Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af lovforslag nr. L 47:

Forslag til lov om ændring af sundhedsloven. (Mulighed for forudgående fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop).

Af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde).

(Fremsættelse 05.10.2023).

Forhandlingen er nu åbnet. Den første ordfører er Socialdemokraternes ordfører, og det er fru Maria Durhuus. Værsgo.

Tak for ordet. I marts måned kunne vi alle sammen stifte bekendtskab med Kirsten på 81 år, der havde opsøgt en tatovør og på brystet havde fået skrevet med blæk, at hun ikke ville genoplives, i tilfælde af at hun skulle få hjertestop.

Retten til at bestemme, hvordan vi skal herfra, når vi skal dø, tror jeg er et spørgsmål, der optager os alle – og et spørgsmål, der kan være vanskeligt at behandle politisk. For selv om døden er det eneste sikre i livet, er oplevelsen af værdighed og selvbestemmelse helt subjektiv, og vi mennesker er forskellige. Vi har forskellige ønsker til, hvordan vi gerne vil leve vores liv. Vi har forskellige ønsker til, hvordan vi gerne vil herfra.

For os må det derfor handle om at skabe værdige valgmuligheder, så det bliver muligt i god tid at træffe sine valg, hvis man ønsker det, mens man stadig er habil, altså med hensyn til at få den afslutning på livet, man selv anser for at være den rigtige.

Med dagens lovforslag udmønter vi en del af aftalen om det gode ældreliv fra 2020. Det er den del, der handler om at sikre en værdig død. Vi indfører en egentlig rettighed, så habile borgere, som er fyldt 60 år, får mulighed for at tilkendegive et ønske om fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop. Det kan ske på sundhed.dk eller via en papirblanket. Det er et fravalg, der naturligvis til enhver tid kan fortrydes af borgeren, for der er hele vejen igennem tale om en rettighed til selvbestemmelse og aldrig et krav om stillingtagen.

Vi udvikler samtidig et centralt register og et it-system, så sundhedspersonerne kan se borgerens valg, inden de igangsætter genoplivning. Hele vejen igennem skal der selvfølgelig være grundig oplysning til borgeren om, hvad det konkret indebærer at fravælge genoplivningen. Genoplivning kan nemlig være meget voldsomt, både fysisk og psykisk. Så for nogle vil det være en tryghed at kunne sige: Jeg vil ikke genoplives, jeg har ikke lyst til at skulle gå igennem alt det, der kan følge i kølvandet på en genoplivning efter et hjertestop, og jeg vil bare gerne have fred.

Med dette lovforslag tager vi endnu et skridt i retning af at sikre flere muligheder for at bestemme over sin egen afslutning på livet med eller uden tatovering. Vi er glade for at læse, at rigtig mange organisationer og faglige selskaber bakker op om at indføre den nye rettighed. Jeg har selvfølgelig også noteret mig, at der blandt nogle af høringssvarene efterspørges en begrundelse for, hvorfor man har valgt netop 60-årsgrænsen. Det korte svar er, at det er en afvejning. Der er ikke særlige sundhedsfaglige grunde til at vælge en 60-årsgrænse, ligesom der heller ikke ville være særlige grunde til at vælge f.eks. en 50-årsgrænse eller en 70-årsgrænse. Ved at lægge snittet ved 60 år sikrer vi, at mange er habile og kan gøre brug af rettigheden, og samtidig er det overskueligt og enkelt. Det giver den samme rettighed til alle danskere, uanset hvor man bor, og uden at man skal igennem en visitation hos hverken læge eller en kommunal sagsbehandler. Vi har ikke hørt om nogen andre indikatorer, som er bedre.

Afslutningsvis vil jeg også gerne sige tak til de mange partier, der var med i den oprindelige aftale, og som har været med til at finde penge til den her nye løsning. Vi har tidligere her i Folketinget arbejdet med at sikre en værdig død, bl.a. med indførelsen af juridisk bindende behandlingstestamenter. Med dagens lovforslag tager vi endnu et skridt for at sikre flere valgmuligheder ved livets afslutning, og vi ser frem til, at den nye løsning kan træde i kraft. Men vi er selvfølgelig ikke færdige med debatten om en værdig død, og den samtale skal vi naturligvis fortsætte. Tak for ordet.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Vi kan gå videre til Venstres ordfører, hr. Christoffer Aagaard Melson.

Tak for det. Det her er jo en sag, der har rumsteret i mange år og været debatteret i mange år. Tilbage i 2016 anbefalede Det Etiske Råd allerede dengang, at ældre og svagelige borgere – sådan tror jeg de formulerede det – skulle have friheden til selv at bestemme, om de ville genoplives. Problemstillingen var lidt, at dengang havde man svært ved at pege på en praktisk løsning, der også kunne fungere ude i virkeligheden.

Der har været rigtig mange sager siden, hvor dilemmaet igen er kommet i spil og har været diskuteret, og det er derfor, jeg er rigtig glad for, at et bredt flertal i Folketinget nu har fundet frem til en pragmatisk løsning, som jeg synes at der med forskellige vinkler på det også er en god opbakning til ude blandt alle de organisationer og alle de personalegrupper, der skal have med det område at gøre.

Løsningen er blevet en elektronisk registrering, så man relativt hurtigt og let kan få adgang til de her oplysninger, og de kan også relativt hurtigt opdateres, så der ikke sker fejl. Der er også en 60-årsgrænse, som man er blevet enig om, fordi det viste sig, at det der med at definere, hvad en ældre eller en svækket patient er, er meget, meget svært.

Hvis jeg skal prøve at sætte lidt ord på mine tanker, i forhold til hvorfor jeg synes, at en 60-årsgrænse er en løsning, som jeg og vi i Venstre kan se os i, er det, at det her jo også er et signal om, at for rigtig mange mennesker er det sådan, at man jo godt kan blive genoplivet, uden at man nødvendigvis har men af det. Vi kender alle sammen sagen med Christian Eriksen. Heldigvis er vi rigtig, rigtig gode til at genoplive efterhånden, og der er rigtig mange, der får et godt liv efter genoplivning. Så derfor er forventningen jo også, at det primært er folk, der kan se frem mod, at der måske ikke er så mange år tilbage, der vil vælge det her. Det betyder også i forhold til den usikkerhed og den tid, der skulle bruges i de tilfælde, hvor det er ældre personer, der får et hjertestop, at der vil man i højere grad skulle bruge den tid i de sager, hvor der nok er en større chance for, at folk vil tilvælge det.

Derudover er det jo også sådan, at også yngre mennesker, der har et konkret forløb i forbindelse med en indlæggelse, jo i dag har muligheden for at fravælge det. Så det er dem, der ikke har et indlæggelsesforløb, som ikke vil have det her valg. Det er en pragmatisk og etisk overvejelse i ét stort sammensurium, og det er jo politik, når det er bedst, og når det er værst, men det er det, vi er nået frem til. Og jeg tror, at det er noget, vi alle sammen vil kunne være i, og som også kan komme til at fungere i en virkelighed, hvor det også skal fungere for vores sundhedsfaglige medarbejdere.

Det er også vigtigt at sige, at det her jo ikke gælder for f.eks. hjerteløbere og andre; det er sundhedsfagligt personale, der har mulighed for at slå op i det her register, og derfor skal hjerteløbere og andre bare fortsætte deres gode arbejde med at redde de mennesker, som de bliver tilkaldt til, også i fremtiden.

