Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
L 41 Bilag 1
Offentligt
2763035_0001.png
KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT
vedrørende
Forslag til lov om ændring af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer,
der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.
(Forlængelse af Afghanistan-særloven)
4. oktober 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Asyl og visum
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Udkast til lovforslag har i perioden fra den 29. juni 2023 til den 11. august 2023
været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.
Advokatrådet (Advokatsamfundet), Amnesty Nu, Amnesty International, Asylret,
Bedsteforældre for Asyl, Børnerådet, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fæl-
lesudvalg CFU, Danes Worldwide, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Rejse-
bureau, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Flygtnin-
gehjælp, Danske Rederier, DFUNK – Dansk Flygtningehjælp Ungdom, Dansk Social-
rådgiverforening, Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske
Dommerforening, Den Danske Europabevægelse, Den Danske Helsinki-Komité for
Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, Det Kriminalpræventive Råd,
DI, DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur, Dommerfuldmægtigforeningen, Dom-
stolsstyrelsen, Finans Danmark, Flygtningenævnet, Folkehøjskolernes Forening i
Danmark, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Udlændingeretsadvo-
kater, ICORN, HK/Danmark, Indvandrermedicinsk klinik, Odense Universitetshospi-
tal, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, International Orga-
nization for Migration (IOM), Kirkernes Integrationstjeneste, KL – Kommunernes
Landsforening, Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kvinfo, Kvindernes Internati-
onale Liga for Fred og Frihed (Kvindefredsligaen), Landsforeningen Adoption &
Samfund, Landsforeningen ”Et barn To forældre”, Landsforeningen af Forsvarsad-
vokater, Landsforeningen af kvindekrisecentre (LOKK), Mellemfolkeligt Samvirke,
Mino Danmark, Det Nationale Integrationsråd, Parliamentary Assembly of the Or-
ganization for Security and Cooperation in Europe, Plums Fond for fred, økologi og
Sagsbehandler
Amalie Hallager
Sags nr.
Akt-id
2023 - 613
Side
1/6
L 41 - 2023-24 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar
bæredygtighed (Tidl. Fredsfonden), Politiforbundet i Danmark, PRO-Vest, Præsi-
denten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, RED Rådgivning, Red
Barnet, Reden Stop Kvindehandel, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Røde
Kors, Det Nationale Indvandre Råd, Samarbejdsgruppen om Børnekonventionen,
Samtlige byretter, SOS Racisme, Udlændingenævnet, UNHCR (Regional Represen-
tation for Northern Europe), UNICEF Danmark, Ældresagen, Ægteskab uden græn-
ser, 3 F, 3F Privat Service og Hotel og Restauration (3F PSHR).
Udlændinge- og Integrationsministeriet har modtaget høringssvar med bemærk-
ninger til lovforslaget fra:
Amnesty International, Bedsteforældre for Asyl, Dansk Flygtningehjælp, Den Katol-
ske Kirke i Danmark, Refugees Welcome, Røde Kors og SOS Racisme.
Følgende har afgivet høringssvar, men har ikke haft bemærkninger til lovforslaget,
eller har ikke ønsket at udtale sig om lovudkastet:
Centralorganisationernes fællesudvalg CFU, Danes World Wide, Dansk Arbejdsgi-
verforening, Danske Regioner, Flygtningenævnet, Kommunernes Landsforening,
Københavns Byret, Landsorganisation af kvindekrisecentre, Politiforbundet, Ud-
lændingenævnet og Østre Landsret.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter af indholdsmæssig karakter i de
modtagne høringssvar. Udlændinge- og Integrationsministeriets kommentarer til
høringssvarene er anført i
kursiv.
Bemærkninger af teknisk og generel politisk karakter samt bemærkninger, der ikke
vedrører lovudkastet, indgår ikke i høringsoversigten. Udlændinge- og Integrations-
ministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige synspunkter henvise til
høringssvarene, som er sendt til Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg.
2. Høringssvarene
Amnesty International
hilser ønsket om en forlængelse af særloven velkommen,
men finder princippet om midlertidighed problematisk, herunder at særloven ikke
kan forlænges yderligere. Amnesty International understreger endvidere vigtighe-
den af at behandle alle asylansøgere og flygtninge ligeligt og finder, at afghanere
ikke bør have deres sag behandlet under en særlov, men i stedet få tildelt beskyt-
telse efter udlændingelovens regler om asyl. Amnesty International opfordrer re-
geringen til at informere afghanerne om deres muligheder for bl.a. at søge asyl i
Danmark, herunder på dari og pashtu. Amnesty International anfører endvidere, at
de løbende har dokumenteret, hvordan mennesker på flugt er blevet sendt tilbage
til forfølgelse i Afghanistan og opfordrer til, at afghanere kan søge beskyttelse i
Danmark fra Afghanistan.
