Retsudvalget 2023-24
L 51 Bilag 2
Offentligt
2774912_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
3. november 2023
Proces-
og
Insolvensretskontoret
Nanna
Mathilde
A
Andersen
2022-02195
3012546
Høringsnotat til L 51 om ændring af selskabsloven, lov om
skifte af dødsboer, værgemålsloven, retsplejeloven og
forskellige andre love
Indholdsfortegnelse
1.
Høringen
...............................................................................2
1.1. Høringsperiode
......................................................................2
1.2. Hørte myndigheder organisationer m.v.
...............................2
2.
Høringssvarene
....................................................................8
2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget
...............................8
2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget
...............9
2.2.1. Ensartethed i forbindelse med anvendelse af skifteportalen
9
2.2.2. Ændring af værgemålsloven (etablering af terminaladgang
til økonomiske oplysninger)
..........................................................10
2.2.3. Forholdet
til
databeskyttelsesforordningen
og
databeskyttelsesloven
....................................................................10
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
....................................12
Side 1/13
 L 51 - 2023-24 - Bilag 2: Supplerende høringsnotat og høringssvar
1. Høringen
1.1.
Høringsperiode
§ 1, nr. 2 (de foreslåede bestemmelser i selskabslovens § 229 a, stk. 5-9 og
11), § 4, nr. 8-9 og 12-13, og § 6, nr. 2, 4-9, 13-20 og 23, §§ 11- 12, § 13,
stk. 3, § 14, stk. 2 og 3 (den foreslåede henvisning til § 11), i et udkast til
forslag til lov om ændring af selskabsloven, lov om skifte af dødsboer,
værgemålsloven, retsplejeloven og forskellige andre love1 (Digital
behandling af tvangsopløsningssager og dødsboskiftesager, anerkendelse af
juridiske eksamener fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og
Nordirland, terminaladgang til indkomstregisteret for Familieretshuset i
værgemålssager m.v.) har i perioden fra den 3. oktober 2023 til den 31.
oktober 2023 (28 dage) været sendt i høring hos en række myndigheder,
organisationer m.v.
Herudover blev udkastet til lovforslag offentliggjort på Høringsportalen den
3. oktober 2023.
1.2.
Hørte myndigheder organisationer m.v.
Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder,
organisationer m.v.
Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er modtaget
høringssvar, og om høringsparten i givet fald har haft bemærkninger til
udkastet til lovforslag.
Oversigten omfatter herudover bl.a. interessenter, som ikke er blandt de
hørte myndigheder, organisationer m.v., men som på egen foranledning har
sendt bemærkninger til udkastet til lovforslag. Sådanne interessenter er i
oversigten markeret med ”*”.
Side 2/13
 L 51 - 2023-24 - Bilag 2: Supplerende høringsnotat og høringssvar
2774912_0003.png
Høringspart
Høringssv Bemærkn
ar
inger
modtaget
Ingen
Ønsker
bemærkni ikke
at
nger
afgive
høringssv
ar
Aalborg Universitet
(Juridisk Institut)
Aarhus Retshjælp
Aarhus Universitet
(Juridisk Institut)
Advokatnævnet
Advokatrådet
Ankenævnet
for
Forsikring
Ankestyrelsen
Arbejderbevægelse
ns Erhvervsråd
ASE
Association
of
Danish Intellectual
Property Attorneys
ATP
Auktionslederforen
ingen
BDO
Statsautoriseret
Revisionsaktieselsk
ab
Beskæftigelsesråde
t
BL – Danmarks
Almene Boliger
Borger-
og
retssikkerhedschefe
n
i
Skatteforvaltningen
Business Danmark
Børsmæglerforenin
g Danmark
CEPOS
Cevea
Copenhagen
Business
School
(CBS)
Danish
Venture
