Det sidste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af lovforslag nr. L 53:

Forslag til lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, sundhedsloven, lov om lægemidler og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. (Indførelse af et forbeholdt virksomhedsområde for sygeplejersker og specialsygeplejersker, udvidelse af jordemødres forbeholdte virksomhedsområde og Ankenævnet for Patienterstatningens kompetence til behandling af grønlandske klagesager om patienterstatning).

Af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde).

(Fremsættelse 12.10.2023).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er Socialdemokraternes ordfører, og det er fru Maria Durhuus. Værsgo.

Tak for ordet, og ikke mindst tak til sundhedsministeren for at bringe dette meget vigtige lovforslag ind i salen. Vi husker alle historien om blodsukkeret og den manglende lægeordination, der fik fatale konsekvenser, i forbindelse med sygeplejersken, der skulle måle blodsukkeret. I dag tager vi første skridt til, at sygeplejersker selvstændigt kan vælge at måle blodsukkeret med de faglige kompetencer, de har, og hermed give dem et selvstændigt virksomhedsområde. Jeg er selv uddannet sygeplejerske og har arbejdet i bl.a. specialpsykiatrien, og jeg har oplevet, hvor svært det er at komme til at handle på de kliniske ting, jeg har set. Jeg skulle komme i kontakt med en læge for f.eks. at måle blodsukker, og det virker som et spild af offentlige ressourcer og tid.

Borgeren står foran mig, har ændret adfærd radikalt over et døgn, og jeg bliver fagligt i tvivl om, om han er ved at blive psykotisk eller bare har et blodsukker, der er for lavt. Jeg har fagligheden til at vurdere det, og når jeg ringer til lægen, vil lægen med garanti spørge mig, hvad jeg selv vurderer. Han vil bruge mine øjne og min faglighed som vidne til forholdet for patientens tilstand, fordi lægen ikke selv er til stede. I ni ud af ti tilfælde vil jeg blive spurgt, om jeg har målt blodsukkeret og blodtrykket og måske også undersøgt, om patienten kunne have en urinvejsinfektion, der kunne påvirke adfærden. Hvis jeg overholder loven, har jeg ikke målt det, medmindre der ligger en delegeret rammeordination fra en læge.

Så i dag vil jeg henstille til, at vi sammen anerkender den faglighed, sygeplejersker besidder, ved at give dem deres eget virksomhedsfelt, som jeg ved ligger mange på sinde, og ved at vi starter den samtale, der udvikler og sikrer en sundhedssektor, som forbliver robust og stærk, og hvor faglighed og substans er centralt. For ud over en stor anerkendelse af sygeplejerskernes faglighed og kompetencer ligger der også et signal i lovforslaget om, at sygeplejerskeuddannelsen i sig selv har værdi. Vi fæster også lid til, at sygeplejerskers virke under ansvar og samvittighedsfuldhed sagtens kan finde fodfæste. Vi sikrer også, at kvalifikationer og faglighed anvendes optimalt og rent faktisk kan sikre, at patienter og borgere ikke venter unødigt på at få startet en nødvendig behandling op på grund af systembestemte flaskehalse.

I dag skal sygeplejersker løse opgaver på delegation fra en læge. Det fungerer fint mange steder på hospitalerne, hvor man kender hinanden og går op og ned ad hinanden til hverdag, men der er steder, hvor det giver unødvendige forsinkelser og sluger tid, der kunne have været brugt bedre, eksempelvis i hjemmesygeplejen, på plejehjem, i fængsler eller på bosteder, hvor der ikke er en læge til stede. Med vedtagelsen af et virksomhedsområde vil sygeplejersker i autorisationsloven sikres ens vilkår over hele landet, men vi sikrer også ressourcerne i vores sundhedsvæsen endnu bedre i fremtiden. Ifølge Dansk Sygeplejeråd svarer tidsforbruget på henvendelser til borgerens egen eller anden læge med henblik på at få tilladelse til at løse en opgave til, hvad der svarer til 600 effektive årsværk på landsplan.

Som uddannet sygeplejerske er man uddannet til at håndtere en lang række situationer, og den høje faglighed skal selvfølgelig afspejles i vores lovgivning og i de muligheder, sygeplejersker ligesom andre faggrupper i sundhedsvæsenet har for selvstændigt at kunne træffe beslutninger om at udføre visse opgaver. Mit håb er selvfølgelig også, at flere sygeplejersker ved en anerkendelse af fagligheden og nedbrydning af flaskehalse skulle få lyst til enten at vælge faget til eller blive og praktisere faget som den profession, det er. Der skal selvfølgelig stadig være et tæt samarbejde mellem læger og sygeplejersker og andre faggrupper, fuldstændig som der er i dag, og det vil fortsat være et arbejdsgiveransvar at sikre, at opgaverne koordineres og løses effektivt.

I en årrække har sygeplejersker kunnet tage specialuddannelser for at blive anæstesisygeplejerske, sundhedsplejerske m.v., men ligesom man i dag ikke kan kalde sig speciallæge uden at være det, kan man i fremtiden heller ikke kalde sig specialsygeplejerske uden at have taget uddannelsen. Det er også vigtigt, at vi vedtager dette, samtidig med at indenrigs- og sundhedsministeren får mulighed for at fastsætte et virksomhedsområde for specialsygeplejersker, der måske går lidt længere, end hvad der allerede gælder for sygeplejersker.

Jordemødrene har i flere år haft et selvstændigt virksomhedsområde, hvilket mange af os er glade for, for det ville være uhensigtsmæssigt, hvis de skulle tilkalde en læge for at konstatere, at en fødsel var i gang. De har også kunnet lindre i kampens hede til glæde for mange, men deres faglighed og behov for at korrigere fagligt er også overhalet af tidens behov, så derfor indeholder forslaget også en modernisering og en udvidelse af jordemødrenes virksomhedsområde ved at samle og tydeliggøre de opgaver, der falder under det selvstændige virksomhedsområde.

