Sundhedsudvalget 2023-24
L 46
Offentligt
2776967_0001.png
Sundhedsudvalget 2023-24
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
Dato: 16-10-2023
Enhed: Lægemidler
Sagsbeh: eah
Sagsnr.: 2023 - 3293
Dok. nr.: 26987
Medlem af Folketinget Stinus Lindgreen (RV) har den 9. oktober 2023 stillet følgende
spørgsmål nr. S 67 til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål S 67:
”Hvordan
stiller ministeren sig i forhold til at arbejde for en digital løsning, hvor
lægen med det samme i forbindelse med udskrivning eller fornyelse af en recept i det
Fælles Medicin Kort (FMK) samtidig kan se, om det pågældende lægemiddel er
hjemme eller i restordre?”
Begrundelse:
En sådan ordning vil formentlig spare lægen, apoteket og patienten for tid samt øge
patientsikkerheden. Stadig flere lægemidler er udsolgt eller i restordre. Det går både
ud over patientsikkerheden og betyder også, at der går tid fra lægernes øvrige
arbejde, når de skal bruge en del tid på at finde noget andet tilsvarende tilgængelig
medicin.
Svar:
I forbindelse med L 46 forslag til lov om ændring af lov om lægemidler og
sundhedsloven (Transparens i lægemiddellagre, salg og udlevering af lægemidler
under særlige omstændigheder og transport af patienter fra udlandet til
sundhedsbehandling i Danmark som følge af internationale humanitære
krisesituationer), har Indenrigs- og Sundhedsministeriet modtaget høringssvar, som
opfordrer til, at der etableres en teknisk løsning i FMK, som giver læger adgang til
oplysninger om lagerstatus på lægemidler, så de ikke risikerer at udskrive recepter på
lægemidler, der er i leveringsvigt.
Det er efter min vurdering hensigtsmæssigt at undersøge en sådan løsning nærmere.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er derfor i gang med at se på, hvad løsningen
kræver af bl.a. IT-udvikling og finansiering. Der henvises i øvrigt til
”Kommenteret
høringsnotat vedrørende Lov om ændring af lov om lægemidler og sundhedsloven.”
Med venlig hilsen
Sophie Løhde