L 49 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Boligudvalget 2023-24
L 49 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 49

Folketinget 2023-24

Fremsat den 5. oktober 2023 af social- og boligministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)

Forslag

til

Lov om ændring af byggeloven

(Undtagelse fra kundgørelse af tekniske specifikationer i Lovtidende m.v.)

§1

I byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1178 af 23.

september 2016, som ændret senest ved lov nr. 679 af 3.

juni 2023, foretages følgende ændringer:

Efter § 6 D indsættes:

»§ 6 E.

Social- og boligministeren kan fastsætte regler

om, at nærmere angivne tekniske specifikationer, der henvi-

ses til i regler fastsat i medfør af denne lov, ikke indføres

i Lovtidende. Ministeren fastsætter i den forbindelse regler

om, hvordan oplysning om indholdet af sådanne tekniske

specifikationer kan opnås.

Stk. 2.

Social- og boligministeren kan fastsætte regler om,

at tekniske specifikationer, som ikke indføres i Lovtidende,

jf. stk. 1, skal være gældende, selv om de ikke foreligger på

dansk.«

§ 8, stk. 1, nr. 4,

indsættes efter »sti«: »samt mindsteaf-

stand for bebyggelse mod vej«.

§ 25 E, stk. 3, 1. pkt., § 25 F, stk. 1-3,

§ 25 F, stk. 4,

2. pkt.,

ændres »Trafik- og Byggestyrelsen« til: »Social- og

Boligstyrelsen«.

§ 30, stk. 2, 2. pkt.,

indsættes efter »byggevarer«: »samt

markedsovervågning heraf«.

§ 31 B, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »og lokaliteter, hvor pro-

ducenter, forhandlere, importører og øvrige omsætningsled

opbevarer byggevarer« til: », transportmidler og andre loka-

liteter, hvor producenter, forhandlere, importører og øvrige

omsætningsled opbevarer og transporterer byggevarer«.

§ 31 B, stk. 5,

ændres »Trafik- og Byggestyrelsen« til:

»markedsovervågningsmyndigheden«.

§2

Loven træder i kraft den 1. januar 2024.

DH001498

Social-, Bolig- og Ældremin., j.nr. 2023-1361

L 49 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Undtagelse fra kundgørelse af tekniske specifikationer i Lovtidende

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Præciseret bemyndigelsesbestemmelse til fastsættelse af krav om mindsteafstand for bebyggelse mod vej

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Præcisering af markedsovervågningsbestemmelsen om straf

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4. Præcisering af markedsovervågningsbestemmelser vedrørende lokaliteter

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

tidende, og at Lovtidende er den bindende bekendtgørelses-

form for de retsforskrifter, der er omfattet af lovtidendelo-

vens kundgørelsesordning. Kravet om optagelse i Lovtiden-

de kan fraviges ved lov, når der fastsættes en alternativ

kundgørelsesmåde.

Der findes flere eksempler på, at der i lovgivningen hen-

vises til tekniske specifikationer, samt at det har været nød-

vendigt at fravige den almindelige kundgørelsesordning i

Lovtidende på det pågældende ministeriums område. Af ek-

sempler kan blandt andre nævnes Klima-, Energi- og Forsy-

ningsministeriets lovbekendtgørelse nr. 1923 af 8. oktober

2021 om fremme af energibesparelser i bygninger, jf. § 28 a,

Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 602 af 10. maj 2022

om vandforsyning m.v., jf. § 71 a, samt Forsvarsministeriets

lovbekendtgørelse nr. 314 af 3. april 2017 om beredskabslo-

ven, jf. § 33 a.

Regler fastsat i medfør af byggeloven henviser til tekniske

specifikationer. Tekniske specifikationer indeholder blandt

andet dokumentationsmetoder, beskrivelser af teknisk kon-

trol og testmetoder, som er relevante i forbindelse med

efterlevelsen af visse krav. Disse tekniske specifikationer

kan f.eks. tilgås hos pågældende myndighed, på biblioteker

landet over og rekvireres mod betaling hos rettighedshaver

og indføres ikke i Lovtidende.

2.1.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Formålet med ændringen er, at social- og boligministeren

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at udmønte dele af den po-

litiske aftale om bygge- og boligpolitiske indsatser af 15.

maj 2023 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre

og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemo-

kraterne, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radi-

kale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet.

I henhold til aftalen skal der fremsættes en ændring af

byggeloven, som indebærer undtagelse fra kundgørelse af

tekniske specifikationer i Lovtidende, præciseret bemyndi-

gelsesbestemmelse om fastsættelse af regler om mindsteaf-

stand for bebyggelse mod vej samt præcisering af to af

byggelovens bestemmelser om markedsovervågning.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Undtagelse fra kundgørelse af tekniske

specifikationer i Lovtidende

2.1.1. Gældende ret

Grundlovens § 22, 2. pkt., indebærer, at love skal kund-

gøres. Det antages, at kundgørelseskravet også gælder for

bekendtgørelser. Grundloven indeholder ikke bestemte krav

til kundgørelsens form.