Det sidste, jeg vil nævne, er den hurtigere adgang til lægemidler. Det skal være nemmere og hurtigere at få adgang til lægemidler, og der skal være en lempelse i lovgivningen eller en udvidelse af lovgivningen, så sygeplejersker ikke oplever en frustration over ikke at kunne hjælpe borgere med et lægemiddel og ikke kunne få fat på lægen. Det tager tid, og det går mest ud over patienten, der skal vente.

Jeg vil også kort sige, at vi i Socialdemokratiet støtter lovforslaget om at udvide Ankenævnet for Patienterstatningens kompetence, så Grønlands selvstyre og regering kan benytte de danske myndigheder til at behandle sager om patienterstatninger i Grønland. Det sker efter anmodning fra det grønlandske selvstyre. Tusind tak for ordet, og tak for dette meget, meget vigtige lovforslag.

Mange tak til ordføreren for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre til Venstres ordfører, og det er hr. Christoffer Aagaard Melson.

Tak for det. Lovforslaget her er delt i to dele. Første del omhandler mere fleksibilitet i sundhedsvæsenet. Et velfungerende sundhedsvæsen er en forudsætning for vores velfærdssamfund. Et dygtigt og kompetent fagpersonale sikrer, at sundhedsvæsenet er velfungerende. Derfor er det også vigtigt, at vi udviser medarbejderne tillid til, at de rent faktisk kan udføre deres arbejde på den bedst mulige og mest effektive måde. I Venstre tror vi generelt på, at arbejdsopgaverne i sundhedsvæsenet bliver løst bedst, hvis arbejdet bliver tilrettelagt decentralt på den enkelte arbejdsplads, og at fagpersonerne bedre kan tage stilling til, hvordan opgaverne præcis skal løses, end vi kan fra Christiansborg.

Vi vil nu give sygeplejerskerne mulighed for at bruge deres faglige kompetencer i højere grad, end de i øjeblikket har tilladelse til. I dag må sygeplejerskerne ikke selv tage stilling til f.eks. håndtering af receptpligtige lægemidler, syning af sår og foretagelse af visse vaccinationer, på trods af at de jo helt åbenlyst har kompetencerne til det. Vi skal sætte sygeplejerskernes faglighed mere fri.

Det vil vi gøre ved at tilknytte sygeplejerskerne et forbeholdt virksomhedsområde. Med det vil sygeplejerskerne nu få mulighed for selvstændigt at træffe beslutninger og udføre flere opgaver. Videreuddanner sygeplejersker sig til specialsygeplejersker, får de også flere kompetencer, og derfor synes vi også, det er oplagt, at det foreslås, at ministeren får mulighed for at fastsætte regler om eventuelt at give dem yderligere et forbeholdt virksomhedsområde. Hvad det specifikt skal være, og for hvilke specialer det skal gælde, vil blive afklaret i en faglig proces.

Det her forslag er i øvrigt noget, som Dansk Sygeplejeråd bl.a. har kæmpet for i rigtig mange år, så vi er rigtig, rigtig glade for, at vi endelig kan levere. Og vi vil også følge op på jeres opfordring til, at vi i den proces, som jeg i øvrigt også bakker op om, hurtigt kommer videre med også at få de helt præcise retningslinjer klarlagt, og det skal vi nok holde ministeren i ørerne i forhold til. Vi vil også gerne kigge nærmere på jeres forslag om, at de såkaldte APN-sygeplejersker også kan omfattes af det her virksomhedsområde. Det er noget, som vi har behov for at kigge yderligere ned i, og vi vil prøve i udvalgsprocessen at kigge på, hvilke muligheder der er dér.

Til sidst vil jeg også lige nævne jordemødrene. De har jo, heldigvis kan man sige, i en årrække haft lidt flere muligheder, end sygeplejerskerne har fået. Men det er, som den tidligere ordfører også har sagt, på tide, at vi får kigget på deres virksomhedsområde og får moderniseret det, i forhold til at de også kan løse deres opgaver på den bedst mulige måde og kan udnytte de kompetencer, de har, endnu bedre og på en mere effektiv vis, så vi ikke har for meget dobbeltarbejde og bureaukrati.

Den anden del af det her lovforslag omhandler en ændring af klage- og erstatningsloven. Efter anmodning fra naalakkersuisut vil vi stille de danske myndigheder til rådighed for grønlandske sager om patienterstatning. Helt konkret vil vi udvide Ankenævnet for Patienterstatningens kompetence. Den skal fremover også indbefatte behandlingen af klager i sager, som Ankenævnet for Patienterstatningen behandler efter aftale med naalakkersuisut .

Med mere tillid og ikke mindst mere fleksibilitet får vores sygeplejersker endnu bedre mulighed for at gøre det arbejde, som de er bedst til, og som vi også skal turde tro på at de selvfølgelig har de kompetencer, der skal til, for at tage ansvar for. Så det er et rigtig godt forslag, og den anden del er også rigtig god, så den bakker vi selvfølgelig også op om. Tak for ordet.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Moderaternes ordfører, og det er fru Monika Rubin.

Tak for det. Lovforslaget, som vi behandler her i dag, handler jo om at knytte et forbeholdt virksomhedsområde til autorisationen som sygeplejersker og specialsygeplejersker, og det er et skridt i den rigtige retning i forhold til at skabe et mere effektivt og tilgængeligt sundhedsvæsen for borgerne.

Med det her lovforslag får sygeplejersker fremover mulighed for selvstændigt at træffe beslutning om at udføre visse opgaver, som hidtil har været forbeholdt læger. Det er altså en rigtig god ting, siger jeg her som læge. Vi har nemlig hørt og sagt det mange gange før: Vores sundhedsvæsen mangler sundhedsfagligt kvalificeret personale. Derfor er vi nødt til at gøre arbejdsgangene så smidige som muligt, så vi får mest muligt ud af de personer, som vi allerede har i vores sundhedsvæsen, og som har kompetencerne til at udføre det nødvendige stykke arbejde.

