L 39 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2023-24
L 39 Bilag 1
Offentligt

HØRINGSNOTAT VEDRØRENDE UDKAST TIL

FORSLAG TIL LOV OM

KREDITSERVICEVIRKSOMHEDER OG

KREDITKØBERE

14. september 2023

1. Indledning

Formålet med dette lovforslag er at fremme udviklingen af et sekundært

marked for misligholdte lån, der er udstedt af kreditinstitutter, ved at skabe

en effektiv og betryggende regulatorisk ramme, der fjerner hindringer og

fastsætter beskyttelsesforanstaltninger for overførsel af misligholdte lån fra

kreditinstitutter til kreditkøbere.

På den måde kan kreditinstitutter, der står over for en ophobning af mislig-

holdte lån og ikke har ekspertise til at servicere lånene på en passende

måde, nemmere overføre kreditaftalen til en kreditkøber med henblik på

inddrivelse gennem en kreditservicevirksomhed. Forbedrede muligheder

for kreditinstitutters salg af misligholdte lån vil dels understøtte en robust

finansiel sektor og øge den finansielle stabilitet og dels frigive kapital for

kreditinstitutterne, der kan anvendes til at fremme långivningen til nye ak-

tiviteter, og dermed til at understøtte vækst og beskæftigelse.

Det er samtidig afgørende, at den retlige ramme for sekundære markeder

beskytter låntagerne og deres rettigheder. Aktørerne på de sekundære mar-

keder skal derfor altid handle i god tro, behandle låntagere redeligt og re-

spektere deres privatliv. De må ligeledes ikke chikanere eller give vildle-

dende oplysninger til låntager. Derudover fastsættes der bl.a. et tilladelses-

krav og Finanstilsynet gives tilsynsbeføjelser på området.

Lovforslaget gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om kre-

ditservicevirksomheder og kreditkøbere (NPL-direktivet), ved en direk-

tivnær implementering. NPL-direktivet indeholder ny regulering af kredit-

servicevirksomheder og kreditkøbere og er en del af Den Europæiske Uni-

ons mål om at udarbejde en samlet strategi for håndtering af misligholdte

lån i den finansielle sektor.

Lovudkastet blev sendt i offentlig høring den 29. juni 2023 med frist for

høringssvar den 17. august 2023. Der er modtaget 12 høringssvar, heraf 8

med bemærkninger.

L 39 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

2/15

De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner i

lovudkastet gennemgås og kommenteres nedenfor.

2. Generelle bemærkninger

Forbrugerombudsmanden

anser det for positivt, at der med lovforslaget

sættes større fokus på kreditservicevirksomheders interne procedurer, og at

der ønskes øget beskyttelse af skyldneres rettigheder i forbindelse med ind-

drivelse af lån.

EOS Danmark

finder, at lovforslaget generelt er passende og vil medvirke

til en god regulering af finansielle institutters salg af nødlidende fodringer.

Finans Danmark

hilser lovforslaget velkommen, idet der skabes regula-

toriske rammer for et sekundært marked for misligholdte lån.

Dansk InkassoBrancheforening

peger på en række problemstillinger ved

den valgte implementeringsmodel og støtter som følge heraf ikke lovforsla-

get.

Dansk Erhverv, Dansk Kredit Råd

Finans & Leasing

har afgivet hø-

ringssvar, hvori de udtrykker deres opbakning til høringssvaret fra

Dansk

InkassoBrancheforening.

3. Bemærkninger til konkrete emner

Kommenteringen af høringssvarene tager udgangspunkt i følgende over-

ordnede opdeling:

3.1. Valg af implementeringsmodel

3.2. God skik

3.3. Tilsyn med udenlandske aktører

3.4. Adgang uden retskendelse

3.5. Videregivelse af oplysninger til kreditkøbere

3.6. Forbrugerombudsmandens kompetence

3.7. Kreditservicevirksomheders pligt til at sende kvittering eller frigørel-

sesbrev

3.8. Overgangsordning og samspillet med inkassolovgivning i forhold til

kreditinstitutter

3.9. Samspil med databeskyttelsesreglerne

3.10. Opbevaringsperiode af kreditserviceaftaler

3.11. Specifikke bemærkninger til enkelte bestemmelser

L 39 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

3/15

3.1. Valg af implementeringsmodel

Dansk InkassoBrancheforening, Dansk Kredit Råd, Dansk Erhverv og Fi-

nans & Leasing (organisationerne) påpeger, at de ser problemstillinger ved

lovforslaget i forhold til valget af implementeringsmodel, som de anser

som uhensigtsmæssig.

