien.

Det er ligeledes problematisk, at tidligere høringssvar fra parterne ikke har været

offentliggjort, hvilket ellers er kutyme. DJS har henvendt sig herom til ministeriet herom

tilbage i februar uden at modtage svar på henvendelsen. DJS henstiller til at

Sundhedsministeriet forestår en gennemsigtig og timelig proces og offentliggør høringssvar

fra begge runder.

Forbehold for høringssvar

Selskabet har, på trods af anmodninger herom, ikke fået afklaring på, hvad en kommende

bekendtgørelse, som erstatter gældende vejledning

og cirkulære

, forventes at indeholde.

De uddybede lovtekster er afgørende for jordemødres rettigheder og virksomhedsområde,

og en kommende bekendtgørelse kan både have en udvidende og en begrænsende effekt.

Det er derfor ikke muligt at give et fyldestgørende høringssvar, og det er med det forbehold,

at DJS hermed afgiver høringssvar.

Det samme gør sig gældende for det manglende lovgrundlag for fastsættelse af

lægemiddelordination, som først udarbejdes efter lovforslaget, gennemgår en formel

godkendelse.

Væsentlig retlige mangler

Jordemødres selvstændige virke skal sikres retligt

Det er DJS’ vurdering, at lovforslaget på visse punkter udgør en begrænsning af jordemødres

virksomhedsområde, frem for en udvidelse, da der er væsentlige mangler i beskrivelsen af

virksomhedsområdet. Nedenfor gennemgås de centrale problematikker.

Jordemødre har i lighed med tandlæger og kiropraktorer eget selvstændige virke. For

sidstnævnte faggrupper er det selvstændige virke beskrevet i Autorisationsloven §48

VEJ nr 151 af 08/08/2001, Vejledning om jordemødres virksomhedsområde, journalføringspligt, indberetningspligt mv

CIR nr 149 af 08/08/2001, Cirkulære om jordemodervirksomhed

LBK nr 122 af 24/01/2023 Bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed,

Kap. 11 Selvstændigt virke som tandlæge

§ 48. Tilladelse til selvstændigt virke som tandlæge meddeles af Styrelsen for

Patientsikkerhed den tandlæge, der i 1 år har virket i underordnet stilling, jf. stk. 3, hos en tandlæge med tilladelse til

selvstændigt virke.

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

§53

, mens det for jordemødre er beskrevet i CIR nr.

149 af 08/08/2001 “Cirkulære om

jordemodervirksomhed” og uddybet i Vejledningen VEJ

nr. 151 af 08/08/2001, hvori der står

“Cirkulære om jordemodervirksomhed fastsætter det selvstændige virksomhedsområde”,

samt “Jordemoderen kan selvstændigt yde fødselshjælp ved den spontane fødsel, som

forløber uden komplikationer

”. Da cirkulæret og vejledningen begge står til at bortfalde, er

det nødvendigt at tilsvarende tekst for jordemødre nu tilføjes i Autorisationsloven. I modsat

fald er vores selvstændige virke ikke sikret juridisk og retligt, og eksempelvis

privatpraktiserende jordemødre og private fødeklinikker vil stå uden samme retsstilling.

Væsentlige dele af jordemoderens virksomhedsområde bør

inkorporeres

I dag fastsætter “Cirkulære om jordemodervirksomhed” jordemoderens selvstændige

virksomhedsområde, og “Vejledning om jordemødres virksomhedsområde,

journalføringspligt, indberetningspligt mv” uddyber denne. Her står angivet væsentlige

elementer, som grundlæggende og konstituerende beskriver jordemoderens selvstændige

virke, og som ikke er repræsenteret fyldestgørende i de foreslåede lovændringer, herunder

§ 55, stk. 4 punkt 1-16

De væsentligste udeladte elementer omhandler følgende:

●

Definitionen af den normale fødsel

: Den normale, eller ukomplicerede, fødsel, er

jordemoderens selvstændige virke, og definitionen af denne er nødvendig at

stadfæste i lovtekst, da flere handlinger er defineret heraf. Den nuværende

lovforslags anvendelse

af ordet ‘spontan’ er derfor ikke tilstrækkeligt. Begrebet

LBK nr 122 af 24/01/2023 Bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed,

Kap. 11 Selvstændigt virke som kiropraktor

§ 53. Tilladelse til selvstændigt virke som kiropraktor meddeles af Styrelsen for

Patientsikkerhed den kiropraktor, der har gennemgået en supplerende praktisk uddannelse på 1 år hos en kiropraktor med

tilladelse til selvstændigt virke.

VEJ nr 151 af 08/08/2001

stk. 2.2. Fødselshjælp ved ukomplicerede fødsler

Forslag til Lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, sundhedsloven,

lov om lægemidler og klage- og erstatningsadgang § 55: »Stk. 4. Virksomhed som jordemoder omfatter: 1) Manuel palpation

af livmoder og indførelse af apparatur i skeden med henblik på konstatering af svangerskab, samt varetagelse af

forebyggende helbredsmæssige graviditetsundersøgelser under svangerskabet. 2) Behovsundersøgelser og undersøgelser

med henblik på at diagnosticere risikosvangerskaber. 3) Udtagelse af blodprøver fra kvinden under graviditeten og i

tilknytning til fødslen samt på det nyfødte barn. 4) Udførelse af hindeløsning med henblik på fødselsmodning. 5)

Fødselshjælp til den fødende kvinde og barnet under spontant forløbende fødsler. 6) Anlæggelse af steriltvandspapler. 7)

Anlæggelse af intravenøs adgang og infusion af isotonisk saltvand heri. 8) Anvendelse af ilt og inhalationsanalgesi. 9)

Punktur af fosterhinderne i fødslens aktive fase. 10) Anlæggelse af infiltrations- og overfladeanalgesi og pudendusblokade.

11) Anlæggelse af kateter med henblik på tømning af urinblæren hos kvinden. 12) Anlæggelse af episiotomi og udførelse af

sutureringer. 13) Sugning af nyfødte i forbindelse med fødslen for fostervand og sekret. 14) Anvendelse af

uteruskontraherende midler efter fødslen. 15) Intramuskulær injektion af barnet med K-vitamin. 16) Intramuskulær injektion

af kvinden med anti-D og adrenalin.

VEJ nr 151 af 08/08/2001

stk. 2.2. Fødselshjælp ved ukomplicerede fødsler

Jordemoderen kan selvstændigt yde

fødselshjælp ved den spontane fødsel, som forløber uden komplikationer. Ved et ukompliceret forløb forstås her fødsel af ét

barn til termin i baghovedpræsentation. Fødslen indsætter, forløber og afsluttes spontant uden brug af vefremmende medicin,

hindesprængning, eller instrumentel forløsning (dvs. uden sugekop, tang eller kejsersnit). Terminen defineres her som

perioden mellem 37 og 42 fulde graviditetsuger. Ved fødselshjælp forstås ledelse af fødslen og fremhjælpning af barnet,

samt jordemoderfaglig omsorg under fødslen, herunder observation, pleje og behandling af den fødende og barnet.

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

anvendes desuden til at differentiere fagpersoners ansvarsgrænser, eksempelvis

mellem obstetriker og jordemoder.

●

At jordemoderen må varetage sit virksomhedsområde hvorsomhelst, og

selvstændigt, det vil sige uden bemyndigelse eller autorisation af en læge

Jordemødre praktiserer i dag deres forbeholdte virke allesteds, herunder i hjemmet

og uden for hospitaler, uden bemyndigelse fra en læge. Denne ret bør bibeholdes af

hensyn til både fødendes og jordemødres retsstilling.

●

Fødselshjælp ved komplicerede tilstande

: Den komplicerede fødsel varetages i dag

af jordemødre i samarbejde med speciallæger. En jordemoder har et selvstændigt

ansvar for sit forbeholdte virksomhedsområde også ved komplicerede tilstande.

Heraf også beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i

jordemoderkundskab: “... den uddannede jordemoder kan “selvstændigt, i

samarbejde med læge, tilrettelægge, varetage og udføre jordemoderfaglig omsorg

ved graviditet, fødsel og barsel for kvinder, fostre og nyfødte i forbindelse med

komplicerede forløb.”

Det er ikke fyldestgørende når dette ikke eksplicit skrives,

såfremt cirkulæret bortfalder.

●

At jordemoderens virksomhedsområde dækker barsel

: Begrebet barsel og

jordemoderfaglige opgaver knyttet til tiden efter fødslen glimrer ved sit fravær i den

foreslåede lovtekst, det på trods af, at barsel er en helt central del af jordemoderens

virke, og hun varetager opgaver uden bemyndigelse i dag på barselsgange og i hjem.

I øvrigt skal den jordemoderstuderende leve op til gældende EU-lovgivning,

herunder kompetencer indenfor den ukomplicerede samt komplicerede barsel

for

at kunne opnå autorisation som jordemoder. DJS henstiller til, at barselsområdet

bibeholdes som en kernekompetence i jordemoderens virksomhedsområde i dansk

lovgivning, så denne afspejler international lovgivning.

VEJ nr 151 af 08/08/2001

stk. 1 Indledning

Cirkulære om jordemodervirksomhed fastsætter det selvstændige

virksomhedsområde, som kan udføres af jordemoderen hvorsomhelst, dvs. både på sygehuse, på fødeklinikker, hvor der ikke

er tilknyttet læger, og i hjemmene. Cirkulæret regulerer således, hvilke områder jordemoderen i kraft af sin uddannelse og

autorisation har ret til at varetage selvstændigt, dvs. uden ordination eller bemyndigelse fra en læge.

VEJ nr 151 af 08/08/2001

Kap. 2.3. Komplicerede fødsler, sygelige tilstande mv.

I tilfælde af sygelige tilstande hos

kvinden eller barnet i barselperioden kan jordemoderen foretage undersøgelse, observation, pleje samt deltage i

behandlingen.

BEK nr 700 af 08/06/2016, Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i jordemoderkundskab

VEJ nr 151 af 08/08/2001

Kap. 2. Jordemoderens arbejdsområde 2.1. Undersøgelser - rådgivning mv.

Jordemoderen kan

rådgive den svangre og dennes familie om graviditet, fødsel og barselsperiode, herunder give oplysning om øvrige tilbud om

forebyggende foranstaltninger i svangerskabet og i den første tid efter fødslen. Jordemoderen kan vejlede om

familieplanlægning, svangerskabsforebyggelse, sundhedsfremme og forebyggelse, amning samt forberede de fremtidige

forældre til fødslen, barselperioden og rollen som forældre. Jordemoderen kan undervise grupper i ovenstående. (…)

Jordemoderen kan i barselperioden fortsat varetage observation, pleje og behandling af kvinden og barnet, og kan aflægge

barselsbesøg hos familien. Ved barselperioden forstås her de første 14 dage efter fødslen. Ved behov kan besøg dog

aflægges i en længere periode.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige

kvalifikationer (EØS-relevant tekst) Artikel 42 Udøvelse af erhvervsmæssig virksomhed som jordemoder “i: pleje og

overvåge moderen i den postnatale periode og give hende alle fornødne råd om spædbørnspleje med henblik på at gøre det

muligt for hende at sikre den bedst mulige udvikling af det nyfødte barn”

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

DJS ønsker i denne sammenhæng at fremhæve international konsensus og ‘The

International Confederation of Midwives’ definition

af omfanget af jordemoderens virke

som lyder:

“Scope of Practice: The midwife is recognised as a responsible and accountable

professional who works in partnership with women to give the necessary support,

care and advice during pregnancy, labour and the postpartum period, to conduct

births on the midwife’s own responsibility and to provide care for the newborn and

the infant. This care includes preventative measures, the promotion of normal birth,

the detection of complications in mother and child, the accessing of medical care or

other appropriate assistance and the carrying out of emergency measures. The

midwife has an important task in health counselling and education, not only for the

woman, but also within the family and the community. This work should involve

antenatal education and preparation for parenthood and may extend to women’s

health, sexual or reproductive health and childcare. A midwife may practice in any

setting including the home, community, hospitals, clinics or health units.”

I mangel af en bekendtgørelse, kan DJS ikke bifalde ændringsforslaget uden at disse

væsentlige elementer indskrives i gældende lov. DJS’ forslag til hvordan disse kan

inkorporeres i lovteksten er indsat nederst i dokumentet.

Forslag til udvidelse af jordemødres

virksomhedsområde

Nedenstående områder vil være vægtige skridt i realiseringen af Sundhedsministeriets

formål med lovrevisionen, nemlig at gøre rammerne for at udføre arbejdsopgaverne

fleksible, samt at understøtte fagpersoners brug og udvikling af deres kompetencer. DJS

konkrete forslag til revisioner af lovteksten er indsat nederst i dokumentet.

Ydernumre

Som den eneste eksisterende faggruppe med eget virksomhedsområde har jordemødre ikke

mulighed for at nedsætte sig med eget ydernummer. DJS henstiller til at jordemødre gives

denne mulighed. Herved sidestilles jordemødre efter mange års forskelsbehandling med

samtlige andre faggrupper med eget virksomhedsområde; kiropraktor, fysioterapeut,

fodterapeut og psykolog. Desuden øges fødendes retsstilling i forhold til frit valg af

behandlingssted

Core Document International Definition of the Midwife”, International Confederation of Midwives, 2017

LBK nr 903 af 26/08/2019 Bekendtgørelse af sundhedsloven, kap. 19 og kap. 20.

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Videreuddannelse til specialjordemoder

Jordemødre varetager i dag en lang række funktioner indenfor det bredere sundhedsvæsen,

både i det offentlige og i privat regi. Flere af disse er udtryk for en specialistfunktion, dog

uden at disse er beskrevet i lovgrundlag eller mht. uddannelse. DJS henstiller til, at der på

linje med specialuddannede sygeplejersker, skal kunne indføres yderligere forbeholdte

virksomhedsområder for specialuddannede jordemødre. Sygeplejersker kan i dag

videreuddanne sig til specialsygeplejersker på baggrund af regler fastsat af

sundhedsministeren i medfør af autorisationslovens § 16, stk. 1 og 3

. Dette regelsæt er

gældende for sundhedspersoner generelt, hvorfor de jordemoderfaglige specialuddannelser

og regelsæt kan fastlægges af Sundhedsstyrelsen og et uddannelsesråd, som er praksis.

DJS foreslår, at der oprettes specialuddannelser efter at det klarlægges hvilke

specialfunktioner jordemødre i dag varetager. Dette kunne eksempelvis være:

●

Sectio eller operativ specialjordemoder

●

Medicinsk specialjordemoder i fx. for diabetes

●

Specialjordemoder for antikonception, fertilitet og benign gynækologi.

DJS opfordrer til, at Sundhedsstyrelsen arbejder på en præcisering af kompetencer, ansvar

og uddannelse, der afspejler disse specialfunktioner, og stiller sig til rådighed herfor.

Videreuddannelse til sundhedsplejerske

Det er paradoksalt for DJS, at videreuddannelse til sundhedsplejerske er forbeholdt én

faggruppe, og at jordemødre ikke kan søge optagelse på denne uddannelse. Virket som

sundhedsplejerske har en direkte sundhedsfaglig sammenhæng til jordemoderens

virksomhedsområde indenfor familiedannelse, barsel og det reproduktive område. Der er på

jordemoderuddannelsen teoretisk curriculum og klinisk ophold på både barsels-og

neonatalafdeling

. DJS noterer sig, at et af adgangskravene for sygeplejersker er

længerevarende ansættelse på eksempelvis barselsafsnit eller en neonatalafdeling

områder hvor jordemødre arbejder i dag. Det er på tide, at der rettes op på dette.

LBK nr 122 af 24/01/2023 Bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

Kapitel 4 Uddannelse; Videreuddannelse af sundhedspersoner

§ 16. Indenrigs- og sundhedsministeren kan efter forhandling

med børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren fastsætte regler om videreuddannelse for

personalegrupper inden for sundhedsvæsenet, hvor sådanne regler ikke allerede er fastsat ved lov. Herunder kan aftales, at

videreuddannelse kan varetages i samarbejde med de nævnte ministerier. (...) Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan

fastsætte regler om: 1) Videreuddannelsesinstitutionernes styrelse, organisation og finansiering. 2) Videreuddannelsernes

indhold og mål. 3) Optagelse, herunder antal af studerende til videreuddannelserne. 4) Kvalitetskontrol, herunder

censorordninger. 5) Ansættelse af lærere og videnskabelige medarbejdere. 6) Klager fra de studerende, herunder om

klagefrist, i forbindelse med eksaminer og prøver samt om, at klager ikke kan indbringes for en højere administrativ

myndighed. 7) Titelanvendelse ved gennemførelse af videreuddannelsen.

BEK nr 774 af 12/06/2023 Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i jordemoderkundskab, Kap. 2

Varighed, struktur og tilrettelæggelse § 6

BEK nr 1127 af 24/06/2022 Bekendtgørelse om specialuddannelse til sundhedsplejerske, Kap. 3 Adgangsbetingelser og

uddannelsen § 3, punkt 3) 3) Klinisk erfaring som sygeplejerske svarende til mindst 3 års ansættelse på minimum 32

timer/uge, inden for to af følgende områder. Heraf mindst et ansættelsesforhold af 12 måneders varighed samt et

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Uklarheder og fejl i høringsmaterialet

I det fremsendte materiale ses der en række passager præget af misforståelser samt

faktuelle fejl i fremlægningen af jordemoderens virksomhedsområde. I det følgende

påpeges nogle af disse.

1. Hørescreening af nyfødte i forbindelse med PKU varetages i dag af jordemødre. Disse

bør fortsat kunne udføres af udkørende eller privatpraktiserende jordemoder i

hjemmet og bør ikke begrænses til at skulle foretages på hospitalet. I modsat fald vil

besværliggøre flere hospitalers nuværende udekørende tilbud, samt begrænse

jordemødres nuværende selvstændige virksomhedsområde.

2. Det beskrives, at jordemoderen kan give intramuskulær injektion af K-vitamin til barnet

(s. 45). Præparatet (phytomenadion), som bruges i dansk praksis, er fremstillet til

ligeledes at kunne gives i dråbeform peroralt. Vi henleder til beskrivelsen fra

medicin.dk, hvor dispensationen ikke begrænser sig til injektion; “Injektionsvæsken

kan

gives i.v. eller oralt

”.

Denne valgmulighed bør bevares.

3. Jvf. den danske ordbog

er ordet“skamlæber” forældet og bør erstattes af “kønslæber”

(s. 46)

"Hæklenåls lignede pind” erstattes af “hindesprænger”, da denne kan være udformet

på flere måder (s. 46).

5. Følgende sætning er ikke korrekt og bør rettes eller blot slettes:

”Herved forstås

anvendelse af iltmaske, som lægges over patientens mund og næse, hvis hjertelyden

falder under fødslen. Ilten vil også

kunne bruges til smertelindring.”

(s. 45)

Ilt alene kan ikke bruges som smertelindring, og der er ikke evidens for at ilt på maske

til den fødende hjælper ved påvirket hjertelyd hos barnet.

6. Hindeløsning er en fødselsmodning, ikke en igangsættelse, hvilket bør præciseres.

Derfor bør passagen om, at gravide i risikogruppe for obstetriske komplikationer

udelukkende må få lavet hindeløsning efter delegation fra læge, slettes (s. 45).

Det bør præciseres, hvad ordet “institution” dækker over, om dette eks. også er

hjemmefødselsordninger eller fødeklinikker. Hvis disse ikke er omfattet, vil det være en

indskrænkning af virksomhedsområdet og betyde en forringet behandling af gravide,

fødende og barslende (s. 20).

8. Høringsmaterialet er uklart hvad angår ordinationsretten for jordemødre. Det er for DJS

vigtigt at fremhæve, at jordemødre bør kunne give patienten vedkommendes egen

håndkøbsmedicin, og ligeledes kunne give patienten håndkøbsmedicin fra

medicinskabet. Dette kunne eksempelvis være administration af Panodil mod efterveer

på en fritstående fødeklinik. Det gælder også muligheden for ordination af større

pakker håndkøb, der i dag er forbeholdt læger.

ansættelsesforhold af mindst 6 måneders varighed: a) barselspleje, b) neonatologi, c) pædiatri, d) børnepsykiatri, eller e)

hjemmesygepleje.

https://pro.medicin.dk/Medicin/Praeparater/153

https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=k%C3%B8nsl%C3%A6ber

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

DJS’ reviderede forslag til lovtekst

LBK nr 122 af 24/01/2023 Lov om autorisation af sundhedspersoner og om

sundhedsfaglig virksomhed

Sundhedsministeriets foreslåede

lovændring

DJS ændringsforslag til Sundhedsministeriets

foreslåede lovændring

§ 55 stk. 4. punkt 5 affattes således:

§ 55 stk. 4. Virksomhed som jordemoder 5) Fødselshjælp ved den spontane fødsel, som

omfatter:

forløber uden komplikationer. Ved et

1) Manuel palpation af livmoder og

ukompliceret forløb forstås her fødsel af ét

indførelse af apparatur i skeden med

barn til termin i hovedstilling. Fødslen

henblik på konstatering af svangerskab, indsætter, forløber og afsluttes spontant uden

samt varetagelse af forebyggende

brug af vefremmende medicin,

helbredsmæssige

hindesprængning, eller instrumentel forløsning

graviditetsundersøgelser under

(dvs. uden sugekop, tang eller kejsersnit).

svangerskabet.

Terminen defineres her som perioden mellem

37 og 42 fulde graviditetsuger. Ved

2) Behovsundersøgelser og

fødselshjælp forstås ledelse af fødslen og

undersøgelser med henblik på at

fremhjælpning af barnet, samt

diagnosticere risikosvangerskaber.

jordemoderfaglig omsorg under fødslen,

herunder observation, pleje og behandling af

3) Udtagelse af blodprøver fra kvinden

den fødende og barnet. Dertil fødselshjælp ved

under graviditeten og i tilknytning til

risikofødsler i samarbejde med speciallæge.

fødslen samt på det nyfødte barn.

§ 55 stk. 4. punkt 15 affattes således:

4) Udførelse af hindeløsning med

15) Give barnet K-vitamin

henblik på fødselsmodning.

§ 55 stk. 4. punkt 17 tilføjes og affattes

således:

5) Fødselshjælp til den fødende kvinde

17) Anlæggelse af ventrikelsonder og

og barnet under spontant forløbende

duodenalsonder gennem næsen på nyfødte

fødsler.

6) Anlæggelse af steriltvandspapler.

7) Anlæggelse af intravenøs adgang og

infusion af isotonisk saltvand heri.

8) Anvendelse af ilt og

inhalationsanalgesi.

9) Punktur af fosterhinderne i fødslens

aktive fase.

10) Anlæggelse af infiltrations- og

overfladeanalgesi og pudendusblokade.

§ 55 stk. 4. punkt 18 tilføjes og affattes

således:

18) Varetagelse af observation, pleje og

behandling af kvinden og barnet i

barselsperioden, og aflæggelse af barselsbesøg

hos familien. Ved barselsperioden forstås her

de første 14 dage efter fødslen. Ved behov kan

besøg dog aflægges i en længere periode.

§ 55 stk. 4. punkt 19 tilføjes og affattes

således:

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

11) Anlæggelse af kateter med henblik

på tømning af urinblæren hos kvinden.

12) Anlæggelse af episiotomi og

udførelse af sutureringer.

13) Sugning af nyfødte i forbindelse

med fødslen for fostervand og sekret.

19) Foretage undersøgelse, observation, pleje

samt deltage i behandlingen i tilfælde af

sygelige tilstande hos kvinden eller barnet i

barselsperioden.

§ 55 stk. 4. punkt 20 tilføjes og affattes

således:

20) Hørescreening af og blodprøver fra det

nyfødte barn hvorsomhelst, herunder i

hjemmet

14) Anvendelse af uteruskontraherende

§ 55 stk. 4. punkt 21 tilføjes og affattes

således:

midler efter fødslen.

21) Rådgivning, vejledning og undervisning

Undersøgelser - rådgivning mv. Jordemoderen

15) Intramuskulær injektion af barnet

kan rådgive den svangre og dennes familie om

med K-vitamin.

graviditet, fødsel og barselsperiode, herunder

16) Intramuskulær injektion af kvinden give oplysning om øvrige tilbud om

forebyggende foranstaltninger i svangerskabet

med anti-D og adrenalin.

og i den første tid efter fødslen. Jordemoderen

kan vejlede om familieplanlægning,

svangerskabsforebyggelse, sundhedsfremme

og forebyggelse, amning samt forberede de

fremtidige forældre til fødslen,

barselsperioden og rollen som forældre.

Jordemoderen kan undervise grupper i

ovenstående.

(eksisterende tekst)

§ 55 Stk. 5. Indenrigs- og

Sundhedsministeren kan fastsætte

nærmere regler om den virksomhed, der

er omfattet af stk. 4, og om

afgrænsningen heraf.

Efter stk. 5. indsættes stk. 6. og affattes

således

§ 55 stk. 6 Jordemoderens

virksomhedsområde jf. stk 4, fastsætter de

områder, jordemoderen i kraft af sin

uddannelse og autorisation har ret til at

varetage selvstændigt, dvs. uden ordination

eller bemyndigelse fra en læge, og som

jordemoderen kan hvorsomhelst, dvs. både på

sygehuse, på fødeklinikker, hvor der ikke er

tilknyttet læger, og i hjemmene.

Herefter indføres det tidligere stk. 5. nu som

stk 6, med ordlyd:

§ 55 stk. 6. Indenrigs- og Sundhedsministeren

kan fastsætte nærmere regler om den

virksomhed, der er omfattet af stk. 4 og stk. 5.

og om afgrænsningen heraf.

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Efter § 55 stk. 6, indføres ny paragraf, med

følgende overskrift og ordlyd:

Selvstændigt virke som jordemoder

§ Tilladelse til selvstændigt virke som

jordemoder meddeles af Styrelsen for

Patientsikkerhed den jordemoder, der har

bestået dansk jordemodereksamen eller en

udenlandsk eksamen, der kan sidestilles

hermed, jf. §§ 2 og 3

Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren kan

fastsætte reglerne for den i stk. 1 nævnte

uddannelse.

Sundhedsloven LBK nr 903 af 26/08/2019

Eksisterende tekst:

Kapitel 15

Ydelser

Tilskud til behandling hos kiropraktor,

fysioterapeut, fodterapeut, psykolog

m.fl.

§ 65. (Ophævet)

§ 66. Regionsrådet yder tilskud til

behandling hos kiropraktor.

§ 67. Regionsrådet yder tilskud til

behandling hos fysioterapeut efter

lægehenvisning.

§ 68. Regionsrådet yder tilskud til

behandling hos fodterapeut efter

lægehenvisning.

§ 69. Regionsrådet yder tilskud til

behandling hos psykolog efter

lægehenvisning.

Ændringsforslag

Kapitel 15 § 66 - § 69 tilføjes paragraf §70, der

affattes således:

§ 70. Regionsrådet yder tilskud til behandling

hos en jordemoder

BEK nr 1127 af 24/06/2022 Bekendtgørelse om specialuddannelse til

sundhedsplejerske

Eksisterende tekst

Kapitel 3

Adgangsbetingelser og uddannelsen

§ 3. Adgang til specialuddannelsen har

ansøgere, der opfylder følgende

betingelser:

1) Bestået dansk eller udenlandsk

sygeplejerskeeksamen på

bachelorniveau eller anden dansk eller

udenlandsk sygeplejerskeeksamen samt

et modul i en diplomuddannelse i

Ændringsforslag

Kapitel 3 §3 indsættes efter pkt 3) yderligere

tre punkter, 4), 5), og 6), som affattes således:

4) Bestået dansk eller udenlandsk

jordemodereksamen på bachelorniveau eller

anden dansk eller udenlandsk

jordemodereksamen samt et modul i en

diplomuddannelse i videnskabsteori og -

metode eller tilsvarende.

5) Dansk autorisation som jordemoder

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

videnskabsteori og -metode eller

tilsvarende.

2) Dansk autorisation som sygeplejerske.

3) Klinisk erfaring som sygeplejerske

svarende til mindst 3 års ansættelse på

minimum 32 timer/uge inden for to af

følgende områder. Heraf mindst et

ansættelsesforhold af 12 måneders

varighed samt et ansættelsesforhold af

mindst 6 måneders varighed:

a) barselspleje,

b) neonatologi,

c) pædiatri,

d) børnepsykiatri, eller

e) hjemmesygepleje.

4) Skriftlig ansættelsesaftale med en

kommune, (for Færøerne og Grønland

gælder ansættelse under statslige

myndigheder) omfattende systematisk,

superviseret og vejledt klinisk

uddannelse af et samlet omfang på 6

måneder.

6) Klinisk erfaring som jordemoder svarende til

mindst 3 års ansættelse på minimum 32

timer/uge, heraf mindst et ansættelsesforhold

af 12 måneders varighed samt et

ansættelsesforhold af mindst 6 måneders

varighed, på enten

a) fødeafdeling

b) svangre

c) barselspleje,

b) neonatologi,

e) pædiatri,

d) børnepsykiatri, eller

e) hjemmesygepleje.

Nuværende §3 pkt 4) overgår uændret til pkt.

7):

7) Skriftlig ansættelsesaftale med en

kommune, (for Færøerne og Grønland gælder

ansættelse under statslige myndigheder)

omfattende systematisk, superviseret og

vejledt klinisk uddannelse af et samlet omfang

på 6 måneder.

Ved behov for uddybelse af ovennævnte høringssvar, og til det yderligere arbejde, stiller

bestyrelsen i DJS sig til rådighed.

Med venlig hilsen

På vegne af bestyrelsen

Mie de Wolff

Jordemoder, ph.d.

Forkvinde for Dansk Jordemoderfagligt selskab

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

From:

Jens Valdemar Krenchel <[email protected]>

Sent:

22-08-2023 13:09:46 (UTC +02)

To:

DEP Sundhedsministeriet <[email protected]>

Cc:

Frederik Rechenback Enelund <[email protected]>

Subject:

SV: Høring vedr. lovforslag om forbeholdt virksomhedsområde for sygeplejersker

mv. (FRIST: 25/8, kl. 12)

Til Sundhedsministeriet

Dansk Kiropraktor Forening værdsætter at blive hørt. Vi har ikke bemærkninger til den fremsendte høring.

Med venlig hilsen

Jens Valdemar Krenchel

Fra:

Susanne Løndal Nielsen

På vegne af

DKF

Sendt:

11. juli 2023 15:17

Til:

Jens Valdemar Krenchel

Emne:

VS: Høring vedr. lovforslag om forbeholdt virksomhedsområde for sygeplejersker mv. (FRIST: 25/8,

kl. 12)

Fra:

Sofie Charlotte de Fine Skibsted <[email protected]>

Sendt:

11. juli 2023 14:52

Til:

Danske Regioner <[email protected]>; Kommunernes Landsforening <[email protected]>; Datatilsynet

ELI Institutionspostkassen for Færøerne <[email protected]>;

Faglig Fælles Forbund 3F <[email protected]>;

DKF

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Den Danske Dyrlægeforening (DDD) <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Kost & Ernæringsforbundet

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Lægeforeningen

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Astma-Allergi Forbundet <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Diabetesforeningen

Gigtforeningen <[email protected]>;

Hjerteforeningen <[email protected]>;

Kost & Ernæringsforbundet <[email protected]>; Kræftens Bekæmpelse

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; info@osteoporose-

f.dk; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Advoksamfundet <[email protected]>;

Børnerådet <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Danmarks

Apotekerforening <[email protected]>;

Danmarks

Tekniske Universitet (dtu) <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Dansk Erhverv (info) <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Emballageindustrien <[email protected]>;

Danske Universiteter <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Det

Etiske Råd kontakt <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Forbrugerrådet <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; gcp-enheden.bispebjerg-

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

KVINFO <[email protected]>;

Landbrug & Førevarer

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Brancheforeningen for Lægemiddelvirksomheder i Danmark

(LIF) <[email protected]>;

DKetik

Institutionspostkasse <[email protected]>; NVK Kontakt <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Ankestyrelsen <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Rådet for

Socialt Udsatte <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Vive <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]

Emne:

Høring vedr. lovforslag om forbeholdt virksomhedsområde for sygeplejersker mv. (FRIST: 25/8, kl.