Det er i forbindelse med det her lovforslag i virkeligheden ret ligetil. For sygeplejersker er altså ikke bare lægernes små hjælpere. Det er dygtige fagfolk med den nødvendige uddannelse, erfaring og ekspertise til at udføre opgaver, som bl.a. nævnes i det her lovforslag, og det kunne være blodprøvetagning, vaccinationer og syning af overfladiske sår uden for ansigtet. Det er altså en faggruppe, som jeg i mit lægefaglige virke slet ikke kan være foruden. Ved at give sygeplejersker beføjelserne til selvstændigt at udføre visse opgaver kan vi sikre, at patienterne får den rette behandling langt hurtigere.

Vi styrker med andre ord vores sundhedsvæsen ved at lade sygeplejerskerne benytte deres fulde potentiale og derved også frigive og frigøre lægernes tid til mere medicinsk komplekse opgaver. Det bliver særlig vigtigt, hvis vi bevæger os væk her fra hovedstaden, hvor vi står i dag, og ud i noget af det, nogle ynder at kalde Vandkantsdanmark, for her er der desværre en udbredt lægemangel. Og her er det altså ofte sygeplejersker, der er de primære sundhedsudbydere. Det her lovforslag vil altså give dem mulighed for at yde en langt mere omfattende sundhedspleje i deres lokalsamfund. Så det her lovforslag er godt nyt for lægerne, for sygeplejerskerne og for borgerne, og det støtter Moderaterne selvfølgelig op om.

De to andre elementer i lovforslaget støtter Moderaterne også op om: Udvidelsen af det forbeholdte område for jordemødre og det at give Ankenævnet for Patienterstatningenkompetence til at behandle klager over afgørelser i sager, som Patienterstatningen behandler i samarbejde med Grønlands selvstyres regering. Tak for ordet.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til SF's ordfører, og det er fru Kirsten Normann Andersen.

Tak for ordet. Jeg har virkelig glædet mig til at skulle behandle det her lovforslag i dag. Lovforslaget indebærer, som det er blevet sagt tidligere, at der til autorisationen som sygeplejerske bliver knyttet et forbeholdt virksomhedsområde. Det vil medføre, at sygeplejersker får mulighed for selvstændigt at træffe beslutninger om at udføre bestemte opgaver, som i dag er forbeholdt læger. Det gælder bl.a. blodprøvetagning, anvendelse af visse nærmere bestemte vacciner og lægemidler, anlæggelse af et kort perifert venekateter og syning af overfladiske hudsår uden for ansigtet, og det er helt ærligt på tide.

Lovforslaget ændrer også det forbeholdte virksomhedsområde for jordemødre. Ændringen består både af en modernisering af reglerne og en udvidelse af jordemødrenes forbeholdte virksomhedsområde. Så er der jo i øvrigt også andre, der er gået rigtig meget i detaljer. Så jeg har egentlig bare lyst til at knytte nogle kommentarer til det her lovforslag. For sundhedssektoren er virkelig i knæ, og en af årsagerne er mangel på sundhedspersonale. Der er simpelt hen for mange opgaver til alt for få mennesker, og derfor skal vi også gøre alt, hvad vi kan, for at rationalisere med kræfterne. For et par år siden sad min gamle far en eftermiddag i en lænestol virkelig svækket og havde det meget, meget skidt. Han havde før haft det skidt på grund af svær blodmangel, og det var derfor også nærliggende at få målt en blodprocent. Men det måtte den erfarne hjemmesygeplejerske ikke selv tage initiativ til. Hun skulle i stedet for ringe til lægen, som så ville foreslå, at hun måtte måle en blodprocent.

Nu sidder lægen jo altså ikke bare og venter på, at en hjemmesygeplejerske skal ringe med et behov for at få løst nogle opgaver, og der gik også en halv time, før lægen faktisk ringede tilbage, og da prøven så var taget, kunne man så en gang til forsøge at få fat i en læge. Sikke et spild af tid, og sikke et spild af ressourcer. Jeg har dog også noteret mig både lægernes og FOA's bekymringer for patientsikkerheden, men også for opgaveflytningen, i forhold til at det ikke må ske på bekostning af bl.a. social- og sundhedsassistenterne. Lægerne er bekymret for patientsikkerheden, og jeg vil i udvalgsbehandlingen derfor også bede sundhedsministeren om at præcisere, for det tror jeg faktisk er vigtigt, hvordan den her lov kan styrke det tværfaglige samarbejde, i forhold til at det ikke sker på bekostning af andre faggrupper. Det er jeg selv ret sikker på ikke er tilfældet, men jeg synes faktisk, det er rimeligt, at vi betrygger alle i, at vi, når vi gør de her ting, så gør det, fordi det giver mening.

Jeg vil i den forbindelse også bede ministeren om at redegøre for overvejelser om, hvordan andre faggrupper også med fordel kan få udviklet deres virksomhedsområder til gavn for tværfagligheden og til gavn for patienterne. Jeg har flere gange nævnt det. Jeg synes f.eks., det ville give rigtig god mening, at farmaceuter også kunne få lov til at udskrive medicin til klamydia. Når man kan gå ned og få en test på apoteket, er det også rimeligt, at man kan købe medicinen ved samme lejlighed, og det kan en farmaceut sagtens tage stilling til – eller for den sags skyld i tilfælde af en øjenbetændelse. Det ville have hjulpet mig selv lidt i den her uge, hvor det var en lille smule besværligt at få fat i en læge og så bagefter også at få fat i et apotek. Men helt ærligt: Det kunne farmaceuten sagtens have taget stilling til.

Sådan er der på en række områder dygtigt personale, som kan meget selv, måske ikke som det første, når man kommer ud fra studiet, men i takt med at vi bliver mere og mere erfarne, får vi også mere og mere viden, og jeg har set erfarne sygeplejersker, som vidste mere end den yngste læge på en sygehusafdeling, og jeg har også set social- og sundhedsassistenter, som var erfarne, og som vidste mere end den nyeste sygeplejerske, der var kommet ind på afdelingen. Det skal vi blive bedre til i forhold til det tværfaglige samarbejde. Vi skal bruge det, folk er gode til.

Det her lovforslag handler i første omgang om sygeplejersker og jordemødre, og jeg er virkelig glad for, at vi nu er i gang, og jeg vil blot sige, at SF støtter forslaget, og at jeg skulle hilse fra Enhedslisten og sige, at de gør det samme.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Danmarksdemokraternes ordfører, og det er fru Marlene Harpsøe.

Så er det L 53. Det er en historisk dag i dag, og det kan godt være, at det ikke er alle her i salen, der ved det, men jeg er sikker på, at de mange sygeplejersker, der sidder herinde i salen i dag, ikke mindst oppe på tilhørerpladserne, især ved det. Jeg er også selv sygeplejerske, og jeg må sige, at jeg bliver så glad for at se, at der rent faktisk er fremskridt på det her område.

Jeg vil redegøre nærmere for Danmarksdemokraternes holdning til det her, og jeg kan love jer for, at den er positiv. Forslaget medfører nemlig, at sygeplejersker såvel som jordemødre fremover ikke nødvendigvis skal have tilladelse fra en læge for selvstændigt at udføre opgaver, de allerede udfører i dag og har kompetencer til. Samtidig sikrer forslaget en bedre anvendelse og udvikling af sundhedspersonalets kompetencer. F.eks. vil patienter ikke skulle opleve ventetid i tilfælde, hvor sygeplejersken i dag skal afvente en læges stillingtagen til eller godkendelse af behandlingsinitiativer, før de kan iværksættes. Det er overordnet positivt, at sundhedspersonalet tildeles virksomhedsområder, som er forbeholdt dem. Det er virksomhedsområder, der afspejler deres kompetencer, de opgaver, de udfører på daglig basis, og den udvikling, der er sket på uddannelsesområdet.

Det er store sager, som vi behandler her i dag. Det er et lille lovforslag, men det har kæmpestor betydning, ikke kun for sygeplejerskerne, men for sundhedsvæsenet som helhed og især også for patienterne. Der er flere ordførere, senest SF's ordfører, der har været heroppe og sige, at der i dag sker en hel del spildtid i sundhedsvæsenet på den her baggrund. Det kan jeg bekræfte ud fra praksis. Det er jo tid, man kunne have brugt til meget bedre ting, ligesom lægerne helt sikkert også ville kunne have brugt tiden langt bedre til netop at se på nogle komplekse medicinske tilstande og undersøge dem, som det også har været nævnt af Moderaternes ordfører.

Så det er en rigtig god dag i dag. Vi skal generelt have mindre bureaukrati og bøvl. Vi skal sætte patienten i centrum. Da jeg læste lovforslaget, blev jeg selvfølgelig lykkelig og glad over at se, at der var en række behandlingsinitiativer, som at sygeplejerskerne bl.a. nu får et forbeholdt virksomhedsområde omkring, men jeg må indrømme, at jeg synes, listen er lidt kort. Baseret på praksis tænker jeg i hvert fald, at der må være flere ting på den liste, og jeg tænker, at jeg stiller et udvalgsspørgsmål under behandlingen for at høre om de andre initiativer, som må have været på dagsordenen, men måske har været lagt til side i første omgang. Når det så er sagt, har jeg selvfølgelig også bemærket, at vi giver hjemmel til sundhedsministeren til at udarbejde en bekendtgørelse, så man også fremadrettet kan tilføre flere initiativer i forhold til det her forbeholdte virksomhedsområde. Så det er rigtig positivt.

Vi skal have mindre bureaukrati og mindre bøvl, og vi har faktisk ikke råd til at gøre andet. SF's ordfører sagde det også. Vi har et utrolig presset sundhedsvæsen. Vi har behov for at tænke os ordentligt om, og vi har behov for at sætte nogle ting i gang, som vi ved giver mening ude i virkeligheden. Det gør det her. Og det giver i høj grad også mening for de patienter, som står i kø for at få behandling hurtigt. Så der skal lyde en stor tak for det.

Jeg bed også mærke i, at der var nogle gode bemærkninger fra Socialdemokraternes ordfører, som også var inde på sygeplejerskeuddannelsen. For det her beviser, at vi har en sygeplejerskeuddannelse i dag, som er rigtig god, og det skal vi anerkende. Vi har nogle rigtig gode uddannelser, også her. Men vi skal i højere grad have tillid til sygeplejerskernes faglighed derude, og vi skal også se på, om der ikke kunne være nogle flere ting, som vi kunne tilføje til den liste over det, som sygeplejerskerne med de kompetencer, de har i dag, sagtens kan udrette uden hele tiden at skulle spørge en læge om lov.

Tak for ordet, og tak, fordi I alle sammen bakker op om det her historiske lovforslag.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Næste ordfører på talerstolen er fru Louise Brown fra Liberal Alliance.

Tak for det. Endelig kommer der rent faktisk et reelt forslag på bordet, hvor vi ret hurtigt kan fjerne en del af det bureaukrati, der i dag er ude i den virkelige verden blandt sygeplejerskerne. Med det her lovforslag foreslås det at udvide sygeplejerskernes virksomhedsområde, således at de kan varetage flere typer af behandlinger uden at skulle spørge en læge om lov først.