Det anføres, at det grundlæggende er blevet misforstået, hvad kreditser-

vicering reelt er. I den forbindelse påpeges det, at kreditservicering er ser-

vicering af en forfalden gæld, og derfor er der i realiteten tale om inkasso.

Organisationerne anfører, at en væsentlig del af lovforslaget derfor kan be-

tragtes som en ny inkassolov, hvilket har en række uhensigtsmæssige kon-

sekvenser.

Organisationerne påpeger, at Danmark i dag de facto har en lovgivning,

hvor det langt overvejende er aktiviteten, der reguleres, frem for hvem, der

udfører aktiviteten. Det anføres, at man med lovforslaget afviger fra denne

praksis på en række områder. De påpeger dertil, at aktiviteten er den

samme, uagtet hvad det oprindelige krav er, og det ville være mere hen-

sigtsmæssigt at regulere aktiviteten frem for hvem, der udfører den. De an-

fører, at lovforslaget medfører en deregulering af en væsentlig del af det

danske inkassomarked. De anfører også, at den foreslåede implemente-

ringsmodel vil indebære, at inkassoområdet fremover reguleres af både Er-

hvervs- og Justitsministeriet.

Det foreslås, at de dele af NPL-direktivet som vedrører det, der i dag er

reguleret af inkassoloven, fortsat skal være reguleret i inkassolovgivnin-

gen. De påpeger, at man med få justeringer kan bygge ovenpå den eksiste-

rende lovgivning og at blandt andet licenskravene nemt kan implementeres

i inkassoloven. Delene af lovforslaget, der vedrører kreditkøbere foreslår

de, at man bibeholder hos Erhvervsministeriet/Finanstilsynet.

Kommentar

Med loven indføres der nye regler for kreditservicevirksomheder, der som

led i sin erhvervsmæssige virksomhed forvalter og fyldestgør rettigheder

og forpligtelser i tilknytning til en kreditgivers rettigheder på vegne af en

kreditkøber. Disse aktiviteter er i dag omfattet af inkassoloven, som regu-

lerer forvaltning og fyldestgørelse af rettigheder og forpligtelser for så vidt

angår fordringer generelt.

For at undgå overlap af krav om tilladelser og autorisationer for kredit-

servicevirksomheder er det Justitsministeriet og Erhvervsministeriets vur-

dering, at reguleringen af såvel kreditservicevirksomheder som deres akti-

viteter bør være samlet i ét regelsæt, som Finanstilsynet skal føre tilsyn

med. Det blev således også nævnt i blandt andet grund- og nærhedsnotatet

L 39 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

4/15

om direktivet, der blev oversendt til Folketingets Europaudvalg, at imple-

menteringen af direktivet ville kunne føre til ændringer i inkassolovgivnin-

gen under Justitsministeriet.

Implementeringsmodellen er desuden valgt på baggrund af en direktivnær

implementering, hvorved de nye regler alene gælder misligholdte kreditaf-

taler udstedt af penge- og realkreditinstitutter, og ikke nødlidende fordrin-

ger generelt. Det er vurderingen, at lovforslaget ikke indebærer en dere-

gulering af inkassobranchen. Det er tværtimod vurderingen, at lovforslaget

hovedsageligt medfører stramninger. Stramningerne omfatter bl.a. nye og

skærpede egnetheds- og hæderlighedskrav for ledelsen og øget krav til ind-

retning af virksomhed samt med et skærpet tilsyn.

Med lovforslaget fastsættes særlige regler om, hvem der kan udføre kredit-

servicevirksomhed, så alene virksomheder, der har tilstrækkelige kompe-

tencer, kan opnå tilladelse til kreditservicevirksomhed. Derudover stilles

der med lovforslaget krav til kreditservicevirksomhedens behandling af

låntagere, der sikrer at dette sker på en fair og omhyggelig måde og i over-

ensstemmelse med god skik, herunder under hensyn til deres finansielle si-

tuation og behovet for henvisning til gældsrådgivning eller sociale tjene-

steydelser. Det er sigtet med lovforslaget, at der fortsat sikres en høj for-

brugerbeskyttelse.