Med de ord vil jeg sige, at Venstre bakker op, og vi er glade for, at vi har fundet en løsning, der er bred opbakning til, i en svær sag, som har givet etiske udfordringer og hovedbrud, både i sundhedsvæsenet og her på Christiansborg, i rigtig mange år. Og så vil vi selvfølgelig følge tæt op på og være i tæt dialog med de fagpersoner, der skal have det her til at fungere ude i virkeligheden og se på, om der er nogle ting, vi skal have justeret, eller om det kommer til at fungere på en så god måde, som vi håber på her på Christiansborg. Tak for ordet.

Mange tak til ordføreren for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre til Moderaternes ordfører, og det er fru Monika Rubin.

Mange tak. Når et menneske falder om med hjertestop, er tiden en afgørende faktor, for så pumper hjertet ikke blod rundt i kroppen, vores organer får ikke ilt, og for hvert minut der går uden førstehjælp, mindskes chancen for overlevelse med ca. 10 pct. Det er derfor meget, meget positivt, at statistikken for overlevelse efter hjertestop uden for hospital er markant forbedret de sidste 20 år – faktisk firedoblet, for at være helt nøjagtig. Hjertestartere er også opsat på nærmest hvert gadehjørne, og undervisningen i førstehjælp er blevet hverdagskost på arbejdspladser og undervisningssteder, for ved et hjertestop tæller hvert sekund. Her på Christiansborg har vi 15 hjertestartere placeret rundtomkring, og det glæder altså mit lille lægehjerte.

Jeg har undervist i hjerte-lunge-redning, lige siden jeg startede på medicinstudiet, og derfor kan det her lovforslag måske også for nogen synes en smule skævt, altså at vi i dag behandler et lovforslag om at give borgere over 60 år retten til at fravælge forsøg på genoplivning i tilfælde af hjertestop. Men det mener jeg absolut ikke er skævt. For det her lovforslag handler om selvbestemmelse, om værdierne i vores samfund og om respekten for, at man som menneske har ret til bestemme over sin egen krop og sit eget liv, også i døden. Og det er sådan set allerede en mulighed i dag, at syge mennesker kan fravælge behandling eller have et ønske om ikke blive genoplivet i tilfælde af hjertestop under et konkret sygdomsforløb. Men med det her lovforslag ønsker vi at udvide målgruppen, så alle borgere over 60 år, der er habile, altså som er i stand til at træffe sådan en beslutning, kan fravælge at blive genoplivet i tilfælde af hjertestop.

Med oprettelsen af et centralt register, hvor man kan registrere sit fravalg af genoplivning ved hjertestop, sikrer vi, at borgernes ønske bliver respekteret. Men samtidig skal vi dog sikre, at det ikke er en beslutning, der tages i affekt eller i et øjebliks fortvivlelse, og derfor træder fravalget af genoplivningsforsøg også først i kraft, 7 dage efter at det er registreret, så man sikrer sig en eventuel genovervejelse af beslutningen, og så man som borger kan trække sin beslutning tilbage og eventuelt tale med sine pårørende om det, inden det træder i kraft.

Med det her lovforslag ønsker Moderaterne at give vores ældre medborgere retten til at træffe beslutninger om eget liv og egen livsafslutning i langt højere grad end den dag i dag og ikke mindst sikre, at deres valg bliver hørt og respekteret. Derfor støtter vi selvfølgelig lovforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til SF's ordfører, og det er fru Kirsten Normann Andersen.

Tak for det. Lovforslaget, som vi behandler her, indfører en rettighed, hvorefter habile borgere, der er fyldt 60 år, får mulighed for at fravælge forsøg på genoplivning i tilfælde af hjertestop. Tilkendegivelsen skal ske på sundhed.dk eller via en fysisk blanket. Det er en udmøntning af en politisk aftale fra 2020, som så også er blevet præciseret i 2022. SF er en del af aftalen, og derfor støtter vi også op om forslaget her.