Jeg har for ganske nylig været på besøg på Hedensted Kommunes rehab- og akutcenter. Her talte jeg med lederen, der gav udtryk for, at det her lovforslag faktisk er længe ventet. Det giver nemlig supergod mening for arbejdsgangene, at sygeplejerskerne kan foretage sig lidt mere, end de kan i dag, uden at skulle spørge om lov først. Hun fortalte bl.a., at når der skal ordineres en bestemt type medicin, skal sygeplejersken først ringe til lægen. Her skal hun måske sidde i kø og vente på, at lægen er klar. Herefter skal hun så forklare situationen, hvorefter lægen siger: Ja, selvfølgelig, gør du bare det. Først herefter kan sygeplejersken så handle. Den her proces tager, som flere også har nævnt, unødvendig tid både for sygeplejersken og for lægen. Men vigtigst af alt gør det, at patienten skal vente i længere tid. Her kan vi så med et ret let greb gøre tingene lidt mere smidige for alle.

Jeg har naturligvis læst mig til i nogle af høringssvarene, at det ikke er alle, der er lige begejstret for den her løsning. Her er FOA bl.a. på banen, fordi de er bange for, at sygeplejerskerne kommer til at tage noget af arbejdet fra social- og sundhedsassistenterne. Til det må jeg bare spørge: Hvad er det egentlig, der er vigtigst i den her sammenhæng? Er det patienternes ve og vel? Eller er det social- og sundhedsassistenternes? Altså, jeg anerkender det store arbejde, som social- og sundhedsassistenterne varetager, bl.a. i vores sundhedssystem; uden dem kunne det jo ikke fungere så godt, som det gør i dag. Men vi bliver nødt til at kigge på det her i det helt store billede og tænke på, hvem det egentlig er, det handler om. Det er patienterne. Og det kunne jo også være, at social- og sundhedsassistenterne ved gennemførelsen af det her lovforslag faktisk fik endnu bedre tid til omsorgsopgaver.

Lovforslaget omhandler en masse forskellige tiltag, der sammenlagt udvider virksomhedsområdet for sygeplejerskerne, heriblandt udtagelse af kapillærblodprøver og veneblodprøver, anlæggelse af venekateter, ventrikelsonder og katetre gennem urinrøret, suturering af overfladiske hudsår og flere ordinationer og behandlinger. Og jeg er faktisk helt tryg ved og har stor tillid til, at når forslaget er udformet, som det er, er det også gjort med en viden om, at det er sikkert for patienterne. Derfor har vi heller ikke noget problem med at stemme for det her lovforslag. I bund og grund mangler vi mange ting i vores sundhedssystem, og tillid til vores sundhedspersonale er altså også lidt en mangelvare, synes jeg.

Når det er sagt, gør det her sig naturligvis også gældende, når det vedrører jordemødrene, som også er nævnt i lovforslaget, og deres virksomhedsområder. Og den anden del af lovforslaget om Ankenævnet for Patienterstatningens kompetence til at behandle grønlandske klagesager om patienterstatning bakker vi naturligvis også op om. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Næste ordfører på talerstolen er hr. Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for det, formand, og tillykke til sygeplejerskerne og jordemødrene, men jo også tillykke til patienterne. Det Konservative Folkeparti kommer til at støtte forslaget, der jo i sin substans er en udmøntning af det, vi aftalte i 2022 om smidiggørelse af arbejdsgangene i sundhedsvæsenet, da der er behov for, at ressourcerne anvendes bedst muligt.

Der mangler mange steder personale, og samtidig er der også en økonomi, som er meget, meget stram. Vi skal derfor hele tiden gøre, hvad der er muligt for at effektivisere behandlingsforløbene, og her er sygeplejerskerne jo en stor og uundværlig ressource. Derfor er der også behov for at udvide rammerne for, hvad sygeplejerskerne og jordemødrene kan udføre helt selvstændigt uden først at skulle konsultere den ansvarlige læge. Der er jo nævnt, også her fra talerstolen, nogle af de ting, som det handler om, nemlig at sy mindre sår, lægge kateter og den slags ting.

Når det så er sagt, vil jeg sige, at der også er en række opmærksomhedspunkter, som adresseres i høringssvarene. For det første må vi aldrig gå på kompromis med patienternes sikkerhed. Vi har jo et princip i sundhedsloven, der tilsiger, at patienterne skal behandles efter bedste specialiststandard. Det skal vi selvfølgelig iagttage. For det andet skal vi også minimere forbruget af de sparsomme ressourcer. I flere af høringssvarene er der jo en bekymring for sygeplejerskernes selvstændige virke, når nu det gælder f.eks. prøvetagning og andre ting. Når det handler om måling af patienternes infektionstal eller blodsukker, er det typisk noget, der kan klares ved at tage blod fra en finger eller en øreflip, og det er jo helt uproblematisk. Der er jo også udmærkede apparater til at frembringe resultatet af blodprøven. Men når det gælder blodprøver udtaget i albuen, som efterfølgende skal analyseres på et hospital, rejses der en bekymring, dels fordi en sådan blodprøve jo koster noget at få analyseret, dels fordi samme blodprøve typisk også skal anvendes til at stille en konkret diagnose, så man kan finde ud af, hvad patienten fejler. Som bekendt er det jo lægen, der stiller diagnosen.

Der udtages jo ufattelig mange blodprøver i det her land. Alene på Rigshospitalet, som jeg var ude at besøge for et stykke tid siden, udtager og analyserer de over 8 millioner prøver på det laboratorium, som de har. Dansk Selskab for Almen Medicin skriver også i deres høringssvar, at jo flere der selvstændigt kan iværksætte prøvetagning, jo flere prøver vil der blive taget. Det gælder alle steder i sundhedsvæsenet, og når man fjerner et led i godkendelsen eller dialogen, øger det antallet af undersøgelser eller henvendelser. Det er jo også noget af det, vi har set, da man gav de praktiserende læger mulighed for at henvise til scanning; så steg antallet af scanninger, som jo også er ressourcekrævende.