Lovforslaget bygger på den implementeringsmodel, der af Erhvervsmini-

steriet og Justitsministeriet skønnes at skabe den mest effektive og betryg-

gende regulatoriske ramme. Med lovforslaget underlægges kreditservice-

virksomhed for fordringer, der hviler på misligholdte kreditaftaler udstedt

af kreditinstitutter, tilsyn af Finanstilsynet. Finanstilsynet udpeges som

følge heraf som kompetent myndighed til at give tilladelse til og føre tilsyn

med kreditservicevirksomheder.

3.2. God skik

Dansk InkassoBrancheforening, Dansk Kredit Råd, Dansk Erhverv, Finans

& Leasing og Danske Advokater påpeger, at det er uhensigtsmæssigt, at

kreditservicevirksomheders kreditserviceringsaktiviteter ikke længere vil

være underlagt bestemmelsen om god inkassoskik, men i stedet lovforsla-

gets god skik bestemmelse.

Dansk InkassoBrancheforening påpeger at al den dynamiske praksis om

god inkassoskik, der ligger som grundlæggende principper for inddrivelse

af fordringer, ikke længere vil finde anvendelse på kreditservicevirksom-

heder, hvilket anses for uhensigtsmæssigt. Af eksempler nævnes, at man

ikke længere vil have klare regler for inkassoomkostninger, regler om salær

og krav om varsling.

L 39 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

5/15

Danske Advokater foreslår, at god inkassoskik fortsat skal være gældende

for kreditservicevirksomheder, og at bemyndigelsesbestemmelsen i § 21,

stk. 2, indskrænkes således at erhvervsministeren kun kan fastsætte supple-

rende regler om god skik for kreditkøbere.

Forbrugerombudsmanden påpeger i relation til god skik, at der på nuvæ-

rende tidspunkt gælder flere begrænsninger i inkassovirksomheders mulig-

heder for at foretage personlige henvendelser på en skyldners adresse og at

disse begrænsninger ikke er direkte videreført i lovforslaget. Forbrugerom-

budsmanden påpeger også, at forbrugerbeskyttelsen kan blive svækket,

hvis der ikke fastsættes en fast frist for skyldnere til at reagere på en på-

kravsskrivelse efter lovforslagets § 22, stk. 2. En sådan frist gælder efter

inkassolovens regler om påkravsskrivelse, men er ikke foreslået videreført.

Kommentar

Med lovforslaget fastsættes det, at kreditservicevirksomheder bliver omfat-

tet af en ny bestemmelse om god skik for så vidt angår deres kreditservice-

ringsaktiviteter, hvorved der kan sikres en ordentlig forbrugerbeskyttelse.

Bestemmelsen i lovforslaget svarer til de gældende bestemmelser om god

skik på det finansielle område. Normen om god skik på det finansielle om-

råde er ligesom god skik-normen på inkassoområdet dynamisk

Forbrugerombudsmanden bevarer sine kompetencer og er dermed et yder-

ligere forbrugerbeskyttende supplement til Finanstilsynets tilsyn. Forbru-

gerombudsmanden har fortsat mulighed for civilretlig håndhævelse og for-

følgelse af overtrædelser heraf.

Det bemærkes i den forbindelse, at den valgte implementeringsmodel inde-

bærer, at Finanstilsynet er den kompetente tilsynsmyndighed på området.

Finanstilsynet fører allerede tilsyn med overholdelse af god skik reglerne

på det finansielle område og har således ud over et godt kendskab til det

finansielle område ligeledes kendskab til håndhævelsen af god skik-regler

som led i forbrugerbeskyttelse. Af hensyn til at sikre et ensartet tilsyn og en

ensartet regulering på det finansielle område, er det afgørende, at der for

kreditserviceringsaktiviteter gælder de samme regler om god skik, som

gælder på det finansielle område i øvrigt. Det er med til at skabe klarhed

og transparens for virksomheder under Finanstilsynets tilsyn samt en gen-

nemsigtig praksis, hvilket er afgørende af retssikkerhedsmæssige hensyn.

I relation til bemærkningen om, at der ikke længere er klare regler for in-

kassoomkostninger bemærkes det, at renteloven gælder for rente af penge-

L 39 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

6/15

krav på formuerettens område, jf. rentelovens § 1, hvilket nærværende lov-

forslag ikke ændrer på. Ligeledes ændrer lovforslaget ikke på, at bekendt-

gørelse om udenretlige inddrivelsesomkostninger i anledning af forsinket

betaling gælder for udenretlig inddrivelse af fordringer på formuerettens

område, jf. bekendtgørelsens § 1, uanset at begrebet "inkassator" benyttes

i bekendtgørelsens § 3.