Alligevel vil jeg knytte et par kommentarer til forslaget. Det er nemlig ikke første gang, vi diskuterer muligheden for at give ældre habile borgere ret til fravalg af genoplivningsforsøg. Min personlige holdning til emnet har ikke ændret sig siden dengang. Jeg mener stadig væk, at vi skal passe på med at gøre døden til et bureaukratisk, medicinsk projekt, som hver eneste borger skal tage stilling til. Det er, tro det eller ej, faktisk de færreste af os, der har lyst til at forholde sig til, hvordan vi skal herfra, i det mindste i utide. Det synes jeg er vigtigt at vi minder os selv om en gang imellem, for vi får det en gang imellem til at lyde, som om vi kan planlægge livet frem til den dag, hvor vi skal herfra. Det kan vi faktisk ikke, og de fleste mennesker har egentlig heller ikke lyst til det, men har egentlig bare lyst til at leve livet, indtil det er slut.

Når jeg alligevel er med i aftalen, er det, fordi jeg gerne vil sikre, at muligheden skal være til stede. Fremkomsten af nye teknologier betyder, at vi kan redde rigtig mange mennesker, og hermed kan vi også forhindre nogle i at komme herfra helt naturligt. Jeg anerkender, at det har skabt nogle behov for at bede om at blive fritaget. Så selv om jeg er bekymret for, at vi skal regulere noget, som burde være et anliggende mellem sundhedspersonalet og en patient, som de kunne afklare med hinanden, så har jeg også i praksis set, at det er lettere sagt end gjort.

Derfor er jeg også glad for, at vi er lykkedes med pragmatiske løsninger, og det synes jeg også at lovforslaget er udtryk for. Derfor støtter SF selvfølgelig også op om forslaget, og jeg håber i virkeligheden bare, at ministeren også vil tilkendegive, at det her forslag skal følges op og følges tæt i forhold til implementeringen.

Jeg skulle i øvrigt hilse fra Enhedslisten og sige, at de også støtter forslaget.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi kan gå videre til Danmarksdemokraternes ordfører, og det er fru Marlene Harpsøe.

Det lovforslag, som vi behandler nu, udmønter et element i aftalen om det gode ældreliv, som et samlet Folketing indgik i 2020. I aftalen er der enighed om, at der skal laves en lovændring, som giver habile borgere, der er fyldt 60 år, mulighed for at fravælge genoplivningsforsøg ved hjertestop. Ved habile borgere forstås borgere, som kan forstå konsekvenserne af deres beslutninger og kan udøve deres selvbestemmelsesret i forhold til deres helbredsforhold i konkrete situationer, og dermed borgere, der selv kan forholde sig fornuftsmæssigt til behandlingsforslag m.v. Fravalget skal træde i kraft, 7 dage efter at fravalget er registreret, og formålet er, at borgere, der måtte have handlet i affekt, har mulighed for at omgøre deres beslutning.

Det foreslås også, at retten til fravalg af genoplivningsforsøg ikke skal være betinget af krav om dialog med andre, herunder f.eks. en læge eller en pårørende. Det samme gælder allerede for registreringer i livs- og behandlingstestamenterne. Som reglerne er i dag, har en borger kun mulighed for på forhånd at fravælge forsøg på genoplivning i tilfælde af hjertestop, hvis borgeren befinder sig i en aktuel sygdomssituation eller har oprettet et livs- eller behandlingstestamente.

Det fremgår endvidere af forslaget, at der skal etableres et centralt register, hvor borgernes forudgående fravalg registreres, så fravalg automatisk blive synligt i sundhedspersonalets it-systemer m.v. Der vil være mulighed for at tilkendegive fravalg af genoplivningsforsøg og omgørelse af en beslutning på sundhed.dk såvel som med en fysisk formular. Pligten for sundhedspersoner til at følge borgerens ønske om fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop gælder ikke for sundhedspersoner, som er tilfældigt til stede, og som dermed ikke har kendskab til oplysningerne i registeret. Det samme gælder selvfølgelig for civilpersoner såvel som hjerteløbere.

