Skatteudvalget 2023-24
L 52
Offentligt
2785023_0001.png
22. november 2023
J.nr. 2023 - 3354
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 52 - Forslag til lov om ændring af momsloven, opkrævningsloven, skatte-
kontrolloven og forskellige andre love (Gennemførelse af aftale om skærpede og hurti-
gere sanktioner på skatteområdet).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 5 af 6. november 2023. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Rasmus Jarlov (KF).
Jeppe Bruus
/ Per Hvas
L 52 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm., om at bekræfte, at der med forslaget administrativt vil kunne pålægges bøder på op til en mio. kr.?
2785023_0002.png
Spørgsmål
Kan ministeren bekræfte, at der med forslaget administrativt vil kunne pålægges bøder på
op til en mio. kr.?
Svar
Jeg kan sige helt klart, at der med lovforslaget ikke gives adgang til administrativt at på-
lægge bøder.
Med lovforslaget justeres den bødeforelægsordning, der allerede findes på Skatteministeri-
ets område. Hvis ikke der fandtes en bødeforelægsordning, ville alle skatte- og afgifts-
straffesager skulle sendes til politiet med henblik på domstolsbehandling. Med bødefore-
lægsordningen tilbydes borgere, at sagen kan afsluttes administrativt med et bødeforelæg,
og det står borgere frit for at vælge, at sagen blot skal sendes til politiet som det ellers var
forudsat. Der er således ikke tale om, at borgere pålægges en bøde af Skatteforvaltningen.
Den gældende ordning omfatter sager, hvor en person har handlet groft uagtsomt, eller
hvor en juridisk person har handlet forsætligt eller groft uagtsomt. I disse sager vil bøde-
forelægget allerede i dag kunne udgøre fx 1 mio. kr. eller mere afhængigt af unddragelsens
størrelse.
Derudover omfatter den gældende ordning sager, hvor en person forsætligt har unddraget
for 250.000 kr. (skat, moms mv.) eller 100.000 kr. (punktafgifter) eller mindre. Hvis und-
dragelsen overstiger disse beløbsgrænser, vil sagen nemlig kunne medføre fængsel, hvor-
for domstolene skal behandle sagen. Med lovforslaget hæves de nævnte beløbsgrænser til
500.000 kr. Herved vil flere borgere kunne vælge at få sagen afsluttet med et bødeforelæg
i stedet for en domstolssag.
Hvis der konkret er tale om en forsætlig unddragelse på lige under 500.000 kr., vil over-
trædelsen kunne medføre en bøde på lige under 1 mio. kr. Med lovforslaget vil Skattefor-
valtningen kunne tilbyde at afslutte sagen med et bødeforelæg, hvilket den pågældende
ligesom i dag
vil kunne takke nej til.
Forøgelsen af beløbsgrænserne, der medfører, at flere borgere vil kunne vælge at få deres
sag afsluttet med et bødeforelæg, indgik i aftalen
Hårdere straf. Hurtigere konsekvens
Seks
tiltag til at styrke indsatsen mod skatteøkonomisk kriminalitet,
som blev indgået den 13. juni
2023 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) samt Socialistisk
Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Enhedslisten, Radikale Venstre,
Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige.
Desuden indgik initiativet som finansieringsbidrag i aftalen
Flerårsaftale for skattevæsenets
økonomi 2023-2027,
som blev indgået den 13. juni 2023 mellem regeringen samt Sociali-
stisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti,
Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet. Alle Folketingets par-
tier har således stillet sig positive over for initiativet.
Side 2 af 2