Det fremgår af lovtidendeloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

1098 af 10. august 2016 om udgivelsen af en Lovtidende,

at blandt andet love og bekendtgørelser skal indføres i Lov-

L 49 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

efter en konkret vurdering kan undtage nærmere angivne

tekniske specifikationer, der henvises til i regler fastsat i

medfør byggeloven, fra kravet om indførelse i Lovtidende. I

tilknytning hertil foreslås, at ministeren bemyndiges til at

fastsætte regler om, hvordan der kan opnås adgang til ind-

holdet af de tekniske specifikationer, der ikke indføres i

Lovtidende. Forslaget skal sikre, at tekniske specifikationer

kan undtages fra indførelse i Lovtidende og i stedet kundgø-

res på anden vis.

Bemyndigelsen vil blive anvendt, når der efter en konkret

vurdering gør sig tungtvejende hensyn gældende. Dette kan

f.eks. omfatte, at tekniske specifikationer er ophavsretligt

beskyttede, eller at tekniske specifikationer retter sig mod en

snæver kreds af professionelle brugere.

Tekniske specifikationer, som undtages fra kundgørelses-

kravet, indeholder oftest teknisk detaljerede anvisninger og

dokumentationsmetoder samt beskrivelser af teknisk kontrol

og testmetoder. Målgruppen for byggelovgivningen, herun-

der den professionelle byggebranche, er bekendt med og

vant til denne form for regulering, hvor der henvises til

tekniske specifikationer på området, som ikke kundgøres i

Lovtidende.

Det foreslås, at der i byggeloven indsættes en bestemmel-

se om, at social- og boligministeren kan fastsatte regler om,

at tekniske specifikationer, som der henvises til i regler fast-

sat i medfør af denne lov, ikke indføres i Lovtidende. Regler

fastsat i medfør af byggeloven, hvori der henvises til tekni-

ske specifikationer, indføres i overensstemmelse med den

normale kundgørelsesordning i Lovtidende.

Ministeren fastsætter herefter regler om, hvordan kundgø-

relse af tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovti-

dende, skal ske. Der vil f.eks. kunne fastsættes regler om,

at specifikationerne kan tilgås uden betaling hos den pågæl-

dende myndighed og på biblioteker landet over, og at spe-

cifikationerne derudover vil kunne rekvireres mod betaling

hos rettighedshaver.

Social- og Boligministeren bemyndiges endvidere til at

fastsætte regler om, at tekniske specifikationer, som der

henvises til i regler fastsat i medfør af denne lov, og som

ikke indføres i Lovtidende, kan undtages fra den almindeligt

gældende forudsætning om, at forskrifter skal udfærdiges

på dansk. Dette er begrundet i, at det ofte er fagligt nødven-

digt af hensyn til tekniske og sproglige nuancer m.v., at de

tekniske specifikationer anvendes på originalsproget (typisk

engelsk).

Bemyndigelsen vil blive anvendt, når der efter en konkret

vurdering gør sig tungtvejende hensyn gældende. Dette kan

f.eks. omfatte, at tekniske specifikationer retter sig mod en

snæver kreds af professionelle brugere og er af særlig tek-

nisk karakter. Disse professionelle brugere antages desuden

at være vant til at anvende specifikationer på andre sprog

end dansk.

Forslaget er kodificering af gældende praksis og vil derfor

ikke medføre en ændring af heraf.

Der henvises i øvrigt til bemærkninger til lovforslagets §

1, nr. 1.

2.2. Præciseret bemyndigelsesbestemmelse til

fastsættelse af krav om mindsteafstand for bebyggelse

mod vej

2.2.1. Gældende ret

Efter byggelovens § 8, stk. 1, nr. 4, kan der i bekendtgø-

relsen om bygningsreglementet (herefter bygningsreglemen-

tet) fastsættes regler om mindsteafstand for bebyggelse til

skel mod anden grund eller sti, men det vurderes, at der

ikke på nuværende tidspunkt er udtrykkelig hjemmel til at

fastsætte regler om mindsteafstand for bebyggelse mod vej.

Bestemmelsen er en del af de bebyggelsesregulerende be-

stemmelser, som blev moderniseret ved lov nr. 228 af 31.

marts 2001 om ændring af byggeloven. Af bemærkningerne

til lovforslaget, jf. Folketingstidende 2000-01, tillæg A, side

167, fremgår det, at der tidligere i byggeloven var faste

krav til bebyggelsens afstand til naboskel og sti, hvilket var

kendt som det såkaldte fritliggende krav. Bestemmelsen blev

med vedtagelsen af lovforslaget i stedet udformet som en

bred bemyndigelse med henblik på senere at kunne fastsætte

andre afstandskrav i medfør af bemyndigelsen. Det fremgår

dog ikke entydigt, om bestemmelsen også kan omfatte et

krav om mindsteafstand til vej.

2.2.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

I bygningsreglementet har der herefter været indført et

krav om mindsteafstand til vej, hvilket dog blev ændret per

1. januar 2021, da der var opstået tvivl om, hvorvidt den

eksisterende hjemmel kunne rumme et krav om en bygnings

afstand mod vej. I forbindelse med høringen over ændringen

af bygningsreglementet, der forløb i perioden fra 8. oktober

2020 til 5. november 2020, foreslog flere af høringsparterne,

at der blev tilføjet hjemmel i byggeloven til at fastholde

kravet som hidtil.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet vurderer, at det er hen-

sigtsmæssigt, at dette kan rummes inden for byggeloven og

foreslår på den baggrund, at byggelovens § 8, stk. 1, nr. 4,

ændres, således at det entydigt fremgår, at bestemmelsen og-

så omfatter mindsteafstand for bebyggelse mod vej. Herefter

vil det være muligt at fastlægge et afstandskrav mod vej

med en ændring af bygningsreglementet. Ved udmøntning

vil de nærmere betingelser blive fastlagt.

