Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
L 40 Bilag 7
Offentligt
2792443_0001.png
OMTRYK
Til lovforslag nr.
L 40
Folketinget 2023-24
OMTRYK
Korrektion af ændringsforslag nr. 13
Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 28. november 2023
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af udlændingeloven, lov om midlertidig
opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, og hjemrejseloven.
(Styrkelse af udlændingemyndighedernes og politiets værktøjer til kontrol af udlændinges indrejse og ophold i Danmark)
[af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek)]
1) Ændringsforslag
Der er stillet 16 ændringsforslag til lovforslaget. Enheds-
listens medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr.
1-10, herunder om deling af lovforslaget. Alternativets med-
lem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 11. Udlændin-
ge- og integrationsministeren har stillet ændringsforslag nr.
12-16.
2. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, V, M, LA og KF) indstiller lov-
forslaget til
vedtagelse
med de af udlændinge- og integra-
tionsministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stem-
me imod de øvrige ændringsforslag.
Et
mindretal
i udvalget (SF, EL og RV) vil stemme for
ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget og indstiller
det under A nævnte lovforslag til
forkastelse
ved 3. behand-
ling og det under B nævnte lovforslag til
vedtagelse
med
de stillede ændringsforslag. Hvis ændringsforslag nr. 1 om
deling af lovforslaget bliver forkastet ved 2. behandling,
vil mindretallet stemme imod lovforslaget ved 3. behand-
ling. Hvis ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget
bliver forkastet ved 2. behandling, vil mindretallet stemme
for de af udlændinge- og integrationsministeren stillede æn-
dringsforslag og det af ALT stillede ændringsforslag.
Et
andet mindretal
i udvalget (DD og DF) indstiller lov-
forslaget til
vedtagelse
med de af udlændinge- og integra-
tionsministeren stillede ændringsforslag nr. 13-16. Mindre-
tallet vil stemme imod de af EL og ALT stillede ændrings-
forslag og imod det af udlændinge- og integrationsministe-
ren stillede ændringsforslag nr. 12.
Et
tredje mindretal
i udvalget (NB og SIU) vil ved 2.
behandling af lovforslaget redegøre for sin stilling til lovfor-
slaget og de stillede ændringsforslag.
Et
fjerde mindretal
i udvalget (ALT) indstiller lovfor-
slaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil
stemme for de af udlændinge- og integrationsministeren
stillede ændringsforslag og det af ALT stillede ændringsfor-
slag. Mindretallet vil stemme imod de af EL stillede æn-
dringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokku-
rin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i ud-
valget og dermed ikke adgang til at komme med indstillin-
ger eller politiske bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Danmarksdemokraterne
Danmarksdemokraternes medlemmer af udvalget støtter
lovforslaget, da Danmarksdemokraterne mener, at der er
mange positive elementer i forslagene, der udgør det samle-
de lovforslag.
Det er grundlæggende vigtigt for Danmarksdemokrater-
ne, at vi styrker udlændingemyndighedernes og politiets
værktøjer til kontrol af udlændinges indrejse og arbejde i
Danmark. Det lægger dette lovforslag op til.
Derudover støtter Danmarksdemokraterne, at man ophæ-
ver 10-årsreglen for personer med tidsbegrænsede ophold i
Danmark såvel som tidsubegrænset ophold i Danmark. Dog
noterer Danmarksdemokraterne sig, at udlændinge- og inte-
grationsministeren har fremsat et ændringsforslag til lovfor-
slaget, således at 10-årsreglen kun ophæves, for så vidt an-
går tidsbegrænsede opholdstilladelser. Danmarksdemokra-
terne mener, at udlændinge, uanset om deres ophold er
tidsbegrænset eller tidsubegrænset, bør have deres opholds-
tilladelse inddrages, hvis de rejser på ferie til deres hjem-
AX029339
L 40 - 2023-24 - Bilag 7: Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 28. november 2023
2792443_0002.png
OMTRYK
2
land, som de er flygtet fra, hvorefter de har fået asyl, uanset
opholdets varighed i Danmark. Derfor kan Danmarksdemo-
kraterne ikke støtte dette ændringsforslag.
Desuden ønsker Danmarksdemokraterne at understrege,
at det er afgørende, at hvis ophævelsen af 10-årsreglen skal
kunne håndhæves og opnå den ønskede effekt, er det nød-
vendigt at indføre den nødvendige kontrol på området.
Endvidere giver lovforslaget myndighederne bedre red-
skaber til at håndtere en situation, hvor presset på Danmarks
indre grænser øges markant over kort tid. Dette opnås ved
at gøre reglerne for transportøransvar ved de indre Schen-
gengrænser permanente og indføre en trappestigeordning for
befordringspligten, så den kan træde i kraft tidligere end
i dag. Det mener Danmarksdemokraterne er rettidig omhu,
fordi det er nødvendigt, at der er kontrol med de indre græn-
ser mellem landene i EU.
Grænsekontrol er af stor betydning for Danmark, og der-
for vil Danmarksdemokraterne arbejde for, at regeringen
ændrer sin grundlæggende holdning til grænsekontrollen
ved den danske grænse, således at der på sigt kan indføres
skærpet grænsekontrol i Danmark.
På baggrund af ovenstående støtter Danmarksdemokra-
terne lovforslaget i sin helhed.
Enhedslisten
Enhedslistens medlem af udvalget finder det problema-
tisk, at lovforslaget indeholder mange forskellige elementer,
der ikke indbyrdes hænger sammen. Når regeringen frem-
sætter disse ændringer som ét samlet lovforslag, stilles Fol-
ketingets medlemmer potentielt i en situation, hvor de kan
gå ind for nogle af elementerne, men ikke for andre. Derved
tvinges de til enten at stemme for noget, de er imod, eller
imod noget, de er for.
Den danske udlændingelovgivning er ganske komplice-
ret, og regeringen bidrager ikke til overskueligheden ved
på udlændingeområdet at fremsætte store lovforslag med
mange elementer uden indbyrdes sammenhæng. Netop på
udlændingeområdet kunne man med fordel fremsætte de
enkelte elementer som separate lovforslag – også for over-
skuelighedens skyld.
Enhedslisten finder det beklageligt, at ministeren har af-
vist at støtte et ændringsforslag om opdeling af lovforslaget,
som Enhedslisten stiller, jf. svaret på spørgsmål 6.
Konkret ville Enhedslisten gerne have stemt for lovfor-
slagets ændring af bopælskravet efter ukrainerloven. Mini-
sterens afvisende holdning over for en opdeling af lovforsla-
get betyder desværre, at Enhedslistens folketingsmedlemmer
på dette punkt må stemme imod et lovforslag, hvor der er
elementer, Enhedslisten ellers går ind for.
Enhedslisten finder det urimeligt, at den tid, som en per-
son tilbringer i Danmark med opholdstilladelse efter ukrai-
nerloven, ikke tæller med ved en eventuel senere beregning
af personens lovlige ophold i Danmark, hvis personen søger
tidsubegrænset opholdstilladelse. På den baggrund ønsker
Enhedslisten under 2. behandling at stille det ændringsfor-
slag, som ministeren har ydet teknisk bistand til i svaret på
spørgsmål 17.
Enhedslisten noterer med tilfredshed, at der er sket en
lille forbedring af lovforslaget, da ministeren nu vil ændre
lovforslaget, så flygtninge, der har tidsubegrænset opholds-
tilladelse og har boet mere end 10 år i Danmark, ikke risi-
kerer at få inddraget opholdstilladelsen, hvis de rejser til
familiens oprindelsesland, jf. svaret på spørgsmål 8.
Tilbage står, at det gennem den seneste snes år kontinuer-
ligt er blevet sværere at få tidsubestemt opholdstilladelse,
og at mange flygtninge, hvis hjemland i dag entydigt er
Danmark, efter en vedtagelse af lovforslaget vil risikere at
miste opholdstilladelsen ved rejser til familiens oprindelses-
land. Mange flygtninge har opholdt sig længere end 10 år i
Danmark uden at have fået tidsubegrænset opholdstilladelse
efter de skærpede krav, der gælder, og uden udsigt til at få
det.
Ministerens lille forbedring af lovforslaget ændrer ikke
ved det forhold, at Enhedslisten ikke kan stemme for lovfor-
slaget.
