Retsudvalget 2023-24
L 51 Bilag 1
Offentligt
2763798_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
11. oktober 2023
Proces-
og
Insolvensretskontoret
Nanna
Mathilde
A
Andersen
2022-02195
2953403
KOMMENTERET OVERSIGT
over
høringssvar om forslag til lov om ændring af selskabsloven, lov
om skifte af dødsboer, værgemålsloven, retsplejeloven og
forskellige andre love (Digital behandling af
tvangsopløsningssager og dødsboskiftesager, øget antal
byretsdommere, anerkendelse af juridiske eksamener fra Det
Forenede Kongerige og Nordirland, terminaladgang til
indkomstregisteret for Familieretshuset i værgemålssager m.v.)
I. Høringen
Et udkast til lov om ændring af selskabsloven, lov om skifte af
dødsboer, værgemålsloven, retsplejeloven og forskellige andre love
(Digital behandling af tvangsopløsningssager og dødsboskiftesager,
juridiske eksamener fra Det Forenede Kongerige, terminaladgang til
indkomstregisteret for Familieretshuset i værgemålssager m.v.) har i
perioden fra den 28. juni til den 11. august 2023 været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
Østre Landsret, Vestre Landsret, Grønlands Landsret, Sø- og
Handelsretten, samtlige byretter, Retten i Grønland, Advokatrådet,
Advokatnævnet, Ankenævnet for Forsikring, Ankenævnet for
Patienterstatningen,
Ankestyrelsen,
Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, ASE Association of Danish Intellectual Property
Side 1/21
 L 51 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
Attorneys, ATP, Auktionslederforeningen, BDO Statsautoriseret
Revisionsaktieselskab, Beskæftigelsesrådet, BL – Danmarks Almene
Boliger,
Business
Danmark,
Bygherreforeningen,
Børsmæglerforening
Danmark,
Centralorganisationernes
Fællesudvalg, CEPOS, Cevea, Copenhagen Business School (CBS),
Dansk Arbejdsgiverforening, Danish Venture Capital and Private
Equity Association, Danmarks Automobilforhandler Forening,
Danmarks
Fiskeriforening,
Danmarks
Fiskeindustri-
og
Eksportforening, Danmarks Jurist- og Økonomforbund (DJØF),
Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Dansk
Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Detail, Dansk
Ejendomskredit, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv,
Dansk
Gallerisammenslutning,
Dansk
Industri,
Dansk
InkassoBrancheforening, Dansk Investor Relations Forening – DIRF,
Dansk Kredit Råd, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Told og
Skatteforbund, Dansk Transport og Logistik, Danske Advokater,
Danske
Arveretsadvokater,
Danske
Bedemænd,
Danske
Dødsboadvokater, Danske Familieadvokater, Danske Guldsmede og
Urmagere, Danske Inkassoadvokater, Danske Insolvensadvokater,
Danske Patienter, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske
Seniorer, Danske Speditører, Datatilsynet, Den Danske
Akkrediteringsfond, Den Danske Aktuarforening, Den Danske
Dommerforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den Danske
Fondsmæglerforening, Den Europæiske Centralbank (ECB), Det
Danske Advokatsamfund, Det Faglige Hus, Det Kriminalpræventive
Råd,
Dommerfuldmægtigforeningen,
Domstolenes
Tjenestemandsforening, Domstolsstyrelsen,
EjendomDanmark,
Eksportkreditfonden,
Erhvervslejernes
Landsorganisation,
Fagbevægelsens Hovedorganisation, Faglige Seniorer, Finans
Danmark,
Finans
og
Leasing,
Finansforbundet,
Finansforeningen/CFA Society Denmark, Finansiel Stabilitet A/S,
Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet,
FOA – Fag og Arbejde, Folketingets Ombudsmand,
Forbrugerklagenævnet, Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske
Motorejere, Foreningen af Familieretsadvokater, Foreningen af J.A.K.
Pengeinstitutter, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af
Statsadvokater, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for Faste
Side 2/21
 L 51 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
Værger
i
Danmark,
Forsikring
&
Pension,
Forsikringsmæglerforeningen i Danmark, Forsikringsmæglernes
Brancheforening, Forsvarerforeningen i Grønland, FRIE, FSR –
danske revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd,
Færøernes Landsstyre, Garantifonden for indskydere og investorer,
Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere, Grundejernes
Landsorganisation Grønlands Politiforening, Grønlandske Advokater,
Handelshøjskolen – Aarhus Universitet, HK Danmark, HK
Landsklubben Danmarks Domstole, HORESTA, Håndværksrådet,
Institut for Menneskerettigheder, International Transport Danmark,
InvesteringsForeningsRådet, ISOBRO, IT-Branchen, IT-Politisk
Forening, Justitia, KL, KMD, Kraka, Kommunale tjenestemænd og
Overenskomstansatte, Kooperationen – Den Kooperative
Arbejdsgiver-
og
Interesseorganisation
i
Danmark,
Kredsdommerforeningen, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig
Fagbevægelse,
Kuratorforeningen,
Københavns
Retshjælp,
Københavns Universitet (Juridisk Fakultet), Landbrug og Fødevarer,
Landsdækkende Banker, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,
Landsforeningen KRIM, Landsforsvareren for Grønland,
Landsskatteretten, LD Fonde, Lederne, Lejernes Landsorganisation,
Liberale Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes
Garantifond, Mødrehjælpen,
Naalakkersuisut,
Nasdaq Copenhagen
A/S,
Patienterstatningen,
Patientforeningen,
Pengeinstitutankenævnet,
Pension
Danmark,
Politidirektørforeningen,
Politiforbundet
i
Danmark,
Procesbevillingsnævnet,
PROSA,
Retspolitisk
Forening,
Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for Digital
Sikkerhed, SMVdanmark, SRF Skattefaglig Forening, Syddansk
Universitet
(Juridisk
Institut),
Tekniq
Arbejdsgiverne,
Voldgiftinstituttet,
Voldgiftsnævnet
for
Bygge-
og
Anlægsvirksomhed, VP Securities A/S, Western Union, Ældre Sagen,
Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Retshjælp, Aarhus
Universitet (Juridisk Institut) og 3F Fagligt Fælles Forbund.
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende høringsparter:
Side 3/21
 L 51 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
Sø- og Handelsretten, Retten i Grønland, Advokatrådet,
Ankenævnet
for
Forsikring,
Ankestyrelsen,
Centralorganisationernes
Fællesudvalg,
Dansk
Arbejdsgiverforening, Danske Bedemænd, Den Danske
Aktuarforening,
Den
Danske
Dommerforening,
Dommerfuldmægtigforeningen, Folketingets Ombudsmand,
Forbrugerrådet Tænk, KL, Patienterstatningen, Politiforbundet i
Danmark
og
Rigsadvokaten.
Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene, herunder om der
er foretaget ændringer i anledning af høringssvarene, er anført i
kursiv.
Under pkt. 3 er det opsummeret, hvilke ændringer der er foretaget i
forhold til det udkast, som har været i offentlig høring. Her omtales
også ændringer, som ikke har baggrund i modtagne høringssvar, men
er foretaget på Justitsministeriets egen foranledning.
I.I. Høringssvarene
1. Generelt
Dansk Arbejdsgiverforening
og
Forbrugerrådet Tænk
ønsker ikke
at udtale sig om lovudkastet.
Ankestyrelsen,
Ankenævnet
for
Forsikring,
Centralorganisationernes
Fællesudvalg,
Den
Danske
Aktuarforening,
Den
Danske
Dommerforening,
KL,
Patienterstatningen, Politiforbundet i Danmark, Retten i
Grønland
og
Rigsadvokaten
har tilkendegivet ikke at have
bemærkninger til lovudkastet.
Folketingets Ombudsmand
har tilkendegivet ikke at have
bemærkninger til lovudkastets § 8 (nu lovforslagets § 10) om forslag
til ændringer i forældelsesloven. Ombudsmanden ønsker i øvrigt ikke
at udtale sig om lovudkastet.
2. Skifteportalen mv
2.1 Digital behandling af tvangsopløsningssager på skifteportalen
Side 4/21
 L 51 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
Advokatrådet
er overordnet set positivt indstillet overfor at
digitalisere arbejdsgangene i forbindelsen med tvangsopløsninger af
selskabet, idet en sådan digitalisering må forventes at medføre ikke
ubetydelige rationaliseringsgevinster i såvel Erhvervsstyrelsen som
ved landets skifteretter. Advokatrådet tilslutter sig på den baggrund
lovforslagets §§ 1-3. Advokatrådet finder det positivt, at skifteretterne
sender en vejledning til brugere af skifteportalen om dennes
anvendelse.
For så vidt angår lovforslagets bestemmelser om fritagelse for at
anvende skifteportalen bemærker Advokatrådet, at det af hensyn til
den enkelte borgers retssikkerhed bør genovervejes, om borgere
undtaget fra at anvende digital post fra det offentlige ikke også
automatisk bør fritages for at anvende skifteportalen.
Justitsministeriet bemærker, at det af bemærkningerne til
selskabslovens § 229 a forudsætningsvist fremgår, at skifteretten skal
yde hjælp og vejledning til de personer, som ikke kan eller har svært
ved at anvende domstolenes skifteportal. Hjælpen kan ydes telefonisk,
via digital kommunikation eller ved personligt fremmøde i retten. Hvis
en person forventes ikke at kunne avende skifteportalen, vil
vedkommende kunne undtages herfra efter den foreslåede § 229 a, stk.
3.
Det forventes, at professionelle aktører, f.eks. advokater, vil kunne
anvende domstolenes skifteportal. Professionelle aktører vil derfor
som udgangspunkt ikke kunne undtages fra kravet om at anvende
domstolenes skifteportal,
En borger, som er repræsenteret af en advokat eller anden
professionel aktør, vil derfor som udgangspunkt ikke kunne undtages
fra kravet om at anvende domstolenes sagsportal. En borgers
fritagelse fra Digital Post vil således ikke nødvendigvis medføre et
behov for, at vedkommende undtages fra at anvende skifteportalen.
Side 5/21
 L 51 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
Sø- og Handelsretten
anfører, at det bør præciseres i bemærkningerne
til lovforslagets § 1, nr. 2, at skifteretten ikke skal føre en egentlig
gældbog.
Justitsministeriet deler Sø- og Handelsrettens opfattelse, og
lovforslaget er tilrettet i overensstemmelse hermed i bemærkningerne
til lovforslagets § 1, nr. 2.
2.2 Retspræsidentens kompetence til at beslutte, at
skifterettens tvangsopløsningssager eller en del heraf i en
nærmere afgrænset periode ikke skal behandles på
skifteportalen
Advokatrådet
anbefaler, at Domstolsstyrelsen udarbejder en central
beredskabsplan til brug i tilfælde af tekniske nedbrud og
driftsforstyrrelser på domstolenes skifteportal, og at beredskabsplanen
omfatter alle sagstyper på domstolenes skifteportal.
Sø- og Handelsretten og Dommerfuldmægtigforeningen
gør
opmærksom på, at det i lovforslagets § 1, nr. 2, vedrørende § 229 a,
stk. 5, 2. pkt., retteligt skal være retspræsidenten, der beslutter,
hvordan meddelelser mv. skal gives, når det er retspræsidenten, der
har truffet beslutning om, at meddelelser mv. ikke skal gives via
domstolenes skifteportal.
Justitsministeriet har efter drøftelse med Domstolsstyrelsen og på
baggrund af de indkomne høringssvar justeret de foreslåede
bestemmelser om undtagelse fra at anvende domstolenes skifteportal
i tilfælde af tekniske nedbrud og driftsforstyrrelse. Der henvises i den
forbindelse til punkt III nedenfor.
2.3. Digital anmeldelse i dødsboskiftesager
Advokatrådet
kan tilslutte sig, at skifteportalen som udgangspunkt
bliver det centrale forum for anmeldelse af fordringer mod et bo.
Advokatrådet bemærker, at en centralisering af alle oplysninger på
skifteportalen vil lette sagsbehandlingen for både skifteretterne og
Side 6/21
 L 51 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
dem, som behandler dødsboerne. Advokatrådet foreslår, at det også
for så vidt angår dødsboer overvejes, om en borgers fritagelse for
anvendelse af digital kommunikation bør udstrækkes til også at
omfatte anvendelse af skifteportalen i dødsboer.
Justitsministeriet bemærker, at det af bemærkningerne til
dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 5, forudsætningsvist fremgår, at
skifteretten yder hjælp og vejledning til de brugere, som ikke kan eller
har svært ved at anvende domstolenes skifteportal. Hjælpen kan ydes
telefonisk, via digital kommunikation eller ved personligt fremmøde i
retten. Hvis en person forventes ikke at kunne avende skifteportalen,
vil vedkommende kunne undtages herfra efter den foreslåede
bestemmelse i dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 5.
Det forventes, at professionelle aktører, f.eks. advokater, vil kunne
anvende domstolenes skifteportal. Professionelle aktører vil derfor
som udgangspunkt ikke kunne undtages fra kravet om at anvende
domstolenes skifteportal,
En borger, som er repræsenteret af en advokat eller anden
professionel aktør, vil derfor som udgangspunkt ikke kunne undtages
fra kravet om at anvende domstolenes sagsportal. En borgers
fritagelse fra Digital Post vil således ikke nødvendigvis medføre et
behov for, at vedkommende undtages fra at anvende skifteportalen.
Advokatrådet har noteret, at alene en rettidig anmeldelse af krav mod
dødsboet på skifteportalen afbryder den præklusion, som udløses af
det proklama, der indrykkes af boet. Advokatrådet bemærker
imidlertid, at de grunde, der i bemærkningerne til dødsboskiftelovens
§ 83 (Folketingstidende 1995-96, tillæg A, side 2893) førte til, at
præklusionen af fordringer i visse tilfælde blev afbrudt, fortsat gør sig
gældende. Det bør derfor genovervejes at undlade at ophæve
dødsboskiftelovens § 83, stk. 2, nr. 1.
Justitsministeriet bemærker, at den foreslåede ophævelse af
dødsboskiftelovens § 83, stk. 2, nr. 1, vil medføre, at det ikke længere
vil være muligt at undtage krav fra præklusion med den begrundelse,
Side 7/21
 L 51 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
at kravet er fremsat skriftligt efter dødsfaldet, og at kravet er kommet
frem til boet. Et krav mod afdøde vil således prækluderes, hvis det ikke
er anmeldt rettidigt til skifteretten på domstolenes skifteportal.
Hensigten med domstolenes skifteportal er at samle alle krav og
tilgodehavende m.v. ét sted, så de kan tilgås af alle aktører i en
dødsboskiftesag i det omfang, det er relevant for den enkelte.
Det foreslås derfor at ophæve dødsboskiftelovens § 83, stk. 2, nr. 1,
for at sikre, at anmeldelse af krav ikke sker på anden måde end ved
brug af skifteportalen. Dette vil efter Justitsministeriets opfattelse
understøtte en effektiv behandling af sager om dødsboskifte.
Hvis brugeren er undtaget fra at anvende skifteportalen, jf. den
foreslåede nyaffattelse af dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 5, vil der ikke
ske præklusion, hvis kravet anmeldes rettidigt til skifteretten på den
måde, der er besluttet af skifteretten.
Danske Bedemænd
fremhæver, at boet skal dække
begravelsesomkostninger, og at denne betalingspligt fortsat ligger før
andre fordringer. Endvidere anfører Danske Bedemænd, at det for dem
er væsentligt, at fremgangsmåden ikke besværliggøres for
bedemanden, der sjældent kender de økonomiske forhold ved
indgåelse af aftale om begravelse eller bisættelse. Danske bedemænd
påpeger i den forbindelse, at det som led i afklaringen af, hvem
betalingspligten påhviler, er væsentligt at få afklaret, hvorvidt
begravelsesudgifter er udgifter rettet mod afdøde eller boet.
Justitsministeriet bemærker, at den, der bestiller begravelsen, som
udgangspunkt hæfter for betalingen herfor over for bedemanden.
Bedemanden vil derfor som udgangspunkt ikke skulle anmelde sit krav
på dækning af begravelsesudgifterne efter den foreslåede
bestemmelse i dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 1, 1. og 2. pkt.
I sjældne tilfælde har afdøde selv bestilt begravelsen hos bedemanden.
I så fald vil bedemandens krav, såfremt udgifterne ikke allerede er
betalt af afdøde, være rettet mod afdøde, og bedemanden vil skulle
Side 8/21
 L 51 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
anmelde kravet på skifteportalen efter den foreslåede § 10 a, stk. 1. 1.
pkt.