Det bemærkes, at bestemmelsen ikke finder anvendelse

i tilfælde, hvor der om det pågældende forhold er fastsat

regler i en lokalplan eller en byplanvedtægt, jf. byggelovens

§ 8, stk. 4.

Der henvises i øvrigt til bemærkninger til lovforslagets §

1, nr. 2.

2.3. Præcisering af markedsovervågningsbestemmelsen

om straf

2.3.1. Gældende ret

Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) nr. 305

af 9. marts 2011 om fastlæggelse af harmoniserede betingel-

L 49 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

ser for markedsføring af byggevarer og om ophævelse af

Rådets direktiv 89/106/EØF (herefter byggevareforordning)

fastsætter blandt andet regler om markedsføring og salg af

byggevarer og om markedskontrol heraf.

Byggevareforordningen henviser til Europa-Parlamentet

og Rådets forordning (EF) nr. 765 af 9. juli 2008 om kra-

vene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse

med markedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets

forordning (EØF) nr. 339/93, som fastsætter EU-regler for

blandt andet markedskontrol, herunder også krav til med-

lemsstaterne om sanktioner for overtrædelse af EU-reglerne.

Social- og boligministeren er i medfør af den gældende

byggelovs § 30, stk. 2, 2. pkt., bemyndiget til at fastsætte

regler om straf af bøde for overtrædelse af De Europæiske

Fællesskabers forordninger og direktiver om byggevarer,

bygningers energiforhold og lignende bygningsrelaterede

bestemmelser.

Bestemmelsen er på nuværende tidspunkt udmøntet i mar-

kedskontrolbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1465 af

28. juni 2021 om markedsføring, salg og markedskontrol af

byggevarer, med en strafbestemmelse, der henviser direkte

til byggevareforordningen.

Ved overtrædelse af markedskontrolbekendtgørelsen kan

der gives påbud om berigtigelse af det ulovlige forhold eller

straffes med bøde.

Byggelovens § 30, stk. 2, 2. pkt., blev indsat i byggeloven

ved lov nr. 734 om ændring af byggeloven af den 8. juni

2018 med henblik på at gøre reglerne for overtrædelse af

byggevareforordningen mere gennemskuelige, således at det

blev mere tydeligt, hvilke regler der straffes efter ved en

eventuel overtrædelse.

I forbindelse med lovændringen blev det under udarbej-

delsen af bestemmelsen skønnet hensigtsmæssigt, at der

blev taget højde for en eventuel udstedelse af nye EU-regler

på området, og derfor blev bestemmelsen formuleret bredt.

Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU)

2019/1020 af 20. juni 2019 om markedsovervågning og pro-

duktoverensstemmelse m.v. (herefter markedsovervågnings-

forordning) blev vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet i

2019 og trådte i kraft i 2021. Markedsovervågningsforord-

ningen har til hensigt at højne produktsikkerheden samt

sikre bedre markedsovervågning på det indre marked for

produkter, herunder byggevarer.

2.3.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

For at fjerne eventuel tvivl om, hvorvidt social- og bo-

ligministeren efter gældende regler har bemyndigelse til

at fastsætte strafbestemmelser for overtrædelse af markeds-

overvågningsforordningen, foreslås det at udvide ordlyden

af byggelovens § 30, stk. 2, 2. pkt., til også at omfatte

markedsovervågning udtrykkeligt.

Med den foreslåede ændring af byggelovens § 30, stk. 2,

2. pkt., vil der således indføres udtrykkelig hjemmel til, at

social- og boligministeren også er bemyndiget til at fastsæt-

te strafbestemmelser i form af bøde efter markedsovervåg-

ningsforordningen.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets

§ 1, nr. 4.

2.4. Præcisering af markedsovervågningsbestemmelsen

vedrørende lokaliteter

2.4.1 Gældende ret

Efter de gældende regler har social- og boligministeren,

eller den offentlige myndighed, der er bemyndiget hertil,

som led i kontrollen efter reglerne udstedt i medfør af byg-

gelovens § 31 og § 31 A, hvis det skønnes nødvendigt, til

enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse ad-

gang til kontrol af byggevarer, byggepladser og lokaliteter,

hvor producenter, forhandlere, importører og øvrige omsæt-

ningsled opbevarer byggevarer, og adgang til alle relevante

dokumenter i både fysisk og elektronisk form. Myndigheden

kan ved kontrollen lade sig bistå af personer, som besidder

relevant teknisk indsigt.

Med henblik på at sikre, at de byggevarer, der anvendes

i dansk byggeri, lever op til de gældende sikkerheds- og

sundhedsmæssige krav, er det afgørende, at der foretages en

effektiv markedskontrol af byggevarer.