Vi har også bemærket, hvad FOA skriver i forhold til den bekymring, de har, som handler om opgaveglidning. Men vi ser frem til udvalgsbehandlingen, så vi inden den endelige vedtagelse kan have mere fast grund under fødderne. Vi konservative støtter selvfølgelig også, at Patienterstatningen får mulighed for at behandle sager efter aftale med det grønlandske sundhedsvæsen. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Ingen har trykket sig ind. Næste ordfører på talerstolen er hr. Stinus Lindgreen fra Radikale Venstre. Værsgo.

Tak, formand. Lovforslaget her ændrer og udvider det virksomhedsområde, der er forbeholdt sygeplejersker, specialsygeplejersker og jordemødre. Målet er, som vi har hørt, en bedre brug af vores kompetente sundhedsfaglige personale, så vi bedst muligt kan løse de mange opgaver, der er i vores sundhedsvæsen, til gavn for patienterne. Det er helt oplagt fornuftigt, ikke mindst i en tid, hvor vi hele tiden taler om et sundhedsvæsen, der er presset, og hvor vi skal prioritere ressourcerne bedst muligt og løse opgaven så effektivt, som vi kan. Vi har i Radikale Venstre længe talt for, at vi skal blive bedre til at tænke bredt, i forhold til hvordan de forskellige sundhedsfaglige grupper bedst kan anvende deres kompetencer i sundhedsvæsenet. Dette lovforslag er en del af den løsning, så tak for det.

Derfor bakker vi også i Radikale Venstre op om lovforslaget, ligesom vi kan se at de generelt positive høringssvar gør, dog med de forventede uenigheder, der oplagt også er på området. For at være sikker på, at vi løser udfordringerne optimalt og ikke skaber nye problemer for os selv og for patienterne, personalet, det tværfaglige samarbejde, patientsikkerheden eller i forhold til at skabe et unødigt ressourcepres, så er det vigtigt, at der er klarhed og enighed til gavn for faggrupperne, sundhedsvæsenet og ikke mindst patienterne selv. Det har tidligere ordførere også været inde på forskellige aspekter af, herunder hr. Christoffer Aagaard Melson, fru Kirsten Normann Andersen og senest hr. Per Larsen. Mange af de samme bekymringer har jeg også, og det skal vi have belyst. Jeg er sikker på, at vi kan få det løst, men jeg har nogle spørgsmål, som jeg vil oversende til ministeren efterfølgende, og så ser jeg også frem til udvalgsarbejdet. Men vi bakker op i Radikale Venstre.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Næste ordfører på talerstolen er fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti.

Tusind tak. Det er jo en fornøjelse at komme på talerstolen efter så mange positive taler, og det stopper bestemt ikke her. I Dansk Folkeparti er vi også rigtig, rigtig glade for det her lovforslag. Vi er rigtig glade for, at man nu endelig går ned ad den vej, hvor man i højere grad anerkender flere fagligheder og dygtige fagpersoner på sundhedsområdet. Vi skal også være ærlige og sige, at vi gerne så, at man også gik endnu længere, og det er jo en af de ting, som vi tager med i forbindelse med bl.a. det høringssvar, der også er kommet fra FOA, for der er rigtig dygtige mennesker rundtomkring i vores sundhedsvæsen, som sagtens kan få flere opgaver. Det, vi også skal være sikre på for netop at sikre et sundhedsvæsen, som fungerer rigtig godt, er jo, at alle bliver anerkendt for deres kompetencer, bliver set for deres kompetencer og får lov til at arbejde inden for det felt, de er uddannet på. Og det er vi altså ikke dygtige nok til i dag, og vi er slet ikke dygtige nok til at anerkende de rigtig mange dygtige mennesker, der er derude.

Så vi går til udvalgsarbejdet, hvad skal man sige, både med en glæde over, at vi her står med et lovforslag, hvor man virkelig anerkender sygeplejerskerne og giver dem nogle flere kompetencer og muligheder for at levere på de kompetencer – det er den ene ting – men vi så også gerne, at man gik længere. Og det er noget af det, så vi glæder os til at drøfte i den videre udvalgsbehandling, sådan at vi kan sikre, både at vi har en masse fagpersoner på sundhedsområdet, som er glade ved at gå på arbejde hver dag, og som føler, de får lov til at levere det, som de er uddannet til, og bliver anerkendt for det, som de kan, men også, at vi ser flere og anerkender flere og breder det mere ud, sådan at man ikke har så snævert et fokus på, hvem der kan hvad, men så man breder det mere ud.

Lad det være ordene herfra. Det er et fantastisk lovforslag, som vi selvfølgelig støtter, og jeg vil glæde mig rigtig meget til at følge udvalgsbehandlingen, også med de kommentarer, der er kommet fra de andre ordførere. Så tusind tak for det. Vi støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen fra Alternativet.

Tak for ordet. Vi støtter selvfølgelig også det gode forslag fra Alternativet og er glade for, at vi står samlet om at sikre, at flere får lov at bruge deres faglighed, og at vi har tillid til, at det kan de godt.

Det her forslag er med til at give sygeplejersker og jordemødre større beføjelser og mulighed for at udøve deres faglige kundskaber. Vi viser tillid til, at sundhedsfaglige beslutninger kan tages tættere på patienten, og at lag springes over, hvor sygeplejersker som udgangspunkt har den nødvendige viden. Det bidrager til et smidigere og mere enkelt sundhedsvæsen med mere plads til kerneopgaven.

Dertil finder vi det faktisk også positivt, at Grønlands eget ønske om, at de danske myndigheder med forslaget vil få mulighed for at assistere det grønlandske klage- og patienterstatningssystem, også er en del af aftalen.

Derfor er vi glade for det gode lovforslag, som vi selvfølgelig støtter i Alternativet. Tak.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige.