Når man læser høringssvarene, tegner der sig imidlertid en række dilemmaer. På den ene side er der situationer, hvor sundhedsprofessionelle har været tvunget til at iværksætte genoplivningsforsøg på ældre alment alderdomssvækkede mennesker, som ellers udtrykkeligt har givet udtryk for et ønske om ikke at blive genoplivet, hvis de skulle falde om med et hjertestop, og en sådan handling kan forekomme både uværdig og uetisk. I disse tilfælde vil et fravalg af genoplivning absolut give mening.

Et af argumenterne mod forslaget er den manglende inddragelse af pårørende eller sundhedspersoner. Burde der ikke være en eller anden form for sikring af, at man har overvejet konsekvenserne? Hvis man har fravalgt genoplivning og kommer ud for et ulykkestilfælde, gælder valget, og i mange situationer i dag kan man jo med den rigtige og hurtige behandling komme sig helt over et hjertestop. Er man klar over det, når man vælger? Kan man i det digitale system sikre en eller anden form for refleksion?

Forslaget forholder sig heller ikke til, hvad man gør i de tilfælde, hvor man har en borger, der f.eks. er depressiv eller lignende uden at være erklæret inhabil, og som fravælger genoplivningsforsøg for derefter eksempelvis at forsøge selvmord. Ligeledes er der også spørgsmålet om motivationen bag et fravalg af genoplivningsforsøg. Ved folk, at langt de fleste, der er friske og rørige og genoplives efter et hjertestop, vender tilbage til en hverdag uden eller med få men? Og er det nok, at man får en pop op-notifikation med information om dette, når man er ved at fravælge genoplivning?

Forslaget vægter selvbestemmelse fuldstændigt, og i Danmarksdemokraterne ønsker vi absolut at give så meget selvbestemmelse til borgerne som overhovedet muligt. Men vi kan samtidig have en bekymring for, hvordan vi hjælper borgerne med at vide, hvad de gør, når de træffer så afgørende et valg som dette. Derfor har vi også brug for at få svar på, hvordan man vil sikre, at systemet ikke bruges uhensigtsmæssigt af mennesker med psykisk lidelse, og sikre information til dem, som fravælger, så de borgere rent faktisk ved, at der er flere og flere, som kommer over et hjertestop uden skader og lever mange gode år derefter. Vi er fuldstændig enige i, at brugt rigtigt er dette en fornuftig lov, men der er blot en række dilemmaer, som skal afklares, før vi er helt sikre.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Liberal Alliances ordfører, og det er fru Louise Brown.

Tak for det, formand. Forslaget, vi behandler her, er et forslag, som giver enhver borger over 60 år, som er ved sine fulde fem, mulighed for at fravælge genoplivning ved hjertestop, som det er blevet sagt et par gange allerede.

I dag har vi allerede det, der hedder en livstestamenteordning, og også en behandlingstestamenteordning. I den her ordning kan enhver borger, der er over 18 år, og som ikke er under et værgemål, der omfatter personlige forhold, herunder helbredsforhold, oprette et behandlingstestamente. I det kan man frasige sig livsforlængende behandling i tre situationer: hvis man er uafvendeligt døende, i tilfælde af fremskreden alderssvækkelse, ulykke, hjertestop eller lignende, der har medført så svær invaliditet, at patienten varigt vil være ude af stand til at tage vare på sig selv fysisk og mentalt, eller i den situation, hvor behandling kan føre til overlevelse, men hvor de fysiske konsekvenser af sygdommen eller behandlingen vurderes at være meget alvorlige og lidelsesfulde.

Men så lader det alligevel til, at der er nogle huller i osten, for er man nu over 60 år og ved sine fulde fem, men ønsker ikke en eventuel genoplivning ved et hjertestop, måske fordi man netop ikke ved, hvilket liv man vågner op til, kan man ikke rigtig frabede sig det i dag. I forbindelse med aftalen om det gode ældreliv, der blev indgået i 2020, blev aftaleparterne enige om, at den her føromtalte mulighed skulle være en rettighed for alle habile borgere over 60 år. Og der skal heller ikke herske nogen tvivl om, at vi i Liberal Alliance bakker op om et nej tak til genoplivning, hvis det er det, man ønsker.

Derfor kommer vi også til at stemme for det her forslag. Tak.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Det Konservative Folkepartis ordfører, og det er hr. Per Larsen.

Tak for det, formand. Emnet har her under debatten været meget godt belyst, og det stammer jo netop fra aftalen om det gode ældreliv fra 2020. Det er jo en mulighed for mennesker, som er i en situation, forestiller jeg mig, hvor de måske sammen med deres læge kommer frem til en konklusion om, at det måske vil være uhensigtsmæssigt, og at det kan have store konsekvenser, hvis der indtræder et hjertestop, og at det kan udvikle sig til en forfærdelig situation.

Vi støtter selvfølgelig forslaget. Det er det, der er lavet en aftale om. Hvis der opstår nogle uhensigtsmæssigheder, må man jo kunne evaluere på det på et tidspunkt for at se, hvordan det er gået, og så rette det til, hvis der bliver behov for det. Tak.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Radikale Venstres ordfører, og det er hr. Stinus Lindgreen.

Tak, formand. Som vi efterhånden har hørt et par gange, omhandler lovforslaget en rettighed, hvorefter habile borgere, der er fyldt 60 år, kan frabede sig forsøg på genoplivning i tilfælde af hjertestop. Det kommer af den aftale, som alle vi partier herinde indgik for et par år siden, og som vi nu udmønter i dag. Jeg synes, det er blevet belyst godt af de tidligere ordførere, at det er et komplekst og dilemmafyldt emne. Jeg synes, det er landet et godt sted. Derfor bakker vi fra Radikale Venstres side naturligvis op om lovforslaget.

Der er en ting, der bliver nævnt i høringssvarene. Der bliver nævnt mange gode ting i høringssvarene, synes jeg, om de etiske overvejelser omkring vigtigheden af information til borgerne om, hvad det er, man siger ja til, hvordan man kan trække sit tilsagn tilbage, og hvordan vi kan sikre datasikkerheden. Alt det her er utrolig vigtigt og belyst rigtig godt i det høringsnotat, vi har modtaget fra ministeren. Så tak for det.

Der nævnes bl.a. fra Dansk Selskab For Patientsikkerhed, Danske Regioner, Dansk Sygeplejeråd og andre, at den løsning, vi er ved at udvikle her, også burde dække fravalg efter allerede gældende regler. Ved livs- og behandlingstestamente, som også har været nævnt tidligere, findes f.eks. fravalg i forbindelse med en aktuel sygdomssituation og lægeligt fravalg. Det synes jeg er utrolig relevant at få belyst. Jeg kan også forstå på høringsnotatet, at man hos Sundhedsdatastyrelsen allerede ser på, hvordan det kan lade sig gøre. Og det er i hvert fald noget, vi kommer til at have opmærksomhed på i udvalgsarbejdet.

Med de ord bakker vi i Radikale Venstre op om lovforslaget. Tak.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi kan gå videre til Dansk Folkepartis ordfører, og det er fru Mette Thiesen.

