Til lovforslag nr.
L 51
Folketinget 2023-24
Betænkning afgivet af Retsudvalget den 0. november 2023
2. udkast
til
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af selskabsloven, lov om skifte af dødsboer,
værgemålsloven, retsplejeloven og forskellige andre love
(Digital behandling af tvangsopløsningssager og dødsboskiftesager, øget antal byretsdommere, anerkendelse af juridiske
eksamener fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, terminaladgang til indkomstregisteret for
Familieretshuset i værgemålssager m.v.)
[af justitsministeren (Peter Hummelgaard)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 9 ændringsforslag til lovforslaget. Justits-
ministeren har stillet ændringsforslag nr. 1, 3 og 5-9. So-
cialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet æn-
dringsforslag nr. 2 og 4.
2. Indstillinger
<>
3. Udtalelse fra justitsministeren
Justitsministeren har anmodet om, at følgende udtalelse,
om justering af lovforslagets almindelige bemærkninger un-
der pkt. 3 Forholdet til databeskyttelsesloven og databeskyt-
telsesforordningen, optages i udvalgets betænkning:
Forslag til lov om ændring af selskabsloven, lov om skif-
te af dødsboer, værgemålsloven, retsplejeloven og forskel-
lige andre love (L 51) (Digital behandling af tvangsopløs-
ningssager og dødsboskiftesager, øget antal byretsdommere,
anerkendelse af juridiske eksamener fra Det Forenede Kon-
gerige Storbritannien og Nordirland, terminaladgang til ind-
komstregisteret for Familieretshuset i værgemålssager m.v.)
blev fremsat den 11. oktober 2023.
Visse dele af lovforslaget har været i offentlig høring
over fremsættelsen, og på baggrund af et høringssvar fra Da-
tatilsynet har Justitsministeriet fundet anledning til at foreta-
ge visse justeringer af pkt. 3 i de almindelige bemærkninger
til lovforslaget.
Forholdet til databeskyttelsesloven og databeskyttelses-
forordningen
Af pkt. 3 om forholdet til databeskyttelsesloven og da-
tabeskyttelsesforordningen i lovforslagets almindelige be-
mærkninger fremgår bl.a. følgende:
”Offentlige myndigheder kan bl.a. videregive oplysnin-
ger om strafbare forhold, hvis videregivelsen sker til vareta-
gelse afprivate eller offentlige interesser, der klart overstiger
hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse,
herunder hensynet til den, oplysningen angår, jf. databeskyt-
telseslovens § 8, stk. 2, nr. 2, eller hvis videregivelsen er
nødvendig for udførelsen af en myndigheds virksomhed el-
ler påkrævet for en afgørelse, som myndigheden skal træffe,
jf. databeskyttelseslovens
§ 8, stk. 3. Advokatrådet kan behandle oplysninger om
strafbare forhold, hvis det er nødvendigt til varetagelse af
en berettiget interesse og denne interesse klart overstiger
hensynet til den registrerede, jf. databeskyttelseslovens § 8,
stk. 3. ”
Det fremgår af Datatilsynets høringssvar af 23. oktober
2023, at det ikke står Datatilsynet klart, hvorfor der i det
ovenstående henvises til databeskyttelseslovens § 8, idet
lovforslaget – inden for rammerne af databeskyttelsesfor-
ordningens artikel 10 – i sig selv må anses for at tilveje-
bringe hjemmel til behandling af oplysninger om strafbare
forhold. I det omfang, der er hjemmel til behandling af
oplysninger om strafbare forhold i anden lovgivning, skal
der efter Datatilsynets opfattelse ikke tillige være hjemmel
i databeskyttelseslovens § 8. Justitsministeriet har på den
baggrund fundet anledning til at korrigere afsnittet ovenfor
på følgende måde:
DokumentId
Journalnummer