I Nye Borgerlige har vi jo altid sagt, at der skulle være meget mere respekt for fagligheden. Det får vi i dag. Guderne skal vide, at jeg er blevet syet mange gange i mit liv af en sygeplejerske. Man forstår jo ikke, hvorfor jeg lige pludselig skal have brug for sting, men det har jeg haft mange gange i mit liv. Og hver eneste gang har en læge på skadestuen i Aalborg kigget på mig, hvorefter en sygeplejerske har udført det. Alle kunne jo se, at jeg skulle have sting, men der skulle lige en læge forbi og kigge på det. Det menneske, som faktisk syede mig alle gangene – godt nok forskellige mennesker – havde jo fagligheden. Hun kunne godt se, at det flækkede øjenbryn jo nok ikke helede af sig selv og heller ikke et stort åbent sår på skulderen, eller hvor pokker jeg nu havde sørget for at komme til skade henne, da jeg var yngre.

Så det her giver så god mening. Det skulle være sket for 20 år siden, for det har været et spild af ressourcer i alle de år. Så Nye Borgerlige kommer naturligvis til at støtte forslaget, for det giver ingen mening ikke at gøre det. Men vi skal jo ikke stoppe her. Altså, jeg er klar over, at sygeplejerskerne er glade i dag, og så kan det godt være, at de minder lidt mere om læger, når vi så måske åbner op for, at noget af det, som de laver i dag, eller opgaver, de superviserer, glider til nogen, som også har stor faglighed. Men jeg tror, at det er fremtiden. Det tror jeg vi bliver nødt til at se ind i, for jeg sidder også i en region, hvor vi bare ved at vores personale godt vil, men måderne, konstruktionerne og systemerne skal vi have rusket op i for at få det til at virke igen. Og vi har mange, mange dygtige mennesker, der gerne vil. Måske skal vi sørge for at gøre alle de mindre stillinger i sundhedsvæsenet mere interessante, altså specialisere dem en lillebitte smule og se, om vi kan tiltrække nogle folk og for guds skyld udnytte de kapaciteter, vi allerede har.

Så jeg håber, at det her er starten på meget mere og ikke bare ligesom punktummet for en lang diskussion. For hvis det her er starten på meget mere, tror jeg, at vi kan få et sundhedsvæsen, som vi rent faktisk kan se os selv i øjnene over om ganske få år, og at vi forhåbentlig også på den her måde kan begynde at rekruttere de mennesker, der skal til. For der er da ikke noget mere nedværdigende som håndværker – jeg er selv håndværker, og det er sygeplejersker også – end at der skal en ind og fortælle en, hvad der er rigtigt, og hvad man skal lave, og sige: Det kan du faktisk godt. Det er nedværdigende, og det skal vi holde op med. Vi uddanner dygtige mennesker på alle niveauer i Danmark, og det skal vi have tillid til.

Nye Borgerlige støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Aaja Chemnitz fra IA.

Tak for ordet. Naalakkersuisut har i forbindelse med den forestående ændring af det grønlandske klage- og erstatningssystem efterspurgt muligheden for at benytte de danske myndigheder til behandling af sager om patienterstatning. Det er positivt, at man med det her lovforslag udvider muligheden for, at Ankenævnet for Patienterstatningen også har mulighed for at behandle klager fra Grønland. Derfor er det også vigtigt at sige, at Grønlands selvstyre jo i dag har ansvaret for sundhedsområdet i Grønland – vi har ansvaret i dag, men vi ønsker at gøre det anderledes fremadrettet. Derfor er det positivt, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet har imødekommet ønsket fra naalakkersuisut, og vi vil sådan set bare benytte anledningen til at sige tak for, at man har lyttet til naalakkersuisut, vores regering hjemme i Grønland, i forhold til et lidt tættere samarbejde på sundhedsområdet. For mig at se er det en del af en lidt større indsats, man er nødt til at gøre for at se, om Grønland og Danmark skal arbejde lidt tættere med hinanden. Så vi tager et lille skridt ad gangen, og det her er et af de gode skridt, som vi tager. Så der vil vi gerne sige tak fra Inuit Ataqatigiits side. Tak.

Tak til ordføreren. Så er det indenrigs- og sundhedsministeren.

Tak for det, og tak for talerne og bemærkningerne til lovforslaget fra ordførerne. Det er mit fjerde lovforslag, jeg har til behandling i salen her i dag, og endnu en gang vil jeg sige tak for den enormt store og brede opbakning, der er til regeringens lovforslag fra Folketings partier. Et velfungerende sundhedsvæsen udgør efter regeringens opfattelse en grundsten i vores velfærdssamfund, og sundheds- og plejepersonalet er efter regeringens opfattelse sundhedsvæsenets allervigtigste ressource. Derfor har jeg også glædet mig til at kunne fremsætte lovforslaget her og har set frem til behandlingen i Folketinget. For det er helt afgørende, at rammerne for at kunne udføre arbejdsopgaverne i sundhedsvæsenet er så fleksible som muligt, så de understøtter, at medarbejderne kan bruge deres kompetencer og deres faglighed bedst muligt.

Det kan sygeplejerskerne ikke fuldt ud i dag. Det skyldes bl.a., at sygeplejerskerne ikke er tillagt et såkaldt forbeholdt virksomhedsområde. Det betyder, at når sygeplejersker i deres daglige arbejde udfører opgaver, der er forbeholdt virksomhed for læger, sker det som medhjælp for en læge. Det gælder f.eks. håndtering af receptpligtige lægemidler, syning af sår, som der var en ordfører, der brugte som eksempel før, og foretagelse af visse vaccinationer for at nævne nogle eksempler. Det er i øvrigt uanset sygeplejerskens erfaring og efteruddannelse inden for området.

