Det sidste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 50:

Forslag til lov om ophævelse af lov for Grønland om børns retsstilling og om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning som sat i kraft for Grønland, forældreansvarsloven og retsplejelov for Grønland. (Ændringer som følge af ikraftsættelse for Grønland af børneloven og lov om børns forsørgelse m.v.).

Af social- og boligministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil).

(Fremsættelse 05.10.2023).

Forhandlingen er hermed åbnet, og første ordfører på talerstolen er fru Camilla Fabricius fra Socialdemokratiet. Velkommen.

Jeg havde lige glemt, at børne- og undervisningsministeren er en mand af præcise og få ord, så jeg havde lige fyldt munden med lakridser. Jeg beklager.

Først og fremmest tak til formanden for ordet, og tak for at fremsætte et lovforslag, som er på sin plads. Det er et lovforslag, som er et samleforslag, som vi kalder det, og som bl.a. handler om, at ugifte forældre i Grønland skal kunne registrere deres forældreskab både skriftligt og digitalt. For som det er nu, skal ugifte par møde fysisk op på politistationen for at få registreret deres forældreskab. Som både jeg og rigtig mange andre af vores ordførerkollegaer her ved, så er det en praktisk udfordring, når man netop er i Grønland. Vi har lige været med § 71-tilsynet af sted og kan derfor se, at det er en udfordring, at man fysisk skal være til stede på politistationen. Så det her er rigtig fornuftigt.

Samtidig med at det handler om, at ugifte par kan lade sig registrere digitalt, giver det en mulighed for, at vi nu arbejder med, at forældreskabserklæringen så også kan nå frem til Rigsombudsmanden.

Det andet, vi skal diskutere her med lovforslaget, er, at medmoderskab også skal være muligt i Grønland. I dag er det sådan i Danmark, at to kvinder sammen kan få et barn og starte en familie, sådan juridisk set. Lad os tage et ganske tænkt eksempel, f.eks. Sara, som bor i Aarhus: Hun kan blive medmor til Frejas barn. Men omvendt kan Nivi, der bor i Sisimiut, ikke blive anerkendt som medmor til Aviajas barn. Med det her lovforslag kommer vi til at ændre det, og det bifalder Socialdemokratiet. Hvis lovforslaget bliver vedtaget, hvad vi selvfølgelig håber og regner med, betyder det jo så, at Sara og Nivi kan blive sidestillet i deres muligheder for at blive medmor. For at medmoderskab og digitale registreringer af forældreskab kan blive muligt, kræver det, at vi får lavet de her lovændringer, så det først og fremmest handler om den grønlandske børnelov, forældreansvarsloven og adoptionsloven.

Jeg glæder mig til at høre debatten i dag og takker i øvrigt også min kollega Aaja Chemnitz for hendes perspektiv på området, som har beskrevet, at den her børnelov er oldnordisk, og at vi skal have gjort noget ved det, og det kommer vi til i dag. Det ser jeg frem til. Tusind tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren, og så er næste ordfører fru Anni Matthiesen fra Venstre. Velkommen.

Tak for det, formand. Jeg skal gøre det ganske kort, for den tidligere ordfører var godt og grundigt omkring lovforslaget.

Helt kort vil jeg sige, at vi i Venstre mener, at det er godt med en aktualisering af lovgivningen i Grønland, som værner om barnets tarv; at lovgivningen er til for børnene og familiernes bedste. Lovforslaget er et skridt i den rigtige retning. F.eks. synes jeg, det er glædeligt, at to kvinder nu vil kunne danne forældrepar på lige vilkår med forældrepar, som består af en mand og en kvinde.

Inatsisartut har enstemmigt besluttet udkastet til lovforslaget her. Der er ikke kommet høringssvar fra de forskellige myndigheder eller organisationer. Det gør også, at jeg kan runde af med at sige, at vi fra Venstres side selvfølgelig kommer til at støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Vi går til den næste, og det er fru Nanna W. Gotfredsen fra Moderaterne. Velkommen.

Tak for ordet, formand. Jeg vil også fatte mig i korthed. Det er godt med digital registrering af forældreskab og i det hele taget modernisering af lovgivningen på børneområdet. Som helt ny ordfører på området vil jeg benytte anledningen til at sige tak for allerede god dialog og samarbejde med jer, vores grønlandske medlemmer her i Folketinget, og også tak til alle andre foreninger, ngo'er, privatpersoner, grønlandske gadefolk osv., der har stillet sig til rådighed i forhold til at klæde mig på til opgaven. Jeg skal prøve at gøre det bedst muligt.

Moderaterne støtter forslaget.

Vi siger tak til ordføreren, og så er det fru Astrid Carøe fra SF. Velkommen.

Tak for det. Det er heller ikke så tit, at jeg står på talerstolen, når det handler om spørgsmål i Grønland, men jeg vikarierer for min kollega Karsten Hønge. Så vil jeg sige, at det jo heller ikke er helt galt at gøre på en dag som i dag med det her lovforslag som lgbt-ordfører, fordi der nu bliver mulighed for, at to kvinder kan være registreret som mor og medmor, også i Grønland.

Jeg vil ikke sige så meget. SF bakker op om forslaget. Jeg synes, det er et rigtig stærkt stykke arbejde, i forhold til at det her nu endelig bliver til virkelighed, og så vil jeg bare lykønske grønlænderne med, at man nu får flere muligheder for den familieform, man har. Så vi støtter forslaget.

Vi siger tak, og så er den næste hr. Kenneth Fredslund Petersen fra Danmarksdemokraterne. Velkommen.

Med dette lovforslag, L 50, ophæves der regler i lov for Grønland om børns retsstilling og sker ændring i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, som er sat i kraft for Grønland, i forældreansvarsloven og retsplejeloven for Grønland. Det sker, fordi børneloven, som senest blev ændret i Danmark i 2022, om registrering af faderskab til barnet og lov om børns forsørgelse, som også blev ændret i 2022, bliver sat i kraft for Grønland.

Af loven fremgår bl.a. regler for børns forsørgelse. Det er f.eks., at forældrene hver for sig er forpligtet til at forsørge barnet m.v. Nogle love ophæves, og andre ændres, alt sammen for at få en moderne og tidssvarende lovgivning i Grønland. Lovforslaget er altså et led i en ajourføring af den familieretlige lovgivning for Grønland.

Danmarksdemokraterne har ingen problemer med lovforslaget og stemmer for, især da vi lægger vægt på, at det grønlandske parlament enstemmigt har tilsluttet sig forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Carsten Bach fra Liberal Alliance. Velkommen.

Tak for det, formand. Tak til de øvrige ordførere for sådan set at have ridset lovforslagets rammer rigtig fint op og for at være kommet med nogle gode pointer. Da udkastet til det her lovforslag jo allerede har været forelagt i Inatsisartut, som enstemmigt har tilsluttet sig det, og der udelukkende er tale om ajourføring osv., vil jeg blot meddele, at Liberal Alliance også støtter lovforslaget.

Vi siger tak til ordføreren. Så er det hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige. Velkommen.

Tak for det, formand. Det kom helt bag på mig, at det allerede var min tur, men vi føler os jo større som parti, end vi nok er, så det er måske det rigtige tidspunkt at komme op lige efter Liberal Alliance.

Jeg skal gøre det superkort. Grønlænderne ønsker selv lovforslaget vedtaget, så Nye Borgerlige støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det fru Aki-Matilda Høegh-Dam fra Siumut. Velkommen.

Tak for ordet. Jeg står her i dag på vegne af Siumut for at tale om lovforslaget vedrørende ændringer i loven for børn i Grønland. Dette forslag er blevet nøje behandlet i Inatsisartut, og vi har taget de oplysninger og anbefalinger, der er blevet præsenteret, i betragtning.

Lad os først anerkende det faktum, at loven om børn er af afgørende betydning for vores samfund. Det er vores ansvar at sikre, at børns rettigheder og velfærd er beskyttet og fremmes på alle niveauer. Vi værdsætter derfor det samarbejde, der har været mellem Grønland og Danmark i denne sag, og vi noterer os, at Inatsisartut tidligere har vedtaget det forslag, der netop ligger til grund for det, vi behandler i dag. Vi noterer os også, at det foreliggende lovforslag ikke indeholder nye elementer, som Inatsisartut ikke tidligere har behandlet, og derfor indstiller vi på vegne af Siumut dette forslag til vedtagelse.

