Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af lovforslag nr. L 45:

Forslag til lov om ændring af lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter og sundhedsloven. (Smidigere rammer for sundhedsforskning og mere information og selvbestemmelse til patienter og forsøgspersoner m.v.).

Af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde).

(Fremsættelse 05.10.2023).

Jeg skulle lige øve mig lidt på titlen, men jeg håber, alle fik det hele med.

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er fru Maria Durhuus fra Socialdemokraterne. Velkommen til. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg vil forkorte titlen lidt til, at lovforslaget handler om smidigere rammer for sundhedsforskning og om mere information og selvbestemmelse til patienter og forsøgspersoner. Som navnet antyder, handler det netop om, at vi skal forbedre vilkårene for sundhedsforskning i Danmark, for sundhedsforskning er helt afgørende, hvis vi i fremtiden skal blive endnu bedre til f.eks. at bekæmpe sygdomme. Vi har i Danmark gode sundhedsdata, som selvfølgelig skal bruges til at udvikle nye behandlingsformer og ny viden, samtidig med at vi styrker patienter og forsøgsdeltageres information og selvbestemmelsesret i forbindelse med sundhedsforskning – særlig her, hvor der indgår biologisk materiale og genetiske oplysninger i sundhedsforskningen.

For Socialdemokratiet er der ingen modsætning mellem at have gode rammer for sundhedsforskning og at skabe mest mulig information til selvbestemmelse til deltagerne, tværtimod, for vi skal have folk til at deltage og lade dem behandle nogle af de mest følsomme oplysninger, vi har selv, nemlig vores sundhedsoplysninger. Mere gennemsigtighed og selvbestemmelse er nøglen til at sikre den tillid, der skal til, for at danskerne også i fremtiden vil stille deres sundhedsdata til rådighed for sundhedsforskningen. Med dagens lovforslag gennemføres der otte nye konkrete tiltag, som giver bedre rammer for forskning og bedre information til deltagerne. Tiden rækker ikke til en udførlig gennemgang af alle forslagene. Flere af dem stammer fra sundhedsaftalen i maj sidste år, hvor der netop var bred enighed i Folketinget om at styrke rammerne for sundhedsforskning samt styrke patienters og forsøgsdeltageres information og selvbestemmelsesret.

Det drejer sig om de dele, der vedrører anvendelse af realtidsdata til forskning, så der gives adgang til at forske i data, som genereres og indsamles, efter at et forskningsprojekt er sat i gang; om hypotesegenererende forskningsprojekter, hvor der oplistes betingelser for komitéens bedømmelse af eksplorative studier i omfattende datamængder med sigte på at generere nye hypoteser; om mere information og selvbestemmelse til forskningsdeltagerne i forbindelse med biobanksforskning, herunder også hvilke muligheder forskningsdeltagerne har for at fravælge at deltage i projektet; endelig om mere information og selvbestemmelse i forbindelse med genomforskning, herunder igen spørgsmålet om, hvilke muligheder forskningsdeltagerne har for at fravælge at deltage i projektet.

Derudover er der yderligere fire tiltag: forenkling af rammerne for lavrisikostudier, som er studier, der tager sigte på at indhente viden om den mest virksomme behandling af allerede ibrugtagne standardbehandlinger; en ny anmeldelsesdatabase, hvor der kan søges i anmeldte og godkendte projekter, og hvor oplysningerne kan videregives fra databasen til platformen; et nationalt forsøgsoverblik, så borgere og sundhedspersoner kan finde dem, og transparens om økonomiske interesser i forskning vedrørende kunstig intelligens, som vedrører projekter, der anvender sensitive bioinformatiske billeddiagnostiske data fra patientjournaler; endelig at sikre en klar hjemmel til, at Sundhedsdatastyrelsen kan varetage overvågnings- og analyseopgaver med bl.a. det formål at sikre sammenhængende data og fremme informationssikkerheden i sundhedssektoren.

Alt i alt er det otte gode og fornuftige tiltag, som vi i Socialdemokratiet tror vil styrke både vilkårene for sundhedsforskning, som er essentielt for et sundhedsvæsen og den konstante udvikling af viden og behandlingsmuligheder, men også styrke den offentlige tillid til sundhedsforskning. Socialdemokratiet kan derfor støtte lovforslaget. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke nogen spørgsmål. Vi går videre i ordførerrækken, og den næste er hr. Christoffer Aagaard Melson fra Venstre.

Tak for det. Og tak til Socialdemokratiets ordfører for ligesom at tage gennemgangen af det meget tekniske lovforslag, som jeg er glad for at jeg så kan undgå at læse op.

Overordnet vil jeg sige, at vi er rigtig glade for det her lovforslag, fordi det sikrer nogle bedre rammer i forhold til vores sundhedsforskning. Vi har en ambition om, at vi skal have et af de bedste sundhedsvæsener i verden, og det kræver selvfølgelig også, at vi har noget af den bedste sundhedsforskning i verden. Derfor skal rammerne omkring vores forskning følge med, og det er dem, som vi nu opdaterer med det her lovforslag – eller i hvert fald rigtig mange af dem – og som lige blev gennemgået. Det er vigtigt, hvis vi skal bevare den førerposition, som vi i Danmark har inden for sundhedsforskning.

Der sker rigtig meget på det her felt, og der er rigtig mange muligheder, og hvis vores dygtige medicinalindustri og vores dygtige forskere skal kunne udnytte det, kræver det, at vores lovgivning er up to date. Det kræver også, at patienterne føler sig trygge ved, at vi bruger deres data, og der skal være gode muligheder for at tage ejerskab over sine data og for at sige til og fra, og det synes jeg også er en balance, vi finder med det her lovforslag.

Jeg er meget betrygget af, at mange af patientorganisationerne i hvert fald i høringssvarene har givet udtryk for, at de også synes, at den balance er fundet, og er positive over, at vi nu rykker i forhold til bedre at kunne lave den nyeste forskning også i forhold til brug af data. Og en række af de organisationer, der opererer i sundhedsvæsenet, er også meget, meget positive. Så jeg er glad for, at der også bredt ude blandt dem, der skal bruge de her redskaber, er opbakning bag den balance, der er fundet.

Så med de ord vil jeg sige, at vi i Venstre bakker varmt op om det her lovforslag, som, selv om det er meget teknisk, er vigtigt.

Vi siger tak til ordføreren fra Venstre. Der var ikke nogen spørgsmål. Den næste ordfører er fru Monika Rubin fra Moderaterne. Værsgo.

Tak for ordet. Sundhedsvidenskabelig forskning er mit helt store hjertebarn, så jeg synes jo, at det her lovforslag er helt fantastisk. For sundhedsvidenskabelig forskning er jo ikke blot en eller anden abstrakt disciplin, som foregår i et laboratorie eller på et universitet; den foregår også ude på klinikken, direkte ude hos patienterne. Den sundhedsvidenskabelige forskning udgør altså rygraden i vores sundhedsvæsen og er fundamentet for den omsorg og behandling, som sundhedspersonalet giver, og som patienterne modtager i vores sundhedsvæsen. Og hvert fremskridt inden for det her felt er en direkte investering i vores velbefindende og i vores levetid.

Forskningen hjælper os ved at finde de mest effektive måder at forebygge, diagnosticere og behandle sygdomme på. Det betyder, at når vi eller vores kære bliver syge, er der bedre og mere effektive behandlingsmuligheder til rådighed. Forskningen giver os også mulighed for at forstå de risikofaktorer, som truer vores samfund og vores sundhed, og udvikle strategier til at beskytte os selv og vores familier. Nye lægemidler, terapier og medicinske procedurer er altså resultater af mange års forskning. Tænk lige engang på alle de sygdomme, der var dødsdomme før i tiden, men som nu faktisk kan behandles på grund af medicinske opdagelser, f.eks. antibiotika. Det er takket være dedikerede forskere, der arbejder hårdt for at finde løsninger, at vi er blevet så gode til at redde liv. Det har skabt håb og muligheder for millioner af mennesker rundtom i verden.

De ting, jeg netop har talt om, er det, man vil kalde klassisk eller almindelig sundhedsvidenskabelig forskning, hvor man indsamler en bunke data i en bestemt periode og analyserer dem. Men det bliver næsten endnu mere spændende, når vi taler om forskning i realtid, og det er jo det, som det her lovforslag bl.a. også omhandler, altså hvordan vi skaber smidigere rammer for sundhedsvidenskabelig forskning, så man kan anvende reeltidsdata. Det er interessant, for forskning i realtid giver os, som ordet jo antyder, mulighed for at indsamle og analysere data, mens begivenhederne udspiller sig, og det kan have en ret stor betydning for hele vores sundhedsvæsen og ikke mindst for patienterne. Det giver os mulighed for at indsamle data, overvåge behandling og evaluere resultater på en måde, som tidligere var utilgængelig. Med forskning i realtid kan vi løbende tilpasse tilgangen og reagere på truslen om f.eks. en pandemi og optimere behandlingen for den enkelte patient.

Vi skal ikke mange år tilbage i tiden for at se, hvordan forskning i realtid virkelig gjorde en forskel. Under coronapandemien var det afgørende at indsamle data og forstå, hvordan virus spredte sig. Realtidsforskning gjorde det her muligt at tilpasse strategien, overvåge vaccineeffektiviteten og i sidste ende altså redde liv.

I min tale har jeg valgt at fokusere primært på det første element i lovforslaget. Jeg synes, de andre elementer er blevet godt dækket, både af Socialdemokratiet og Venstre, og jeg vil sige, at Moderaterne selvfølgelig støtter op om alle otte punkter i lovforslaget. Tak.

Mange tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Louise Brown.

Tak for det. Og tak for talen. Jeg er sådan set ikke uenig i noget som helst. Jeg ville bare lige stille ordføreren et spørgsmål, for jeg hørte ordføreren nævne, at vi er dygtige på antibiotikaområdet her i Danmark – nej, det var ikke det, ordføreren sagde, hører jeg lige.

Det, jeg godt vil spørge ordføreren om, er, om hun er villig til også at være med til at kigge på den incitamentsstruktur, der er lige nu, i forhold til hvordan vi indkøber antibiotika, altså om vi kan kigge på en anden måde at gøre det på, sådan at vi kan få et lidt bredere udvalg end det, vi har i dag.

Ordføreren.

Tak. Det, som jeg sagde, var, at opfindelsen af antibiotika, altså det, at man har fundet antibiotika, har været en kæmpestor evolution i vores sundhed, i vores sundhedsvæsen. Altså, fuldstændig basale infektioner som f.eks. en lungebetændelse dør man jo ikke pr. automatik af nu, fordi der findes antibiotika. Så det var det, jeg talte om.

En ting, der bekymrer mig i forhold til antibiotikaområdet, er den stigende resistensudvikling, vi ser. Der tror jeg helt klart, at vi skal gøre meget mere, også på EU-plan og i forbindelse med forskning i antibiotika. Det kan ikke nødvendigvis helt betale sig for industrien at forske i det her område, fordi de ikke tjener lige så mange penge på det. Så der er helt klart nogle forbedringspotentialer der. Og i forhold til den incitamentsstruktur, der er i Danmark, er jeg fuldstændig åben for, at vi kan kigge på det.

Spørgeren.

Tak for det. Det glæder mig – netop på grund af det her med, at der er en masse forskere, som det ikke rigtig kan betale sig for at blive ved med det. Altså, det er jo det her med, at vi skal bruge så lidt af det som overhovedet muligt, men vi skal jo have det, og derfor er der ikke nok økonomi i ligesom at blive ved med at forske i det. Men jeg ved, at man i Sverige har en anden struktur, som jeg måske godt kunne være nysgerrig efter at kigge lidt på. Kunne ordføreren være med til, at vi måske lavede en høring om antibiotikaresistens?

Ordføreren.

Det, der er med antibiotika, er, at det jo ikke er et nationalt problem. Det er faktisk et globalt problem, og derfor tror jeg, at det bliver for lidt kun at kigge på det i Danmark. Vi bliver simpelt hen nødt til at løfte den her dagsorden på EU-plan.

Derfor kommer Moderaterne i hvert fald til i den kommende EU-valgkamp at sætte fokus på antibiotikaresistens, og hvordan vi i EU kan lave et langt større samarbejde i forhold til at udvikle og i forhold til også at sørge for, at man bruger mindre antibiotika generelt, faktisk globalt.

Mange tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til SF's ordfører, og det er fru Kirsten Normann Andersen.

Tak for det. Sundhedsforskning er bare rigtig vigtigt. Det tror jeg også alle er enige om i det her rum. Det skaber vigtig udvikling, men det er også et følsomt emne med mange etiske dilemmaer, især når data er personlige. Det er vigtigt, at man balancerer hensynet til forskningsmuligheder med hensynet til patientrettigheder. Hensynet til patienternes rettigheder og selvbestemmelse er særlig vigtigt, fordi det skal værne om den grundlæggende tillid, som er forudsætningen for, at danske patienter i høj grad er villige til at dele deres sundhedsdata. Det er jo faktisk en af de vigtigste forudsætninger for, at vi kan lave sundhedsforskning.

Støtter lovforslaget så op om den præmis? Umiddelbart er svaret ja, men ifølge Danske Patienter forholder det sig dog sådan, at knap halvdelen af danskerne mener, at de slet ikke eller i mindre grad har tilstrækkelig viden om at få adgang til eller slette data, der er indsamlet om dem. Det vil lovforslaget formentlig ikke ændre på, da der ikke etableres et samlet dataoverblik. Transparens er vejen frem, hvis vi skal sikre opbakning på lang sigt. Derfor vil jeg også i udvalgsbehandlingen bede ministeren om et par præciseringer, som jeg tror er vigtige for patienterne. Det fremgår af forslaget, at den kompetente videnskabsetiske komité vil kunne stille vilkår om, at den forsøgsansvarlige informerer forsøgspersonerne. Jeg tænker, at det giver mening at præcisere, at forsøgsansvarlige skal informere, og at det er et krav fra komitéen.

Det fremgår også, at Nationalt Center for Etik stiller en anmeldelsesdatabase til rådighed for komitéen og den forsøgsansvarlige, men det er uklart, om der er et krav om anmeldelse. Det ville give mening, synes jeg.

Forslaget hylder transparens. Det gør jeg også. Derfor bør der heller ikke være tvivl om, at hvor menneskers data og/eller genetisk data indgår i forskning, har borgerne også fået den viden og kan tage stilling til det.

Når det er sagt, vil jeg også med det samme sige, at SF kommer til at støtte forslaget. Og jeg skulle hilse fra Enhedslisten og sige, at det gør de også.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi kan gå videre til Danmarksdemokraternes ordfører, og det er fru Marlene Harpsøe.

Mange tak. I Danmarksdemokraterne stemmer vi for forslaget, og det gør vi, fordi det er positivt, at loven smidiggøres, men også opdateres, så den følger med den teknologiske udvikling, som der er, men også forbedrer rammerne for den kliniske forskning og forskning i store datasæt. Forslaget forbedrer som sagt muligheden for at forske i data, der genereres undervejs i forskningsprojektet. Det er vigtigt både for udviklingen og for kvalitetskontrollen af algoritmer ved brugen af kunstig intelligens i sundhedsvæsenet og dermed en forudsætning for at kunne høste gevinsterne ved brug af kunstig intelligens, som man f.eks. har haft meget stor succes med i behandling af kræftpatienter på Sjællands Universitetshospital i Køge.

Det er samtidig positivt, at lovforslaget sikrer mere information, men også mere selvbestemmelse til patienter og forsøgspersoner, så der værnes om patienternes tillid og villighed til at dele data. Således balanceres både hensynet til patienternes selvbestemmelsesret og mulighederne for forskning, der forbedrer vores sundhedsvæsen. På den baggrund kan vi i Danmarksdemokraterne bakke op om lovforslaget.

Afslutningsvis vil vi i Danmarksdemokraterne også gerne slå et slag for noget, som vi mener ikke prioriteres nok rent forskningsmæssigt på sundhedsområdet. Nu har vi jo ministerens fulde tilstedeværelse her i salen, så jeg vil gerne på Danmarksdemokraternes vegne sende det klare signal, at det er utrolig vigtigt, at vi opprioriterer den praksisnære forskning ude i kommunerne. Det er et område, hvor man i mange år har prioriteret det akutte på hospitalerne, og det er også hamrende vigtigt, men det, der handler om forebyggelsesområdet bl.a. ude i kommunerne, det, der handler om de minihospitaler, som vi har qua vores plejehjem, og det, der handler om hjemmeplejen og hjemmesygeplejen, er ikke noget, som der er særlig meget gods i i dag i forhold til at blive forsket i. Det er en stor mangel, og derfor vil vi i Danmarksdemokraterne gang på gang være med til at slå et slag for, at vi altså har behov for mere forskning på det her område, hvis vi også skal sikre en ordentlig og værdig ældrepleje til dem, som er svækket af alderdom eller på den ene eller anden måde er svækket og har brug for hjælp ude i det primære sundhedsvæsen.

Dertil vil jeg også gerne have lov til at sige, at bl.a. Alzheimerforeningen og Parkinsonforeningen også slog et slag for det her for nylig forstået på den måde, at de var ude i Avisen Danmark og tale for, at vi skulle have nationale kliniske retningslinjer på ældreområdet ude i kommunerne. Og det er nemlig rigtigt, men de nationale kliniske retningslinjer underbygges jo af evidens og underbygges af den forskning, som der rent faktisk skal ske ude lokalt. Men den forskning sker jo så ikke lokalt, og derfor er vi nødt til at opprioritere det, hvis vi rent faktisk skal udarbejde nogle nationale kliniske retningslinjer, som også skal være med til at kvalitetsudvikle ældreplejen, så vi rent faktisk får den gode ældrepleje, som vi godt kunne tænke os at de ældre også modtager derude i de små hjem. Så det er Danmarksdemokraternes indstilling til lovforslaget, men også til, at vi skal gøre meget mere for den praksisnære forskning ude i kommunerne.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi kan gå videre til Liberal Alliances ordfører, fru Louise Brown.

Tak for det. Det her lovforslag er, som flere af ordførerne før mig har nævnt, jo en del af den aftale, der blev indgået i maj 2022 om sundhedsreformen. Og da lovforslaget bl.a. kommer til at give mere information og selvbestemmelse til patienter og forsøgspersoner, der deler deres sundhedsdata, så er vi i Liberal Alliance glade. Det samme lader det til at forskerne også er, altså de forskere, der hver dag forsøger at hjælpe nuværende, men jo også kommende patienter, i vores sundhedssystem.

Forskning er essentielt for, at vi kan følge med udviklingen, når det handler om sygdomsbekæmpelse, men også forebyggelse. Derfor er det også vigtigt, at vores dygtige forskere har de bedste vilkår at arbejde under, og med det her lovforslag får de i hvert fald en kende bedre muligheder. Danske Patienter har tidligere gennemført en undersøgelse, der viser, at over 80 pct. af patienterne rigtig gerne vil dele deres sundhedsdata. Men jeg tror, at når man går rundt som helt almindelig borger ude i vores samfund, kan man godt have sådan en vis frygt for at dele sine data. Hvem kigger med, og hvad bliver den her data i grunden brugt til? Men i det øjeblik, man så bliver patient i vores system, vil man gerne dele sine egne data for at kunne få den hjælp, der skal til, og også for at kunne hjælpe andre, der kommer til at stå i en lignende situation.

Derfor synes jeg også, vi har en opgave i at få formidlet, at vi alle sammen kan blive patienter på et tidspunkt, og derfor kan vi også blive afhængige af, at der er delt nogle data, og at forskerne har haft mulighed for at kunne anvende de her data. Så samtidig med at der bliver skabt den her større transparens for borgerne, i forhold til hvordan deres sundhedsdata bliver brugt, så bliver der også givet bedre muligheder for vores forskere til at anvende den data, der er tilgængelig. Og det er vist det, man kalder en win-win-situation, eller på dansk en vind-vind-situation.

Så i Liberal Alliance bakker vi op om forslaget. Og så vil jeg lige anerkende Danmarksdemokraterne for tilføjelsen her, for jeg er faktisk meget enig i forhold til forskningen ude i det kommunale. Det halter.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren og går videre til Det Konservative Folkepartis ordfører, og det er hr. Per Larsen.

Tak for det, formand. Der er jo tale om et meget teksttungt lovforslag, men det er også et rigtig vigtigt emne, nemlig at sikre, at sundhedsvidenskabelig forskning bliver mere smidig og at sikre mulighed for forskning i realtid. Det handler også om at sikre mere evidensbaseret patientbehandling i sundhedsvæsenet – det er utrolig vigtigt – og om at sikre øget information til forsøgspersoner om det konkrete forskningsprojekt og muligheden for også at træde ud af forsøget, men også om at sikre, at patienterne har gennemsigtighed og transparens i forhold til økonomiske interesser i den pågældende forskning. Når man løber høringssvarene igennem, giver det jo ikke anledning til voldsomme panderynker. Der er faktisk en stor mængde af positivitet omkring det, hvad vi også har oplevet her fra talerstolen. Så i Det Konservative Folkeparti støtter vi forslaget og ser frem til udvalgsbehandlingen.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Radikale Venstres ordfører. Det er hr. Stinus Lindgreen.

Tak, formand. Det her lovforslag har jeg jo glædet mig til. Det udspringer af den sundhedsaftale, vi lavede for et års tid siden mellem en række partier her i Folketinget og den daværende minister, og noget af det, som vi i Radikale Venstre havde fokus på, var netop sundhedsforskningsområdet. Det er jo sådan, at det felt har flyttet sig utrolig meget de seneste årtier, fra at man engang kiggede på ét gen og ét protein og til i dag, hvor man kan kigge på alle gener og alle proteiner og alle pathways, som det hedder – desværre, og jeg ved ikke, hvad det danske ord for det er. Det kunne man ikke, dengang den gældende lov blev skrevet. Feltet har ændret sig, og vi har ikke fulgt med tiden.

Derfor har det været helt nødvendigt at lave en opdatering af lovgivningen på området, så man kan lave forskning til gavn for patienterne i Danmark. Det, der blivet åbnet op for her i loven, er typer af studier, som bliver foretaget, men hvor det har været utrolig svært at få lov til det. Vi snakker om bioinformatiske studier i store datasæt, og vi taler om realtidsdata, fordi det jo i virkeligheden er meget svært at skelne mellem et forskningsprojekt og den kvalitetskontrol, der jo i forvejen foregår på hospitalerne, hvor man holder øje med, hvad der sker, og hvordan den enkelte patient har det. Det var ikke relevant dengang, hvor det blev skrevet, men det er i høj grad relevant i dag, og det blev meget tydeligt under covid-19.

Så åbner vi også for muligheden for at lave hypotesegenererende forskning, altså hvor man ikke på forhånd ved, hvad det præcis er for et spørgsmål, man prøver at besvare, fordi man ikke har kigget i datasættet endnu. Det er utrolig svært i dag. Det får vi gjort muligt nu, og det vil være til stor gavn for patienterne i Danmark. Det er jo nok grunden til, at patientforeningerne bredt set er så positive over for det her lovforslag. For alle patienter vil gerne, når man taler med dem, stille deres data til rådighed for at gavne ikke mindst sig selv, men også patienter, der vil komme til at blive ramt af deres sygdom i fremtiden.

Derudover er det også vigtigt, når vi taler forskning, af sikre deltagernes sikkerhed. Derfor er det også vigtigt med det fokus, der er på at sikre information til deltagerne i studierne, sikre samtykket og sikre, at folk er med og ved, hvad det er, der foregår. Det er et kompliceret område, hvad flere også har været inde på her i dag, for alle, der har deltaget i et forsøg – det har jeg selv, og der er givetvis andre her i salen, der også har det – ved, at det materiale, man får, er omfattende og komplekst og svært at forstå.

Det er også noget, vi kommer til at diskutere videre i udvalget, for hvordan sikrer vi information, som både er fyldestgørende, men også forståelig for folk, der ikke har en forskerbaggrund? Det er ikke simpelt, men det er nødvendigt, hvis vi skal have, at patienter faktisk deltager på et oplyst grundlag.

Der er flere forskere, der her gerne vil have mulighed for at lave videomateriale, fordi det på en video kan være nemmere at forklare, hvad det går ud på. Det stiller desværre nogle krav til vores videnskabsetiske komité, der skal godkende materiale, hvilket ikke kan ske i dag. Det er også derfor, jeg synes, vi i kredsen skal diskutere, hvad vi kan gøre. For også her har mulighederne ændret sig, siden dengang komitéloven blev skrevet.

Alt i alt synes vi, at det her er en utrolig positiv lov. Jeg ser også de meget positive kommentarer fra såvel patienter som forskere, og jeg ser frem til at følge arbejdet indgående i udvalget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Dansk Folkepartis ordfører, og det er fru Mette Thiesen.

Tusind tak, og tak til hr. Stinus Lindgreen, der har en ph.d. i bioinformatik. Det bliver ikke lige så fyldestgørende herfra, men tak for en utrolig god gennemgang af det her lovforslag. Det her lovforslag er jo sådan set alt, hvad hr. Stinus Lindgreen lige har ridset op, og hvad de tidligere ordførere også har ridset op. Det er led i en aftale, som langt de fleste af Folketingets partier er en del af, og som vi i Dansk Folkeparti også er en del af, og vi synes sådan set også, at det er et rigtig godt lovforslag. Så jeg kommer ikke til at knytte så mange flere kommentarer til det, ud over at jeg faktisk glæder mig utrolig meget til den udvalgsbehandling, også på baggrund af de ting, som hr. Stinus Lindgreen sagde. Det bliver jo ret interessant, når man har en fagperson siddende i udvalget. Så ordene herfra er, at vi støtter lovforslaget.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Alternativets ordfører, og det er fru Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen.

Tak for ordet, hr. formand. I Alternativet støtter vi også lovforslaget. Vi mener, at lovforslaget har nogle fine justeringer i forhold til forskningsområdet, som skaber klarere og mere etiske rammer omkring forskning. Særlig elementet omkring patienter og forsøgspersoners selvbestemmelse over egen arvemasse finder vi glædeligt. Derfor hilser vi også lovforslaget velkommen og glæder os til den videre behandling på baggrund af de mange gode kommentarer, der har været, fra de tidligere ordførere.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Nye Borgerliges ordfører, og det er hr. Kim Edberg Andersen.

Med Nye Borgerlige er det jo meget nemt. Gode lovforslag støtter vi, og det er et godt lovforslag, så det støtter vi. Men jeg synes, at vi skal slå ørerne ud, når fru Kirsten Normann Andersen lige påpeger det åbenlyse i det her. Det er bekymringen for, om vi sørger for at få mennesker med i det her.

For forskerne har brug for så meget data som muligt, og de får altså mest data, hvis vi sørger for, at alle danskere synes, det er en god idé, og det er, bottom line, det, vi skal. Altså, folk skal forstå, hvad det er, de deltager i. Så tror jeg faktisk, at de gerne vil det. Men i Nye Borgerlige kommer vi selvfølgelig til at støtte forslaget.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Så kan vi gå videre til indenrigs- og sundhedsministeren.

Tak, formand, og tak for bemærkningerne og modtagelsen af lovforslaget om smidigere rammer for sundhedsforskning og mere information og selvbestemmelse til patienter og forsøgspersoner. Den teknologiske udvikling går jo generelt lynhurtigt, og det stiller selvsagt nogle nye krav til lovgivningen. Sundhedsforskningen spiller en helt afgørende rolle i hele sundhedsvæsenets fødekæde som leverandør af nye behandlingsmetoder, ny viden om sygdomme og ny medicin. Og hvis vi skal fremtidssikre vores sundhedsvæsen – og det skal vi – er der også behov for, at vi sikrer de bedst mulige rammer for sundhedsforskningen. Derfor er det også vigtigt, at vi nu med lovforslaget her sørger for, at lovgivningen følger med tiden og den teknologiske udvikling, så vi fortsat kan udvikle nye og bedre behandlinger i Danmark til gavn for dem, som det hele handler om i sidste ende, nemlig patienterne. Og det er jo generelt en kæmpe ressource, at vi har så gode registre og biobanker i Danmark. Det er uden tvivl en kæmpe styrkeposition i dansk sundhedsforskning. Ved at sikre mere transparens og selvbestemmelse for patienter og forsøgspersoner er det hensigten at bevare den store tillid, som befolkningen har til forskningen i Danmark.

Lovforslaget består, som flere har været inde på, af otte elementer. Med lovforslagets del om anvendelse af realtidsdata til forskning foreslås det, at National Videnskabsetisk Komité skal kunne give tilladelse til forskningsprojekter, hvor der forskes i data, der er fremkommet efter den videnskabsetiske godkendelse af forskningsprojektet. Dermed vil forskere kunne forske i historiske data, som allerede er registreret ved projektets tilladelse, men også data, der er fremkommet efter tidspunktet for projektets tilladelse fra Den Nationale Videnskabsetiske Komité. Det vil være til gavn i de tilfælde, hvor en forsker ønsker at udvikle og forbedre en algoritme inden for et sundhedsdatavidenskabeligt forskningsprojekt.

Med lovforslagets del om lavrisikostudier foreslås det at forenkle rammerne for studier, der tager sigte på at indhente viden om den mest virksomme behandling af allerede ibrugtagne standardbehandlinger. Baggrunden for forenklingen er, at der ved kliniske lavrisikostudier ikke foregår anden intervention end standardbehandling. Patienten vil dog skulle informeres om forsøget og også få mulighed for at fravælge at deltage uden tab af rettigheder. Det er formålet med forslaget at understøtte det lærende sundhedsvæsen og sikre mere evidensbaseret patientbehandling i sundhedsvæsenet ved at smidiggøre rammerne for lavrisikoforsøg, der sammenligner virkning og sikkerhed ved standardbehandlinger, der allerede er taget i brug i sundhedsvæsenet.

Med lovforslagets del om mere information og selvbestemmelse til patienter og forsøgspersoner foreslås det at tilpasse reglerne om dispensation for samtykke til biobanksforskning, så patienter og forsøgsdeltagere får mere information og mulighed for at fravælge konkrete forskningsprojekter.

Med lovforslagets del om komitésystemets anmeldelsesdatabase og videregivelse til Nationalt Forsøgsoverblik foreslås det at sikre hjemmel til, at Nationalt Center for Etik stiller en anmeldelsesdatabase til rådighed for komitésystemet, og at oplysninger, der indgives i forbindelse med anmeldelsen til databasen, kan videregives til Nationalt Forsøgsoverblik.

Med lovforslagets del om transparens om økonomiske interesser i forskning vedrørende kunstig intelligens foreslås det, at den kompetente videnskabsetiske komité skal påse, at den forskningsansvarlige ikke påvirkes på en måde, der strider imod god videnskabsetik. Forslaget har baggrund i den stigende kommercialisering inden for udviklingen af beslutningsstøttesystemer.

Med forslaget om hypotesegenererende forskningsprojekter foreslås det at smidiggøre rammerne for hypotesegenererende forskningsprojekter, hvor man ikke på forhånd kan opstille en konkret hypotese. Hypotesegenererende forskning kan bidrage til vigtig ny viden om menneskets biologi og sygdomsmekanismer til gavn for patienterne, men i øvrigt også til gavn for den øvrige sundhedsforskning.

Med lovforslagets del om mere information og selvbestemmelse i forbindelse med forskning i genomdata foreslås det, at den kompetente videnskabsetiske komité skal kunne stille vilkår om, at forskningsdeltagerne informeres om det konkrete forskningsprojekt, og hvordan forskningsdeltageren kan fravælge at deltage.

Endelig foreslås det at sikre en klar hjemmel til, at Sundhedsdatastyrelsen varetager overvågnings- og analyseopgaver med henblik på at understøtte styrelsens øvrige opgaver, herunder at sikre sammenhængende data og fremme informationssikkerheden i sundhedssektoren.

Med de ord takker jeg for Folketingets opmærksomhed og generelt en meget positiv modtagelse, som jeg bemærker i hvert fald i Folketingssalen her i dag indebærer samtlige partier. Jeg ser frem til den videre udvalgsbehandling og står naturligvis til rådighed for besvarelse af de spørgsmål, som udvalget måtte have undervejs.

Tak for det. Der en kort bemærkning fra hr. Stinus Lindgreen.

Tak for det. Jeg følte mig lidt kaldet til at tage ordet, når nu det var dette lovforslag. Jeg vil blot høre ministeren kommentere lidt på noget af det, vi har snakket om her i dag, som jo er samtykke, altså patienternes samtykke, og derved selvfølgelig også informationen om, hvad det er, de deltager i. Som ministeren og flere ordførere har været inde på, har det her felt rykket sig utrolig meget, og det betyder også, at det er meget komplekse forskningsprojekter, man deltager i. Så jeg vil egentlig blot høre, om ministeren kan reflektere lidt over, hvordan vi skal informere om noget, der er komplekst og svært at forklare, og hvor alle detaljer skal være med, men også på en måde, så alle borgere, om man så må sige, kan forstå, hvad det egentlig er, de siger ja til.

Ministeren.

I forhold til det sidste tror jeg ikke der er et enkelt svar, hvor man kan sige, at hvis vi gør sådan her, er det løst i morgen for alt og for alle. Jeg tror, det er et felt, vi hele tiden løbende skal sørge for at arbejde med, igen også som en vigtig forudsætning for, at vi fortsat bevarer den generelt store tillid og opbakning, der er til systemet i Danmark. Så bemærker jeg, at hr. Stinus Lindgreen ligefrem følte sig kaldet til at stille spørgsmål. Det mener jeg nu ikke at man nødvendigvis behøver at føle sig kaldet til, men jeg vil til gengæld gerne her fra talerstolen også kvittere for det store engagement, som hr. Stinus Lindgreen har udvist i forhold til også at få de her elementer på plads, så vi dermed også er sikret nu, synes jeg, med hensyn til at vi får et samlet godt lovforslag.

Hr. Stinus Lindgreen.

Mange tak for det. Jeg er fuldstændig enig. Der er ikke et simpelt svar på det her. Det skal selvfølgelig være mundtlig information og skriftlig information og måske andre typer af information. Så jeg vil egentlig blot høre, om vi kan blive enige om, at vi skal følge det her felt og diskutere, om der er andre ting, vi ikke kan tilbyde i dag, som vi måske skal tilbyde, f.eks. videomateriale, som jeg nævnte fra talerstolen før.

Ministeren.

Det vil jeg meget gerne give tilsagn om, altså at det er vigtigt, at vi fortsat følger det. Ellers føler jeg mig også overbevist om, at hr. Stinus Lindgreen så vil sørge for at følge mig med henblik på opfølgning. Så det kan være et gensidigt tilsagn her i Folketingssalen.

Så er det fru Kirsten Normann Andersen.

Tak for det. Altså, jeg satser ikke på at få lige så meget ros, så jeg nøjes bare med at stille de spørgsmål, jeg også stillede fra talerstolen, for jeg tænkte, at jeg lige så godt kunne benytte tiden her i salen.

Det er vigtigt for mig, at patienterne føler sig inddraget. Jeg tror faktisk nemlig, at de mener det. De vil gerne deltage, men de vil også gerne vide, hvad de deltager i. Så er der det spørgsmål om, hvorvidt den videnskabsetiske komité vil kunne stille vilkår om, at den forsøgsansvarlige informerer forsøgspersonerne. Betyder det, at den videnskabsetiske komité skal informere patienterne? Det gælder også i forhold til Nationalt Center for Etik, der stiller en anmeldelsesdatabase til rådighed for komitéen og den forsøgsansvarlige: Skal komitéen og den forsøgsansvarlige anmelde deres forsøg til den her database?

Ministeren.

Selv om det er torsdag og lidt sent på eftermiddagen, er det jo ikke sådan, at jeg skal stå og være fedtet med rosen. Så jeg kan da også godt sådan uddele lidt ros til SF's ordfører, hvis det kan være med til at fremme den positive stemning og velvillige behandling af regeringens lovforslag i øvrigt.

Altså, det betyder jo konkret, at de vil skulle tage stilling hertil, og jeg medvirker meget gerne til, også i den videre udvalgsbehandling, at få præciseret, hvad det er, der præcis skal forstås ved de enkelte elementer.

Ønsker spørgeren anden runde? Nej, hun frafalder. Så siger vi tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Sundhedsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.