Capital and Private
Equity Association
X
X
X
X
Side 3/13
 L 51 - 2023-24 - Bilag 2: Supplerende høringsnotat og høringssvar
2774912_0004.png
Danmarks
Automobilforhandl
er Forening
Danmarks
Fiskeindustri- og
Eksportforening
Danmarks Jurist-
og Økonomforbund
(DJØF)
Danmarks
Nationalbank
Danmarks
Rederiforening
Dansk
Aktionærforening
Dansk
Arbejdsgiverforeni
ng
Dansk Detail
Dansk
Ejendomsmæglerfo
rening
Dansk Erhverv
Dansk
Gallerisammenslut
ning
Dansk Industri
Dansk
InkassoBranchefor
ening
Dansk
Investor
Relations Forening
– DIRF
Dansk
Socialrådgiverforen
ing
Dansk Told og
Skatteforbund
Dansk Transport og
Logistik
Danske Advokater
Danske
Arveretsadvokater
Danske Bedemænd
Danske
Dødsboadvokater
Danske
FAMILIEadvokate
r
X
X
Side 4/13
 L 51 - 2023-24 - Bilag 2: Supplerende høringsnotat og høringssvar
2774912_0005.png
Danske Guldsmede
og Urmagere
Danske
Inkassoadvokater
Danske
Insolvensadvokater
Danske Regioner
Danske Seniorer
Danske Speditører
Datatilsynet
Den
Danske
Dommerforening
Den
Danske
Finansanalytikerfor
ening
Den
Danske
Fondsmæglerforeni
ng
Den
Europæiske
Centralbank (ECB)
Det
Danske
Advokatsamfund
Direktoratet
for
Kriminalforsorgen
Djøf Advokater
Dommerfuldmægti
gforeningen
Domstolsstyrelsen
Eksportkreditfonde
n
Erhvervslejernes
Landsorganisation
Fagbevægelsens
Hovedorganisation
Faglige Seniorer
Familieretshuset
Finans Danmark
Finans og Leasing
Finansforbundet
Finansforeningen/C
FA
Society
Denmark
Finansiel Stabilitet
A/S
Finansrådet
Finanssektorens
Arbejdsgiverforeni
ng
Finanstilsynet
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
Side 5/13
 L 51 - 2023-24 - Bilag 2: Supplerende høringsnotat og høringssvar
2774912_0006.png
Flygtningenævnet
Folketingets
Ombudsmand
Forbrugerklagenæv
net
Forbrugerrådet
Tænk
Forenede Danske
Motorejere
Foreningen
af
Familieretsadvokat
er
Foreningen af J. A.
K. Pengeinstitutter
Foreningen Danske
Revisorer
Foreningen
for
Faste Værger i
Danmark
Forsikring
&
Pension
Forsikringsmæglerf
oreningen
i
Danmark
Forsikringsmægler
nes
Brancheforening
Forsvarerforeninge
n i Grønland
FSR – danske
revisorer
Færøernes
Landsstyre
Garantifonden for
indskydere
og
investorer
Grønlands Landsret
Grønlands
Politiforening
Grønlandske
Advokater
Handelshøjskolen –
Aarhus Universitet
HK Danmark
HK Landsklubben
Danmarks
Domstole
HORESTA
Håndværksrådet
X
X
X
X
Side 6/13
 L 51 - 2023-24 - Bilag 2: Supplerende høringsnotat og høringssvar
2774912_0007.png
Institut
for
Menneskerettighed
er
IT-Branchen
IT-Politisk
Forening
Justitia
KL
KMD
Kraka
Kredsdommerforen
ingen
Kuratorforeningen
Københavns
Retshjælp
Københavns
Universitet
(Juridisk Fakultet)
Landsdækkende
Banker
Landsforeningen af
Forsvarsadvokater
Landsskatteretten
LD Fonde
Lejernes
Landsorganisation
Lokale
Pengeinstitutter
Mødrehjælpen
Naalakkersuisut
Nasdaq
Copenhagen A/S
Pengeinstitutanken
ævnet
Pension Danmark
Procesbevillingsnæ
vnet
Retten i Grønland
Retspolitisk
Forening
Rigsadvokaten
Rigspolitiet
Rigsombudsmande
n i Grønland*
Rådet for Digital
Sikkerhed
Samtlige byretter
Skatteankestyrelsen
SMVdanmark
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
Side 7/13
 L 51 - 2023-24 - Bilag 2: Supplerende høringsnotat og høringssvar
2774912_0008.png
SRF Skattefaglig
Forening
Statsadvokaten
i
København
og
Viborg
Syddansk
Universitet
(Juridisk Institut)
Sø-
og
Handelsretten
Tekniq
Arbejdsgiverne
Vestre Landsret
Voldgiftinstituttet
Voldgiftsnævnet
for Bygge- og
Anlægsvirksomhed
VP Securities A/S
Western Union
Ældre Sagen
Østre Landsret
X
X
X
X
X
X
X
X
2. Høringssvarene
Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar om
udkastet til lovforslag.
Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene, herunder om der er
foretaget ændringer i anledning af høringssvarene, er anført med kursiv.
Under pkt. 3 er det opsummeret, hvilke ændringer der er foretaget i forhold
til det udkast, som har været i offentlig høring. Her omtales også ændringer,
som ikke har baggrund i modtagne høringssvar, men som er foretaget på
Justitsministeriets egen foranledning.
2.1.
Generelle bemærkninger til lovforslaget
Ældre Sagen
bemærker, at lovforslaget medfører en forringelse for
personer, som er digitalt udfordrede. Ifølge Ældre Sagen har disse personer
tidligere blot skullet sende eventuelle krav til skifteretten eller bobestyreren.
Med de foreslåede ændringer mener Ældre Sagen, at de nu skal bede
skifteretten om særskilt fritagelse fra at anvende skifteportalen.
Side 8/13
 L 51 - 2023-24 - Bilag 2: Supplerende høringsnotat og høringssvar
Justitsministeriet forstår Ældre Sagens bemærkninger sådan, at de angår
lov nr. 697 af 24. maj 2022 om ændring af retsplejeloven, lov om
Domstolsstyrelsen og lov om skifte af dødsboer (Antallet af
højesteretsdommere, sammensætningen af Domstolsstyrelsens bestyrelse og
digital anmeldelse til skifteretten af krav og tilgodehavender m.v. i sager om
skifte af dødsbo).
Efter denne lovs § 3 er der foretaget en række ændringer af
dødsboskifteloven, der medfører bl.a., at domstolenes skifteportal skal
anvendes til at anmelde krav og tilgodehavender mv. til skifteretten, og at
personer, der ikke må forventes at kunne anvende domstolenes skifteportal,
kan fritages herfra, når der foreligger særlige forhold.
Justitsministeriet bemærker således, at Ældre Sagens bemærkninger
vedrører lovgivning, der allerede er vedtaget og trådt i kraft.
Justitsministeriet bemærker endvidere, at det af bemærkningerne til
dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 5, forudsætningsvist fremgår, at skifteretten
yder hjælp og vejledning til de brugere, som ikke kan eller har svært ved at
anvende domstolenes skifteportal. Hjælpen kan ydes telefonisk, via digital
kommunikation eller ved personligt fremmøde i retten. Hvis en person
forventes ikke at kunne avende skifteportalen, vil vedkommende kunne
undtages herfra efter den foreslåede bestemmelse i dødsboskiftelovens § 10
a, stk. 5.
2.2.
Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget
2.2.1. Ensartethed i forbindelse med anvendelse af skifteportalen
Finans Danmark
støtter overordnet digitalisering og standardisering af
behandlingen af sager ved domstolene. Finans Danmark bemærker, at det er
vigtigt, at skifteportalen anvendes ensartet af de enkelte retter. Der er
forståelse for de foreslåede bestemmelser om undtagelse fra anvendelse af
skifteportalen, men det bemærkes samtidig, at det er vigtigt, at praksis ikke
udvikler sig forskelligt i de enkelte byretter.
Finans Danmark anfører endvidere, at man i forbindelse med udmøntningen
af bemyndigelsen til Domstolsstyrelsen om at fastsætte nærmere regler om
indførelse af data på skifteportalen skal tage højde for de systemtilpasninger
og dermed omkostninger, der vil være forbundet dermed for brugerne.
Side 9/13
 L 51 - 2023-24 - Bilag 2: Supplerende høringsnotat og høringssvar
Justitsministeriet bemærker overordnet, at det i forbindelse med
udrulningen af domstolenes skifteportal til understøttelse af skifteretternes
behandling af tvangsopløsningssager er nødvendigt at tage højde for, at
skifteportalen ikke vil kunne anvendes i alle situationer.
