Erhvervsudvalget 2023-24
L 39 Bilag 1
Offentligt
2759457_0001.png
DANSK ERHVERV
Børsen
1217 København K
www.danskerhverv.dk
[email protected]
T. + 45 3374 6000
Finanstilsynet
Sendt pr. e-mail: [email protected]
[email protected]
[email protected]
Att.: Andrea Petersen og Mads Hvalsøe Kristensen
Den 17. august 2023
Høringssvar
–
Forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere
Dansk Erhverv takker for muligheden for at komme med bemærkninger til ovennævnte lov-
forslag.
Generelle bemærkninger
Dansk Erhverv er overordnet positiv over for, at der skabes passende regulatoriske rammer, der
fjerner hindringer og fastsætter beskyttelsesforanstaltninger for overførsel af misligholdte lån fra
kreditinstitutter til kreditkøbere.
I forhold til implementeringen af NPL-direktivet i dansk ret, er det vigtigt at fokusere på, hvordan
reguleringen harmonerer med eksisterende danske regler, herunder i særdeleshed lov om inkas-
sovirksomhed.
Specifikke bemærkninger
Dansk Erhverv samarbejder med Dansk InkassoBrancheforening og har i den forbindelse set for-
eningens bemærkninger til lovforslaget.
Dansk Erhverv deler Dansk InkassoBrancheforenings bekymringer i forhold til, hvilke konse-
kvenser lovforslaget vil have i forhold til lov om inkassovirksomhed og de aktører, der er omfattet
af denne lov.
Lov om inkassovirksomhed regulerer i dag, hvordan erhvervsmæssig inddrivelse af fordringer
skal foregå. Dette skaber en betryggende regulering for skyldneren, ligesom der sikres en lige kon-
kurrence for de erhvervsdrivende, der arbejder med inddrivelse af fordringer.
Dansk Erhverv opfordrer til, at direktivet implementeres på en måde, så der gælder ens regler for
erhvervsmæssig inddrivelse af fordringer uanset, om en fordring hidrører fra en misligholdt kre-
ditaftale eller fra gæld, der er opstået på anden vis.
Som eksempler på forskelle, der opstår ved inddrivelse af fordringer ved den foreslåede imple-
mentering, kan nævnes reglerne om god inkassoskik, inkassoomkostninger, varsler og frister.
Side 1/2
 L 39 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
DANSK ERHVERV
Hvis ovenstående giver anledning til spørgsmål, står vi naturligvis til rådighed for uddybende be-
mærkninger.
Med venlig hilsen
Poul Dahlgaard
Chefkonsulent og advokat
Side 2/2
 L 39 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2759457_0003.png
Finanstilsynet
[email protected]
17. august 2023
Høringssvar
–
forslag til Lov om kreditservicevirksomheder og
kreditkøbere
Dansk InkassoBrancheforening (DIB) er på europæisk plan repræsenteret ved den internationale
inkassobrancheorganisation, Federation of European National Collection Associations (FENCA), der
repræsenterer 23 national brancheforeninger for kreditkøbere og inkassovirksomheder. Idet DIB
ligeledes besidder formandsposten i FENCA, har DIB været en central del af dialogen med både EU
Kommissionen, EU Parlamentet samt European Banking Authority (EBA) om direktivet om
kreditservicevirksomheder og kreditkøbere (NPL-direktivet), og vi er er positive over både direktivet
samt det generelle
ønske
om at styrke det sekundære marked for misligholdte lån (NPL).
Vi er dog mindre positive over for lovforslaget og den valgte implementeringsmodel af direktivet, da
vi mener, at lovforslaget bygger på en grundlæggende misforståelse, hvilket desværre også betyder,
at den valgte implementeringsmodel er særdeles uhensigtsmæssig.
Primære problemstilling ved lovforslaget
Den grundlæggende misforståelse er, hvad kreditservicering reelt er. Det er væsentligt at gøre
opmærksom på, at en misligholdt kreditaftale ved opsigelse ikke længere er at betragte som en
kreditaftale med løbende afdrag, men derimod en gæld. Her er det ikke kun en delbetaling, der er
forfalden, men grundet misligholdelsen og opsigelsen af kreditaftalen er det derimod den fulde
fordring, der er forfalden. Dermed er kreditservicering servicering af en forfalden gæld, og der er
derfor i realiteten tale om inkasso.
En væsentlig del af lovforslaget kan derfor betragtes som en ny inkassolov, og det har en række
uhensigtsmæssige konsekvenser. Dette er lettest illustreret ved lovforslagets
§2,
der i realiteten kan
omskrives til
”Reglerne
i lov om inkassovirksomhed finder ikke anvendelse på inkassobureauers
udøvelse af inkassovirksomhed på gæld, der udspringer fra misligholdte kreditaftaler”.
Det er vores klare indtryk efter dialog med en række aktører på området, at dette ikke har været
hensigten med loven. Vi håber naturligvis, at en erkendelse af misforståelsen vil føre til et valg af en
anden og mere hensigtsmæssig implementeringsmodel. Vi vil i det efterfølgende gennemgå nogle af
de uhensigtsmæssigheder, som denne misforståelse har medført.
Afvigelse fra helt grundlæggende principper
I Danmark har vi i dag de facto en lovgivning, hvor vi langt overvejende regulerer aktiviteten frem for
hvem,
der udfører aktiviteten. Såvel Inkassobureauer, kreditorer og advokater skal overholde god
inkassoskik, og reglerne for varsling, salærer mv. er ligeledes reguleret for al inkassation. Det har
betydet, at alle borgere har haft samme krav og rettigheder, når de sendes til inkassation. Med det
nuværende lovforslag afviger man på en række områder med denne praksis:
Dansk InkassoBrancheforening - C/O DANSK ERHVERV - Børsen - 1217 København K
 L 39 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2759457_0004.png
1) Inkassoreglerne afhænger nu af, hvilket oprindeligt krav, der er blevet til en gæld. Gæld, der
fremadrettet udspringer af en misligholdt kreditaftale, vil som udgangspunkt være undtaget
fra Inkassoloven, hvorimod al anden privat gæld vil være omfattet af Inkassoloven.
2) Undtagelsen er dog, hvis gælden under pkt. 1
”serviceres”
af en advokat, for så vil
Inkassoloven fortsat være gældende. Ikke alene bryder det med princippet om at regulere
aktiviteten, men samtidig
ændres
både tilsyn, licenskrav og borgernes rettigheder sig på
baggrund af, hvilken gæld og hvilken kreditserviceringsvirksomhed, der er tale om. Dermed
vil borgere opleve, at det samme krav kan være underlagt vidt forskellige regler, hvilket
hverken er i borgerens, domstolenes, kreditors eller samfundets interesse.
3) Gæld, der stammer fra en misligholdt kreditaftale, er ikke længere omfattet af god
inkassoskik.
4) Gæld, der stammer fra en misligholdt kreditaftale, har ikke længere klare regler for
inkassoomkostninger. Inkassoomkostningerne er godt nok fastsat i Renteloven (BEK 601
12/7 2002), men i bekendtgørelsens henvises der til inkassator (=autoriseret i.h.t.
Inkassoloven) samt varslingen, der følger af
§10
i Inkassoloven. Idet
kreditserviceringsvirksomheder er undtaget fra Inkassoloven, giver det en udfordring, og det
er en helt unødvendig uklarhed.
5) Gæld, der stammer fra en misligholdt kreditaftale, kræver ikke længere et inkassovarsel.
6) Gæld, der stammer fra en misligholdt kreditaftale, er ikke længere omfattet af en ekstern og
uafhængig klagemyndighed.
Der er i realiteten tale om en meget omfattende og uhensigtsmæssig deregulering af en væsentlig
del af det danske inkassomarked. Idet vi i dag har en velfungerende lovgivning på området, så er vi
ikke interesseret i den deregulering, da den både vil skabe en del uklarhed, være
konkurrenceforvridende samt invitere til en
”større
kreativitet” i.f.t både etiske retningslinjer samt
påførte omkostninger. Dette er i ingens interesse
–
ej heller branchens.
Licenskrav
Der er i lovforslaget også en udfordring med de definerede licenskrav. European Banking Authority
(EBA) skal jf. direktivet udarbejde en vejledning til licenskravene, og denne vejledning er stadig på
høringsstadiet. DIB er gennem formandskabet i FENCA i dialog med EBA, og der vil komme
ændringer
til de retningslinjer, som EBA tidligere har sendt i høring. Omfanget af
ændringerne
kendes endnu
ikke, men uanset omfanget, vil lovforslaget skulle tilpasses til vejledningen.
Tilsyn med udenlandske aktører uden national tilstedeværelse
En central del af direktivet er, at en licens kan gøres gældende i
øvrige
medlemsstater, og her er den
valgte implementeringsmodel ligeledes særdeles uhensigtsmæssig. En medlemsstat har mulighed for
yderligere licenskrav, hvilket bl.a. er tilfældet i Inkassoloven, hvor der som udgangspunkt er krav om
lokal tilstedeværelse. Formålet med det licenskrav i Inkassoloven er at sikre, at inkasso i Danmark
både følger dansk lovgivning samt er underlagt et effektivt nationalt tilsyn.
Med den valgte implementeringsmodel er der ikke længere et krav om tilstedeværelse i Danmark, så
hvis man har hjemsted og licens i f.eks. Polen, så kan man også få licens i Danmark uden at være
fysisk repræsenteret i Danmark. Selv om man vil skulle have godkendelse hos Finanstilsynet, så vil
det være meget svært for Finanstilsynet at sikre, at licenskravene løbende overholdes, samt at
forbrugernes rettigheder overholdes. Specielt da licenshaver selv skal behandle klager.
Dansk InkassoBrancheforening - C/O DANSK ERHVERV - Børsen - 1217 København K
 L 39 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2759457_0005.png
Grundtanken bag NPL-direktivet
Et helt centralt formål med NPL-direktivet er at sikre, at der kommer minimumskrav for
kreditservicering af misligholdte kreditaftaler i de lande, der IKKE har en eksisterende lovgivning.
Et af de centrale punkter fra FENCAs side i dialogen med både EU Kommissionen og EU Parlamentet
var at sikre, at medlemsstater med eksisterende lovgivning og licensordning kunne anvende disse
regler, hvilket fremgår af de generelle bemærkninger til direktivet (recital 25), der lyder:
”Medlemsstater,
der allerede har indført regler, der svarer til eller er strengere end reglerne i dette
direktiv for kreditserviceringsaktiviteter, bør i deres nationale ret til gennemførelse af dette direktiv
kunne anerkende muligheden for, at eksisterende enheder, der udfører kreditserviceringsaktiviteter,
automatisk anerkendes som godkendte kreditservicevirksomheder.”
