Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 41:

Forslag til lov om ændring af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v. (Forlængelse af Afghanistansærloven).

Af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek).

(Fremsættelse 05.10.2023).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Kasper Sand Kjær.

Tak for ordet. Med lovforslaget her lægges der op til en forlængelse af særloven for afghanere, der har bistået de danske myndigheder. De første opholdstilladelser, der blev givet efter Afghanistansærloven, udløber i slutningen af november i år, og den kritiske og usikre situation i Afghanistan er jo desværre langtfra slut. Taleban sidder stadig væk ved magten, og der synes jo ikke at være udsigt til, at det ændrer sig foreløbig.

Danmark havde tilbage i 2021 i forbindelse med den militære tilbagetrækning og forværringen af sikkerhedssituationen i Afghanistan et ansvar over for de personer, som f.eks. har arbejdet for Danmark og for danske interesser i Afghanistan, og det har vi selvfølgelig fortsat. Det foreslås med lovforslaget her at forlænge særloven, så de personer, der har opholdstilladelse efter særloven, fortsat har mulighed for at indgå aktivt i det danske samfund frem for f.eks. at blive henvist til at opholde sig på et udrejsecenter. Det tror jeg er meget godt både for den enkelte og for samfundet.

Men lovforslaget tilgodeser samtidig princippet om midlertidighed. Der lægges op til at forlænge særloven i en periode frem til den 1. december 2025, og herefter vil loven automatisk ophæves, medmindre Folketinget selvfølgelig beslutter noget andet, og vi mener egentlig, det er vigtigt at holde fast i, at en opholdstilladelse efter særloven netop er både særlig og midlertidig. Frem til særlovens udløb i 2025 har de berørte personer mulighed for, som det jo også er tilfældet i dag med den eksisterende særlov, at søge om opholdstilladelse efter udlændingelovens regler, herunder asyl eller efter en erhvervsordning. Det giver de pågældende mulighed for at skabe sig et andet opholdsgrundlag end det, de har gennem særloven. Jeg mener, der har været alverdens gode grunde til at indføre særlove for både de evakuerede fra Afghanistan og for ukrainerne, men jeg mener egentlig også i udgangspunktet, og det er jo bare mere sådan en principiel bemærkning, at vi også skal være påpasselige med særlove, der giver opholdstilladelse og opholdsregler for enkelte grupper, både fordi det gør reglerne svære at navigere i, men også fordi vi i forvejen har mange gode indgangsveje til opholdstilladelse i Danmark, både som asylansøger og som udenlandsk arbejdstager.

Derfor synes jeg også bare, at der samtidig med behandlingen af lovforslaget skal lyde en opfordring til alle dem, som er direkte berørt af det, og som vil få opholdstilladelse efter den nye særlov, til også at undersøge andre mulige opholdsgrundlag, inden særloven udløber i 2025. Det kunne jo f.eks. være ved at få et ophold gennem en af erhvervsordningerne, altså fordi man har et arbejde i Danmark.

Lovforslaget her har den rette balance mellem at sikre, at de personer, der har en opholdstilladelse efter særloven, kan fortsætte med at deltage aktivt i det danske samfund, samtidig med at vi holder fast i midlertidigheden. Det er vi i Socialdemokratiet glade for, og derfor bakker vi op om lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er et par spørgsmål til ordføreren. Først er det fra fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Den daværende socialdemokratiske ordfører hr. Rasmus Stoklund sagde under behandlingen, da vi behandlede det sidst, altså den første afghanersærlov:

Jeg håber da, at mange af de mennesker vil have mulighed for at rejse retur i løbet af 2 år, eller når deres opholdstilladelse udløber, for det er jo kun en 2-årig opholdstilladelse.

Så må jeg spørge den nuværende ordfører: Hvor mange af de her afghanere er taget hjem, og hvor mange tror ordføreren tager hjem om 2 år, når vi sikkert igen igen skal behandle opholdstilladelser?

Ordføreren.

Hvad hr. Rasmus Stoklund sagde under behandlingen, har han jo sådan set ret i. Det tror jeg jo vi alle sammen havde håbet, altså at sikkerhedssituationen i Afghanistan ville forandre sig til det bedre i løbet af de 2 år. Det må vi jo så nu konstatere at den ikke har, og derfor står vi i den situation, som vi også stod i i 2021, nemlig at vi har et ansvar for dem, hvis sikkerhed ville være i fare, hvis de vendte tilbage til Afghanistan, fordi de har arbejdet for Danmark og for danske interesser.

De præcise tal for, hvor mange der er vendt tilbage til Afghanistan, har jeg ikke, men det er jeg helt sikker på at ministeren kan opklare i udvalgsbehandlingen. At spå om, hvor mange der i løbet de næste 2 år kommer til at vende tilbage til Afghanistan, er nok trods alt uden for mine evner,men jeg håber da, at situationen i Afghanistan forandrer sig til det bedre, sådan at de, der nu er i Danmark, vil kunne vende hjem til det afghanske samfund.

Så er det fru Pia Kjærsgaard for sit andet spørgsmål. Værsgo.