Enhedslisten støtter heller ikke, at reglerne om transpor-
tøransvar ved de indre Schengengrænser forlænges. Enheds-
listen mener, at regeringen – i dette tilfælde – burde lytte
til DI Transport og andre erhvervsorganisationer, der i hø-
ringssvar ganske rigtigt har påpeget, at grænsekontrol er en
myndighedsopgave og ikke en opgave for private firmaer.
Det samlede – og beklageligvis ikke opdelte – lovforslag
vil Enhedslisten stemme imod.
Alternativet
Alternativet støtter op om forslaget til lov om ændring
af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er
fordrevet fra Ukraine. Dog kan Alternativet ikke støtte op
om afskaffelsen af 10-årsreglen samt resterende elementer
i lovforslaget. Alternativet stemmer derfor imod lovforsla-
get i sin helhed. Alternativet har sympati for Enhedslistens
ændringsforslag og stemmer imod af tekniske grunde, så
Alternativet kan stille et ændringsforslaget om at fastholde
10-årsreglen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
et mindretal
(EL), tiltrådt af et
mindretal
(SF og RV):
a
Ændringsforslag om deling af lovforslaget
1)
Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler
og indhold:
A.
»Forslag til lov om ændring af udlændingeloven og
hjemrejseloven (Styrkelse af udlændingemyndighedernes og
politiets værktøjer til kontrol af udlændinges indrejse og
ophold i Danmark)« omfattende §§ 1-4 og 6-8.
B.
»Forslag til lov om ændring af lov om midlertidig op-
holdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (Ju-
stering af bopælskrav m.v.)« omfattende § 5, § 7, stk. 1, 2 og
7, og § 8.
[Forslag om deling af lovforslaget]
L 40 - 2023-24 - Bilag 7: Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 28. november 2023
2792443_0003.png
OMTRYK
3
Af
et mindretal
(EL), tiltrådt af et
mindretal
(SF):
b
Ændringsforslag til det under A nævnte lovforslag
Til § 7
2)
I
stk. 2
udgår »§ 5, nr. 1, og«.
[Konsekvensændring som følge af delingen af lovforslaget]
3)
Stk. 7
udgår.
[Konsekvensændring som følge af delingen af lovforslaget]
Til § 8
4)
I
1. pkt.
ændres »§§ 1-5« til: »§§ 1-4«.
[Konsekvensændring som følge af delingen af lovforslaget]
c
Ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag
Til titlen
5)
Efter »Ukraine« indsættes: », og udlændingeloven«.
[Konsekvensændring som følge af beregningen af opholds-
krav for personer fra Ukraine]
6)
I
undertitlen
indsættes efter »bopælskrav«: »og bereg-
ning af opholdskrav ved tidsubegrænset ophold for personer
fra Ukraine«.
[Konsekvensændring som følge af beregningen af opholds-
krav for personer fra Ukraine]
Ny paragraf
7)
Efter § 5 indsættes:
Ȥ 01
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1079 af 10.
august 2023, som ændret senest ved § 50 i lov nr. 753 af 13.
juni 2023, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 9 h, stk. 1, nr. 19,
indsættes efter »nr. 1-10 og 12«:
»eller lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der
er fordrevet fra Ukraine,«.
2.
I
§ 11, stk. 3, nr. 1, 1. pkt.,
og
stk. 5, 1. pkt.,
indsættes efter
»9 q, stk. 2 eller 3«: », eller lov om midlertidig opholdstilla-
delse til personer, der er fordrevet fra Ukraine«.
3.
I
§ 11, stk. 3, nr. 1, 2. pkt.,
indsættes efter »9 q, stk.
2,«: »eller § 2, stk. 1, nr. 1 eller 4, i lov om midlertidig
opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine,«.
4.
I
§ 11, stk. 11, 2. pkt.,
indsættes efter »9 q«: »eller lov om
midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra
Ukraine,«.«
[Ophold efter særloven for Ukrainere indgår i beregningen
af opholdskrav for personer fra Ukraine]
Til § 7
8)
I
stk. 1
udgår »og 3«.
[Konsekvensændringer som følge af delingen af lovforsla-
get]
9)
I
stk. 2
udgår »og § 6«.