Bestilles begravelsen efter dødsfaldet, kan bedemanden gøre sit krav
på betaling af begravelsesudgifterne gældende mod boet efter aftale
med bestilleren af begravelsen. Bedemanden vil i den situation kunne
anmelde sit krav over for boet på skifteportalen efter den foreslåede
bestemmelse i dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 1, 2. pkt., men der gælder
ikke en pligt hertil.
Der foreslås ud over ændringen af anmeldelsesmåden ikke ændringer
af gældende ret vedrørende begravelsesudgifter. Det vil således
fortsat gælde, at ved bo-udlæg efter dødsboskiftelovens § 18 bliver
boudlægsmodtageren forpligtet til at dække udgifterne ved
begravelsen. Det vil også fortsat gælde, at i dødsboer, der behandles
efter reglerne om insolvente boer, skal rimelige begravelsesudgifter
efter dødsboskiftelovens § 71 betales forud for anden gæld. Viser det
sig, at ikke alle begravelsesudgifterne er dækningsberettigede i et
boudlæg eller et insolvent bobestyrerbo, kan bedemanden rette
restkravet mod den, der har bestilt begravelsen. Bedemanden kan
ligeledes fortsat vælge at kræve hele betalingen direkte fra den, der
har bestilt begravelsen, der efterfølgende må søge udgifterne dækket
af boets midler.
3. De foreslåede ændringer på advokatområdet
Advokatrådet
finder det positivt, at der med den foreslåede tilføjelse
til retsplejelovens § 135 a, stk. 1, klart er taget stilling til, hvad der er
gældende for personer fra Storbritannien efter landets udtræden af EU
ved fastsættelse af prøvetid som betingelse for ansøgerens autorisation
som advokatfuldmægtig.
For så vidt angår de foreslåede ændringer i retsplejelovens § 143 b,
stk. 1, mener Advokatrådet, at det er hensigtsmæssigt, at
bestemmelsen justeres, så tavshedspligten med sikkerhed omfatter
alle, der potentielt kan beskæftige sig med sager om tilsyn.
Side 9/21
 L 51 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
4. Bemærkninger til ændringerne i konkursloven
Advokatrådet
fremhæver, at lovforslagets § 7 (nu lovforslagets § 9)
indeholder fem ændringsforslag til enkelte bestemmelser i
konkurslovens afsnit IA og IB om forebyggende rekonstruktion og
rekonstruktion, som blev delvist ændret ved L 2022 896 med
ikrafttrædelse den 17. juli 2022 på baggrund af betænkning nr. 1579
om revision af reglerne om rekonstruktion, herunder implementering
af rekonstruktions- og insolvensdirektivet afgivet af konkursrådet.
De foreslåede regler finder Advokatrådet hensigtsmæssige.
5. Øvrigt
Advokatrådet
fremhæver, at det ikke fremgår af lovens titel, at
lovforslaget vedrører ændringer i konkursloven. Helt principielt finder
Advokatrådet, at det tydeligt bør fremgå af et lovforslags titel, hvilke
love der foreslås ændret, om end rådet er klar over, at det ikke altid er
muligt i praksis.
Justitsministeriet har taget Advokatrådets bemærkning til
efterretning, men har valgt at fastholde lovforslagets titel under
hensyn til lovkvalitetsvejledningens punkt 2.3.1., hvoraf fremgår, at
hvis flere end 4-5 love foreslås ændret, bør alene titlen på den vigtigste
lov (eller eventuelt de 2-3 vigtigste love) anføres med tilføjelse af »og
forskellige andre love«.
II. Høringen
Et udkast til lovforslag om ændring af lov om inkassovirksomhed og
lov om kreditaftaler har i perioden fra den 8. august til den 1.
september 2023 været sendt i høring hos følgende myndigheder og
organisationer mv.:
Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige
byretter, Advokatrådet, Akademikerne, Amnesty International
Danmark,
Andelskassen,
Ankenævnet
for
Forsikring,
Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd,
Arbejdsmarkedets
Side 10/21
 L 51 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
Erhvervssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP),
Brancheforeningen for Aktive Ejere i Danmark, Capital Law CPH,
CEPOS, Computershare, Copenhagen Business School (Juridisk
Institut), Danmarks Nationalbank, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk
Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri,
Dansk
Kredit
Råd,
Dansk
Ejendomskredit,
Dansk
Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk
Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk
Industri, Dansk Inkassobrancheforening, Dansk Iværksætter forening,
Dansk Investor Relations Forening – DIRF, Dansk Metal, Dansk
Standard, Dansk Revisorforening, Danske Advokater, Danske
Boligadvokater, Datatilsynet, De Danske Bilimportører, De
Samvirkende Købmænd, Den Danske Aktuarforening, Den Danske
Dommerforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske
Fondsmæglerforening, Det Danske Advokatsamfund, Det nationale
netværk af virksomhedsledere, Den Sociale Retshjælps fond, Det
økonomiske råds sekretariat (DØRS), Dommerfuldmægtigforeningen,
Domstolsstyrelsen, Drivkraft Danmark, Ejendomsforeningen,
Ejendomsmæglernes Landsorganisation, EOS Danmark A/S, e-nettet,
Experian, Fagbevægelsens Hovedorganisation, FDFA – Foreningen af
Danske Forsikringsmæglere og Forsikringsagenturer, FDIH –
Foreningen for Distance- og Internethandel, Finans Danmark, Finans
og Leasing, Finansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S,
Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, First North,
Forbrugerombudsmanden,
Forbrugerrådet
Tænk,
Forbrugerklagenævnet, Forbrugsforeningen, Foreningen
af
Forretningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber, Foreningen
af Interne Revisorer v/Jesper Siddique Olsen, Foreningen Danske
Revisorer Foreningen for platformsøkonomi, FOREX, Forsikring &
Pension, Forsikringsforbundet, Forsikringsmæglerforeningen, FSR –
danske revisorer, Garantiformuen, Gode penge, HK, Horesta
Arbejdsgiverorganisation, Hvidvasksekretariatet, Institut for
Menneskerettigheder, Intertrust (Denmark), ISACA Denmark
Chapter, IT-branchen, Kommunernes Landsforening (KL), Komiteen
for god selskabsledelse, KommuneKredit, Kuratorforeningen,
Københavns Retshjælp, Københavns Universitet (Det Juridiske
Fakultet), Landbrug & Fødevarer, Landsdækkende banker,
Side 11/21
 L 51 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
Landsforeningen af forsvarsadvokater, Landsforeningen for
Bæredygtigt Landbrug, Ledernes Hovedorganisation, Liberale
Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond
(LD), Mastercard Payment Services Denmark A/S, Mybanker, Nets
A/S, Nokas Kontantservice P/S, Nordic Blockchain Association,
Oxfam
IBIS,
Parcelhusejernes
Landsforening,
Pengeinstitutankenævnet, Penneo A/S, Postnord Juridiske afdeling,
Realkreditankenævnet,
Realkreditforeningen,
Revisornævnet,
Rigspolitiet, Rigsrevisionen, Rigsombudsmanden på Færøerne, Skibs-
og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening, Syddansk Universitet
(Juridisk Institut), Telekommunikationsindustrien i Danmark,
Udbetaling Danmark, VISA, VP Securities A/S, Western Union,
Transparency International Danmark, Ørsted, Aalborg Universitet
(Juridisk Institut), Aarhus Retshjælp og Aarhus Universitet (Juridisk
Institut). Denne del af lovforslaget blev efterfølgende sendt til
Naalakkersuisut
via Rigsombudsmanden i Grønland.
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende høringsparter:
Østre Landsret, Vestre Landsret, Københavns Byret på vegne af
samtlige byretter, Ankenævnet for Forsikring, Arbejdsmarkedets
Tillægspension (ATP), Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Erhverv, Dansk InkassoBrancheforening, Danske Advokater,
Den Danske Aktuarforening, Domstolsstyrelsen, Finanstilsynet,
Finans Danmark, Finans & Leasing, Forbrugerombudsmanden,
Gældsrådgivningen
og
Rigsrevisionen.
Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i
kursiv.
II.I. Høringssvarene
1. Generelt
Østre Landsret, Vestre Landsret, Københavns Byret på vegne af
samtlige byretter
og
Dansk Arbejdsgiverforening
ønsker ikke at
udtale sig om lovudkastet.
Side 12/21
 L 51 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
Ankenævnet for Forsikring, Arbejdsmarkedets Tillægspension
(ATP), Den Danske Aktuarforening, Domstolsstyrelsen,
Finanstilsynet,
og
Rigsrevisionen
har ikke bemærkninger til
lovudkastet.
2. Undtagelse af
inkassovirksomhed
kreditservicevirksomhed
fra
lov
om
Dansk InkassoBrancheforening, Dansk Erhverv og Finans &
Leasing
er mindre positive over for, at kreditservicevirksomhed
undtages fra inkassoloven som led i gennemførelsen af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/2167 af 24. november
2021 om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere og om ændring
af direktiv 2008/48/EF og 2014/17/EU (NPL-direktivet), som
foretages i en ny hovedlov på Erhvervsministeriets område (lov om
kreditservicevirksomheder og kreditkøbere).
Dansk InkassoBrancheforening og Dansk Erhverv
finder, at det vil
være en forringelse af forbrugerbeskyttelsen for så vidt angår god
inkassoskik, inkassoomkostninger, varsling og tilladelse mv. at
gennemføre direktivet i en ny hovedlov.
Den Sociale Retshjælps Fond (Gældsrådgivningen)
er tilfredse
med, at kreditservicevirksomheders inddrivelse af gæld ikke længere
er underlagt inkassoloven, men får sit eget regelsæt.
Gældsrådgivningen finder, at den valgte implementeringsmodel vil
stille forbrugeren bedre med henvisning til, at der tages større
individuelle hensyn samt i større grad gives mulighed for
refinansiering, omlægning, eftergivelse eller gældskonsolidering.
I forhold til den valgte implementeringsmodel har Justitsministeriet
noteret sig Gældsrådgivningens synspunkt. Endvidere er det, som det
fremgår af pkt. 2.5.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget,
Justitsministeriets og Erhvervsministeriets vurdering, at reguleringen
af såvel kreditservicevirksomheder som deres aktiviteter – som følge
af implementeringen af NPL-direktivet – bør samles i ét regelsæt, og
at den rette regulatoriske ramme er det nye forslag til lov om
Side 13/21
 L 51 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
kreditservicevirksomheder og kreditkøbere. Som konsekvens heraf –
og for at undgå dobbeltregulering – finder ministeriet, at
kreditservicevirksomheders inkassoaktiviteter bør undtages fra
inkassoloven og i stedet reguleres i det nye regelsæt. Dermed sikres
en klar og entydig retstilstand samt en korrekt og direktivnær
implementering.
Det bemærkes endvidere, at den eksisterende inkassolovgivning
adskiller sig fra NPL-direktivet ved bl.a. at være nationalt forankret
og rettet mod fysiske personers ageren, mens NPL-direktivet har til
formål at skabe et grænseoverskridende EU-marked for misligholdte
fordringer samt indføre krav til kreditservicevirksomheders
(inkassovirksomheders) governance, ledelse, pengestrømme m.v.