Derfor er vi noget forundrede over, at man i den nationale implementering har valgt at tilsidesætte
eksisterende lovgivning frem for at supplere den eksisterende og velfungerende lovgivning. Idet man
tilsyneladende har misforstået, hvad kreditservicering egentligt består af, så vil den foreslåede
implementeringsmodel deregulere kreditservicering af misligholdte kreditaftaler i Danmark, og man
vil samtidig skabe helt unødvendig og redundant lovgivning, hvor inkassoområdet fremadrettet
reguleres af både Erhvervs- og Justitsministeriet. I modsætning til i dag, hvor lovgivningen er
underlagt Justitsministeriet, så vil den primære myndighed
–
grundet mængden af opsagte
kreditaftaler - fremadrettet være Erhvervsministeriet.
Derudover så har den valgte model også den meget markante ulempe, at de hidtil ensartede
rettigheder for borgerne i.f.m. inkasso på private krav bortfalder.
DIBs anbefalinger
DIB kan ikke støtte implementeringsmodellen og dermed heller ikke lovforslaget, og det er vores helt
klare anbefaling, at Erhvervsministeriet og Justitsministeriet i stedet vælger en
implementeringsmodel, der bygger på eksisterende lovgivning og bibeholder de grundlæggende
principper, der gælder for inkasso i dag.
Dette kan både med få justeringer gøres inden for direktivets rammer, og det vil samtidig være en
kortvarig proces, da Danmark i forvejen gennem eksisterende lovgivning opfylder en væsentlig del af
direktivet.
Den del af implementeringen af direktivet, der knytter sig til inkasso, bør langt overvejende
reguleres af den eksisterende inkassolovgivning. Ligeledes vil den model sikre, at den uafhængige
klagemyndighed bevares. Licenskravene kan relativt enkelt implementeres i Inkassoloven, når disse
er endeligt udarbejdet af EBA. Denne implementeringsmodel vil ligeledes afhjælpe udfordringerne
med grænseoverskridende kreditservicering, da Inkassolovens krav om fysisk tilstedeværelse og
overholdelse af god inkassoskik bevares.
Den del af lovforslaget, der vedrører kreditkøbere vil kunne genbruges, og den del af lovforslaget
bibeholdes hos Erhvervsministeriet/Finanstilsynet.
Dansk InkassoBrancheforening - C/O DANSK ERHVERV - Børsen - 1217 København K
 L 39 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2759457_0006.png
Finanstilsynets vejledning
I tillæg til valg af en anden implementeringsmodel anbefaler vi ligeledes, at Finanstilsynets
vejledende udtalelse om FIL
§117
ligeledes revideres, da der i den nuværende vejledning er flere
uhensigtsmæssigheder, der modvirker intentionerne bag NPL-direktivet, hvilket vanskeliggør danske
bankers salg af misligholdte lån. Derudover indeholder den nuværende vejledning også elementer,
der hverken er i kreditgivers eller i skyldnerens interesse.
DIB deltager naturligvis gerne aktivt og konstruktiv i en dialog om både implementeringsmodel og
justering af vejledningen.
På DIBs vegne
Claus Spedtsberg
Formand, DIB
Formand, FENCA
Dansk InkassoBrancheforening - C/O DANSK ERHVERV - Børsen - 1217 København K
 L 39 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2759457_0007.png
Finanstilsynet
Strandgade 29
1401 København K
17. august 2023
Att.: Andrea Damsboe Petersen
Mail: [email protected]
J.nr: 23-005030
Vedr.: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om inkassovirksomhed
og lov om kreditaftaler (Gennemførelse af dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2021/2167 af 24. november 2021 om kreditservicevirksomheder og
kreditkøbere og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2014/17/EU).
Dansk Kredit Råd er en brancheorganisation som engagerer virksomheder generelt indenfor det
kreditfaglige felt. Foreningens medlemmer er såvel kreditgivere som leverandører til
kreditbranchen, herunder inkassobranchen.
Dansk Kredit Råd har i forbindelse med implementering med det såkaldte ”NPL direktiv”, arbejdet
tæt med Dansk InkassoBrancheforening.
Vi er bekendt med det velbegrundede og gennemarbejdede høringssvar Dansk
Inkassobrancheforening har indleveret til Justitsministeriet dags dato.
Det bemærkes at, Dansk InkassoBrancheforening er på europæisk plan repræsenteret ved den
inter-nationale inkassobrancheorganisation, FENCA, der repræsenterer både kreditkøbere samt
kreditservicering som defineret i direktivet.
Danske Kredit Råds medlemmer er således i betydelig udstrækning omfattet af lovforslaget.
 L 39 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2759457_0008.png
Danske Kredit Råd er i det hele enige i argumentationen i høringssvaret fra Dansk Inkasso-
Brancheforening.
Som lovforslaget foreligger, vil gennemførelse været udtryk for en
signifikant deregulering
af
markedet for NPL (none performing loans).
