Tak for det. Det her er jo en sag, der har rumsteret i mange år og været debatteret i mange år. Tilbage i 2016 anbefalede Det Etiske Råd allerede dengang, at ældre og svagelige borgere – sådan tror jeg de formulerede det – skulle have friheden til selv at bestemme, om de ville genoplives. Problemstillingen var lidt, at dengang havde man svært ved at pege på en praktisk løsning, der også kunne fungere ude i virkeligheden.
Der har været rigtig mange sager siden, hvor dilemmaet igen er kommet i spil og har været diskuteret, og det er derfor, jeg er rigtig glad for, at et bredt flertal i Folketinget nu har fundet frem til en pragmatisk løsning, som jeg synes at der med forskellige vinkler på det også er en god opbakning til ude blandt alle de organisationer og alle de personalegrupper, der skal have med det område at gøre.
Løsningen er blevet en elektronisk registrering, så man relativt hurtigt og let kan få adgang til de her oplysninger, og de kan også relativt hurtigt opdateres, så der ikke sker fejl. Der er også en 60-årsgrænse, som man er blevet enig om, fordi det viste sig, at det der med at definere, hvad en ældre eller en svækket patient er, er meget, meget svært.
Hvis jeg skal prøve at sætte lidt ord på mine tanker, i forhold til hvorfor jeg synes, at en 60-årsgrænse er en løsning, som jeg og vi i Venstre kan se os i, er det, at det her jo også er et signal om, at for rigtig mange mennesker er det sådan, at man jo godt kan blive genoplivet, uden at man nødvendigvis har men af det. Vi kender alle sammen sagen med Christian Eriksen. Heldigvis er vi rigtig, rigtig gode til at genoplive efterhånden, og der er rigtig mange, der får et godt liv efter genoplivning. Så derfor er forventningen jo også, at det primært er folk, der kan se frem mod, at der måske ikke er så mange år tilbage, der vil vælge det her. Det betyder også i forhold til den usikkerhed og den tid, der skulle bruges i de tilfælde, hvor det er ældre personer, der får et hjertestop, at der vil man i højere grad skulle bruge den tid i de sager, hvor der nok er en større chance for, at folk vil tilvælge det.
Derudover er det jo også sådan, at også yngre mennesker, der har et konkret forløb i forbindelse med en indlæggelse, jo i dag har muligheden for at fravælge det. Så det er dem, der ikke har et indlæggelsesforløb, som ikke vil have det her valg. Det er en pragmatisk og etisk overvejelse i ét stort sammensurium, og det er jo politik, når det er bedst, og når det er værst, men det er det, vi er nået frem til. Og jeg tror, at det er noget, vi alle sammen vil kunne være i, og som også kan komme til at fungere i en virkelighed, hvor det også skal fungere for vores sundhedsfaglige medarbejdere.
Det er også vigtigt at sige, at det her jo ikke gælder for f.eks. hjerteløbere og andre; det er sundhedsfagligt personale, der har mulighed for at slå op i det her register, og derfor skal hjerteløbere og andre bare fortsætte deres gode arbejde med at redde de mennesker, som de bliver tilkaldt til, også i fremtiden.
Med de ord vil jeg sige, at Venstre bakker op, og vi er glade for, at vi har fundet en løsning, der er bred opbakning til, i en svær sag, som har givet etiske udfordringer og hovedbrud, både i sundhedsvæsenet og her på Christiansborg, i rigtig mange år. Og så vil vi selvfølgelig følge tæt op på og være i tæt dialog med de fagpersoner, der skal have det her til at fungere ude i virkeligheden og se på, om der er nogle ting, vi skal have justeret, eller om det kommer til at fungere på en så god måde, som vi håber på her på Christiansborg. Tak for ordet.