12)

Til høringsparterne på vedlagte høringsliste

Se venligst vedhæftede høringsbrev og udkast til lov om ændring af lov om autorisation af

sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, sundhedsloven, lov om lægemidler, lov om

apoteksvirksomhed og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

Evt. bemærkninger bedes sendt til

med kopi til

senest den

25. august 2023, kl.

12.

Med venlig hilsen

Sofie de Fine Skibsted

Fuldmægtig, Sundhedsjura

2381 2695

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Tlf. 7226 9000

Læs ministeriets datapolitik

her

www.sum.dk

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

25. august 2023

Høringssvar fra Dansk Psykiatrisk Selskab vedr. lovforslag om forbeholdt

virksomhedsområde for sygeplejersker m.v.

Dansk Psykiatrisk Selskab har modtaget høringsforslag vedrørende lovforslag om selvstændigt

virksomhedsområde for sygeplejersker og ønsker at udtale følgende:

Overordnet hilses det velkomment, at man moderniserer beskrivelsen af sygeplejerskers og

jordemødres virkeområde. Som det nævnes, er der behov for en mere fleksibel tilgang til

løsning af opgaverne i et moderne sundhedsvæsen dels af hensyn til varetagelsen af de

konkrete opgaver, men også fortsat tilknytning og karriereudvikling af den enkelte

sygeplejerske, så en stilling i sundhedsvæsenet er attraktiv.

I det følgende har jeg fokuseret på sygeplejersker, da det er den faggruppe, der er ansat på

de psykiatriske afsnit. Endvidere bærer forslaget også præg af et fokus på modernisering i

kommuner snarere end regioner, som har meget velfungerende rammedelegationer til

sygeplejersker.

Der er heller ikke kommenteret på klagebehandling af grønlandske sager om erstatning.

Fagområdet ønskes fremover afgrænset som beskrevet i afsnit 2.1.2:

1) udtagelse af kapillærblodprøver og veneblodprøver

2) anvendelse af visse nærmere bestemte vacciner og lægemidler

3) anlæggelse af kort perifert venekateter

4) anlæggelse af ventrikelsonder og duodenalsonder gennem næsen

5) anlæggelse af katetre igennem urinrør med henblik på tømning af urinblæren

6) genanlæggelse af trakealkanyle og suprapubisk kateter umiddelbart efter det er faldet ud

7) suturering af overfladiske hudsår uden for ansigtet.

Det nævnes, at der ifm. udførelsen af opgaven også ligger, at sygeplejersken kan vurdere

indikation for udførelse af opgave. Det er naturligt, at dette i mange tilfælde skal høre sammen

for at sikre fleksibilitet – særligt i primærsektor. Det medfører dog flere bekymringer ift. at

vurdere korrekt indikation. For visse af ovenstående foreslås derfor, at man uddyber og

afgrænser området nærmere ift. at tage ansvar for indikation, som er en forudsætning for at

kunne udføre proceduren.

1) Det bør præciseres, hvilke prøver man kan tage på hvilken indikation. Der er lagt op til, at

det er den lokale ledelse, der skal gøre dette. Dette findes fornuftigt, da man kan tilpasse det

erfaring i specialet. Det er i dag en lægefaglig vurdering at vurdere indikation for blodprøver,

da det kræver stor viden om somatiske symptomer for at bestille de korrekte analyser. At

udføre proceduren er ikke det samme som at ordinere korrekte analyser. På sygehusene

vurderes det at kunne rummes indenfor eksisterende rammedelegationer- i primærsektoren

må der pågå et arbejde for at præcisere dette. Det kunne fx være blodsukkerkontroller,

metabolisk profil for opfølgning på antipsykotika mv.

Dansk Psykiatrisk Selskab

www.dpsnet.dk

Forperson: Merete Nordentoft, e-mail: [email protected]

Sekretær: Lene Tilgreen Nielsen, [email protected]

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

2) Her nævnes, at området vil indskrænkes til bestemte lægemidler og vacciner – som det er i

dag med rammedelegationer. Det hilses velkomment, at dette kan erstattes af et

landsdækkende, tværgående område, fx for håndkøbsmedicin, som alle borgere jo kan

erhverve sig i mindre mængder. DPS finder det ikke bekymrende, at sygeplejersker skal kunne

håndtere håndkøbsmedicin i større indkøb i primærsektor. Andre områder ville skulle

begrænses til særlig efteruddannelse. Til eksempel akutsygeplejerskeuddannelsen i

psykiatrien, som giver ramme til at opstarte behandling med B-vitamin og benzodiazepin ved

ukompliceret afrusning. Antibiotika er ikke inkluderet i ordningen, hvilket også i psykiatrien

findes hensigtsmæssigt af hensyn til den nationale indsats mod resistensudvikling.

3) Her præciseres i forslaget, at det er anlæggelse og ikke administration af medicin, hvilket

findes fornuftigt igen af hensyn til vurdering af korrekt indikation af ordinationen. Intravenøst

administreret medicin og væsker har hurtig effekt – derfor bør man have kendskab til

farmakologi og interaktioner på højt niveau.

4) Dette anvendes regelmæssigt i psykiatrien ved behandlingen af anorexi og findes

hensigtsmæssigt at kunne anlægge med denne indikation.

5) Dette finder sjældnere anvendelse i psykiatrien – og kræver en vis rutine for at kunne

håndteres. Men som område findes det forsvarligt at sygeplejersker selvstændigt kan håndtere

proceduren ved bestemte indikationer.

6) Ikke relevant i psykiatrien.

7) Det ville være aldeles relevant, at sygeplejersker opnår denne kompetence i psykiatrien, så

man ikke skal overflytte patienter med selvskade til somatikken for denne procedure.

Overfladisk forventes dog præciseret yderligere. Det er godt, at man har indtænkt samtidig

lokalbedøvelse. Man kunne begrænse denne opgave til akutsygeplejerske.

Det hilses også generelt velkomment, at virksomhedsområdet er selvstændigt efter gældende

regler om omhu og samvittighedsfuldhed, og lægen ikke kan eller skal stilles til ansvar

efterfølgende. Det er vigtigt, hvis ordningen skal blive en reel aflastning af lægens

virkeområde.

Ift. journalføringspligt anses dette ikke for i psykiatrien at medføre større ændringer fra

nuværende praksis, hvor sygeplejersker langt overvejende dokumenterer deres arbejde

direkte i journalen. Det samme gælder videregivelse af oplysninger til læge ved ændringer i

tilstand, som er gængs praksis i dag. Det forventes at medføre en større indsats i

primærsektoren.

Ift. specialsygeplejersker bliver psykiatrien ikke en del af den første beskrivelse. Det er

forståeligt, da der er få procedurer, og det vil være vanskeligere at beskrive og afgrænse

området ift. det lægefaglige område. Når man når dertil, vil ECT og visse lægemidler være

oplagt at beskrive. Det er et godt tiltag, at titlen som specialsygeplejerske beskyttes. Det

medvirker til øget transparens for borgerne ift. opnåede kompetencer og erfaringsniveau.

Sygeplejersker anbefales i forslaget at få ret til at opsplitte, fordele og udlevere lægemidler –

hvilket ses som en fordel, hvis ikke det indbefatter at ordinere. Ordination er en kompleks

Dansk Psykiatrisk Selskab

www.dpsnet.dk

Forperson: Merete Nordentoft, e-mail: [email protected]

Sekretær: Lene Tilgreen Nielsen, [email protected]

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

proces, som kræver viden om symptomer, diagnoser og konsekvenser af den opstartede

behandling. Tilpasning af allerede igangsat behandling vil dog kunne varetages af

sygeplejersker jf. det beskrevne. Som nævnt ovenfor bør området præciseres for de enkelte

specialer ift. lægemidler.

Med venlig hilsen

På vegne af Dansk Psykiatrisk Selskab

Cheflæge René Sjælland

Psykiatrisk Center Amager

Dansk Psykiatrisk Selskab

www.dpsnet.dk

Forperson: Merete Nordentoft, e-mail: [email protected]

Sekretær: Lene Tilgreen Nielsen, [email protected]

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

24. august 2023

Dansk Psykolog Forenings høringssvar til høring over udkast til forslag til

lov om ændring af autorisationsloven, sundhedsloven, lægemiddelloven,

apotekerloven og klage- og erstatningsloven

Dansk Psykolog Forening (DP) takker for muligheden for at afgive høringssvar i Indenrigs- og

Sundhedsministeriets høring over udkast til forslag til lov om ændring af autorisationsloven, sund-

hedsloven, lægemiddelloven, apotekerloven og klage- og erstatningsloven.

Dansk Psykolog Forening er en fagforening og brancheorganisation, som repræsenterer psykologer-

nes interesser i både Danmark og Grønland. Vi har derfor en række konkrete nedslag vedr. behandling

af grønlandske sager.

Regler for afgørelse af grønlandske sager

Det fremgår af forslag til lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersonaler og om sund-

hedsfaglig virksom, sundsloven, lov om lægemidler og klage- og erstatningsadgang i § 5, at der i lov om

klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet,

i § 58b indsættes et nyt stykke 4. ”Stk.

5 Inden-

rigs- og sundhedsministeriet kan fastsætte regler om, at afgørelser i sager, som Patienterstatningen be-

handler efter aftale med Naalakkersuisut, kan indbringes for Ankenævnet for Patienterstatningen”.

DP synes det er positivt, at der i nærværende lovforslag er indtænkt mulighed for, at Ankenævnet for

Patienterstatningen i Danmark kan behandle klager over grønlandske sager om erstatning, efter aftale

med Naalakkersuisut.

Den i lovforslaget indtænkte forandring, i relation til, hvordan forhold begået i Grønland, kan behand-

les af en dansk myndighed, bør efter DP’s opfattelse, også kunne indtænkes på andre områder.

DP deltager pt. i en arbejdsgruppe i Grønland, bestående af repræsentanter fra DP og fra Selvstyret

(Departementet for Sundhed) med henblik på at udarbejde en bekendtgørelse for psykologer i Grøn-

land. I den relation har vi i arbejdsgruppen konstateret, at der er udfordringer med, hvem der kan/skal

behandle klagesager over psykologer i Grønland. I arbejdsgruppen har vi derfor drøftet muligheden

for, at en allerede bestående dansk myndighed, kunne behandle grønlandske (klage)sager over psyko-

loger. Begrundelsen herfor er, at en dansk myndighed, som allerede behandler klager over psykologer,

har den nødvendige faglige ekspertise, til at behandle sagerne, hvilket vil give alle parter en bedre rets-

sikkerhed.

Dansk Psykolog Forening vil derfor opfodre til, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet fremadrettet

overvejer muligheden for, at der kan udarbejdes regler, efter aftale med Naalakkersuisut, om afgørelse

af grønlandske klagesager over psykologer.

Med venlig hilsen

Dea Seidenfaden

Formand

Dansk Psykolog Forening

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

København

25. august 2023

Høringssvar til Lovforslag om forbeholdt virksomhedsområde for sygeple-

jersker mv.

DSAM takker for muligheden for at afgive høringssvar til Lovforslag om forbeholdt virk-

somhedsområde for sygeplejersker mv.

Vi henviser i øvrigt til vores henvendelse af 10. maj 2023, hvor vi gav udtryk for nogle af

vores bekymringer ved lovforslaget.

Vi er fint enige i, at sygeplejersker er fuldt kompetente til at anlægge kort perifert vene-

kateter, anlægge ventrikelsonder og duodenalsonder gennem næsen, anlægge katetre

igennem urinrør med henblik på tømning af urinblæren, genanlæggelse af trakealkanyle

og suprapubisk kateter umiddelbart efter, at det er faldet ud og suturere overfladiske

hudsår uden for ansigtet. Vi vil være fuldt ud trygge ved at kommunalt ansatte sygeplejer-

sker udfører disse opgaver og selv tager ansvar for dem uden kontakt til egen læge.

Vores bekymring går på, at lovforslaget lægger op til, at sygeplejersker udtager kapillær-

blodprøver og veneblodprøver, og delvist at de selv ordinerer og administrerer visse nær-

mere bestemte vacciner og lægemidler.

Udtagelse af kapillærblodprøver og veneblodprøver

DSAM mener, at diagnoser som hovedregel skal stilles af læger. Særligt komplekst syge

uvisiterede patienter er diagnostisk svære. Jo mere skrøbelig, jo sværere bliver det.

Blodprøver tages i almen praksis som kontrol-blodprøver ved kronisk lidelse, som f.eks.

kontrol af behandling (tåler patienten den medicin, hen får) eller sygdom (er stofskifte eller

blodsukker på det niveau, der ønskes). Og ofte tages blodprøver pga. en række kom-

plekse/diffuse symptomer, hvor lægen får en mistanke om sygdom/diagnose og ønsker

blodprøver for at be- eller afkræfte en mistanke.

At bestille og tage blodprøver i sidstnævnte situation kræver, at der er mistanke om en di-

agnose. Og da diagnoser stilles af læger, kan blodprøver derfor ikke ordineres af sygeple-

jersker.

Jo flere, der selvstændigt kan iværksætte prøvetagning, jo flere prøver vil der blive taget.

Det gælder alle steder i sundhedsvæsnet, at når man fjerner et led af godkendelse eller di-

alog, øger det antallet af undersøgelser/henvendelser. Desværre er mange prøver ofte

Dansk Selskab for Almen Medicin

•

Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

•

7070 7431

•

•

www.dsam.dk

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

ressourcespild eller medfører unødvendige afledte undersøgelser og behandlinger – og

nogle gange er det endda skadeligt. Vi ser derfor følgende alvorlige problemer ved, at sy-

geplejersker selv ordinerer blodprøver på patienter/borgere, der ikke er lægevisiterede:

•

Overdiagnostik: Hvis ikke der er mistanke om specifik diagnose, kan der tages alt for

mange blodprøver – man skyder spurve med kanoner. Visse blodprøver er det deci-

deret forkert at tage undtagen i særlige tilfælde. Det kræver lægefaglig viden at vur-

dere dette.

Fejlbehandling/forsinket diagnose: Blodprøvesvar, der er skæve, men som ikke har

med sygdommen at gøre, kan være et blindspor og give risiko for forkert eller forsin-

ket diagnose- og i sidste ende fejlbehandling.

Ressourcer: Når der tages blodprøver, er der meget ofte skæve værdier – det er fak-

tisk i den kliniske hverdag undtagelsen, at der ikke er en skæv værdi, når der tages

en stribe blodprøver. Det er en lægelig opgave at vurdere, om en skæv blodprøve gi-

ver anledning til yderligere undersøgelse eller kan ses an. Der vil uvægerligt komme

flere henvendelser til den praktiserende læge, hvis sygeplejersker selv kan ordinere

blodprøver – netop fordi der meget ofte vil være skæve tal. Der er risiko for dobbelt-

arbejde, hvis lægen så skal starte forfra for at finde ud af, hvad der var årsagen til, at

blodprøverne blev taget, og vurdere sagen på ny. Blodprøver, der er taget for nylig,

gentages måske – også med ressourcetræk til følge.

•

At give kommunalt ansatte sygeplejersker mulighed for selv at ordinere blodprøver VIL

føre til øget antal blodprøver og har potentiale for helt at vælte primærsektoren alt efter,

hvordan det forvaltes.

Dog kan vi fra DSAM’s side godt se en nytte i, at kommunalt ansatte sygeplejersker, som

er særligt trænet i akutte vurderinger (såkaldte akutsygeplejersker) kan ordinere og udføre

visse kapillærprøver (CRP, Hgb og glukose) uden forudgående lægeordination eller dele-

gation. Det er dog vigtigt, at denne prøvetagning bliver underlagt samme form for kvali-

tetssikring som i det øvrige sundhedsvæsen.

Når prøverne CRP, Hgb, og glukose tages i det kommunale sundhedsvæsen, er det ikke

egen læge, som siden skal signere for godkendelse af svaret. Den opgave må ligge i det

kommunale sundhedsvæsen, som selv har ordineret prøven. Ved behov for sparring med

læge om svaret og andet, kan der om nødvendigt rettes kontakt til rette læge.

Det kan også være hensigtsmæssigt, at det juridiske grundlag for udtagning af veneprøver

på ordination fra egen læge eller relevant sygehuslæge er ensartet overalt i det kommu-

nale sundhedsvæsen – og ikke som i dag beror på divergerende lokalaftaler om delegation

på de enkelte plejehjem og i diverse kommunale akutteams. Der bør være ensartet lov-

grundlag til, at sygeplejersker i det kommunale sundhedsvæsen kan udtage blodprøver,

når disse er ordineret af relevant læge, for eksempel egen læge, privatpraktiserende spe-

ciallæge og regional sygehuslæge via elektroniske rekvisition, for eksempel via Webreq. I

dette tilfælde vil blodprøvesvaret naturligvis skulle tilflyde og signeres af rekvirerende

læge/afdeling.

Dansk Selskab for Almen Medicin

•

Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

•

7070 7431

•

•

www.dsam.dk

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Administration af visse nærmere bestemte vacciner og lægemidler

Hvis dette gælder håndkøbslægemidler, er DSAM enige i, det vil lette arbejdsgangene i

primærsektoren. Hvis området udvides til andre lægemidler, der ikke er i håndkøb, er vi

mere skeptiske. Særligt antibiotika og andre kritiske lægemidler er det vigtigt at holde en

stram kontrol med, ved at de kun ordineres af få faggrupper.

Orientering af lægen

I almen praksis vil vi gerne orienteres, når personalet i kommunen har brug for vores vur-

dering, eller når vi selv har bedt dem kontakte os i bestemte situationer med en oriente-

ring eller opfølgning. Alle andre henvendelser er støj og bidrager ikke til at bevare over-

blikket over komplekse patienter.

Med venlig hilsen

Bolette Friderichsen

Formand for DSAM

Dansk Selskab for Almen Medicin

•

Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

•

7070 7431

•

•

www.dsam.dk

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Indenrigs-og Sundhedsministeriet

Att. Sofie Charlotte de Fine Skibsted

Sagsnr. 2111662

Dok. nr.: 2764656

Aarhus 25. august 2023

Høringssvar fra DASYS vedr. udkast til forslag til lov om ændring af autorisationsloven,

sundhedsloven, lægemiddelloven, apotekerloven og klage- og erstatningsloven

Dansk Sygepleje Selskab (DASYS) har modtaget forespørgsel på overstående, og vi takker for

muligheden for at afgive høringssvar. Høringsmaterialet har været i høring ved de nationale sy-

geplejefaglige selskaber.

Overordnet er DASYS’ høringssvar uændret fra høringen august 2022. Vi finder det klogt og ret-

tidigt, at sygeplejersker på baggrund af autorisation tilkendes et forbeholdt virksomhedsområde.

Vi støtter ligeledes forslaget om et udvidet forbeholdt virksomhedsområde med tilknytning til

bestemte specialuddannelser. Overordnet er høringssvaret fokuseret på forslagene vedr. indfø-

relse af et forbeholdt virksomhedsområde for sygeplejersker og indførelse af et udvidet forbe-

holdt virksomhedsområde for specialsygeplejersker.

Indførelse af et forbeholdt virksomhedsområde for sygeplejersker og specialsygeplejersker

Tanken bag et forbeholdt virksomhedsområde er, at en nærmere defineret del af professions

virksomhedsområde er et forbeholdt virksomhedsområde. Det betyder, at denne del af virksom-

heden ikke selvstændigt må udøves i sundhedsvæsenet af personer uden den pågældende autori-

sation. Formålet er at styrke patientsikkerheden og fremme kvaliteten af sundhedsvæsenets ydel-

ser. Et forbeholdt virksomhedsområde for sygeplejersker vil endvidere kunne bidrage til en

bedre ressourceudnyttelse af sygeplejerskens faglighed og kompetencer. Det vil forbedre ram-

mevilkårene for udøvelsen af sygeplejen og dermed medvirke til et smidigere patientforløb og

opgavevaretagelse. Et forbeholdt virksomhedsområde til sygeplejersker vil være et centralt ele-

ment i forenkling af procedurer og processer i sundhedsvæsenet og således medvirke til at styrke

et sammenhængende sundhedsvæsen, og gøre det mere robust. På sigt vil et forbeholdt virksom-

hedsområde formentligt også bidrage til at styrke sygeplejerskers faglighed og arbejdsglæde og

dermed til fastholdelse af kvalificererede sygeplejersker i sundhedsvæsenet.

Et forbeholdt virksomhedsområde for sygeplejersker

I lovforslaget § 54 er virksomhed som sygeplejerske præciseret som en række enkeltstående in-

strumentelle interventioner, som sygeplejersker i dag udøver som lægedelegeret virksomhed. I

det foreliggende forslag er forbeholdt virksomhedsområde for sygeplejersker ikke som for de øv-

rige sundhedsprofessioner præciseret som en grundlæggende del af professions sundhedsfaglige

virksomhed, det vil sige, som en del af sygeplejerskens patientrettet klinisk virksomhed. Vi er

overbevist om, at den aktuelle præcisering vil føre til en uklar forståelse af sygeplejevirksomhed

og derfor være skadelig for professionen. Vi vil derfor forslå, at sygeplejeprofessions virksom-

hedsområde præciseres tilsvarende det jordemoderfaglige. Dvs. som et virksomhedsområde, der

bygger på professions selvforståelse og praksis og præciseres som en grundlæggende del af pro-

fessions virksomhedsområde.

Side

● Tlf. +45 3315 1555 ●

dasys.dk

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Et forslag kunne lyde:

Virksomhed som sygeplejerske omfatter:

•

At konstatere grundlæggende og specielle behov hos patienter i stabile, akutte og komplekse

plejeforløb.

•

At varetage visse helbredsundersøgelser mhp. at identificere og monitorere kritiske tilstande,

herunder udtage kapillærblodprøver og veneblodprøver.

•

At formidle sygeplejefaglige interventioner i stabile, akutte og komplekse pleje- og behand-

lingsforløb, herunder forebyggende, rehabiliterende og palliative forløb. Konkrete interventi-

oner omfatter:

Anvendelse af visse nærmere bestemte vacciner og lægemidler.

Anlæggelse af kort perifert venekateter.

Anlæggelse af ventrikelsonder og duodenalsonder gennem næsen.

Anlæggelse af katetre igennem urinrør med henblik på tømning af urinblæren.

Genanlæggelse af trakealkanyle og suprapubisk kateter umiddelbart efter, at det er

faldet ud.

Suturering af overfladiske hudsår uden for ansigtet.

Forslaget vil ikke medføre, at andre faggruppers virksomhedsområder ændres eller indskrænkes.

Øvrige kommentarer til et forbeholdt virksomhedsområde for sygeplejersker.

Vi er enig i, at det kun er den, der har autorisation som sygeplejerske, som har ret til at udøve

virksomhed som sygeplejerske, og at en sådan regulering skal ses i lyset af, at bemyndigelsen

skal have baggrund i kliniske indsatser, som sygeplejersker har de faglige kompetencer til at

varetage selvstændigt. Vi er også enige i, at der er tale om indsatser, som vil ændre sig over tid i

takt med den medicinske og sygeplejefaglige udvikling, hvorfor en udtømmende opregning af

interventioner ikke vil være muligt eller ønskeligt i selve autorisationsloven, men kunne præci-

seres i et særskilt cirkulære om virksomhed som sygeplejerske (tilsvarende jordemodervirksom-

hed).

Et forbeholdt virksomhedsområde for specialsygeplejersker § 54a

DASYS finder forslaget om et udvidet forbeholdt virksomhedsområde og titelbeskyttelse for

specialsygeplejersker meget vigtigt, herunder de relaterede krav om registrering. I dag er der

etableret syv specialuddannelser: Psykiatrisk sygepleje, kræftsygepleje, intensiv sygepleje, sund-

hedspleje, anæstesiologisk sygepleje, infektionshygiejne og borgernær sygepleje. Sygeplejersker

med disse specialer har en helt central klinisk funktion i sundhedsvæsenet, og et udvidet forbe-

holdt virksomhedsområde vil have afgørende betydning for at kunne fastholde og udvikle kvali-

teten i den kliniske opgavevaretagelse. Bestemmelsen vil indebære, at en specialsygeplejerske vil

få mulighed for at udføre den forbeholdt sundhedsfaglige virksomhed, der er knyttet til grundau-

torisationen, samt – i det omfang der fastsættes regler herom – yderligere den forbeholdt virk-

somhed, der er knyttet til den specialuddannelse, som sygeplejersken har gennemført og ladet sig

registrere med.

Vi støtter forslaget om at starte med de tre sygeplejerskespecialer, der har været en del af sund-

hedsvæsenet i flest år og dermed har de mest veldefinerede funktioner og roller. Det gælder

sundhedsplejersker, anæstesisygeplejersker og intensivsygeplejersker. Set i lyset af de store æn-

dringer der sker på det kommunale område, kunne vi godt ønskes os, at borgernær sygepleje

også kom med inden for overskuelig fremtid. Vi ser frem til at medvirke til udarbejdelsen af

virksomhedsområderne for de syv etablerede.

Vi vil foreslå, at der på de specialuddannelsesområder, der ikke er nævnt i forslaget, får udmøn-

tet de relevante bekendtgørelser. Det gælder eksempelvis

børn- og ungesygepleje, palliativ syge-

pleje, akutsygepleje og rehabiliterende sygepleje.

Side

● Tlf. +45 3315 1555 ●

dasys.dk

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Endvidere vil vi foreslå, at der til rækken af specialuddannelser tilføjes Kandidat i Sygepleje med

studieretning Avanceret Klinisk Sygepleje (APN-Sygeplejersker). Disse sygeplejersker kunne

med fordel få et forbeholdt virksomhedsområde, der særligt knytter sig til det komplekse og

uforudsigelige sygdoms- og plejeforløb.

Delegation og ansvar

Vi er enig i, at præciseringen af et forbeholdt virksomhedsområde for sygeplejersker indebærer,

at det er sygeplejersken, der har det faglige ansvar for de undersøgelser og behandlinger, som

vedkommende iværksætter på eget initiativ, og at det sker under iagttagelse af princippet om

omhu og samvittighedsfuldhed. Vi støtter, at den generelle pligt til orientering af lægen udgår og

erstattes af et behovsbaseret. Forslagets præcisering af sygeplejerskes brug af medhjælp, dvs. det

at kunne delegere udøvelsen af opgaver inden for det forbeholdte virksomhedsområde til en

medhjælp er vigtig. Hermed tillægges sygeplejefunktionen en klinisk autonomi, som rækker ud

over de konkrete institutionelle og organisatoriske forventninger og dermed grundlag for at vare-

tage et kliniske lederskab. Den formulerede pligt til journalføring med de præciserede krav er

ligeledes positive.

Lægemiddellovgivning, tilknytning til industrien og apotekeres udøvelse af visse former for

sundhedsfaglig virksomhed

Vi er enig i, at der er behov for tilpasning og ændringer af reglerne på lægemiddelområdet, så det

sikres, at sygeplejerskers håndtering, opbevaring m.v. af lægemidler kan ske i overensstemmelse

med gældende regler.

Vi er således enig i, at sygeplejersker skal have ret til at rekvirere lægemidler omfattet af det fo-

reslåede selvstændige virksomhedsområde på et apotek til egen praksis, klinik eller behandlings-

sted. Det er vigtigt at præcisere at lægemidlerne vil kunne opbevares i et medicinskab i sygeple-

jerskens praksis og vil kunne medbringes i sygeplejerskernes medicintasker ved udkørende funk-

tion. Det er også betydningsfuldt at understrege, at ændringen vil medføre mulighed for ved en

opstart af behandling at udlevere lægemidler til patienten i en mængde, der svarer til patientens

behov, indtil et lægemiddel kan fremskaffes fra et apotek. De foreslåede bestemmelser vi under-

støtter en bedre ressourceudnyttelse af sygeplejerskens faglighed og kompetencer og vil være et

centralt element i forenkling af procedurer og processer.

Databeskyttelsesretlige overvejelser

Vi tilslutter os forslaget om, at sygeplejerske på lige fod med andre sundhedsprofessioner bliver

en del af bestemmelserne om uden patientens samtykke at kunne videregive helbredsoplysninger

m.v. til andre sygeplejersker som led i læring og kompetenceudvikling.

Skulle høringssvaret give anledning til spørgsmål, står DASYS naturligvis til rådighed for yderli-

gere uddybning af ovenstående synspunkter.

Med venlig hilsen

Bente Høy

Næstformand for

Dansk Sygepleje Selskab

Senior Researcher, PhD, MPH, RN

Side

● Tlf. +45 3315 1555 ●

dasys.dk

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Side

● Tlf. +45 3315 1555 ●

dasys.dk

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Indenrigs- og sundhedsministeriet

Slotsholmsgade 10 – 12

1216 København K

Den 25. august 2023

Sagsnr.: 23/08782

Dansk Sygeplejeråd

Høringssvar til lov om ændring af autorisationsloven, sundheds-

loven, lægemiddelloven, apotekerloven og klage- og erstatnings-

loven

Dansk Sygeplejeråd takker for muligheden for at afgive høringssvar til

lovforslaget om indførelse af et forbeholdt virksomhedsområde for sy-

geplejersker m.v.

Vi vil endnu engang gerne kvittere for et godt lovforslag på et vigtigt

område for sygeplejerskerne. Vi har store forventninger til, at det for-

beholdte virksomhedsområde vil give nogle bedre rammer for sam-

menhæng og udførelse af sygeplejen og en bedre samlet ressource-

anvendelse, især i det kommunale sundhedsvæsen.

Vi er samtidig meget positive overfor, at det forventes at tilføje yderli-

gere forbeholdte virksomhedsområder til specialsygeplejersker, og vi

kan fortsat bakke op om de foreløbige overvejelser vedr. specialud-

dannelserne indenfor sundhedspleje, anæstesiologisk og intensiv sy-

gepleje, der fremgår af bemærkningerne til lovforslaget.

Vi er meget tilfredse med, at sygeplejerskerne fremover bliver omfat-

tet af sundhedslovens bestemmelser om indhentelse og videregivelse

af oplysninger med henblik på evaluering af egen indsats. Det har vi

og vores medlemmer efterlyst i årevis, og det vil være med til at øge

patientsikkerheden i alle dele af sundhedsvæsenet.

Sygeplejerskes virksomhed

Sygeplejerskers virksomhed er meget mere og andet end de syv opli-

stede punkter i den nye § 54, stk. 4, fra lægernes forbeholdte virk-

somhedsområde. Det kan blive opfattet som faktuelt forkert og meget

negativt af vores medlemmer, at I har fastholdt den indledende formu-

lering i § 54, stk. 4, hvorefter

”Virksomhed som sygeplejerske omfat-

ter…”.

Vi fastholder derfor vores anbefaling om, at indledningen i § 54, stk. 4

ændres til

”Forbeholdt virksomhed som sygeplejerske omfatter…”.

Det vil gøre en stor forskel for vores medlemmer og bidrage til en

Sankt Annæ Plads 30

DK-1250 København K

mandag-torsdag 9.00-16.00

fredag 9.00-15.00

Tlf: +45 33 15 15 55

Fax: +45 33 15 24 55

www.dsr.dk

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

bedre modtagelse af lovforslaget. Alternativt foreslår vi, at der indfø-

res et nyt stk. 1, hvor sygeplejerskernes generelle virksomhed beskri-

ves kortfattet med afsæt i bekendtgørelsen for uddannelsen til profes-

sionsbachelor i sygepleje.

Delegation og ansvar

Vi er positive overfor, at reglerne om ansvar og delegation er bredt

mere ud. Vi kan i det store hele tilslutte os beskrivelserne, herunder

at man som sygeplejerske skal sige fra overfor opgaver – herunder

forbeholdte – som man ikke ser sig i stand til at udføre med omhu og

samvittighedsfuldhed. Vi kan samtidig tilslutte os, at samme princip-

per gælder i forhold til sygeplejerskers delegation til andre faggrup-

per.

Vi forudsætter, at eventuel delegation alene sker til kolleger, der be-

sidder relevante og tilstrækkelige faglige kompetencer. Vi har noteret

os, at ansvaret herfor er hos driftsherren, hvis det er driftsherren, der

har udpeget medhjælpen.