Behovet for kontrolbesøg skal ses i lyset af, at det kan ha-

ve alvorlige sikkerheds- og sundhedsmæssige konsekvenser,

såfremt der bliver anvendt byggevarer, der ikke opfylder de

gældende standarder eller krav i byggelovgivningen. Sådan-

ne byggevarer kan f.eks. indeholde giftige stoffer, som kan

have sundhedsskadelige eller deciderede livsfarlige konse-

kvenser. Ligeledes kan ulovlige byggevarer have en mang-

lende bæreevne og funktionalitet, som i yderste konsekvens

kan føre til sammenstyrtninger. Dette indebærer, at der i

visse tilfælde kan være behov for at skaffe sig adgang og

foretage nærmere undersøgelser – også imod forhandlerens

ønske, og at det bedst egnede middel til at gennemføre så-

danne undersøgelser er uanmeldte kontrolbesøg.

Markedskontrolordningen administreres i overensstem-

melse med reglerne i lovbekendtgørelse nr. 1121 af 12.

november 2019 om retssikkerhed ved forvaltningens anven-

delse af tvangsindgreb og oplysningspligter (herefter retssik-

kerhedsloven).

Hovedreglen i retssikkerhedslovens § 5 er, at en part skal

underrettes inden et tvangsindgreb finder sted. Der findes

dog en mulighed for at fravige denne hovedregel, hvis øje-

medet med tvangsindgrebets gennemførelse ville forspildes,

hvis forudgående underretning skulle gives. Denne undta-

gelse tager først og fremmest sigte på tilfælde, hvor en

myndighed foretager tvangsindgreb som led i sin kontrol-

eller tilsynsvirksomhed. Kontrolbesøg kan således foretages

uvarslet, hvis det i det konkrete tilfælde efter en konkret

vurdering må antages, at øjemedet ville blive forspildt, så-

fremt der skete en forudgående varsling. Varsling vil også

kunne undlades i de tilfælde, hvor det generelt må antages,

at øjemedet ville blive forspildt, såfremt den pågældende

borger eller virksomhed var advaret forinden.

L 49 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Med byggelovens § 31 B, stk. 1, 1. pkt., er der desuden

hjemmel til, at kontrolenheden har adgang til 1) byggeva-

rer, 2) byggepladser, 3) lokaliteter og 4) relevante dokumen-

ter. Ved byggevarer forstås i denne sammenhæng alle varer,

der fremstilles med henblik på at indgå varigt i bygværker,

herunder bygninger og anlægsarbejder.

Ved byggepladser forstås et sted, hvor et bygværk op-

føres. Ved lokaliteter forstås såvel offentligt tilgængelige

eller private steder, hvor byggevarer opbevares eller lignen-

de af producenter, forhandlere, importører og øvrige omsæt-

ningsled. Som eksempler kan nævnes lagre, containere og

forretningslokaler. Ved relevante dokumenter forstås ydeev-

nedeklaration, som er et dokument, der følger enhver CE-

mærket byggevare i medfør af byggevareforordningen, og

dokumenter med angivelse af virksomhedens omsætning af

den pågældende byggevare og dokumenter med angivelse

af, hvilke forhandlere der har aftaget den pågældende byg-

gevare. Der skal gives adgang til dokumenter både i fysisk

og elektronisk form.

Det er Social-, Bolig- og Ældreministeriets vurdering, at

en lokalitet også kan være et transportmiddel. Det fremgår

dog ikke udtrykkeligt af gældende bestemmelser om mar-

kedskontrol, at den kontroludøvende myndighed som led i

kontrollen af lokaliteter også har adgang til transportmidler,

hvor opbevaring eller lignende, herunder f.eks. transport, af

byggevarer foregår.

2.4.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Med henblik på at sikre, at de byggevarer, der anvendes

i dansk byggeri, lever op til de gældende sikkerheds- og

sundhedsmæssige krav, er det afgørende, at der foretages en

effektiv markedskontrol af byggevarer.

For at fjerne eventuel tvivl om, hvorvidt transportmidler

ligeledes er omfattet af bestemmelsens ordlyd, indsættes der

i byggelovens § 31 B, stk. 1, 1. pkt., at den kontroludøvende

myndighed foruden adgang til kontrol af byggevarer, bygge-

pladser og lokaliteter ligeledes har adgang til transportmid-

ler, hvor opbevaring eller lignende, herunder f.eks. transport,

af byggevarer foregår. Med denne præcisering sigtes der

desuden efter at komme så tæt som muligt på markedsover-

vågningsforordningens ordlyd i forordningens præambelbe-

tragtning nummer 38 samt artikel 14, stk. 4, litra e, hvor

transportmidler ligeledes anføres udtrykkeligt som eksempel

på de lokaliteter, hvor den kontroludøvende myndighed som

led i kontrollen kan få adgang til.

For at sikre, at den kontroludøvende myndighed får mu-

lighed for at få adgang til alle relevante lokaliteter, hvor

opbevaring eller lignende, herunder f.eks. transport, af byg-

gevarer foregår, foreslås det at præcisere bestemmelsens

ordlyd til at omfatte ”andre lokaliteter” frem for alene at

nævne ”lokaliteter”. Formålet med denne præcisering er at

understrege i endnu højere grad end tidligere, at lokaliteter

anført i bestemmelsens ordlyd ikke udgør en udtømmende

liste af lokaliteter. Der er derfor tale om en præcisering.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets

§ 1, nr. 5.

3. Økonomiske konsekvenser og

implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes ikke at have offentlige økonomiske

konsekvenser eller implementeringskonsekvenser.

De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning vurde-

res ikke relevante for lovforslaget.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller ad-

ministrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-

kvenser for borgere.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konse-

kvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssi-

ge konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 1. juni 2023

til den 30. juni 2023 været sendt i høring hos følgende

myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet – Advokatsamfundet, Akademisk Arkitekt-

forening, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation

(ABF), Ankenævnet på Energiområdet, TEKNIQ Arbejdsgi-

verne, Astma-Allergi Danmark, BAT-Kartellet, Bips-Bygge-

ri, Informationsteknologi, Produktivitet og Samarbejde, BL

Danmarks Almene Boliger, Blik- og Rørarbejderforbundet,

BOSAM - Boligforeningernes Sammenslutning i Danmark,

Brancheforeningen Danske Byggecentre, Brancheforenin-

gen for Bygningssagkyndige og Energikonsulenter, Bran-

cheforeningen for Storkøkkenudstyr (BFS), Kooperationen,

Byggeskadefonden, Byggeskadefonden vedr. Bygningsfor-

nyelse, Byggesocietet, Bygherreforeningen, Bygningsfred-

ningsforeningen (BYFO), Dabyfo – Forum for Danske

Bygningsmyndigheder, DANAK, Dancert – Teknologisk

Institut, Danmark Tekniske Universitet, Institut for Byg-

geri og Anlæg, Danmarks Lejerforening, Danmarks Tekni-

ske Universitet, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Brand-

og Sikringsteknisk Institut, Dansk Center for Lys, Dansk

Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv,

Dansk Fjernvarme, Dansk Gasteknisk Center, Dansk Indu-

stri, Dansk Metal, Dansk Miljøteknologi, Dansk Standard,

Dansk Teater, Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), Dansk

L 49 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Varme Service (DVS), Dansk Ventilation Service, Danske

Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Bered-

skaber, Danske Bygningskonsulenter, Danske Handicapor-

ganisationer, Danske Kloakmestre, Danske Lejere, Danske

Maskinstationer og Entreprenører (DM&E), Danske Regio-

ner, Danske Tegl, Danske Udlejere, DANVA, Den Dan-

ske Landinspektørforening, Det Nationale Forskningscenter

for Arbejdsmiljø, Det Økologiske Råd, DHI Danmark, DI

Dansk Byggeri, DI Digital, DI Energibranchen, DI Han-

del, DI Rådgiverne, Ørsted, E. On Denmark A/S, Ejen-

domsforeningen Danmark, DrivkraftDanmark, Energiforum

Danmark, Energiservice A/S, Energitjenesten, Erhvervsle-

jernes Landsorganisation, ETA Danmark A/S, Eurofins, FA-

BA, APPLiA Danmark, Finans Danmark, Forbrugerrådet

TÆNK, Forbundet Arkitekter og Designere, FORCE Tech-

nology, Foreningen af Danske Kraftvarmemærker, Forenin-

gen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen af Slutbrugere

af Energi, Forsikring og Pension, FSR Danske Revisorer,

Glasindustrien, God Adgang, HE-sekretariatet, Evida, Hof-

or, Horesta, Hovedstadens Beredskab, SMVdanmark, In-

geniørforeningen Danmark, Kommunernes Landsforening,

Konstruktørforeningen, KTC - Kommunalteknisk Cheffor-

ening, Københavns Erhvervsakademi, Landbrug & Fødeva-

rer, Landsbyggefonden, Landsforeningen for Bygnings og

Landskabskultur, Lejernes Landsorganisation, LO, Maskin-

mestrenes Foreningen, Molio – Byggeriets Videncenter,

NGF Nature Energy, Nævnenes Hus, Nævnenes Hus – Byg-

geklageenheden, Nævnenes Hus – Planklagenævnet, Mil-

jø- og Fødevareklagenævnet, Plastindustrien, Praktiseren-

de Landinspektørers Forening, Realdania, Rambøll, Rørfor-

eningen, Rådet for Bæredygtigt Byggeri, Byens Ejendom,

Seges, SikkerhedsBranchen, Skorstensfejerlauget, BUILD

(tidl. Statens Byggeforskningsinstitut), Statikeranerkendel-

sesudvalget, Stålcentrum, SYD Energi, Syddansk Universi-

tet, Tekniq Installatørernes Organisation, Teknologisk Insti-

tut, Teleindustrien, Træinformation, Brancheforeningen for

bygningssagkyndige og energikonsulenter, VarmeIsolerings-

Foreningen (VIF), Varmepumpefabrikantforeningen, VEL-

TEK, Vindmølleindustrien, Vinduesindustrien – Wind Den-

mark, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for er-

hvervslivet

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konse-

kvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de principper for

implementering af erhvervsrettet

EU-regulering/ Går videre end mi-

nimumskrav i EU-regulering (sæt

Ingen

Ingen EU-retlige aspekter

Nej

Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Ingen

L 49 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af lovtidendeloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

1098 af 10. august 2016 om udgivelsen af en Lovtidende,

at blandt andet love og bekendtgørelser skal indføres i

Lovtidende, og at Lovtidende er den bindende bekendtgø-

relsesform for de retsforskrifter, der er omfattet af lovtiden-

delovens kundgørelsesordning. Kravet om optagelse i Lovti-

dende kan fraviges ved lov, når der fastættes en alternativ

kundgørelsesmåde.

