Retsudvalget 2023-24
L 51 Bilag 7
Offentligt
2788743_0001.png
Finans & Leasing
Høffdingsvej 34, 2500 Valby
Email: [email protected]
www.finansogleasing.dk
27. nov. 2023
Til Folketingets Retsudvalg
Lovforslag L 51 § 8
Finans og Leasing retter her henvendelse om lovforslag L 51, § 8 om implementering af visse
bestemmelser i NPL-direktivet.
Vi tilslutter os den grundlæggende målsætning om, at kreditgivere i tilfælde af låntageres
betalingsmisligholdelse strækker sig så langt, det er rimeligt og muligt for at hjælpe låntageren
bedst muligt igennem.
Vi finder dog som også tidligere anført i vort høringssvar til det forudgående lovudkast, at forslaget
til ny § 29 a i kreditaftaleloven og bemærkningerne hertil ikke er ganske klare. Vi tænker her
særligt på følgende:
Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger side 28, højre spalte, 1. afsnit:
”Når
kreditgivere beslutter, om der skal iværksættes fyldestgørelsesprocedurer, vil de bl.a. skulle
tage hensyn til forbrugerens individuelle forhold. Der bør her lægges vægt på forbrugerens
interesser og rettigheder og forbrugerens evne til at tilbagebetale kreditten, herunder navnlig hvis
kreditaftalen er sikret ved pant i fast ejendom til beboelse, som er forbrugerens primære bopæl.
Den foreslåede oplistning er således ikke udtømmende, men derimod udtryk for tiltag som
kreditgiveren vil skulle overveje, hvorefter den relevante foranstaltning vil bero på en konkret
vurdering under hensyntagen til bl.a. den enkelte forbrugers forhold. Bestemmelsen har til formål
at sikre, at forpligtelser stammende fra kreditaftaler afvikles på den mindst indgribende måde i
tilfælde af misligholdelse.”
(Vor fremhævning med understreg)
Det rejser efter vores opfattelse følgende to spørgsmål:
1. Stiller § 29 a krav om samme detaljerede kreditværdighedsvurdering som jf. § 7 c eller §
52 a?
Det er ikke klart ud fra teksten (ovennævnte almindelige bemærkninger til lovforslaget), om der
med ordene ”forbrugerens
evne til at tilbagebetale kreditten”
tænkes på præcis den samme
kreditværdighedsvurdering, som kræves ved etablering af lån jf. kreditaftalelovens § 7 c eller
leasing af motorkøretøj 52 a.
Det er vores opfattelse, at der kun kan være pligt til at foretage en fyldestgørende individuel
kreditværdighedsvurdering jf. § 7 c eller § 52 a, hvis der som led i dialogen med kunden indgås en
ny kreditaftale, hvor dette i øvrigt er et krav efter kreditaftalelovens bestemmelser herom.
1
 L 51 - 2023-24 - Bilag 7: Henvendelse af 27/11-23 fra Finans og Leasing om L 51, § 8 om implementering af visse bestemmelser i NPL-direktivet
2788743_0002.png
I andre tilfælde må kravene til kreditgiverens undersøgelse af forbrugerens tilbagebetalingsevne -
altså hvor indgående undersøgelser, der skal foretages heraf - afbalanceres ud fra den konkrete
situation, herunder fx afhængig af lånet størrelse, hvor indgribende fyldestgørelsesskridt vil være
for forbrugeren herunder fx om der er risiko for skridt til tvangsauktion over fast ejendom
(låntagerens bolig) eller lignende.
2. Er der i alle tilfælde krav om at forbrugerens tilbagebetalingsevne undersøges, inden der
iværksættes fyldestgørelsesprocedurer?
Det er ikke klart, om der i alle tilfælde skal foretages en ny vurdering af forbrugerens
tilbagebetalingsevne, inden der iværksættes fyldestgørelsesprocedurer.
Selve ordlyden af bestemmelsen § 29 a er formuleret således ”Kreditgiveren
skal have passende
politikker og procedurer, der sikrer, at der, hvor det er relevant, udvises rimelig tilbageholdenhed,
inden der indledes en fyldestgørelsesprocedure.”
