L 4 - 2023-24 - Bilag 1: Lovforslag som fremsat

Skatteudvalget 2023-24
L 4 Bilag 1
Offentligt

UDKAST

Skatteministeriet

Udkast

J.nr. 2023-2160

Forslag

til

Lov om ændring af skatteforvaltningsloven

(Justering af skatteforvaltningslovens fristreglers samspil med visse be-

stemmelser i dobbeltbeskatningsoverenskomster)

§1

I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 835 af 3. juni 2022, som

ændret ved § 2 i lov nr. 905 af 21. juni 2022 og ved § 14 i lov nr. 679 af 3.

juni 2023, foretages følgende ændringer:

§ 27, stk. 1,

indsættes som

nr. 9:

»9) En sag i medfør af regler om fremgangsmåde ved gensidige aftaler i

en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller anden international overens-

komst eller konvention, ifølge hvilken ansættelses- og inddrivelsesproce-

durer skal stilles i bero, mens der søges en løsning med den kompetente

myndighed i den anden stat, er afsluttet uden en sådan løsning af alle for-

hold.«

§ 34 a, stk. 2,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Er der indbragt en sag i medfør af regler om fremgangsmåde ved gen-

sidige aftaler i en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller anden internatio-

nal overenskomst eller konvention inden forældelsesfristens udløb, indtræ-

der forældelse af krav afledt af ansættelsen henholdsvis fastsættelsen tid-

ligst 1 år efter, at sagen er afsluttet, jf. § 27, stk. 1, nr. 9.«

§ 34 a, stk. 2, 2. pkt.,

der bliver 3. pkt., ændres »Dette« til: »1. og 2.

pkt.«

L 4 - 2023-24 - Bilag 1: Lovforslag som fremsat

UDKAST

Ikrafttræden m.v.

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2024.

Stk. 2.

Loven har virkning for sager, der er indbragt i medfør af regler om

fremgangsmåde ved gensidige aftaler i en dobbeltbeskatningsoverenskomst

eller anden international overenskomst eller konvention den 3. oktober 2023

eller senere.

L 4 - 2023-24 - Bilag 1: Lovforslag som fremsat

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Justering af skatteforvaltningslovens fristreglers samspil med visse be-

stemmelser i dobbeltbeskatningsoverenskomster

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Fristreglerne for ordinær og ekstraordinær ansættelse

2.1.1.2. Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomster

2.1.2. Skatteministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

3.1. Provenumæssige konsekvenser

3.2 Implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

L 4 - 2023-24 - Bilag 1: Lovforslag som fremsat

UDKAST

1. Indledning

Med lovforslaget foreslås det at justere skatteforvaltningslovens fristreglers

samspil med visse bestemmelser i dobbeltbeskatningsoverenskomster. Det

foreslås således, at der i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, som nr. 9 ind-

sættes en mulighed for ekstraordinær ansættelse, hvis en sag i medfør af

regler om fremgangsmåde ved gensidige aftaler i en dobbeltbeskatnings-

overenskomst eller anden international overenskomst eller konvention,

ifølge hvilken ansættelses- og inddrivelsesprocedurer skal stilles i bero,

mens der søges en løsning med den kompetente myndighed i den anden stat,

er afsluttet uden en sådan løsning af alle forhold.

Lovforslaget er indarbejdet i forslag til lov om ændring af registreringsaf-

giftsloven, lov om registrering af køretøjer, brændstofforbrugsafgiftsloven,

skatteforvaltningsloven og forskellige andre love (Regelforenkling og øget

regelefterlevelse på motorområdet, justering af skatteforvaltningslovens

fristreglers samspil med visse bestemmelser i dobbeltbeskatningsoverens-

komster m.v.), der er fremsat den 3. oktober 2023.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Justering af skatteforvaltningslovens fristreglers samspil med visse

bestemmelser i dobbeltbeskatningsoverenskomster

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Fristreglerne for ordinær og ekstraordinær ansættelse

Skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27 indeholder fristreglerne for ordinær

og ekstraordinær ansættelse af indkomst- og ejendomsværdiskat.

