Sundhedsudvalget 2023-24
L 47
Offentligt
2784445_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 21-11-2023
Enhed: Sundhedsjura og Lovkvalitet
Sagsbeh: DEPASTL
Sagsnr.:2023 - 431
Dok. nr.: 44097
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 4 (L 47), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 30. oktober
2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl (DD).
Spørgsmål nr. 4:
”Hvordan
forholder ministeren sig til høringssvarene, der bemærker, at ulykker også
er omfattet af lovforslaget, således at fravalg af genoplivningsforsøg gælder i alle
situationer, hvoraf der kan være tilfælde f.eks. i en ulykkessituation, hvor en borger
muligvis kunne have ønsket at blive genoplivet, jf. bl.a. høringssvar fra Dansk
Selskab for Patientsikkerhed.”
Svar:
Ordningen gælder fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop for borgere, der er
fyldt 60 år. Det er efter min opfattelse hensigtsmæssigt, at muligheden for at
fravælge genoplivningsforsøg ved hjertestop vil være gældende i alle situationer,
hvor borgeren har konstateret eller bekræftet hjertestop, og ikke andre akutte
situationer, såsom anafylaktisk chok, blodprop i hjertet eller hjerne, hypoglykæmi
m.v., som kan afhjælpes uden brug af hjerte-lunge-redning.
Der er således fortsat mulighed for, f.eks. i ulykkessituationer, at yde førstehjælp,
som ikke inkluderer brug af hjerte-lunge-redning. Et fravalg efter den forslåede
ordning vil alene omhandle situationer, hvor hjertestop er indtrådt, og ikke andre
akutte situationer.
Det skal bemærkes, at en borger til enhver tid vil kunne tilbagekalde et fravalg af
genoplivningsforsøg ved hjertestop, også selvom borgeren efterfølgende er blevet
inhabil.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde