Tak for det, formand. Jeg synes, det er diskriminerende, at jeg altid skal hæve bordet heroppe. Nå, vi sætter nu et plaster på et plaster. Efter næsten 2 år går det op for os, at hovsa, den lov løber ud, og der er ikke nogen af os, der ikke har set nyhederne, så det kan ikke komme helt bag på os, at der ikke er blevet fred og ro i Afghanistan. Så hvad gør man så? Så laver man en særlov mere. Jeg er fuldstændig enig med fru Pia Kjærsgaard i, at det bliver særlov på særlov, og at så bliver det permanent ophold. Det er så, hvad det er.
Selvfølgelig har vi i Danmark en forpligtelse til at hjælpe mennesker, der er kommet i fare, fordi de har hjulpet Danmark. Det er uden for diskussion; selvfølgelig har vi det. Men vi bliver altså også nødt til at kigge på den persongruppe, der er kommet hertil, for jeg er ikke sådan udpræget sikker på, at alle dem, der har været her, har været tolke, for så ville det jo nærmest være, som om vi havde haft en tolk pr. ti mand, vi har haft hernede, og det er alligevel meget. Når vi har haft så mange tolke, kunne man jo godt tænkt sig, at der var nogle enkelte, der ikke skulle være her. Det var dejligt, at Danmarksdemokraterne kom ind på det i udvalgsarbejdet og lige ville spørge ind til det.
For har vi fået nogle mennesker hertil, som ikke skal være her, er jeg egentlig ligeglad med, om man kommer fra Afghanistan, eller hvor man ellers kommer fra, for så skal man ikke være her; så skal man hjem. Det er trist, at ens hjem er, som det er, men så må man søge til Danmark på nøjagtig samme vilkår, som gælder for alle de andre mennesker i verden, der har behov for eller lyst til at komme til Danmark. For der er mennesker imellem, som nok ikke helt har kunnet være her på grund af særloven, og der er også faldet afgørelser om, at der er folk, der har søgt ind, med henvisning til at der muligvis gik rygter om, at de var spioner i Kabul osv. Det var ikke helt nok til at kunne være her, men de er så ikke røget hjem, for nu havde vi sat dem på flyet. Det gik en lille smule stærkt, og alle havde jo travlt med at stå og fortælle, hvor meget vi skulle passe på de her mennesker, der havde hjulpet os. Der blev begået fejl, og dem skal vi selvfølgelig rette op på, og det er jo, som det er.
Så er der også en anden ting, jeg er bekymret for. For hvad angår det her med at lave særlove, synes jeg, at særlove er et misfoster, og det er nok derfor, at det er der, jeg starter. Vi kunne have lavet en permanent lov, og så kunne vi have delt Folketinget og have fået et flertal eller et eller andet, men en lov eller en regel er nu helt generelt set bedre end en særlov. For det, der er problemet med særloven, er jo det, som vi i hvert fald har set et enkelt eksempel på, nemlig et menneske, som kom herop på den her særlov, som opførte sig mindre pænt, og som ret beset skulle tages i nakken og sendes af sted igen. Men det gør vi ikke.
Der bliver jeg bare nødt til at sige, at i Nye Borgerlige har vi det sådan, at uanset du har hjulpet danske tropper i krig, skal du, når du kommer til Danmark, opføre dig ordentligt. Du skal integrere dig, du skal forsørge dig selv, og ellers skal du ud af vagten. Og så er jeg egentlig ligeglad med, om du har været tolk og ikke har lyst til det, for det skal ikke være en billet ind i det forjættede land, som så, hvis du så ikke kan opføre dig ordentligt, når du kommer hertil, sikrer, at du får lov til at blive her.
Jeg ved godt, at nu ryger alle konventionspartierne ned af stolen, når jeg siger det, men det er jo, fordi I ved, at I lige om lidt kan gemme jer bag EU-konventionen og sige: Det kan vi ikke, og det er også synd for dem. Men det er jo sådan, at når vi laver de her ting herinde og får mennesker hertil, har det konsekvenser, og der er Nye Borgerlige heldigvis meget, meget pragmatiske, sådan at de mennesker, der kommer hertil og så efterfølgende viser sig ikke at være til gavn for eller at være direkte til skade for landet, jo skal ud af landet igen.
I Nye Borgerlige forholder vi os ret spændte på, hvad Danmarksdemokraterne finder ud af. Vi hælder mod at stemme for det her, men vi synes, det er et misfoster at lave særlove; det synes vi. Vi kan lige så nemt ende med at stemme imod, men det er bare ret tungtvejende for os, at hvis vi har bedt mennesker om at hjælpe os og vores danske soldater i udlandet, har vi et udvidet ansvar for også at hjælpe dem. Selvfølgelig har vi det. Men vi bliver nødt til at rydde dem fra, som ikke har været i nærheden af en dansk soldat i hele perioden dernede, men som så et fragtfly fra det danske forsvar og tænkte: Det er billetten til mælk og honning, det tager jeg med. Tak.