Efter § 26 er det en betingelse for ordinær genoptagelse af en ansættelse af

indkomst- eller ejendomsværdiskat, at Skatteforvaltningen senest den 1. maj

i det fjerde år efter indkomstårets udløb skriftligt varsler den skattepligtige

om kravet og grundlaget herfor. En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin

ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, skal senest den 1. maj i

det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk el-

ler retlig karakter, der kan begrunde en ændring af den tidligere skattean-

sættelse. Det antages, at den skattepligtige har et egentligt (betinget) rets-

krav på genoptagelse, såfremt de nye oplysninger skaber en vis sandsynlig-

hed for, at sagen ville få et andet udfald, hvis oplysningerne havde foreligget

ved myndighedernes oprindelige stillingtagen til sagen.

Efter skatteforvaltningslovens § 27 kan en ansættelse af indkomst- eller

ejendomsværdiskat genoptages ekstraordinært uden for fristerne i § 26, når

L 4 - 2023-24 - Bilag 1: Lovforslag som fremsat

UDKAST

en af situationerne i § 27, stk. 1, foreligger. De opregnede tilfælde er udtøm-

mende.

Det følger af § 27, stk. 1, nr. 4, at der uanset fristerne i skatteforvaltningslo-

vens § 26 kan foretages en ekstraordinær ansættelse, når en udenlandsk skat-

temyndighed har truffet en afgørelse, der har betydning for beskatningen af

den skattepligtige. Det er efter bestemmelsen en betingelse, at den danske

skattemyndighed anerkender afgørelsen.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 1, at skatte- og afgiftskrav,

der er afledt af en ansættelse eller fastsættelse, forældes efter reglerne i for-

ældelsesloven, jf. dog stk. 2-4. Af forældelseslovens § 28 fremgår, at når der

i anden lov er fastsat særlige forældelsesfrister eller andre særlige regler om

forældelse, finder forældelseslovens regler anvendelse, i det omfang andet

ikke følger af den anden lov eller af forholdets særlige beskaffenhed.

I forældelseslovens §§ 20 og 21 findes regler om foreløbig afbrydelse. Fo-

reløbig afbrydelse sker f.eks., hvis der er anlagt en rets- eller voldgiftssag

om grundlaget for fordringen, eller en sag påklages til en højere administra-

tiv myndighed. Efter disse regler tilknyttes en tillægsfrist på 1 år, således at

forældelse tidligst indtræder 1 år efter henholdsvis sagens endelige afgørelse

eller myndighedens meddelelse om sin afgørelse, jf. 21, stk. 1 og 2.

Ved forældelse af skatte- og afgiftskrav, der er afledt af en ansættelse eller

fastsættelse, suppleres forældelseslovens almindelige regler om foreløbig

afbrydelse af skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 2.

Efter skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 2, sker der en foreløbig afbrydelse

for det krav, der er afledt af en skatteansættelse, ved myndighedens varsel

om ansættelsen eller af vurdering af en fast ejendom, hvis varslet er afsendt

inden forældelsesfristens udløb. Det samme gælder, hvis en skatteansættelse

er foretaget inden forældelsesfristens udløb. Forældelse af krav afledt af an-

sættelsen indtræder herefter tidligst 1 år efter, at Skatteforvaltningen har gi-

vet meddelelse om afgørelsen. Den foreløbige afbrydelse indtræder såvel i

relation til krav, der gøres gældende af Skatteforvaltningen, som krav, der

rejses af den skattepligtige.

Efter skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 4, er forældelsesfristen 10 år bl.a.

for krav afledt af en ekstraordinær ansættelse af indkomst- eller ejendoms-

værdiskat, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, og for krav afledt af eks-

traordinær genoptagelse af ejendomsvurderinger, jf. skatteforvaltningslo-

vens § 33, stk. 3-5 og 7-9.

L 4 - 2023-24 - Bilag 1: Lovforslag som fremsat

UDKAST

2.1.1.2. Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomster

Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomster tager i vidt omfang udgangs-

punkt i OECD’s modeloverenskomst. Modeloverenskomsten opdateres og

ændres med mellemrum, og den seneste udgave blev publiceret i 2017

(OECD’s 2017-modeloverenskomst). OECD’s modeloverenskomst er ud-

arbejdet som en ikke-bindende anbefaling til udformningen af en dobbelt-

beskatningsoverenskomst.

Modeloverenskomsten og dens kommentarer er tilvejebragt gennem et in-

ternationalt administrativt samarbejde mellem OECD's medlemslande.

Kommentarerne til overenskomsten er udtryk for landenes fælles opfattelse,

og OECD anbefaler, at landene tager udgangspunkt i kommentarerne, når

de anvender og fortolker deres dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Da modeloverenskomsten ikke er bindende, kan to lande imidlertid frit

indgå dobbeltbeskatningsoverenskomster med en eller flere bestemmelser,

der fraviger denne.

En gensidig aftaleprocedure til tvistløsning foreslås i OECD’s modelover-

enskomsts artikel 25, der indeholder regler om fremgangsmåde ved gensi-

dige aftaler. Denne bestemmelse findes bredt i Danmarks netværk af dob-

beltbeskatningsoverenskomster.

Ifølge denne bestemmelse kan en fysisk eller juridisk person indbringe sin

sag for en kompetent myndighed, hvis den fysiske eller juridiske person me-

ner, at foranstaltninger truffet af en eller begge de kontraherende stater for

personen medfører eller vil medføre beskatning i strid med bestemmelserne

i den relevante dobbeltbeskatningsoverenskomst, uanset hvilke retsmidler

og tidsfrister der måtte være foreskrevet i disse staters interne lovgivning.

Hvis den kompetente myndighed, for hvilken sagen er indbragt, finder ind-

sigelsen berettiget og ikke kan nå en rimelig løsning selv, skal denne søge

at løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed i den an-

den kontraherende stat. De dobbeltbeskatningsoverenskomster, som Dan-

mark har indgået, indeholder som udgangspunkt ikke bestemmelse om, at

nationale ansættelses- og inddrivelsesprocedurer skal stilles i bero, mens en

gensidig aftaleprocedure pågår.

Nogle dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem to eller flere lande kan

imidlertid indeholde bestemmelser om, at ansættelses- og inddrivelsespro-

cedurer skal stilles i bero under gennemførelse af enhver indgåelse af gen-

sidige aftaler. Dette er tilfældet for dobbeltbeskatningsoverenskomsten mel-

lem Danmark og USA.

L 4 - 2023-24 - Bilag 1: Lovforslag som fremsat

UDKAST

2.1.2. Skatteministeriets overvejelser

Fristreglerne i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27 er udformet uafhængigt

af danske dobbeltbeskatningsoverenskomster, der typisk

–

på linje med

OECD’s modeloverenskomst –

indeholder en bestemmelse om, at en ind-

gået gensidig aftale skal gennemføres uden hensyn til, hvilke tidsfrister der

er fastsat i de kontraherende staters interne lovgivning.

Det betyder, at skatteforvaltningslovens fristregler derfor som udgangs-

punkt gælder sideløbende med og uafhængigt af, om der indledes og gen-

nemføres gensidige aftaleprocedurer i medfør af Danmarks dobbeltbeskat-

ningsoverenskomster med andre lande og jurisdiktioner, for så vidt angår

danske ansættelsesændringer. Det vil sige, at en aftale i medfør af en af Dan-

marks dobbeltbeskatningsoverenskomster kan implementeres i Danmark

uden for og uafhængigt af skatteforvaltningslovens fristregler, mens en æn-

dring af en ansættelse fra dansk side er omfattet af fristreglerne i skattefor-

valtningsloven og kun kan gennemføres, hvis betingelserne herfor i fristreg-

lerne er opfyldt. Det gælder både i de tilfælde, hvor en dobbeltbeskatnings-

overenskomst indeholder bestemmelse om, at ansættelses- og inddrivelses-

procedurer skal stilles i bero, og i de tilfælde, hvor en dobbeltbeskatnings-

overenskomst ikke indeholder en sådan bestemmelse. Langt hovedparten af

dobbeltbeskatningsoverenskomsterne indeholder ikke bestemmelse om, at

ansættelses- og inddrivelsesprocedurer skal stilles i bero.

I nogle dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem to eller flere lande kan

der dog indgå bestemmelse om, at ansættelses- og inddrivelsesprocedurer

skal stilles i bero under gennemførelse af enhver indgåelse af gensidige af-

taler. For Danmarks vedkommende ses dette f.eks. i artikel 25, stk. 2, 3. pkt.,

i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA.