Danske Kredit Råd er af den opfattelse, at implementering af Rådets direktiv (EU) 2021/2167 af 24.
november 2021 om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere og om ændring af direktiv
2008/48/EF og 2014/17/EU), skal ske i overensstemmelse med gældende danske regler.
Vedtagelse af lovforslaget i den nuværende form, vil efter Dansk Kredit Råds opfattelse give
diskrepans i ramme vilkårene for kreditorsuccession og inddrivelse NPL (none performing loans).
Dansk Kredit Råd deltager gerne i den kommende lovforberedende proces.
Med venlig hilsen
Mikkel Winston, formand
[email protected]
Stefan Schwærter, advokat
[email protected]
Dansk Kredit Råd
c/o
DreistStorgaard Advokater A/S
Bag Haverne 32-50
4600 Køge
www.dk-r.dk
 L 39 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2759457_0009.png
Finanstilsynet
Strandgade 29
1401 København K
Sendt til:
[email protected]
Cc
[email protected]
og
[email protected]
Vesterbrogade 32
1620 København V
Telefon 33 43 70 00
[email protected]
www.danskeadvokater.dk
16. august 2023
Dok.nr. D-2023-029463
Høringssvar til høring over forslag til lov om kreditservicevirksomheder
og kreditkøbere
Danske Advokater takker for muligheden for at afgive høringssvar. Vores høringssvar
er udarbejdet i samarbejde med Danske Advokaters fagudvalg for inkasso og
fagudvalg for IP, forbruger- og markedsføringsret.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser i udkastet
§ 21
Inkassoloven finder ikke anvendelse på kreditservicering. Den retlige standard om
god inkassoskik vil derfor ikke finde anvendelse på et inkassobureaus
kreditserviceaktiviteter. I den foreslåede § 21 fremgår en ny og særskilt god skik
standard. Dog gælder det, at inkassolovens § 9 og dermed god inkassoskik fortsat vil
finde anvendelse på inkassobureauets øvrige aktiviteter, hvor den foreslåede § 21 så
omvendt ikke finder anvendelse. Det forekommer uhensigtsmæssigt og svært
tilgængeligt at skulle veksle mellem to bestemmelser om god skik.
Ved implementering af art. 10, litra 1, kan denne problemstilling imødegås ved at
lade inkassolovens § 9 om god inkassoskik finde anvendelse for
kreditserviceringsvirksomhed. Dermed vil bemyndigelsesbestemmelsen også blive
overflødig for så vidt angår kreditserviceringsvirksomhed (inkassodelen).
Dette kan konkret ske ved at tilføje en henvisning til inkassolovens § 9 om god
inkassoskik i foreslåede § 21, stk. 1. På denne måde fjernes de betydelige
uhensigtsmæssigheder, som den foreslåede dobbelt-standard for god skik på
inkassoområdet vil medføre.
Det bemærkes i forlængelse heraf, at der ikke er grund til at mene, at den retlige
standard om god inkassoskik giver en mindre omfattende beskyttelse af låntagerne
end direktivet tilsigter. I dette spørgsmål kan der henvises til betænkning nr.
1321/1996 om inkassovirksomhed, side 85-88. Der kan desuden henvises til
 L 39 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
offentliggjort retspraksis på området og til offentliggjort praksis fra Advokatnævnet,
som træffer afgørelser om god advokatskik bl.a. vedrørende advokaters
inkassovirksomhed. Dertil kommer tilsynsmyndighedens praksis, som desværre ikke
er offentligt tilgængelig.
Danske Advokater foreslår, at § 21 formuleres således:
”Kreditkøbere og kreditservicevirksomheder skal drive virksomhed i
overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis inden for
virksomhedsområdet. For kreditservicevirksomhed finder inkassolovens § 9 om god
inkassoskik anvendelse.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om redelig forretningsskik
og god praksis for kreditkøbere.”
Den
foreslåede § 2 skal ændres i konsekvens heraf (”bortset fra § 9”).
Den foreslåede
§ 10, stk. 2, 5) bør i konsekvens heraf indeholde en henvisning til inkassolovens § 9.
I lovforslagets § 21, stk. 2, lægges der op til, at den til enhver tid siddende minister
bemyndiges til at udstede nærmere regler om redelig forretningsskik og god praksis.
Det er Danske Advokaters opfattelse, at det ud fra en retssikkerhedsmæssig
betragtning er betænkeligt, at lovforslaget indeholder en generel og i princippet
ubegrænset hjemmel til erhvervsministeren til at fastsætte nærmere regler om
redelig forretningsskik og god praksis. I forbindelse hermed bemærkes, at en
tilsvarende bestemmelse ikke er indeholdt i inkassoloven.
Danske Advokater mener, at det er mere hensigtsmæssigt, at den retlige standard for
redelig forretningsskik og god skik udvikles gennem praksis og ikke via ministerens
detailregulering. Hertil kommer, at vurderingen af, hvad der udgør redelig
forretningsskik og god praksis bør være den samme som ved den inkassovirksomhed,
som udøves i dag. Også af den grund finder Danske Advokater det vanskeligt at
forstå, hvorfor der er behov for en sådan bemyndigelse.
Da det er Forbrugerombudsmanden, der kan anlægge sager vedrørende overtrædelse
af § 21, stk. 1, mener Danske Advokater, at der som minimum ved udstedelse af
regler i medfør af § 21, stk. 2, bør være pligt til at høre Forbrugerombudsmanden,
førend reglerne udstedes. Henset til at der i tilladelsen indgår et krav om, at
virksomheden har passende politikker til sikring af, om reglerne om beskyttelse af
låntagerne overholdes, jf. § 4, stk. 2, nr. 5, så forekommer det heller ikke af denne
grund hensigtsmæssigt, at dele af reguleringen skal ske/kan ske i en bekendtgørelse,
som måske aldrig kommer.
Som Danske Advokater læser lovforslaget, er redelig forretningsskik og god praksis i
øvrigt normeret af indholdet af § 22, hvorfor bemyndigelsen også af denne grund
synes overflødig.
Hertil kommer, at tilladelsen til at udøve virksomhed de facto altid vil være betinget
af, at virksomheden drives i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god
praksis, jf. kravene i § 4.
§ 22
Danske Advokater foreslår, at udkastets § 22 omformuleres, særligt da der er tale om
en strafbelagt bestemmelse.
2/4
 L 39 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
For eksempel foreslår Danske Advokater, at formuleringen af § 22, stk. 1 nr. 1,
ændres til
”ikke give oplysninger til låntagere, der er vildledende, uklare eller
faktuelt forkerte”.
Denne ordlyd giver efter Danske Advokaters opfattelse låntagerne
den beskyttelse, som direktivets artikel 10 lægger op til, da det afgørende må være, at
låntager ikke får faktuelt forkerte oplysninger. Den væsentlige sproglige præcisering
kan støttes på, at direktivet i den engelsk version anvender betegnelsen ”false” der
kan betyde ukorrekt og i den tyske
”
falsch” der betyder ukorrekt.
Ud fra et retssikkerhedsmæssigt perspektiv bør også § 22, stk. 2, omformuleres, da
følgende er meget vanskeligt at læse og forstå:
Den nuværende ordlyd:
Kreditkøberen eller enheden, jf. §§ 17 eller 18, eller kreditservicevirksomheden,
hvis der er udpeget en sådan til at udføre kreditserviceringsaktiviteter,
skal efter enhver overførsel af en kreditgivers rettigheder
i henhold til en misligholdt kreditaftale eller af selve den misligholdte
kreditaftale til en kreditkøber og altid forud for den første inddrivelse af
gæld, men også når låntageren anmoder herom, sende låntageren en
skriftlig meddelelse, der på en klar og forståelig måde som minimum oplyser om:
Danske Advokater foreslår at omformulere bestemmelsen til følgende, så også
sprogkravet anført i direktivets artikel 10 er tilgodeset:
”Virksomheder omfattede af loven skal i god tid forud for den første inddrivelse af
gæld sende låntageren en skriftlig meddelelse, der på en for modtageren klar og
forståelig måde, som minimum oplyser låntageren om følgende:
Som et nyt stykke kunne man så skrive.
”Samme meddelelse som i stk. X skal gives
ved overførsel af en kreditgivers rettigheder i henhold til en misligholdt kreditaftale
eller af selve den misligholdte kreditaftale til en kreditkøber, hvis dette ikke sker
umiddelbart forud for første inddrivelse.”
Og som et yderligere nyt stykke:
”De
samme oplysninger som anført i stykke X skal gives, hvis en låntager anmoder
herom og ikke inden for de senest x måneder har modtaget oplysningerne nævnt i
stykke X. Oplysningerne skal gives snarest muligt og ikke senere end 10 hverdage
efter modtagelsen af anmodningen.
§ 29
Det følger af § 29, at Finanstilsynet uden retskendelse kan få adgang til
forretningslokaler tilhørende en kreditservicevirksomheder i tilsynsmæssigt øjemed.
Vi er bekendt med, at alle Finanstilsynets hovedlove indeholder bestemmelser om, at
Finanstilsynet kan foretage tilsyn- og kontrolbesøg uden retskendelse hos
virksomhederne, samt at inspektioner næsten uden undtagelse varsles og
gennemføres via dialog med virksomhederne.
Det bemærkes imidlertid, at kontrolbesøg uden retskendelse er en meget indgribende
foranstaltning. Der skal derfor efter Danske Advokaters vurdering foreligge meget
tungtvejende grunde til at foretage kontrolbesøg uden retskendelse, og helt generelt
bør kontrolbesøg uden retskendelse forbeholdes til varslede besøg.
3/4
 L 39 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2759457_0012.png
Endvidere opfordrer vi til, at det præciseres og/eller eksemplificeres i hvilke
situationer, der vil kunne gennemføres kontrolbesøg uden varsling og forudgående
dialog.
GDRP
Danske Advokater foreslår, at både loven og forarbejderne mere præcist forholder sig
til, om den danske lov udgør et behandlingsgrundlag for virksomhederne eller om
den fulde lovliggørelse af behandlingen af personoplysninger udelukkende kan og
skal ske med hjemmel i GDPR-reglerne, hvilket er tilfældet, jf. direktivet artikel 25,
således at det er fuldstændig klart, at loven alene udtrykker det indlysende, at
virksomhederne skal overholde GDPR-reglerne som led i driften af deres virksomhed
og at dette er et led i en redelig forretningsskik.
Afsluttende bemærkninger
Danske Advokater står altid gerne til rådighed for uddybende spørgsmål eller dialog.