Jamen jeg bliver bare nødt til at sige til ordføreren – så står det i hvert fald prentet – at vi står her igen om 2 år, og om 2 år siger vi måske 5 år, og så siger vi måske 10 år. Sådan vil det være. Det er jo ikke engang nok med det, for nu vil regeringen have, at de her afghanere skal ud i samfundet og være såkaldt aktive i det danske samfund, som det fremgår af lovforslaget. Det er jo at give carte blanche til, at man kan blive her for evigt. Altså, hvis det er det, regeringen vil, så må regeringen stå til ansvar for det. Så må regeringen jo gøre det, mens vi andre stemmer imod. Jeg synes simpelt hen, det er at bedrage, at man bliver ved med at have nogle enkeltforslag, som giver tilladelse sådan for et par år ad gangen, for så ser det måske bare lidt pænere ud. Jeg synes bare ikke, man skal stikke blår i øjnene på befolkningen.

Så er det ordføreren.

Jeg er sådan set enig i den principielle bekymring omkring en særlov. Det sagde jeg også i min tale. Det synes jeg man skal være påpasselig med. Jeg synes i det her tilfælde såvel som i tilfældet med ukrainerne, at der er god grund til at gøre det, fordi vi med den gruppe, vi taler om her, som har arbejdet for Danmark og danske interesser, har et særligt ansvar. Det er jo også det, særloven afspejler.

I forhold til det med at blive en aktiv del af det danske samfund vil jeg sige, at når man nu er her, synes jeg sådan set, det er et meget godt princip, at hvis man overhovedet kan, skal man deltage og forsørge sig selv. Det vil jeg egentlig holde fast i er et krav vi skal stille til alle, der kommer til Danmark, uanset om det er via særlove eller andre ordninger.

Tak. Der er en spørger mere, og det er fru Helene Liliendahl Brydensholt fra Alternativet.

Tak til ordføreren for talen. Jeg er meget enig i ordførerens analyse af, at det vil være langt bedre for de her, som jeg forstår er 137 personer, der stadig ikke har opnået asyl uden om særloven, netop at søge asyl på almindelig vis, også taget i betragtning af, at nærmest 100 pct. af alle afghanere, der søger asyl i Danmark nu, får asyl.

Så derfor kunne jeg godt tænke mig at høre ordføreren, om regeringen eller ordførerens parti har tænkt sig at gøre noget aktivt for ligesom at opspore de her ganske få personer og vejlede dem om, at det er en bedre vej for dem.

Så er det ordføreren igen. Værsgo.

Jeg synes da, det er oplagt at se på, hvilken indsats man kan gøre både i forhold til vejledning, men jo også i forhold til integrationen, altså det, at de kan komme ud på arbejdsmarkedet, forsørge sig selv og bidrage til det danske samfund. Det synes jeg da er oplagt at man arbejder med. Det vil jo typisk være i de kommuner, hvor de så er bosiddende at den indsats skal laves, og den synes jeg da bestemt at man skal lave, både fordi vi har mangel på arbejdskraft, og fordi det trods alt både menneskeligt for den enkelte og for samfundet som helhed er en langt bedre forretning og investering, at de kommer ud og er en del af samfundet, end at de lever på passiv forsørgelse finansieret af os andre.

Så der er jo kun gode grunde til, at man laver den indsats der, hvor de flygtninge, der har ophold efter den her særlov, befinder sig. Men det gælder jo for så vidt for alle, der er i Danmark og har fået ophold her.

Så er det spørgeren for det andet spørgsmål. Værsgo.

Tak for svaret. Ordføreren nævner kommunerne. Kunne det tænkes, at man så på en eller anden måde kontaktede de kommuner, hvor de her 137 mennesker, der har ophold efter særloven, bor, og bad dem om på en eller anden måde at få kontakt til de her personer og så vejlede dem om, hvad både ordføreren og jeg vurderer er det bedste for deres situation, altså at de prøver at opnå asyl ad de almindelige veje?

Ordføreren.

Det synes jeg da er en udmærket idé. Det er jo nok uden for rammerne af det her lovforslag at gøre det, men jeg synes da, det er helt oplagt, at de kommuner, hvor dem, der har opholdsgrundlag efter særloven, er bosiddende, laver en opsøgende indsats i forhold til den enkelte.

Vi siger tak til ordføreren for Socialdemokraterne. Den næste ordfører på talerstolen er hr. Mads Fuglede fra Venstre. Værsgo.

Tak for ordet. I 2021 blev det i forlængelse af den militære tilbagetrækning fra Afghanistan og Talebans magtovertagelse besluttet, at Danmark skulle hjælpe og give beskyttelse til de mennesker, der har hjulpet de danske soldater og danske embedsmænd som en del af Afghanistanmissionen. Med særloven gjorde man det muligt for disse personer og deres nærmeste familiemedlemmer at få en særlig midlertidig opholdstilladelse i Danmark. Den opholdstilladelse står nu til at udløbe i slutningen af i år. Derfor er der så blevet fremsat forslag om at forlænge den. Når vi i Danmark vedtager særlove, er det sædvanligvis tilfældet, at vi tager stilling til, om de skal forlænges eller ej, når vi nærmer os 3-månederserklæringsdatoen for særlovens udløb. Med den nuværende situation i Afghanistan er der jo intet, der tyder på, at Taleban forsvinder. Sådan er virkeligheden desværre.

