Til lovforslag nr.
L 51
Folketinget 2023-24
Betænkning afgivet af Retsudvalget den 30. november 2023
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af selskabsloven, lov om skifte af dødsboer,
værgemålsloven, retsplejeloven og forskellige andre love
(Digital behandling af tvangsopløsningssager og dødsboskiftesager, øget antal byretsdommere, anerkendelse af juridiske
eksamener fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, terminaladgang til indkomstregisteret for
Familieretshuset i værgemålssager m.v.)
[af justitsministeren (Peter Hummelgaard)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 9 ændringsforslag til lovforslaget. Justits-
ministeren har stillet ændringsforslag nr. 1, 3 og 5-9. So-
cialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet æn-
dringsforslag nr. 2 og 4.
2. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, V, M, RV, IA, SIU og SP) indstil-
ler lovforslaget til
vedtagelse
med de af ministeren stillede
ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod de af SF stillede
ændringsforslag.
Et
mindretal
i udvalget (SF, DD, LA, KF, DF, EL og
ALT) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede
ændringsforslag.
Nye Borgerlige og Javnaðarflokkurin havde ved betænk-
ningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ik-
ke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal
i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved af-
stemning i Folketingssalen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Udtalelse fra justitsministeren
Justitsministeren har anmodet om, at følgende udtalelse
om justering af lovforslagets almindelige bemærkninger un-
der pkt. 3 Forholdet til databeskyttelsesloven og databeskyt-
telsesforordningen optages i udvalgets betænkning:
»Forslag til lov om ændring af selskabsloven, lov om
skifte af dødsboer, værgemålsloven, retsplejeloven og for-
skellige andre love (L 51) (Digital behandling af tvangsop-
løsningssager og dødsboskiftesager, øget antal byretsdom-
mere, anerkendelse af juridiske eksamener fra Det Forene-
de Kongerige Storbritannien og Nordirland, terminaladgang
til indkomstregisteret for Familieretshuset i værgemålssager
m.v.) blev fremsat den 11. oktober 2023.
Visse dele af lovforslaget har været i offentlig høring
over fremsættelsen, og på baggrund af et høringssvar fra Da-
tatilsynet har Justitsministeriet fundet anledning til at foreta-
ge visse justeringer af pkt. 3 i de almindelige bemærkninger
til lovforslaget.
Forholdet til databeskyttelsesloven og
databeskyttelsesforordningen
Af pkt. 3 om forholdet til databeskyttelsesloven og da-
tabeskyttelsesforordningen i lovforslagets almindelige be-
mærkninger fremgår bl.a. følgende:
»Offentlige myndigheder kan bl.a. videregive oplysnin-
ger om strafbare forhold, hvis videregivelsen sker til vareta-
gelse afprivate eller offentlige interesser, der klart overstiger
hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse,
herunder hensynet til den, oplysningen angår, jf. databeskyt-
telseslovens § 8, stk. 2, nr. 2, eller hvis videregivelsen er
nødvendig for udførelsen af en myndigheds virksomhed el-
ler påkrævet for en afgørelse, som myndigheden skal træf-
fe, jf. databeskyttelseslovens § 8, stk. 3. Advokatrådet kan
behandle oplysninger om strafbare forhold, hvis det er nød-
vendigt til varetagelse af en berettiget interesse og denne
interesse klart overstiger hensynet til den registrerede, jf.
databeskyttelseslovens § 8, stk. 3.«
Det fremgår af Datatilsynets høringssvar af 23. oktober
2023, at det ikke står Datatilsynet klart, hvorfor der i det
ovenstående henvises til databeskyttelseslovens § 8, idet
DokumentId
Journalnummer