Med venlig hilsen
Susanne Bager
Juridisk konsulent
Danske Advokater
[email protected]
4/4
 L 39 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2759457_0013.png
 L 39 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2759457_0014.png
Finanstilsynet
Strandgade 29
1401 København K
Att.: Andrea Damsboe Petersen
Forslag til lov om kreditservicevirksom-
hed og kreditkøbere
Høringssvar
Resumé
17. august 2023
Dok: FIDA-1826564804-693267-v1
Nye regler vedrørende salg af fordringer
Finans Danmark hilser forslaget velkommen, idet der med forslaget skabes regu-
latoriske rammer for et sekundært marked for misligholdte lån. I den forbindelse
bemærker vi, at området for kreditinstitutters salg af fordringer gennem årene
har været begrænset af videregivelsesreglerne i lov om finansiel virksomhed, og
vi finder det afgørende, at man i lovforslaget adresserer samspillet mellem de to
regelsæt, herunder Finanstilsynets vejledende udtalelse herom fra januar 2020.
Finans Danmark foreslår således, at det eksplicit fremgår af lovforslagets be-
mærkninger, at videregivelse af fortrolige oplysninger efter nærværende lov vil
udgøre en berettiget videregivelse af fortrolige oplysninger efter § 117. Vi foreslår
i samme forbindelse, at Finanstilsynet laver en undtagelse til § 117, stk. 1, hvoref-
ter der kan videregives oplysninger i forbindelse med salg af misligholdte fordrin-
ger omfattet af loven.
Endelig foreslår Finans Danmark en række præciseringer med henblik på at tyde-
liggøre lovens forpligtelser i forhold til kreditinstitutter. Det gælder bl.a. i forhold til
samspillet med lov om inkassovirksomhed.
Kontakt Anne Aarup Fenger
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
 L 39 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2759457_0015.png
Høringssvar til forslag til lov om kreditser-
vicevirksomhed og kreditkøbere
Finans Danmark skal indledningsvist takke for muligheden for at komme med be-
mærkninger til forslag til lov om kreditservicevirksomhed og kreditkøbere.
Generelle bemærkninger
Vi bemærker indledningsvist, at loven ikke finder anvendelse på kreditservicerings-
aktiviteter, der udøves af kreditinstitutter inden for EU, forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde, investeringsforvaltningsselskaber og UCITS samt ejendomskredit-
selskaber, jf. forslagets § 1, stk. 3.
17. august 2023
Høringssvar
Forslagets § 16 finder dog anvendelse på kreditinstitutter, der påtænker at indgå
en kontrakt om overførsel af en kreditgivers rettigheder eller overførsel af en mislig-
holdt kreditaftale, eller kreditinstitutter, som har indgået en sådan kontrakt med en
kreditkøber, jf. § 1, stk. 2, og fastlægger her en række oplysnings- og afrapporte-
ringskrav.
Loven vil trods ovenstående få betydning for kreditinstitutters brug af inkassovirk-
somheder. Det er dog uklart, præcis hvordan institutterne vil blive påvirket. Se nær-
mere nedenfor.
Endvidere finder vi, at det bør præciseres nærmere, hvordan man skal forholde
sig i forhold til kautionister, både i relation til kreditgivers videregivelse af oplysnin-
ger til kreditservicevirksomheder samt i relation til kreditservicevirksomheders hånd-
tering af kautionister, herunder i forhold til god skik, tavshedsforpligtelse m.v.
Videregivelse af fortrolige oplysninger ved salg af fordringer
Der har i mange år været et marked for kreditinstitutters salg af fordringer i Dan-
mark, Finanstilsynet har i en række sager forholdt sig til betydningen af § 117 i lov
om finansiel virksomhed i relation til mulighederne for at kunne videregive fortrolige
oplysninger i forbindelse med sådanne transaktioner.
Finanstilsynet har som udgangspunkt ikke anset det som en berettiget videregi-
velse at videregive kundeoplysninger, herunder oplysninger om kundens navn,
adresse og evt. restancer, i forbindelse med salg af låneporteføljer, uanset om por-
teføljen bestod af misligholdte/afskrevne fordringer eller ej. Finanstilsynet har
blandt andet lagt vægt på, at det alene har været i den finansielle virksomheds
interesse, at fordringerne blev videresolgt.
Dok. nr.:
FIDA-1826564804-693267-v1
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
2
 L 39 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2759457_0016.png
I en vejledende udtalelse fra januar 2020 fastslår Finanstilsynet dog, at det vil være
en berettiget videregivelse af fortrolige kundeoplysninger, når et kreditinstitut vide-
regiver relevante kundeoplysninger i forbindelse med et salg af misligholdte for-
dringer. Det følger desuden, at det kun vil være berettiget at videregive de oplys-
ninger om kunden, der er nødvendige og relevante for køberen til brug for den
videre inddrivelse af gælden. Det vil således ikke være berettiget at videregive
kundeoplysninger, som ikke er nødvendige og relevante for køberen til brug for
den videre inddrivelse af gælden.
Finans Danmark bemærker, at der efter § 16 skal gives de nødvendige oplysninger,
da det er en vigtig forudsætning for at kunne varetage rollen som kreditkøber, at
virksomheden har mulighed for at få adgang til alle relevante oplysninger. Omfan-
get af oplysningerne bør være strengt begrænset til, hvad der er nødvendigt for
at sætte potentielle kreditkøbere i stand til at vurdere værdien af en kreditgivers
rettigheder i henhold til en misligholdt kreditaftale eller selve den misligholdte kre-
ditaftale og sandsynligheden for at realisere værdien af denne aftale
–
og skal
være i overensstemmelse med reglerne i databeskyttelsesforordningen.
Bemærkningerne til bestemmelsen nævner imidlertid ikke § 117 i lov om finansiel
virksomhed og Finanstilsynets fortolkning heraf i relation til salg af misligholdte for-
dringer.
Det er vores opfattelse, at lovforslaget eksplicit bør forholde sig til § 117 i lov om
finansiel virksomhed og Finanstilsynets vejledende udtalelse om kreditinstitutters
salg af misligholdte fordringer fra januar 2020. For at skabe tilstrækkelig klarhed,
bør det således fremgå af lovforslagets bemærkninger, at videregivelse af fortro-
lige oplysninger i forbindelse med salg af fordringer efter den foreslåede § 16 vil
være en berettiget videregivelse efter § 117, stk. 1.
Finans Danmark foreslår desuden, at Finanstilsynet laver en undtagelse til hoved-
reglen i § 117, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, hvorefter kreditinstitutter kan
videregive fortrolige oplysninger i forbindelse med salg af misligholdte fordringer.
I forlængelse heraf bemærker vi, at EBA i henhold til direktivets artikel 16 har udar-
bejdet udkast til tekniske standarder omkring indholdet af oplysningsforpligtelserne
i artikel 15, som kreditinstitutter skal benytte i forbindelse med salg af fordringer. Vi
opfordrer til, at det af bemærkningerne fremgår, hvilken rolle disse standarder får
i forhold til institutternes oplysningsforpligtelse.
17. august 2023
Dok. nr.:
FIDA-1826564804-693267-v1
Høringssvar
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
3
 L 39 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2759457_0017.png
I § 16, stk. 2, nr. 4, og § 20, stk. 2, nr. 3 omtales informationsforpligtelsen om typer af
aktiver, der tjener som sikkerhedsstillelse. Efter vores opfattelse, bør sikkerhedsstil-
lelse omtales mere specifikt, herunder hvorledes kreditinstitut og kreditservicevirk-
somhed skal forholde sig i forhold til fordringer, hvor der er stillet sikkerhed, herunder
i forhold til sikkerheder, hvor der er foretaget sikringsakter, så som tinglysning, og
evt. hvor der har været sket rådighedsberøvelse. Vi finder det afgørende at få
afklaret, om der i disse tilfælde skal ske denunciation og evt. ændring i tingbøger
mv.
Samspil med lov om inkassovirksomhed
Udøvelse af kreditserviceaktiviteter i relation til misligholdte fordringer i dag er re-
guleret af lov om inkassovirksomhed. Det følger af lovforslagets § 2, at reglerne i
lov om inkassovirksomhed ikke finder anvendelse på kreditservicevirksomheders
udøvelse af kreditserviceringsaktiviteter omfattet af denne lov. Herved forstås, at
aktiviteter efter NPL-direktivet alene vil være reguleret af nærværende lov og ikke
lov om inkassovirksomhed.
I relation til kreditinstitutter følger det af forslagets § 1, stk. 3, at loven ikke finder
anvendelse på kreditinstitutters kreditserviceringsaktiviteter.
Kreditinstitutter benytter sig i høj grad af inkassovirksomheder til inddrivelse af for-
falden gæld. Vi mener ikke, at det fremstår helt klart af lovforslaget, hvordan de
foreslåede regler for kreditservicevirksomheder vil påvirke kreditinstitutter, herun-
der f.eks. i forhold til institutters brug af inkassovirksomhed og det tilhørende afrap-
porteringskrav efter § 16, stk. 2.
I relation til inkassovirksomheder, der allerede i dag varetager gældsinddrivelse for
kreditinstitutter, forstår vi det således, at disse inkassovirksomheder senest 29. marts
2024 skal have indgivet en ansøgning til Finanstilsynet om tilladelse til kreditservice-
virksomhed, og at reglerne i nærværende forslag herefter finder anvendelse både
ved inkasso og salg af fordringer fra kreditinstituttet.
Det bør endvidere præciseres, hvorledes inkassovirksomheder, der fortsætter de-
res virksomhed frem til seneste ansøgningstidspunkt, skal afrapportere, herunder
om fordringer, der er overgivet til inkasso frem til juni 2024 skal medtages i afrap-
porteringen.
Specifikke bemærkninger til enkelte lovbestemmelser
Lovforslagets § 3, nr. 13
17. august 2023
Dok. nr.:
FIDA-1826564804-693267-v1
Høringssvar
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
4
 L 39 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2759457_0018.png
Det følger af § 3, nr. 13, i lovforslaget, at en misligholdt kreditaftale defineres som
en kreditaftale, der er klassificeret som en misligholdt eksponering i overensstem-
melse med artikel 47a i forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæs-
sige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning
(EU) nr. 648/2012 (CRR). Det følger endvidere, at fordringen betragtes som mislig-
holdt, når den enten anses for at være værdiforringet i overensstemmelse med
regnskabsreglerne, det anses for usandsynligt, at låntageren vil indfri alle sine
gældsforpligtelser eller låntageren i over 90 dage har været i restance med en
væsentlig gældsforpligtelse.