Disse krav er beslægtede med de krav, der stilles til finansielle
virksomheder i øvrigt. Det vurderes derfor mest hensigtsmæssigt at
placere opgaven med autorisation og tilsyn hos Finanstilsynet.
Implementeringsmodellen er endvidere valgt ud fra et ønske om
direktivnær implementering, hvorved de nye regler, der alene gælder
misligholdte kreditaftaler udstedt af penge- og realkreditinstitutter,
samles i ét særskilt regelsæt. Der henvises endvidere til pkt. 3.1.3 i de
almindelige bemærkninger til Erhvervsministeriets forslag til lov om
kreditservicevirksomheder og kreditkøbere samt høringsnotatet hertil.
For så vidt angår spørgsmålet om forbrugerbeskyttelse bemærkes, at
sigtet med implementeringsmodellen er at sikre en høj
forbrugerbeskyttelse, og at der ikke sker en forringelse heraf. Det
følger af pkt. 3.2.2 i de almindelige bemærkninger til
Erhvervsministeriets lovforslag om kreditservicevirksomheder og
kreditkøbere, at kreditservicevirksomheden skal behandle låntagerne
på en fair og omhyggelig måde, herunder under hensyntagen til deres
finansielle situation og behovet for henvisning til gældsrådgivning
eller sociale tjenesteydelser. Endvidere stilles der i
Erhvervsministeriets forslag til lov om kreditservicevirksomheder og
kreditkøbere krav om at overholde god skik for finansielle
virksomheder og varsle inddrivelse hos skyldneren. Der henvises i
øvrigt
til
Erhvervsministeriets
forslag
til
lov
om
Side 14/21
 L 51 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
kreditservicevirksomheder og kreditkøbere samt høringsnotatet hertil
for en nærmere beskrivelse af niveauet af forbrugerbeskyttelse.
3. Generel oplysningspligt ved ændring af vilkår og betingelser i
en kreditaftale
Finans & Leasing
gør opmærksom på det komplekse samspil mellem
den
foreslåede
oplysningspligt
i
kreditaftaleloven
og
oplysningspligter i anden lovgivning, f.eks. om god skik og
varslingskrav.
Finans Danmark
mener, at den foreslåede bestemmelse om
oplysningspligt i kreditaftaleloven samt kravene heri er uklare og
opfordrer til, at de nye oplysningskrav kun kommer til at gælde
ændringer til ugunst for låntager, samt at ændringer af
kreditinstitutters generelle vilkår og betingelser ikke bør omfattes af
den foreslåede bestemmelses anvendelsesområde.
Forbrugerombudsmanden
anbefaler, at det tydeliggøres, at der
alene er tale om indførelse af oplysningspligter og således ikke om
adgang til at ændre en kreditaftale ved at oplyse herom.
Den foreslåede bestemmelse i kreditaftalelovens § 11 gennemfører
artikel 27, nr. 1, og artikel 28, nr. 1, i NPL-direktivet. Som det fremgår
af pkt. 2.6.1.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger og
bemærkningerne til lovforslagets § 8, nr. 2, er der alene tale om
indførelse af en oplysningspligt som et supplement til de allerede
gældende oplysningspligter i kreditaftaleloven samt i medfør af anden
relevant lovgivning, og ikke om indførelse af en adgang til at ændre
en kreditaftale. For at undgå uklarhed herom, er dette præciseret i de
almindelige bemærkninger til lovforslaget, jf. pkt. 2.6.1.4.
4. Fastsættelse af politikker og procedurer for tilbageholdenhed i
tilfælde af låntageres misligholdelse af en kreditaftale
Danske Advokater
mener, at formuleringen ”hvor det er relevant”
bør medtages i bestemmelsen, da denne formulering anvendes i NPL-
Side 15/21
 L 51 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
direktivets bestemmelse, som her implementeres. Det samme gælder
pligten til at tage hensyn til forbrugerens individuelle forhold, som
fremgår af direktivets præambel nr. 56.
Finans & Leasing og Finans Danmark
mener overordnet, at
bestemmelsen er for bredt og upræcist formuleret.
Finans Danmark
oplister en række uklarheder ved forslaget,
herunder proces og ansvar for afklaring af debitors forhold,
konsekvens af manglende samarbejdsvillighed, samspil med
omkostningsloftet i lov om forbrugslånsvirksomheder, samt
kreditgivers mulighed for opsigelse. Derudover er Finans Danmark
bekymret for misbrug samt for reglernes indflydelse på rating-
bureauers vurdering af dansk realkredit.
Den foreslåede bestemmelse i kreditaftalelovens § 29 a gennemfører
artikel 27, nr. 2, og artikel 28 nr. 2, i NPL-direktivet. Bestemmelsen
indebærer en pligt for kreditgivere til at fastsætte politikker og
procedurer, som skal sikre, at der – hvor det er relevant – udvises
rimelig tilbageholdenhed, førend der iværksættes inddrivelsesskridt.
Der er dermed ikke tale om indførelse af en pligt til at tilbyde f.eks.
kreditlempelser. Formuleringen af bestemmelsen skal ses i lyset af, at
der er tale om direktivnær implementering af en EU-retsakt.
For
så
vidt
angår
omkostningsloftet
i
lov
om
forbrugslånsvirksomheders § 11 b, stk. 1, har Erhvervsministeriet
oplyst, at dette gælder parallelt med de foreslåede regler om
tilbageholdenhed med at indlede fyldestgørelsesprocedurer.
