Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 31. oktober 2023 stillet følgende
spørgsmål nr. 4 (L 41) efter ønske fra Pia Kjærsgaard (DF) til udlændinge- og inte-
grationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 4 til L 41:
Kan ministeren garantere, at en forlængelse af særloven ikke er første skridt i ad-
gang til permanent ophold i Danmark?
Svar:
Formålet med særloven var at tilvejebringe et særligt og midlertidigt opholdsgrund-
lag for de personer, som har bidraget til den danske indsats i Afghanistan, og deres
familier. Med lovforslaget vil opholdstilladelser meddelt efter særloven kunne for-
længes indtil den 30. november 2025, hvorefter loven ophæves den 1. december
2025. Herefter vil opholdstilladelser efter særloven således ikke kunne forlænges.
Der er således alene tale om et særligt og midlertidigt opholdsgrundlag. Af samme
grund indgår opholdsgrundlaget efter særloven ikke ved beregningen af den peri-
ode, hvori en udlænding skal have haft opholdstilladelse i medfør af udlændingelo-
vens regler for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse.
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål nr. 3 vedrørende lovforslaget.
8. november 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2023 - 16688
2506642
Kaare Dybvad Bek
/
Brit Gotthard Jensen
Side
1/1