[Konsekvensændringer som følge af delingen af lovforsla-
get]
Til § 8
10)
I
1. pkt.
ændres »§§ 1-5« til: »loven«.
[Konsekvensændringer som følge af delingen af lovforsla-
get]
d
Ændringsforslag til det udelte lovforslag
Til § 1
Af et
mindretal
(ALT):
11)
Nr. 4
udgår.
[Fastholdelse af 10-årsreglen]
Af
udlændinge- og integrationsministeren,
tiltrådt af et
fler-
tal
(udvalget med undtagelse af DD, DF, NB og SIU):
12)
Nr. 4
affattes således:
»4.
I
§ 19, stk. 3, 1. pkt.,
indsættes efter »En«: »tidsubegræn-
set«.«
[Justering af personkredsen]
Af
udlændinge- og integrationsministeren,
tiltrådt af et
fler-
tal
(udvalget med undtagelse af NB og SIU):
13)
I det under
nr. 10
foreslåede
kapitel 7 c
affattes
§ 45 l,
stk. 13, 1. pkt.,
således:
»Den del af et retsmøde, der angår oplysninger omfattet
af stk. 6, som ikke er omfattet af en afgørelse efter stk. 10,
eller hvor sådanne oplysninger fremlægges eller behandles,
afholdes som et lukket retsmøde.«
[Sproglig korrektion]
Af
udlændinge- og integrationsministeren,
tiltrådt af
udval-
get:
Til § 3
14)
Paragraffen
udgår.
[Lovteknisk ændring]
Til § 5
15)
Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer:
»01.
I
§ 42
indsættes som
stk. 3:
L 40 - 2023-24 - Bilag 7: Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 28. november 2023
2792443_0004.png
OMTRYK
4
»Stk. 3.
De dele af loven, som i medfør af stk. 2 er sat i
kraft for Færøerne, kan ved kongelig anordning sættes helt
eller delvis i kraft på ny for Færøerne med de ændringer,
som de færøske forhold tilsiger. Bestemmelserne kan sættes
i kraft på ny på forskellige tidspunkter.««
[Lovteknisk ændring af anordningshjemmel]
Til § 6
16)
I det under
nr. 1
foreslåede
§ 1, stk. 3, 3. pkt.,
ændres
»Er udlændingen omfattet af stk. 1, og kan« til: »Kan«.
[Lovteknisk ændring]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås, at lovforslaget deles i to lovforslag således,
at ét lovforslag omfatter ændringer af udlændingeloven og
hjemrejseloven, og ét lovforslag omfatter ændring af lov om
midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra
Ukraine (Ukrainesærloven).
Ændringsforslaget vil indebære, at lovforslaget deles i
to separate lovforslag (A og B) og dermed udskilles til to
selvstændige lovforslag.
Det under A nævnte lovforslag vil herefter omfatte æn-
dringerne til styrkelse af udlændingemyndighedernes og
politiets værktøjer til kontrol af udlændinges indrejse og
ophold i Danmark indeholdende ophævelse af 10-årsreglen
ved ferierejser foretaget af flygtninge, ændring af visse reg-
ler om oplysning af sager i henhold til udlændingeloven, re-
vision af reglerne om transportøransvar ved de indre Schen-
gengrænser, opfølgning på EU-retsakter og genindførelse af
adgang til, at politiet kan overgive tredjelandsstatsborgere,
der er indrejst fra Tyskland eller et af de nordiske lande, til
de respektive lande i overensstemmelse med grænseoverlø-
beroverenskomsten og paskontroloverenskomsten.
Efter en opdeling af lovforslaget som foreslået vil det un-
der A nævnte lovforslag have titlen »Forslag til lov om æn-
dring af udlændingeloven og hjemrejseloven (Styrkelse af
udlændingemyndighedernes og politiets værktøjer til kontrol
af udlændinges indrejse og ophold i Danmark)« og omfatte
§§ 1-4 og §§ 6-8.
Det under B nævnte lovforslag vil herefter omfatte æn-
dringerne til lov om midlertidig opholdstilladelse til person-
er, der er fordrevet fra Ukraine (Ukrainesærloven).
Efter en opdeling som foreslået vil det under B nævnte
lovforslag have titlen »Forslag til lov om ændring af lov om
midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra
Ukraine, (Justering af bopælskrav m.v.)« og omfatte § 5, §
7, stk. 1, 2 og 7, og § 8.
Til nr. 2-4
Konsekvensændringer som følge af opdelingen af lovfor-
slaget.
Til nr. 5-7
Der er tale om ændringer, som vil indebære, at personer
med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilla-
delse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, omfattes af
udlændingelovens regler om tidsubegrænset opholdstilladel-
se.
Udlændingelovens § 9 h, stk. 1, regulerer, hvilke typer
ansøgninger der er gebyrpålagte. Det følger således af ud-
lændingelovens § 9 h, stk. 1, at udlændingen senest samtidig
med indgivelse af ansøgning, medmindre Danmarks interna-
tionale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, skal
betale et gebyr for at indgive ansøgning om opholdstilladel-
se efter en række nærmere bestemmelser. Der skal betales
gebyr for at indgive ansøgning om opholdstilladelse m.v.
på en lang række områder, herunder ansøgning om tidsube-
grænset opholdstilladelse.
Det foreslås at indsætte en henvisning i § 9 h, stk. 1, nr.
19, til lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der
er fordrevet fra Ukraine.
Forslaget indebærer, at der også ved indgivelse af en
ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, når udlæn-
dingen har opholdstilladelse efter lov om midlertidig op-
holdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, som
udgangspunkt skal betales et gebyr.
Størrelsen af gebyret vil blive fastsat således, at det sva-
rer til omkostningerne ved behandlingen af ansøgninger om
tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. den gældende bestem-
melse i udlændingelovens § 9 h, stk. 4, 4. pkt.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget
om, at udlændinge med opholdstilladelse efter lov om mid-
lertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra
Ukraine, omfattes af reglerne om tidsubegrænset opholdstil-
ladelse i udlændingelovens § 11.
Det fremgår af udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, at
der, medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstil-
ladelsen efter § 19, efter ansøgning kan meddeles tidsube-
grænset opholdstilladelse til en udlænding over 18 år, hvis
udlændingen lovligt har boet her i landet, jf. dog stk. 7, i
mindst 8 år, jf. dog stk. 5 og 6, og i hele denne periode haft
opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p eller § 9 q,
stk. 2 eller 3.
Endvidere følger det af udlændingelovens § 11, stk. 5,
1. pkt., at der under visse betingelser kan meddeles tidsube-
grænset opholdstilladelse til en udlænding over 18 år, der
har boet lovligt her i landet i mindst 4 år og i hele denne
periode haft opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p
eller § 9 q, stk. 2 eller 3.
Udlændingelovens § 11 indeholder en række krav til op-
nåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, og § 11, stk. 3,
nr. 1, indeholder det krav til opholdets varighed her i landet,
der normalt stilles for opnåelse af tidsubegrænset opholdstil-
ladelse, dvs. 8 år. Det er efter bestemmelsen et krav, at den
pågældende i hele denne periode har haft opholdstilladelse
efter bestemmelserne i udlændingelovens §§ 7-9 f, 9 i-9 n
eller 9 p eller § 9 q, stk. 2 eller 3. Udlændingelovens § 11,
stk. 5, der vedrører muligheden for under visse betingelser
at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse efter 4 år, indehol-
der også et krav om, at den pågældende i hele denne periode
har haft opholdstilladelse efter bestemmelserne i udlændin-
gelovens §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p eller § 9 q, stk. 2 eller 3.
Det foreslås at ændre § 11, stk. 3, nr. 1, 1. pkt., og stk. 5,
1. pkt., således at ophold med opholdstilladelse efter lov om
L 40 - 2023-24 - Bilag 7: Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 28. november 2023
2792443_0005.png
OMTRYK
5
midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra
Ukraine, også omfattes af bestemmelsen.
Forslaget indebærer, at ophold med opholdstilladelse ef-
ter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er
fordrevet fra Ukraine, vil indgå ved beregningen af kravet til
opholdets varighed, og at udlændinge med opholdstilladelse
efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er
fordrevet fra Ukraine, omfattes af reglerne om tidsubegræn-
set opholdstilladelse i udlændingelovens § 11.
Af udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, 2. pkt., fremgår
det, at betingelsen i 1. pkt. kun anses for opfyldt, hvis op-
holdstilladelsen er meddelt efter § 9, stk. 1, nr. 1, § 9 c,
stk. 1, 1. pkt., eller § 9 q, stk. 2, på baggrund af ægteskab
eller fast samlivsforhold og opholdstilladelsen er meddelt på
grundlag af samme ægteskab eller samlivsforhold. Denne
bestemmelse finder også anvendelse i forhold til § 11, stk. 5,
jf. bestemmelsens 2. pkt.
Det foreslås at indsætte en henvisning i § 11, stk. 3, nr.
1, 2. pkt., til § 2, stk. 1, nr. 1 og 4, i lov om midlertidig
opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.
§ 2, stk. 1, nr. 1, i lov om midlertidig opholdstilladelse
til personer, der er fordrevet fra Ukraine, vedrører opholds-
tilladelse til ægtefæller og faste samlevere til udlændinge
omfattet af lovens § 1, stk. 1. § 2, stk. 1, nr. 4, vedrører
udlændinge, der uden for de tilfælde, der er nævnt i nr.
1-3, har etableret et beskyttelsesværdigt familieliv med en
udlænding med opholdstilladelse efter lovens § 1, og som
samlever på fælles bopæl med denne.
Den foreslåede ændring indebærer, at udlændinge, der
er meddelt opholdstilladelse efter § 2, stk. 1, nr. 1 eller 4,
i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er
fordrevet fra Ukraine, alene vil opfylde den tidsmæssige be-
tingelse for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse,
hvis opholdstilladelsen er meddelt på grundlag af samme
ægteskab eller samlivsforhold.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget
om, at udlændinge med opholdstilladelse efter lov om mid-
lertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra
Ukraine, omfattes af reglerne om tidsubegrænset opholdstil-
ladelse i udlændingelovens § 11.
Det følger af udlændingelovens § 11, stk. 11, 2. pkt.,
sammenholdt med § 11, stk. 11, 1. pkt., at kommunalbesty-
relsen uden samtykke fra en udlænding kan afgive en udta-
lelse til Udlændingestyrelsen om forhold vedrørende den
pågældende, som kommunalbestyrelsen skønner vil være af
betydning for afgørelse af en sag om meddelelse af tidsu-
begrænset opholdstilladelse, hvor udlændingen er meddelt
opholdstilladelse efter §§ 7-9, 9 a-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q.
Det foreslås at indsætte en henvisning i § 11, stk. 11, 2.
pkt., til lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der
er fordrevet fra Ukraine, således at kommunalbestyrelsen
uden samtykke fra en udlænding, der er meddelt opholdstil-
ladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til person-
er, der er fordrevet fra Ukraine, vil kunne afgive en udtalelse
til Udlændingestyrelsen om forhold, som kommunalbesty-
relsen skønner vil være af betydning for afgørelse af en sag
om tidsubegrænset opholdstilladelse til den pågældende.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget
om, at udlændinge med opholdstilladelse efter lov om mid-
lertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra
Ukraine, omfattes af reglerne om tidsubegrænset opholdstil-
ladelse i udlændingelovens § 11.
Til nr. 8-10
Konsekvensændringer som følge af opdelingen af lovfor-
slaget.
Til nr. 11
Efter udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 4, kan en tidsbe-
grænset eller tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse
altid inddrages, når en udlænding, der har opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 7, stk. 1-3, (konventionsstatus,
beskyttelsesstatus og midlertidig beskyttelsesstatus) eller §
8, stk. 1 eller 2, (konventionsstatus og beskyttelsesstatus
til kvoteflygtninge) rejser på ferie eller andet korterevaren-
de ophold i det land, hvor den myndighed, der har givet
opholdstilladelsen, har fundet at udlændingen risikerer for-
følgelse omfattet af udlændingelovens § 7 og forholdene,
der har begrundet opholdstilladelsen, har ændret sig på en
sådan måde, at udlændingen ikke længere risikerer sådan
forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7 og § 8, stk. 1 og 2.
Det følger imidlertid af udlændingelovens § 19, stk. 3,
1. pkt., at en opholdstilladelse, herunder en tidsubegrænset
(permanent) opholdstilladelse, kun kan inddrages efter ud-
lændingelovens § 19, stk. 2, nr. 4, indtil 10 år efter det
tidspunkt, hvor opholdstilladelsen er meddelt første gang
(10-årsreglen).
Det forslås i ændringsforslaget, at den såkaldte 10-årsre-
gel opretholdes i sin nuværende form, jf. udlændingelovens
§ 19, stk. 3, 1. pkt. Lovforslaget vil herefter ikke længere
ophæve bestemmelsen, som ellers er foreskrevet i lovfor-
slagets § 1, stk. 4, hvilket vil indebære, at 10-årsreglen
fortsat vil være gældende for udlændinge med midlertidige
såvel som tidsubegrænsede (permanente) opholdstilladelser
på baggrund af international beskyttelse i Danmark efter
udlændingelovens § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2.
Til nr. 12
Efter udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 4, kan en tidsbe-
grænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse altid inddra-
ges, når en udlænding, der har opholdstilladelse efter § 7
eller § 8, stk. 1 og 2, rejser på ferie eller andet korterevaren-
de ophold i det land, hvor den myndighed, der har givet
opholdstilladelsen, har fundet at udlændingen risikerer for-
følgelse omfattet af § 7 og forholdene, der har begrundet
opholdstilladelsen, har ændret sig på en sådan måde, at ud-
lændingen ikke længere risikerer sådan forfølgelse, jf. § 7
og § 8, stk. 1 og 2.
Efter udlændingelovens § 19, stk. 3, 1. pkt., kan en
opholdstilladelse inddrages efter stk. 2, nr. 4, indtil 10 år
efter det tidspunkt, hvor opholdstilladelsen er meddelt første
gang. Har en udlænding haft opholdstilladelse i Danmark i
10 år eller derover, vil opholdstilladelsen således ikke kunne
inddrages efter bestemmelsen. Dette gælder, uanset om op-
holdstilladelsen er tidsbegrænset eller tidsubegrænset.
L 40 - 2023-24 - Bilag 7: Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 28. november 2023
2792443_0006.png
OMTRYK
6
Det foreslås i ændringsforslaget, at lovforslagets § 1, nr.
4, affattes således, at udlændingelovens § 19, stk. 3, 1. pkt.
ikke ophæves, men at der i stedet i § 19, stk. 3, 1. pkt., efter
»En« indsættes »tidsubegrænset«.
Ændringsforslaget vil medføre, at den tidsmæssige be-
grænsning på 10 år ikke ophæves i sin helhed, men alene
ophæves, for så vidt angår tidsbegrænsede opholdstilladel-
ser. Ændringsforslaget vil indebære, at en udlænding, der
har tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, som i dag alene vil kunne få sin
opholdstilladelse inddraget efter § 19, stk. 2, nr. 4, indtil 10
år fra opholdstilladelsen blev meddelt første gang.
Til nr. 13
Efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens §
45 l, stk. 13, 1. pkt., afholdes den del af et retsmøde, der an-
går oplysninger omfattet af stk. 6, eller hvor sådanne oplys-
ninger fremlægges eller behandles, og som ikke er omfattet
af en afgørelse efter stk. 10, som et lukket retsmøde.
Det foreslås, at den foreslåede bestemmelse korrigeres
rent sprogligt, således at den del af et retsmøde, der angår
oplysninger omfattet af stk. 6, som ikke er omfattet af en
afgørelse efter stk. 10, eller hvor sådanne oplysninger frem-
lægges eller behandles, afholdes som et lukket retsmøde.
Der er alene tale om en sproglig korrektion af affattelsen
af den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 45 l,
stk. 13, 1. pkt., så det fremgår tydeligere af bestemmelsen,
at det er »oplysninger omfattet af stk. 6«, som ikke er
omfattet af en afgørelse efter stk. 10, og ikke »den del af
et retsmøde«. Ændringsforslaget har ingen indholdsmæssig
betydning.
Til nr. 14
I forbindelse med revideringen af transportøransvaret i
nærværende lovforslag er det ikke nødvendigt rent lovtek-
nisk at ophæve § 1 i lov nr. 1571 af 18. december 2018
om ændring af udlændingeloven (Revision af reglerne om
transportøransvar i forbindelse med midlertidig grænsekon-
trol ved indre Schengengrænser).
Af lovtekniske hensyn foreslås det derfor med ændrings-
forslaget, at § 3 udgår.
Til nr. 15
Det fremgår af § 42, stk. 1, i lov om midlertidig opholds-
tilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (særlo-
ven), at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. dog
stk. 2. Det fremgår af stk. 2, at lovens §§ 1-34 ved kongelig
anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne og
Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og
de grønlandske forhold tilsiger.
Ved anordning nr. 433 af 8. april 2022 blev særloven sat i
kraft for Færøerne.
Det foreslås, at der i § 42 indsættes som stk. 3, at de dele
af loven, som i medfør af stk. 2 er sat i kraft for Færøerne,
ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft på
ny for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold
tilsiger. Bestemmelserne kan sættes i kraft på ny på forskel-
lige tidspunkter.
Den foreslåede ændring vil gøre det muligt ved kongelig
anordning at ændre de bestemmelser, der allerede er sat i
kraft for Færøerne. Det bliver således muligt at ændre den
måde, som særloven er sat i kraft på.
Ændringen skyldes, at Færøernes landsstyre har ønsket at
hæve den for Færøerne gældende kvote i forhold til antallet
af opholdstilladelser, der kan meddeles efter særloven.
Det foreslås endvidere, at bestemmelserne kan sættes i
kraft på ny på forskellige tidspunkter. Herved vil det være
muligt på forskellige tidspunkter at foretage ændring eller
justering af den måde, som de øvrige bestemmelser er sat
i kraft på for Færøerne, såfremt der skulle opstå behov for
dette.
Det bemærkes, at der således alene er tale om en lovtek-
nisk ændring af anordningshjemmelen i særloven.
Til nr. 16
Det kan give anledning til forvirring, at der i det foreslå-
ede 3. pkt. i hjemrejselovens § 1, stk. 3, bliver henvist til
udlændinge omfattet af stk. 1, da hjemrejselovens § 1, stk. 3,
alene vedrører udlændinge, der er omfattet af stk. 1.
For at skabe klarhed om bestemmelsens virkeområde
foreslås det derfor, at henvisningen til stk. 1 udgår.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 5. oktober 2023 og var
til 1. behandling den 26. oktober 2023. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Udlændinge- og
Integrationsudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og udlændinge- og integrationsministeren
sendte den 29. juni 2023 dette udkast til udvalget, jf. UUI
alm. – bilag 80 (folketingsåret 2022-23, 2. samling). Den 12.
oktober 2023 sendte udlændinge- og integrationsministeren
høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 6 bilag på lovforsla-
get.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 17 spørgsmål
til udlændinge- og integrationsministeren til skriftlig besva-
relse, som ministeren har besvaret.
L 40 - 2023-24 - Bilag 7: Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 28. november 2023
2792443_0007.png
OMTRYK
7
Birgitte Vind (S)
fmd.
Bjørn Brandenborg (S) Camilla Fabricius (S) Fie Hækkerup (S) Gunvor Wibroe (S)
Malte Larsen (S) Rasmus Stoklund (S) Thomas Jensen (S) Mads Fuglede (V) Marie Bjerre (V) Erling Bonnesen (V)
Lars Christian Lilleholt (V) Mohammad Rona (M) Nanna W. Gotfredsen (M) Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU)
Peter Skaarup (DD) Inger Støjberg (DD) Steffen Larsen (LA) Helena Artmann Andresen (LA) Brigitte Klintskov Jerkel (KF)
Per Larsen (KF) Kim Edberg Andersen (NB) Pia Kjærsgaard (DF)
nfmd.
Carl Valentin (SF) Anne Valentina Berthelsen (SF)
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Rosa Lund (EL) Zenia Stampe (RV) Helene Liliendahl Brydensholt (ALT)
Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Moderaterne (M)
Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD)
Liberal Alliance (LA)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Enhedslisten (EL)
Radikale Venstre (RV)
50
23
15
15
14
14
10
9
7
Dansk Folkeparti (DF)
Alternativet (ALT)
Nye Borgerlige (NB)
Siumut (SIU)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
7
5
3
1
1
1
1
3