Instrukser

Vi finder det positivt, at der stilles krav om udarbejdelse af lokale in-

strukser til behandlingssteder, hvor sygeplejerskerne fremover udfø-

rer forbeholdt virksomhed. Vi finder det dog uhensigtsmæssigt at man

skal så langt om i bemærkningerne (s. 39) for at finde frem til kravet.

Vi vil foreslå, at man overvejer, at instrukskravet udmøntes via be-

myndigelsesbestemmelsen om instrukser i sundhedslovens § 3a, stk.

4, som vi fortsat savner en udmøntning af. På dette område vil det

dog være oplagt med klare og tydelige instrukskrav med hjemmel i en

bekendtgørelse. Det vil være med til at sikre patientsikkerheden i vi-

dest muligt omfang.

Titelbeskyttelse til de specialuddannede

Vi bakker op om, at der igangsættes en proces, så autorisationsregi-

steret for specialuddannede sygeplejersker gøres retvisende, samt at

der kan være lempeligere dokumentationskrav i en femårig over-

gangsordning.

Vi antager, at titelbeskyttelsen gælder den formelle titel, men vi kan

se i uddannelsesbekendtgørelserne, at der anvendes mange forskel-

lige betegnelser for de forskellige uddannelser. Samtidig ved vi, at

man i praksis i sundhedsvæsenet heller ikke er konsekvent i forhold

til de forskellige benævnelser. Vi vil derfor opfordre til, at vi går i dia-

log om, hvordan vi kan håndtere dette.

Vi forudsætter, at den nye specialuddannelse for sygeplejersker i

akutsygepleje og fremtidige godkendte specialuddannelser naturligvis

også bliver omfattet af de nye regler.

Side 2 af 4

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Lægemiddelordinationer og national handlingsplan for antibioti-

karesistens

Vi ser frem til at bidrage til arbejdet med bekendtgørelserne om medi-

cinordinationer, herunder dosisdispensering, som vi fortsat mener

skal være omfattet af sygeplejerskernes forbeholdte virksomhedsom-

råde.

Vi ser også frem til at bidrage til arbejdet om en ny national hand-

lingsplan for antibiotikaresistens, når spørgsmålet om ret til ordination

af antibiotika for sygeplejersker vil blive behandlet i dette regi.

Forslag til tilføjelse vedrørende specialsygeplejerskerne

For at lovforslaget giver størst mulig effekt i sundhedsvæsenet, anbe-

faler vi, at man også på de øvrige specialuddannelsesområder, der

ikke er nævnt i lovforslaget, får udmøntet de relevante bekendtgørel-

ser.

Vi foreslår også endnu engang, at man tilføjer kandidater i sygepleje

med studieretning inden for avanceret klinisk sygepleje (APN-syge-

plejersker) til bestemmelserne om specialsygeplejersker, således at

de også får et yderligere forbeholdt virksomhedsområde. De første

APN-sygeplejersker blev uddannet i 2021 og gør allerede en stor for-

skel for patientforløbene, ikke mindst for de mest komplekse borgere

med et broget sygdomsbillede i det nære sundhedsvæsen. Vi er

gerne behjælpelige med yderligere information om uddannelsen og

erfaringer med APN-sygeplejersker.

Tekniske bemærkninger

Der mangler et ”Anvendelse” i den nye § 54, stk. 4, nr. 2.

Vi antager, at det er en fejl, når det øverst på side 37 i bemærknin-

gerne fremgår, at ordination og anlæggelse af lokalbedøvelse er om-

fattet af den nye § 54, stk. 4, nr. 7.

Vi undrer os over beskrivelsen af gældende ret vedrørende hånd-

købsmedicin, bemærkningernes side 37n-38ø. Vi henviser bl.a. til

denne artikel

på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside (udenfor

sygehusene) og til

lægemiddelhåndteringsvejledningens afsnit 3.4.

(på sygehusene).

Bemærkningernes s. 15, 2 afsnit, nævner neglesvamp som et eksem-

pel på, at lægen ikke skal orienteres om sygeplejerskens behandling.

Eksemplet er imidlertid uhensigtsmæssigt, hvis reglerne om håndkøb

fortsat er, som beskrevet af Styrelsen for Patientsikkerhed i linket

umiddelbart ovenfor, fordi sygeplejersker i givet fald ikke må ordinere

håndkøbslægemidler uden lokale instrukser. For så vidt angår be-

handling af neglesvamp med receptpligtige lægemidler fremgår det

samtidig af bemærkningernes s. 38, at antibiotika – herunder til be-

handling af svamp – ikke på kort sigt vil blive blandt de lægemidler,

der kan ordineres af sygeplejersker.

Side 3 af 4

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Fortsat dialog

Vi ser frem til at fortsætte dialogen med jer om sygeplejerskernes for-

beholdte virksomhedsområde. Det gælder både i forhold til det om-

råde, der gælder alle sygeplejersker, men også i forbindelse med til-

deling af et yderligere forbeholdt virksomhedsområde for de special-

uddannede. Vi har derfor også med tilfredshed noteret os, at I lægger

op til at inddrage de relevante interessenter i arbejdet med bekendt-

gørelserne.

Venlig hilsen

Grete Christensen

Formand Dansk Sygeplejeråd

Side 4 af 4

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

25/08/23

Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af autorisationsloven,

sundhedsloven, lægemiddelloven, apotekerloven og klage- og erstat-

ningsloven

Danske Bioanalytikere takker for muligheden for at kommentere udkast til lovforslaget.

Vi forholder os udelukkende til den del af lovforslaget, som vedrører forbeholdt virksom-

hedsområde til sygeplejersker i forhold til at kunne beslutte og udtage kapillærblodprø-

ver og veneblodprøver.

Hovedbudskaber

•

Danske Bioanalytikere anbefaler, at lovteksten bliver præciseret, sådan at det frem-

går klart, at det ikke er intentionen med lovforslaget, at sygeplejersker skal kunne ud-

rede og diagnosticere. Hvis det ikke er præciseret, kan det skabe rolleuklarhed i for-

hold til læger med risiko for overforbrug af blodprøver og overdiagnostik.

•

Danske Bioanalytikere anbefaler, at det i lovteksten bliver nævnt, at det forventes, at

der er etableret kvalitetssikringsordninger for blodprøvetagning mellem de enkelte

kommuner og regioner forud for, at kommunaltansatte sygeplejersker kan benytte

forbeholdt virksomhedsområde for blodprøvetagning. Det udfordrer patientsikker-

heden med uensartet kvalitet i prøvetagning og analysesvar, hvilket øger risikoen for

over- og fejlbehandling.

•

Danske Bioanalytikere anbefaler, at der i lovteksten bliver gjort opmærksom på, at

det kræver en større systemunderstøttelse i kommunerne før de kan håndtere ve-

nøse blodprøver, da det bl.a. kræver særlig transport og system for svarafgivelse.

Danske Bioanalytikere er positive overfor at skabe en øget fleksibilitet i opgavevaretagel-

sen i sundhedsvæsenet, der hvor det faktisk øger fleksibiliteten og fleksibiliteten ikke be-

laster andre dele af sundhedsvæsenet eller går på kompromis med patientsikkerheden.

Derfor ser Danske Bioanalytikere et behov for, at lovforslaget i forhold til forbeholdt virk-

somhedsområde for sygeplejersker til blodprøvetagning bliver præciseret. Vi vil i det føl-

gende uddybe, hvordan og hvorfor vi ser et behov for præciseringer.

Sekretariatet

Peter Bangs Vej 7A, 3 etage

2000 Frederiksberg

Tlf: 4422 3246

www.dbio.dk

Jyske Bank

5043-1308159

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Præciser lovteksten i forhold til udredning og diagnostik for at understøtte god res-

sourceudnyttelse i sundhedsvæsenet

Danske Bioanalytikere anbefaler, at det i lovteksten bliver præciseret, at det ikke er in-

tentionen med lovforslaget, at sygeplejersker med forbeholdt virksomhedsområde for

blodprøvetagning skal udrede og diagnosticere, da vi er bekymrede for, at der ellers kan

komme forskellige fortolkninger af lovforslaget efterfølgende.

Hvis driftsherre nogle steder giver tilladelse til at sygeplejersker kan udrede og diagno-

sticere som følge af deres forbeholdte virksomhedsområde for blodprøvetagning, så risi-

keres det, at der bliver rolleuklarhed i forhold til læger og der skabes et parallelsystem,

hvor flere kan bestille de samme blodprøver og diagnosticere den enkelte borger med

risiko for en stigning i unødvendige blodprøver og overdiagnosticering.

Der bliver allerede i dag taget blodprøver som er gentagende og unødvendige i det dan-

ske sundhedsvæsen, hvorfor der er behov for at reducere i antallet af blodprøver

. Det er

til gene for patienter og skaber yderligere pres på i forvejen overbebyrdede læger, bio-

analytikere og sygeplejersker. En unødvendig prøve øger ligeledes risiko for falsk-posi-

tive svar og dermed overbehandling eller forkert behandling

, og det betyder, at der er

mindre kapacitet til det, der er nødvendigt

iii

Hvis det derimod er klart, at sygeplejersker kan bruge forbeholdt virksomhedsområde

for blodprøver i forhold til borgere eller patienter, hvor de i forvejen laver opfølgninger

eller står for monitorering af deres sygdom, så vil det understøtte intentionen med lov-

forslaget om at øge fleksibiliteten i sundhedsvæsenet. Sygeplejersker vil dermed ikke

skulle bruge tid på at kontakte lægen og afvente lægens godkendelse til at tage en

blodprøve på de patienter, som de i forvejen følger.

Danske Bioanalytikere anerkender altså behovet for fleksibilitet i sundhedsvæsenet,

men forslaget om forbeholdt virksomhedsområde for sygeplejersker må ikke risikere at

gå imod ønsket og behovet for at sikre bedre ressourceudnyttelse i et presset sund-

hedsvæsen.

Det vil derfor være den forkerte vej at gå, at give flere faggrupper mulighed for at diag-

nosticere og udrede, da det vil skabe risiko for et endnu højere forbrug af blodprøver

overdiagnostik.

Kvalitetssikringsordning i kommunerne som patienters sikkerhed og god ressource-

udnyttelse i primærsektoren

Danske Bioanalytikere anbefaler yderligere, at det tilføjes i lovteksten, at det forventes, at

der er etableret kvalitetssikringsordninger for blodprøvetagning mellem den enkelte

kommune og regionen forud for, at kommunaltansatte sygeplejersker kan benytte forbe-

holdt virksomhedsområde for blodprøvetagning. Aftaler om kvalitetssikringsordninger

mellem kommuner og region sikrer, at der er en ensartet kvalitet i blodprøvetagning og

håndtering af prøverne på tværs af sektorer.

I dag eksisterer der en stor variation i kvalitetssikringsordningerne af diagnostikken kom-

munerne imellem. Det er dokumenteret i en rapport af MedCom fra 2021

, at der blandt

de adspurgt 79 kommuner kun var 30 %, der havde indgået en aftale om en kvalitetssik-

ringsordning på trods af, at det er anbefalet af Sundhedsstyrelsen. Det vidner om, at der

er behov for at sikre kvaliteten af diagnostikken foretaget i kommunerne, sådan at der

kommer ensartet kvalitet på tværs af landet og på tværs af sundhedsvæsenets sektorer.

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Som patient skal man være tryg ved, at de blodprøver, der bliver taget, bliver håndteret

korrekt og er af en sådan kvalitet, at de er pålidelige og anvendelige ift. diagnostik, be-

handling og den videre monitorering (typisk af kronikere).

Pålideligheden af analyser af blodprøver er altafgørende, da fejlkonklusioner kan med-

føre alvorlige konsekvenser for den enkelte patient som forkert diagnose og behandling

–

eller mangel på nødvendig behandling med fatale konsekvenser. Ligesom det kan

medføre unødig sygeliggørelse af raske.

Flere undersøgelser viser, at det er i den såkaldte præanalytiske fase, som omfatter ar-

bejdsgange forud for analysen, at størstedelen af fejlene associeret til blodprøvetagnin-

gen opstår

. Fejlene betyder, at blodprøver må kasseres og imødegås med ny prøvetag-

ning, der for patienten betyder forlænget svartid, trods mulig akut situation, eller unødig

bekymring om sygdom. Derfor er det vigtigt, at kvalitetssikringsordninger i et samarbejde

mellem kommuner og regioner indeholder oplæring, løbende uddannelse, kvalitetskon-

trol af udstyr og løbende tilsyn.

I almen praksis har der i årevis været kvalitetssikring af laboratorieundersøgelser fra kli-

nisk biokemiske sygehusafdelinger af hensyn til at sikre høj og tidssvarende kvalitet

vii

. En

lignende ordning burde gælde i kommunerne.

Der er gode erfaringer med kvalitetssikring i flere kommuner i fx Region Midtjylland

viii

hvor borgere sikres ordentlig service med sikkerhed for prøver, som de kan regne med.

Bioanalytikere på hospitaler oplever noget mere broget kvalitet i blodprøver taget i kom-

muner uden en kvalitetssikringsordning.

Det vil altså understøtte intentionen med lovforslaget om bedre ressourceudnyttelse i

sundhedsvæsenet at sikre, at der foretages blodprøver i kommuner, som leverer prøve-

svar, der er til at regne med og dermed føre til korrekt behandling eller forebyggende til-

tag.

Kommuner skal orienteres om nødvendig systemunderstøttelse for veneblodprøver

Særligt vedrørende muligheden for at sygeplejersker kan beslutte og udføre veneblod-

prøver i kommuner ser Danske Bioanalytikere et behov for at gøre opmærksom på, at

det kræver en større systemunderstøttelse i kommunerne.

Ét er at give lov til at sygeplejersker selvstændigt kan beslutte og udtage veneblodprø-

ver i kommunerne, men det er ikke ensbetydende med, at det vil være muligt i praksis.

Der skal en større og udgiftstung systemunderstøttelse til, hvis blodprøvetagningen skal

integreres i kommunerne og det kræver at de kommunale ledelser er orienteret før, de

kan træffe velinformerede beslutninger om, hvorvidt de ønsker at sygeplejersker skal

kunne tage veneblodprøver i kommunen.

Systemunderstøttelse handler bl.a. om, at logistikken skal være i orden, der skal være de

rette glas og klimaskabe og der skal etableres en henteordning med rette temperatur-

forhold for prøven med kl. biokemi på regionens sygehus samt et system at sende prø-

vesvar i. Derudover er der som ovenfor beskrevet et behov for en kvalitetssikringsord-

ning, som handler om oplæring og løbende tilsyn med kvaliteten.

Alt det skal være på plads, hvis prøverne skal kunne bruges og være nyttige i forhold til

eksempelvis at kunne foretage prøver i borgeres eget hjem. Hvis der ikke er styr på hele

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

det set up, der skal være rundt om selve blodprøvetagningen, så kan man ikke regne

med at få brugbare prøveresultater og det er til stor risiko for patientsikkerheden.

Danske Bioanalytikere er derfor bekymrede for, at man med lovforslaget får givet lov til

mere end man i praksis kan udføre kvalitetsmæssigt forsvarligt, hvis ikke de kommunale

ledelser er tilstrækkeligt orienterede. I kommunerne kan det ikke forventes at ledelsen

har en sundhedsfaglig viden, særligt ikke inden for blodprøvetagning, og det er derfor

sandsynligt, at de ikke vil være opmærksomme på, hvad det kræver at varetage blod-

prøvetagning. Det bør derfor stå i lovteksten, at muligheden for at varetage veneblod-

prøver i kommunerne kræver kendskab til den nødvendige systemunderstøttelse, som

skal til for at man kan få brugbare prøvesvar.

En lille afsluttende forfængeligheds bøn

Afsluttende ønsker vi at kommentere på, at der gerne må bruges et andet ord end med-

hjælp i forhold til beskrivelsen i lovteksten om, at bioanalytikere kan være sygeplejer-

skers medhjælp. I stedet for ordet medhjælp kunne der stå at sygeplejersker kan dele-

gere opgaver til andre faggrupper. Det handler om at skabe respekt og understøtte, at

sundhedspersoner i sundhedsvæsenet ser hinanden som kolleger og samarbejdspart-

nere.

Vi uddyber gerne vores høringssvar.

Venlig hilsen

Martina Jürs

Formand, Danske Bioanalytikere

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Referencer

Laboratorieundersøgelser, Vælg Klogt, 2022:

https://vaelgklogt.dk/anbefalinger/labo-

ratorieundersoegelser

https://www.laegerformidler.dk/hvorfor-tester-laegen-ikke-bare-for-alt/

https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/sundhedsoplysning/medicinin-

formationer/den-fejlbarlige-medicin/proever-og-test-er-ikke-perfekte/

iii

Müskens et al., Overuse of diagnostic testing in healthcare: a systematic review, BMJ

Qual Saf, 2022 31:54-63

Stik, når det er nødvendigt, Vælg Klogt, 2022:

https://vaelgklogt.dk/sites/danskepati-

enter.dk/files/media/document/Opsam-

ling%20p%C3%A5%20Stik%20n%C3%A5r%20det%20er%20n%C3%B8dvendigt%20-%20en-

delig_0.pdf

https://www.medcom.dk/media/12474/deling-kommunale-proevesvar_styrkelse-na-

ere-sundhedsvaesen_v10.pdf

Mrazek C, Lippi G, Keppel MH, Felder TK, Oberkofler H, Haschke-Becher E, Cadamuro

J. Errors within the total laboratory testing process, from test selection to medical deci-

sion-making - A review of causes, consequences, surveillance and solutions. Biochem

Med (Zagreb). 2020

Simundic AM, Baird G, Cadamuro J, Costelloe SJ, Lippi G. Managing hemolyzed samples

in clinical laboratories. Crit Rev Clin Lab Sci. 2020

vii

https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/information-til-praksis/syddanmark/al-

men-praksis/konsulenthjaelp-til-praksis/laboratoriekonsulentordningen/om-laborato-

riekonsulentordningen/

viii

https://dbio.dk/nyheder/holstebro-struer-kommuner-gaar-foran-sikrer-kvaliteten-

borgernaere-sundhedstilbud

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Danske Chefjordemødres høringssvar på ”

Forslag til Lov om ændring af lov om autorisation af

sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, sundhedsloven, lov om lægemidler og klage- og

erstatningsadgang”

Att. Sundhedsministeriet

Høringssvar vedrørende ”Forslag til Lov om ændring af lov om autorisation af

sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, sundhedsloven, lov om

lægemidler og klage- og erstatningsadgang”

I sommeren 2022 sendte Danske Chefjordemødre et høringssvar til første udkast til ”Forslag

til Lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig

virksomhed, sundhedsloven, lov om lægemidler og klage- og erstatningsadgang”.

Vi vil gerne takke for, at der er blevet lyttet til en del af vores foreslåede ændringer.

Som nævnt i sidste høringssvar finder vi det fortsat relevant og hensigtsmæssigt, at Cirkulære og

tilhørende Vejledning om jordemødres virksomhedsområde opdateres, udvides og lovfastsættes.

Med tanke på Regeringens intension med lovforslaget om fleksibilitet i sundhedsvæsnet, at

kompetencer og faglighed kommer bedst muligt i brug som beskrevet på s. 6, og hvordan

jordemødrenes rolle i svangreomsorgen har udviklet sig både på sygehuse og for

privatpraktiserende jordemødre, ønsker vi, at nedenstående bemærkninger tænkes med ind i

lovforslaget:

1.Indholdsmæssige forslag til rettelser/ændringer i lovforslaget

1.1 Ændringsforslag til det foreslåede virksomhedsområde for jordemødre (side 2)

§ 55, stk. 4 og 5,

affattes således:

»Stk.

Virksomhed som jordemoder omfatter: ……

4) Udførelse af hindeløsning med henblik på fødselsmodning.

Tilføjelse: til termin

(Gestationsalder 40+0 til 41+6)

5) Fødselshjælp til den fødende kvinde og barnet under spontant forløbende fødsler.

Tilføjelse: Varetagelse af den første helbredsundersøgelse af barnet samt

observation, pleje og eventuel behandling/nødhjælp af det helt nyfødte barn

1.2 Kommentarer til ”Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser”

(jordemoderens

virksomhedsområde side 33 og frem)

Som chefjordemødre finder vi det hensigtsmæssigt, at følgende forhold, tidligere beskrevet i

”Vejledning om jordemødres virksomhedsområde” (2001), medtages enten under ”Bemærkninger

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Danske Chefjordemødres høringssvar på ”

Forslag til Lov om ændring af lov om autorisation af

sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, sundhedsloven, lov om lægemidler og klage- og

erstatningsadgang”

til lovforslagets enkelte bestemmelser” fra s. 33 og frem, eller som en selvstændig vejledning til en

ny bekendtgørelse.

1.2.1 Uddybelse af betydningen af forbeholdt/selvstændigt virksomhedsområde.

I indledning til ”Vejledning om jordemødres virksomhedsområde” Kap. 1 (2001) står en god og

enkel beskrivelse af, hvad det selvstændige/forbeholdte virksomhedsområde betyder. Det er

noget, der både undervises i ved uddannelse af jordemødre, og det bruges ved udarbejdelse af

vejledninger på fødesteder og i klinikker i forhold til skelnen mellem selvstændig bemyndigelse og

delegation:

”Cirkulære om jordemodervirksomhed fastsætter det selvstændige

virksomhedsområde, som kan udføres af jordemoderen hvor som helst, dvs. både på

sygehuse, på fødeklinikker, hvor der ikke er tilknyttet læger, og i hjemmene.

Cirkulæret regulerer således, hvilke områder jordemoderen i kraft af sin uddannelse

og autorisation har ret til at varetage selvstændigt, dvs. uden ordination eller

bemyndigelse fra en læge”

1.2.2 Uddybning vedrørende jordemødres forpligtigelser

Ligeledes finder vi det nødvendigt, at relevante beskrivelser af virksomhedsområdet i

Kap. 2 ”Jordemoderens arbejdsområde” og Kap. 8 om ”Indberetningspligt” medtages under

"Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser”, eller som en selvstændig vejledning til en

ny bekendtgørelse. Dette er vigtigt for at få beskrivelse af jordemødres ansvar og forpligtigelser

præciseret, da det

ikke

er beskrevet andetsteds.

Følgende afsnit definerer tydeligt jordemoderens rolle:

2.3 Komplicerede fødsler, sygelige tilstande mv.

2.4 Nødvendig jordemoderhjælp

2.5 Hjemmefødsler

2.6 Nøddåb

8.1 Fødselsanmeldelse

8.3 Anmeldelse af læbe/ganespalte

2. Øvrige bemærkninger til lovforslaget

2.1 Kommentar til udøvelse af virksomhedsområde iht. faglige instrukser

Vi bemærker at nedenstående opsummering af ansvarsforhold ikke længere er at finde i

lovforslaget som en generel beskrivelse; det står nu kun i relation til beskriveles af

virksomhedsområdet for sygeplejersker. (s. 14 under

2.1.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets

overvejelser og den forslåede ordning 2.1.2.1. Forbeholdt virksomhedsområde for sygeplejersker)

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Danske Chefjordemødres høringssvar på ”

Forslag til Lov om ændring af lov om autorisation af

sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, sundhedsloven, lov om lægemidler og klage- og

erstatningsadgang”

”De foreslåede virksomhedsområder vil skulle udøves i henhold til og i overensstemmelse

med relevante lokale faglige instrukser og med forbehold for driftsherrens og ledelsens

arbejdstilrettelæggelse og det ansvar, der påhviler driftsherren. Det er driftsherren, der

leder og fordeler arbejdet, herunder beslutter, hvilke faggrupper og enkeltpersoner der skal

udføre hvilke opgaver, idet driftsherren samtidig har pligt til at sikre sig, at medarbejderne

fagligt er i stand til at udføre de arbejdsopgaver, de bliver pålagt”.

Vi mener, at ovenstående tekst er en god opsummering af faglige og organisatoriske forpligtelser

til de forbeholdte virksomhedsområder. Vi vil foreslå, at man fastholder en sådan opsummering;

ikke blot i forhold til sygeplejerskernes forbeholdte virksomhedsområde, men for alle faggrupper.

Vi mener, at det vil være hensigtsmæssigt at udvide formuleringen om ”lokale faglige instrukser”

til også at omfatte Sundhedsstyrelsen nationale vejledninger og anbefalinger. Disse vejledninger er

retningsgivende i forhold til fagligt virke og organisering, og omfatter desuden privatpraktiserende

jordemødre og sygeplejersker mv., som ikke har ansættelse under de nævnte driftsherrer.

2.2 Mulighed for ”specialjordemødre” på linje med specialsygeplejersker

På s. 15-16 står, at det er:

”… Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at der med fordel kan ske en bedre

udnyttelse af de specialistkompetencer, som sygeplejersker erhverver sig via praktisk

erfaring og efteruddannelse, bl.a. for at gøre visse processer og procedurer i

sundhedsvæsenet mere fleksible til gavn for patienter og personale i fremtiden”.

Dette mener vi også gør sig gældende inden for jordemoderfaget. På stort set alle fødesteder

findes der i dag specifikke jordemødre som varetager funktionen med koordination, vejledning og

klinisk supervision af jordemødre og yngre læger, og hvor der gennem flere år er foregået

opgaveglidning fra læge til jordemoder. Vi opfordrer til, at gruppen af kliniske

jordemodersupervisorer bør kunne få formaliseret specialuddannelse og efterfølgende et

forbeholdt virksomhedsområde, som er målrettet specialjordemødre med særlige kompetencer.

2.3 Mulighed for løbende tilpasninger af jordemødres virksomhedsområde

Vi bemærker, at der på s. 47 står:

”Med

den foreslåede bestemmelse bemyndiges Indenrigs- og sundhedsministeren til at

fastsætte nærmere regler om jordemødres virksomhedsområde i en bekendtgørelse.

Bemyndigelsen vil alene kunne anvendes til at præcisere og afgrænse de områder, som der

foreslås i medfør af det foreslåede stk. 5, herunder fastsætte regler om eksempelvis faglige

procedurer.

Bemyndigelsen vil ikke kunne anvendes til udvide områder, herunder indføre, nye former for

forbeholdt virksomhed”

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Danske Chefjordemødres høringssvar på ”

Forslag til Lov om ændring af lov om autorisation af

sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, sundhedsloven, lov om lægemidler og klage- og

erstatningsadgang”

Vi undrer os over formuleringen, da den – i forhold til forslagets intension om, at rammerne for at

udføre arbejdsopgaverne skal være så fleksible som mulige (s. 6) - ikke giver mulighed for løbende

tilpasninger i opgaveløsningen på jordemoderområdet.

Vi opfordrer til, at der bliver mulighed for tilpasning af jordemødres virksomhedsområde, som

afspejler udviklingen indenfor svangreomsorgen og Sundhedsstyrelsens anbefalinger på området,

uden at der nødvendigvis skal ske lovændring.

Afslutningsvis vil vi gerne bemærke, at Danske Chefjordemødre naturligvis stiller sig til rådighed i

forhold til uddybning af ovenstående bemærkninger og eventuelle bidrag til yderligere redigering

af lovforslaget.

På vegne af Danske Chefjordemødre, repræsenterende de 22 fødeafdelinger i Danmark,

Anne Uller, Chefjordemoder, Sygehus Lillebælt ([email protected])

Heidi Fischer, Chefjordemoder, Holbæk Sygehus ([email protected])

Trine Karlsen, Chefjordemoder, Regionshospitalet Midt ([email protected])

Trine Andersen, Chefjordemoder, Sygehus Sønderjylland ([email protected])

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

Høringssvar til høring over udkast til autorisationsloven, sundhedsloven,

lægemiddelloven og apotekerloven

Danske Fysioterapeuter takker for muligheden for at give høringssvar til

høring over udkast til autorisationsloven, sundhedsloven, lægemiddelloven og

apotekerloven.

Danske Fysioterapeuter og Dansk Selskab for Fysioterapi har i samarbejde

udarbejdet høringssvaret.

Vi har med særlig interesse læst lovforslagene om indførelse af forbeholdt

virksomhedsområde for sygeplejersker og udvidelse af jordemødres

forbeholdte virksomhedsområde samt ændringer af relevant lovgivning, som

konsekvens af sygeplejerskers og jordemødres nye virksomhedsområder.

Danske Fysioterapeuter og Dansk Selskab for Fysioterapi vurderer, at det er

en god start at indføre og udvide forbeholdte virksomhedsområder for

sygeplejersker og jordemødre. Med lovændringen får sygeplejerskerne og

jordemødrene, selvstændigt og med omhu og samvittighedsfuldhed, mulighed

for at udføre flere opgaver. Dette vil bidrage til en meget mere fleksibel

arbejdsgang samt understøtte, at sygeplejerskernes og jordemødrenes

relevante faglige kompetencer kommer i brug på en mere fleksibel og

hensigtsmæssig måde.

Danske Fysioterapeuter og Dansk Selskab for Fysioterapi opfordrer til at man

fortsætter denne positive udvikling med en åbenhed for, hvad det øvrige

sundhedspersonale kan bidrage med til gavn for patienterne,

sundhedspersonerne og det samlede sundhedsvæsen.

Fysioterapeuter bidrager gerne endnu mere end i dag!

Vi har et par forslag til tilføjelser i autorisationsloven og sundhedsloven. Vi

foreslår videre, at ministeriet fortsætter den positive udvikling med udvidelse af

forbeholdte virksomhedsområder samt, at fysioterapeuter får

specialistanerkendelse og titelbeskyttelse heraf.

Danske Fysioterapeuter og Dansk Selskab for Fysioterapi foreslår derfor med

dette høringssvar, at

•

Fysioterapeuter tilføjes i autorisationslovens § 21, stk. 1.

Fysioterapeuter tilføjes i sundhedslovens § 41, stk. 2, nr. 6

Fysioterapeutvirksomhed skal beskrives i autorisationslovens § 59

Definitionen af sundhedspersoner i lægemiddelloven udvides til også

at omfatte fysioterapeuter

Dato:

25-08-2023

10-08-2023

Email:

Tlf. direkte:

3341 4656

1/10

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

•

Fysioterapeuter får nye virksomhedsområder

Fysioterapeuter får specialistanerkendelse og titelbeskyttelse heraf.

Fysioterapeuter tilføjes i autorisationsloven § 21, stk. 1

Det gælder efter autorisationslovens § 1, stk. 3, at fysioterapeuter har

forbeholdt virksomhedsområde i lighed med læger, tandlæger, kiropraktorer,

osteopater, jordemødre, kliniske tandteknikere, kontaktlinseoptikere,

optometrister og tandplejere samt behandlerfarmaceuter.

Det fremgår af § 21, stk. 1, i autorisationsloven, at læger, tandlæger,

kiropraktorer, jordemødre, kliniske diætister, kliniske tandteknikere,

tandplejere, kontaktlinseoptikere, optometrister og behandlerfarmaceuter skal

føre patientjournaler over deres virksomhed. Sygeplejerskerne tilføjes nu i §

21, stk. 1.

Udfra en lighedsbetragtning bør også fysioterapeuter fremgå af

autorisationslovens § 21, stk. 1.

Danske Fysioterapeuter og Dansk Selskab for Fysioterapi forventer derfor, at

”fysioterapeuter” tilføjes i autorisationslovens § 21, stk. 1.

Fysioterapeuter tilføjes i § 41, stk. 2, nr. 6

Alle sundhedspersoner skal fleksibelt, og med lige vilkår, understøttes i læring

og faglig kompetenceudvikling. Som led i læring og kompetenceudvikling og i

lighed med læger, tandlæger, jordemødre, og nu også sygeplejersker, bør

oplysninger uden patientens samtykke kunne videregives til en fysioterapeut,

som tidligere har deltaget i behandlingen af patienten, når a) videregivelsen er

nødvendig og relevant til brug for evaluering af modtagerens egen indsats i

behandlingen eller som dokumentation for erhvervede kvalifikationer i et

uddannelsesforløb og b) videregivelsen sker under hensyntagen til patientens

interesse og behov.

Danske Fysioterapeuter og Dansk Selskab for Fysioterapi foreslår derfor, at

”fysioterapeuter” tilføjes i sundhedslovens § 41, stk. 2, nr 6.