Tusind tak. Jeg synes egentlig, der er blevet sagt det, der skal siges om det her lovforslag. Det er både blevet ridset fordele og ulemper op, og der er blevet ridset op, at det her er en aftale, som vi lavede for efterhånden nogle år siden. Jeg synes egentlig ikke, jeg vil sige yderligere, andet end at vi selvfølgelig som altid, når det er så komplekse lovforslag som det, vi taler om her, glæder os til at følge udvalgsbehandlingen også med det her lovforslag, men at vi i Dansk Folkeparti selvfølgelig også støtter det her lovforslag. Det kan jo sagtens være, at man er i den her gruppe, hvor man måske har et rigtig dårligt hjerte, har oplevet at have haft hjertestop rigtig mange gange og er blevet genoplivet rigtig mange gange. Der synes vi altså, at det er i orden, at man så klart og tydeligt kan sige: Jeg har ikke lyst til at blive genoplivet igen og have de meget store og komplekse problemstillinger, der kan følge med efter et svært hjertestop. Det er selvfølgelig sagt med respekt for, at det her er meget, meget svært og er lidt af et minefelt, men jeg synes egentlig, lovforslaget rammer det meget godt ind, også baseret på den politiske aftale, vi lavede for nogle år siden. Så vi glæder os til at følge det i udvalgsbehandlingen, men vi støtter selvfølgelig også det her lovforslag fra Dansk Folkepartis side.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Alternativets ordfører, og det er fru Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen. Værsgo.

Tak for ordet, formand. I Alternativet går vi meget op i, at man skal have retten til at bestemme over sin egen krop. Det er jo noget af det, der er fokus på i det her lovforslag, og det byder vi jo hjertelig velkommen. Der skal ikke være nogen tvivl om, at vi også er bekymrede over den grænse, der er blevet sat på omkring de 60 år. Hvilke signaler kan det sende ud, at vi sender et klart statement om, hvornår ens liv måske ikke længere er værdigt? Det er nogle bekymringer, som vi også håber man vil tage med i det videre arbejde, ligesom vi også håber, at man vil tage bekymringerne om hele det praktiske forløb, når man har fravalgt genoplivning, med, for det er noget af det, der går os meget på i den her behandling. Men som udgangspunkt støtter vi jo, at man har retten til at bestemme over egen krop også i det her tilfælde, men der er nogle bekymringer, som skal med i arbejdet omkring lovforslaget, og som vi håber ministeren har særlig fokus på. Tak.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Nye Borgerliges ordfører, og det er hr. Kim Edberg Andersen.

Tak for det, formand. Lige indtil LA gik på talerstolen, havde jeg tænkt mig at gå op at sige: Det er et godt forslag; det støtter Nye Borgerlige naturligvis. Så sagde ordføreren for LA, at man skulle være ved sine fulde fem. Så i udvalgsbehandlingen vil jeg håbe at vi kan sikre, at jeg også lige kan få lov til at få muligheden, når jeg bliver 60. Naturligvis støtter vi forslaget. Det er et godt forslag. Det er meget teknisk, men det er et godt forslag. Så såfremt jeg også kan få muligheden, også når jeg ikke er ved sine fulde fem, vil jeg sige, at Nye Borgerlige naturligvis støtter forslaget.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Så kan vi gå videre til indenrigs- og sundhedsministeren.

Tak for det, og tak for bemærkningerne og modtagelsen af lovforslaget om mulighed for forudgående fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop. Lovforslaget her udmønter jo en aftale, som blev indgået tilbage i december 2020 og efterfølgende justeret i februar 2022 med opbakning fra samtlige af de partier, som dengang var repræsenteret i Folketinget. Med lovforslaget indføres der en ny rettighed, som angår noget så fundamentalt som livets afslutning. Det er en ret til på forhånd at tilkendegive, at man ikke ønsker at blive genoplivet ved hjertestop. Den nye rettighed vil som bestemt i den justerede politiske aftale gælde for habile borgere, der er fyldt 60 år. Aldersgrænsen blev i sin tid besluttet af aftalepartierne efter det, man må kalde for både lange, men også grundige overvejelser om den virkelighed, som ordningen også skulle ud at leve i. Beslutningen blev taget på baggrund af input fra forskellige relevante aktører på området, og den er også for nylig blevet genbekræftet i en ordførerhøring blandt alle Folketingets partier.