I relation til Forbrugerombudsmandens bemærkninger skal det bemærkes,

at der med lovforslaget foreslås indført en række krav til, hvordan kredit-

købere og kreditservicevirksomheder skal agere over for låntagere. Der er

blandt andet krav om, at de skal respektere låntageres personoplysninger

og privatliv. Der foreslås med lovforslaget også visse krav i forhold til kom-

munikation med låntager forud for den første inddrivelse.

Det er ikke hensigten med lovforslaget, at forbrugerbeskyttelsen svækkes i

forhold til det, der i dag gælder efter inkassoloven, herunder i forhold til

regler om besøg på skyldners adresse og påkravsskrivelser. Det vurderes

derfor hensigtsmæssigt, at dette tydeliggøres i lovforslaget ved at præci-

sere i bemærkningerne, at kravet om respekt og beskyttelse af låntagers

privatliv eksempelvis indebærer, at der ikke må rettes uanmodet henven-

delse til låntager. Det vurderes også hensigtsmæssigt at ændre lovteksten i

§ 22, stk. 2, så en meddelelse til låntager skal gives i ”god tid” samt tilføje

til bemærkningerne, at det normalt vil udgøre god tid, hvis meddelelsen

sendes senest 10 hverdage inden inddrivelsen.

3.3. Tilsyn med udenlandske aktører

Dansk InkassoBrancheforening påpeger, at de finder det uhensigtsmæssigt,

at der efter lovforslaget ikke er et krav om, at udenlandske aktører skal have

national tilstedeværelse. De påpeger, at direktivet ikke skulle være til hin-

der for, at man i national ret sætter yderligere licenskrav, som sikrer, at

udenlandske aktører følger national regulering og sikrer et effektivt natio-

nalt tilsyn.

Kommentar

Et krav om dansk tilladelse for virksomheder med tilladelse i et andet EU-

medlemsland vil ikke være i overensstemmelse med direktivet og de grund-

læggende rettigheder om fri bevægelighed, der følger af EU-retten.

Med lovforslaget foreslås der i overensstemmelse med direktivet en såkaldt

passporting-ordning. NPL-direktivet indeholder et krav om, at kreditser-

vicevirksomheder med tilladelse i ét EU-medlemsland også kan drive kre-

ditserviceaktiviteter i andre EU-medlemslande uden at søge tilladelse på

ny i det pågældende land. Der gælder dog visse krav om at give meddelelse

L 39 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

7/15

til det land man vil operere i samt underretningskrav mellem tilsynsmyn-

dighederne.

Da NPL-direktivet harmoniserer reglerne på tværs af EU-landene, vil be-

tingelserne for tilladelse samt krav til forbrugerbeskyttelsen stort set være

de samme, uanset om kreditserviceringaktiviteterne udføres af en dansk

virksomhed eller af en kreditservicevirksomhed fra et andet EU-land.

3.4. Adgang uden retskendelse

Danske Advokater bemærker, at muligheden for, at Finanstilsynet uden

retskendelse kan få adgang til forretningslokaler tilhørende en kreditser-

vicevirksomhed, så længe det sker i tilsynsmæssigt øjemed, er en meget

indgribende foranstaltning, og at der bør foreligge meget tungtvejende

grunde herfor. Der opfordres til at præcisere og/eller eksemplificere i

hvilke situationer, der vil kunne gennemføres kontrolbesøg uden varsling

og forudgående dialog.

Kommentar

Med lovforslaget foreslås det at give Finanstilsynet de tilsynsbeføjelser,

der gælder for Finanstilsynets tilsyn på det finansielle område i øvrigt. Det

er nødvendigt for, at Finanstilsynet kan føre et ordentligt og effektivt tilsyn

med lovens overholdelse. Det foreslås derfor at give Finanstilsynet mulig-

hed for, om nødvendigt, at kunne få adgang til en virksomhed mod behørig

legitimation og uden retskendelse med henblik på at indhente oplysninger.

Der er tale om en indgribende foranstaltning og af denne årsag fremgår

det af lovforslagets bemærkninger til den foreslåede bestemmelse, at Fi-

nanstilsynet kun må skaffe sig adgang til en virksomheds eller persons for-

retningslokaler uden retskendelse, hvis det er nødvendigt for, at Finanstil-

synet kan udøve sin tilsynsvirksomhed, og at muligheden kun kan anvendes

i tilsynsmæssigt øjemed. Det fremgår videre, at hvis der er en begrundet

mistanke om en strafbar lovovertrædelse, finder retsplejelovens regler om

ransagning anvendelse.