Bedsteforældre for Asyl
stiller sig uforstående over for, at særloven alene forlæn-
gelse med to år og anfører, at en opholdstilladelse på 5 år ville kunne give afghanere
Side
2/6
L 41 - 2023-24 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar
ro til at lære sproget, blive en aktiv del af samfundet og få mulighed for at få en
permanent eller længerevarende tilknytning til arbejdsmarkedet. Bedsteforældre
for asyl finder kravet om ansøgning overflødigt og anfører, at alle de personer, der
har opholdstilladelse efter særloven, grundet den aktuelle situation i Afghanistan,
vil ønske at få forlænget deres opholdstilladelse.
Dansk Flygtningehjælp
er enig i behovet for at forlænge Afghanistan-særloven,
men finder det hensigtsmæssigt, hvis der ikke fastsættes en udløbsdato for særlo-
ven, og at der i stedet bør lægges op til at kunne forlænge opholdstilladelserne med
to år ad gangen, så længe forholdene i Afghanistan i det væsentlige er uændrede.
Dansk Flygtningehjælp er enige i, at der bør ske vejledning til de omfattede perso-
ner, og at disse vejledninger bør oversættes til dari og pashtu. Dansk Flygtninge-
hjælp finder dog, at fristen for indgivelse af en ansøgning om forlængelse er for
kort, og at der vil være en risiko for, at nogle ikke når at søge, inden deres opholds-
tilladelse udløber. Dansk Flygtningehjælp finder, at det bør være Udlændingesty-
relsen, der af egen drift træffer afgørelse om forlængelse, og opfordrer samtidig til,
at der træffes afgørelser om forlængelse hurtigst muligt. Dansk Flygtningehjælp fin-
der desuden, at man bør etablere en mulighed for at ansøge om opholdstilladelse
efter særloven på ny, herunder fra udlandet, og anfører i den forbindelse, at orga-
nisationen jævnligt modtager henvendelser fra personer i Afghanistan, som anta-
ges at være omfattet af særlovens persongruppe, men som af forskellige årsager
ikke er blevet evakueret til Danmark.
Den Katolske Kirke
anfører, at lovforslaget værdsættes, men anbefaler, at der også
drages omsorg for de personer, der ikke har opnået andet opholdsgrundlag inden
den 30. november 2025 og henviser i den forbindelse til, at den humanitære situa-
tion i Afghanistan ikke har udsigt til at ændre sig.
Refugees Welcome
finder det indlysende, at særloven bør kunne forlænges, hvilket
man også gjorde opmærksom på ved særlovens vedtagelse, og finder endvidere
ikke, at ansvaret for afghanske statsborgere med opholdstilladelse efter særloven
vil være ophørt efter den 1. december 2025. Refugees Welcome finder, at der
burde være adgang til at ansøge om opholdstilladelse efter særloven fra Afghani-
stan, for at undgå den farlige rejse mod Europa.
Røde Kors
finder, at der bør gives opholdstilladelse med henblik på varigt ophold i
Danmark, såfremt situationen i Afghanistan ikke ændrer sig. Røde Kors ser positivt
på bl.a., at forlængelsen som udgangspunkt omfatter alle personer med opholdstil-
ladelse efter særloven, samt at Udlændingestyrelsen igangsætter vejledning i for-
længelse af fremsættelsen af lovforslaget. Røde Kors finder dog, at vejledningen
også bør vedrøre muligheden for at indgive ansøgning om asyl.
SOS Racisme
finder det ikke overraskende, at særloven nu foreslås forlænget, men
anfører samtidig, at særloven giver afghanerne en uklar status, og at afghanere
burde have asyl efter udlændingelovens regler. SOS Racisme opfordrer til, at ansøg-
ninger om forlængelse efter særloven samt asylansøgninger fra den omfattede
gruppe behandles hurtigt.
Side
3/6
L 41 - 2023-24 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar
2763035_0004.png
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at en opholdstilladelse efter
særloven ikke er betinget af, at den pågældende har et beskyttelsesbehov, men at
der er tale om en helt særlig og midlertidig opholdstilladelse for personer, som har
bidraget til den danske indsats i Afghanistan. Udlændinge- og Integrationsministe-
riet bemærker endvidere, som det fremgår af pkt. 2.2 i lovforslagets bemærkninger,
at personer med opholdstilladelse efter særloven fortsat vil have adgang til at ind-
give ansøgning om opholdstilladelser efter udlændingelovens regler, herunder asyl.
Som det fremgår af pkt. 2.3 i lovforslagets bemærkninger har Udlændingestyrelsen
i lyset af, at de første opholdstilladelser efter særloven udløber inden årets udgang,
allerede den 26. april 2023 igangsat en vejledende indsats til udlændinge med op-
holdstilladelse efter særloven om vigtigheden af at indgive en ansøgning om op-
holdstilladelse på andet grundlag inden udløbet af opholdstilladelsen efter særlo-
ven. Styrelsen har endvidere i forlængelse af fremsættelsen af lovforslaget igangsat
en lignende vejledning til de berørte udlændinge om muligheden for at indgive an-
søgning om forlængelse af en opholdstilladelse meddelt efter særloven. Denne vej-
ledning omfatter en direkte vejledning rettet til udlændinge, der alene har en op-
holdstilladelse efter særloven, og udlændinge, der ud over opholdstilladelse efter
særloven tillige har opnået opholdsgrundlag efter udlændingeloven, der dog ikke er
asyl. Derudover igangsættes også en mere generel vejledning til alle med opholds-
tilladelse efter særloven.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker for så vidt angår det anførte om,
at Udlændingestyrelsen af egen drift bør forlænge opholdstilladelser efter særloven,
at, som det fremgår af pkt. 2.2 i lovforslagets bemærkninger, et krav om indgivelse
af en ansøgning vil give den pågældende mulighed for at forholde sig til, om ved-
kommende ønsker at få sin opholdstilladelse forlænget, ligesom et sådant krav efter
Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse vil bidrage til en mere smidig og
effektiv sagsbehandling.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker i den forbindelse, at ministeriet
har fundet anledning til i lovforslaget at tilvejebringe mulighed for, at en ansøgning
om forlængelse af en opholdstilladelse efter særloven, der indgives for sent, vil
kunne tages under behandling, såfremt der foreligger særlige omstændigheder.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker for så vidt angår det anførte om,
at det bør være muligt at indgive en ansøgning om opholdstilladelse efter særloven
på ny, som det fremgår af pkt. 2.3 i lovforslagets bemærkninger, at der med lov-
forslaget alene er tale om en ordning, der tilvejebringer mulighed for at få en alle-
rede meddelt opholdstilladelse efter særloven forlænget. Lovforslaget tilvejebringer
således ikke en mulighed for på ny at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter
særlovens § 1. Det bemærkes, at der dog fortsat efter lovændringen vil kunne ansø-
ges om opholdstilladelse efter særlovens § 3, stk. 1, om familiesammenføring.
Adgang til permanent opholdstilladelse og familiesammenføring
Side
4/6
L 41 - 2023-24 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar
Amnesty International
opfordrer til, at reglerne for permanent ophold ændres, så-
ledes
at den tid, hvor en udlænding har boet i Danmark med opholdstilladelse
efter særloven, indgår i beregningen for permanent ophold.
Bedsteforældre for Asyl
anfører, at afghanere bør tilbydes en hurtigere vej til
permanent ophold.
Dansk Flygtningehjælp
finder, at reglerne for permanent ophold bør ændres, så
evakuerede afghanere får mulighed for at medregne den tid, hvor de har haft op-
hold efter særloven, hvis de på et senere tidspunkt søger om permanent opholds-
tilladelse. Dansk Flygtningehjælp anfører endvidere, at retten til familiesammenfø-
ring efter særlovens § 3 kun gælder for personer omfattet af særlovens § 1, stk. 1,
mens personer omfattet af særlovens § 1, stk. 3, kun kan få sammenført familie til
Danmark i helt særlige tilfælde efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Dansk Flygtnin-
gehjælp henviser i den forbindelse til dommen fra Den Europæiske Menneskeret-
tighedsdomstol M.A v. Danmark fra juli 2021 og anfører, at alle med opholdstilla-
delse efter særlovens § 1 bør have adgang til familiesammenføring efter særlovens
§ 3.
Refugees Welcome
finder, at den tid, hvor en person har boet i Danmark under
særloven, bør indgå i beregningen for permanent ophold, og at det udgør en uri-
melig forskelsbehandling. Refugees Welcome anfører endvidere, at særloven inde-
holder en arbitrær skelnen mellem familiemedlemmer, som fulgte med til Danmark
under evakueringen, og dem, der af forskellige årsager blev efterladt i Afghanistan,
fordi de efterladte er et meget uheldigt sted juridisk.
Røde Kors
bemærker finder, at de år, en udlænding har lovligt ophold efter særlo-
ven, også bør indgå i beregningen af de 4 eller 8 års ophold i Danmark, som er en
af betingelserne for at kunne søge om permanent ophold.
Udlændige- og Integrationsministeriet bemærker vedrørende adgangen til tidsube-
grænset (permanent) opholdstilladelse, at formålet med særloven er at tilveje-
bringe et særligt og midlertidigt opholdsgrundlag for de personer, som har bidraget
til den danske indsats i Afghanistan, og deres familier. Dette særlige og midlertidige
opholdsgrundlag indgår ikke i den periode på normalt 8 år, hvori en udlænding skal
have haft opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens regler. Med lovforslaget
vil opholdstilladelser meddelt efter særloven kunne forlænges indtil den 1. decem-
ber 2025, hvorefter loven udløber, og i denne periode vil de personer med opholds-
tilladelse efter særloven have mulighed for at skabe sig et andet opholdsgrundlag
efter udlændingeloven, herunder asyl eller efter en erhvervsordning. Udlændinge-
og Integrationsministeriet bemærker endvidere, at en udlænding ikke har krav på
permanent opholdstilladelse efter 8 års ophold, der er den periode, hvori en udlæn-
ding normalt mindst skal have opholdt sig i Danmark og have haft opholdstilladelse
efter udlændingelovens almindelige regler.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker vedrørende adgangen til fami-
liesammenføring, at udlændinge omfattet af særlovens § 1, stk. 2, ikke har adgang
Side
5/6
L 41 - 2023-24 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar
til familiesammenføring efter særloven, udover hvad der følger af § 1, stk. 3, og at
udlændinge omfattet af særlovens § 1, stk. 3, eller § 3 ikke har adgang til familie-
sammenføring efter særloven. Familiesammenføring til disse persongrupper kan
dog ske efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Bestemmelsen i udlændingelovens § 9
c, stk. 1, finder anvendelse i bl.a. de tilfælde, hvor familiesammenføring ikke er mu-
lig efter de almindelige regler, men hvor der som følge af Danmarks internationale
forpligtelser – herunder navnlig Den Europæiske Menneskerettighedskonventions
artikel 8 – skal meddeles familiesammenføring. Der gælder ikke en lovbestemt ud-
skydelse af retten til familiesammenføring i sager, der behandles efter udlændinge-
lovens § 9 c, stk. 1, hvorfor Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom i sa-
gen M.A. mod Danmark ikke har betydning i disse sager.
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
Lovforslaget adskiller sig, foruden mindre tekniske og redaktionelle ændringer, fra
det udkast, der har været sendt i høring, på følgende punkter:
Der er i lovforslaget tilvejebragt mulighed for, at en ansøgning om forlæn-
gelse af en opholdstilladelse efter særloven, der indgives for sent, vil
kunne tages under behandling, såfremt der foreligger særlige omstændig-
heder. Der henvises til særlovens §§ 2 og 3, jf. lovforslaget § 1, nr. 2 og 4,
og bemærkningerne hertil.
Det er med lovforslaget præciseret, at der i afgørelser om inddragelse af
et familiesammenført barns opholdstilladelse skal tages særligt hensyn til,
om opholdsgrundlaget ikke længere er til stede som følge af, at barnets
forældre er afgået ved døden. Der henvises til særlovens § 8, stk. 2, 1. pkt.,
jf. lovforslagets § 1, nr. 6 og bemærkningerne hertil.
Personer, der hidtil har haft opholdstilladelse efter særloven, vil med lov-
forslaget som udgangspunkt få fastsat en udrejsefrist på 1 måned. Der
henvises til særlovens § 9, stk. 2, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 7, og be-
mærkningerne hertil.
Der er med lovforslaget præciseret, at en klage ikke kan tillægges opsæt-
tende virkning i en periode, der overstiger lovens udløbsdato den 1. de-
cember 2025. Der henvises til særlovens § 17, stk. 3, jf. lovforslagets § 1,
nr. 8, og bemærkningerne hertil.
Side
6/6