Fysioterapeutvirksomhed skal beskrives i autorisationslovens § 59

Kiropraktorvirksomhed, jordemodervirksomhed og anden autoriseret

sundhedspersonsvirksomhed er beskrevet i autorisationsloven under de

respektive autoriserede sundhedspersoners faggrupper.

Fysioterapeutvirksomhed er ikke beskrevet i autorisationslovens § 59, som

omhandler fysioterapeuternes autorisation.

Fysioterapeutvirksomhed kan med fordel beskrives i autorisationsloven, så det

i lighed med kiropraktorer o.a. autoriserede sundhedspersoner er tydeligt

hvilken virksomhed fysioterapeuter varetager.

Vi bidrager selvfølgelig gerne med beskrivelse og præcisering af gældende

fysioterapeutvirksomhed og ser frem til et samarbejde om denne beskrivelse.

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Definitionen af sundhedspersoner i lægemiddelloven skal udvides til også at

omfatte fysioterapeuter

Som konsekvens af det foreslåede virksomhedsområde for sygeplejersker

foreslår regeringen tilpasning og ændring af lægemiddelområdet herunder, at

sygeplejersker vil kunne opsplitte, fordele og udlevere lægemidler i umiddelbar

tilknytning til behandling foretaget af sygeplejersken.

Danske Fysioterapeuter vil her benytte anledningen til at opfordre Indenrigs-

og Sundhedsministeriet til at udvide definitionen af sundhedspersoner i

lægemiddellovningen.

I dansk lægemiddellovgivning er fysioterapeuter i dag ikke defineret som

sundhedspersoner til forskel fra bl.a. læger, tandlæger, sygeplejersker,

kliniske diætister, social og sundhedsassistenter mv.

Konsekvensen heraf er, at fysioterapeuter de facto afskæres fra at deltage i

arrangementer med faglig efteruddannelse, som er understøttet af

lægemiddelvirksomheder, da det ikke er tilladt for virksomhederne at betale

omkostninger for fysioterapeuterne til arrangementerne.

Det er både uhensigtsmæssigt og urimeligt, at fysioterapeuter ikke kan

inviteres på lige fod med andet sundhedspersonale, da det dermed gøres

svært for dem at deltage i tværfaglig kompetenceudvikling sammen med

personalegrupper, som de til dagligt samarbejder med om

patientbehandlingen.

Det er særligt uforståeligt, når f.eks. kliniske diætister (og studerende inden for

faget) har adgang og kan inviteres på lige fod med læger, sygeplejersker o.a.

Fysioterapeuter er uddannet i og anvender viden om farmakologi, og Danske

Fysioterapeuter vurderer, at fysioterapeuters uddannelse samt pligt til at

arbejde med omhu og samvittighedsfuldhed ruster dem til at forstå, vurdere og

eventuelt gennemskue reklame for receptpligtige lægemidler.

Viden om bivirkninger af lægemidler, som medfører kontraindikationer eller

særlige forholdsregler for anvendelse af fysioterapeutiske undersøgelses- og

behandlingsformer, er en del af målet for læringsudbyttet på

fysioterapeutuddannelsen, jævnfør Bekendtgørelse om uddannelsen til

professionsbachelor i fysioterapi.

Fysioterapeuter behandler patienter med non-farmakologiske interventioner,

men skal også i det konkrete patientforløb kunne forholde sig til de

farmakologiske interventioner. Herunder skal en fysioterapeut reagere på

komplikationer ved patientbehandlingen, hvis patienten viser typiske tegn på

bivirkninger ved medicin, f.eks. hos en patient med Parkinsons sygdom.

Lægemiddelloven, § 66, stk. 2

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/99

Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi nr. 503 af 30/05/2016

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2016/503

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Endelig gælder det naturligvis, at fysioterapeuter i alle sammenhænge – og i

bred forstand – har pligt til at arbejde med omhu og samvittighedsfuldhed.

Danske Fysioterapeuter har gentagne gange henvendt sig til

Sundhedsministeriet for at få udvidet kredsen af sundhedspersoner, som må

eksponeres for reklame for receptpligtig medicin.

Nu er der med dette lovudkast en oplagt mulighed for, at kredsen udvides, så

fysioterapeuter på lige fod og sammen med andre sundhedsprofessioner kan

deltage i konferencer og kurser arrangeret af lægemiddelindustrien – til gavn

for det tværfaglige samarbejde for patienterne.

Danske Fysioterapeuter opfordrer derfor igen til, at definitionen af

sundhedspersoner i lægemiddelloven udvides til også at omfatte

fysioterapeuter.

Nye virksomhedsområder for fysioterapeuter

Danske Fysioterapeuter og Dansk Selskab for Fysioterapi er positive overfor

regeringens og aftalepartiernes forslag om, at sygeplejersker og jordemødre

får virksomhedsområder. Det er helt afgørende, at rammerne for at udføre

arbejdsopgaver bliver så fleksible og sammenhængende som muligt, samtidig

med at opgaveløsningen understøttes af medarbejdernes kompetencer og

faglighed.

Det er en god start at indføre og udvide forbeholdte virksomhedsområder for

sygeplejersker og jordemødre.

Vi håber, at ministeriet vil fortsætte denne positive udvikling til gavn for

patienterne, sundhedspersonerne og det samlede sundhedsvæsen.

Vi foreslår derfor, at ministeriet ser på også at udvide forbeholdte

virksomhedsområder for fysioterapeuter.

Efter autorisationslovens § 52, stk. 5 har fysioterapeuter alene

manipulationsbehandling som forbeholdt virksomhedsområde, men allerede

nu udfører fysioterapeuter en række opgaver, som er forbeholdt

lægevirksomhed. Fysioterapeuter udfører f.eks. priktest, ultralydsvejledte

injektioner mv. under lægedelegation.

Vi foreslår her nogle relevante opgaver, hvor det vil være hensigtsmæssigt, at

fysioterapeuter får forbeholdt virksomhedsområde og selvstændigt ansvar for

at udføre opgaven:

Priktest

Injektion, herunder ultralydsvejledt injektion og blokader

Medicinhåndtering og ordinationsret af NSAID og analgetika

Henvisningsret til relevante parakliniske undersøgelser, herunder

blodprøver, ultralydscanning, røntgen, MR, CT ved relevante

bevægeapparatslidelser

5. Henvisningsret til videre udredning ved speciallæge relevant for

bevægeapparatslidelser

6. Diagnostik og analyse af røntgen og ultralydsscanninger

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

7. Bandagering, herunder gipsning

8. Shockwave til mænd med rejsningsproblemer

1. Priktest

Mange fysioterapeuter anvender priktest i forbindelse med sundhedstjek,

herunder indgår måling af patientens blodsukker og priktest som en

obligatorisk del af uddannelsen til fysioterapeut.

Aktuelt er priktest underlagt ordination og delegation fra en læge. For at lette

arbejdstilrettelæggelsen foreslår vi, at fysioterapeuter får priktest som

forbeholdt virksomhedsområde.

I takt med, at det fysioterapeutiske fagområde har udviklet sig mod en mere

bio-psyko-social tilgang med et rehabiliterende sigte, har fysioterapeuters

undersøgelses-, diagnostiserings- og behandlingsmetoder også udviklet sig.

Fysioterapeuter har derfor særlige kompetencer til at foretage både

biomekaniske undersøgelser, vævsdiagnostik og en mere patientcentreret

håndtering af både psykosociale faktorer og de udfordringer der følger med

gentagne, længerevarende og komplekse smerte- og funktionsproblematikker.

Tidligere blev den muskuloskeletale patient i fysioterapipraksis i grove træk,

undersøgt, diagnosticeret og behandlet, indtil patienten var helt eller delvist

symptomfri.

I dag indgår samtale om motivation, livsstil og egenomsorg som naturlig del af

alle forløb i fysioterapipraksis.

Vi taler om og måler vægtreduktion med patienter med artrose, vi monitorerer

puls og blodtryk på patienter med hjerte- og lungeproblemer og vejleder og

uddanner i stor stil patienter i livsstilsændringer.

I den sammenhæng ville det være både fagligt relevant for fysioterapeuterne

og motiverende for patienterne, at fysioterapeuter kan tilbyde endnu et lag af

mål og måleredskaber til at dokumentere sammenhænge imellem vores

interventioner og konkrete, tidstro og målbare ændringer i patienternes

sundhedsstatus. I denne sammenhæng er priktest en billig, sikker og hurtig

adgang til relevant data, da man i dag med priktest kan screene for en lang

række livsstilsrelaterede biomarkører.

Fysioterapeuter kan uden yderligere oplæring udføre priktest på en

patientsikker og hygiejnisk måde. Data kan opbevares sikkert i patientens

journal og resultaterne vil indgå i en motiverende samtale om sammenhænge

imellem intervention eller livsstilsændring og de aktuelle data. Hvis patienten

aktuelt eller over tid afviger væsentligt, vil fysioterapeuten vejlede patienten i

at søge egen læge mhp. yderligere kontrol og kunne begrunde dette i

konkrete data, som sendes til lægen.

Priktest hos fysioterapeuter erstatter på ingen måde årskontroller hos almen

praksis. Priktest skal ses som et tilbud til de patienter, der ønsker at følge

effekten af de indsatser, som de deltager i, og kan samtidig opleves, som en

ekstra grad af tryghed pga. den løbende monitorering og vejledning af

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

sundhedsfagligt personale. Ligeledes vil brug af priktest kunne forfine den

fysioterapeutiske trænings- og behandlingsintensitet.

Der kan være en lille bekymring for, om almen praksis vil blive overløbet af

bekymrede patienter, som har fået oplyst, at deres priktest fra fysioterapeuten

viser ”skæve” værdier. Derfor skal indførslen af priktest, som minimum følges

op af oplysning og evt. kurser /webinarer fra Danske Fysioterapeuter/Dansk

Selskab for Fysioterapi. Kalibrering af udstyr skal foretages årligt eller efter det

interval, som producenten foreskriver, så der er troværdighed i målingerne.

For at lette arbejdstilrettelæggelsen foreslår vi, at fysioterapeuter får priktest,

som forbeholdt virksomhedsområde.

2. Injektion, herunder ultralydsvejledt injektion og blokader

Fysioterapeuter behandler med ultralydsvejledt injektion med

antiinflammatorisk effekt.

Fysioterapeuter i hospitalernes ambulatorier og i praksissektoren udfører

disse injektioner efter delegation fra en læge. Fysioterapeuter er

veluddannede i bevægeapparatet og vil kunne aflaste lægerne, der er presset

på opgaver. Fysioterapeuter i privat praksis bør kunne udføre den opgave

såfremt oplæring og ansvar for håndtering af apofylaktisk chok tages.

For at lette arbejdstilrettelæggelsen foreslår vi, at fysioterapeuter får forbeholdt

virksomhedsområde f.s.v.a. ultravejledt injektion og blokader.

3. Medicinhåndtering og ordination af NSAID og analgetika

Fysioterapeuter behandler patienter med non-farmakologiske interventioner,

men skal også i det konkrete patientforløb kunne forholde sig til de

farmakologiske interventioner. Herunder skal en fysioterapeut reagere på

komplikationer ved patientbehandlingen, hvis patienten viser typiske tegn på

bivirkninger ved medicin, f.eks. hos en patient med Parkinsons sygdom.

Fysioterapeuter er uddannet i og anvender viden om farmakologi og vi

vurderer, at fysioterapeuters uddannelse samt pligt til at arbejde med omhu og

samvittighedsfuldhed ruster dem til at håndtere og ordinere receptpligtige

lægemidler.

Fysioterapeuter har patienter i meget lange forløb og anbefaler i nogle tilfælde

patienter at anvende NSAID ved inflammatoriske tilstande og analgetika ved

smertetilstande. Fysioterapeuter anbefaler, når det er indikeret, at patienten

taler med sin læge om at seponere sin medicin. Fysioterapeuter har non-

farmakologiske alternativer til den medicinske behandling på det

muskuloskeletale område, og fysioterapeuter kan vurdere om der er behov for

medicinsk behandling, herunder om der er behov for seponering af medicin.

For at lette arbejdstilrettelæggelsen foreslår vi, at fysioterapeuter får forbeholdt

virksomhedsområde f.s.v.a. ordination og håndtering af NSAID og analgetika.

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

4. Henvisningsret til relevante parakliniske undersøgelser, herunder

blodprøver, ultralydscanning, røntgen, MR, CT ved relevante

bevægeapparatslidelser

Fysioterapeuter i ortopædkirurgiske ambulatorier udfører allerede disse

opgaver med delegation fra læge.

Fysioterapeuter, som er uddannet på niveau af certificeret kliniker i en

muskuloskeletal videreuddannelse eller på specialistniveau

i fysioterapi, har

den nødvendige faglige baggrund til at vurdere relevansen af parakliniske

undersøgelser og billeddiagnostik, og hvornår der er tegn på alvorlig patologi

(røde flag) ved bevægeapparatslidelser. Fysioterapeuter i klinisk praksis

uddannet på dette niveau bør, -i lighed med kiropraktorer-, kunne

viderehenvise direkte for en hurtigere vej for patienten og for at spare lægerne

for arbejdspres og unødvendige konsultationer, der også er fordyrende for

samfundet.

For at lette arbejdstilrettelæggelsen foreslår vi, at fysioterapeuter får

henvisningsret til relevante parakliniske undersøgelser, herunder blodprøver

ultralydsscanning, røntgen, MR, CT ved relevante bevægeapparatslidelser,

som forbeholdt virksomhedsområde.

5. Henvisningsret til videre udredning ved speciallæge relevant for

bevægeapparatslidelser

Fysioterapeuter, som er uddannet på niveau af certificeret kliniker i en

muskuloskeletal videreuddannelse eller på specialistniveau i fysioterapi, har

den nødvendige faglige baggrund til at vurdere relevansen af videre

udredning, og hvornår der er tegn på røde flag og brug for hurtig udredning.

Fysioterapeuter i ortopædkirurgiske ambulatorier udfører allerede disse

opgaver. Fysioterapeuter i klinisk praksis uddannet på dette niveau bør derfor,

ligesom kiropraktorer, kunne viderehenvise direkte for en hurtigere vej for

patienten og for at spare lægerne for arbejdspres og unødvendige

konsultationer, der også er fordyrende for samfundet.

For at lette arbejdstilrettelæggelsen foreslår vi, at fysioterapeuter får

henvisningsret til videre udredning ved speciallæge relevant for

bevægeapparatslidelser.

6. Diagnostik og analyse af røntgen og ultralydsscanninger

Fysioterapeuter bør kunne godkendes til at læse, beskrive og diagnosticere

røntgen og ultralydssvar i både i primær og sekundær sektor.

Ultralydsbeskrivelser kan allerede udføres af fysioterapeuter med relevant

efteruddannelse under lægeligt ansvar. Dette ansvar bør ligge hos

Specialiseringsordningen giver fysioterapeuter et bevis på deres kompetencer inden for et fysioterapeutisk

speciale i klinisk praksis. Specialistgodkendelsen indebærer master/kandidatudannelse samt 50 timers

supervision. Bag ordningen står Dansk Selskab for Fysioterapi

https://www.fysio.dk/kurser--

uddannelse/specialiseringsordningen/hvad-er-specialiseringsordningen

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

fysioterapeuten, der er veluddannet i muskuloskeletal billeddiagnostik og

minimum på certificeret niveau. Det samme bør gøre sig gældende for

røntgenbilleder. Fysioterapeuter er veluddannede i bevægeapparatet og vil

med relevant efteruddannelse kunne aflaste medicinerne, der er presset på

opgaver.

For at lette arbejdstilrettelæggelsen foreslår vi, at fysioterapeuter får forbeholdt

virksomhed f.s.v.a. diagnostik og analyse af røntgen og ultralydsscanninger.

7. Udføre bandagering, herunder gipsning

Fysioterapeuter er veluddannede i diagnostik og behandling af

muskuloskeletale lidelser, herunder frakturer og differentialdiagnostik.

Desuden er en række fysioterapeuter allerede tilknyttet skadesambulatorier.

Fysioterapeuter vil med relevant efteruddannelse i bandagering kunne aflaste

øvrige personaler, der er presset på opgaver.

Forskning har allerede vist, at patientforløbene opnår større tilfredshed og

sammenhæng, når fysioterapeuter varetager denne type opgaver, da

fysioterapeuterne allerede ved første-henvendelser kan patientuddanne og

rådgive patienter i efterforløb, genoptræning etc.

For at lette arbejdstilrettelæggelsen foreslår vi, at fysioterapeuter udfører

bandagering, herunder gipsning.

8. Shockwave til mænd med rejsningsproblemer

Aktuelt er det tilladt for alle at behandle med shockwave. Shockwave til mænd

med vaskulære rejsningsproblemer bør dog være et forbeholdt

virksomhedsområde for fysioterapeuter og læger, idet der kræves særlig viden

og kompetencer.

Fysioterapeuter er specialiserede i kardio-vaskulære problemer og elektro-

terapeutiske metoder, og det er vigtigt, at behandlingen tilbydes af uddannede

og autoriserede sundhedsprofessionelle for at sikre en opdateret og

evidensbaseret behandling og minimere risikoen for fejlbehandling eller

utilsigtede bivirkninger. Desuden bør patientrettighederne sikres ved eventuel

fejlbehandling og utilsigtede hændelser, herunder klage- og

erstatningsmuligheder mv.

For at sikre patientsikkerheden, foreslår vi, at fysioterapeuter får forbeholdt

virksomhed til at udføre shockwave.

Specialistfysioterapeuter skal have specialistanerkendelse og titelbeskyttelse

heraf

Regeringen og aftalepartierne foreslår, at specialsygeplejersker får

titelbeskyttelse i lighed med speciallægerne.

Vi er positive overfor, at sygeplejerskerne får specialanerkendelse og

titelbeskyttelse. Det er en naturlig udvikling i et mere specialiseret

sundhedsvæsen med uddannelser af høj kvalitet og målrettet specialisering.

Vi mener derfor, at ministeriet bliver nødt til at inddrage alle relevante

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

professioner, hvor specialisering kombineret med titelbeskyttelse er en

væsentlig forudsætning for at sikre kvaliteten af det specialiserede tilbud og

medvirke til målrettet udvikling af sammenhængende patientforløb.

Fysioterapiprofessionen har gennem de seneste 20 år gennemgået en stor

forandring med kraftig vækst i forskningsaktivitet og evidensbasering af klinisk

praksis, hvor der arbejdes systematisk med efteruddannelse og specialisering

som primære redskaber til at udvikle og kvalitetssikre klinisk praksis.

Dansk Selskab for Fysioterapi driver en specialiseringsordning, hvor

fysioterapeuter kan søge om godkendelse inden for 10 specialer. Kravene til

en godkendelse omhandler dels videreuddannelse på master- eller

kandidatniveau, dels målrettet efteruddannelse målt på ECTS-point og dels

deltagelse i faglig supervision. Ansøgning om specialisering kan dermed

opnås efter flere års målrettet efteruddannelse og klinisk træning og alle

ansøgninger vurderes af et uvildigt specialiseringsråd med krav om

kontinuerlig kompetenceudvikling og ansøgning om fornyet specialisering efter

7 år.

Fysioterapeuter godkendt efter specialiseringsordningen anerkendes dermed

internt i professionen til på sikker vis at kunne varetage særlige opgaver og

behandlinger, eksempelvis indgå selvstændigt i akutberedskabet, varetage

selvstændige opgaver i almen praksis og bidrage til udredning af patienter

med komplekse udfordringer og symptomer. Mange specialister indgår

desuden i intern og ekstern uddannelse af kolleger mono- og tværfagligt eller

varetager særlige opgaver under lægeordination.

Sundhedsvæsenets nuværende udfordringer som følge af demografi og

rekrutteringsudfordringer kalder på delegering og udvikling af opgaveløsning i

højere grad end nogensinde. Desuden er der behov for målrettet

kvalitetssikring af procedurer og der er behov for en målrettet indsats for at

sikre større sammenhæng i patientforløb med et særligt fokus på udfordringer

i accelererede forløb og sektorovergange. Derfor bør der arbejdes målrettet på

at fysioterapeuters specialiserede kompetencer integreres som en del af den

samlede løsning på udfordringerne i både mono- og tværfaglige

sammenhænge. Dette kan kun sikres gennem integration af specialiserede

fysioterapeuter i sundhedsvæsenet og godkendelse af specialister under SST,

så der er fælles rammer for og bevidsthed om kompetencerne og

fysioterapeuter kan bidrage væsentligt i den påkrævede fleksible

opgaveløsning.

Danske Fysioterapeuter og Dansk Selskab foreslår derfor, at

Sundhedsstyrelsen godkender en specialiseringsordning for fysioterapeuter,

herunder tildeler en titelbeskyttelse.

Vi har ikke yderligere bemærkninger til høringsudkastet.

Vi står naturligvis til rådighed hvis ministeriet ønsker vores høringssvar

uddybet, herunder hvis der ønskes referencer og videnskabeligt belæg.

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Med venlig hilsen

Jeanette Præstegaard

Gitte Arnbjerg

Formand, Danske Fysioterapeuter

Formand, Dansk Selskab for Fysioterapi

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Høringssvar

22. august 2023

Ref.: MT

J.NR.: 2015-0073/241528

Sundhedsministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

Tlf. 7226 9000

Att.

cc.

Danske Professionshøjskoler

Vester Voldgade 107

1552 København K

Tel. 9292 3575

Høringssvar: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af autorisa-

tionsloven, sundhedsloven, lægemiddelloven, apotekerloven og klage- og er-

statningsloven (Indførelse af et forbeholdt virksomhedsområde for sygeple-

jersker og udvidelse af jordemødres forbeholdte virksomhedsområde)

Danske Professionshøjskoler takker for indkaldelsen til høring over udkast til forslag til lov om ændring af

autorisationsloven, sundhedsloven, lægemiddelloven, apotekerloven og klage- og erstatningsloven (Indførel-

se af et forbeholdt virksomhedsområde for sygeplejersker og udvidelse af jordemødres forbeholdte virksom-

hedsområde).

Danske Professionshøjskoler har følgende overordnede bemærkninger

Danske Professionshøjskoler bakker op om, at sygeplejersker får et forbeholdt virksomhedsområde, samt at

jordemødrenes forbeholdte virksomhedsområde udvides. Danske Professionshøjskoler vurderer, at det vil

skabe mere fleksibilitet og styrket effektivitet i sundhedsvæsenet.

Danske Professionshøjskoler vurderer endvidere, at det vil være afgørende for en vellykket implementering

af sygeplejerskernes forbeholdte virksomhedsområde samt udvidelsen af jordemødrenes forbeholdte virk-

somhedsområde, at ændringerne afspejles i professionshøjskolernes grund- og eftervidereuddannelser in-

den for sygepleje og jordemoderkundskab, herunder i uddannelsernes indhold og læringsmål.

Danske Professionshøjskoler opfordrer desuden til, at der igangsættes en dialog om, hvordan et forbeholdt

virksomhedsområde for sygeplejersker og en udvidelse af virksomhedsområdet for jordemødre på den korte

bane kan understøttes via efter- og videreuddannelse, og at det udvikles i tæt samspil mellem professions-

højskolerne og praksis.

Danske Professionshøjskolers har følgende konkrete bemærkninger til lovforslagets

§ 1, stk. 3 og stk. 5

Det fremgår af § 54, stk. 6 og § 55, stk. 5, at ”Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere

regler om den virksomhed, der er omfattet af stk. 4 og om afgrænsningen heraf”. Danske Professionshøjsko-

ler opfordrer i den forbindelse til, at der udarbejdes vejledninger for hhv. jordemødres og sygeplejerskers

forbeholdte virksomhedsområder, svarede til den eksisterende vejledning til ’

Cirkulære nr. 149 af 8. august 2001

om jordemodervirksomhed’

. Dette vil bidrage til at skabe tydelighed ift. lovens implikationer for tilrettelæggelsen

af professionsbacheloruddannelserne for hhv. jordemødre og sygeplejersker.

Danske Professionshøjskoler opfordrer derudover til, at følgende og lignende formulering fra vejledningen til

”Cirkulære om jordemodervirksomhed’’ indskrives i lovforslaget: ”Cirkulære om jordemodervirksomhed fast-

sætter det selvstændige virksomhedsområde, som kan udføres af jordemoderen hvorsomhelst, dvs. både på

sygehuse, på fødeklinikker, hvor der ikke er tilknyttet læger, og i hjemmene”.

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

om at den selvstændige virksomhed og jordemoderen hvorsomhelst, dvs. både på sygehuse, på fødeklinik-

ker, hvor der ikke er tilknyttet læger, og i hjemmene”. Danske Professionshøjskoler anbefaler således, at en

lignende formulering indskrives i autorisationsloven.

Øvrige bemærkninger

I tillæg til ovenstående bemærkninger, vil Danske Professionshøjskoler gøre opmærksom på, at der i de

almindelige bemærkninger til lovforslaget er visse uklarheder i beskrivelsen af jordemødres nuværende virk-

somhedsområde.

Jordemødres nutidige virksomhedsområde fremstilles, i afsnittet

bemærkninger til lovforslagets en-

kelte bestemmelser til nr. 5,

mere begrænset end det er. Fx fremgår det ikke, at barsel, i op til 14

dage efter fødslen, er en væsentlig del af jordemoderens virksomhedsområde. Jordemødre arbejder

i praksis og i vid udstrækning med efterfødsel og barsel.

Lovforslaget tager ikke højde for, at mange jordemødre arbejder i almen praksis og hos speciallæ-

ger, herunder bl.a. med antikonception og fertilitetsbehandling.

Endelig vil Danske Professionshøjskoler i forlængelse af lovforslagets formål om at skabe en mere fleksibel

brug af kompetencer mhp. at sikre personale nok og mere tid til patienten opfordre til, at muligheden for at

jordemødre kan få adgang til specialuddannelsen i sundhedspleje afsøges. Adgangen vil give jordemødre

bedre mulighed for at anvende deres kompetencer inden for familieområdet og det reproduktive område

bredere.

Med venlig hilsen

Inge Friis Svendsen

Direktør

Danske Professionshøjskoler

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet

31-08-2023

EMN-2022-01002

1647469

Natacha Jensen

Høringssvar vedr. 2. høringsperiode angående forslag til Lov om

ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sund-

hedsfaglig virksomhed, sundhedsloven, lov om lægemidler og

klage- og erstatningsadgang

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 11. juli 2023 sendt forslag til lov om æn-

dring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

mv. i høring for anden gang.

Dette høringssvar skal ses i henhold til Danske Regioners høringssvar i første hørings-

periode fra 7. juli-18. august 2022. Høringssvaret afgives med forbehold for behand-

ling i Danske Regioners bestyrelse ved møde den 28. september 2023.

Indledningsvis vil Danske Regioner gentage sin fortsatte opbakning til intentionerne

om at sikre gode og fleksible rammer for at tilrettelægge arbejdet i sundhedsvæsenet

med den bedst mulige anvendelse af medarbejdernes kompetencer. Det er nødven-

digt i arbejdet med også i fremtiden at sikre et godt sundhedsvæsen for borgerne.

Danske Regioner har i forbindelse med behandlingen af høringssvaret også modtaget

faglige og tekniske bemærkninger fra regionerne. Disse fremgår af bilag 1.

Forbeholdt virksomhed for sygeplejersker

Danske Regioner ser positivt på, at sygeplejersker med lovforslaget vil kunne udføre

visse typer af opgaver selvstændigt, og er enig i lovforslagets intention om at under-

støtte mulighederne for en effektiv og fleksibel anvendelse af medarbejdernes kom-

petencer.

Det hilses velkomment, at der ved dette reviderede lovforslag er foretaget ændringer

efter første høringsperiode. Særligt i relation til opblødning af gældende regler i pri-

mærsektoren. Derudover vil det give et mere entydigt billede af, hvilke kompetencer

og opgaver en sygeplejerske kan løfte, hvilket forhåbentlig kan medvirke til ensartet-

hed i de kommunale tilbud.

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at nye opgaver for sundhedspersoner,

herunder sygeplejersker, kræver grundig oplæring og vedligeholdelse af viden for at

kunne foregå patientsikkert.

Yderligere forbeholdt virksomhed for specialsygeplejersker

Danske Regioner kan ikke støtte forslaget om forbeholdt virksomhed i relation til spe-

cialuddannelserne. Der ses ikke stærke faglige argumenter for en sådan ændring. Der

er tværtimod en nærliggende bekymring for, at det kan medvirke til at skabe flaske-

halse og yderligere rekrutteringsudfordringer, når bestemte opgavefelter i udgangs-

punktet reserveres for relativt snævert afgrænsede grupper af medarbejdere. Det

kan til sammenligning oplyses, at der ikke er forbeholdte virksomhedsområder knyt-

tet til f.eks. speciallæger og specialtandlæger.

Udvidelse af jordemødres forbeholdte virksomhedsområde

Danske Regioner ser positivt på, at jordemødrenes forbeholdte virksomhedsområde

fastsættes i loven og finder, at de foreslåede områder afspejler praksis i dag. Det hil-

ses velkomment, at der ved dette reviderede lovforslag er foretaget ændringer i hen-

hold til tidligere bemærkninger.

Lovforslagets 2 del om patienterstatning

Danske Regioner forudsætter, at forslaget ikke vil få konsekvenser for regionernes

udgifter til sager hos Ankenævnet fx i form af højere enkeltsagsgebyr, da det er frem-

hævet i lovforslaget, at Styrelsen for Patientklager vil modtage fuld refusion, da Grøn-

land finansierer sagsbehandlingen af sagerne.

Økonomi

Lovforslaget fremhæver udgifter til tilpasninger af nationale IT-løsninger. Danske Re-

gioner gør opmærksom på, at der tilsvarende bør afsættes økonomi til regionerne og

kommunerne, da der vil være behov for investering i IT-systemer med henblik på re-

kvisition af laboratorieundersøgelser, herunder også sikre overgang til Sundhed.dk,

hvor borgerne kan se deres prøveresultater samt ændringer eller tilpasninger i regio-

nale systemer og data, der leveres.

Implementering af forslaget vil også kræve en betydelig uddannelsesindsats, øget til-

synsopgave samt behov for at implementere kvalitetskontrolprocesser og retningslin-

jer for både præanalytiske og diagnostiske procedurer.

Der kan blive behov for, at der etableres løbende monitorering, opdateret uddan-

nelse og klare kvalitetskontrolprocesser for sygeplejersker, der arbejder inden for det

udvidede ansvarsområde. Dette kan være nøglen til at minimere risici og sikre en po-

sitiv indvirkning på patientbehandling, patientsikkerhed og sundhedsvæsenet som

helhed.

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Danske Regioner anmoder om, at lovforslaget bliver medtaget på Lov- og Cirkulære-

programmet med henblik på forhandling konsekvenserne for regionernes økonomi.

Venlig hilsen

Anders Kühnau

Formand

Stephanie Lose

Næstformand

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Bilag 1. Tekniske bemærkninger

Danske Regioner har i forbindelse med behandlingen af høringssvaret også modtaget

faglige og tekniske bemærkninger fra regionerne. Disse fremgår nedenfor.

Vedr. forslag til forbeholdt virksomhedsområde til sygeplejersker

•

Beskrivelsen af opgaver, der med fordel kan være en del af sygeplejerskers virk-

somhedsområde, er for uafgrænset og kan få betydning for patientsikkerheden.

Det kan give god mening at give udtagning af som selvstændig kompetence til sy-

geplejersker, men når det drejer sig om at ordinere blodprøver til en bestemt

analyse, er formålet at stille en diagnose. Det kræver, den faglige kompetence til

at overveje forskellige differentialdiagnoser. I lovforslagets bemærkninger næv-

nes et eksempel på blodprøver, som kan tages ved mistanke om infektion, hvilket

fx kunne være lungeinfektion. Når patienten har symptomer, der giver mistanke

om lungeinfektion, skal sundhedspersonen samtidig tage stilling til, at der ikke er

diagnostisk belæg for en mistanke om fx blodprop i lungerne, som ville kræve en

helt anden type blodprøve. At adskille ordinationen af en paraklinisk prøve (f.eks.

en blodprøve) eller en klinisk intervention (f.eks. anlæggelse af et urinkateter el-

ler en sonde) fra de diagnostiske overvejelser kan i praksis ikke lade sig gøre.