Det er Venstres opfattelse, at Danmark fortsat har et ansvar over for de personer, som har bistået danske myndigheder i Afghanistan. Mange af dem, som har fået beskyttelse på baggrund af særloven, har allerede kunnet få beskyttelse af de normale asylregler, men særloven bør alligevel forlænges, så de personer, der alene har opholdstilladelse efter særloven, fortsat har mulighed for at indgå aktivt i det danske samfund. Det er dog stadig vigtigt for Venstre og regeringen at bevare princippet om midlertidighed og holde fast i, at en opholdstilladelse efter særloven netop er særlig og midlertidig, hvorfor særloven kun forlænges til den 1. december 2025. I den periode særloven forlænges, vil personer, der er omfattet af den, også kunne søge ophold i Danmark på et andet grundlag, præcis som de har haft mulighed for hidtil. Med de ord kan jeg meddele, at Venstre støtter forslaget.

Tak til ordføreren for Venstre. Der ser ikke ud til at være spørgsmål til ordførerens tale. Den næste ordfører på talerstolen er hr. Mohammad Rona fra Moderaterne. Værsgo.

Tak for ordet. I dag behandler vi et lovforslag om forlængelse af en midlertidig lov tilbage fra 2021. Det er et lovforslag, som blev vedtaget, inden Moderaterne var valgt til Folketinget, men som vi naturligvis fuldt og fast bakker op om. Moderaterne støtter derfor naturligvis også op om det forslag, som giver mulighed for at forlænge opholdstilladelsen til dem, som har bidraget til den danske indsats i Afghanistan. Det gør vi, fordi sikkerhedssituationen i Afghanistan stadig er usikker, og derfor ønsker vi fortsat at støtte og hjælpe dem, som har hjulpet Danmark i mere end 20 år. Moderaterne bakker derfor op om lovforslaget.

Tak. Det går lidt hurtigt, men der var ikke nogen spørgsmål til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Carl Valentin fra Socialistisk Folkeparti.

Jeg kan godt forstå, at det her går hurtigt, og det er også en nem tale for mig. Det er et meget nemt og indlysende forslag at stemme for for SF. Danmark assisterede i Afghanistan med militære og humanitære bidrag og meget andet. Som led i det bad danske myndigheder afghanere om hjælp til at udføre de opgaver. Der var afghanske tolke, som på baggrund af Talebans brutale styre risikerede deres liv ved at hjælpe Danmark. Derfor er jeg enig i, at Danmark stadig væk har et særligt ansvar for alle de mennesker, som udsatte sig selv for betydelig fare ved at bistå de danske myndigheder, da Danmark trak sig ud af Afghanistan i sommeren 2021.

Taleban hersker fortsat med deres islamistiske tyranni i Afghanistan. Lige nu undertrykker de befolkningen, og på uretfærdig vis straffer de alle dem, som ikke passer ind i deres ekstreme religiøse fundamentalisme. Derfor er det klokkeklart og et helt simpelt og nemt valg, at vi selvfølgelig skal forlænge den her lov. Selv om vi i SF stemmer for, må jeg også konstatere, at vi egentlig ikke ser et behov for den korte frist, som man lavede i lovforslaget, men det skal jo ikke forhindre os i at stemme for noget, som gør noget godt. Tak.

Tak til hr. Carl Valentin fra SF. Vi går videre i rækken af partier. Den næste ordfører er fra Danmarksdemokraterne, og det er hr. Peter Skaarup. Værsgo.

Tak for ordet. Med det her forslag foreslår regeringen at forlænge Afghanistansærloven, der står til at udløbe i slutningen af 2023. Samtidig foreslår man så, at Afghanistansærloven ophæves, efter at den foreslåede forlængelse udløber i 2025. Forhistorien er jo, som flere har været inde på, at et flertal af Folketingets partier i sommeren 2021 blev enige om at tilbyde en række lokalt ansatte i Afghanistan evakuering til Danmark. Efterfølgende ønskede et flertal i Folketinget også at hjælpe de mennesker, som har hjulpet os i Afghanistan, med et midlertidigt opholdsgrundlag. Man kan jo altid diskutere det, der foregik dengang – det foregik sådan lidt over hals og hoved, det gik meget stærkt – men det er der, vi står nu. Der er kommet nogle mennesker til Danmark, og der er et lovforslag på bordet, som vi skal tage stilling til her.

I Danmarksdemokraterne støtter vi generelt princippet om, at flygtninges ophold i Danmark skal være betinget af midlertidighed. Det faktum, at den her lov var midlertidig og nu foreslås forlænget med 2 år og derefter afskaffes, kan man sige indskriver sig i det princip, og det mener vi sådan set i Danmarksdemokraterne er fornuftigt nok. Der er jo ikke nogen udsigt til, at Taleban ændrer opfattelse og ændrer sig. Tværtimod ser det desværre ud, som om de fortsætter det, som vi egentlig ikke rigtig troede kunne være muligt, med alle de pinsler for den afghanske befolkning, som det så medfører.

Det må formodes, at man med det her lovforslag får lavet noget, der betyder, at de udlændinge, der så i 2025 ikke vil kunne sikres et nyt og andet opholdsgrundlag, skal forlade Danmark, fordi de ikke længere har et gyldigt opholdsgrundlag her i landet. De resterende, der er omfattet af lovforslaget, vil jo så til den tid have skabt sig et andet opholdsgrundlag i Danmark og kan søge ind på det på det pågældende tidspunkt. Det er klart, at det betyder, at vi er nødt til under udvalgsbehandlingen at spørge mere ind til det fremtidige opholdsgrundlag, som de mennesker skal have i Danmark, hvis det her forslag vedtages, og muligheden for at hjemsende de udlændinge, der om 2 år ikke længere vil have ret til at opholde sig i Danmark.