Vi er opmærksomme på, at der er visse områder, hvor børneloven endnu ikke går langt nok. F.eks. giver den ikke adgang til medfaderskab. Det betyder, at to mænd i et parforhold, der har fået et barn med en kvinde, der er insemineret med den ene mands sæd, ikke har mulighed for at aftale, at begge to kan blive registreret som forældre. Det er også noget, man skal tage højde for. Vi ved til gengæld også, at naalakkersuisut ønsker at arbejde for, at denne ændring også kan træde i kraft i Grønland.

I Siumut ser vi også frem til at samarbejde med vores kolleger her i Folketinget og i Grønlandsudvalget for at styrke børns rettigheder og velfærd i Grønland. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Så er det fru Aaja Chemnitz fra Inuit Ataqatigiit. Velkommen.

Tak. Tak for lovforslaget. Den nuværende børnelov er fra 1963 og er altså mere end 60 år gammel. I dag er det sådan, at når man skal vedkende sig sit faderskab, skal man stå skoleret nede ved politiet og sige, at man som far har haft samleje med moderen på avlingstidspunktet. Det siger sig selv, at det er forældet og oldnordisk, som det er blevet nævnt fra talerstolen, og derfor er det en glædens dag, at vi har det her lovforslag foran os, for det betyder, at faderskabet bliver opdateret, og at vi faktisk også får mulighed for at have medmoderskab i Grønland med de rettigheder, som der også følger af det.

Inuit Ataqatigiit har kæmpet for det her i mange år. Det er en personlig mærkesag for mig, og jeg er rigtig glad for, at vi i dag kan stå her og være med til at skabe den her forandring, for det skal jo ikke være sådan, at politiet skal afhøre nogen, når de skal have et barn. Det er jo en glædens dag for folk, og derfor er det rigtig godt, at det foregår på den her tidssvarende, effektive og – for at være helt ærlig – mindre ydmygende måde end den måde, som det er foregået på indtil nu. Så den forbedring er klart på sin plads.

Vi er også glade for, at ugifte, som ikke er medlemmer af Kirken i Grønland, har mulighed for at underskrive digitalt. Det synes vi er positivt. Vi bemærker, at Retten i Grønland og Grønlands Landsret støtter lovforslaget med en bemærkning om, at de gerne vil have oplyst tiltrædelsesdatoen i god tid i forvejen, men det går vi ud fra at der er taget højde for med det her lovforslag. Såfremt der er behov for yderligere ressourcer hos Rigsombuddet eller i retterne, skal det selvfølgelig tilpasses i forhold til implementeringen af denne lov.

Det er positivt, at vi får medmoderskab i Grønland. Det har taget lang tid, men nu bliver det indført. Det sidestiller to mødre med andre fællesskaber, som vi kender. Inuit Ataqatigiit har holdt møde med lgbt+-foreningen Sipineq+ og vil gerne fremføre vores støtte til, at medfædre får de samme rettigheder, som medmødre har. Vi ved, at det er i proces i Danmark, og her vil vi gerne opfordre til, at det træder i kraft i Grønland, lige så snart det træder i kraft i Danmark. Vi ved, at Inatsisartut for nylig har drøftet spørgsmålet om rettigheder til medfædre, bl.a. i forhold til barsel, så det vil vi gerne bakke op om.

Med disse bemærkninger takker vi ministeren for lovforslaget, som Inuit Ataqatigiit støtter, og vi skal også meddele, at Enhedslisten også bakker op om lovforslaget og de bemærkninger, som Inuit Ataqatigiit er kommet med. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Og så er det hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti. Velkommen.

Jeg beklager forsinkelsen, men det gik lidt hurtigere, end jeg lige havde regnet med.

Det forslag, vi behandler her, er kommet i stand som følge af børneloven og lov om børns forsørgelse, der bliver sat i kraft i Grønland. Og som det formentlig er de fleste i salen bekendt, er Dansk Folkeparti imod bestemmelsen om medmoderskab, der blev indført i børneloven i 2013. Vi var derfor også imod de ændringer, der blev gennemført med L 65 i samlingen 2022-23.