Manglende diagnostisk ekspertise og erfaring blandt sygeplejersker kan have al-

vorlige konsekvenser for opdagelsen og behandlingen af visse sundhedstilstande.

Korrekt præanalytisk prøvetagning, specielt inden for områder som blodprøve-

tagning, har stor betydning, da fejl i denne fase kan resultere i fejlagtige resulta-

ter, hvilket i sidste ende kan påvirke patientdiagnoser og behandling negativt.

Det er vurderingen, at sikring af disse kompetencer kræver ændringer i sygeple-

jerskeuddannelsen.

Hvis forslaget vedtages, er der en risiko for, at der kommer en stigning i antallet

af laboratorieundersøgelser (blodprøver), som kan bevirke, at der bliver foreta-

get unødvendige undersøgelser.

Det bemærkes, at sygeplejersker med et selvstændigt virksomhedsområde kan

udføre fx blodprøvetagning og sondenedlægning/urinkateteranlæggelse og medi-

cinordinationer fra egen privat virksomhed. I bemærkningerne på side 35 frem-

går det, at ledelsen fastsætter retningslinjer for fx hvilke blodprøver, der skal ud-

tages på det enkelte behandlingssted. Medmindre ordinationsretten knyttes til et

konkret ansættelsesforhold, som det ses i visse andre europæiske lande, giver

den bemærkning ikke mening. Hvis ordinationsretten knyttes til ansættelsesfor-

holdet, svarer det til de delegationsregler, der er gældende i dag.

•

Vedr. ordinationsret for sygeplejersker

•

Det er Danske Regioners vurdering, at muligheden for at behandle med visse læ-

gemidler er for uafgrænset i lovforslaget. Lovforslaget mangler tydelig afklaring

af, om ordination af lægemidler for sygeplejersker også indebærer et behand-

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

•

lingsansvar, inklusive opfølgning og forpligtelse til at indberette eventuelle bivirk-

ninger. Danske Regioner tilslutter sig, at ministeriet ønsker at undtage antibiotika

fra typer af lægemidler, som sygeplejersker skal kunne ordinere, med henvisning

til det internationale og nationale fokus på antibiotikaresistens og reduktion af

forbruget af denne lægemiddeltype.

Det giver ligeledes god mening, at enkeltbehandlinger med håndkøbsmedicin

som paracetamol eller afføringsmiddel, kan administreres uden lægelig ordina-

tion.

Danske Regioner bemærker i den forbindelse, at behandling med håndkøbspræ-

parater i dag er muligt for sygeplejersker. Autorisationsloven forbeholder alene

behandling med receptpligtig medicin for læger.

Danske Regioner mener, at formuleringen, hvor sygeplejersker får ret til at be-

handle med ”af visse nærmere bestemte vacciner og lægemidler” under §1, er

for uspecifik, da det kan omfatte alt. Danske Regioner anbefaler, at rammen bli-

ver specificeret og begrænset, svarende til sygeplejerskeuddannelsens kompe-

tencer indenfor diagnostik og farmakologi.

Vedr. jordemødres opdaterede virksomhedsområde

•

Danske Regioner konstaterer, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet er opmærk-

som på, at den nuværende afgrænsning og regulering af jordemødres virksom-

hedsområde er af ældre dato og reguleret i cirkulæreform. Det er derfor positivt,

at Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil gennemskrive og modernisere området.

Det har nemlig stor betydning i den daglige kliniske drift og fx samarbejde med

privatpraktiserende jordemødre.

Af nuværende tekst i cirkulære om jordemodervirksomhed (CIR nr. 149 af

08/08/2001) fremgår af § 7- 8, at jordemoderen tilkalder læge ved komplicerede

forløb for såvel kvinden som barnet/fosteret og af stk. 2. uddybes, at jordemode-

ren yder den fornødne hjælp indtil ansvaret for behandlingen kan overtages af en

læge. Det fremgår i høringsteksten s. 19: ”Jordemødre har i medfør af gælde ret

et forbeholdt virksomhedsområde. I henhold til autorisationslovens § 55, stk. 4,

omfatter jordemodervirksomhed konstatering af svangerskab, varetagelse af fo-

rebyggende helbredsmæssige undersøgelser under svangerskab, herunder be-

hovsundersøgelser og undersøgelser med henblik på at diagnosticere risikosvan-

gerskaber, samt fødselshjælp til den fødende og barnet under spontant forlø-

bende fødsler”. Det

foreslås, at der indskrives i lovteksten, at jordemoderen til-

kalder læge ved komplicerede forløb og yder den nødvendige hjælp indtil ansva-

ret for behandlingen kan overtages af en læge. Når lægen ankommer varetager

jordemoderen fortsat den jordemoderfaglige omsorg, og arbejder nu i et samar-

bejde med lægen, som har behandlingsansvaret.

Det bemærkes at barselsplejen ikke benævnes i denne lovtekst. Det er en stor del

af jordemoderens samlede virksomhedsområde og kan derfor tilføjes.

•

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

From:

Anja Bihl-Nielsen <[email protected]>

Sent:

03-08-2023 15:05:19 (UTC +02)

To:

DEP Sundhedsministeriet <[email protected]>

Cc:

Frederik Rechenback Enelund <[email protected]>

Subject:

VS: Høring vedr. lovforslag om forbeholdt virksomhedsområde for sygeplejersker

mv. (FRIST: 25/8, kl. 12)

Danske Ældreråd kvitterer for muligheden for at afgive høringssvar. Vi har ikke kommentarer til det

fremsendte

Venlig hilsen

Anja Bihl-Nielsen

Sundhedspolitisk konsulent

Telefon: 38 77 01 64 | Mobil: 51 83 21 34| Mail:

Danske Ældreråd | Jernbane Allé 54, 3. sal | 2720 Vanløse

Danske Ældreråd er landsorganisation for landets 98 folkevalgte ældreråd. Vi har viden, holdninger og anbefalinger til

ældreområdet.

www.aeldreraad.dk

Fra:

Sofie Charlotte de Fine Skibsted <[email protected]>

Sendt:

11. juli 2023 14:52

Til:

Danske Regioner <[email protected]>; Kommunernes Landsforening <[email protected]>; Datatilsynet

ELI Institutionspostkassen for Færøerne <[email protected]>;

Faglig Fælles Forbund 3F <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Den Danske Dyrlægeforening (DDD) <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Kost & Ernæringsforbundet

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Lægeforeningen

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Astma-Allergi Forbundet <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Danske Ældreråd

Diabetesforeningen <[email protected]>;

Gigtforeningen

Hjerteforeningen

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Kost & Ernæringsforbundet <[email protected]>;

Kræftens Bekæmpelse <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; kontakt@ocd-

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

foreningen.dk; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Advoksamfundet

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Børnerådet <[email protected]>;

Danmarks Apotekerforening

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Danmarks Tekniske Universitet

(dtu) <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Dansk Erhverv (info) <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Emballageindustrien <[email protected]>;

Danske Universiteter <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Det

Etiske Råd kontakt <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Forbrugerrådet <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; gcp-enheden.bispebjerg-

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

KVINFO <[email protected]>;

Landbrug & Førevarer

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Brancheforeningen for Lægemiddelvirksomheder i Danmark

(LIF) <[email protected]>;

DKetik

Institutionspostkasse <[email protected]>; NVK Kontakt <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Ankestyrelsen <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Rådet for

Socialt Udsatte <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Vive <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]

Emne:

Høring vedr. lovforslag om forbeholdt virksomhedsområde for sygeplejersker mv. (FRIST: 25/8, kl.

12)

Til høringsparterne på vedlagte høringsliste

Se venligst vedhæftede høringsbrev og udkast til lov om ændring af lov om autorisation af

sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, sundhedsloven, lov om lægemidler, lov om

apoteksvirksomhed og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

Evt. bemærkninger bedes sendt til

med kopi til

senest den

25. august 2023, kl.

12.

Med venlig hilsen

Sofie de Fine Skibsted

Fuldmægtig, Sundhedsjura

2381 2695

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Tlf. 7226 9000

Læs ministeriets datapolitik

her

www.sum.dk

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

Sendt til

23. august 2023

J.nr. 2023-11-1042

Dok.nr. 628693

Sagsbehandler

Ajla Catovic

Indenrigs- og Sundhedsministeriets sagsnr.: 2111662:

Høring over udkast til lov om ændring af autorisation af sundheds-

personer og om sundhedsfaglig virksomhed, sundhedsloven, lov

om lægemidler og klage- og erstatningsadgang

Ved brev af 11. juli 2023 har Indenrigs- og Sundhedsministeriet anmodet om Datatilsynets

eventuelle bemærkninger til ovennævnte udkast til lovforslag.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har anført, at udkastet til lovforslag overordnet indeholder

to elementer, nemlig 1) indførelse af et forbeholdt virksomhedsområde for sygeplejersker og

udvidelse af jordemødres forbeholdte virksomhedsområde, og 2) Ankenævnet for Patienter-

statningens kompetence til behandling af grønlandske klagesager om patienterstatning.

Datatilsynet har alene forholdt sig til lovforslagets element om Ankenævnet for Patienterstat-

ningens kompetence, som giver tilsynet anledning til nedenstående bemærkninger.

Det fremgår af udkastets § 5, at der i § 58 b i lov om klage- og erstatningsadgang indsæt-

tes et nyt stykke om, at Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at afgø-

relser i sager, som Patienterstatningen behandler efter aftale med Naalakkersuisut, kan ind-

bringes for Ankenævnet for Patienterstatningen.

Af udkastets almindelige bemærkninger fremgår bl.a. følgende:

”

3.2.2. Ankenævnet for Patienterstatningens behandling af personoplysninger og over-

førsel til Grønland

…

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at den foreslåede bestemmelse i lov-

forslagets § 5, nr. 1, kan vedtages inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens arti-

kel 6, stk. 1, litra e, jf. artikel 6, stk. 3, litra b, samt artikel 9, stk. 2, litra a og f.

Ministeriet har i den forbindelse lagt vægt på, at patienter i forbindelse med indsendelse af en

klage til Ankenævnet for Patienterstatningen forudsættes at skulle samtykke til behandlingen

af personoplysninger. Derudover vil ankenævnets behandling af almindelige og følsomme

personoplysninger være nødvendig af hensyn til at kunne træffe endelig afgørelse i de klage-

sager, som ankenævnet vil skulle behandle på vegne af Naalakkersuisut som følge af den

tildelte kompetence samt forpligtelsen til at behandle sagerne i medfør af den aftale, som

Naalakkersuisut og nævnet forudsættes at indgå. Behandlingen vil samtidig være nødvendig,

for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, idet klagemuligheden netop

skal sikre en prøvelse af den afgørelse, der træffes i førsteinstans, med henblik på endelig

afgørelse af sagen i de tilfælde, hvor der er uenighed om afgørelsens resultat.

Datatilsynet

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

T 3319 3200

datatilsynet.dk

CVR 11883729

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

…”

Side 2 af 2

Datatilsynet har forstået det sådan, at det er hensigten med bestemmelsen, at Ankenævnet

for Patienterstatningen skal gives kompetence til at behandle klager over Patienterstatningens

afgørelser.

Datatilsynet har noteret sig Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering af, at Ankenævnet

for Patienterstatningens påtænkte behandling af personoplysninger kan ske inden for ram-

merne af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, (opgave i samfundets interesse

eller offentlig myndighedsudøvelse) samt artikel 9, stk. 2, litra a og f (henholdsvis samtykke og

fastlæggelse af retskrav).

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bør overveje, om artikel 9, stk. 2, litra a (samtykke), er en

egnet hjemmel at basere sin behandling af personoplysninger på, idet der for offentlige myn-

digheder ofte vil være andre, mere egnede hjemler, herunder f.eks. artikel 9, stk. 2, litra f, som

også nævnes. Samtykke som behandlingsgrundlag kan således aktualisere spørgsmål om

samtykkets gyldighed og tilbagekaldelse af samtykke.

For så vidt angår spørgsmålet om overførsel af personoplysninger fra Grønland til Danmark

og fra Danmark til Grønland, som er omtalt i lovforslagets almindelige bemærkninger, under

pkt. 3.2.2, henviser Datatilsynet til tilsynets bidrag af 18. februar 2022 til besvarelse af udvalgs-

spørgsmål nr. 54 (Alm. del) fra Folketingets Grønlandsudvalg, s. 3 ff., der vedlægges i kopi.

Udkastet til lovforslag giver herudover ikke umiddelbart Datatilsynet anledning til yderli-

gere bemærkninger. Datatilsynet forudsætter dog generelt, at reglerne i databeskyttelsesfor-

ordningen og databeskyttelsesloven vil blive iagttaget i forbindelse med behandling af per-

sonoplysninger foranlediget af lovforslaget.

Hvis dette brev giver anledning til spørgsmål, er Indenrigs- og Sundhedsministeriet velkom-

men til at ringe til Datatilsynet og spørge efter undertegnede.

Med venlig hilsen

Ajla Catovic

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

From:

Anja Bihl-Nielsen <[email protected]>

Sent:

03-08-2023 15:08:12 (UTC +02)

To:

DEP Sundhedsministeriet <[email protected]>

Cc:

Frederik Rechenback Enelund <[email protected]>

Subject:

VS: Høring vedr. lovforslag om forbeholdt virksomhedsområde for sygeplejersker

mv. (FRIST: 25/8, kl. 12)

Demenskoordinatorer i Danmark takker for muligheden for at afgive høringssvar – vi har ikke kommentarer

til det fremsendte

Med venlig hilsen

Anja Bihl-Nielsen

Faglig sekretær

Mobil: 51832134

Fra:

Sofie Charlotte de Fine Skibsted <[email protected]>

Sendt:

11. juli 2023 14:52

Til:

Danske Regioner <[email protected]>; Kommunernes Landsforening <[email protected]>; Datatilsynet

ELI Institutionspostkassen for Færøerne <[email protected]>;

Faglig Fælles Forbund 3F <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Den Danske Dyrlægeforening (DDD) <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Kost & Ernæringsforbundet

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Lægeforeningen

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Astma-Allergi Forbundet <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Diabetesforeningen

Gigtforeningen <[email protected]>;

Hjerteforeningen <[email protected]>;

Kost & Ernæringsforbundet <[email protected]>; Kræftens Bekæmpelse

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; info@osteoporose-

f.dk; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Advoksamfundet <[email protected]>;

Børnerådet <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Danmarks

Apotekerforening <[email protected]>;

Danmarks

Tekniske Universitet (dtu) <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Dansk Erhverv (info) <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Emballageindustrien <[email protected]>;

Danske Universiteter <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Demenskoordinatorer i Danmark <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Det Etiske Råd kontakt <[email protected]>;

Forbrugerrådet

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; GCP-

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

KVINFO

Landbrug & Førevarer <[email protected]>;

Brancheforeningen for Lægemiddelvirksomheder i Danmark (LIF) <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

DKetik Institutionspostkasse <[email protected]>; NVK

Kontakt <[email protected]>;

Ankestyrelsen <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Rådet for Socialt Udsatte <[email protected]>;

ATP

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Vive <[email protected]>;

Emne:

Høring vedr. lovforslag om forbeholdt virksomhedsområde for sygeplejersker mv. (FRIST: 25/8, kl.

12)

Til høringsparterne på vedlagte høringsliste

Se venligst vedhæftede høringsbrev og udkast til lov om ændring af lov om autorisation af

sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, sundhedsloven, lov om lægemidler, lov om

apoteksvirksomhed og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

Evt. bemærkninger bedes sendt til

med kopi til

senest den

25. august 2023, kl.

12.

Med venlig hilsen

Sofie de Fine Skibsted

Fuldmægtig, Sundhedsjura

2381 2695

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Tlf. 7226 9000

Læs ministeriets datapolitik

her

www.sum.dk

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Indenrigs- og sundhedsministeriet

Mail:

Dato:

24-08-2023

Høringssvar: Forslag til lov om ændring af autorisationsloven, sundhedsloven,

lægemiddelloven, apotekerloven og klage- og erstatningsloven

FOA vil gerne takke for muligheden for at afgive høringssvar.

FOAs høringssvar vedrører lovforslagets første element omhandlende forbeholdt

virksomhedsområde til sygeplejersker og jordemødre. FOA har ikke nogen

bemærkninger til lovforslagets anden del vedrørende grønlandske klagesager om

patienterstatning.

Indførelse af et forbeholdt virksomhedsområde for sygeplejersker

FOA stiller sig fortsat kritisk over for indførelsen af et forbeholdt

virksomhedsområde for sygeplejersker. Det skyldes primært følgende tre

forhold:

•

FOA frygter, at et forbeholdt virksomhedsområde til sygeplejersker vil

modarbejde intentionen om en fleksibel og tværfaglig

opgavevaretagelse.

FOA frygter, at et forbeholdte virksomhedsområde vil medføre mere

bureaukrati og mindre tid til kerneopgaven.

FOA mener, at forslaget om forbeholdte virksomhedsområder falder på

et ubelejligt tidspunkt. Aktuelt pågår der en række store arbejder i regi af

Robusthedskommissionen, Sundhedsstruktur-kommissionen samt i

udarbejdelsen af en ny ældrelov. Alle arbejder har til formål at finde og

sikre bæredygtige løsninger på sundhedsvæsnets udfordringer. FOA

mener derfor, at regeringen bør afvente resultaterne af de igangværende

arbejder, inden den træffer beslutning om forbeholdte

virksomhedsområder.

FOA

Staunings Plads 1-3

1790 København V

Telefon:

46972626

Direkte telefon:

31790841

www.foa.dk

Ovennævnte kritikpunkter vil blive uddybet på de følgende sider.

En hindring for en fleksibel organisering

Uddannelsen til social- og sundhedsassistent giver mange af de samme

kompetencer som uddannelsen til sygeplejerske, herunder kompetencerne til at

udføre en lang række sygeplejefaglige opgaver. De store lighedstræk mellem de

to uddannelser betyder, at mange arbejdspladser i dag har en flydende og

fleksibel opgavefordeling mellem de faggrupper.

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

-2-

FOA frygter imidlertid, at der med et forbeholdt virksomhedsområde til

sygeplejersker bliver indført nye skel mellem medarbejderne, som vil hindre en

fleksibel tværfaglig opgavevaretagelse i praksis. FOA er bekymret for, at man i

højere grad vil lave en opgavefordeling på baggrund af medarbejdernes

uddannelsesmæssige baggrund fremfor at se på, hvilken medarbejder der er

mest kompetent til at løse opgaven.

Der er stor forskel på, hvad social- og sundhedsassistenter eller -hjælpere må

udføre i kommunerne, og opgaveporteføljen varierer fra kommune til

kommune

. Konkret betyder det, at en social- og sundhedsassistent eksempelvis

må udføre medicindosering og kateterpleje i én kommune, mens opgaverne

varetages af en sygeplejerske i en anden kommune.

FOA frygter, at indførelsen af et forbeholdt virksomhedsområde for

sygeplejersker vil betyde, at der i endnu højere grad flyttes opgaver væk fra

social- og sundhedsassistenter og -hjælpere. Dels som følge af usikkerhed om

reglerne for delegation og manglende kendskab til hinandens fagligheder, og

dels som følge af, at sygeplejersker ”holder på” opgaver, som andre faggrupper

sagtens kan løse

. Et forbeholdt virksomhedsområde til sygeplejersker kan derfor

risikere at modarbejde den grundlæggende intention i lovforslaget om at sikre

fleksible rammer for udførelse af arbejdsopgaverne samt bedst mulig anvendelse

af medarbejdernes kompetencer og faglighed.

Mere bureaukrati

–

og mindre tid til kerneopgaven

Med lovforslaget lægges der op til en løbende udvikling af det forbeholdte

virksomhedsområde, herunder fastsættelse af regler for de forskellige

sygeplejerskespecialers virksomhedsområder. Det åbner op for udarbejdelsen af

flere og længere lister, som beskriver, hvad forskellige faggrupper må og ikke

må. FOA mener, at denne indhegning af fagligheder er ukonstruktiv og

bureaukratisk, og at den i praksis vil besværliggøre tværfaglig organisering og en

fleksibel opgavevaretagelse mellem faggrupper.

For hvert forbeholdt virksomhedsområde, som vedtages, skal ledere og

personale på sygehuse og i kommunerne forholde sig til, hvordan konkrete

behandlinger placerer sig i forhold til de beskrevne virksomhedsområder. Det vil

kræve faglig/juridisk understøttelse af ledere og medarbejdere at sikre, at der

arbejdes inden for lovgivningens rammer.

Med indførelsen af forbeholdt virksomhedsområde til sygeplejersker, skal der

ligeledes tages stilling til, hvordan kommunerne kvalitetssikrer de opgaver, som

VIVE (2021) ”Social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter i

kommunerne”

VIVE (2022) ”Organisering af hjemmeplejen og hjemmesygeplejen. Fordele og ulemper

ved monofaglig og tværfaglig organisering”

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

-3-

sygeplejersker nu får lov til at udføre selvstændigt. I mange kommuner vil der

forventeligt blive ansat nye kvalitetskonsulenter, hvilket betyder, at ressourcer

allokeres fra det praksisnære arbejde til bureaukratisk kontrolarbejde.

Indførelsen af forbeholdte virksomhedsområder for sygeplejersker og

specialsygeplejersker risikerer således at resultere i en mere rigid

opgavefordeling mellem faggrupper, mere bureaukrati og færre ressourcer til

det praksisnære arbejde.

Dårlig timing:

Regeringen har ad flere omgange tilkendegivet, at den vil arbejde for, at

velfærdsmedarbejdere mødes med tillid og respekt for fagligheden. I tillæg har

Regeringen tilkendegivet, at den vil afskaffe al unødigt bureaukrati og kontrol

(Regeringsgrundlaget 2022). For nærværende arbejder både Robustheds-

kommissionen og Sundhedsstrukturkommissionen på at finde bæredygtige

løsninger på sundhedsvæsnets udfordringer. Samtidig afventer vi

præsentationen af den nye ældrelov, som forventes at vise retningen for

ældreområdet.

FOA mener derfor, at det er præmaturt at træffe beslutning om forbeholdte

virksomhedsområder, førend vi kender analyserne og anbefalingerne fra de to

kommissioner og retningen for ældreområdet. FOA mener, at

lovgivningsarbejdet bør efterfølge analyserne - ikke omvendt.

I arbejdet med ældreloven er det blevet konkluderet, at tværfaglig organisering

er fremtiden, og at opgavevaretagelsen mellem faggrupper skal foregå mere

fleksibelt. Som tidligere beskrevet, er FOA bekymret for, at et forbeholdt

virksomhedsområde til sygeplejersker vil besværliggøre realiseringen af den

tværfaglige organisering og en fleksibel opgavevaretagelse mellem faggrupper.

Arbejdet med ældreloven har desuden vist, at det sjældent er lovgivningen, som

står i vejen for gode arbejdsprocesser, men oftest rigide, lokale regler. FOA

mener derfor, at der bør sættes fokus på de lokale kommunale retningslinjer for

at sikre, at de bedst muligt understøtter sundhedspersonalets arbejde. I dag er

der således vide rammer for, hvilke opgaver sygeplejersker og social- og

sundhedsassistenter eller -hjælpere kan varetage på lægelig delegation. Læger

kan delegere en lang række opgaver til andre eksempelvis via rammedelegation.

FOA vil opfordre til, at anvendelsen af rammedelegation udbredes, og at der

sikres klarhed om reglerne herfor.

FOA har en forventning om, at der med vedtagelsen af et forbeholdt

virksomhedsområde for sygeplejersker, tages fagligt og strategisk stilling til,

hvordan opgaverne fremadrettet skal løses i vores sundhedsvæsen.

For FOA er det afgørende, at sygeplejerskerne husker at delegere opgaver og

ikke anvender forbeholdt virksomhedsområde til at indhegne egne opgaver. FOA

har samtidig en forventning om, at der medfølger økonomi og medarbejdere til

de flere opgaver, som fremadrettet skal varetages af kommunerne.

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

-4-

Udvidelse af jordemødres forbeholdte virksomhedsområde

FOA har principielt intet imod, at jordemødrenes forbeholdte

virksomhedsområde udvides. For FOA er det imidlertid vigtig, at et udvidet

forbeholdt virksomhedsområde for jordemødre, ikke resulterer i, at

jordemødrene i praksis tager flere opgaver selv, mens andet fagpersonale

skæres væk, da det ikke vil afhjælpe det store arbejdspres, som mange

jordemødre oplever i dag.

FOA vil derfor opfordre Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen til at følge

udviklingen på fødeafdelingerne tæt samt udarbejde de nødvendige vejledninger

og anbefalinger, så et udvidet forbeholdt virksomhedsområde til jordemødre,

ikke forværrer arbejdsmiljøet på fødegangene.

FOA stiller sig naturligvis til rådighed, hvis der er behov for uddybning eller

drøftelse af vores bemærkninger.

Venlig hilsen

Tanja Nielsen

Formand for social- og sundhedssektoren

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Indenrigs- og sundhedsministeriet

Den 25. august 2023

Forældre og Fødsel

www.fogf.dk

6064 9824

Høringssvar til Forslag til Lov om ændring af lov om autorisa-

tion af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig

virksomhed, sundhedsloven, lov om lægemidler og klage- og

erstatningsadgang

Forældre og Fødsel er i august måned blevet gjort opmærksom på ovennævnte lovforslag af en

samarbejdspartner. Vi fremgår ikke af høringslisten, hvilket må være en fejl, da flere elementer i

lovforslaget har betydning for brugerne af svangreomsorgen, som vi repræsenterer. Vi anmoder

derfor om, at man husker os ved fremtidige høringer, som har, eller kan have, indflydelse på gra-

vide, fødende, barslende, deres partnere, fostre og børn.

Trods meget kort tid til udførelsen, har vi udarbejdet et høringssvar, med vores bemærkninger til

lovforslaget i forhold til de elementer, som vi finder relevante for vores målgruppe.

Overordnede bemærkninger til lovforslaget

Vores bemærkninger retter sig mod de dele af lovforslaget som omhandler jordemødres forbe-

holdte virksomhedsområde. Vi bifalder intentionen om at udvide jordemødres virksomhedsom-

råde med henblik på at gøre rammerne for at udføre arbejdsopgaverne så fleksible som muligt,

så de understøtter medarbejdernes kompetencer og faglighed. Dog ser vi i lovforslaget, at nogle

formuleringer gør det modsatte, nemlig indskrænker virksomhedsområdet, når man sammen-

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

ligner lovforslaget med det eksisterende Cirkulære om jordemodervirksomhed (CIR nr 149 af

08/08/2001) og Vejledning om jordemødres virksomhedsområde, journalføringspligt, indberet-

ningspligt mv. (VEJ nr 151 af 08/08/2001).

Da det ikke fremgår af bemærkningerne til nærværende lovforslag, hvad der skal ske med cirku-

læret og vejledningen, baserer vi vores høringssvar på, at disse ophører, som følge af lovændrin-

gerne. Derfor ser vi behov for en tydeliggørelse af rækkevidden i jordemødres forbeholdte virk-

somhedsområde i lovforslaget, så der er hjemmel til at uddybe og præcisere indholdet i jorde-

mødrenes forbeholdte virksomhedsområde i en bekendtgørelse, vejledning og/eller cirkulære,

som vi forventer må udarbejdes og/eller revideres efter vedtagelse af lovforslaget. Det er vores

vurdering, at der er behov for disse uddybninger og præciseringer, for også at gøre de gravide,

fødende og barslendes retsstilling klar på områder, som uddybes i nedenstående afsnit.

Jordemødres virksomhedsområde gælder

både

tiden

før, under

efter

fødslen

I vejledning nr. 151 af 08/08/08 er det præciseret at jordemødres virksomhedsområde udgør tiden

både før, under og efter fødslen. Særligt tiden efter fødslen (barselsperioden, dvs. de første 14

dage efter fødslen eller længere ved behov) er fuldstændig fraværende i lovforslaget. Det samme

gælder jordemødres kompetencer i forhold til vejledning om familieplanlægning, svangerskabs-

forebyggelse, sundhedsfremme og forebyggelse, amning samt til at forberede de fremtidige for-

ældre til fødslen, barselperioden og rollen som forældre. Vi mener, at det bør tydeliggøres, at jor-

demødres forbeholdte virksomhedsområde også består af disse elementer.

Jordemødre kan udføre deres selvstændige (forbeholdte) virksomhedsområde hvor som helst

I vejledning nr. 151 af 08/08/08 fremgår det, at cirkulære om jordemodervirksomhed fastsætter

det selvstændige virksomhedsområde, som kan udføres af jordemoderen hvor som helst.

Derfor bør det tydeliggøres i lovforslaget, at jordemødre kan udøve deres forbeholdte virksom-

hedsområde hvor som helst. Det vil sige også på steder valgt af brugerne af ydelserne, fx eget

hjem, på fritstående, jordemoderledede fødeklinikker og andre fritstående klinikker og lignende,

hvor jordemødre arbejder.

Jordemødre bør have adgang til ydernummer

Når nu man er i gang med at revidere lovstof, der omhandler jordemodervirksomhed, mener vi

det er en oplagt anledning til at give jordemødre adgang til at blive tildelt ydernummer jf. Sund-

hedsloven, i lighed med praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter, fodterapeuter, kiroprak-

torer og psykologer med henblik på at give kommende og nye forældre bedre adgang til valg-

muligheder i forhold til behandlingssted/behandler i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel.

Vi ønsker, at grundlæggende jordemoderydelser (dvs. forebyggende graviditetsundersøgelser,

forældre- og fødselsforberedelse, fødselshjælp, barselspleje og ammehjælp og -vejledning) hos

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

jordemødre med ydernummer skal være vederlagsfri af hensyn til lighed i sundhed for kom-

mende og nye familier.

Tekstnære bemærkninger til lovforslaget

Uddrag af lovforslaget (side 2):

”§

55, stk. 4 og 5

(…)

15) Intramuskulær injektion af barnet med K-vitamin.”

Vi foreslår, at § 55, stk. 4 pkt. 15 omformuleres til:

”Give

barnet K-vitamin.”

Vi mener, at det også bør være muligt inden for jordemødres forbeholdte virksomhedsområde at

give K-vitamin i dråbeform, og ikke kun som intramuskulær injektion. Forældre har ret til at træffe

oplyste og frie valg vedrørende behandlingstilbud til dem selv og deres barn/børn i forbindelse

med graviditet og fødsel. Selvom den mest almindelig form for (forebyggende) behandling af

nyfødte med K-vitamin er via injektion, findes der et alternativ i form af orale dråber, som forældre

har ret til at blive oplyst om (jf. Sundhedslovens regler om informeret samtykke). Set i lyset af den

skepsis nogle dele af befolkningen har, i forhold til vacciner, konventionel behandling og rutine-

mæssige anbefalinger, finder vi det vigtigt, at viden om samt adgang til alternativer, er tilgæn-

gelige i praksis. Konsekvensen ved manglende tilgængelighed vil i nogle tilfælde kunne betyde,

at familien helt fravælger den anbefalede behandling. Den forslåede omformulering er identisk

med den nuværende formulering, der er anvendt i Cirkulære om jordemodervirksomhed.

På vegne af bestyrelsen i Forældre og Fødsel,

Med venlig hilsen

Mie Ryborg-Larsen

Forkvinde

Forældre og Fødsel

www.fogf.dk

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

From:

Aud í Soylu <[email protected]>

Sent:

21-07-2023 12:07:31 (UTC +02)

To:

DEP Sundhedsministeriet <[email protected]>

Cc:

Frederik Rechenback Enelund <[email protected]>; Rigsombuddet <[email protected]>

Subject:

VS: Uppskot til hoyringssvar: Høring vedr. lovforslag om forbeholdt

virksomhedsområde for sygeplejersker mv. (FRIST: 25/8, kl. 12)

Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet,

Vedr.: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af autorisationsloven, sundhedsloven,

lægemiddelloven, apotekerloven og klage- og erstatningsloven

Til Sundhedsministeriet,

Heilsumálaráðið har modtaget ovenfornævnte lovforslag i høring.