I bemærkningerne til lovforslaget eksemplificeres det, hvornår Finanstil-

synet kan anvende muligheden, fordi det er nødvendigt for at kunne udøve

sin tilsynsvirksomhed. Det fremgår således, at det f.eks. kan dreje sig om

situationer, hvor en tilsynsbelagt virksomhed undtagelsesvist nægter Fi-

nanstilsynet adgang til virksomheden i forbindelse med et ordinært inspek-

tionsbesøg. Der kan også være tale om en krisesituation, der kræver, at

Finanstilsynet skrider til omgående handling, og hvor en umiddelbar ad-

gang til virksomheden er en forudsætning for at håndtere situationen.

L 39 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

8/15

3.5. Videregivelse af oplysninger til kreditkøbere

Finans Danmark bemærker, at det fremgår af lovforslagets § 16, at kredit-

institutterne skal give en kreditkøber de nødvendige oplysninger, da det er

en vigtig forudsætning for at kunne varetage rollen som kreditkøber. Finans

Danmark påpeger, at bemærkningerne til bestemmelsen imidlertid ikke

nævner § 117 i lov om finansiel virksomhed og Finanstilsynets fortolkning

heraf i relation til salg af misligholdte fordringer. Finans Danmark bemær-

ker i den forbindelse, at Finanstilsynet som udgangspunkt ikke har anset

det som en berettiget videregivelse at videregive kundeoplysninger, i for-

bindelse med salg af låneporteføljer, uanset om porteføljen bestod af mis-

ligholdte/afskrevne fordringer eller ej. I en vejledende udtalelse fra januar

2020 om fortolkningen af § 117 fastslår Finanstilsynet dog, at det vil være

en berettiget videregivelse af fortrolige kundeoplysninger, når et kreditin-

stitut videregiver relevante kundeoplysninger i forbindelse med et salg af

misligholdte fordringer. Finans Danmark anfører, at det eksplicit bør

fremgå af lovforslagets bemærkninger, at videregivelse af fortrolige oplys-

ninger efter lovforslaget vil udgøre en berettiget videregivelse af fortrolige

oplysninger efter § 117 i lov om finansiel virksomhed. Finans Danmark

foreslår i den forbindelse, at Finanstilsynet laver en undtagelse til § 117,

stk. 1, hvorefter der kan videregives oplysninger i forbindelse med salg af

misligholdte fordringer omfattet af loven.

Dansk InkassoBrancheforening anfører, at den vejledende udtalelse fra ja-

nuar 2020 om §117 bør revideres, da der er flere uhensigtsmæssigheder,

der modvirker intentionerne bag NPL-direktivet, hvilket vanskeliggør dan-

ske bankers salg af misligholdte lån.

Finans & Leasing anfører, at det fremgår af lovforslagets § 16 og bemærk-

ningerne hertil, at kreditinstitutter kan og skal give kreditservicevirksom-

heden oplysninger om de misligholdte fordringer, så værdien af disse kan

vurderes. Deling af data er også nødvendig for at kreditservicevirksomhe-

den på bedste vis kan søge fordringen betalt, hvis fordringen købes. F&L

mener, at det derfor bør fremgå af lovforslagets bemærkninger, at deling af

data også lovligt kan ske med det formål. Der henvises også i bemærknin-

gerne til, at delingen af disse oplysninger skal overholde GDPR. F&L an-

fører, at det også bør fremgå, at delingen af data ikke er i modstrid med §

117 i lov om finansiel virksomhed. F&L anfører, at Finanstilsynet tidligere

i januar 2020 har udtalt sig om rammerne i § 117 for videregivelse af op-

lysninger om misligholdte fordringer, men dette er ikke omtalt i lovforsla-

gets bemærkninger. F&L opfordrer til, at det belyses, så der er klarhed

herom.

L 39 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

9/15

Kommentar

Det følger af lovforslagets § 16, at et kreditinstitut, der påtænker at indgå

en kontrakt om overførsel af en kreditgivers rettigheder eller en misligholdt

kreditaftale, skal give en potentiel kreditkøber de nødvendige oplysninger.

Den gældende § 117, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed fastsætter, at

bestyrelsesmedlemmer m.fl. samt øvrige ansatte ikke uberettiget må vide-

regive eller udnytte fortrolige oplysninger, som de under udøvelsen af de-

res hverv er blevet bekendt med.

Bestemmelsen i § 117, stk. 1, har i årene 2003-2020 ført til afgørelser og

udtalelser fra Finanstilsynet om kreditinstitutters videregivelse af fortro-

lige kundeoplysninger i forbindelse med kreditinstitutters salg af mislig-

holdte kreditaftaler. Finanstilsynet har som udgangspunkt ikke anset det

som en berettiget videregivelse at videregive kundeoplysninger i forbin-

delse med salg af låneporteføljer. I januar 2020 ændrede Finanstilsynet sin

praksis ved en vejledende udtalelse, som fastsatte, at det vil være en beret-

tiget videregivelse af fortrolige kundeoplysninger, når et kreditinstitut vi-

deregiver relevante kundeoplysninger i forbindelse med et salg af mislig-

holdte fordringer. Den vejledende udtalelse har dog sin egen definition af

en misligholdt fordring, som bl.a. medfører, at kreditinstituttet forgæves

skal have forsøgt at inddrive fordringen efter de almindelige regler i dansk

ret, dvs. via rykkerskrivelser og fogedretten.

Videregivelsesreglerne sætter dermed i dag visse begrænsninger for, hvor-

når kreditinstitutter kan videregive fortrolige oplysninger, når kreditinsti-

tuttet ønsker at sælge misligholdte fordringer.

Det er en vigtig forudsætning for at kunne varetage rollen som kreditkøber,

at virksomheden har mulighed for at få adgang til alle relevante oplysnin-

ger forud for aftalen om overførelse af en misligholdt kreditaftale. Det er

ligeledes væsentligt, at kreditinstituttet også kan videregive alle relevante

oplysninger til den kreditkøber, som konkret indgår aftalen om overførsel

af en kreditgivers rettigheder eller en misligholdt kreditaftale, og dermed

skal inddrive fordringen.

Det foreslås derfor at indsætte en klar lovhjemmel i lov om finansiel virk-

somhed, som giver kreditinstitutterne mulighed for at videregive fortrolige

oplysninger, når det sker i forbindelse med overførsel af en kreditgivers

rettigheder eller en misligholdt kreditaftale, som er omfattet af lovforsla-

get. Som det allerede fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 16 vil

kreditinstitutternes iagttagelse af oplysningspligten stadig skulle ske i over-

ensstemmelse med databeskyttelsesreglerne.

L 39 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

10/15

3.6. Forbrugerombudsmandens kompetence

Forbrugerombudsmanden bemærker, at Forbrugerombudsmanden allerede

kan føre tilsyn med kreditservicevirksomheder efter markedsføringsloven,

og at det derfor ikke er nødvendigt at tillægge Forbrugerombudsmanden

søgsmålskompetence. Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse

tværtimod kunne føre til en modsætningsslutning vedrørende Forbruger-

ombudsmandens kompetence, som vil være uhensigtsmæssig. Det foreslås,

at bestemmelsen om Forbrugerombudsmandens kompetence udgår, og at

det i stedet påpeges, at Forbrugerombudsmanden har supplerende tilsyn ef-

ter loven.

Kommentar

Med det udkast til lovforslag, der blev sendt i høring, blev der foreslået en

bestemmelse vedrørende Forbrugerombudsmandens kompetence i forhold

til kreditservicevirksomheder og kreditkøbere. For at fjerne risikoen for

modsætningsslutning og sikre bevarelsen af Forbrugerombudsmandens

fulde kompetence, er der fundet hensigtsmæssigt til at lade bestemmelsen

udgå af lovforslaget.

3.7. Kreditservicevirksomheders pligt til at sende kvittering eller fri-

gørelsesbrev

EOS foreslår, at pligten til at sende kvittering ved modtagelse af betaling

fra kredittager, jf. § 5, stk. 1, litra 4, ændres således at det ikke længere er

en pligt for kreditservicevirksomheden at sende kvittering hver gang, der

modtages betaling, men at der i stedet skal gives kredittager ret til at an-

mode om et kontoudtog. EOS påpeger, at før fordringen gik over til en kre-

ditservicevirksomhed, fandtes dette ikke som pligt for det finansielle insti-

tut, hvor fordringen stammer fra.

Kommentar

Det fremgår af lovforslaget, at der er pligt til at sende en kvittering ved

modtagelse af betaling. Det er en direkte implementering af direktivets

krav.

Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er, at kreditservicevirksomhe-

den, hvor denne ikke også agerer kreditkøber, handler som et mellemled

mellem kredittager og kreditkøber. Det er derfor hensigtsmæssigt, at der

gælder et krav om at der sendes en kvittering for modtagne betalinger. Det

skyldes, at disse kvitteringer fungerer som kredittagers dokumentation for,

at der er indbetalt midler til kreditservicevirksomheden.

L 39 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

11/15

3.8. Overgangsordning og samspillet med inkassolovgivning i forhold

til kreditinstitutter

Finans Danmark bemærker, at det ikke fremstår helt klart af lovforslaget,

hvordan de foreslåede regler for kreditservicevirksomheder vil påvirke kre-

ditinstitutter, herunder i forhold til afrapporteringskravet i det foreslåede §

16, stk. 2.

Finans Danmark henviser til lovforslagets foreslåede overgangsordning og

anfører, at det bør præciseres, hvorledes inkassovirksomheder, der fortsæt-

ter deres virksomhed frem til overgangsordningens seneste ansøgningstids-

punkt, skal afrapportere, herunder om fordringer, der er overgivet til in-

kasso frem til juni 2024 skal medtages i afrapporteringen.

Kommentar

Med lovforslaget foreslås det at fastsætte regler for det kreditinstitut, der

påtænker at indgå en kontrakt om overførsel af en kreditgivers rettigheder

eller en misligholdt kreditaftale, herunder afrapporteringskrav til Finans-

tilsynet.

Det bemærkes i den forbindelse, at overgangsordningen vedrører kredit-

servicevirksomheder og ikke kreditinstitutter, der påtænker at indgå en

kontrakt om overførsel af en kreditgivers rettigheder. Kreditinstitutter, der

overfører en kreditgivers rettigheder til en kreditkøber, skal derfor iagttage

afrapporteringskravet fra den 30. december 2023, hvor loven træder i

kraft, når institutterne overfører.

3.9. Samspil med databeskyttelsesreglerne

Danske Advokater foreslår, at loven og forarbejderne præciseres i forhold

til GDPR-reglerne så det er fuldstændig klart, at virksomhederne skal over-

holde GDPR som led i driften af deres virksomhed.

Kommentar

Lovforslaget ændrer ikke ved reglerne i GDPR, men skal ses i sammen-

hæng hermed. Det vurderes hensigtsmæssigt, at der er klarhed i forhold til

reglerne i GDPR, hvorfor dette tydeliggøres i lovforslagets bemærkninger.

3.10.

Opbevaringsperiode af kreditserviceaftaler

Finans Danmark påpeger, at der fremstår noget uklarhed omkring lov-

forslagets § 10, stk. 4, der omhandler den tid en kreditservicevirksomhed

skal opbevare en kreditserviceaftale efter ophør, herunder i forhold til, om

der er tiltænkt en ændring af, hvordan kreditinstitutter i dag skal forholde

sig ved arkivering af sager.

L 39 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

12/15

Kommentar

Lovforslaget indeholder regler om, at en kreditservicevirksomhed skal op-

bevare en kreditserviceaftale i en periode efter kreditserviceaftalens ophør.

Der skal opbevares fortegnelser indeholdende relevant korrespondance

med kreditkøber og låntager, anvisninger fra kreditkøber til forvalteren og

selve kreditaftalen. Fortegnelserne efter bestemmelsen skal ikke opbevares

længere end den forældelsesfrist der gælder efter forældelsesloven og mak-

simalt i 10 år.

Det bemærkes, at kravet i § 10, stk. 4, om opbevaring af fortegnelser gælder

for kreditservicevirksomheder. Bestemmelsen regulerer ikke kreditinstitut-

ter, og der er derfor heller ikke påtænkt en ændring i forhold til, hvordan

kreditinstitutter i dag arkiverer sager.

3.11. Specifikke bemærkninger til enkelte bestemmelser

Finans Danmark påpeger i relation til definitionen af ”en misligholdt kre-

ditaftale”, at det bør uddybes i bemærkningerne, at det ikke er et krav for

at starte inddrivelse, at låntageren har været i restance med en væsentlig

gældsforpligtelse i 90 dage.

Danske Advokater foreslår, at ordet ”falske” i lovforslagets § 22, stk. 1,

ændres til "faktuelt forkerte”. Forslaget begrundes med, at der er tale om

en strafbelagt bestemmelse og at der i den engelske version af direktivtek-

sten bruges ordet ”false” og i den tyske ”falsch”.