Samtidig vil vi selvfølgelig også under udvalgsbehandlingen spørge mere ind til, hvad der egentlig er sket med de pågældende mennesker. Altså, er de i beskæftigelse, når det her lovforslag vedtages og mulighederne kommer til stede? Er der begået kriminalitet? Vi har jo desværre set, at der kom for mange med, kan man sige. Man var lidt for hurtig med at sende flyene af sted, først via Islamabad og efterfølgende til Danmark. Der kom for mange med, der kom nogle med det fly, der ikke burde være kommet med.

Så vi kommer som sagt til under udvalgsbehandlingen at spørge mere ind til det her med beskæftigelsesgrad og kriminalitetsgrad, og hvad der er regeringens mål med forslaget. For det er vigtigt for os i Danmarksdemokraterne, at de personer, man inviterer hertil, selvfølgelig kommer i beskæftigelse, og at de holder sig fri af kriminalitet. Det er vel ikke for meget forlangt, at når man generøst fra dansk side inviterer mennesker til Danmark via lovgivning, så indordner de sig selvfølgelig under de regler og de love, der er i Danmark, og holder sig fri af kriminalitet.

Tak. Der er enkelte spørgsmål. Fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg synes, at jeg har hørt før, at forslag, som danmarksdemokrater ikke tidligere var særlig interesseret i som DF'ere, har de nu en meget gyngende holdning til og vil stille en masse spørgsmål til i udvalget. Det er selvfølgelig fint. Det er det, vi skal. Men jeg tror, at man må have en fornemmelse af, om man vil stemme for eller imod det her forslag i sidste ende. Det kunne jeg da godt tænke mig en uddybning af fra ordføreren. Jeg tror, at man har taget stilling – det er ligesom min opfattelse – men at man forsøger at holde den lidt svævende, fordi man nok har ændret lidt opfattelse, fordi man har tilsluttet sig et andet parti, der ikke har den samme stramme holdning til udlændingeloven, som Dansk Folkeparti har. Så jeg vil egentlig bare høre, hvor hr. Peter Skaarup og Danmarksdemokraterne nu står – det er jo ikke så svært – i forhold til sidste gang.

Så er det ordføreren. Værsgo.

Jeg synes jo, det er vigtigt, at vi gør arbejdet grundigt under sådan en udvalgsbehandling. Jeg hører også, at fru Pia Kjærsgaard er enig i, at det skal vi gøre. Der er nogle ting, som er relevante ved den her lov, og som ikke er, som dem, der gennemførte loven, havde regnet med. Som jeg nævnte, kom der flere med, end man ville have med oprindelig. Der har også været nogle grimme sager om kriminalitet begået af nogle af de personer, der kom med. Så det er noget, vi vil fordybe os mere i. Over for det står jo, at der ikke er nogen udsigt til, at forholdene bliver bedre i Afghanistan, og at der kan være trusler imod folk, der har hjulpet danske soldater, som var i Afghanistan, altså tolke. Så det er de afvejninger, vi er nødt til at foretage. Der kan man sige, at hvis vi seriøst skal gøre det, skal vi ikke på forhånd sige, at det er fuldstændig sikkert som amen i kirken, at vi kommer til at sige ja eller nej til det her forslag.

Så er det spørgeren for sin anden korte bemærkning. Værsgo.

Tingene har unægtelig ændret sig. Det vil sige, at hr. Peter Skaarup dengang i Dansk Folkeparti ikke var særlig grundig, men at man nu er blevet mere grundig, og at man regner med, at dem, der er her nu, begår mindre kriminalitet, end de har gjort før. Altså, jeg må indrømme, at jeg ikke helt forstår, at man ikke bare kan gøre, som man egentlig havde en klar opfattelse af tidligere. Men der har man nu ændret sig og siger: Okay, vi gør tingene lidt mere grundigt, og det gør vi igen om 2 år og om 2 år. Det er jo nok der, vi lander. Jeg synes, det er en holdningsændring, som jeg faktisk er ærgerlig over. Vi burde jo fortsat være enige. Det var vi før; det er vi ikke længere.

Så er det ordføreren. Værsgo.

Mange tak. Det står jo fru Pia Kjærsgaard fuldstændig frit for at være ærgerlig eller det modsatte eller give udtryk for, hvordan man har det med ting og sager. Men det, vi står med her, er jo et lovforslag, som vi nu er noget klogere på, end vi var, dengang vi behandlede loven. For vi har nemlig haft de pågældende mennesker i Danmark i en periode, og derfor har vi mulighed for at se, om det er nogle, der opfører sig ordentligt, og om der er udsigt til, at man vil bidrage via ens ophold i Danmark, osv. osv. Når vi så samtidig kan se, at man i Afghanistan ikke har fået fredeligere forhold, tværtimod, er der forskellige ting, der kommer til at spille ind over for det her. Det synes jeg jo egentlig er det saglige synspunkt.

Tak. Jeg skal minde ordføreren om, at man skal overholde taletiden. Det er en hel fornøjelse at sige det til sin egen gruppeformand.

Der er ikke flere spørgsmål til Danmarksdemokraterne. Vi siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance. Værsgo.

