Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 21-11-2023
Enhed: Sundhedsjura og Lovkvalitet
Sagsbeh: DEPASTL
Sagsnr.:2023 - 431
Dok. nr.: 44097
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 8 (L 47), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 30. oktober
2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl (DD).
Spørgsmål nr. 8:
”Hvilke
overvejelser gør ministeren sig om at sikre, at borgerne er bevidste om, at
udsigterne til et godt liv efter genoplivning fra et hjertestop er sandsynligt for langt
de fleste? Skal dette indgå i informationskampagnen, der skal ledsage den nye
ordning?”
Svar:
Det er vigtigt, at borgere træffer beslutningen om forudgående fravalg af
genoplivningsforsøg ved hjertestop på et oplyst grundlag, og at der ikke er borgere,
der registrerer et ønske herom, fordi de fejlagtigt tror, at man nødvendigvis vil have
svært forringet livskvalitet efter genoplivningsforsøg ved hjertestop.
Oplysningskampagnen, som der er afsat midler til med aftalen om udmøntning af
midlerne til Det Gode Ældreliv, skal udbrede kendskabet til ordningen.
Oplysningskampagnen vil blive iværksat, når ordningen træder i kraft. Det
kampagnen forventes at indeholde oplysninger om er, hvad ordningen indebærer og
hvad konsekvenserne ved at fravælge genoplivning ved et hjertestop kan indebære.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde