Skatteudvalget 2023-24
L 4 Bilag 16
Offentligt
2798216_0001.png
Danmarks Frie AutoCampere
DFAC
.DK
CVR: 37157430
www.dfac.dk
[email protected]
Danmarks Frie AutoCampere
er en landsdækkende, forening for autocamperejere og -interesserede, der frivilligt arbejder for at fremme dansk
autocamperturisme ved at støtte op om de frie valgmuligheder, som denne ferieform giver mulighed for.
Dato:
12. december 2023
Skatteminister Jeppe Bruus,
[email protected]
C.c.: Folketingets Skatteudvalg
L4, vedr. import af autocampere. Svar på sp. 13 og 14 til DFAC samt sp. 3
Desværre var vi for tidligt ude med vores tak til ministeren og hans flittige ansatte i ministeriet på spm. 13,
idet vi i den efterfølgende mundtlige og skriftlige kommunikation med yderligere dokumentation til/fra
ministeriet har konstateret, at svarene ikke var dækkende.
Vi forsøger derfor igen at præcisere vores opfattelse af skatteministeriets svar om praksisændringerne
beskrevet i svarene på spm. 3 og spm. 13:
-
-
Målt brændstofforbrug vil også fremover kunne bruges til beregning af CO
2
udledning.
Ved fastsættelse af registreringsafgift og brændstofforbrugsafgift skal primært anvendes værdier fra
COC for den færdige autocamper (trin 2). Forefindes COC dokumentet ikke, eller indeholder
dokumentet ikke tilstrækkelige oplysninger, anvendes COC for varevognschassiset (trin 1).
Vi vil bede Skatteministeren bekræfte dette.
Desuden har vi nu overfor Skatteministeriet kunnet dokumentere flere eksempler på, at helt nye Euro 6
autocampere på stærkere, sikrere og dermed tungere chassiser, ingen målinger har overhovedet, hverken
på varevognschassiset (trin 1) eller på den færdigbyggede bil (trin 2).
Faktisk har nogle autocampere et såkaldt AL-KO chassis, som er en ombygning af det originale chassis, og
bilen er således opbygget i hele 3 trin. Det færdige Al-KO chassis har tilsyneladende aldrig hverken
forbrugs- eller CO
2
målinger. Dets COC dokument henviser ofte, men ikke altid, til værdierne fra det
originale chassis.
Det har ikke været muligt for os i DFAC, selv med assistance fra adskillige importører og fra
Skatteministeriet, at kunne klarlægge, hvorfor nogle tilsyneladende éns chassiser fra samme producent har
målinger/beregninger af forbrug og/eller CO
2
udledning på deres COC dokumentet, mens andre ikke har.
Men konsekvensen af manglende oplysninger på COC dokumenterne vil, med vedtagelse af L4, som
lovforslaget nu er formuleret, medføre, at forbrugsafgifterne på disse biler vil blive fordoblet, som også
Skatteministeriet bekræfter i høringsskemaet.
L 4 - 2023-24 - Bilag 16: Henvendelse af 12/12-23 fra Danmarks Frie AutoCampere om ændring af registreringsafgiftsloven m.fl. i forhold til afgifter på autocampere
Dette vil imidlertid kunne imødegås ved praksisændringer, som vi har drøftet telefonisk med
Skatteministeriet på basis af den tilsendte dokumentation. Vi har her været enige med Skatteministeriet
om, at:
Såfremt der hverken på COC-dokumentet for trin 1, trin 2 eller trin 3 er oplysninger om brændstofforbrug
eller CO
2
udledning, skal følgende dokumenter kunne anvendes som grundlag for beregning af
registreringsafgift og brændstofforbrugsafgift:
-
-
-
COC for et tilsvarende chassis, men med andet chassisnummer.
COC for det oprindelige chassis, når chassiset er ændret til et AL-KO (eller tilsvarende) chassis.
Efterfølgende beregninger af brændstofforbrug eller CO
2
udledning udført af fremstilleren eller
dennes repræsentation.
Kan Skatteministeren bekræfte dette?
Kommentar:
Kravet til parallelberegning af registreringsafgifter efter både §4 og §5a stk. 2, pkt. 2 bortfalder med
forslaget L4 for autocampere over 3.000 kg, som både har opredning til 2 personer, køkken og badeværelse
med toilet.
Men for de mindre veludstyrede biler gælder fortsat kravet til parallelberegning af registreringsafgift efter
både §4 og §5a stk. 2, pkt. 2, og den endelige registreringsafgift udgøres af den højeste værdi af de to
beregnede afgifter. Når registreringsafgiften efter § 4 er højst, beregnes tillægget for CO
2
udledningen også
med den højeste værdi.
Det er korrekt, at de af os vedlagte beregninger af registreringsafgiften i spm. 14, der viser stigninger i
registreringsafgiften på 114-149.000 kr. afhængig af Euro-norm, vedrører autocampere, der indføres efter
reglerne i §4. Der er, som vist og forklaret, tale om mindre autocampere, hvis opbygning ikke har
tilstrækkelig værdi til at registreringsafgiften skal beregnes efter §5a stk. 2, 2. pkt. med 45% af beløbet over
12.000 kr.
Venlig hilsen
Jørn Skou (Formand)
Jytte Jakobsen (Jura og pladser)
Side
2
af
2