Efter det foreslåede

§ 6 E, stk. 1, 1. pkt.,

kan social-

og boligministeren fastsætte regler om, at nærmere angivne

tekniske specifikationer, som der henvises til i regler fastsat

i medfør af denne lov, ikke indføres i Lovtidende.

Det vil betyde, at sådanne tekniske specifikationer ikke

indføres i Lovtidende.

Efter det foreslåede

§ 6 E, stk. 1, 2. pkt.,

fastsætter social-

og boligministeren endvidere regler om, hvordan oplysning

om indholdet af sådanne tekniske specifikationer kan opnås.

Det vil betyde, at hvis social- og boligministeren fastsæt-

ter regler om, at tekniske specifikationer undtages fra kund-

gørelse i Lovtidende, vil ministeren også fastsætte regler

om, hvordan der herefter opnås tilgang til tekniske specifi-

kationer. Der vil f.eks. kunne fastsættes regler om, at speci-

fikationerne kan tilgås uden betaling hos den pågældende

myndighed og på biblioteker landet over, og at specifika-

tionerne derudover vil kunne rekvireres mod betaling hos

rettighedshaver.

Efter det foreslåede

§ 6 E, stk. 2,

kan social- og bolig-

ministeren fastsætte regler om, at tekniske specifikationer,

som ikke indføres i Lovtidende, jf. § 6 E, stk. 1, skal være

gældende, selv om de ikke foreligger på dansk.

Det vil betyde, at tekniske specifikationer affattet på andre

sprog end dansk, som ikke indføres i Lovtidende, undtages

fra den almindeligt gældende forudsætning om, at forskrifter

skal udfærdiges på dansk. Dette er begrundet i, at det ofte

er fagligt nødvendigt af hensyn til tekniske og sproglige

nuancer m.v., at de tekniske specifikationer anvendes på

originalsproget (typisk engelsk).

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2. i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter byggelovens § 8, stk. 1, nr. 4, kan der i bekendtgø-

relsen om bygningsreglementet fastsættes regler om mind-

steafstand for bebyggelse til skel mod anden grund eller sti,

men det vurderes, at der på nuværende tidspunkt er tvivl om,

hvorvidt der også kan fastsættes regler om mindsteafstand

for bebyggelse mod vej.

Bestemmelsen er en del af de bebyggelsesregulerende be-

stemmelser, som senest blev moderniseret ved lov nr. 228 af

31. marts. 2001 om ændring af byggeloven. Af bemærknin-

gerne til lovforslaget, jf. Folketingstidende 2000-01, tillæg

A, side 167, fremgår det, at der tidligere i byggeloven var

faste krav til bebyggelsens afstand til naboskel og sti. Be-

stemmelsen blev med vedtagelsen af lovforslaget i stedet

udformet som en bred bemyndigelse med henblik på senere

at kunne fastsætte andre afstandskrav i medfør af bemyn-

digelsen. Det fremgår dog ikke entydigt, at bestemmelsen

også kan omfatte et krav om mindsteafstand til vej.

I bygningsreglementet har der herefter været indført et

krav om mindsteafstand til vej, hvilket dog blev ændret per

1. januar 2021, da der var opstået tvivl om, hvorvidt den

eksisterende hjemmel kunne rumme et krav om en bygnings

afstand mod vej. I forbindelse med høringen over ændringen

af bygningsreglementet, der forløb i perioden fra 8. oktober

2020 til 5. november 2020, foreslog flere af høringsparterne,

at der blev tilføjet hjemmel i byggeloven til at fastholde

kravet som hidtil.

Det foreslås, at byggelovens

§ 8, stk. 1, nr. 4,

ændres, såle-

des at det entydigt fremgår, at bestemmelsen også omfatter

mindsteafstand for bebyggelse mod vej.

Det betyder, at det herefter vil være muligt at fastlægge

afstandskrav for bebyggelse mod vej med en ændring af

bekendtgørelsen om bygningsreglementet.

Bestemmelsen forventes at blive udmøntet således, at der

udstedes regler, der er sammenlignelige med det, der var

gældende frem til per 1. januar 2021. Det vil fortsat være

således, at bestemmelsen skal forstås som en bred bemyn-

digelse til at fastsætte regler om mindsteafstand, herunder

hvordan denne afstand skal bedømmes. Ved udmøntning vil

de nærmere betingelser blive fastlagt.

Det bemærkes, at bestemmelsen ikke finder anvendelse

i tilfælde, hvor der om det pågældende forhold er fastsat

regler i en lokalplan eller en byplanvedtægt, jf. byggelovens

§ 8, stk. 4.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2. i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Til nr. 3

Der henvises i byggelovens § 25 E, stk. 3, 1. pkt., § 25

F, stk. 1-3, og § 25 F, stk. 4 til den daværende Trafik- og

Byggestyrelse.

