Skatteudvalget 2023-24
L 4 Bilag 2
Offentligt
2770102_0001.png
Bemærkninger til lovforslag L 4 punkt 2.13
Der er en række forkerte præmisser lagt til grund for fremsættelse af L 4 punkt 2.13. Der er primært 2
argumenter for lovforslagets punkt 2.13, som kommer på baggrund af en dom fra Østre Landsret d. 8/7-22.
Ved denne dom, blev Motorstyrelsens praksis underkendt, da man uden lovhjemmel havde krævet store
millionbeløb i eksportgodtgørelse tilbagebetalt fra bileksportører. Det resulterede i store økonomiske tab
og konkurser.
Det ene argument i lovforslaget er, at hvis der går for lang tid fra anmeldelsesdatoen til et køretøj er udført,
er der mulighed for at værdifastsættelsen/eksportgodtgørelsen ikke bliver korrekt, da der har været et
værditab. Det andet argument er, at den stand som er fastslået ved et toldsyn inden anmeldelse, kan nå at
ændre sig inden udførslen. Følgende fremgår af lovforslaget:
"Da
værdien af et køretøj som udgangspunkt falder over tid, kan det have betydning for
eksportgodtgørelsens størrelse, hvor lang tid der forløber fra fremsættelse af anmodning om
eksportgodtgørelse til køretøjets udførsel. Forløber der lang tid fra indgivelse af anmodningen til
den faktiske udførsel, kan det have den konsekvens, at køretøjets stand er forringet i forhold til
standsrapportens udvisende. Risikoen er dermed, at den udbetalte eksportgodtgørelse er for
høj. Det vurderes derfor, at det er hensigtsmæssigt, at der er en tidsmæssig grænse for, hvor lang
tid der kan forløbe fra indgivelse af anmodning om eksportgodtgørelse, til køretøjet faktisk udføres
af landet. "
Værditab i forbindelse med udførsel lang tid efter anmodningsdato
Lovforslaget er helt unødvendigt af 2 grunde. Motorstyrelsen værdifastsætter
aldrig
et køretøj anmeldt til
eksport, før de har modtaget dokumentation for udførsel samt afmelding af motorregistret. Det fremgår
også af Motorstyrelsens egen vejledning for eksport af køretøjer
Om eksport og registreringsafgift for bil,
motorcykel og autocamper - Motorstyrelsen:
”Du
kan få registreringsafgift tilbage, når du har ført dit køretøj ud af Danmark, og køretøjet er afmeldt i
Motorregistret. Sagsbehandlingstiden for værdifastsættelse er ca. 9 uger.
Du får først oplyst eksportgodtgørelsens størrelse, når du eksporterer køretøjet. Vil du bare kende
eksportgodtgørelsens størrelse, kan du søge et bindende svar.”
Der er således aldrig en beregnet en eksportgodtgørelse før Motorstyrelsen kender udførselstidspunktet.
Præmissen er derfor fuldstændig forfejlet ift. den gældende praksis forvaltningen har. I tillæg til dette, har
Landsskatteretten fastslået, at hvis der går mere end 3 måneder fra anmodningsdato til udførselsdato, kan
anmodningsdato ikke nødvendigvis ligge til grund for beregningen af eksportgodtgørelse. Altså, kan
Motorstyrelsen til hver en tid, regne en eksportgodtgørelse som tager højde for et eventuelt værditab
allerede under gældende regler og praksis fra rekursmyndighederne.
Argumentet om at standen kan ændre sig
Et køretøj kan ved et toldsyn få angivet standen middel, under middel eller over middel. Man har tidligere
ændret kravene før et køretøj kan angives som over/under middel, da der ved import af brugte køretøjer,
havde vist sig et uforholdsmæssigt stort antal køretøjer angivet som under middel stand. Ligeledes
nedsatte man tillæg/fradrag for stand ved over/under middel fra 5% til 2%. Eksportkøretøjer er typisk lidt
L 4 - 2023-24 - Bilag 2: Henvendelse af 25/10-23 fra Autofair ApS om foretræde vedrørende frist for udførsel ved eksport af køretøjer
2770102_0002.png
ældre biler med høje kilometertal. Middelkategorien dækker derfor langt hovedparten af disse køretøjer.
Det bekræftes ligeledes af nedenstående aktindsigt fra Færdselsstyrelsen for toldsyn eksport udført i 2022
samt 2023:
Som det tydeligt illustreres, er det en forsvindende lille andel af køretøjerne, som har en stand der angives
udenfor middel kategorien. Som ikke giver hverken tillæg eller fradrag for standen. Argumentet om, at
standen på salgsklargjorte, afmeldte eksportkøretøjer som kører 0 km. fra anmodningsdatoen, skulle
ændre sig så meget ift. sammenlignelige køretøjer af samme alder, at de pludselig skulle være en anden
stand end på anmodningstidspunktet, er simpelthen forkert.
Opsummering
Lovforslag L 4 punkt 2.13 kan anses som fuldstændig unødvendig lovgivning. Motorstyrelsens praksis, samt
Landsskatterettens afgørelse giver allerede nu Motorstyrelsen mulighed for at værdifastsætte, hvor der
tages højde for værditab. Praktisk talt alle eksportkøretøjer er indenfor kategorien
”middel
stand”, og det
kan ikke anses at denne stand ændrer sig for køretøjer der er salgsklargjorte og afmeldte. Det eneste denne
lov vil tilføre, er øgede økonomiske byrder for virksomheder, hvor vi nu skal tvinges til et nyt toldsyn (6-800
kr) samt nyt gebyr for anmodning om eksportgodtgørelse (2.350 kr.) på køretøjer som enten ikke er solgt
indenfor 3 måneder, eller hvor køberne ikke har fået dem afhentet. Det er dybt urimeligt, og ikke hensigten
med ordningen om gebyr for anmodning om eksportgodtgørelse, at der ukritisk skal indkræves flere
gebyrer for samme køretøj, uden der er foretaget en værdifastsættelse.