Eftersom der er tale om et lovforslag, der skal forelægges Folketinget, og ikke kongelige anordning

der skal forelægges Lagtinget, tager de færøske myndigheder foreløbigt stilling til

ikrafttrædelsesbestemmelserne.

Lovforslaget omhandler ændring i flere forskellige love.

Heilsumálaráðið har noteret sig, at

lægemiddelområdet og apotekervæsen

er områder, der er

overgået til færøske myndigheder som særanliggende iht. hjemmestyrelovgivningen.

Det er derfor ikke muligt at sætte ændringerne i lægemiddelloven og lov om apotekervæsen i kraft

for Færøerne og ikrafttrædelsesbestemmelsen vedr. dette er derfor korrekt.

Heilsumálaráðið har noteret sig, at lovforslagets dele vedrørende

autorisationsloven,

sundhedsloven og klage- og erstatningsloven

ikke er områder, der er overgået til de færøske

myndigheder som særanliggende iht. hjemmestyrelovgivningen.

Det er dog muligt at sætte lovændringerne vedrørende autorisationsloven og klage- og

erstatningsloven i kraft for Færøerne og ikrafttrædelsesbestemmelsen vedr. disse er derfor korrekte.

Dvs., at §§ 1 og 5 kan sættes i kraft for Færøerne ved kongelig anordning.

Færøerne vil på et senere tidspunkt, når lovforslaget er trådt i kraft i Danmark, tage stilling til,

hvorvidt lovforslaget skal sættes i kraft for Færøerne, med hensyntagen til særlige færøske forhold.

Med venlig hilsen

På vegne af Sundhedsministeriet på Færøerne.

/Aud í Soylu

Koordinator

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Heilsumálaráðið/Ministry of Health

Eirargarður 2 • 100 Tórshavn • Faroe Islands

Tel. +298 304050 • Mobile +298 734004

•

www.hmr.fo

Fra:

Sofie Charlotte de Fine Skibsted <[email protected]>

Sendt:

11. juli 2023 13:52

Til:

Danske Regioner <[email protected]>; Kommunernes Landsforening <[email protected]>; Datatilsynet

<[email protected]>; Heilsumálaráðið <[email protected]>; ELI Institutionspostkassen for Færøerne

Faglig Fælles Forbund 3F <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Den Danske Dyrlægeforening (DDD) <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Kost & Ernæringsforbundet

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Lægeforeningen

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Astma-Allergi Forbundet <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Diabetesforeningen

Gigtforeningen <[email protected]>;

Hjerteforeningen <[email protected]>;

Kost & Ernæringsforbundet <[email protected]>; Kræftens Bekæmpelse

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; info@osteoporose-

f.dk; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Advoksamfundet <[email protected]>;

Børnerådet <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Danmarks

Apotekerforening <[email protected]>;

Danmarks

Tekniske Universitet (dtu) <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Dansk Erhverv (info) <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Emballageindustrien <[email protected]>;

Danske Universiteter <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Det

Etiske Råd kontakt <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Forbrugerrådet <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; gcp-enheden.bispebjerg-

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

KVINFO <[email protected]>;

Landbrug & Førevarer

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Brancheforeningen for Lægemiddelvirksomheder i Danmark

(LIF) <[email protected]>;

DKetik

Institutionspostkasse <[email protected]>; NVK Kontakt <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Ankestyrelsen <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Rådet for

Socialt Udsatte <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Vive <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]

Emne:

Høring vedr. lovforslag om forbeholdt virksomhedsområde for sygeplejersker mv. (FRIST: 25/8, kl.

12)

Til høringsparterne på vedlagte høringsliste

Se venligst vedhæftede høringsbrev og udkast til lov om ændring af lov om autorisation af

sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, sundhedsloven, lov om lægemidler, lov om

apoteksvirksomhed og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

Evt. bemærkninger bedes sendt til

med kopi til

senest den

25. august 2023, kl.

12.

Med venlig hilsen

Sofie de Fine Skibsted

Fuldmægtig, Sundhedsjura

2381 2695

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Tlf. 7226 9000

Læs ministeriets datapolitik

her

www.sum.dk

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Til

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Att: sum@sum, [email protected]

København, den 25-08-2023

Vedrørende ’Forslag til lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om

sundhedsfaglig virksomhed, sundhedsloven, lov om lægemidler og klage- og erstatningsadgang’

Jordemoderforeningen har med interesse læst høringsmaterialet fremsendt af Indenrigs - og

Sundhedsministeriet.

Vi ser med glæde, at ministeriet lægger vægt på, at fleksible rammer skal understøtte, at medarbejdernes

kompetencer og faglighed kommer bedst muligt i brug, samtidig med, at den enkelte sundhedsperson får

mulighed for at udnytte sine kompetencer. Dertil lægges der vægt på, at det tillagte virksomhedsområde i dag

ikke fuldt ud afspejler de kompetencer, som jordemødrene besidder eller de opgaver, som jordemødre i vid

udstrækning allerede varetager, hvorfor man finder det patientsikkerhedsmæssigt forsvarligt, at jordemødrenes

virksomhedsområde udvides og dermed følger de kompetencer, som faggruppen reelt besidder.

Materialet omfatter blandt andet ændringer vedrørende det gældende cirkulære for jordemødre, med henblik

på at ’øge omfanget af de forbeholdte opgaver, som jordemødre kan udføre selvstændigt’ (p 6).

Det fremsendte lovforslag følger efter et lovforslag fremsendt sommeren 2022, som Jordemoderforeningen på

daværende tidspunkt også gav høringssvar på, men som altså nu foreligger i revideret version.

Vi anerkender, at dele af de punkter, vi fremførte i vores sidste høringssvar, er medtaget i nærværende

materiale. Dog tilbagestår fortsat en række helt centrale punkter, som vi fortsat finder det nødvendigt at

pointere. Dertil har vi en række opmærksomhedspunkter, som kan være med til at kvalificere materialet.

Centrale forhold i lovforslaget til jordemoderens forbeholdte virksomhedsområde

Manglende tilhørende bekendtgørelse

Jordemoderforeningen har igennem en længere årrække og i to separate arbejdsprocesser været involveret i et

samarbejde med Styrelsen for Patientsikkerhed omkring en tidssvarende opdatering af Cirkulæret om

jordemodervirksomhed (CIR nr 149 af 08/08/2001).

I august 2019 forelå endeligt udkast til såvel bekendtgørelse som tilhørende vejledning, om hvis indhold der forelå

enighed mellem Styrelsen for Patientsikkerhed og Jordemoderforeningen. Vi så ikke siden dokumentet, som efter

sigende lå til udsendelse til høring umiddelbart før pandemien i 2020.

Jordemoderforeningen – Sankt Annæ Plads 30 - 1250 København K

Telefon 4695 3400 –

www.jordemoderforeningen.dk

- [email protected]

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Når vi nævner denne forhistorie, skal det også ses i lyset af, at den gældende vejledning om jordemødres

virksomhedsområde (VEJ nr 151 af 08/08/2001) udgør et væsentligt arbejdsredskab for jordemødrene og er med til at

præcisere, nuancere og uddybe de anliggender, der meget kortfattet fremgår af cirkulære om jordemodervirksomhed,

og som ellers vil kunne give anledning til usikkerhed, både i forhold til jordemoderens pligter og jordemoderens

rettigheder.

Det er derfor centralt for forståelsen af lovforslaget, at de enkelte elementerne er uddybet i en tilhørende

bekendtgørelse.

Nærværende lovforslag vil erstatte Cirkulæret om Jordemodervirksomhed. Der levnes i lovforslaget mulighed for, at

Indenrigs- og Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om virksomheden

–

formentligt i form af en

bekendtgørelse

–

som vil skulle erstatte den i dag gældende vejledning om jordemødres virksomhedsområde, men

denne bekendtgørelse udestår.

Vi finder ikke, at de medfølgende bemærkninger til lovforslaget i tilstrækkelig grad uddyber og besvarer de spørgsmål,

som lovforslaget rejser. Bemærkningerne virker i højere grad til at søge at forklare faglige emner for ikke-fagfolk,

hvilket er prisværdigt i et lovforberedende arbejde, men de nuancer, der er nødvendige for at præcisere

jordemoderens forbeholdte virksomhedsområde, de mangler. Vi er for nuværende ikke klar over, hvorvidt det

påtænkes at udarbejde en bekendtgørelse, der vil præcisere en række punkter, der i nærværende materiale skabes

usikkerhed omkring.

Den gældende vejledning udgør som nævnt et vigtigt arbejdsredskab for jordemødre, og sammen med den relevante

lovgivning på området, danner den et vigtigt grundlag for tilrettelæggelse af jordemoderuddannelsen.

Med ovenstående in mente, er vi derfor stærkt bekymrede over udsigten til ikke at have en opdateret og relevant

bekendtgørelse ved eventuel ikrafttrædelse af fremlagte lovforslag.

Derfor er det essentielt, at lovforslaget vedrørende jordemødres forbeholdte virksomhedsområde følges af en

tilhørende bekendtgørelse.

Manglen på et bekendtgørelsesforslag afstedkommer, at det er vanskeligt at give et udtømmende høringssvar til det

aktuelle lovforslag. Dertil afstedkommer det en række usikkerheder om forståelsen af lovforslaget, hvilket vores

efterfølgende kommentarer også vil bære præg af.

Det forbeholdte virksomhedsområde

Det præciseres i Autorisationslovens paragraf 29, 48 og 53, at henholdsvis læger, tandlæger og kiropraktorer kan opnå

ret til selvstændigt virke efter henholdsvis endt turnus, efter et års virke i underordnet stilling eller efter supplerende

praktisk uddannelse.

Jordemødre varetager direkte efter endt grunduddannelse med autorisation selvstændigt ukomplicerede graviditeter,

fødsler og barsel. Jordemoderens selvstændige virke præciseres via vejledningen til cirkulæret. Her fremgå det nemlig,

at jordemoderen har et selvstændigt virksomhedsområde:

”Cirkulære om jordemodervirksomhed fastsætter det selvstændige virksomhedsområde, som kan udføres af

jordemoderen hvor som helst, dvs. både på sygehuse, på fødeklinikker, hvor der ikke er tilknyttet læger, og i

hjemmene”.

Præciseringen af jordemoderens selvstændige virksomhedsområde er essentiel for jordemoderens virke, men en

eksplicit formulering som for læger, tandlæger og kiropraktorer er udeladt af lovforslaget. Vi antager, at området

indbefattes i det forbeholdte virksomhedsområde. Men uden en tilhørende bekendtgørelse kan lovforslaget tolkes

som en begrænsning, hvorved den overordnede hensigt med at fremme fleksibiliteten til gavn for sundhedsvæsenet

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

udebliver. Grundet det manglende udkast til bekendtgørelse (erstatning for vejledning) har vi ikke mulighed for at

vide, hvad det forbeholdte virksomhedsområde uddybende tænkes at indbefatte, hvorfor vi finder det nødvendigt, at

det i selve lovteksten præciseres, at jordemoderen har et forbeholdt virksomhedsområde.

Tiden efter fødslen

Lovteksten og bemærkningerne til lovforslaget mangler et væsentligt aspekt, nemlig jordemoderens kompetencer til

at yde central bistand i tiden efter fødslen. Af bemærkningerne (s 45) fremgår en uddybelse af forståelsen af, hvad

ordet ’fødselshjælp’ indbefatter. Denne synes dog ikke at række længere end til fremhjælpning af barnet og

moderkage, samt suturering af bristning/episiotomi.

De første timer efter en fødsel rummer fortsat risiko for en lang række af alvorlige komplikationer (blødning, udvikling

af svangerskabsforgiftning, håndtering af uventet dårligt barn etc), hvorfor jordemoderens tilstedeværelse også er

essentiel efter fødslen. Jordemoderen er uddannet til også i efterfødselsperioden at vurdere det komplicerede fra det

normale, herunder også at varetage barnets 1. helbredsundersøgelse. Det er afgørende kompetencer for at kunne

agere rettidigt på tidlige tegn på komplikationer, og således af betydelig patientsikkerhed.

Det er tillige vigtigt for etableringen af amningen, at den første amning finder sted så tidligt som muligt, helst indenfor

de første timer efter fødslen, hvilket også indgår som en central opgave i jordemoderens arbejdsportefølje.

Dertil føder en stor andel af kvinder i dag ambulant (udskrives få timer efter fødslen). Det kræver specifikke

kompetencer, som jordemoderen er specialiseret i, for at kunne rådgive og vejlede moderen (og partneren) om de

fysiologiske forandringer og opmærksomhedspunkter efter fødslen, og forældrene om barnets trivsel og udvikling,

forældrerollen og familiedannelsen.

Jordemoderens funktion er dog også af betydning i den efterfølgende barselsperiode. En del kvinder vil opleve

problemer med blødning og smerter fra bristning, og det er væsentligt, at disse kvinder tilbydes sufficient behandling.

Det har netop jordemoderen særlige kompetencer til at vurdere. Samtidig vil jordemoderen kunne yde fortsat hjælp

til ammeetablering.

Desuden ved vi, at det er af afgørende betydning, at kvinder, der har haft en traumatisk fødselsoplevelse, får mulighed

for at tale fødslen igennem. Derfor skal alle kvinder tilbydes denne mulighed.

Vi henviser i øvrigt til Sundhedsstyrelsens ’Anbefaling for Svangreomsorgen’

, hvor disse forhold er tydeligere

beskrevet.

Af den i dag gældende vejledning fremgår det, at:

Jordemoderen kan i barselperioden fortsat varetage observation, pleje og behandling af kvinden og barnet, og kan

aflægge barselsbesøg hos familien. Ved barselperioden forstås her de første 14 dage efter fødslen. Ved behov kan

besøg dog aflægges i en længere periode.

Da vi endnu ikke er betrygget i, at der vil foreligge en tilhørende bekendtgørelse, må lignende tekst fremgå af

lovteksten.

Tillige fremgår det af gældende vejledning, at jordemødre kan foretage opsøgende virksomhed efter socialt behov

samt besøg i hjemmet ved planlagt hjemmefødsel eller ved ambulant fødsel.

Ovennævnte uddybelse af jordemoderens kompetencer i efterfødselsperioden indikerer, at den bedste måde at sikres

ressourceudnyttelsen på, vil være ved også at indtænke jordemoderens kompetencer i denne periode.

Anbefalinger for Svangreomsorgen. Sundhedsstyrelsen 2021, eksempelvis p 36-38

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Specialistfunktion

Sundhedsvæsenet specialiserer og forfiner til stadighed behandlingstiltag. Dette gør sig også gældende på

svangreområdet. Blandt andet kan kvinder med en lang række kroniske sygdomme, som tidligere vanskeliggjorde

graviditet, i dag gennemgå en stort set ukompliceret graviditet og fødsel. Samtidig ser vi en markant stigning af

unge

–

kommende forældre

–

der mistrives psykisk.

Det stiller store (stigende) krav til viden og kompetence hos den enkelte jordemoder, og på nogle områder

kræver det særlige kompetencer af kunne understøtte den gravide og hendes partner, sikre så ukompliceret en

graviditet, fødsel og barsel som muligt, samt arbejde sundhedsfremmende for de kommende familier.

Tiden har vist, at en række specialistuddannelser har været påkrævet for fx sygeplejerskefag et, hvilket også

afspejles i lovmaterialet. Vi vil mene, at det samme burde gøre sig gældende for jordemoderfaget.

Intentionen med lovforslaget er at styrke fleksibiliteten i sundhedsvæsenet. Det indbefatter blandt andet , at

udnytte ressourcerne i sundhedsvæsenet bedst muligt, samtidig med at man skal sikre/styrke

patientsikkerheden. I denne henseende er sektorovergangen et kardinalpunkt, idet mange patienter desværre

let ’tabes’ i denne proces.

Jordemødre kan med deres kompetencer indenfor både den primære og den sekundære sektor bidrage til at

sikre sektorovergang på blandt andet det reproduktive område, sådan at kontinuiteten for den enkelte kvinde,

barnet og hele familien styrkes gennem graviditet, fødsel, barsel - og i barndommen.

Det vil derfor være nærliggende, at jordemødre gives mulighed for at specialises sig som sundhedsplejersker.

Aktuelt pågår et arbejde fra Danske Regioners side med at etablere en specialistfunktion som sonograf, hvilket

blandt andet vil være møntet på jordemødre.

Vi forventer, at behovet for specialistfunktioner på jordemoderområdet kun vil blive mere udtalt indenfor de

kommende år.

Erfaringen har vist, at det tager tid og inddrager mange instanser at ændre lovgivningen på

autorisationsområdet, sådan at den er holdbar over længere tid. Bemærkningerne (på side 47) præciserer tillige,

at bemyndigelsen til ministeren ikke vil kunne anvendes til at udvide området .

På baggrund heraf, finder Jordemoderforeningen derfor, at lovforslaget bør indskrive muligheden for også at

etablere specialistfunktioner for jordemødre.

Den ukomplicerede graviditet og den spontant forløbende fødsel

Lovforslaget beskriver, at jordemoderens forbeholdte virksomhedsområde blandt andet indbefatter den spontant

forløbende fødsel. Den i dag gældende vejledning præciserer, at jordemoderen kan yde fødselshjælp ved den

spontant forløbende fødsel, der forløber uden komplikationer.

Det er nødvendigt, at det præciseres, hvad den spontant forløbende fødsel indbefatter i forhold til jordemoderens

virksomhedsområde, da det ellers vil være en meget upræcis betegnelse. Vi finder ikke, at dette præciseres

tilstrækkeligt i de medfølgende bemærkninger til lovteksten. Med baggrund i den gældende vejledning henstiller vi

derfor til, at det præciseres, at:

Ved et ukompliceret forløb forstås fødsel af ét barn til termin i baghovedpræsentation. Fødslen indsætter, forløber og

afsluttes spontant uden brug af vefremmende medicin eller instrumentel forløsning (dvs. uden sugekop, tang eller

kejsersnit).

Terminen defineres her som perioden mellem 37 og 42 fulde graviditetsuger.

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Ordinationsret vs ret til at rekvirere lægemidler

Af side 21 fremgår det, at jordemødre for nuværende ikke har selvstændig ordinationsret. Dog fremgår det af både

den gældende vejledning til cirkulæret og Receptbekendtgørelsen, at jordemødre har adgang til at rekvirere visse

lægemidler, præciseret i Receptbekendtgørelsen. Samtidig fremgår det at høringsudkastet, at:

’reglerne om

beskyttelse af uvildigheden med hensyn til ordination og udlevering af lægemidler i lov om apoteksvirksomhed bør

gælde for alle persongrupper, der har en relevant ordinationsret’.

Endvidere fremgår det, at:

’Idet jordemødre med det foreslåede forbeholdte virksomhedsområde får ret til

selvstændigt at anvende, herunder ordinere, visse lægemidler, finder ministeriet, at det er nødvendigt at udvide

forbuddet lov om apoteksvirksomhed, så det også omfatter jordemodervirksomhed.’

Da jordemødre allerede i dag kan rekvirere visse lægemidler, og da området ikke synes at blive udvidet markant med

de foreslåede ændringer, kommer der til at herske usikkerhed mellem forståelsen af, hvad det indbefatter at

henholdsvis anvende, rekvirere og ordinere lægemidler.

Vi henstiller til, at det i lovteksten fremgår, at jordemødre har ret til at anvende (hvis det er den rette formulering)

visse nærmere bestemte lægemidler.

Opmærksomhedspunkter

Blodprøver på nyfødt

Jordemoderforeningen værdsætter, at det med dette høringsudkast atter hører under jordemoderens forbeholdte

virksomhedsområde at udtage blodprøve fra barnet. Vi stiller os dog undrende over, at ordlyden har skiftet fra

’barnet’, som det lyder for nuværende i gældende cirkulære, til ’nyfødt’, som forslaget foreskriver. Vi savner en

præcisering af, hvornår et barn er ’nyfødt’, og henstiller til, at dette forstås i en bredere forstand.

Tilknytning til lægemiddelvirksomhed

Jordemoderforeningen anerkender behovet for, at også jordemødre berøres af reglerne for tilknytning til

lægemiddelvirksomhed for at sikre uvildighed.

I sidste års fremsendte lovforslag blev der dog åbnet mulighed for en overgangsordning (§6, stk 2), idet jordemødre

(og sygeplejersker), der allerede havde en tilknytning til en lægemiddelvirksomhed, kunne fortsætte deres tilknytning,

såfremt de indenfor en given periode anmeldte deres tilknytning til Lægemiddelstyrelsen.

Denne beskyttelse synes at være bortfaldet i det nuværende forslag.

Vi henstiller til, at der atter gives mulighed for en overgangsløsning.

Selvstændigt virksomhedsområde, præcisering:

Af side 22 i materialet fremgår det, at jordemødre får

selvstændigt

virksomhedsområde. Det fremgår af gældende

vejledning, at det har vi allerede, mens nærværende udkast netop ellers ikke behandler denne formulering. Vi håber,

at vores tidligere kommentarer kan være behjælpelige i præciseringen af denne ordlyd.

Om brug af ordet ’skamlæbe’

Vi beskrev ved høringen i 2022, at det ikke var tidssvarende at anvende ordet ’skamlæbe’, da det har meget negative

associationer. Vi må desværre konstatere, at ordbrugen stadig genfindes i høringsmaterialet. Vi henstiller derfor atter

til, at man i stedet anvender ordet ’kønslæber’.

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Afslutningsvist vil vi gerne takke for fremsendelsen af høringsmaterialet.

Vi stiller os naturligvis til rådighed, såfremt vores høringssvar skulle afstedkomme behov for uddybelse.

Med venlig hilsen

Anne-Mette Schroll

Forsknings- og udviklingskonsulent, jordemoder, MSc, ph.d.

Sank Annæ Plads 30

1250 København K

Telefonnummer +45 46 95 34 00

Direkte telefon +45 46 95 34 03

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Høringssvar om forbeholdt virksomhed til sygeplejersker m.v.

final

KL takker for lejligheden til at afgive høringssvar om indførelse af et

forbeholdt virksomhedsområde til sygeplejersker. KL skal dog bemærke,

at timing og tidsfrist hen over sommeren har gjort det svært at involvere

kommuner bredt.

KL skal indledningsvis anerkende, at ministeriet på baggrund af

forskellige parters bemærkninger til det oprindelige lovforslag fra 2022 på

nogle områder har justeret lovforslaget. Det gælder bl.a. i forhold til at

understøtte et mere smidigt samarbejde mellem sygeplejersker og læger

om behandling, der inden for rammerne af et kommende forbeholdt

virksomhedsområde, igangsættes af sygeplejersker.

KL bakker fortsat op om lovforslagets intention om med et forbeholdt virk-

somhedsområde til sygeplejersker at sikre en bedre og mere fleksibel

brug af medarbejdernes kompetencer men er meget bekymret for de

økonomiske konsekvenser for kommunerne. Udmøntning af lovforslaget

vil således accelerere den ufinansierede opgaveglidning, kommunerne

har mærket konsekvenserne af de seneste år jf. nedenfor.

KL skal samtidig bemærke, at lovforslaget desværre fortsat ikke

understøtter de bedst mulige rammer for opgavevaretagelsen på

sundheds- og ældreområdet, idet der i begrænset omfang er fokus på

smidiggørelse af de opgaver, som kommunerne i forvejen varetager i

sygeplejen og med et stort volumen. Det gælder f.eks. i forhold til at lette

medicinadministrationen gennem adgang for sygeplejersken til at

ordinere dosisdispenseret medicin i stabile borgerforløb, varetage visse

former for sårpleje og til hurtigere og mere fleksibel adgang til visse

former for antibiotika til behandling af bl.a. urinvejsinfektion hos ældre

skrøbelige borgere. KL har tidligere været i dialog med Indenrigs- og

Sundhedsministeriet om konkrete instrumentelle indsatser inden for et

forbeholdt virksomhedsområde og skal fortsat henvise hertil. KL undrer

sig i øvrigt over, at ”intravenøs væskebehandling med isotoniske

væsker”, er udgået sammenlignet med det oprindelige lovforslag fra

2022.

KL skal også bemærke, at lovforslaget åbner op for mulige markante æn-

dringer af den eksisterende opgavefordeling i sundhedsvæsenet. Der

åbnes med lovforslaget bl.a. op for, at sygeplejersker inden for det

forbeholdte virksomhedsområde kan varetage børnevaccinationer. Det er

Dato: 25. august 2023

Sags ID: SAG-2023-03325

Dok. ID: 3363578

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3852

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 7

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

en opgave, der i dag er henlagt til almen praksis og som almen praksis er

sikret en honorering for at varetage. KL Skal i den forbindelse bede

ministeriet vurdere, hvorvidt kommunerne uagtet, at sygeplejersker med

ændring af autorisationsloven får et forbeholdt virksomhedsområde,

fremover med lovændringen kan varetage opgaver, der efter

sundhedsloven er henlagt til anden myndighed, fx vaccination samt

diagnostik som led i blodprøvetagning. Dette henset til, at der med

lovforslaget ikke sker ændringer i sundhedsloven.

KL skal endelig anbefale, at der i forhold til anvendelse af

rammedelegationer til patientgrupper tilføjes muligheden for, udover at

anvende rammedelegationer til undersøgelsesopgaver, jf.

bekendtgørelse og vejledning om autoriserede sundhedspersoners

benytte af medhjælp, også at anvende rammedelegationer til visse

former for behandlingsopgaver i kommunerne.

KL har en række konkrete bemærkninger til lovforslaget:

Driftsherreansvaret og brug af medhjælp

KL noterer sig, at det, uagtet at sygeplejersker og visse

specialsygeplejer-sker får et forbeholdt virksomhedsområde, fortsat er

driftsherrens ansvar at beslutte, hvordan det forbeholdte

virksomhedsområde forvaltes i praksis, herunder om visse typer af de

forbeholdte virksomhedsområder ikke skal udføres i kommunen eller på

visse af kommunens behandlingssteder. Dette bakker KL op om.

KL noterer sig også, at det er et driftsherreansvar at udvælge (fx hvilke

faggrupper og enkeltpersoner, der skal udføre hvilke opgaver inden for

det forbeholdte virksomhedsområde), instruere og føre tilsyn med

opgavevaretagelsen, herunder sikre en forsvarlig arbejdstilrettelæggelse.

KL noterer sig herudover, at retten til delegation (brug af medhjælp),

uagtet, at sygeplejersken kan gøre brug af medhjælp efter reglerne i

autorisationsloven, iflg. lovforslaget kan være begrænset af lokale

instrukser og den stedlige ledelses arbejdstilrettelæggelse.

KL bemærker, at det fremstår meget uklart, i hvilket omfang

sygeplejersken qua sin autorisation kan stilles til ansvar for beslutninger,

driftsherren træffer om arbejdstilrettelæggelse, udvælgelse af medhjælp

m.v. til varetagelse af opgaver inden for det forbeholdte

virksomhedsområde (se f.eks. beskrivelserne om driftsherreansvaret på

lovforslagets side 14, 35 og 39 og om sygeplejerskens ansvar på side

39). Er det fx alene indholdet af den faglige instruks, sygeplejersken i

sådanne situationer kan stilles til ansvar for? Dette særligt henset til, at

det ikke i samme omfang som på sygehusene kan forventes, at den

kommunale ledelse, fx på et botilbud, har de nødvendige og relevante

sundhedsfaglige kompetencer til at tilrettelægge indsatsen

patientsikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Det vil i forlængelse heraf være en styrke, hvis lovforslaget i højere grad

forholder sig til, hvordan den kommunale driftsherre inddrager den

nødvendige sundhedsfaglige ekspertise i forbindelse med ibrugtagning af

virksomhedsområdet i kommunen som helhed og lokalt fx på et botilbud

Dato: 25. august 2023

Sags ID: SAG-2023-03325

Dok. ID: 3363578

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3852

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 7

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

herunder hvilket ansvar, der tilfalder sygeplejersken, der så at sige ”stiller

sit virksomhedsområde til rådighed for driftsherren”, jf. oven for.

Det vil herudover være en fordel, hvis det tydeliggøres, hvad der forstås

ved en ”driftsherre” i en kommunal kontekst. Forstås hér, at driftsherren

også kan være den lokale ledelse på f.eks. et plejehjem eller et botilbud?

Kommunale forskelle i forvaltningen af et forbeholdt virksomhedsområde

KL bemærker, at der, givet driftsherrens ansvar for at forvalte et

kommende forbeholdt virksomhedsområde jf. oven for, forventeligt vil

være forskel i, hvordan kommunerne i praksis gør brug af

virksomhedsområdet.

Det er fx henset til, at der med lovforslaget ikke følger finansiering til

kommunerne, en forudsætning for at opbevare og i relevant omfang

udlevere medicin fra et medicinskab til opstart af behandling, at

kommunen inden for egen økonomiske ramme kan finde midler til at

indkøbe medicinpræparater på apotek.

Det er også en forudsætning, at kommunen inden for egen økonomiske

ramme anskaffer remedier og i øvrigt styrker kapaciteten ifald kommunen

ønsker at varetage opgaver, der i dag varetages på sygehus og i almen

praksis, fx venøs blodprøvetagning, syning af overfladiske hudsår og

vaccinationer.

Det er KL´s opfattelse, at store kommunale forskelle i forvaltningen af et

forbeholdt virksomhedsområde vil være stærkt uhensigtsmæssigt.

Forskellig kommunal praksis vanskeliggør samarbejdet med sygehus og

almen praksis om tværsektorielle patientforløb. I den hele taget må det

forventes, at den manglende finansiering vil betyde, at mulighederne i

lovforslaget kun i ringe grad tages i brug, da det vil medføre en kæmpe

ufinansieret opgaveglidning fra sygehus og almen praksis til

kommunerne. Uden den nødvendige nationale finansiering er det

imidlertid svært at se, at det kan være anderledes.

Bemyndigelsesbestemmelser

KL bemærker, at indenrigs- og sundhedsministeren med lovforslaget be-

myndiges til at fastsætte nærmere regler om et kommende forbeholdt

virksomhedsområde og afgrænsningen heraf.

KL bemærker også, at bemyndigelsesbestemmelsen skal anvendes til at

fastsætte nærmere regler om afgrænsningen af vacciner, lægemidler og

lægemiddelgrupper, som sygeplejersker vil få mulighed for at anvende og

videre til at fastsætte regler om i hvilke situationer lægen vil skulle

orienteres om behandling igangsat af en sygeplejerske inden for

rammerne af det forbeholdte virksomhedsområde.

KL bemærker endelig, at bemyndigelsesbestemmelsen skal anvendes til

at fastsætte regler om et forbeholdt virksomhedsområde til

specialsygeplejersker.

KL forventer at blive inddraget i arbejdet inden for alle tre områder – pt.

fremgår af lovforslaget, at der alene i forbindelse med regler for

Dato: 25. august 2023

Sags ID: SAG-2023-03325

Dok. ID: 3363578

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3852

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 3 af 7

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

specialsygeplejersker, at der skal inddrages eksterne interessenter i

arbejdet.

Anvendelse af lægemidler og vacciner

KL bakker som udgangspunkt op om, at kommuner med ændring af Læ-

gemiddellovens § 39, stk. 3, nr. 13, skal have mulighed for at rekvirere,

opbevare, opsplitte og udlevere visse lægemidler og evt. vacciner fastsat

fra centralt hold til brug for sygeplejerskers behandling af patienter i eget

hjem, midlertidige pladser, akutpladser og døgnophold. KL noterer i den

forbindelse, at udlevering af medicin alene er til opstart af behandling,

indtil patienten fx kan komme på apoteket og hente et receptpligtigt

lægemiddel.

KL bakker som udgangspunkt også op om visse de i lovforslagets side 37

beskrevne eksempler på lægemidler (konkret svagere smertestillende læ-

gemidler, laksantia, håndkøbsmedicin, antidoten naxolon, adrenalin og

isotoniske væsker). KL skal foreslå, det er i det videre arbejde med at ud-

mønte bemyndigelsesbestemmelser jf. oven for også besluttes hvilke

præparater og væsker sygeplejersker inden for rammerne af et kom-

mende forbeholdt virksomhedsområde skal have adgang til at anvende i

forbindelse med anlæggelse af perifært venekateter, ventrikel- og duodo-

nalsonder.

