Grønlandsudvalget 2023-24
L 50 Bilag 2
Offentligt
22-05-2023
FM 2023/54
Forslag til Inatsisartutforslag om, at Grønlands Selvstyre tilslutter sig udkast til
anordning om ikrafttræden for Grønland af børneloven og udkast til anordning om
ikrafttræden for Grønland af lov om børns forsørgelse mv
(Naalakkersuisoq for Børn, Unge, Familier og Sundhed)
Svarnotat
(Naalakkersuisoq for Børn, Unge og Familier)
2. behandling
Lovudvalget har afgivet betænkning over dette beslutningsforslag.
I betænkningen indstiller et enigt udvalg, at forslaget vedtages.
I betænkningen anmoder udvalget om at få uddybet, hvorfor de ændringer af børneloven m.v.,
der følger af lov nr. 227 af 15. februar 2022 om ændring af børneloven, navneloven og
forskellige andre love, ikke er blevet sat i kraft for Danmark. Udvalget opfordrer samtidig
Naalakkersuisut til at arbejde for, at disse ændringer af børneloven m.v. snarest muligt kan
sættes i kraft for Grønland.
På anmodning har Social-, Bolig- og Ældreministeriet oplyst, at den omhandlede ændringslov
ikke er blevet sat i kraft for Danmark, fordi dens regler om smidiggørelse af registrering af
medmoderskab bygger på videregivelse af sæd, hvilket vil kunne være strafbart efter
vævslovgivningens bestemmelser om forbud mod distribution af væv og celler til private uden
om sundhedssystemet.
Der er derfor igangsat en afdækning af mulighederne for at sætte reglerne om smidiggørelse
af registrering af medmoderskab i kraft sammen med de øvrige dele af ændringsloven,
eventuelt i en tillempet udgave.
Til udvalgets opfordring vedrørende indførelse af medfaderskab i lovgivningen for Grønland,
kan oplyses, at dette arbejde er igangsat og en lovgivning er under forberedelse.
Med disse bemærkninger takker Naalakkersuisut udvalget for et grundigt arbejde og indstiller
forslaget til vedtagelse.
______________________
FM 2023/54
MIIN – Sags nr.: 2023 - 4856
1