Præambel 56 i NPL-direktivet, som lovforslaget implementerer, lyder i sin fulde længde således:
”For
så vidt angår forbrugere bør direktiv 2008/48/EF og 2014/17/EU ændres ved nærværende
direktiv for at fastsætte, at medlemsstaterne bør kræve, at kreditgivere har passende politikker og
procedurer, der sikrer, at de, hvor det er relevant, tilskyndes til at udvise rimelig tilbageholdenhed,
inden der indledes en tvangsauktion. Der bør tages hensyn til EBA's retningslinjer om restancer og
tvangsauktion af 19. august 2015, EBA's retningslinjer for styring af misligholdte eksponeringer og
eksponeringer med kreditlempelse fra den 31. oktober 2018 og til EBA's retningslinjer om
misligholdte lån fra marts 2017. Når kreditgivere beslutter, hvilke kreditlempelser der skal træffes,
bør de tage hensyn til forbrugerens individuelle forhold, forbrugerens interesser og rettigheder og
forbrugerens evne til at tilbagebetale kreditten, herunder navnlig hvis kreditaftalen er sikret ved pant
i fast ejendom til beboelse, som er forbrugerens primære bopæl. Kreditlempelser bør kunne bestå
af visse indrømmelser til låntageren, såsom hel eller delvis refinansiering af en kreditaftale eller en
ændring af dens eksisterende vilkår og betingelser, herunder bl.a. en forlængelse af dens løbetid,
en ændring af typen af kreditaftale, en udskydelse af betalingen af hele eller dele af afdraget i en
periode, en ændring i rentesatsen, et tilbud om betalingsfrihed i en periode, delvis tilbagebetaling,
valutaomregninger, delvis eftergivelse og gældskonsolidering. Medlemsstaterne bør have indført
passende kreditlempelsesforanstaltninger på nationalt plan. Listen over kreditlempelses-
foranstaltninger i dette direktiv, som ændringer af direktiv 2008/48/EF og 2014/17/EU, er ikke
udtømmende, og medlemsstaterne kan derfor frit fastsætte yderligere foranstaltninger. Det står
ligeledes medlemsstaterne frit for ikke at indføre en specifik foranstaltning, hvis dette er fastsat på
nationalt plan, så længe der stadig er et rimeligt antal foranstaltninger til rådighed. Hvis der efter
tvangsauktionsprocedurerne stadig består udestående gæld, bør medlemsstaterne sikre
beskyttelsen af et eksistensminimum og træffe foranstaltninger til at lette tilbagebetaling af gæld og
samtidig undgå overdreven gældsætning over længere tid. I hvert fald bør medlemsstaterne, når
den pris, der opnås for den faste ejendom til beboelse, påvirker det beløb, som forbrugeren skylder,
opfordre kreditgivere til at træffe rimelige foranstaltninger til at opnå den bedst mulige pris for den
tvangsauktionerede faste ejendom til beboelse afhængigt af markedsbetingelserne.
Medlemsstaterne bør ikke forhindre parterne i en kreditaftale i udtrykkeligt at aftale, at overførslen
af sikkerhedsstillelsen til kreditgiver er tilstrækkelig til at tilbagebetale kreditten, navnlig når kreditten
er sikret ved forbrugerens primære bopæl.”
(Vor fremhævning med understreg).
Baseret på dels selve formuleringen af § 29 a jf. ordene ”hvor det er relevant”, dels præambel 56 i
NPL-direktivet, hvor vor fremhævning ovenfor viser, at der gælder et helt særligt
beskyttelsesbehov, når låntagerens bolig er i spil, fordi et lån er sikret med pant i fast ejendom, er
2
 L 51 - 2023-24 - Bilag 7: Henvendelse af 27/11-23 fra Finans og Leasing om L 51, § 8 om implementering af visse bestemmelser i NPL-direktivet
det vores opfattelse, at man fx ved mindre usikrede lån bør kunne foretage en mere generel
vurdering af bestemte kundesegmenter og skride til fyldestgørelsesprocedurer uden nye
undersøgelser af låntagerens økonomiske forhold. Herunder også henset til, at der i ingen tilfælde
gælder en direkte forpligtelse for kreditgiveren til at gøre brug af de muligheder for reducering m.v.
af låntagerens gæld der fremgår af § 29 a, stk. 2 og 3. Denne opfattelse synes også indirekte
forudsat i Erhvervsministeriet svar jf. høringsnotatet om § 29 a, hvor ministeriet nævner, at man
ikke påregner nogen ”nævneværdig forlængelse af inddrivelsesprocessen” ved lovforslaget.
Vi ønsker gerne bekræftelse på, at vores ovenstående forståelse af § 29 a og bemærkningerne
hertil er korrekt.
Med venlig hilsen
Christian Brandt
Direktør for Finans og Leasing
Mobil 40382987
[email protected]
3