Vi finder, at det i bemærkningerne bør anføres, at fristen på 90 dage ikke er til
hinder for, at et krav, hvor der er en misligholdelse, kan sendes til inddrivelse straks
ved misligholdelse, så kreditinstitutter kan opgøre deres portefølje af lån/kreditter
bedst muligt.
17. august 2023
Dok. nr.:
Høringssvar
Lovforslagets § 10
Vi finder, at indholdet af § 10, stk. 4, fremstår uklart. Desuagtet, at den kun gælder
for kreditservicevirksomheden, forekommer sondringen mellem 5 år fra udløb af
kreditaftalen og sammenhængen med den maksimale forældelsesfrist ikke klar,
herunder at der i begge tilfælde er tiltænkt en absolut frist på 10 år. På den bag-
grund ønskes en afklaring af, om der er tiltænkt en ændring i forhold til, hvordan
kreditinstitutter i dag skal forholde sig ved arkivering af sager.
FIDA-1826564804-693267-v1
I er velkomne til at kontakte mig, hvis ovenstående giver anledning til spørgsmål.
Med venlig hilsen
Anne Aarup Fenger
Direkte: 30161136
Mail:
[email protected]
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
5
 L 39 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2759457_0019.png
 L 39 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2759457_0020.png
Finanstilsynet
Strandgade 29
1401 København K
Dato: 18. august 2023
Sag: FO-23/05625-3
Sagsbehandler: /fvb
Direkte tlf.: +45 41 71 50 89
FORBRUGEROMBUDSMANDEN
Forbrugerombudsmandens høringssvar til forslag til lov om kredit-
servicevirksomheder og kreditkøbere
Forbrugerombudsmanden anser det for positivt, at der med lovforslaget
sættes større fokus på kreditservicevirksomheders interne procedurer, og
at der ønskes øget beskyttelse af skyldneres rettigheder i forbindelse med
inddrivelse af lån.
Forbrugerombudsmanden har dog enkelte bemærkninger til lovforslaget.
Om inkassoselskabers besøg på skyldneres adresse
Af inkassolovens § 12 følger flere begrænsninger i inkassovirksomheders
muligheder for at foretage personlige henvendelser på en skyldners adres-
se. Det fremgår ikke klart af lovforslaget, at disse begrænsninger også vil
være gældende for kreditservicevirksomheder, idet lovforslagets regler
herom er mindre specifikke end inkassolovens.
Det fremgår derfor ikke af lovforslaget, om der er tiltænkt den samme
grad af beskyttelse mod uanmodede henvendelser fra kreditservicevirk-
somheder, som i dag følger af inkassolovens § 12.
Om påkravsskrivelser
Efter inkassolovens § 10 skal skyldnere modtage en påkravsskrivelse med
alle nødvendige oplysninger for skyldnerens bedømmelse af kravet. På-
kravsskrivelsen skal angive en frist på ti dage, hvor skyldneren kan indfri
kravet, uden at der foretages foranstaltninger, der påfører skyldneren
yderligere omkostninger.
Formålet med påkravsskrivelser er bl.a. at give skyldneren mulighed for
at bedømme retmæssigheden af kravet og kravets opgørelse.
Det fremgår dog ikke af lovforslaget, at skyldnere skal gives en frist på ti
dage til at reagere på skrivelsen, som er beskrevet i lovforslagets § 22,
stk. 2. Det er Forbrugerombudsmandens vurdering, at forbrugerbeskyttel-
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Tlf.
41 71 51 51
CVR-nr. 10 29 48 19
EAN-nr. 5798000018006
[email protected]
www.forbrugerombudsmanden.dk
ERHVERVSMINISTERIET
Medlem af International Consumer
Protection & Enforcement Network
(ICPEN)
www.icpen.org
Medlem af International Consumer
 L 39 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
sen kan blive svækket, hvis skyldnere ikke har tilstrækkelig tid til at un-
dersøge opgørelsen og retmæssigheden af et krav.
Forbrugerombudsmandens kompetence
Efter lovforslagets § 31, stk. 1, tillægges Forbrugerombudsmanden en
søgsmålskompetence.
Forbrugerombudsmanden kan allerede føre tilsyn med kreditservicevirk-
somheder efter markedsføringsloven. Det er derfor Forbrugerombuds-
mandens vurdering, at det ikke er nødvendigt at tillægge Forbrugerom-
budsmanden en søgsmålskompetence. Tværtimod vil en sådan bestem-
melse kunne føre til en modsætningsslutning vedrørende Forbrugerom-
budsmandens kompetence, som vil være meget uhensigtsmæssig.
Forbrugerombudsmanden anbefaler, at det i stedet blot bør fremgå af lov-
bemærkningerne, at Forbrugerombudsmanden har et supplerende tilsyn
med loven, idet Forbrugerombudsmanden fører et generelt tilsyn med
erhvervsdrivendes overholdelse af den forbrugerbeskyttende lovgivning.
Med venlig hilsen
På Forbrugerombudsmandens vegne
Frederik Lars von Bülow
Fuldmægtig, cand.jur.
2