Tak for det. Det er jo ganske rigtigt, som hr. Sigurd Agersnap siger, at det her er et relativt politikforladt lovforslag. Det er aftalen til gengæld ikke, den er jeg mægtig godt tilfreds med, og tusind tak for opbakningen til den. Det her er jo et delelement i den aftale. For nogle af de elementer, der i øvrigt var i den aftale, handlede præcis om at give bedre tilgængelighed for borgere med handicap til bygningsmassen generelt, give nogle nye muligheder i forhold til privat udlejningsbyggeri for borgere med handicap og så fjerne nogle af de barrierer, der har gjort det svært at få oprettet ungdomsboliger i de større byer. Så man kan sige, at sigtet med aftalen jo er dybt og inderligt politisk, og jeg er rigtig, rigtig glad for den, og det her er så helt rigtigt en mere teknisk del af det.
Det er blevet nævnt flere gange heroppefra, hvad det er, det her handler om. Det handler bl.a. om kundgørelsen, altså at man undtager kundgørelsen fra Lovtidende. De tekniske specifikationer kan indeholde f.eks. beskrivelser og metoder, som er relevante for at efterleve visse krav. På byggeområdet er der flere eksempler på, at reglerne henviser til tekniske specifikationer, som ikke kundgøres i Lovtidende, men som kan tilgås f.eks. hos den pågældende myndighed. Lovforslaget bringer dermed den nuværende praksis på området i orden, og det vil sige en praksis, som byggebranchen er vant til. I høringen af lovforslaget har der overordnet været opbakning til det samlede lovforslag. Og som det også har været nævnt heroppefra, har der været enkelte parter, herunder KL og Københavns Kommune, som har udtrykt en bekymring for bestemmelsen om undtagelsen af offentliggørelsen i Lovtidende. Det bemærkes i den forbindelse, at undtagelsen fra kundgørelsen i Lovtidende alene anvendes, når tungtvejende hensyn gør sig gældende. Det kan f.eks. være, når de tekniske specifikationer er ophavsretligt beskyttet, eller når de retter sig mod en snæver kreds af professionelle brugere. Igen vil jeg fremhæve, at lovforslaget ikke vil betyde en ændring i forhold til det, der er praksis i dag, også bare så det er sagt her fra talerstolen og ikke kun er svaret skriftligt.
For det andet fastsættes regler for mindsteafstand for bebyggelse mod vej. Frem til den 1. januar 2021 har der i bygningsreglementet været krav om en bebyggelses mindsteafstand mod vej. Kravet blev fjernet, fordi man var i tvivl om den eksisterende hjemmel i byggeloven. I forbindelse med høringen over ændringen af bygningsreglementet i 2020 foreslog flere af høringsparterne, særlig kommunerne, at hjemmelen blev tilføjet i byggeloven for at kunne fastholde kravet. Med det her lovforslag imødekommes høringsparterne, og det gøres muligt at fastlægge afstandskrav for bebyggelse mod vej.
For det tredje præciseres byggelovens bestemmelser for markedsovervågning, og det vil sige, der bringes tættere sammenhæng mellem ordlyden i byggeloven og markedsovervågningsforordningen, der trådte i kraft i 2021. Det handler alene om en præcisering af ordlyden i loven, og det vil sige, at der ikke er tale om indholdsmæssige ændringer.
Så igen vil jeg sige, at det er rigtigt, at det her er meget teknisk. Det er aftalen til gengæld ikke, den er ekstremt politisk, og jeg tror, den både vil bibringe, at vi får flere boliger til unge, men også, at tilgængeligheden bliver bedre i forhold til borgere med handicap, og det er i sagens natur noget, der ligger regeringen rigtig meget på sinde. Så tak for opbakningen til aftalen, og tak for opbakningen til lovforslaget her i dag.