Mange tak, hr. formand. De første opholdstilladelser efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., altså særloven, udløber i slutningen af 2023. I Afghanistan er Taleban fortsat ved magten, ærgerligt nok, og der synes ikke umiddelbart at være udsigt til, at dette vil ændre sig i den nærmeste fremtid. Det er fortsat vores opfattelse, at Danmark har et ansvar over for de personer, som i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v. Det er på den baggrund vores opfattelse, at særloven bør forlænges, så særlig personer, der har en opholdstilladelse efter særloven, fortsat har mulighed for at indgå aktivt i det danske samfund frem for at blive henvist til eksempelvis at opholde sig på et udrejsecenter.

I Liberal Alliance støtter vi således forslaget, og jeg skal også hilse fra Konservatives ordfører og sige, at de også støtter forslaget.

Vi siger tak til ordføreren for Liberal Alliance. Den næste ordfører på talerstolen er fru Rosa Lund fra Enhedslisten. Værsgo.

Jeg beklager, at det tog lidt tid, formand. Jeg havde ikke lige spottet, at den konservative ordfører ikke var her.

Jeg vil godt starte med at sige, at Enhedslisten kan støtte en forlængelse af Afghanistansærloven. Vi siger altså ja tak til det her lovforslag. Når det er sagt, vil jeg tilføje, at det er trist, at det er nødvendigt med en særlov for at beskytte de mennesker, der har sat livet på spil i Afghanistan for at tjene danske interesser. De burde have en god og varig beskyttelse i vores almindelige asyllovgivning, til dels fordi de har gjort en indsats for at understøtte de danske udsendte i Afghanistan, men først og fremmest fordi de har et åbenlyst beskyttelsesbehov mod Talebanregimet. Desværre er vores alt for restriktive udlændingelov ikke indrettet, så den i tilstrækkeligt omfang beskytter målgruppen for Afghanistansærloven. Danmark er desværre et af de lande, der har vist størst utaknemlighed over for de afghanere, der har understøttet de udsendte i Afghanistan. Det har helt naturligt ført til, at en del afghanere, der blev evakueret til Danmark i dagene omkring sammenbruddet i august 2021, er rejst videre til andre vestlige lande, der er bedre i stand til at hjælpe dem og efterspørger deres arbejdskraft. Det siger sig selv, at det er de mest ressourcestærke i gruppen, der har haft den mulighed.

Såkaldt midlertidighed har de seneste 8-9 år været et mantra i den danske flygtningedebat. Tidligere havde det politiske flertal en realistisk opfattelse af det forhold, at krige ikke slutter, og at diktaturer sjældent falder fra den ene dag til den anden. Desværre består krige og undertrykkende regimer for det meste så længe, at flygtningene når at uddanne sig, få et arbejde, få børn og lære sproget i deres nye land. At der sådan, vupti, skabes gode forudsætninger for, at flygtningene kan vende hjem og genopbygge hjemlandet inden for en kortere periode, hører altså til sjældenhederne. At påstå, at det er reglen, er illusionsmageri, men desværre har højrefløjen og Socialdemokratiet besluttet sig for at klynge sig til den illusion af ideologiske årsager. I virkelighedens verden bliver flygtninge længere, måske resten af livet, uanset hvor dårligt man taler om dem eller behandler dem, for alternativet er at vende hjem til krig og livsfare. I høringssvarene kan vi også læse, at afghanere, der mener sig omfattet af loven, jævnligt henvender sig til Dansk Flygtningehjælp, uden at de har mulighed for at blive evakueret. Og Refugees Welcome gør i høringssvarene opmærksom på, at de tidligere danskansatte afghanere kan have familiemedlemmer, som har været så heldige at blive evakueret sammen med dem i 2021, og andre, som af logiske årsager er blevet tilbage, og som nu ikke kan komme ud af Afghanistan, selv om de også er medlemmer af den samme nære familie.

Et særligt problem er mulighederne for at få permanent opholdstilladelse. Den tid, som en afghaner tilbringer i Danmark med opholdstilladelse efter særloven, tæller ikke med ved en eventuel senere udregning af, om man skal have permanent ophold. Det mener vi det burde. I praksis er det jo ikke sikkert, at opholdet i sidste ende forbliver midlertidigt her i Danmark. Jeg ser i hvert fald ingen tegn på, at Talebanstyret i Kabul mister magten, selv om jeg ønsker det, og at de afghanere, som hjalp de danske styrker, trygt kan rejse hjem. Derfor vil vi i Enhedslisten bede ministeren om lovteknisk bistand til at udarbejde et ændringsforslag til lovforslaget, så ophold under opholdstilladelser efter afghanersærloven tæller med som optjening, når man søger om permanent ophold. Det burde jo være noget, vi bare kunne sige ja tak til.

Men når det er sagt, vil jeg sige, at vi støtter lovforslaget. Tak.

Vi siger tak til fru Rosa Lund fra Enhedslisten. Der er ikke spørgere til ordføreren. Den næste på talerstolen er fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre.

Tak for det. Jeg kan også meddele vores støtte til en forlængelse af særloven for afghanerne. Men vi er jo i en lidt besynderlig situation, hvor vi startede med at lave en særlov, der, kan man sige, egentlig gav de her afghanske tolke m.v. en bedre behandling, end vi normalt giver asylansøgere, hvorimod de nu står i en situation, hvor de er dårligere stillet, end hvis de var kommet på almindelige asylvilkår. Det er en retsstilling, som vi synes er uhensigtsmæssig, og som vi godt kunne tænke os at bruge de næste 2 år på at arbejde på, for det kan jo ikke passe, at de ligefrem skal være dårligere stillet end folk, der var kommet hertil på almindeligt asylgrundlag. Så vi siger ja til at forlænge loven, men håber også – og det var også sådan, jeg hørte ministeren – at der er en målsætning om, at vi kan få de her 140 mennesker, som det vist handler om, over på ordinære ordninger. Der var tale om en helt særlig situation, hvor vi havde brug for at handle hurtigt for at evakuere og give beskyttelse til de her tidligere medarbejdere, men nu er vi også et sted, hvor de gerne skulle ind at være her på de vilkår, vi tilbyder andre – vilkår, som jo nu er endt med at være bedre. Det havde været bedre, hvis de var her på almindeligt asylgrundlag i stedet for på den her særlov, og det synes jeg egentlig ikke rigtig de eller vi kan være tjent med, da de jo har løst en helt særlig opgave for Danmark. Med de ord kan vi støtte lovforslaget.

Vi siger tak til fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Den næste ordfører er fru Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg kan jo godt se, at endemålet her er, at partier fra Enhedslisten over til Danmarksdemokraterne støtter det her forslag, og det beklager jeg. Jeg regner med Nye Borgerlige, som kommer efter mig; meget skulle gå galt, hvis ikke der vil være samme opfattelse dér som hos Dansk Folkeparti, og det er, at vi kan ikke støtte det her forslag.

For 2 år siden behandlede vi, hvad jeg vil kalde den første af de sikkert mange kommende afghanersærlove, som skulle give nogle afghanere midlertidigt ophold her i Danmark. Men lad os nu være ærlige: Regeringen lemper igen udlændingepolitikken og sørger her for varigt ophold for en række afghanere, for vi kan lige så godt se i øjnene, at de her mennesker aldrig nogen sinde kommer til at tage hjem. Danmark er jo et land, som vi ved flyder med honning, og som man selvfølgelig ikke kan takke nej til, hvis man kommer hertil fra f.eks. Afghanistan. Danske styrker var sammen med vores allierede i Afghanistan i 20 år, og vi havde dårligt forladt stedet, før talebanere kom kravlende op af jordhulerne og bankede landet flere hundrede år tilbage, og nu vil man altså have endnu en 2-årig særlov vedtaget, altså en forlængelse af afghanernes ophold her i Danmark. Ikke nok med det vil regeringen nu ligeledes have, at disse afghanere skal ud i samfundet og være såkaldt aktive i det danske samfund, som det fremgår af lovforslaget.

Så må jeg lige spørge om noget: Tror regeringen virkelig på, at der om 2 år er så fantastisk i Afghanistan, at en ny særlov ikke skal vedtages endnu en gang for en ny 2-årig periode, som kan forlænges igen og igen? Afghanistan kommer efter vores danske opfattelse og forståelse aldrig til at være et fredeligt sted. Så hvorfor ikke bare melde rent ud lige fra Enhedslisten til Danmarksdemokraterne: Disse personer skal og kommer til for tid og evighed at blive i Danmark? Afghanistan er jo Afghanistan og dermed et land umådelig langt væk fra Danmark, og her menes ikke kun geografisk, men også kulturelt og religiøst. Og i og med at regeringen nu foruden forlængelsen vil lade dem blive her 2 år mere, skal de også ud i det danske samfund, og hvad sker der så senere? De bliver her altid, fordi deres tilknytning til Danmark kommer til at blive større end til hjemlandet. Disse børn kommer til at opvokse her, og vupti, lige pludselig har man ret efter dansk og international lovgivning til at blive her.

Jeg må bare sige, at det desværre er en gentagelse af historien og utallige regeringer før dennes fejlslagne udlændingepolitik, hvor man i stedet for at føre den stramme udlændingepolitik, man bryster sig af og går ind for, lemper og sikrer ophold for mennesker, som ikke skulle være kommet her til landet, men som aldrig kommer til at tage hjem. Og det allermest ulykkelige er, at de aldrig kommer til at lade sig integrere i det danske samfund. Det er ulykkeligt både for dem selv og for Danmark. Dansk Folkeparti støtter ikke forslaget.

Vi siger tak til ordføreren for Dansk Folkeparti. Den næste ordfører er fru Helene Liliendahl Brydensholt fra Alternativet. Værsgo.

Mange tak. Situationen i Afghanistan er væsentlig forværret, siden særloven blev vedtaget i 2021. Særloven blev vedtaget for at sikre, at personer, der har bistået de danske myndigheder i Afghanistan, har mulighed for at få midlertidig opholdstilladelse i Danmark. Desværre er situationen eskaleret voldsomt i Afghanistan. Afghanistan vurderes til at være verdens farligste land for kvinder, og dette er også en fundamental grund til, at anerkendelsesprocenten er steget fra 3 pct. i 2021 til næsten 100 pct. i 2023 i forhold til at få asyl i Danmark.

Disse personer har nu været i Danmark i snart 2 år, og situationen i Afghanistan ser desværre ikke ud til at være midlertidig. Vi skal derfor sikre afghaneres retssikkerhed og beskyttelse. Dette opnås efter Alternativets vurdering ikke med en særlov på sigt. Dette opnås ved at få konventionsstatus efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. I Alternativet så vi derfor hellere, at de resterende personer, der har fået midlertidigt ophold efter særloven, men ikke har fået meddelt opholdstilladelse eller asyl endnu, skal vejledes til, hvordan de kan søge om beskyttelsesstatus frem for at søge om midlertidig opholdstilladelse efter særloven. Derved mindskes usikkerheden og midlertidigheden, samtidig med at deres sikkerhed øges.

Sluttelig mener vi i Alternativet ligesom Enhedslisten, at den tid, afghanere har boet her i Danmark med opholdstilladelse under særloven, bør inkluderes i regnskabet for opnåelse af permanent ophold, og vi søger derfor ligeledes om lovteknisk hjælp fra ministeriet til at lave et forslag om det.

Og så har jeg et spørgsmål til ministeren, som jeg håber at ministeren måske vil være venlig at svare på i forlængelse af sin tale, og ellers skal jeg nok sende det over skriftligt. Det var lidt det samme spørgsmål, som jeg stillede ordføreren for Socialdemokratiet, netop om man fra regeringens side vil lave nogle tiltag for at prøve at række ud til de her, hvad jeg forstår er 137 mennesker, og gøre dem opmærksom på, at deres opholdstilladelse under særloven er ved at udløbe, og at de aktivt skal søge om forlængelse og efter min bedste overbevisning burde søge almindelig asyl, og om man fra regeringens side vil finde ud af, hvilke myndigheder der kan gøre det, og også sørge for, at de gør det, så vi sikrer de her personers sikkerhed. Tak.

Tak. Så bliver det spændende, om ministeren kommer ind på det i besvarelsen. Der er i hvert fald ikke nogen, der har ønsket spørgsmål til ordføreren for Alternativet, så vi siger tak. Den næste ordfører er hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige.

Tak for det, formand. Jeg synes, det er diskriminerende, at jeg altid skal hæve bordet heroppe. Nå, vi sætter nu et plaster på et plaster. Efter næsten 2 år går det op for os, at hovsa, den lov løber ud, og der er ikke nogen af os, der ikke har set nyhederne, så det kan ikke komme helt bag på os, at der ikke er blevet fred og ro i Afghanistan. Så hvad gør man så? Så laver man en særlov mere. Jeg er fuldstændig enig med fru Pia Kjærsgaard i, at det bliver særlov på særlov, og at så bliver det permanent ophold. Det er så, hvad det er.

Selvfølgelig har vi i Danmark en forpligtelse til at hjælpe mennesker, der er kommet i fare, fordi de har hjulpet Danmark. Det er uden for diskussion; selvfølgelig har vi det. Men vi bliver altså også nødt til at kigge på den persongruppe, der er kommet hertil, for jeg er ikke sådan udpræget sikker på, at alle dem, der har været her, har været tolke, for så ville det jo nærmest være, som om vi havde haft en tolk pr. ti mand, vi har haft hernede, og det er alligevel meget. Når vi har haft så mange tolke, kunne man jo godt tænkt sig, at der var nogle enkelte, der ikke skulle være her. Det var dejligt, at Danmarksdemokraterne kom ind på det i udvalgsarbejdet og lige ville spørge ind til det.

For har vi fået nogle mennesker hertil, som ikke skal være her, er jeg egentlig ligeglad med, om man kommer fra Afghanistan, eller hvor man ellers kommer fra, for så skal man ikke være her; så skal man hjem. Det er trist, at ens hjem er, som det er, men så må man søge til Danmark på nøjagtig samme vilkår, som gælder for alle de andre mennesker i verden, der har behov for eller lyst til at komme til Danmark. For der er mennesker imellem, som nok ikke helt har kunnet være her på grund af særloven, og der er også faldet afgørelser om, at der er folk, der har søgt ind, med henvisning til at der muligvis gik rygter om, at de var spioner i Kabul osv. Det var ikke helt nok til at kunne være her, men de er så ikke røget hjem, for nu havde vi sat dem på flyet. Det gik en lille smule stærkt, og alle havde jo travlt med at stå og fortælle, hvor meget vi skulle passe på de her mennesker, der havde hjulpet os. Der blev begået fejl, og dem skal vi selvfølgelig rette op på, og det er jo, som det er.

Så er der også en anden ting, jeg er bekymret for. For hvad angår det her med at lave særlove, synes jeg, at særlove er et misfoster, og det er nok derfor, at det er der, jeg starter. Vi kunne have lavet en permanent lov, og så kunne vi have delt Folketinget og have fået et flertal eller et eller andet, men en lov eller en regel er nu helt generelt set bedre end en særlov. For det, der er problemet med særloven, er jo det, som vi i hvert fald har set et enkelt eksempel på, nemlig et menneske, som kom herop på den her særlov, som opførte sig mindre pænt, og som ret beset skulle tages i nakken og sendes af sted igen. Men det gør vi ikke.

Der bliver jeg bare nødt til at sige, at i Nye Borgerlige har vi det sådan, at uanset du har hjulpet danske tropper i krig, skal du, når du kommer til Danmark, opføre dig ordentligt. Du skal integrere dig, du skal forsørge dig selv, og ellers skal du ud af vagten. Og så er jeg egentlig ligeglad med, om du har været tolk og ikke har lyst til det, for det skal ikke være en billet ind i det forjættede land, som så, hvis du så ikke kan opføre dig ordentligt, når du kommer hertil, sikrer, at du får lov til at blive her.

Jeg ved godt, at nu ryger alle konventionspartierne ned af stolen, når jeg siger det, men det er jo, fordi I ved, at I lige om lidt kan gemme jer bag EU-konventionen og sige: Det kan vi ikke, og det er også synd for dem. Men det er jo sådan, at når vi laver de her ting herinde og får mennesker hertil, har det konsekvenser, og der er Nye Borgerlige heldigvis meget, meget pragmatiske, sådan at de mennesker, der kommer hertil og så efterfølgende viser sig ikke at være til gavn for eller at være direkte til skade for landet, jo skal ud af landet igen.

I Nye Borgerlige forholder vi os ret spændte på, hvad Danmarksdemokraterne finder ud af. Vi hælder mod at stemme for det her, men vi synes, det er et misfoster at lave særlove; det synes vi. Vi kan lige så nemt ende med at stemme imod, men det er bare ret tungtvejende for os, at hvis vi har bedt mennesker om at hjælpe os og vores danske soldater i udlandet, har vi et udvidet ansvar for også at hjælpe dem. Selvfølgelig har vi det. Men vi bliver nødt til at rydde dem fra, som ikke har været i nærheden af en dansk soldat i hele perioden dernede, men som så et fragtfly fra det danske forsvar og tænkte: Det er billetten til mælk og honning, det tager jeg med. Tak.

Med de ord fra Nye Borgerliges ordfører er ordførerrækken afsluttet, og vi går videre til udlændinge- og integrationsministeren. Værsgo.

Tak til ordførerne for modtagelsen af lovforslaget og også for den brede opbakning. Regeringen mener, at Danmark har en særlig forpligtigelse over for de udlændinge, der har bidraget til vores indsats i Afghanistan. Der er jo desværre ikke udsigt til, at der bliver ændret særlig meget i forhold til Afghanistan og Taleban, der sidder på magten. Det kommer nok ikke til at være anderledes i den nærmeste fremtid, og derfor forlænger vi særlovens gyldighedsperiode, så de udlændinge, der allerede har fået meddelt opholdstilladelse efter særloven, får mulighed for at få forlænget den til den 1. december 2025.

Lovforslaget åbner ikke for, at udlændinge på ny kan indgive ansøgning efter loven. Det er således alene udlændinge, der allerede er meddelt opholdstilladelse efter særloven, der med lovforslaget nu kan få denne forlænget. Med lovforslaget skal en ansøgning om forlængelse som det altovervejende udgangspunkt indgives senest på den dag, hvor den pågældende udlændings opholdstilladelse udløber, og ansøgninger, der indgives for sent, vil kunne tages under behandling, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Derfor er der i lovforslaget taget højde for, at der ikke opstår uhensigtsmæssige situationer, hvor personer, der har haft opholdstilladelse efter særloven, pludselig står uden opholdstilladelse, fordi de af personlige grunde ikke har fået søgt i tide.

Modsat den nugældende ordning, hvor opholdstilladelse meddelt efter særloven udløber løbende, uafhængigt af hvornår den er meddelt, vil der med lovforslaget nu være tale om én samlet udløbsdato. Det betyder i praksis, at der vil være forskel på varigheden af de forskellige opholdstilladelser, men det ændrer ikke på, at de pågældende udlændinge alle vil have opholdt sig i Danmark nogenlunde lige lang tid, netop siden evakueringen i sommeren 2021.

Udlændinge kan med opholdstilladelse efter særloven naturligvis bevare adgangen til at søge om opholdstilladelse efter udlændingelovens regler, herunder også asyl, hvis det er det, man ønsker at søge. Det ændrer lovforslaget ikke på. Det er i den forbindelse vigtigt at huske, at særloven ikke tilvejebringer en asylretlig beskyttelse. Det er et varigt opholdsgrundlag, som vi skabte for at sikre, at de udlændinge, der havde bidraget til den danske indsats i Afghanistan, og deres familier fik de bedst mulige forudsætninger for hurtigt og effektivt at kunne fortsætte deres liv og aktivt blive en del af det danske samfund.

Så jeg vil opfordre de pågældende personer til allerede nu, selv om vi forlænger særloven, at søge et andet opholdsgrundlag. Det kunne f.eks. være asyl. Som i alle andre asylsager vil det være Udlændingestyrelsen og i sidste ende det uafhængige Flygtningenævn, der skal vurdere, om betingelserne er opfyldt. Udlændingestyrelsen har allerede i foråret 2023 vejledt udlændinge med opholdstilladelse efter særloven om vigtigheden af at indgive en ansøgning om opholdstilladelse på andet grundlag end udløbet af opholdstilladelsen efter særloven. Det er altså noget – det blev der også spurgt til af Alternativets ordfører – som vi allerede har været i gang med cirka et halvt års tid. Der er endvidere i forlængelse af fremsættelsen af dette lovforslag igangsat en vejledning til de omfattede udlændinge om muligheden for at indgive ansøgning om forlængelse af særloven.

Så jeg synes, vi alt i alt gør et rimeligt stykke arbejde for også at informere dem, som ikke nu her måtte have søgt et selvstændigt opholdsgrundlag, om de regler, der gælder, også i forbindelse med den her lov. Tak for ordet.

Vi siger tak til udlændinge- og integrationsministeren. Der er ingen spørgsmål til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.