Sundhedsudvalget 2023-24
L 47
Offentligt
2784448_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 21-11-2023
Enhed: Sundhedsjura og Lovkvalitet
Sagsbeh: DEPASTL
Sagsnr.:2023 - 431
Dok. nr.: 44097
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 (L 47), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 30. oktober
2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl (DD).
Spørgsmål nr. 2:
”Mener
ministeren ikke, at der udover en form for notifikation ved fravalg af
genoplivningsforsøg bør være en sikring af, at borgeren har overvejet og til fulde
forstår konsekvenserne af valget f.eks. i form af en samtale med en sundhedsperson
eller anden form for digital løsning, der sikrer en mere dybdegående refleksion?
Hvilke tanker har ministeren gjort sig om dette i forbindelse med udarbejdelsen af
lovforslaget?”
Svar:
Det er vigtigt, at borgeren træffer beslutningen om at fravælge livet på et oplyst
grundlag. Som der også blev lagt vægt på i den politiske aftale om udmøntning af
midlerne til Det Gode Ældreliv, er retten til at fravælge genoplivningsforsøg ved
hjertestop en selvbestemmelsesret.
Det er også vigtigt at respektere borgerens selvbestemmelsesret og samtidig sikre, at
borgeren oplyses om ordningen og dens konsekvenser. Borgeren vil derfor i
registreringsprocessen blive grundigt oplyst om bl.a. genoplivning ved hjertestop,
prognoserne for at leve et godt liv efter genoplivning ved hjertestop og hvad et
registreret fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop i praksis vil betyde.
Derudover vil borgeren blive ledt igennem overvejelser om at tale med en læge,
anden sundhedsperson eller en anden, som borgeren har en tæt relation til. Det skal
give borgeren mulighed for at reflektere over sin beslutning
både selv og i dialog
med andre.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde