Grønlandsudvalget 2023-24
L 50 Bilag 2
Offentligt
10-03-2023
FM 2023/54
Naalakkersuisut fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til § 33 i
forretningsorden for Inatsisartut:
Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Grønlands Selvstyre tilslutter sig udkast til
anordning om ikrafttræden for Grønland af børneloven og udkast til anordning om
ikrafttræden for Grønland af lov om børns forsørgelse mv.
(Naalakkersuisoq for Børn, Unge, Familier og Sundhed)
Begrundelse
Anordningsudkastene er udarbejdet som led i den danske regerings og Grønlands Selvstyres
arbejde med at udvikle danske ansvarsområder i Grønland, og disse har til formål at
modernisere og styrke børneloven og børnebidragsloven. Dette vil indføre medmoderskab, give
flere rettigheder for forældrene, og lette sagsgangen ved fødselsanmeldelser, faderskab og
medmoderskab i Grønland.
Ikraftsættelsen af Børneloven og lov om børns retsstilling forudsætter, at den gældende
lovgivning om faderskab og børnebidrag i lov for Grønland om børns retsstilling ophæves.
Endvidere forudsætter ikraftsættelsen af de to love, at reglerne om børnebidrag i lov om
ægteskabs indgåelse og opløsning for Grønland ændres. Samt at reglerne i retsplejelov for
Grønland om behandlingen af sager om faderskab tilpasses til reglerne i børneloven, som den
sættes i kraft for Grønland, herunder at retsplejelov for Grønland indeholder regler om
domstolenes behandling af sager om medmoderskab. Dette lovforslag indeholder disse
lovændringer.
De vigtigste hovedelementer i anordningen er følgende:
Medmoderskab
Der indføres regler om medmoderskab, hvorved to kvinder kan aftale at få et barn sammen
således, at den ikke-fødende kvinde bliver medmor til barnet. Medmoderskab vil have samme
retsvirkninger som faderskab og vil skulle etableres på samme måde som faderskab. På
nuværende tidspunkt er der ikke mulighed for registrering af medfaderskab. Dette skyldes
gældende regler vedrørende surrogat.
Faderskab
I dag bliver faderskabet til børn af gifte forældre registreret i forbindelse med fødslen. Ugifte
forældre skal møde op på politistationen med barnets fødselsattest og rejse en formel
faderskabssag. Denne skal sendes til domstolene. Domstolene vil på baggrund heraf afsige dom,
hvorved faderen dømmes som far. Fremadrettet vil forældre kunne udfylde en skriftlig
erklæring, som den kirkebogsførende præst skal bruge til at registrere faderskabet.
_______________
FM 2023/54
MIIN – Sags nr.: 2021-18898
1
 L 50 - 2023-24 - Bilag 2: Dokumenter fra Inatsisartuts behandling af lovforslaget
Hvis der er uenighed eller uklarhed om faderskabet, eller forældrene har brug for vejledning,
så vil Rigsombuddet stå for vejledningen.
Politiet og domstolene får frigivet ressourcer, som de kan bruge på andre vigtige opgaver.
Rigsombuddet får kompetence til at tage sig af alle faderskabssager. Rigsombuddet kan som de
eneste beslutte, om en faderskabssag skal indbringes til domstolene på grund af tvister, som
Rigsombuddet ikke selv kan håndtere.
Børnebidrag
Børnebidrag vil blive fastsat under hensyn til barnets bedste, og ikke under hensyn til
forældrenes økonomiske kår. Aftaler om betaling af børnebidrag vil ikke længere skulle
godkendes, men en aftale vil kunne tilsidesættes, hvis aftalen skønnes åbenbart urimelig, hvis
forholdene væsentligt har forandret sig, eller hvis aftalen strider mod barnets tarv.
Børns forsørgelse
Det fremgår af den gældende børnebidragslovs § 13, stk. 1 og 2, at forældrene hver for sig er
forpligtet til at forsørge barnet. Barnet skal forsørges, opdrages og uddannes under hensyn til
forældrenes livsvilkår og barnets tarv. Opfylder en af forældrene ikke forsørgelsespligten over
for barnet, kan det pålægges denne forælder at udrede bidrag til barnets underhold.
Børns arveretlige stilling
Det bemærkes, at Inatsisartut på forårssamlingen 2022 tilsluttede sig udkast til anordninger om
ikraftsættelse for Grønland af arveloven og dødsboskifteloven. Når anordninger træder i kraft,
vil der mellem Grønland og Danmark være retsenhed i relation til arve- og
dødsboskiftelovgivningen.
På den baggrund foreslås det, at kapitel 26 i retsplejelov for Grønland udformes i
overensstemmelse med kapitel 42 a i den danske retsplejelov, og at retsplejelov for Grønland i
øvrigt ændres som følge af, at domstolene i Grønland også vil skulle behandle sager om
medmoderskab.
Konsekvensrettelser af anden lovgivning
En anordning af børneloven vil nødvendiggøre en tilpasning af retsplejeloven, hvorfor det
tillige foreslås at ændre denne, så domstolene bliver i stand til at behandle sager om
medmoderskab. Samtidig foreslås det på grund af ikraftsættelsen af børnebidragsloven, at også
reglerne om børnebidrag i §§ 42 og 45 i ægteskabsanordningen ophæves, at anordningens § 34,
stk. 2, konsekvensrettes, og at § 279 i retsplejelov for Grønland om domstolenes behandling af
sager om børnebidrag ophæves.
Bemærkninger fra Naalakkersuisut til udkastet
Naalakkersuisut er meget tilfreds med at kunne genfremsætte dette forslag, der vil medføre en
tiltrængt modernisering af børneloven og børnebidragsloven for Grønland.
2
 L 50 - 2023-24 - Bilag 2: Dokumenter fra Inatsisartuts behandling af lovforslaget
Det er glædeligt, at der ved nærværende forslag giver forbedret rettigheder for barnet,
medmoderskab og nemmere registrering af faderskab. Denne lovgivning forventes at blive et
redskab, der kan bistå alle parter på området.
Anordningsudkastene lægger op til en modernisering af hele området, hvilket er glædeligt, da
der er behov for en lovgivning, som i højere grad tager hensyn til de familiemønstre, som er
kendetegnende for samfundet i dag. Ugifte samlevende vil bl.a. opleve en forbedring i og med,
at det bliver nemmere for dem at registrere faderskab og muligheden for medmoderskab.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
På baggrund af forslaget vil politiet og domstolene få en mindsket sagsbunke. Politiet på kysten
vil i nogle tilfælde skulle hjælpe med at vejlede på vegne af forældre, der ikke selv kan eller vil
kontakte Rigsombuddet for vejledning. Dette kan eksempelvis være i tilfælde af manglende
internetadgang. Hertil skal domstolene kun tage sig af de faderskabssager, som Rigsombuddet
beslutter at indbringe på grund af tvister.
Rigsombuddet vil få en øget sagsmængde, da de skal tage sig af vejledning og sager om
faderskab, hvor der er uklarhed, uenighed mellem forældrene eller andre tvister. De skal også
tage sig af de sager, hvor den kirkebogsførende præst mener, at der er brug for afklaring,
vejledning eller sagsbehandling. Dette er afklaret med Rigsombuddet, og vil ikke have negative
konsekvenser for rigsombuddets øvrige opgaver. Den kirkebogsførende præst vil få lidt flere
opgaver.
Sundhedspersonalet, særligt jordemødre, vil skulle sættes ind i de nye regler, så de kan give
forældrene de relevante blanketter og pjecer i forbindelse med fødslen. Social-, Bolig- og
Ældreministeriet vil udarbejde vejledninger.
Kommunerne vil også have en begrænset opgave i form af vejledning, da det må formodes at
forældre vil henvende sig hos kommunen med spørgsmål. Kommunens vejledning vil bestå i at
henvise forældrene til rigsombuddet.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det private erhvervsliv
Forslaget har kun meget begrænsede økonomiske og administrative konsekvenser for det
private erhvervsliv. Når vi indfører medmoderskab, åbner det også op for, at en medmor vil få
ret til eksempelvis barsel, barns sygedage mm. Det vil derfor have en effekt på det private
erhvervsliv, men det vil formentligt ikke omfatte mange medmødre.
Økonomiske og administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for borgerne. Men derimod
flere fordele for borgerne. Administrativt bliver det nemmere for ugifte at registrere
faderskabet, da denne ikke længere skal møde op på politistationen og vente på en dom, men
kan i stedet nøjes med at udfylde en blanket og sende den ind. Andre fordele som forslaget
medfører er, at det vil forbedre børns retstilling, give mulighed for medmoderskab og lette
adgangen til at registrere faderskab.
3
 L 50 - 2023-24 - Bilag 2: Dokumenter fra Inatsisartuts behandling af lovforslaget
Høring
Daværende Social- og indenrigsministeriet har stået for høringsprocessen, hvor relevante
grønlandske myndigheder har været inddraget. Forslaget har været til høring fra den 05. april
til den 06. maj 2022.
Bilag
1. Resume af udkast til kongelige anordninger om ikrafttræden for Grønland af børneloven
og børnebidragsloven
2. Udkast: Anordning om ikrafttræden for Grønland af børneloven
3. Udkast: Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om børns forsørgelse
4. Udkast: Anordning om ikrafttræden for Grønland af en række ændringer af
adoptionsloven, forældreansvarsloven og forskellige andre love som følge af
ikraftsættelse for Grønland af børneloven og lov om børns forsørgelse
5. Udkast: Forslag til lov om ophævelse af lov for Grønland om børns retsstilling og om
ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning for Grønland,
forældreansvarsloven
4