For jordemødrenes vedkommende er de allerede i dag tillagt et forbeholdt virksomhedsområde, men det er dog også noget begrænset, må man sige. Det er, til trods for at jordemødre i praksis selvstændigt udfører en række øvrige opgaver, som er forbeholdt virksomhed for læger. Det vil regeringen gerne gøre noget ved, og vi ønsker derfor at levere det her bidrag til også at kunne robustgøre sundhedsvæsenet ved at øge mulighederne for en fleksibel opgavevaretagelse og bedre benyttelse af medarbejdernes kompetencer.

Det foreslås derfor, at der ved autorisation som sygeplejerske knyttes et forbeholdt virksomhedsområde. Med et forbeholdt virksomhedsområde vil sygeplejersker få mulighed for selvstændigt at kunne træffe beslutning om og udføre bestemte opgaver, som i dag er forbeholdt læger. Det gælder bl.a. blodprøvetagning, anvendelse af visse nærmere bestemte vacciner og lægemidler og syning af overfladiske hudsår uden for ansigtet. Det skal dog også siges, at det foreslåede forbeholdte virksomhedsområde alene skal være en delmængde af de mangeartede opgaver, som sygeplejegerningen omfatter, og som sygeplejersker normalt varetager i sundhedsvæsenet på baggrund af deres kompetencer. Det er bl.a. opgaver i forhold til vurderingen af borgernes behov for sygepleje, sundhedsfremme og forebyggelse samt palliation og rehabilitering.

Fleksibiliteten vil også kunne øges ved at gøre øget brug af de specialistkompetencer, som sygeplejersker erhverver sig via praktisk erfaring og efteruddannelse, altså specialsygeplejersker. Derfor foreslås det også med lovforslaget her, at vi fastsætter en bemyndigelse til, at jeg som indenrigs- og sundhedsminister kan fastsætte regler om, at visse specialsygeplejersker får et yderligere forbeholdt virksomhedsområde, altså ud over det forbeholdte område, der gælder for sygeplejersker med grunduddannelsen. Det nærmere indhold af de eventuelle yderligere virksomhedsområder vil skulle afklares i en forudgående og inddragende faglig proces med interessenter. Her skal der tages stilling til, hvilke specialer der skal tillægges et forbeholdt område, og hvad det forbeholdte område omfatter. Men jeg synes også, det hører med, at man hurtigt kan sige, at det i hvert fald er oplagt også at tage udgangspunkt i eksempelvis de tre sygeplejerskespecialer, der har været en del af sundhedsvæsenet i flest år og dermed også har nogle af de mest veldefinerede roller i sundhedsvæsenet, nemlig sundhedsplejersker, anæstesisygeplejersker og intensivsygeplejersker og eventuelle yderligere specialer.

Derfor vil jeg sige som svar, i øvrigt også til ordføreren for Nye Borgerlige, der var på tidligere, at det her lovforslag for mig at se på ingen måde er et punktum. Det er i øvrigt også derfor, vi foreslår, at der med lovforslaget tilknyttes en række ministerbemyndigelser, så tingene ikke bliver støbt i beton, og at vi dermed, når der bliver nogle behov og der skal ske en række justeringer og ændringer, ikke skal en tur ind i Folketingssalen og behandle et lovforslag tre gange, før vi kan sidde og lave de mindste ændringer.

Den form for fleksibilitet synes jeg er vigtig, for det skal og må ikke være et punktum her. Og jeg synes i øvrigt også, at der i nogle af de høringssvar, der har været her i processen, for nogles vedkommende er nogle sådan lidt forventelige positioner, som jeg ikke er specielt overrasket over.

Så foreslår vi jo også en ændring af det gældende forbeholdte virksomhedsområde for jordemødre. Ændringen består både af en modernisering af reglerne og en udvidelse af deres gældende forbeholdte område. Jordemødrenes forbeholdte område er i dag både reguleret i lov, udvidet i et cirkulære og præciseret i en vejledning.

Så er der den anden og sidste del af lovforslaget, som omhandler en ændring af klage- og erstatningsloven. Ændringen foreslås som følge af en anmodning fra naalakkersuisut, Grønlands selvstyres regering, hvor man i forbindelse med den forestående ændring af det grønlandske klage- og erstatningssystem har efterspurgt muligheden for netop at kunne benytte de danske myndigheder til behandling af sager om patienterstatninger. Derfor foreslår vi også med lovforslaget her at udvide Ankenævnet for Patienterstatningens kompetence til også at omfatte behandlingen af klager over afgørelser i sager, som Patienterstatningen behandler efter aftale med Grønlands selvstyres regering.

Med de ord vil jeg endnu en gang sige tak til Folketingets partier for opbakningen til lovforslaget her. Jeg kan huske, at da jeg tiltrådte som indenrigs- og sundhedsminister og jeg havde mit første møde med den daværende formand for Dansk Sygeplejeråd, havde der også været en stor debat omkring hele det her element i lovforslaget, og der var indsendt, må man sige, en stor mængde meget kritiske høringssvar og andet, og der var mange, der var meget bekymrede. Derfor lovede jeg den tidligere formand én ting, nemlig at hvis vi til gengæld kunne få lov til lige at vende det i hovedet, i forhold til hvordan vi kunne gøre det endnu bedre, kunne det blive et mere ambitiøst lovforslag, som vi kunne behandle her i dag, og det synes jeg vi har levet op til. I øvrigt synes jeg også, vi har fundet nogle konkrete løsninger på nogle af de ting, der har været rejst kritik af tidligere, så man i hvert fald ikke af den grund kan kritisere lovforslaget her, som indeholder, synes jeg, nogle vigtige ændringer i forhold til de behov, vi har i sundhedsvæsenet, men som også handler om at anerkende de dygtige medarbejdere, vi har i vores sundhedsvæsen. Tak for ordet.

Tak til ministeren.

Der er ikke nogen, der har bedt om ordet, og dermed er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Sundhedsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.