Omkostningsloftet kan således fortsat ikke overskrides, hvorfor
kreditgivere i så fald må overveje andre henstandsforanstaltninger.
Erhvervsministeriet har derudover oplyst, at det ikke vurderes, at
kravet om tilbageholdenhed behøver at betyde nogen nævneværdig
forlængelse af inddrivelsesprocessen, herunder i et omfang som skulle
kunne have indflydelse på rating-bureauernes vurdering af danske
obligationer m.v. Det skal bemærkes, at der er tale om en direktivnær
implementering af EU-harmoniserende regler.
Side 16/21
 L 51 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
III. Lovforslaget
Det fremsatte lovforslag er en sammenskrivning af et lovforslag om
ændring af selskabsloven, lov om skifte af dødsboer, værgemålsloven,
retsplejeloven og forskellige andre love (Digital behandling af
tvangsopløsningssager og dødsboskiftesager, juridiske eksamener fra
Det Forenede Kongerige, terminaladgang til indkomstregisteret for
Familieretshuset i værgemålssager m.v.), der har været i offentlig
høring i perioden fra den 28. juni til den 11. august 2023 og et
lovforslag om ændring af lov om inkassovirksomhed og lov om
kreditaftaler (Gennemførelse af dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2021/2167 af 24. november 2021 om
kreditservicevirksomheder og kreditkøbere og om ændring af direktiv
2008/48/EF og 2014/17/EU), der har været i offentlig høring i
perioden fra den 8. august til den 1. september 2023.
I forhold til udkastet til lovforslag om ændring af lov om
inkassovirksomhed og lov om kreditaftaler (Gennemførelse af dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/2167 af 24.
november 2021 om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere og om
ændring af direktiv 2008/48/EF og 2014/17/EU) indeholder det
fremsatte lovforslag følgende indholdsmæssige ændringer, der alle er
foretaget på Justitsministeriets foranledning og til dels efter drøftelse
med Erhvervsministeriet samt under hensyntagen til de indkomne
høringssvar:
•
Den foreslåede ændring af inkassolovens § 1, stk. 3
(lovforslagets § 7), er blevet justeret for at sikre det rette
samspil
mellem
inkassoloven
og
lov
om
kreditservicevirksomheder og kreditkøbere ved at henvise
direkte hertil.
•
Den foreslåede § 29 a i kreditaftaleloven (lovforslagets § 8, nr.
3) er blevet ændret ved at tilføje ”hvor det er relevant” til
bestemmelsens ordlyd. Dette er sket for at sikre en direktivnær
implementering samt understrege, at den i medfør af
bestemmelsen fastsatte pligt til at udvise tilbageholdenhed
Side 17/21
 L 51 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
beror på en konkret vurdering af forbrugerens forhold.
Endvidere er bemærkningerne til bestemmelsen blevet
tilpasset, så det klart fremgår, at anvendelsesområdet er
kreditgivers beslutning om at iværksætte inddrivelsesskridt –
uanset om der er tale om udenretlige inddrivelseskridt f.eks.
inkasso eller indenretlige inddrivelseskridt såsom udlæg m.v.
Dette skyldes, at den danske oversættelse af NPL-direktivets
artikel 28, nr. 2, anvender den brede formulering
”fyldestgørelsesprocedurer”, som efter ministeriets opfattelse
rummer
såvel
udenretlige
som
indenretlige
fyldestgørelsesprocedurer.
•
Den foreslåede § 13, stk. 7, er blevet tilføjet for at fastsætte en
overgangsordning, hvori det er tydeliggjort, at de nuværende
inkassoregler vil finde anvendelse, således at virksomheder
m.v., der i dag udøver inkassoaktivitet i forhold til misligholdte
kreditaftaler, kan fortsætte hermed, indtil Finanstilsynet træffer
afgørelse efter lov om kreditservicevirksomheder og
kreditkøbere, dog senest den 29. juni 2024, hvis der inden den
29. februar 2024 indgives ansøgning til Finanstilsynet i medfør
af lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere.
Herudover er der foretaget visse mindre justeringer af sproglig
karakter.
I forhold til det udkast til lovforslag om ændring af selskabsloven, lov
om skifte af dødsboer, værgemålsloven, retsplejeloven og forskellige
andre love (Digital behandling af tvangsopløsningssager og
dødsboskiftesager, juridiske eksamener fra Det Forenede Kongerige,
terminaladgang til indkomstregisteret for Familieretshuset i
værgemålssager m.v.), der har været i offentlig høring, indeholder det
fremsatte lovforslag følgende indholdsmæssige ændringer, der er
foretaget på Justitsministeriets foranledning og til dels efter drøftelse
med Domstolsstyrelsen, Advokatsamfundet samt under hensyntagen
til de indkomne høringssvar:
Side 18/21
 L 51 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
•
De foreslåede bestemmelser i selskabslovens § 229 a, stk. 5, 6
og 11 (lovforslagets § 1, nr. 2), samt de foreslåede
bestemmelser i dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 6-8 og 10
(lovforslagets § 4, nr. 8-9), foreslås ændret. Derudover er der
foreslået en række nye tilsvarende ændringer af retsplejelovens
bestemmelser om domstolenes sagsportal (lovforslagets § 6, nr.