I Dansk Folkeparti mener vi, at barnets tarv til enhver tid bør veje tungere end potentielle forældres mulighed for at realisere sig selv gennem at få eller adoptere børn. Et barn har krav på både en mor og en far, og så er jeg godt klar over, at det ikke altid er sådan, det ender. Men staten bør i hvert fald ikke medvirke til, at der sættes et barn i verden i en ikke optimal situation fra starten. Ligesom det er en dårlig idé i Danmark at give mulighed for medmoderskab, er det også en dårlig idé i Grønland. Det er Dansk Folkepartis helt principielle holdning, og den gælder, uanset at den grønlandske lovgivende forsamling har tilsluttet sig lovudkastet enstemmigt. Der mangler åbenbart et Dansk Folkeparti i Grønland.

De mere tekniske ændringer i retsplejeloven i Grønland og for behandlingen af faderskabssager har vi i sagens natur ikke noget imod, men vi bliver nødt til at holde fast i det principielle og sige fra, når regeringen vil medvirke til at indføre en retstilstand i Grønland, hvis indførelse i Danmark vi selv var imod. Jeg skal derfor meddele, at Dansk Folkeparti agter at stemme imod lovforslaget ved tredjebehandlingen i Folketingssalen.

Tak til ordføreren. Så er det social- og boligministeren. Velkommen.

Nå, så det skal alligevel være det danske parlament, der bestemmer over grønlandske forhold. Det synes jeg er et interessant standpunkt, der lige kom op her sidst på eftermiddagen. Det kan jeg så tilkendegive at regeringen ikke mener. I regeringen mener vi faktisk, at det er ret tungtvejende, at de grønlandske medlemmer af Folketinget og den grønlandske regering ønsker, at den her lovgivning bliver gennemført, og derfor gør vi det selvfølgelig. Og derfor er jeg faktisk lidt rystet over, at Dansk Folkeparti stiller sig der, hvor de gør. That aside, for heldigvis er det kun et enkelt parti, der tilkendegiver det her fra talerstolen, og jeg er glad for det utrolig gode og respektfulde samarbejde, der er mellem Grønland og Danmark. Og det mener jeg bl.a. beror på, at vi finder løsninger på tingene, hvor vi respekterer de opfattelser, der er, af, hvordan lovgivningen skal være i de respektive lande.

Derfor er det også en stor glæde for mig, at der er så bred opbakning i Folketinget til at vedtage de nye regler, som vi behandler her i dag. Og jeg skal sige, at børneloven sættes i kraft for Grønland, stort set som den gælder i Danmark. Den tilpasses forholdene i Grønland, og det vil sige, at det er Grønlands Rigsombudsmand og ikke Familieretshuset, der behandler sager om faderskab og medmoderskab. Og det er sådan, at gifte og ugifte forældre og deres børn ligestilles i relation til faderskabet, hvorfor betegnelserne ægte børn og børn uden for ægteskab afskaffes.

Så er det sådan, at hvis forældrene er ugifte, registreres faderskabet på grundlag af en skriftlig erklæring fra forældrene, og det vil sige, at krav om fremmøde for domstole og politi således vil blive afskaffet. Samtidig giver reglerne om medmoderskab to kvinder i Grønland mulighed for at blive forældre sammen. Og der skal jeg sige som svar på det spørgsmål, der blev rejst vedrørende medfaderskab, at det ikke findes som retligt begreb i dansk ret. Derfor kan et mandligt par sammen kun få et barn, hvis den ene registreres som stedbarnsadoptant. Det er bare for at sige, at det ikke er sådan, at der er forskellige regler i Grønland og i Danmark, hvad det angår, efter vedtagelsen af de her regler.

Men samlet set giver det her en lang mere smidig mulighed, som også blev understreget af de grønlandske medlemmer, for at registrere og etablere faderskab i Grønland. Og jeg mener også, det er helt afgørende, at ugifte forældre umiddelbart kan få fastslået faderskabet ved fødslen bare ved at sende en erklæring ind til den præst, der registrerer fødslen.

Jeg står selvfølgelig til rådighed til besvarelse af yderligere spørgsmål, heriblandt de spørgsmål, der var fra det ene af de grønlandske medlemmer, og selvfølgelig også, hvis der dukker andet op i forbindelse med behandlingen af det her lovforslag. Men mest af alt vil jeg gerne takke for den brede opbakning til forslaget og vil gerne takke for det gode samarbejde både med de grønlandske folketingsmedlemmer og selvfølgelig også med den grønlandske regering. Tak for det.

Vi siger tak til ministeren. Der er ingen korte bemærkninger eller spørgsmål.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Grønlandsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse mod dette, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.