Efter det foreslåede

§ 25 E, stk. 3, 1. pkt., § 25 F, stk. 1-3,

§ 25 F, stk. 4, 2. pkt.,

ændres betegnelsen til Social- og

Boligstyrelsen, hvilket blandt andet følger af den kongelige

resolution af 15. december 2022, hvor myndighedskompe-

tencen senest er ressortflyttet.

Der er således tale om redaktionelle ændringer.

Til nr. 4

I medfør af § 30, stk. 2, 2. pkt., kan social- og boligmini-

steren fastsætte bestemmelser om straf af bøde for overtræ-

delse af De Europæiske Fællesskabers forordninger og di-

rektiver om byggevarer og om bygningers energiforhold og

lignende bygningsrelaterede bestemmelser. Dette betyder, at

der blandt andet kan fastsættes bødestraf for overtrædelse af

L 49 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

byggevareforordningen, herunder de bestemmelser i bygge-

vareforordningen, som henviser til forordningen om kravene

til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med

markedsføring af produkter.

Bestemmelsen er på nuværende tidspunkt udmøntet i mar-

kedskontrolbekendtgørelsen med en strafbestemmelse, der

henviser direkte til byggevareforordningen.

Bestemmelsen blev indført i byggeloven i 2018. I lovbe-

mærkningerne hertil nævnes det, at det under udarbejdelsen

af bestemmelsen blev skønnet hensigtsmæssigt, at der blev

taget højde for en eventuel udstedelse af nye EU-regler på

området, og derfor blev bestemmelsen formuleret bredt. Be-

stemmelsen vurderes derfor også at omfatte bøde for over-

trædelse af markedsovervågningsforordningen.

Efter det foreslåede

§ 30, stk. 2, 2. pkt.,

præciseres det

således, at markedsovervågning af byggevarer også omfattes

af bestemmelsens ordlyd.

Denne præcisering foreslås for at sikre udtrykkelig hjem-

mel til, at social- og boligministeren har bemyndigelse til

at kunne fastsætte regler om straf i form af bøde for overtræ-

delse af markedsovervågningsforordningen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Til nr. 5

I medfør af § 31 B, stk. 1, har social- og boligministeren,

eller den offentlige myndighed, der er bemyndiget hertil,

som led i kontrollen efter reglerne udstedt i medfør af byg-

gelovens § 31 og § 31 A, hvis det skønnes nødvendigt, til

enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse ad-

gang til kontrol af byggevarer, byggepladser og lokaliteter,

hvor producenter, forhandlere, importører og øvrige omsæt-

ningsled opbevarer byggevarer, og adgang til alle relevante

dokumenter i både fysisk og elektronisk form. Myndigheden

kan ved kontrollen lade sig bistå af personer, som besidder

relevant teknisk indsigt. Bestemmelsen vurderes også at om-

fatte transportmidler som del af begrebet ”lokaliteter”.

Efter det foreslåede

§ 31 B, stk. 1, 1. pkt.,

vil det udtryk-

keligt fremgå, at transportmidler og andre lokaliteter, hvor

producenter, forhandlere, importører og øvrige omsætnings-

led opbevarer og transporterer byggevarer er omfattet af

bestemmelsen.

Med denne præcisering sigtes der efter at komme så tæt

som muligt på markedsovervågningsforordningens ordlyd i

forordningens præambelbetragtning nummer 38 samt artikel

14, stk. 4, litra e, hvor transportmidler ligeledes anføres

udtrykkeligt som eksempel på de lokaliteter, hvor den kon-

troludøvende myndighed som led i kontrollen kan få adgang

til.

Det betyder, at den udøvende kontrolmyndighed også kan

få adgang til transportmidler, hvor opbevaring eller lignen-

de, herunder f.eks. transport, af byggevarer foregår, uden

retskendelse, således at muligheden for at stoppe salget og

distributionen af ulovlige varer styrkes.

Det foreslås endvidere, at ordlyden af byggelovens § 31

B, stk. 1, 1. pkt., i forhold til udtrykket ”lokaliteter” ligele-

des præciseres således, at bestemmelsens ordlyd fremover

omfatter ”andre lokaliteter” frem for alene at nævne udtryk-

ket ”lokaliteter”.

Denne præcisering foreslås for at sikre, at den kontroludø-

vende myndighed får mulighed for at få adgang til alle rele-

vante lokaliteter, hvor opbevaring eller lignende, herunder

f.eks. transport, af byggevarer foregår. Formålet hermed er

at understrege i endnu højere grad end tidligere, at lokalite-

ter anført i bestemmelsens ordlyd ikke udgør en udtømmen-

de liste af lokaliteter. Der er derfor tale om en præcisering.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Til nr. 6

Der henvises i byggelovens § 31 B, stk. 5, til daværende

Trafik- og Byggestyrelsen.

Efter det foreslåede

§ 31 B, stk. 5,

ændres betegnelsen til

markedsovervågningsmyndigheden.

Ændringen skal afspejle, at markedsovervågning af byg-

gevarer ikke længere varetages af den daværende Trafik- og

Byggestyrelse.

Til § 2

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2024.