Det er jo i bund og grund et politisk valg, hvem der skal være omfattet af ordningen om at kunne træffe en informeret beslutning om eget liv og egen død, hvis ens hjerte skulle holde op med at slå. Det politiske valg, som nu er truffet, altså aldersgrænsen på 60 år, har et, må man sige, meget bredt flertal bag sig, hele Folketinget, og det synes jeg er meget positivt og meget vigtigt. Men selvfølgelig kan man altid diskutere, om aldersgrænsen med god grund kunne ligge et andet sted. Det gjorde partierne som bekendt også, dengang man havde de lange og grundige overvejelser, og lovforslaget er jo i sidste ende udtryk for den balance, som gjorde, at alle partier også dengang kunne se sig selv i lovændringen.

Partierne var også enige om, at borgerne skal kunne fravælge genoplivningsforsøg ved hjertestop uden indblanding fra f.eks. egen læge eller pårørende. Regeringen foreslår derfor en ordning, som ligner den, vi allerede kender fra ordningen om behandlingstestamenter. Det vil ikke være et krav, at en sundhedsperson har en rolle i registreringsprocessen, eller at en myndighed har vurderet borgerens habilitet i forbindelse med registreringen. Fravalget vil træde i kraft 7 kalenderdage efter registreringen. Formålet hermed er jo at give borgeren en betænkningsperiode til at overveje, om der er handlet i affekt, eller om det er en velovervejet beslutning.

Efter forslaget vil borgeren altid også kunne fortryde sit fravalg og altid kunne tilbagekalde registreringen og dermed blive genoplivet i tilfælde af et hjertestop. Et registreret fravalg vil være bindende for sundhedspersoner, som vel at mærke har kendskab til det. Det er vigtigt, at sundhedspersonalet ikke går og frygter at blive straffet, hverken for at undlade genoplivning eller det modsatte. Der må naturligvis ikke være nogen tvivl om, hvornår der skal iværksættes et genoplivningsforsøg, og hvornår der ikke skal. Det kræver, at sundhedspersonen i den akutte situation med et hjertestop både har en enkel, men også hurtig adgang til oplysninger om en borgers eventuelle fravalg. Det er derfor, ordningen skal understøttes digitalt. Det sikrer, at oplysningen om fravalg automatisk bliver delt på tværs med alle relevante sundhedspersoner i deres fagsystemer, så det er let og hurtigt at se, om en borger har fravalgt genoplivning. Det er samtidig også vigtigt at sikre, at borgere, der ikke anvender digitale løsninger, alligevel kan gøre brug af den nye rettighed. Derfor vil borgerne også kunne registrere deres fravalg via en papirblanket.

At fravælge genoplivning ved hjertestop er en stor beslutning, og borgeren bør derfor også løbende overveje med sig selv, om et registreret fravalg ønskes opretholdt eller ej. Derfor vil borgeren også få en årlig påmindelse om, at der er registreret et fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop, så man på den måde også får en påmindelse.

Loven vil skulle sættes i kraft ved en bekendtgørelse, når den samlede løsning er klar, herunder den digitale understøttelse, forventeligt ultimo 2024, og når løsningen er ved at være klar, vil der også blive gennemført informationskampagner dels målrettet danskerne, dels målrettet sundhedspersonalet. Derudover vil der også blive udstedt en række nye administrative forskrifter, for det er naturligvis vigtigt, at det står klart for alle, hvad ordningen går ud på, hvilke rettigheder man har som borger, og hvad det betyder for de ansatte, der i dagligdagen skal passe deres arbejde.

Med de ord vil jeg kvittere for Folketingets modtagelse af lovforslaget her og også kvittere for de, ved jeg, mange lange og gode drøftelser, som der også har været undervejs i hele processen med det her lovforslag, også for adskillige år tilbage, med henblik på at kunne finde en samlet løsning, som hele Folketinget står bag.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Sundhedsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.