En sådan bestemmelse indgår ikke i OECD’s modeloverenskomst, men om-

tales som en mulighed i pkt. 48 i kommentarerne til 2017-modeloverens-

komstens artikel 25.

Ifølge kommentarerne til OECD’s 2017-modeloverenskomst

kan en fysisk

eller juridisk person indbringe en sag, allerede før der sendes underretning

om, at en eller begge af de kontraherende stater træffer eller vil træffe for-

anstaltninger, som for personen vil medføre beskatning i strid med dobbelt-

beskatningsoverenskomsten.

Det betyder, at der kan indledes en gensidig aftaleprocedure, før Skattefor-

valtningen har truffet afgørelse om at foretage eller ændre skatteansættelsen,

f.eks. fra det tidspunkt, hvor Skatteforvaltningen har varslet en ændring af

L 4 - 2023-24 - Bilag 1: Lovforslag som fremsat

UDKAST

skatteansættelsen, eller det tidspunkt, hvor den skattepligtige har modtaget

et bindende svar fra skattemyndighederne.

Hvis en gensidig aftaleprocedure er indledt, inden en skatteansættelse er fo-

retaget eller ændret, og aftaleproceduren ender med, at der ikke indgås en

aftale mellem de kompetente myndigheder i de to lande eller kun indgås en

aftale om en del af det, som den gensidige aftaleprocedure har handlet om,

og som er relevant for skatteansættelsen, vil der kunne rejses spørgsmål om

samspillet mellem dobbeltbeskatningsoverenskomsten og fristreglerne i

skatteforvaltningsloven. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis de kompetente

myndigheder ikke kan blive enige om en aftale om alle punkterne i den gen-

sidige aftaleprocedure eller nogle af dem, eller hvis den skattepligtige tilba-

gekalder sin anmodning om at indlede en gensidig aftaleprocedure, efter at

ansættelsesfristerne i skatteforvaltningsloven er overskredet. I sådanne til-

fælde opstår spørgsmålet, om Skatteforvaltningen vil kunne foretage en

skatteansættelse, efter at den gensidige aftaleprocedure er afsluttet uden ind-

gåelse af gensidig aftale. Tilsvarende vil der kunne opstå en sådan situation,

hvis den skattepligtige har indgivet en anmodning om genoptagelse af skat-

teansættelsen, som sættes i bero som følge af, at der er indledt en gensidig

aftaleprocedure.

Hensynet bag bestemmelser som artikel 25, stk. 2, 3. pkt., i dobbeltbeskat-

ningsoverenskomsten mellem Danmark og USA er at beskytte den skatte-

pligtige mod opkrævning af skyldige skatter for perioder, hvor der måtte

være tvivl herom.

Der gælder generelt ikke nogen frist for, hvornår en gensidig aftaleproce-

dure skal være afsluttet. Nogle dobbeltbeskatningsoverenskomster indehol-

der dog en mulighed for, at sagen kan undergives voldgiftsbehandling efter

udløbet af en nærmere fastsat tidsperiode, hvis de kompetente myndigheder

ikke er nået til enighed. En sådan mulighed indgår f.eks. ikke i dobbeltbe-

skatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, som nr. 9 indsæt-

tes en mulighed for ekstraordinær ansættelse, hvis en sag i medfør af regler

om fremgangsmåde ved gensidige aftaler i en dobbeltbeskatningsoverens-

komst eller anden international overenskomst eller konvention, ifølge hvil-

ken ansættelses- og inddrivelsesprocedurer skal stilles i bero, mens der sø-

ges en løsning med den kompetente myndighed i den anden stat, er afsluttet

uden en sådan løsning af alle forhold. Forslaget vil således også finde an-

vendelse i den situation, hvor der kun er opnået en løsning ved en gensidig

L 4 - 2023-24 - Bilag 1: Lovforslag som fremsat

UDKAST

aftale om en del af det, som den gensidige aftaleprocedure har handlet om.

Er der indgået en aftale, der kun dækker de rejste punkter delvist, vil de

resterende punkter dermed være omfattet af den foreslåede bestemmelse.

Reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, regnes fra det tids-

punkt, hvor Skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er i besid-

delse af tilstrækkelige oplysninger om det forhold, der begrunder den eks-

traordinære ansættelsesændring. I forhold til den foreslåede § 27, stk. 1, nr.

9, vil kundskabstidspunktet være det tidspunkt, hvor den gensidige aftale-

procedure afsluttes endeligt. Det vil sige, at reaktionsfristen på 6 måneder

regnes fra dette tidspunkt.

OECD’s MAP

Statistics Reporting Framework, der er udarbejdet som led i

gennemførelsen af OECD/G20 Inclusive Framework on Base Erosion and

Profit Shifting Action 14: Making Dispute Resolution Mechanisms More

Effective, indeholder en beskrivelse af kriterierne, der er styrende for at anse

en gensidig aftaleprocedure for afsluttet. En gensidig aftaleprocedure vil da

typisk anses for afsluttet fra det tidspunkt, hvor den skattepligtige bliver

meddelt, at de kompetente myndigheder er blevet enige om at afslutte den

gensidige aftaleprocedure uden at opnå en aftale, eller hvor den skatteplig-

tige trækker sin anmodning om gensidig aftaleprocedure tilbage.

Reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, vil derfor i forhold

til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 9, løbe fra det tidspunkt, hvor

den skattepligtige meddeles, at de kompetente myndigheder er blevet enige

om at afslutte den gensidige aftaleprocedure uden at opnå en aftale, eller

hvor Skatteforvaltningen modtager meddelelse om, at den skattepligtige har

trukket sin anmodning om gensidig aftaleprocedure tilbage.

Formålet med forslaget er at sikre, at Skatteforvaltningen og den skatteplig-

tige ikke vil blive afskåret fra at få foretaget en ansættelse ekstraordinært,

selvom ansættelses- og inddrivelsesprocedurer stilles i bero, mens gensidige

aftaleprocedurer gennemføres. Derved vil Skatteforvaltningen ikke miste

muligheden for at beskatte den heraf omfattede indkomst, når den gensidige

aftaleprocedure er afsluttet, uden at der er opnået en løsning ved en gensidig

aftale. Tilsvarende vil den skattepligtige ikke miste muligheden for at få

genoptaget og ændret en ansættelse ekstraordinært, hvis den gensidige afta-

leprocedure er afsluttet, uden der er opnået en løsning ved en gensidig aftale.

Den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse i tilfælde, hvor en dob-

beltbeskatningsoverenskomst eller anden international overenskomst eller

konvention indeholder en bestemmelse svarende til artikel 25, stk. 2, 3. pkt.,

L 4 - 2023-24 - Bilag 1: Lovforslag som fremsat

UDKAST

i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA om, at an-

sættelses- og inddrivelsesprocedurer skal indstilles, dvs. stilles i bero, når

der er indledt en gensidig aftaleprocedure.

Forslaget tilsigter ikke at ændre på anvendelsesområdet for skatteforvalt-

ningslovens § 27, stk. 1, nr. 4, som regulerer den situation, hvor en uden-

landsk skattemyndighed har truffet en afgørelse, der har betydning for be-

skatningen af den skattepligtige. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 4,

vil derfor som hidtil fortsat kunne anvendes, hvis de danske skattemyndig-

heder anerkender afgørelsen truffet af den udenlandske skattemyndighed.

Det foreslås desuden, at der i skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 2, indsæt-

tes et nyt punktum, hvoraf det fremgår, at hvis der er indbragt en sag i med-

før af regler om fremgangsmåde ved gensidige aftaler i en dobbeltbeskat-

ningsoverenskomst eller anden international overenskomst eller konvention

inden forældelsesfristens udløb, indtræder forældelse af krav afledt af an-

sættelsen henholdsvis fastsættelsen tidligst 1 år efter, at sagen er afsluttet,

jf. § 27, stk. 1, nr. 9.

Når en skattepligtig anmoder om, at der gennemføres en gensidig aftalepro-

cedure, betyder forslaget for både Skatteforvaltningen og den skattepligtige,

at forældelsen afbrydes i den mellemliggende periode, hvor den gensidige

aftaleprocedure gennemføres. Forslaget skal imødegå, at eventuelle krav

forældes, mens en gensidig aftaleprocedure foregår.

I forældelseslovens §§ 20 og 21 findes regler om foreløbig afbrydelse. Fo-

reløbig afbrydelse sker f.eks., hvis der er anlagt en rets- eller voldgiftssag

om grundlaget for fordringen, eller en sag påklages til en højere administra-

tiv myndighed, jf. 21, stk. 1 og 2. Efter disse regler tilknyttes en tillægsfrist

på 1 år, således at forældelse tidligst indtræder 1 år efter henholdsvis sagens

endelige afgørelse eller myndighedens meddelelse om sin afgørelse, jf. 21,

stk. 1 og 2.

Ved forældelse af skatte- og afgiftskrav afledt af en ansættelse eller fastsæt-

telse suppleres forældelseslovens almindelige regler om foreløbig afbry-

delse af skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 2, hvorefter både et varsel om

en skatteansættelse og selve skatteansættelsen afbryder forældelsen forelø-

bigt, hvis varslet er afsendt eller ansættelsen er foretaget inden forældelses-

fristens udløb. Den foreløbige afbrydelse indebærer, at der udløses en til-

lægsfrist på 1 år efter meddelelsen om afgørelsen, idet forældelse tidligst

indtræder 1 år efter denne meddelelse.

L 4 - 2023-24 - Bilag 1: Lovforslag som fremsat

UDKAST

Forslaget skal i lighed med ovennævnte situationer sikre, at der sker en fo-

reløbig afbrydelse af kravet, mens den gensidige aftaleprocedure foregår.

Svarende til hvad der gælder for de nævnte situationer, foreslås også en til-

lægsfrist, hvorefter forældelse af krav tidligst indtræder 1 år efter, at sagen

er afsluttet.

Forslaget skal desuden ses i sammenhæng med skatteforvaltningslovens §

34 a, stk. 4, hvorefter forældelsesfristen er 10 år bl.a. for krav afledt af en

ekstraordinær ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, jf. skatte-

forvaltningslovens § 27, stk. 1, og for krav afledt af ekstraordinær genopta-

gelse af ejendomsvurderinger, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3-5 og

7-9. Forslaget betyder således, at den 10-årige forældelsesfrist foreløbigt af-

brydes, mens en gensidig aftaleprocedure foregår, og at der vil blive udløst

en tillægsfrist, hvis der er mindre end 1 år tilbage af den 10-årige forældel-

sesfrist på det tidspunkt, hvor sagen afsluttes.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

3.1. Provenumæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have nævneværdige provenumæssige konse-

kvenser.

3.2 Implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget skønnes ikke at medføre administrative omkostninger for Skat-

teforvaltningen.

Lovforslaget vurderes ikke at have konsekvenser for kommuner og regioner.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget skønnes at have ingen eller ikke nævneværdige konsekvenser

for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget skønnes at have ingen eller ikke nævneværdige administrative

konsekvenser for borgere.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- eller naturmæssige konsekvenser.

L 4 - 2023-24 - Bilag 1: Lovforslag som fremsat

UDKAST

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU- retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget har ikke været i offentlig høring forud for fremsættelsen, da

der foreligger risiko for skattespekulation, som vil kunne modvirke formålet

med loven.

Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt i offentlig høring med

frist den 24. oktober 2023 hos følgende myndigheder og organisationer

m.v.: Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Borger- og

retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Brancheforeningen for Aktive

Ejere i Danmark, CEPOS, Cevea, Dansk Aktionærforening, Dansk Erhverv,

Dansk Iværksætterforening, Danske Advokater, Den Danske Fondsmægler-

forening, DI, Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen

–

Område for

Bedre Regulering (OBR), Finans Danmark, Foreningen Danske Revisorer,

Forsikring & Pension, FSR

–

danske revisorer, Investering Danmark, Justi-

tia, Kapitalmarked Danmark, Kraka, Landbrug & Fødevarer, Landsskatte-

retten, Mellemfolkeligt Samvirke, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Oxfam

IBIS, SEGES, Skatteankeforvaltningen, SMVdanmark og SRF Skattefaglig

Forening.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgif-

ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

anfør »Ingen«)

Økonomiske

konsekvenser

for stat, kom-

muner og regi-

oner

Ingen

Negative konsekvenser/merudgif-

ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Ingen

Implemente-

Ingen

ringskonse-

kvenser for

stat, kommuner

og regioner

Ingen

L 4 - 2023-24 - Bilag 1: Lovforslag som fremsat

UDKAST

Økonomiske

konsekvenser

for erhvervsli-

vet

Ingen

Administrative Ingen

konsekvenser

for erhvervsli-

vet

Administrative Ingen

konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Miljø- og na-

turmæssige

konsekvenser

Forholdet til

EU-retten

Er i strid med

de principper

for implemen-

tering af er-

hvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav

i EU-regule-

ring (sæt X)

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU- retlige aspekter.

Nej

L 4 - 2023-24 - Bilag 1: Lovforslag som fremsat

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27 indeholder fristreglerne for ordinær

og ekstraordinær ansættelse af indkomst- og ejendomsværdiskat.

Efter skatteforvaltningslovens § 26 er det en betingelse for ordinær genop-

tagelse af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, at Skattefor-

valtningen senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb skrift-

ligt varsler den skattepligtige om kravet og grundlaget herfor. En skatteplig-

tig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsvær-

diskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb frem-

lægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en æn-

dring af den tidligere skatteansættelse. Det antages, at den skattepligtige har

et egentligt (betinget) retskrav på genoptagelse, såfremt de nye oplysninger

skaber en vis sandsynlighed for, at sagen ville få et andet udfald, hvis op-

lysningerne havde foreligget ved myndighedernes oprindelige stillingtagen

til sagen.

Efter skatteforvaltningslovens § 27 kan en ansættelse af indkomst- eller

ejendomsværdiskat genoptages ekstraordinært uden for fristerne i § 26, når

en af situationerne i § 27, stk. 1, foreligger. De opregnede tilfælde er udtøm-

mende.

Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomster tager i vidt omfang udgangs-

punkt i OECD’s modeloverenskomst. Modeloverenskomsten opdateres og

ændres med mellemrum, og den seneste udgave blev publiceret i 2017

(OECD’s 2017-modeloverenskomst).

Modeloverenskomsten og dens kommentarer er tilvejebragt gennem et in-

ternationalt administrativt samarbejde mellem OECD's medlemslande.

Kommentarerne til overenskomsten er udtryk for landenes fælles opfattelse,

og OECD anbefaler, at landene tager udgangspunkt i kommentarerne, når

de anvender og fortolker deres dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Da modeloverenskomsten ikke er bindende, kan to lande imidlertid frit

indgå dobbeltbeskatningsoverenskomster med en eller flere bestemmelser,

der fraviger denne.

L 4 - 2023-24 - Bilag 1: Lovforslag som fremsat

UDKAST

En gensidige aftaleprocedure

til tvistløsning foreslås i OECD’s modelover-

enskomsts artikel 25, der indeholder regler om fremgangsmåde ved gensi-

dige aftaler. Denne bestemmelse findes bredt i Danmarks netværk af dob-

beltbeskatningsoverenskomster.

En fysisk eller juridisk person kan indbringe sin sag for en kompetent myn-

dighed, hvis denne mener, at foranstaltninger truffet af en eller begge de

kontraherende stater for personen medfører eller vil medføre beskatning i

strid med bestemmelserne i den relevante dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Hvis den kompetente myndighed, for hvilken sagen er indbragt, finder ind-

sigelsen berettiget og ikke kan nå en rimelig løsning selv, skal denne søge

at løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed i den an-

den kontraherende stat.

Det foreslås, at i skatteforvaltningslovens

§ 27, stk. 1,

indsættes som

nr. 9:

»9) En sag i medfør af regler om fremgangsmåde ved gensidige aftaler i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst eller anden international overenskomst el-

ler konvention, ifølge hvilken ansættelses- og inddrivelsesprocedurer skal

stilles i bero, mens der søges en løsning med den kompetente myndighed i

den anden stat, er afsluttet uden en sådan løsning af alle forhold.«

Forslaget betyder, at der i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 9, 1. pkt.,

indsættes en mulighed for ekstraordinær ansættelse, hvis der er afsluttet en

gensidig aftaleprocedure i medfør af en dobbeltbeskatningsoverenskomst

eller anden international overenskomst eller konvention, ifølge hvilken an-

sættelses- og inddrivelsesprocedurer skal stilles i bero under gennemførelse

af aftaleproceduren.

Efter forslaget vil der, uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, kunne

foretages en ekstraordinær ansættelse, når der er afsluttet en gensidig afta-

leprocedure i medfør af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, ifølge hvilken

ansættelses- og inddrivelsesprocedurer skal stilles i bero under gennemfø-

relse af aftaleproceduren.

Forslaget betyder desuden, at der i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr.

9, 2. pkt., vil gælde en betingelse om, at der ikke er opnået en løsning ved

en gensidig aftale. Det er en betingelse, at der har været iværksat en gensidig

aftaleprocedure. Forslaget vil også finde anvendelse i den situation, hvor der

kun er opnået en løsning ved en gensidig aftale om en del af det, som den

gensidige aftaleprocedure har handlet om. Er der indgået en aftale, der kun

dækker de rejste punkter delvist, vil de resterende punkter dermed være

L 4 - 2023-24 - Bilag 1: Lovforslag som fremsat

UDKAST

omfattet af den foreslåede bestemmelse. Bestemmelsen vil derimod ikke

omfatte nye eller andre punkter, som ikke har sammenhæng med rejste

punkter i en gensidig aftaleprocedure.

Reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, regnes fra det tids-

punkt, hvor Skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er i besid-

delse af tilstrækkelige oplysninger om det forhold, der begrunder den eks-

traordinære ansættelsesændring. I forhold til den foreslåede § 27, stk. 1, nr.

9, vil kundskabstidspunktet være det tidspunkt, hvor den gensidige aftale-

procedure afsluttes endeligt. Det vil sige, at reaktionsfristen på 6 måneder

regnes fra dette tidspunkt.

OECD’s MAP Statistics Reporting Framework, der er udarbejdet som led i

gennemførelsen af OECD/G20 Inclusive Framework on Base Erosion and

Profit Shifting Action 14: Making Dispute Resolution Mechanisms More

Effective indeholder en beskrivelse af kriterierne, der er styrende for at anse

en gensidig aftaleprocedure for afsluttet. En gensidig aftaleprocedure vil da

typisk anses for afsluttet fra tidspunktet, hvor den skattepligtige bliver med-

delt, at de kompetente myndigheder er blevet enige om at afslutte den gen-

sidige aftaleprocedure uden at opnå en løsning ved en gensidig aftale, eller

hvor den skattepligtige trækker sin anmodning om gensidig aftaleprocedure

tilbage.

Reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, vil derfor i forhold

til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 9, løbe fra det tidspunkt, hvor

den skattepligtige meddeles, at de kompetente myndigheder er blevet enige

om at afslutte den gensidige aftaleprocedure uden at opnå en løsning ved en

gensidig aftale, eller hvor Skatteforvaltningen har modtaget meddelelse om,

at den skattepligtige har trukket sin anmodning om gensidig aftaleprocedure

tilbage.

Formålet med forslaget er at sikre, at Skatteforvaltningen og den skatteplig-

tige ikke vil blive afskåret fra at få foretaget en ansættelse ekstraordinært,

selv om ansættelses- og inddrivelsesprocedurer stilles i bero, mens gensi-

dige aftaleprocedurer gennemføres. Derved vil Skatteforvaltningen ikke mi-

ste muligheden for at indkomstbeskatte, når den gensidige aftaleprocedure

er afsluttet, uden at der er opnået en løsning ved en gensidig aftale. Tilsva-

rende vil den skattepligtige ikke miste muligheden for at få genoptaget og

ændret en ansættelse ekstraordinært, hvis den gensidige aftaleprocedure er

afsluttet, uden der er opnået en løsning ved en gensidig aftale.

L 4 - 2023-24 - Bilag 1: Lovforslag som fremsat

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse i tilfælde, hvor en dob-

beltbeskatningsoverenskomst eller en anden international overenskomst el-

ler konvention indeholder en bestemmelse svarende til artikel 25, stk. 2, 3.

pkt., i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA om, at

ansættelses- og inddrivelsesprocedurer skal indstilles, det vil sige stilles i

bero, når der er indledt en gensidig aftaleprocedure.

Forslaget tilsigter ikke at ændre på anvendelsesområdet for skatteforvalt-

ningslovens § 27, stk. 1, nr. 4, som regulerer den situation, at en udenlandsk

skattemyndighed har truffet en afgørelse, der har betydning for beskatnin-

gen af den skattepligtige.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2