L 52 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm., om ministeren er enig i, at lovforslaget svækker retssikkerheden for den enkelte?

Skatteudvalget 2023-24
L 52
Offentligt

22. november 2023

J.nr. 2023 - 3354

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 52 - Forslag til lov om ændring af momsloven, opkrævningsloven, skatte-

kontrolloven og forskellige andre love (Gennemførelse af aftale om skærpede og hurti-

gere sanktioner på skatteområdet).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 4 af 2. november 2023. Spørgsmålet er stillet efter

ønske fra Steffen W. Frølund (LA).

Jeppe Bruus

/ Per Hvas

L 52 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm., om ministeren er enig i, at lovforslaget svækker retssikkerheden for den enkelte?

Spørgsmål

Af lovforslaget fremgår det, at en arrestfoged bemyndiget af told- og skatteforvaltningen

kan foretage arrest af virksomheders indeståender på pengeinstitutkonti på grundlag af

”et konkret skøn” om, hvorvidt der vurderes at være nærliggende risiko

for tab for staten.

Er ministeren enig i, at et sådant tiltag bør tages på grundlag af mere konkrete retningslin-

jer end et skøn

–

af hensyn til retssikkerheden?

Svar

Som der henvises til i spørgsmålet, indeholder den foreslåede bestemmelse om arrest en

formulering om, at

arresten alene kan foretages, når der er tale om en virksomhed, ”hvis

drift efter et konkret skøn vurderes at indebære en nærliggende risiko for tab for staten”.

Herudover er det en yderligere betingelse, at beløbet, der foretages arrest for, må antages

forsætligt eller groft uagtsomt ikke at ville blive afregnet til Skatteforvaltningen.

Som anført i lovbemærkningerne betyder de to betingelser samlet set, at arresten alene

kan foretages, hvor der vurderes at være tale om svigagtige forhold. Formuleringen er an-

vendt for at opnå en ensartet begrebsanvendelse i opkrævningsloven, hvor bestemmelsen

om arrest foreslås indsat, og hvor formuleringen allerede anvendes, når der er tale om

regler, som på tilsvarende vis bruges i svigssager.

Fordelen ved at have en ensartet begrebsanvendelse i lovgivningen er bl.a., at begrebernes

indhold er kendt af skattemedarbejdere, skatterådgivere, klagemyndigheder og andre, der

allerede anvender dem som led i sagsbehandling mv. Derudover tydeliggøres det, at reg-

lernes indhold er ens på de punkter, hvor de pågældende begreber går igen. Den ensar-

tede begrebsanvendelse understøtter således en klarere retstilstand og derfor også retssik-

kerheden.

For så vidt angår

begreber ”forsætligt”

og

”groft

uagtsomt”

er

der desuden tale om

kendte begreber, der er identiske med de tilsvarende begreber i både den øvrige skattelov-

givning og strafferetten. Der foreligger derfor en meget righoldig retspraksis om disse be-

grebers nærmere indhold, som naturligvis også vil sætte rammerne for Skatteforvaltnin-

gens administration af arrestreglerne.

Dertil kommer, at der i lovbemærkningerne er udførlige beskrivelser af forskellige typer af

svigagtige forhold, der vurderes at indebære en nærliggende risiko for tab for staten. Det

fremgår således, at der henses til den form for organiseret svig, der undertiden omtales

som kædesvig eller momskarruselsvig. For så vidt angår momskarruselsvig er der anført

følgende som grundlag for Skatteforvaltningens skøn:

”Momskarruseller er betegnelsen for

kriminelle arrangementer, der forekommer ved han-

del mellem virksomheder i mindst to EU-lande, og hvor det er hensigten, at mindst én af

de involverede virksomheder (skraldespandsvirksomheden) ikke afregner skyldig moms.

Svindlen er mulig, fordi det ved intern EU-handel med varer mellem virksomheder er kø-

bervirksomheden (erhververen), der afregner moms i eget land (forbrugslandet), samtidig

med at denne fradrager momsen for købet. Reglerne om erhvervelsesmoms (omvendt

Side 2 af 3

L 52 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm., om ministeren er enig i, at lovforslaget svækker retssikkerheden for den enkelte?

betalingspligt), jf. momslovens § 46, stk. 1, 2. pkt., er fastsat for at lette den almindelige

handel mellem momsregistrerede virksomheder inden for EU. Hvis reglerne ikke eksiste-

rede, skulle en udenlandsk virksomhed, som sælger varer til en dansk virksomhed, moms-

registreres her i landet for at angive og afregne moms til den danske stat af sit salg. Ulem-

pen ved reglen er imidlertid, at der sker »et brud« på momskæden, hvilket muliggør svig.”

For så vidt angår kædesvig er følgende konkrete retningslinjer anført som grundlag for

Skatteforvaltningens skøn:

”Kædesvig er –

ligesom momskarruselsvig

–

betegnelsen for et kriminelt arrangement,

hvor formålet er at begå svig med skatter- og afgifter m.v. Ved kædesvig benytter de im-

plicerede bagmænd typisk en kæde af gennemfaktureringsenheder (underleverandører) i

kombination med stråmænd, fiktive virksomheder og falske fakturaer. Kædesvig kan ind-

deles i to varianter. I den første variant er der tale om en konstruktion, hvor bagmænd via

skraldespandsselskaber og ofte underleverandører leverer arbejdskraft til slutaftagere og

efterlader kravet på moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag m.v. i skraldespandsselska-

ber, efter at betalinger for ydelserne er videreoverført til udlandet eller hævet kontant. I

den anden variant er der tale om en konstruktion, hvor bagmænd via en fakturafabrik, der

er et skraldespandsselskab, »sælger« fiktive eller falske fakturaer til mellemhandlere og

slutaftagere, med henblik på at de fiktive eller falske fakturaer skal indgå i købernes angi-

velser eller indberetninger for at give køberne et uberettiget fradrag skatte- og afgiftsmæs-

sigt. I begge hovedvarianter anvendes konstruktionen til at dække over sort arbejdskraft

eller hævninger i virksomheden uden beskatning.”

Skatteforvaltningens skøn vil selvfølgelig skulle baseres på dokumentation, der konkret

viser, at virksomheden er involveret i den pågældende svig. For at sikre, at skønnet ud-

øves korrekt, vil arresten alene kunne foretages af en særlig personalegruppe, der er be-

myndiget hertil som arrestfogeder.

Samlet set er det således Skatteministeriets vurdering, at der med lovforslaget er fastlagt

konkrete retningslinjer for Skatteforvaltningens skøn, ligesom det er sikret, at skønnet vil

blive foretaget af udvalgte medarbejdere med en særlig indsigt i reglerne. Som skattemini-

ster er jeg derfor tryg ved, at retssikkerheden er varetaget med lovforslaget, samtidig med

at svindelvirksomheder nu hurtigt og effektivt vil kunne hindres i at føre udbytte fra

skatte- og afgiftssvig væk fra myndighedernes søgelys.

Side 3 af 3