I nogle tilfælde vil brugeren ikke kunne anvende skifteportalen, f.eks. fordi
brugeren mangler digitale kompetencer. Tilsvarende vil dokumenternes
format eller omfang kunne tale for, at skifteportalen ikke skal anvendes.
Lovforslaget indeholder derfor mulighed for, at skifteretten vil kunne
beslutte, at skifteportalen ikke skal anvendes i sådanne konkrete tilfælde.
Hensynet til statens sikkerhed, personers liv eller helbred mv. vil kunne
indebære, at skifteportalen ikke kan anvendes, ligesom tekniske nedbrud og
driftsforstyrrelser eller andre udefra kommende årsager vil kunne påvirke
brugen af skifteportalen. I disse situationer, der forudsættes at indtræffe
sjældent, vil skifteretten henholdsvis retspræsidenten kunne beslutte, at
skifteportalen ikke skal anvendes.
For alle situationer gælder, at der er tale om judicielle afgørelser, hvor
retspraksis vil blive fastlagt af de overordnede retter.
Med lovforslaget bemyndiges Domstolsstyrelsen til i tvangsopløsningssager
at fastsætte regler om anvendelse af domstolenes skifteportal, herunder om
indførelse af data på skifteportalen. Domstolsstyrelsen har i forbindelse
med udviklingen af skifteportalen til behandling af tvangsopløsningssager
løbende inddraget og haft dialog med eksterne brugere af skifteportalen og
har fokus på, at de eksterne brugere af skifteportalen skal kunne indlevere
data og kommunikere med skifteretten via skifteportalen på en brugervenlig
og effektiv måde.
2.2.2. Ændring af værgemålsloven (etablering af terminaladgang
til økonomiske oplysninger)
Ældre Sagen
bifalder de foreslåede ændringer af værgemålsloven, der
ifølge Ældre Sagen forhåbentlig kan bidrage til at forkorte de lange
sagsbehandlingstider i Familieretshuset, fordi adgangen til at indhente
oplysninger i indkomstregistret forenkles. Samtidig er det Ældre Sagens
opfattelse, at ændringerne af værgemålsloven betyder, at der er færre
oplysninger, som ældre eller andre selv skal indsamle og indsende til
Side 10/13
 L 51 - 2023-24 - Bilag 2: Supplerende høringsnotat og høringssvar
Familieretshuset, hvilket efter Ældre Sagens opfattelse er en positiv
konsekvens.
2.2.3. Forholdet
til
databeskyttelsesforordningen
databeskyttelsesloven
og
Datatilsynet
har ikke konkrete bemærkninger til udvidelsen af offentlige
myndigheders udveksling af personoplysninger med Advokatrådet til brug
for rådets tilsynsvirksomhed. Datatilsynet har dog enkelte bemærkninger til
lovforslagets
almindelige
bemærkninger
om
forholdet
til
databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven (lovforslagets pkt.
3).
Datatilsynet anfører således, at det ikke står tilsynet klart, hvorfor der i pkt.
3 om forholdet til databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen
henvises til databeskyttelseslovens § 8, idet lovforslaget – inden for
rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 10 – i sig selv må anses
for at tilvejebringe hjemmel til behandling af oplysninger om strafbare
forhold. I det omfang, der er hjemmel til behandling af oplysninger om
strafbare forhold i anden lovgivning, skal der efter Datatilsynets opfattelse
ikke tillige være hjemmel i databeskyttelseslovens § 8.
Datatilsynet henviser i den forbindelse til databeskyttelseslovens § 1, stk. 3,
hvoraf det fremgår, at regler om behandling af personoplysninger i anden
lovgivning, som ligger inden for databeskyttelsesforordningens rammer for
særregler om behandling af personoplysninger, går forud for reglerne i
databeskyttelsesloven.