Da byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1178 af 23. sep-

tember 2016 med senere ændringer, ikke gælder for Fær-

øerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for disse

landsdele, jf. byggelovens § 34, gælder loven heller ikke

for Færøerne og Grønland.

L 49 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1178 af 23. sep-

tember 2016, som ændret senest ved lov nr. 679 af 3. juni

2023, foretages følgende ændringer:

Efter § 6 D indsættes:

»§ 6 E.

Social- og boligministeren kan fastsætte regler

om, at nærmere angivne tekniske specifikationer, der henvi-

ses til i regler fastsat i medfør af denne lov, ikke indføres

i Lovtidende. Ministeren fastsætter i den forbindelse regler

om, hvordan oplysning om indholdet af sådanne tekniske

specifikationer kan opnås.

Stk. 2.

Social- og boligministeren kan fastsætte regler om,

at tekniske specifikationer, som ikke indføres i Lovtidende,

jf. stk. 1, skal være gældende, selv om de ikke foreligger på

dansk.«

§ 8.

Transport- og bygningsministeren kan fastsætte regler

1-3) …

4) mindsteafstand for bebyggelse til skel mod anden grund

eller sti.

§ 25 E….

Stk. 2….

Stk. 3.

Undlader et forsikringsselskab at forestå gennemfø-

relsen af eftersyn efter stk. 1 og regler fastsat i medfør af

stk. 4, kan Trafik- og Byggestyrelsen rekvirere et eftersyn

på forsikringsselskabets regning. Dette gælder dog ikke,

hvis forsikringsselskabet kan godtgøre, at den manglende

gennemførelse af eftersyn og udarbejdelse af elektronisk

oversigt skyldes forhold hos bygningsejeren. Der er udpant-

ningsret for beløbet.

Stk. 4….

§ 25 F.

Trafik- og Byggestyrelsen indsamler, kontrollerer

og organiserer oplysninger fra eftersynene, jf. § 25 E.

Stk. 2.

Forsikringsselskaberne indsender oplysninger om

eftersyn efter § 25 E og skadesudbedring efter § 25 B, stk. 2,

til Trafik- og Byggestyrelsen.

Stk. 3.

Forsikringsselskaberne indbetaler et gebyr til dæk-

ning af Trafik- og Byggestyrelsens udgifter til bearbejdning

af oplysninger om eftersyn og kontrol i medfør af de i stk. 4

fastsatte regler.

Stk. 4.

Transport- og bygningsministeren kan fastsætte

regler om forsikringsselskabernes oplysningspligt og indbe-

talingspligt efter stk. 2 og 3. Transport- og bygningsministe-

ren kan endvidere fastsætte regler om Trafik- og Byggesty-

relsens indsamling, kontrol og organisering af oplysningerne

§ 8, stk. 1, nr. 4,

indsættes efter »sti«: »samt mindsteaf-

stand for bebyggelse mod vej«.

§ 25 E, stk. 3, 1. pkt., § 25 F, stk. 1-3, og § 25 F, stk. 4,

2. pkt.,

ændres »Trafik- og Byggestyrelsen« til: »Social- og

Boligstyrelsen«.

L 49 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

efter stk. 1 og om Trafik- og Byggestyrelsens bearbejdning

og offentliggørelse af oplysningerne fra eftersynene.

Stk. 5….

§ 30…

Stk. 2.

I de bestemmelser, der udfærdiges af transport-

og bygningsministeren i medfør af loven, kan fastsættes

straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifter-

ne. Transport-, bygnings- og boligministeren kan endvidere

fastsætte bestemmelser om straf af bøde for overtrædelse

af De Europæiske Fællesskabers forordninger og direktiver

om byggevarer og om bygningers energiforhold og lignende

bygningsrelaterede bestemmelser.

Stk. 3. -5….

§ 31 B.

Transport- og bygningsministeren, eller den of-

fentlige myndighed, der er bemyndiget hertil, har som led i

kontrollen efter reglerne udstedt i medfør af § 31 og § 31 A,

hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legi-

timation uden retskendelse adgang til kontrol af byggevarer,

byggepladser og lokaliteter, hvor producenter, forhandlere,

importører og øvrige omsætningsled opbevarer byggevarer,

og adgang til alle relevante dokumenter i både fysisk og

elektronisk form. Myndigheden kan ved kontrollen lade sig

bistå af personer, som besidder relevant teknisk indsigt.

Stk. 2. -4….

Stk. 5.

Transport- og bygningsministeren kan fastsætte

regler om, at ethvert led i omsætningen af byggevarer skal

yde Trafik- og Byggestyrelsen og personer, der er særligt be-

myndigede hertil, jf. § 31 A, stk. 1, bistand ved forsendelse

af prøver og afholde udgifterne herved.

§ 31 B, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »og lokaliteter, hvor pro-

ducenter, forhandlere, importører og øvrige omsætningsled

opbevarer byggevarer« til: », transportmidler og andre loka-

liteter, hvor producenter, forhandlere, importører og øvrige

omsætningsled opbevarer og transporterer byggevarer«.

§ 30, stk. 2, 2. pkt.,

indsættes efter »byggevarer«: »samt

markedsovervågning heraf«.

§ 31 B, stk. 5,

ændres »Trafik- og Byggestyrelsen« til:

»markedsovervågningsmyndigheden«.