2 og 13-20). Lovforslaget indeholder herefter forslag til nye
regler i de anførte bestemmelser, der tager højde for situationer,
hvor bestemte hensyn taler imod at anvende domstolenes sags-
eller skifteportal. Med lovforslaget lægges der således op til at
skabe ensartethed mellem de tre regelsæt ved at foreslå:
o
At vedkommende retspræsident vil få kompetence til
ved lokale tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser at
beslutte, at rettens og/eller skifterettens sager ikke skal
behandles på domstolenes sags- eller skifteportal,
o
at vedkommende ret vil få kompetence til ved tekniske
nedbrud eller driftsforstyrrelser at beslutte, at en bruger
ikke skal anvende domstolenes sags- eller skifteportal,
samt
o
at Domstolsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte regler
om fremgangsmåden i tilfælde af tekniske nedbrud og
driftsforstyrrelser uden for retternes almindelige
åbningstid.
•
Den foreslåede tekst er derudover udvidet med en ændring af
retsplejelovens § 143 a (lovforslagets § 6, nr. 4-9), som
fastsætter Advokatrådets adgang til udveksling af oplysninger
med offentlige myndigheder, og som foreslås udvidet på
følgende måder:
o
Advokatrådet vil fremover kunne indhente og modtage
oplysninger fra Direktoratet for Kriminalforsorgen og
domstolene om en advokats adfærd og dispositioner
henholdsvis under udøvelse af hvervet som advokat i en
af kriminalforsorgens institutioner og i forbindelse med
behandling af en sag for retten.
o
Alle offentlige myndigheder vil fremover kunne
videregive bestemte oplysninger til Advokatrådet, hvis
Side 19/21
 L 51 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
myndigheden vurderer, at oplysningerne er relevante for
rådets tilsyn med advokater.
o
Anklagemyndigheden vil fremover skulle videregive
bestemte oplysninger til Advokatrådet, når der afsiges
dom i en straffesag med påstand om frakendelse af
retten til at drive advokatvirksomhed, jf. retsplejelovens
§ 138. Anklagemyndigheden vil endvidere skulle
videregive bestemte oplysninger til Advokatrådet, når
der rejses tiltale og afsiges dom i en sag, som har
tilknytning til udøvelsen af hvervet som advokat.
•
Den foreslåede tekst er endvidere udvidet med en ændring af
retsplejelovens § 806, stk. 7, 1. pkt. (lovforslagets § 6, nr. 23),
som indebærer en ændring i personkredsen, hos hvem politiet
kan indhente oplysninger om transaktioner, konti, depoter,
bokse el.lign., idet politiet fremover vil kunne indhente sådanne
oplysninger fra udbydere af tjenester med virtuelle valutaer.
Ændringen indebærer desuden, at advokater ikke længere vil
være omfattet af personkredsen i bestemmelsen. Der er tale om
en konsekvensændring som følge af, at udbydere af virtuelle
valutaer blev omfattet af hvidvasklovens regler ved lov nr.
1163 af 8. juni 2021, og at den tidligere § 1, stk. 1, nr. 9, i
hvidvaskloven blev ophævet ved lov nr. 2382 af 14. december
2021, hvilket bevirkede, at de øvrige numre i bestemmelsen
blev forrykket.
•
Lovforslaget er desuden udvidet med en ophævelse af § 44 i
lov nr. 679 af 3. juni 2023 om ændring af kildeskatteloven, lov
om kommunal indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og
forskellige andre love. Den ophævede bestemmelse foreslås i
uændret form indsat ved lovforslagets § 4, nr. 12. Der er tale
om en lovteknisk ændring begrundet i hensynet til ikke at
forårsage tvivl om indholdet af dødsboskiftelovens § 83, stk. 2,
ved ikrafttrædelsen af de to lovforslag. Ændringen har ikke
betydning for hverken indholdet eller den forudsatte
ikrafttrædelse af ændringen vedtaget i § 44 i lov nr. 679 af 3.
juni 2023.
•
Lovforslaget er endelig udvidet med en ophævelse af
retsplejelovens § 116 b (om, at justitsministeren på grundlag af
Side 20/21
 L 51 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
en overenskomst herom med en stat uden for Den Europæiske
Union kan fastsætte, at retsplejelovens § 116 a finder
anvendelse i forholdet mellem Danmark og denne stat), idet
Justitsministeriet er opmærksom på, at bestemmelsen ved en
fejl ikke blev ophævet korrekt ved § 12 i lov nr. 873 af 21. juni
2022.
De i punktopstillingerne ovenfor anførte ændringer er sendt i offentlig
høring umiddelbart inden fremsættelsen af lovforslaget for
Folketinget med høringsfrist den 31. oktober 2023. Det er
Justitsministeriets forventning, at supplerende høringssvar og
høringsnotat relateret hertil kan sendes til Folketinget inden 1.
behandlingen af lovforslaget.
Lovforslaget er endeligt udvidet med en justering af retsplejelovens
bestemmelse om antallet af puljedommerstillinger ved byretterne i
forbindelse med forhandlingerne om en ny flerårsaftale for
domstolene. Denne del af lovforslaget har ikke været i offentlig høring
forud for fremsættelse af lovforslaget. Det skyldes, at en forøgelse af
antallet af byretsdommere i 2024-2027 behandles i forbindelse med
forhandlingerne om en ny flerårsaftale for domstolene, hvorfor
ændringen er indsat i lovforslaget efter, at lovforslagets øvrige dele er
sendt i offentlig høring. Det forventes, at der træder en ny flerårsaftale
for domstolene i kraft den 1. januar 2024. Med henblik på at sikre at
domstolene allerede i begyndelsen af 2024 har mulighed for at ansætte
nye dommere og påbegynde nedbringelsen af sagsbehandlingstiderne,
vurderes det, at det øgede antal dommerstillinger bør træde i kraft
hurtigst muligt i 2024.
Derudover er der foretaget justeringer af redaktionel og sproglig
karakter.
Side 21/21