Datatilsynet anfører på den baggrund, at Justitsministeriet kan overveje at
tilpasse bemærkningerne i overensstemmelse med ovenstående, således at
det af bemærkningerne fremgår, at bestemmelsen (de foreslåede ændringer
til retsplejelovens § 143 a) – inden for rammerne af
databeskyttelsesforordningens artikel 10 – giver hjemmel til behandling
(videregivelse) af oplysninger om strafbare forhold.
Derudover bemærker Datatilsynet, at Justitsministeriet i pkt. 3 henviser til
databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, hvorefter behandling
er lovlig, hvis den er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave som
henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har
fået pålagt, jf. artikel 6, stk. 2 og 3. Tilsynet bemærker endvidere, at det
Side 11/13
 L 51 - 2023-24 - Bilag 2: Supplerende høringsnotat og høringssvar
imidlertid også fremgår, at ”bestemmelserne pålægger offentlige
myndigheder en opgave med at videregive oplysninger til Advokatrådet”.
Det er i den forbindelse Datatilsynets opfattelse, at i det omfang, en offentlig
myndighed har
mulighed
for at videregive oplysninger, vil den
bagvedliggende
databeskyttelsesretlige
hjemmel
være
databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e. Er der derimod tale
om, at en offentlig myndighed
skal
videregive oplysninger, vil den
bagvedliggende hjemmel være forordningens artikel 6, stk. 1, litra c.
Dette har blandt andet indvirkning på den registreredes mulighed for at gøre
indsigelse i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 21, der ikke
finder anvendelse i forhold til behandlinger, som baseres på
databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c.
Det er derfor Datatilsynets opfattelse, at det af bemærkningerne til
bestemmelserne bør fremgå, at der sondres mellem offentlige myndigheders
mulighed
for videregivelse af personoplysninger til Advokatrådet, jf.
retsplejelovens § 143 a, stk. 1 og 2, og offentlige myndigheders
forpligtelse
til videregivelse af personoplysninger til Advokatrådet, jf. lovens § 143 a,
stk. 3.
Det er samtidig Datatilsynets opfattelse, at det bør fremgå af
bemærkningerne til lovforslaget, at i det omfang, behandlingen foretages
inden for rammerne af retsplejelovens § 143 a, stk. 1 eller 2, er grundlaget
for behandlingen databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, jf.
retsplejelovens § 143 a, stk. 1 eller 2. For så vidt angår lovens § 143 a, stk.
3,
må
grundlaget
for
behandlingen
anses
for
være
databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c, jf. retsplejelovens §
143 a, stk. 3, nr. 1-3, jf. det ovenfor anførte om, hvorvidt der foreligger en
retlig forpligtelse.
Justitsministeriet har fundet anledning til at præcisere pkt. 3 om forholdet
til databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen i lovforslagets
almindelige bemærkninger i overensstemmelse med Datatilsynets
bemærkninger. Ministeriet vil mellem 1. og 2. behandlingen af lovforslaget
sende en udtalelse herom til Retsudvalget til brug for udvalgets betænkning
over lovforslaget.
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
Side 12/13
 L 51 - 2023-24 - Bilag 2: Supplerende høringsnotat og høringssvar
Lovforslaget er udvidet med en justering af retsplejelovens bestemmelse om
antallet af puljedommerstillinger ved byretterne i forbindelse med
forhandlingerne om en ny flerårsaftale for domstolene. Denne del af
lovforslaget har ikke været i offentlig høring forud for fremsættelse af
lovforslaget. Det skyldes, at en forøgelse af antallet af byretsdommere i
2024-2027 behandles i forbindelse med forhandlingerne om en ny
flerårsaftale for domstolene, hvorfor ændringen er indsat i lovforslaget efter,
at lovforslagets øvrige dele har været sendt i offentlig høring. Det forventes,
at der træder en ny flerårsaftale for domstolene i kraft den 1. januar 2024.
Med henblik på at sikre at domstolene allerede i begyndelsen af 2024 har
mulighed for at ansætte nye dommere og påbegynde nedbringelsen af
sagsbehandlingstiderne, vurderes det, at det øgede antal dommerstillinger
bør træde i kraft hurtigst muligt i 2024.
Derudover er der foretaget justeringer af redaktionel og sproglig karakter.
Side 13/13