KL noterer sig, at ministeriet ønsker at reducere antibiotikaforbruget

og derfor for nuværende ikke ønsker at udvide retten til at opbevare

og ordinere visse former for antibiotika til sygeplejersker. KL skal under-

strege, at fleksibel adgang til visse antibiotika til behandling af

eksempelvis urinvejsinfektion, halsbetændelse m.v. hos særligt

skrøbelige ældre fortsat er afgørende for rettidig igangsættelse af

behandling. KL skal derfor foreslå, at mulighederne for at udvide den

gældende bestemmelse om vederlagsfri udbringning fra et vagtapotek af

lægemidler til igangsættelse af behandling efter ordination fra akut- og

vagtlægefunktion til også at omfatte vederlagsfri udbringning efter

ordination fra almen praksis i dagtid overvejes nærmere. Derved

fastholdes den enstrengede lægelige ordinationsret samtidig med, at

adgangen til at igangsætte rettidig medicinsk behandling af f.eks.

urinvejsinfektion for en defineret gruppe af skrøbelige borgere, som ikke

med rimelighed kan forventes at henvende sig på apotek, gøres mere

fleksibel.

KL skal også foreslå, at man nationalt i kølvandet på ordningen om 72 ti-

mers behandlingsansvarlig læge fastlægger det som et nationalt krav, at

borgere omfattet af 72 timers behandlingsansvar får lægemidler fra

sygehus til de første tre døgn efter udskrivelse.

Visse af de beskrevne vacciner, fx vaccination mod influenza, stiv-

krampe, pneumokok og anafylaksiberedskab giver god mening i en kom-

munal kontekst for en afgrænset målgruppe fx svagelige ældre, som

kan have vanskeligt ved at møde op og modtage vaccine på apotek eller i

almen praksis. Det er dog en overvejelse, om vacciner mere hensigts-

mæssigt rekvireres fra apotek fremfor fra kommunalt medicinskab bl.a.

henset til at begrænse vaccinespild. Igen skal der peges på, at her bliver

tale om en ufinansieret opgaveflytning fra almen praksis til kommune.

Dato: 25. august 2023

Sags ID: SAG-2023-03325

Dok. ID: 3363578

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3852

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 4 af 7

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Dato: 25. august 2023

KL mener derfor ikke, at kommunerne inden for rammerne af lovforslaget,

på nuværende tidspunkt skal foretage vaccinationer i stor skala fx i

regi af børnevaccinationsprogrammet. Det er en opgave, der i dag er

henlagt til almen praksis og som almen praksis er sikret en honorering for

at varetage.

Det er endeligt afgørende, at evt. nærmere regler fra Lægemiddelstyrel-

sen, herunder også tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed, for kommu-

ners opbevaring og brug af receptpligtige lægemidler og håndkøbsmedi-

cin i øvrigt bliver tilstrækkeligt rummelige og fleksible, så de nye ram-

mer kan anvendes så fleksibelt som muligt under hensyn til patient-

sikkerheden.

Venøse blodprøver og mikrobiologiske prøver

Man kan med en veneblodprøve foretage en række analyser som led i en

udredning af patientens sygdomsbillede. Det forudsætter dog adgang til

remedier (særligt blodprøveglas, nåle og etiketter til glassene m. CPR

nr.) måle- og laboratorieudstyr, adgang til rekvisitionssystemer og evt. til

trans-port af blodprøven til analyse i regionalt niveau, ligesom

sygeplejersken bør kende til grænseværdier for de forskellige prøver,

have adgang til at kunne se prøvesvaret i patientens journal samt kunne

tolke analysens resultater.

Det er en potentielt meget omfattende opgave og henset til, at

kommunerne ikke har tilstrækkeligt sundhedsfagligt personale, og

medarbejdernes ressourcer i øvrigt bør prioriteres til varetagelse af de

kommunale sundhedsopgaver samt, at der med lovforslaget ikke er

finansiering til kommunerne, bør venøse blodprøver som i dag også

fremover varetages af regionalt personale.

KL skal herudover tilføje, at en forudsætning for stillingtagen til

varetagelse af venøse blodprøver er diagnosespecifik viden, hvilket for

nuværende ikke er en del af sygeplejerskeuddannelsen men beror på en

lægelig beslutning.

KL skal endelig foreslå, at sygeplejersker også får adgang til at foretage

mikrobiologiske prøver, fx prøver af urin og podning fra sår.

Specialsygeplejersker

KL er bekymret for forslaget om forbeholdt virksomhed i relation til

specialuddannelserne. Det kan medvirke til at skabe flaskehalse, og

yderligere rekrutteringsudfordringer, når bestemte opgavefelter i

udgangspunktet reserveres for relativt snævert afgrænsede grupper af

medarbejdere. KL skal derfor bede ministeriet uddybe, hvorvidt

driftsherrens adgang til at beslutte, hvordan det forbeholdte

virksomhedsområde forvaltes i praksis, herunder driftsherrens adgang til

at fastsætte rammerne for brug af medhjælp, også gælder i forhold til et

kommende forbeholdt virksomhedsområde for specialsygeplejersker.

Kommunikation med almen praksis m.fl.

Sags ID: SAG-2023-03325

Dok. ID: 3363578

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3852

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 5 af 7

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Der skal formentlig udvikles en ny medcom-standard til orientering af

læger – således, at lægen kan se forskel på en almindelig besked og en

oriente-ring om igangsat behandling/test og undersøgelser.

Hertil er det vigtigt, at målinger m.v. kan læses også af læger – dvs. at

der er enighed om beskrivelse af tests, målinger m.v. Det vil kræve en

klassificering af de kommunale digitale redskaber til tests, målinger m.v. i

kommunernes elektroniske omsorgssystemer (eoj). KL har udviklet

FFINST (fælles faglige instrumenter), som kan løse denne opgave. Men

det vil kræve økonomisk finansiering at understøtte dette digitalt i eoj-

systemerne.

Private leverandører

KL skal henlede opmærksomheden på behovet for afklaring af

driftsherreansvaret i forhold til private leverandører. Har private

leverandører et selvstændigt driftsherreansvar på linje med Regionsråd

og Kommunalbestyrelse eller er kommunalbestyrelsen fortsat driftsherre

og det private firma underleverandør til kommunes sygepleje, jf.

bestemmelserne i bekendtgørelse og vejledning om hjemmesygepleje.

Det har en stor betydning idet kommunerne, hvis den private leverandør

alene er underleverandør, stadig vil have en myndighedsopgave i forhold

til at sikre kompetencer og opfølgning hos den private leverandør.

Økonomiske konsekvenser af lovforslaget

KL er afslutningsvis meget bekymret for de økonomiske konsekvenser for

kommunerne af lovforslaget, jf. også oven for. Udmøntning af lovforslaget

kan således accelerere den ufinansierede opgaveglidning, kommunerne

har mærket konsekvenserne af det seneste årti.

Allerede i dag mærker mange kommuner og særligt medarbejdere i de

kommunale akutfunktioner en markant øget efterspørgsel fra bl.a. almen

praksis om at varetage opgaver, der traditionelt varetages i almen

praksis, fx hjemmebesøg og -diagnostik, herunder blodprøver. Denne

efterspørgsel vil med lovforslaget stige yderligere. Det er problematisk

alene af den grund, at kommunerne ikke har tilstrækkeligt

sundhedsfaglige personale, og medarbejdernes ressourcer bør derfor

prioriteres til varetagelse af de kommunale sundhedsopgaver.

Herudover vil lovforslaget medføre kommunale udgifter til medicin til

medicinskabe og til remedier og apparatur til blodprøvetagning.

Endvidere kommer statslige og kommunale udgifter til bl.a.

- Tilretning af Det Fælles Medicinkort (FMK), så kommunale

sygeplejersker kan foretage de nødvendige registreringer i borgerens

medicinkort. Dette er en statslig udgift, som ikke er indregnet.

- Opdatering af datastandarden Fælles Sprog III for sygepleje efter

sundhedslovens § 138, hvilket også vil kræve kommunale udgifter til

videreudvikling af de elektroniske omsorgssystemer.

- Justering af MedCom korrespondancemodul til orientering af

(praktiserende) læger om indsatser inden for det forbeholdte

virksomhedsområde, bl.a. prøvesvar.

- Opdatering af Det Danske Vaccinationsregister.

Dato: 25. august 2023

Sags ID: SAG-2023-03325

Dok. ID: 3363578

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3852

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 6 af 7

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Tilretning af sundhed.dk ifald kommunalt personale foretager

blodprøver, idet patienterne skal have adgang til egne data.

Dato: 25. august 2023

Sags ID: SAG-2023-03325

Dok. ID: 3363578

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3852

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 7 af 7

Ingen af de beskrevne nationale systemtilpasninger er der i lovforslaget

eksplicit afsat finansiering til.

Endelig er KL bekymrede for hvad det konkret vil medføre, når

sygeplejersker og sundhedsplejersker får adgang til at udføre visse

former for vaccinationer, herunder ikke mindst børnevaccinationer efter

børnevaccinations-programmet samt syning af overfladiske hudsår. Det

er ligeledes nye opgaver i kommunerne, som i dag varetages i almen

praksis og på sygehus/skadestuer.

KL undrer sig på den baggrund over, at det i lovforslaget vurderes, at der

ikke er nogen økonomiske konsekvenser for kommunerne. KL skal i den

forbindelse også bemærke, at manglende finansiering vil gøre, at en

række kommuner formentlig ikke vil gøre brug af (dele af) det forbeholdte

virksomhedsområde. Og der vil med stor sandsynlighed være store

kommunale forskelle i opgavevaretagelsen.

Konkrete tekstnære bemærkninger:

- Side 37-38. Det fremgår af teksten om håndkøbsmedicin, at med-

mindre driftsherren har udstedt instrukser, der fastlægger at

sundhedspersoner ikke må administrere håndkøbsmedicin, så kan

personen allerede i dag give håndkøbsmedicin. Det fremgår imidlertid

af STPS publikation ” Korrekt håndtering af medicin”, at hvis

personalet administrerer håndkøbsmedicin, skal behandlingsstedet

have en generel instruks for dette. Dvs. det forholder sig omvendt i

forhold til teksten i lovforslaget. Dette bør for god ordens skyld

konsekvensrettes.

- Side 54. Der refereres på lovforslagets side 54 flere steder til pkt.

2.1.2.2 om forbeholdt virksomhedsområde for specialsygeplejersker.

Er referencen ikke i stedet pkt. 2.1.2.1. om forbeholdt

virksomhedsområde for sygeplejersker?

KL skal afslutningsvis tage forbehold for senere politisk godkendelse.

Med venlig hilsen

Hanne Agerbak

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Att. [email protected]

Kopi til [email protected]

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af

autorisationsloven, sundhedsloven, lægemiddelloven,

apotekerloven og klage- og erstatningsloven

Kost og Ernæringsforbundet

24. august 2023

Kost og Ernæringsforbundet og Fagligt selskab af Kliniske Diætister

takker for muligheden for at afgive høringssvar og afgiver fælles hø-

ringssvar i forhold til de fremsendte ændringsforslag.

Vores bemærkninger fokuserer på forbeholdt virksomhedsområde for

sygeplejersker.

I tråd med vores høringssvar fra 17. august 2023, vil vi fortsat henlede

opmærksomheden på, at der i et presset sundhedsvæsen er brug for

både at sikre sygeplejerskerne handlerum inden for deres kompeten-

cer, men også at alle faggruppers kompetencer anvendes bedst mu-

ligt. Der må derfor sikres det bedst mulige tværfaglige samarbejde og

en fleksibel opgaveløsning. Her tænker vi særligt på de opgaver, som

kliniske diætister kan løse på ernæringsområdet fx anlæggelse af er-

næringssonde.

Bemærkninger til forslag om lov om ændring af autorisationslo-

ven.

Side 1 § 54, stk. 4, pkt. 4 Vedr. ”Anlæggelse af ventrikelsonder og

duodenalsonder gennem næsen”.

Vi mener fortsat ikke, at anlæggelse af sonde skal være et forbeholdt

virksomhedsområde for sygeplejersker. For anlæggelse af sonde gen-

nem næsen til ernæringsindgift udføres i dag af flere faggrupper efter

rammedelegationer og instrukser ud fra nuværende lovgivning.

For at bidrage til fleksibel opgaveløsning og frigivelse af sygeplejerske

ressourcer til sygeplejefaglige og omsorgsopgaver er kliniske diætister

begyndt at få kompetencerne til denne opgave under deres uddan-

nelse. Anlæggelse af sonder gøres i praksis hyppigt af social- og

Holmbladsgade 70

2300 København S

51215960

www.kost.dk

facebook.com/forbundet

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

sundhedsassistenter og således nu også af kliniske diætister.

Desu-

den også af andre ikke-autoriserede faggrupper fx på bosteder og i

eget hjem.

Da klinisk diætisters (ikke forbeholdte) virksomhedsområde omfatter

diætbehandling af ernæringsrelaterede sygdomme så som sygdoms-

betinget vægttab, er anlæggelse af ernæringsonde i forbindelse med

en ordineret ernæringsindsats en naturlig del i at sikre et sammen-

hængende patientforløb, i en tid med fokus på at den bedst mulige

ressourceudnyttelse.

Det er vigtigt, at der er de rette kompetencer til stede efter ernærings-

sonden, er anlagt, så der er fokus på risici ved opstart af ernæringsbe-

handling via sonde, her under refeedingsyndrom. Hvorfor opstart af

enteral ernæring via sonde bør foregå som en tværfaglig indsats her-

under i samarbejde med en klinisk diætist, som besidder denne viden,

færdigheder og kompetencer til kompleks ernæringsterapi og diætbe-

handling.

Vores klare anbefaling er, at kliniske diætister forsat kan varetage an-

læggelse af ernæringssonde, når de har modtaget undervisning og op-

læring heri, og der er risiko for denne opgave uheldigvis frafalder, så-

fremt det bliver et forbeholdt område for sygeplejersker.

Side 40 vedr. delegation.

I teksten står: ”

En sygeplejerske vil eksempelvis på et sygehus kunne dele-

gere selve udtagelsen af en blodprøve, som vedkommende har besluttet, til

en bioanalytiker.”

Vi ønsker, at der også tilføjes: ”eller

at anlæggelse af

ernæringssonde med tilhørende ernæringsplan kan delegeres til en klinisk

diætist”.

Med venlig hilsen

Ghita Parry

Formand

Kost og Ernæringsforbundet

Mette Theil

Formand

Fagligt selskab af Kliniske Diætister

(FaKD) i Kost og Ernæringsforbundet

Diætisten jun. 22 WEB.pdf (kost.dk)

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Lersø Parkallé 101

2100 København Ø

Telefon 39 27 60 60

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

18-08-2023

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af autorisationsloven, sundhedsloven, læge-

middelloven, apotekerloven og klage- og erstatningsloven

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 11. juli 2023 udsendt udkast til forslag til lov om ændring af

lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, sundhedsloven, lov om

lægemidler, lov om apoteksvirksomhed og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundheds-

væsenet i offentlig høring. Lif takker for muligheden for at deltage i høringen.

Forbeholdt virksomhedsområde for sygeplejersker og jordemødre

Lovforslaget lægger op til at indføre et forbeholdt virksomhedsområde for sygeplejersker og specialsy-

geplejersker samt udvide jordemødrenes forbeholdte virksomhedsområde. Forslaget vil indebære, at

sygeplejersker med flere i medfør af deres autorisation og specialuddannelse vil kunne udøve de efter

indenrigs- og sundhedsministerens bestemte former for sundhedsfaglig virksomhed på eget initiativ og

ansvar, hvilket understøtter, at medarbejdernes kompetencer og faglighed kommer bedst mulig i brug.

Det vil efter forslaget bidrage til en bedre ressourceudnyttelse og frigive lægeressourcer til anden be-

handling.

Lif bakker fuldt op om intentionen i lovforslaget. Et forbeholdt virksomhedsområde for sygeplejersker

med flere vil skabe fundamentet for en mere fleksibel opgavevaretagelse i sundhedsvæsenet på tværs

af faggrænser og vil dermed bidrage til en bedre udnyttelse af sundhedsvæsenets ressourcer. Det vil

således kunne reducere barriererne for en fleksibel opgavevaretagelse i det danske sundhedsvæsen

og derigennem bidrage til øget produktivitet og et bedre og mere effektivt sundhedsvæsen.

Lif bemærker hertil, at forudsætningen herfor selvfølgelig er, at tildelingen af virksomhedsområder er

fuldt tilknyttet specifikke uddannelsesmæssige forudsætninger og kompetencer samt løbende opkvali-

ficering.

I forhold til bemyndigelse og afgrænsning af vacciner, som sygeplejerskerne i medfør af lovforslaget

vil få mulighed for at anvende, vil Lif foreslå, at sygeplejersker også skal kunne administrere vacciner,

hvortil der er egenbetaling. Det vil øge tilgængeligheden af vacciner for borgere og ligestille adgangen

til vaccination i Danmark, så borgere nemmere kan blive vaccineret med de vacciner, de måtte ønske,

i hele landet

Tilknytning til lægemiddelvirksomheder

I forhold til reglerne om tilknytning til lægemiddelvirksomheder vil lovudkastet medføre, at både syge-

plejersker og jordemødre sidestilles med læger med flere i de regler, som eksisterer for tilknytning for

læger med flere.

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Reglerne om tilknytning imellem sundhedspersoner og lægemiddelvirksomheder søger at balancere to

forhold: At sundhedspersoners tilknytning til lægemiddelvirksomheder er afgørende, når der skal ud-

vikles og testes ny medicin, og at der samtidig er behov for at sikre en uafhængighed hos den enkelte

sundhedsperson i forhold til de omhandlede virksomheder.

Lif noterer sig, at reglerne om tilknytning – og de bagvedliggende principper – grundlæggende forbli-

ver uændrede. Det ses blandt andet ved, at de omfattede sundhedspersoners nuværende anmeldel-

sespligt foreslås også at skulle gælde for sygeplejersker og jordemødre.

Lif bakker fuldt op om, at der skal være åbenhed om samarbejdsrelationer mellem sundhedspersoner

og lægemiddelvirksomheder. Dette gælder naturligvis også i forhold til sygeplejersker og jordemødre.

Den nuværende lovgivning har netop været med til at sikre åbenhed, og derfor er det også positivt, at

forslaget lægger op til at fastholde lovens hovedprincipper, hvormed åbenheden på området fasthol-

des med afsæt i et delt ansvar mellem Lægemiddelstyrelsen, sundhedspersoner og virksomheder.

Den særlige danske model med offentliggørelse på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside og delt ansvar

og gensidige pligter mellem sundhedspersoner og virksomheder er en helt central forudsætning for, at

åbenheden har kunnet realiseres.

Lif bakker således også op om, at anmeldelsesforpligtelsen fortsat ligger hos sundhedspersonen – og

dermed nu også hos sygeplejersken og jordemoderen.

Lif stiller sig selvfølgelig til rådighed for en uddybning af ovenstående synspunkter.

Med venlig hilsen

Henrik Vestergaard

Viceadm. direktør, Lif

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Høringssvar

Høring over udkast til forslag til lov om ændring

af autorisationsloven, sundhedsloven, lægemid-

delloven, apotekerloven og klage- og erstatnings-

loven

MedCom høringssvar til Indenrigs- og Sundhedsministeriet

d. 25/8 2023

MedCom takker for muligheden for at afgive høringssvar.

Det er meget positivt at sygeplejersker får et forbeholdt virksomhedsområde hvilket kan styrke

både behandling og pleje af den enkelte patient samt styrke det tværsektorielle samarbejde når

forarbejde med nærmere retningslinjer for sygeplejerskernes forbeholdt virksomhedsområde

nationalt og lokalt er gennemført og implementering gennemført.

Det er væsentlig ifm. ordination/opstart af medicin at være afklaret på teknisk niveau i forhold

til, hvor de igangsatte præparater registreres. Det kræver adgang og rettigheder til at ordinere

på FMK online. For data oprettes i eget/lokale EOJ system, har ingen andre adgang til oplysnin-

gerne. Herudover skal der nok også overvejes, om der kan blive problemstillinger i forhold til

folk som er på dosisdispensation. Vaccinationer skal ligeledes registreres.

S. 29. Punkt 4 vedr. økonomiske konsekvenser: Der er kun nævnt centrale systemer, men måske

er der også behov for system-tilpasning af kommunal adgang til FMK, så der er mulighed for

gemme en ny ordination centralt i FMK -fremfor at sygeplejerskerne skal bruge tid på FMK on-

line.

Ift. tildeling af selvstændige virksomhedsområder til specialsygeplejersker, så kunne det være

relevant for måske især kommunerne hvis man også omfatter specialist uddannelser kræftsyge-

pleje og psykiatrisk sygepleje. Dels fordi kommunerne varetager kræftpatienter og der er behov

for styrkelse af den psykiatriske sygepleje og give mulighed for at styrke tværsektorielt samar-

bejde.

Med venlig hilsen

Dorthe Skou Lassen

MedCom

tlf. 4040 5402

Du kan i

MedComs Databeskyttelsespolitik

læse om, hvordan MedCom behandler dine personoplysninger

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

From:

May Zaid Azzam <[email protected]>

Sent:

21-08-2023 13:18:39 (UTC +02)

To:

DEP Sundhedsministeriet <[email protected]>

Cc:

Frederik Rechenback Enelund <[email protected]>

Subject:

FW: Høring vedr. lovforslag om forbeholdt virksomhedsområde for sygeplejersker

mv. (FRIST: 25/8, kl. 12)

Kære ISM

Medicoindustrien takker indledningvist for modtagelsen af høringen over udkast til lov om ændring af lov

om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, sundhedsloven, lov om

lægemidler, lov om apoteksvirksomhed og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet

af den 11. juli 2023.

Medicoindustrien er tilfredse med, at sygeplejersker fremadrettet bliver omfattet af tilknytningsreglerne,

herunder sygeplejerskers tilknytning til lægemiddelvirksomheder, da den foreslåede bestemmelse i § 54,

stk. 4, nr. 2 netop giver sygeplejersker mulighed for selv at kunne ordinere lægemidler.

Medicoindustrien er enige i, at et velfungerende sundhedsvæsen udgør en grundsten i vores

velfærdssamfund, og sundheds- og plejepersonalet er en af sundhedsvæsenets allervigtigste ressource.

Derfor er vi også enige i, at det er helt afgørende, at rammerne for at udføre arbejdsopgaverne er så

fleksible som muligt, så de understøtter, at medarbejdernes kompetencer og faglighed kommer bedst

muligt i brug, samtidig med at den enkelte sundhedsperson får gode muligheder for at udvikle sine

kompetencer. Her indgår medicinsk udstyr, herunder digitalt medicinsk udstyr, som en væsentlig

beslutningsstøtte for sundhedspersoners udførelse af deres arbejde, hvilket Medicoindustrien i øvrigt

generelt fremhæver nærmere i vores indspil til den kommende Life Science-strategi.

Meidocindustrien har ingen øvrige bemærkninger til lovforslaget.

Med venlig hilsen / Best regards

May Zaid Azzam

Juridisk konsulent

Legal consultant

Mobil: +45 92 92 16 63

Telefon: +45 49 18 47 02

Bøge Allé 5, 2970 Hørsholm

medicoindustrien.dk

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Følg os

Denne mail er fra Medicoindustrien. Mailen og vedhæftede filer er fortrolige og kan indeholde juridiske

informationer. Medicoindustrien kan ikke gøres ansvarlig for råd og vejledning.

Fra:

Sofie Charlotte de Fine Skibsted <[email protected]>

Sendt:

11. juli 2023 14:52

Til:

Danske Regioner <[email protected]>; Kommunernes Landsforening <[email protected]>; Datatilsynet

ELI Institutionspostkassen for Færøerne <[email protected]>;

Faglig Fælles Forbund 3F <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Den Danske Dyrlægeforening (DDD) <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Kost & Ernæringsforbundet

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Lægeforeningen

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Astma-Allergi Forbundet <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Diabetesforeningen

Gigtforeningen <[email protected]>;

Hjerteforeningen <[email protected]>;

Kost & Ernæringsforbundet <[email protected]>; Kræftens Bekæmpelse

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; info@osteoporose-

f.dk; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Advoksamfundet <[email protected]>;

Børnerådet <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Danmarks

Apotekerforening <[email protected]>;

Danmarks

Tekniske Universitet (dtu) <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Dansk Erhverv (info) <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Emballageindustrien <[email protected]>;

Danske Universiteter <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Det

Etiske Råd kontakt <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Forbrugerrådet <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; gcp-enheden.bispebjerg-

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

KVINFO <[email protected]>;

Landbrug & Førevarer

Brancheforeningen for Lægemiddelvirksomheder i Danmark

(LIF) <[email protected]>;

Medicoindustrien

<[email protected]>; DKetik Institutionspostkasse <[email protected]>; NVK Kontakt

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Ankestyrelsen <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Rådet for Socialt Udsatte <[email protected]>;

ATP

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Vive <[email protected]>;

Emne:

Høring vedr. lovforslag om forbeholdt virksomhedsområde for sygeplejersker mv. (FRIST: 25/8, kl.

12)

Til høringsparterne på vedlagte høringsliste

Se venligst vedhæftede høringsbrev og udkast til lov om ændring af lov om autorisation af

sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, sundhedsloven, lov om lægemidler, lov om

apoteksvirksomhed og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

Evt. bemærkninger bedes sendt til

med kopi til

senest den

25. august 2023, kl.

12.

Med venlig hilsen

Sofie de Fine Skibsted

Fuldmægtig, Sundhedsjura

2381 2695

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Tlf. 7226 9000

Læs ministeriets datapolitik

her

www.sum.dk

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Murphys Lov

Sundhedsret for alle

Forfatter og Jurist Anna Kirstine Murphy

www.murphys-lov.dk

Amager 15/08-2023

Høringssvar til høring over udkast til forslag til lov om ændring af

autorisationsloven, sundhedsloven, lægemiddelloven, apotekerloven

og klage- og erstatningsloven

Det fremgår af den nye forslag nr. 3, der ikke er så meget anderledes end det, der var i høring i juni

2022, at det vil blive forbeholdt sygeplejersker bl.a. at anvende visse nærmere bestemte vacciner og

lægemidler, og at det i senere bekendtgørelse vil blive præciseret af Indenrigs- og

Sundhedsministeren, hvilke nærmere bestemte vacciner og lægemidler, der er tale om, ligesom det

forbeholdes ministeren at fastsætte regler om specialsygeplejerskers ret til at ordinere

afhængighedsskabende lægemidler.

En udtømmende opremsning i en bekendtgørelse af, hvilke lægemidler og vacciner der er forbeholdt

sygeplejersker at benytte, samt hvilke afhængighedsskabende lægemidler specialsygeplejersker kan

ordinere, indeholder ikke den fleksibilitet, der er nødvendig for løbende at tilpasse den forbeholdte

virksomhed til fagets udvikling m.v. Der er tale om virksomhed, som kan ændre sig over tid i takt

med, at de forskellige behandlinger, metoder og ny medicin udvikles. Indenrigs- og

Sundhedsministeriet vil således i samarbejde med Styrelsen for Patientsikkerhed og

Sundhedsstyrelsen løbende skulle tilpasse omfanget af ordinationsretten, ligesom de vil skulle

løbende vil skulle tilpasse kredsen af specialer med brugen af afhængighedsskabende lægemidler.

Bemyndigelsesbestemmelsen betyder således en løbende tilpasning til sundhedsvæsenets behov,

ligesom den betyder justeringer på baggrund af erfaringerne med ordningen. Der er stor risiko for, at

Indenrigs- og Sundhedsministeriet og de tilknyttede styrelser ufrivilligt bliver flaskehals for behovet

for løbende ændringer knyttet til den forbeholdte virksomhed og de respektive

specialsygeplejerskeuddannelser; det ses, at der i ministerområdet fortsat ligger mange forældede

regler og vejledninger, som man har haft ønske om at ændre og har arbejdet på at ændre i flere år,

men som fortsat ikke er ændret pga. travlhed mv. Man kan derfor berettiget frygte, at det vil være

svært at følge med udviklingen.

I forhold til at give ministeriet bemyndigelse til at tillægge specialsygeplejerskeuddannelse yderligere

selvstændig virksomhed er det anført i bemærkningerne, at dette vil betyde væsentlige ændringer i

den nuværende ansvars- og opgavefordeling, idet der er tale om en hel ny ordning. Hertil fremgår

det videre,

at man ønsker at beskytte titlen ’specialsygeplejerske’ på samme

måde som speciallæge.

Det er af hensyn til patienternes tillid til sygeplejerskernes faglig fornuftig at beskytte titlen

specialsygeplejersker, ligesom disse sygeplejersker vil være nemmere at identificere af de

myndigheder, der måtte have behov herfor. Men af hensyn til forståelsen for autorisation, herunder

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

selve systemet og strukturen bag de sundhedsfaglige autorisationer, bør der ikke knyttes særlig

beskyttet virksomhed til titlen som specialsygeplejerske, ligesom der ikke er knyttet særligt

virksomhed til speciallæge eller specialtandlæge. Det vil forvirre patienterne, som ikke vil kunne

forstå, hvilken sygeplejerske der må udføre hvad, ligesom det vil være svært for ledelser at forholde

sig til, hvilke sygeplejersker der kan ansættes til hvilke opgaver.

Det fremgår videre af lovforslaget nr. 3, at Indenrigs- og Sundhedsministeren bemyndiges til at

fastsætte regler om orientering af patienten egen eller behandlende læge, hvilket understøttes af

bemærkningerne om, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemyndiges til at fastsætte nærmere

regler om, i hvilket omfang en sygeplejerske, der udfører en forbeholdt opgave, vil skulle orientere

patientens egen eller behandlede læge om den behandling, som patienten har modtaget

(orienteringens form, indhold og hyppighed).

Det er positivt, at der er fokus på, at behandlingsansvaret fortsat ligger hos egen læge eller andre

behandlende læger, men eftersom virksomhedsområdet kommer til at gælde alle sygeplejerske,

herunder sygeplejersker der måtte have deres egen klinik, er det usikkert, hvordan den behandlende

sygeplejerske ved, hvem den pågældende skal orientere. Denne sygeplejerske kan ikke forventes at

have viden om, hvilken eller hvilke læger, der har patienten i behandling. Det kan heller ikke

forudsættes at sygeplejersken ved, hvem egen læge er. Hertil skal det overvejes, hvordan en

sygeplejerske ansat i privat regi rent praktisk skal informere en læge på et hospital eller en privat

praktiserende læge på en dataretlig sikker måde. Sygeplejersken vil ikke have adgang til de

kommunikationsmidler og systemer, der gør sig gældende for sygeplejersker i kommunalt regi eller i

hospitalsregi. Lovforslaget synes på mange måder ikke at have taget højde for, at der er mange

behandlingssteder, hvor sygeplejersker arbejder selvstændigt. Det vil sige, at sygeplejerskerne er

driftsherrer for deres egen virksomhed og dermed skal vurdere deres egen kompetencer og

forudsætninger for at udføre den forbeholdte virksomhed.

Det kunne være hensigtsmæssigt at overveje, om der kun skal gives forholdt virksomhed til

sygeplejersker ansat i kommunalt regi, da medhjælpskonstruktionen her er mere kompliceret. Det

svarer til, at man alene har givet farmaceuter, der er ansat på et apotek, mulighed for at få

autorisation som behandlerfarmaceut og at udføre den tilknyttede forbeholdte virksomhed dér. Som

det er nævnt i bemærkninger til forslaget, vil de foreslåede virksomhedsområder skulle udøves i

henhold til og i overensstemmelse med relevante lokale faglige instrukser og med forbehold for

driftsherrens og ledelsens arbejdstilrettelæggelse og det ansvar, der påhviler driftsherren. Det

forbeholdt virksomhedsområde som det beskrevne vil derfor ikke give særlig meget mening på

hospitalerne. Som det videre står anført, er det driftsherren, der leder og fordeler arbejdet, herunder

beslutter, hvilke faggrupper og enkeltpersoner der skal udføre hvilke opgaver, idet driftsherren

samtidig har pligt til at sikre sig, at medarbejderne fagligt er i stand til at udføre de arbejdsopgaver,

de bliver pålagt. Driftsherren skal også sørge for, at sundhedspersonalet i tilstrækkelig grad er

instrueret i ansvars- og opgavefordelingen med hensyn til udførelsen af de forskellige

sundhedsfaglige ydelser, som udføres på stedet, samt sikre at der foreligger de forsvarlige

procedurer for dette. Det er hermed op til driftsherren at sammensætte behandlingstilbuddene med

de ansattes kompetencer. Uagtet at sygeplejerskerne får et selvstændigt virksomhedsområde, skal

driftsherren således fortsat sørge for, at der er relevante faglige instrukser på stedet, der tager højde

for de lokale forhold. Driftsherren skal endvidere sikre, at der føres det fornødne tilsyn med, at

instrukserne efterleves og følge op i nødvendigt omfang, hvis der konstateres ledelsesmæssige eller

organisatoriske mangler eller uhensigtsmæssigheder, som udgør en fare for patientsikkerheden. Der

vil således ikke være nogen ændring i hospitalsregi ift., hvad der allerede er gældende i dag som følge

af den måde regionerne arbejder med reglerne om brug af medhjælp.

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Endelig burde virksomheden, der ønskes forbeholdt til sygeplejersker, holdes op imod, hvor mange

utilsigtede hændelser samt klage- og erstatningssager, der er om sygeplejersker udførelser heraf

(som medhjælp for en læge) for herved at få belyst, om det er den rigtige virksomhed, der

foreholdes.

Med venlig hilsen

Anna Murphy

www.murphys-lov.dk

tlf. + 45 2032 4051

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Send til:

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

14. august 2023

Dokumentnummer: 23PEBL-92837

Høringssvar vedr. lovforslag om ændring af autorisationsloven, sundhedsloven, lægemid-

delloven og klage- og erstatningsloven

Ved brev af 11. juli 2023 har Indenrigs- og Sundhedsministeriet bedt om bemærkninger

til et lovforslag om ændring af forskellige love med henblik på indførelse af et forbeholdt

virksomhedsområde for sygeplejersker og en udvidelse af jordemødres forbeholdte virksom-

hedsområde.

Lovforslaget indfører endvidere hjemmel til, at Ankenævnet for Patienterstatningen kan

behandle grønlandske ankesager, hvorved forstås sager, hvor Patienterstatningen i første

instans har truffet afgørelse efter den kommende grønlandske klage- og erstatningslov.

Det er forudsat, at bemyndigelsen udnyttes, når den grønlandske lov er trådt i kraft, og når

der er indgået de nødvendige aftaler med Patienterstatningen og Ankenævnet for Patient-

erstatningen om den nærmere behandling af de grønlandske erstatningssager.

Patienterstatningen har ingen bemærkninger til det fremsendte lovudkast.

Med venlig hilsen

Peter Jakobsen

chefkonsulent

KALVEBOD BRYGGE 45 • 1560 KØBENHAVN V • TEL +45 3312 4343 • FAX +45 3312 4341

[email protected] www.patienterstatningen.dk

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

From:

Martin Pedersen <[email protected]>

Sent:

25-08-2023 00:59:09 (UTC +02)

To:

DEP Sundhedsministeriet <[email protected]>

Cc:

Frederik Rechenback Enelund <[email protected]>

Subject:

SV: Høring vedr. lovforslag om forbeholdt virksomhedsområde for sygeplejersker

mv. (FRIST: 25/8, kl. 12) (Nanoq - ID nr.: 23194697)

Til rette vedkommende ved Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Hermed svar på høring vedr. lovforslag om forbeholdt virksomhedsområde for sygeplejersker m.v.

Først og fremmest skal jeg takke for det fremsendte, herunder at dette understøtter vores ønske

om en samarbejdsaftale vedr. behandling af patienterstatningssager m.v. i Danmark, og særligt i

forhold til nærværende forslag, muligheden for at få sager behandlet ved Ankenævnet for

Patienterstatningen. Vi har ikke bemærkninger til ændringerne i forslaget udover det der er

knyttet til Ankenævnet for Patienterstatningens kompetence til behandling af grønlandske

klagesager om patienterstatning.

Jeg har følgende bemærkninger:

1. Det er vigtigt at understrege, at ændringerne vedr. behandlingen af grønlandske

patienterstatningssager med nærværende forslag, naturligvis ikke ændrer på ansvar

herunder erstatningsansvar mv. fsva. de patienterstatningssager der hidtil har hidrørt

under dansk ansvar. Med dette mener jeg primært al behandling af patienter udført i

Danmark, f.eks. når patienter sendes fra Grønland til Danmark for at modtage behandling

på rigshospitalet, eller når der ydes telemedicinsk rådgivning (se vedlagt notat fra

patienterstatningen). Dette kan med fordel præciseres i bemærkningerne til forslaget.

2. Der er en lille stavefejl i afsnit 2.3.2 hvor Naalakkersuisut er stavet forkert.

3. I afsnit 2.3.2 er der angivet "Dog er der ulovhjemlet adgang til at anmode

Landslægeembedet om erstatning under betingelse af, at patienten har fået medhold i en

klage over, at en specifik sundhedsperson har begået en sundhedsfaglig fejl, og at

patienten har lidt en personskade som direkte følge af den begåede sundhedsfaglige fejl."

Dette er ikke en hel præcis beskrivelse. Der søges om erstatning gennem

landslægeembedet, men sagen behandles ved Departementet for Sundhed og forudsætter

ikke nødvendigvis at der er udtalt kritik, selvom dette i de fleste tilfælde anvendes til at

løfte bevisbyrden for en placering af ansvaret ved sundhedsvæsenet for den pågældende

skade.

Giver ovenstående anledning til spørgsmål er I naturligvis meget velkommen til at skrive eller

ringe til undertegnede på tlf. +299 22 01 74.

Inussiarnersumik Inuulluaqqusillunga

Med venlig hilsen

Best regards

Martin Pedersen

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Immikkoortortaqarfimmi Pisortaq

Afdelingschef for Råd og Jura

Head of Division

Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik

Departement for Sundhed

Ministry of Health

Box 1160

•

3900 Nuuk

Toqq. direct: +299 34 66 18

E-mail: [email protected]

www.nanoq.gl

Maili una printertinnagu avatangiisit eqqarsaatigikkit. Tænk venligst på miljøet, inden du printer denne mail

Til:

'[email protected]' ([email protected]), '[email protected]' ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), ELI Institutionspostkassen for Færøerne

([email protected]), Formandens Departement ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Akademikerne

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), Den Danske Dyrlægeforening (DDD ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), Kost & Ernæringsforbundet ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

Astma-AllergiForbundet ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]),

Diabetesforeningen ([email protected]), [email protected]

([email protected]), Gigtforeningen ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]),

Hjerteforeningen ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

Kost & Ernæringsforbundet ([email protected]), Kræftens Bekæmpelse ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

([email protected]), [email protected] ([email protected]),

Advokatsamfundet ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), Børnerådet ([email protected]), [email protected]

([email protected]), Børns Vilkår ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

DanmarksApotekerforening ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), '[email protected]' ([email protected]), farmaceutiske-

[email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

Emballageindustrien ([email protected]), Dansk IT ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), Danske Universiteter

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] (info@demens-

dk.dk), Den Danske Dommerforening ([email protected]), Det Centrale Handikapråd

([email protected]), Det Etiske Råd kontakt ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), @ Forbrugerrådet, hovedadresse

([email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), '[email protected]' ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), gcp-

[email protected] (gcp-enheden.bispebjerg-frederiksberg-

[email protected]), [email protected] ([email protected]), Institut for Menneskerettigheder

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), KVINFO ([email protected]), [email protected]

([email protected]), @ Landbrug og Fødevarer Hovedpostkasse ([email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), Brancheforeningen for Lægemiddelvirksomheder i

Danmark (LIF ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]),

DKetikInstitutionspostkasse ([email protected]), NVK Kontakt ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), '[email protected]' ([email protected]), Retspolitisk Forening

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), Rådet for Socialt Udsatte ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] (web@tf-

tandskade.dk), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), Vive ([email protected]), '[email protected]' ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected])

Fra:

Sofie Charlotte de Fine Skibsted ([email protected])

Titel:

Høring vedr. lovforslag om forbeholdt virksomhedsområde for sygeplejersker mv. (FRIST: 25/8, kl.

12)

Sendt

11-07-2023 10:52

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Til høringsparterne på vedlagte høringsliste

Se venligst vedhæftede høringsbrev og udkast til lov om ændring af lov om autorisation af

sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, sundhedsloven, lov om lægemidler, lov om

apoteksvirksomhed og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

Evt. bemærkninger bedes sendt til

med kopi til

senest den

25. august

2023, kl. 12.

Med venlig hilsen

Sofie de Fine Skibsted

Fuldmægtig, Sundhedsjura

2381 2695

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Tlf. 7226 9000

Læs ministeriets datapolitik

her

www.sum.dk

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Sundhedsministeriet

Att: Sofie Charlotte de Fine Skibsted

22-08-2023

Ref.:

Pharmadanmarks høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov

om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed,

sundhedsloven, lov om lægemidler, lov om apoteksvirksomhed og lov om

klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet

I lovforslaget foreslås tilføjelse af punkterne 13 og 14 i Lov om lægemidler,

jf. lovbekendtgørelse nr. 339 af 15. marts 2023. Disse punkter omhandler

kommuner og private virksomheders fordeling, opsplitning og udlevering af

lægemidler til brug for sygeplejerskers, jordemødre og lægers behandling af

patienter i eget hjem og på midlertidige døgndækkede pladser. Lovforslaget

indebærer at disse fritages for at skulle søge en §39 tilladelse hos

Lægemiddelstyrelsen før de må foretage de nævnte aktiviteter.

Pharmadanmark finder det vigtigt, at der stilles krav til kommuner og

private virksomheders opbevaring og håndtering af lægemidler samt at det

sikres, at sygeplejersker og jordemødre har mulighed for at få faglig

rådgivning og sparring om lægemidler; fx ved en farmaceut.

Pharmadanmark ser positivt på, at der med lovforslaget søges at skabe

fleksible rammer for opgaveløsningen i sundhedsvæsenet, så de

tilstedeværende ressourcer udnyttes til størst mulig gavn for patienterne.

Optimal udnyttelse af medarbejdernes kompetencer og faglighed er en

forudsætning for at skabe et nært og sammenhængende sundhedsvæsen.

Pharmadanmark mener, at man med fordel kunne have set bredere på

udnyttelsen af de faglige ressourcer i sundhedsvæsenet og tænkt mere på

tværs i forhold til de forskellige faggrupper. Farmaceuter arbejder i dag

tæt sammen med lægerne omkring patienternes medicinering på en stor

del af landets sygehuse med opgaver som bl.a. medicingennemgang samt

patientsamtaler om medicin. Farmakonomerne er ligeledes med til at

aflaste både læger og sygeplejersker med opgaver som fx optagelse af

medicinanamnese og dispensering af medicin til de indlagte patienter.

I kommunerne ses også en stigning i antallet af ansatte farmakonomer og

farmaceuter. Her er farmaceuterne bl.a. med til at undervise det øvrige

plejepersonale om medicin og medicinhåndtering samt arbejder med

Gl. Kongevej 60

1850 Frederiksberg

CVR: 65250314

Telefon 3946 3600

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

kvalitetssikring af medicinhåndtering og udfører medicingennemgang af

beboere på plejehjem. Farmakonomerne aflaster sygeplejersker og

plejepersonale med opgaver som bl.a. medicindispensering.

På primærapotek afholder farmaceuterne medicin- og compliance-

samtaler med patienterne. Både farmaceuter og farmakonomer rådgiver

patienterne og er med til at sikre, at brugere af inhalationsmedicin

anvender dette korrekt. Dertil kommer at en stor del af landets apoteker

tilbyder vaccination mod bl.a. influenza og pneumokokker.

Ovenstående er blot eksempler på at både farmaceuter og farmakonomer

allerede på nuværende tidspunkt er en del af det danske sundhedsvæsen

og løser patientnære opgaver.

Derfor kunne man med fordel tage disse faggrupper ind i overvejelserne

om at brede kompetencerne bredere ud. I fremtidens sundhedsvæsen er

det vigtigt, at der ses på alle sundhedsfaglige kompetencer.

Til trods for dette er ingen af de to faggrupper på nuværende tidspunkt

autoriserede sundhedspersoner.

Derfor arbejder Pharmadanmark for autorisation af farmaceuter, og

støtter Farmakonomforeningens arbejde for autorisation af

farmakonomer. Herved kan de i endnu større grad bidrage til

opgaveløsningen omkring medicin og medicinhåndtering. En opgave, der

til stadighed bliver mere kompleks, og hvor de to faggrupper er

specialister. En autorisation vil gøre det lettere at overdrage opgaver

indenfor dette område til farmaceuter og farmakonomer samt bevirke en

styrkelse af patientsikkerheden, hvis de to faggrupper bliver forpligtede til

at holde sig fagligt ajour og bliver underlagt det samme tilsyn og patient-

klagemuligheder som de øvrige faggrupper i det danske sundhedsvæsen.

Ønskes ovenstående uddybet er I meget velkomne til at kontakte

Pharmadanmark.

Ovenstående høringssvar er sendt til

samt

Med venlig hilsen

Peter Thøgersen

Politisk konsulent

Mobil 60654515

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

www.pharmadanmark.dk

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

From:

Daniel Weber <[email protected]>

Sent:

14-07-2023 15:30:23 (UTC +02)

To:

DEP Sundhedsministeriet <[email protected]>

Cc:

Frederik Rechenback Enelund <[email protected]>

Subject:

VS: Høring vedr. lovforslag om forbeholdt virksomhedsområde for sygeplejersker

mv. (FRIST: 25/8, kl. 12)

Kære Sofie

Psykiatrifonden takker for muligheden for at afgive høringssvar og har ingen bemærkninger til lovforslaget.

Venlige hilsner

Daniel Weber

Politisk konsulent

+45 51 48 91 18 / +45 41 60 05 81 I

+45 39 29 39 09

I Hejrevej 43, 2400 København NV

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

www.psykiatrifonden.dk

Ring-chat-skriv.dk

Facebook

Instagram

Twitter

Fra:

Psykiatrifonden

Sendt:

12. juli 2023 09:50

Til:

Daniel Weber ; Simone S. Tonnesen ; Marianne Skjold Larsen

Emne:

VS: Høring vedr. lovforslag om forbeholdt virksomhedsområde for sygeplejersker mv. (FRIST: 25/8,

kl. 12)

Fra:

Sofie Charlotte de Fine Skibsted

Sendt:

11. juli 2023 14:52

Til:

Danske Regioner ; Kommunernes Landsforening ; Datatilsynet ; [email protected]; ELI

Institutionspostkassen for Færøerne ; [email protected]; Faglig Fælles Forbund 3F <[email protected]>; [email protected];

[email protected]; [email protected]; Den Danske Dyrlægeforening (DDD) ; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Kost & Ernæringsforbundet

; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Lægeforeningen ; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Astma-Allergi

Forbundet ; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; Diabetesforeningen ; [email protected]; Gigtforeningen ;

[email protected]; [email protected]; Hjerteforeningen ; [email protected];

Kost & Ernæringsforbundet ; Kræftens Bekæmpelse ; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; kontakt@ocd-

foreningen.dk; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; Advoksamfundet ; [email protected];

[email protected]; ATP ; [email protected]; Børnerådet ; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Danmarks Apotekerforening ;

[email protected]; Danmarks Tekniske Universitet (dtu) ; [email protected]; farmaceutiske-

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Dansk Erhverv (info) ;

[email protected]; Emballageindustrien ; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; Danske Universiteter ; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; Det Etiske Råd kontakt ;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Forbrugerrådet ;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; gcp-

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; KVINFO ; [email protected]; Landbrug & Førevarer ;

[email protected]; [email protected]; Brancheforeningen for Lægemiddelvirksomheder i Danmark (LIF) ;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; DKetik Institutionspostkasse ; NVK

Kontakt ; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Psykiatrifonden ; Ankestyrelsen ; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Rådet for

Socialt Udsatte ; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; ATP ; [email protected]; Vive ; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Emne:

Høring vedr. lovforslag om forbeholdt virksomhedsområde for sygeplejersker mv. (FRIST: 25/8, kl.

12)

Til høringsparterne på vedlagte høringsliste

Se venligst vedhæftede høringsbrev og udkast til lov om ændring af lov om autorisation af

sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, sundhedsloven, lov om lægemidler, lov om

apoteksvirksomhed og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

Evt. bemærkninger bedes sendt til

med kopi til

senest den

25. august 2023, kl.

12.

Med venlig hilsen

Sofie de Fine Skibsted

Fuldmægtig, Sundhedsjura

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

2381 2695

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Tlf. 7226 9000

Læs ministeriets datapolitik

her

www.sum.dk

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Indenrigs- og

Sundhedsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Høring vedr. lovforslag om forbeholdt virksomhedsområde for

sygeplejersker mv.

Høringen er ikke relevant for Psykolognævnet.

13. juli 2023

J.nr. 23-58463

Psykolognævnet

Venlig hilsen

Ankestyrelsen

7998 Statsservice

Psykolognævnet

Tel +45 3341 1200

www.ast.dk

EAN-nr:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid:

man-fre kl. 9.00-15.00

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

23. august 2023

Selveje Danmarks høringssvar til forslag til lov om ændring af autorisationsloven,

sundhedsloven, lægemiddelloven, apotekerloven og klage- og erstatningsloven

Selveje Danmark vil gerne takke for muligheden for at afgive høringssvar.

Overordnet bakker Selveje Danmark op om lovforslagets intentioner om at gøre rammerne for at

udføre arbejdsopgaverne fleksibelt, så det understøtter, at medarbejdernes kompetencer og faglighed

kommer i spil bedst muligt.

Hvordan adskiller forbeholdt virksomhedsområde sig fra medhjælp og

rammedelegation?

Selveje Danmark undrer sig over, hvorfor Indenrigs- og Sundhedsministeriet ikke finder, at den

eksisterende ordning med medhjælp og rammedelegation er dækkende og i stedet vælger at indføre

nye regler (bureukrati) i plejen. Det er i dag både muligt at delegere og rammedelegere

sundhedsfaglige opgaver. Selveje Danmark kan være nervøs for, at lovforslaget blot skaber forvirring

om opgavevaretagelse og ansvar, øger mængden af bureukrati og udfordrer en i forvejen presset

økonomi.

Skaber lister og regler en mere smidig pleje?

Selveje Danmark tror, at man med forbeholdt virksomhedsområde risikerer at gøre opgaverne og

området mere kompliceret end det er i dag. Det skyldes, at man fremadrettet skal beskrive, hvilke

opgaver der ligger indenfor forbeholdt virksomhedsområde. Samtidig skal lederen beslutte, de

nærmere faglige rammer for, på hvilke indikatorer (visse typer af) behandlinger må iværksættes på det

enkelte behandlingssted. Det vil skabe (endnu) flere beskrivelser og instrukser i plejen. Det virker

paradoksalt i en tid, hvor man har fokus på, at skabe mere tillid, færre regler og mere fleksibilitet.

Mere dokumentation for tilsynets skyld

Selveje Danmark ved, at mange plejehjem

’dokumenterer

for tilsynets skyld’. Derfor bekymrer det

Selveje Danmark, at der nu vil komme et øget behov for dokumentation, eftersom det er

sygeplejerskerne, der har ansvaret og ikke lægen. Selveje Danmark vil gerne opfordre til, at det

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

gøres helt klart, hvilke forventninger der er til dokumentation af ydelser/behandling under forbeholdt

virksomhedsområde. Ligeledes bør det tænkes ind i evt. tilsyn, at man bestræber sig på, at forvente et

minimum af dokumentation.

Opgaveglidning lægger pres på plejehjem

Der har de seneste mange år været en opgaveglidning ud i hjemmeplejen og på plejehjem. Selveje

Danmark er bekymret for, at lovforslaget vil resultere i, at praktiserende læger i stigende grad har en

forventning til, at flere opgaver bliver flyttet fra almen praksis. Lovforslaget beskriver, at det er op til

driftsherren at beslutte, hvilke faggrupper og enkeltpersoner, der må løfte hvilke opgaver. Hvis et

tilbud fx ikke ønsker at varetage opgaverne selv

–

eller ikke har kompetencerne til det, er lægen så altid

forpligtet til at løse opgaven?

Flere opgaver til den samme takst?

I forlængelse af ovenstående så må det forventes, at flere opgaver på de selvejende plejehjem alt andet

lige, giver mindre til tid til det, som plejehjemmene i dag bliver betalt for. Selveje Danmark har

erfaring med, at det kan være svært for (nogle) selvejende plejehjem, at få en højere takst, hvis deres

opgaver bliver flere eller mere komplekse. I lovforslaget er det beskrevet, at det offentlige bliver

kompenseret for de ændringer, der følger af lovforslaget.

De mange afsatte millioner er dog primært afsat til national drift og ikke til de tilbud, der skal løfte

flere opgaver.

Selveje Danmark vil derfor gerne opfordre Indenrigs- og Sundhedsministeriet til at overveje, hvordan

de selvejende non-profit plejehjem

–

og øvrige aktører, der skal løfte (endnu) flere opgaver bliver

kompenseret for opgaveglidningen. Opgaver som man nu vil slippe for at skulle betale almen praksis

for bør gå direkte til dem, der leverer ydelserne. Selveje Danmark bistår gerne i arbejde.

Selvejende har andre rammer for arbejdet end kommunerne

Lovforslaget beskriver, som nævnt, at mange millioner bliver afsat til national drift og IT systemer.

Selveje Danmark har desværre mange erfaringer med, at man har

–

og udvikler systemer, der ikke er

forenelige med de selvejende non-profit leverandører. Derfor vil vi på det kraftigste anbefale, at man

involverer Selveje Danmark i, hvordan systemerne kan bakke op om lovforslaget, så vi ikke risikerer, at

det begrænser de gode intentioner.

Med venlig hilsen

Louise Dybdal

Chefkonsulent, Selveje Danmark

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

From:

SUFO <[email protected]>

Sent:

21-08-2023 12:35:10 (UTC +02)

To:

DEP Sundhedsministeriet <[email protected]>

Cc:

Frederik Rechenback Enelund <[email protected]>

Subject:

VS: Høring vedr. lovforslag om forbeholdt virksomhedsområde for sygeplejersker

mv. (FRIST: 25/8, kl. 12)

SUFO kvitterer hermed for muligheden for at afgive høringssvar.

Vi har ingen kommentarer til det fremsendte.

Med venlig hilsen

Lise Sørensen

Faglig sekretær, Landsforeningen for ansatte i SUndhedsfremmende FOrebyggende hjemmebesøg (SUFO)

Tlf. 3877 0168

Fra:

Sofie Charlotte de Fine Skibsted <[email protected]>

Sendt:

11. juli 2023 14:52

Til:

Danske Regioner <[email protected]>; Kommunernes Landsforening <[email protected]>; Datatilsynet

ELI Institutionspostkassen for Færøerne <[email protected]>;

Faglig Fælles Forbund 3F <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Den Danske Dyrlægeforening (DDD) <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Kost & Ernæringsforbundet

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Lægeforeningen

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Astma-Allergi Forbundet <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Diabetesforeningen

Gigtforeningen <[email protected]>;

Hjerteforeningen <[email protected]>;

Kost & Ernæringsforbundet <[email protected]>; Kræftens Bekæmpelse

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; info@osteoporose-

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

f.dk; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Advoksamfundet <[email protected]>;

Børnerådet <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Danmarks

Apotekerforening <[email protected]>;

Danmarks

Tekniske Universitet (dtu) <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Dansk Erhverv (info) <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Emballageindustrien <[email protected]>;

Danske Universiteter <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Det

Etiske Råd kontakt <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Forbrugerrådet <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; gcp-enheden.bispebjerg-

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

KVINFO <[email protected]>;

Landbrug & Førevarer

[email protected]; [email protected]; [email protected];

SUFO <[email protected]>; Brancheforeningen for Lægemiddelvirksomheder i

Danmark (LIF) <[email protected]>;

DKetik Institutionspostkasse <[email protected]>; NVK Kontakt <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Ankestyrelsen <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Rådet for

Socialt Udsatte <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Vive <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]

Emne:

Høring vedr. lovforslag om forbeholdt virksomhedsområde for sygeplejersker mv. (FRIST: 25/8, kl.

12)

Til høringsparterne på vedlagte høringsliste

Se venligst vedhæftede høringsbrev og udkast til lov om ændring af lov om autorisation af

sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, sundhedsloven, lov om lægemidler, lov om

apoteksvirksomhed og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

Evt. bemærkninger bedes sendt til

med kopi til

senest den

25. august 2023, kl.

12.

Med venlig hilsen

Sofie de Fine Skibsted

Fuldmægtig, Sundhedsjura

2381 2695

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Tlf. 7226 9000

Læs ministeriets datapolitik

her

www.sum.dk

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

SYGEHUSAPOTEKERNE I DANMARK

Amgros I/S

Dampfærgevej 22

2100 København Ø

Danmark

T +45 88713000

F +45 88713008

www.amgros.dk

17. august 2023

UOB

Vedrørende svar på ”Høring vedr. lovforslag om forbeholdt virksomhedsområde

for sygeplejersker mv”.

Sygehusapotekerne og Amgros takker for muligheden for at kommentere på den

offentlige høring over udkast til lov om forbeholdt virksomhedsområde for

sygeplejersker mv.

Sygehusapotekerne og Amgros er generelt meget tilfredse med at konstatere, at

mange af de foreslåede ændringer understøtter intentionerne om et nært og

sammenhængende sundhedsvæsen ift. behandling i eget hjem. Det skal dog

bemærkes, at betydningen af ændringerne er svær at vurdere pga. den endnu

manglende stillingtagen til hvilken medicin, der vil kunne ordineres af

sygeplejersker.

Spørgsmål og præciseringer

Sygehusapotekerne ønsker generelt en præcisering af loven på nedenstående 4

områder.

Ret til rekvisition

På side 19 og 22 er sygeplejersker og jordemødre

’ret til rekvisition’

beskrevet.

Vil disse rekvisitioner være tænkt rettet til et privat apotek eller sygehusapotek?



Vil det f.eks være rekvisition til privat apotek, hvis medicinbeholdningen

er tiltænkt patienter, som ikke er tilknyttet hospital?

Vil det være rekvisition til sygehusapotek, hvis medicinbeholdningen er

tiltænkt patienter i fortsat hospitalsbehandling under hospitalernes 72

timers behandlingsansvar efter udskrivning?

Medbragte lægemidler i udkørende funktion

Det er beskrevet side 54, at ”

Sygeplejersker og læger vil desuden kunne medtage

lægemidlerne i en medicintaske i forbindelse med udkørende funktion

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat



Af hensyn til patientsikkerheden er det essentielt, at lægemidler er

opbevaret korrekt ved udkørende funktioner. Særligt for lægemidler, der

skal opbevares koldt, skal der placeres et ansvar ift. den udkørende

funktion for, at kølekæden ikke brydes.

Vil denne udkørende funktion via kommune/sygeplejerske kunne

benyttes af region/hospital, hvis et hospital skal levere medicin til fortsat

hospitalsbehandling i patientens eget hjem, og hvor patienten har

tilknyttet en hjemmesygeplejerske?



Medicinskabstilsyn

På side 54 er beskrevet, at lovændringen vil indebære,

at kommuner og private

virksomheder vil kunne fordele, opsplitte og udlevere lægemidler til brug for

sygeplejersker og lægers behandling af patienter i eget hjem, midlertidige pladser,

akutplader og døgnophold. Heraf følger også en mulighed for at opbevare

lægemidler. Det betyder, at kommuner og private virksomheder vil kunne etablere

et medicinskab, som kommunen eller virksomheden er ansvarlig for, og som

indeholder lægemidler, der endnu ikke er ordineret til konkrete patienter.

Jf. BEK nr 1222 af 07/12/2005 ’Bekendtgørelse om håndtering af lægemidler på

sygehusafdelinger og andre behandlende institutioner’ § 8 Tilsyn skal

lægemiddelbeholdningerne

med passende intervaller gennemgås af den, der er

ansvarlig for afdelingens eller institutionens lægemiddelhåndtering i samråd med

det apotek, som har leveret lægemidlerne.



Det er uklart, hvem der skal føre tilsyn med de enkelte medicinskabe hos

kommuner og private virksomheder. Spørgsmålet har relation til første

kommentar om ’ret til rekvisition’ ift. hvem, der leverer lægemidlerne.

Monitorering af medicinforbrug



Hvem monitorerer på det medicinforbrug, som sygeplejersker og jordemødre

igangsætter - altså ikke kvaliteten af den enkelte ordination - men forbruget

over en periode på lokaliteter som fx kommunale akutpladser?

Sygehusapotekerne og Amgros stiller sig gerne til rådighed for drøftelse af

indholdet i de nærmere regler.

Med venlig hilsen

På vegne af SAK – sygehusapotekerne og Amgros koordinationsgruppe

Gitte Søndergaard Nielsen

Sygehusapoteker Region Nordjylland

2/2

L 53 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Sundhedsministeriet

cc:

25. august 2023 • RH

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af autorisationsloven,

sundhedsloven, lægemiddelloven, apotekerloven og klage- og erstatningsloven

Ældre Sagen takker for muligheden for at afgive høringssvar i forbindelse med høring over

udkast til forslag til lov om ændring af autorisationsloven, sundhedsloven, lægemiddel-

loven, apotekerloven og klage- og erstatningsloven.

Ældre Sagen finder, som nævnt i forbindelse med høring over udkast til autorisationsloven,

sundhedsloven, lægemiddelloven og apotekerloven i august 2022, at det er positivt, at der

åbnes for mere fleksible faggrænser, der kan understøtte, at sundhedsvæsenets ressourcer

anvendes mest hensigtsmæssigt. Ældre Sagen er dog fortsat bekymret for, at dele af

forslagene har vidtrækkende konsekvenser, der kan gå ud over både patientsikkerhed og

sammenhæng i behandlingen til ældre patienter.

Ældre Sagen er bekymret for, at dele af forslagene vil udvide omfanget af opgaver i det

kommunale sundhedsvæsen, uden at der er sikret tilstrækkelige lægefaglige kompetencer,

eksempelvis via samarbejde med almen praksis eller hospital.

Ældre Sagen er bekymret for, at den igangværende udflytning af behandling af ældre

patienter kommer til at ske i et parallelt sundhedsvæsen eller minisygehuse i kommunerne,

hvor ældre patienter behandles under ringere og mindre sikre rammer og vilkår og i værste

fald afkoblet fra det specialiserede sygehusvæsen og almen praksis. Vi ser derfor overordnet

et behov for at sikre sammenhæng, koordinering, patientsikkerhed og tydeligt lægefagligt

behandlingsansvar.

Positivt med forbeholdt virksomhedsområde til sygeplejersker, der kan give

mere fleksibilitet, men fortsat vigtigt med lægefaglige kompetencer og tydeligt

behandlingsansvar

Ældre Sagen finder det positivt, at man vil indføre et forbeholdt virksomhedsområde for

sygeplejersker med henblik på at benytte sundhedsvæsenets ressourcer mere hensigts-

mæssigt og fleksibelt. Indlæggelsesvarigheden på somatiske hospitaler for de +80-årige er

faldet med 27 pct. fra 2009 til 2018. Ældre medicinske patienter behandles således i

stigende grad i kommunerne i det såkaldt nære sundhedsvæsen. Det kan være positivt med

behandling i eget hjem eller tættere på eget hjem, ligesom det kan sikre en større

sammenhæng til den kommunale pleje. Ældre patienter med flere sygdomme har

imidlertid et komplekst og atypisk symptombillede. Helt overordnet finder vi det derfor

afgørende, at behandlingen af ældre patienter med flere sygdomme skal have de rette

lægefaglige kompetencer inden for organisatorisk rækkevidde. Med dette menes, at

sygeplejersker kan finde faglig sparring og rådføring inden for ens organisation,

eksempelvis på et hospital. På et hospital er man også en del af en sundhedsfaglig kultur og

Ældre Sagen

Snorresgade 17-19

2300 København S

Tlf. 33 96 86 86