Desuden foreslår Danske Advokater en omformulering af § 22, stk. 2, med

tekstnære forslag. Dette begrundes i at formuleringen er vanskelig at læse

og forstå.

Kommentar

Det fremgår af lovforslaget, at definitionen af en misligholdt kreditaftale i

lovforslagets forstand, skal findes i EU's kapitalkravsforordning, forord-

ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter. Af

denne fremgår en række tilfælde, hvor en kreditaftale kan siges at være

misligholdt. Ét af dem er fristen på 90 dage, som nævnes af Finans Dan-

mark. Det bemærkes, at det også allerede følger af bemærkningerne, at det

ikke er et krav for at starte inddrivelse, at låntageren har været i restance

med en væsentlig gældsforpligtelse. Det følger således af bemærkningerne,

at "Eksponeringen betragtes som misligholdt, når eksponeringen enten an-

ses for at være værdiforringet i overensstemmelse med regnskabsreglerne,

det anses for usandsynligt, at låntageren vil indfri alle sine gældsforplig-

telser eller låntageren i over 90 dage har været i restance med en væsentlig

gældsforpligtelse."

L 39 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

13/15

I forhold til bemærkningerne fra Danske Advokater findes det hensigts-

mæssigt at justere ordlyden i bestemmelsen med henblik på at skabe klar-

hed. Det vurderes, at ordlyden bør ændres til ”forkerte”.

I relation til Danske Advokaters bemærkning til § 22, stk. 2, findes det hen-

sigtsmæssigt at foretage en justering af ordlyden i bestemmelsen, således

indholdet fremstår klart. I den sammenhæng findes det hensigtsmæssigt, at

det fremgår tydeligt at bestemmelsen, at meddelelsen skal gives i god tid

forud for inddrivelsen.

4. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.

4.1. Organisationer m.v.

Aalborg Universitet

Aarhus BSS

Advokatsamfundet

Akademisk Arkitektforening

Akademikerne

Andelskassen

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES)

Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)

Brancheforeningen for Aktive Ejere i Danmark

Capital Law CPH

CBS

CEPOS

Computershare

DAFINA

Danmarks Nationalbank

Danmarks Skibskredit A/S

Dansk Aktionærforening

Dansk Arbejdsgiverforening

Dansk Byggeri

Dansk Ejendomskredit

Dansk Ejendomsmæglerforening

Dansk Energi

Dansk Erhverv

Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM)

Dansk Industri

Dansk Inkassobrancheforening

Dansk Iværksætter forening

Dansk Investor Relations Forening – DIRF

Dansk Kredit Råd

L 39 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

14/15

Dansk Metal

Dansk Standard

Danske Advokater

Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening

Danske Maritime

Danske Rederier

Danske Regioner

Den Danske Aktuarforening

Den Danske Dommerforening

Den Danske Finansanalytikerforening

Den danske Fondsmæglerforening

Det nationale netværk af virksomhedsledere

Den Sociale Retshjælp

Det økonomiske råds sekretariat (DØRS)

Drivkraft Danmark

EOS Danmark A/S

e-nettet

Ejendomsforeningen

Experian

Fagbevægelsens Hovedorganisation

FDFA – Foreningen af Danske Forsikringsmæglere og ForsikringsAgentu-

rer

FDIH – Foreningen for Distance- og Internethandel

FinansDanmark

Finans og Leasing

Finansforbundet

Finanshuset i Fredensborg A/S

Finanssektorens Arbejdsgiverforening

First North

Forbrugerrådet Tænk

Forbrugsforeningen

Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber

Foreningen af Interne Revisorer v/ Jesper Siddique Olsen

Foreningen Danske Revisorer

Foreningen for platformsøkonomi

FOREX

Forsikring & Pension

Forsikringsforbundet

Forsikringsmæglerforeningen, v/ Direktør Flemming Kosakewitsch

FSR – danske revisorer

Garantiformuen

Gode penge

Horesta Arbejdsgiverorganisation

Hvidvasksekretariatet

L 39 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

15/15

Håndværksrådet

Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO)

Intertrust (Denmark)

ISACA Denmark Chapter

IT-branchen

KommuneKredit

Kommunernes Landsforening

Komiteen for god selskabsledelse

Kromann Reumert

Kuratorforeningen

Københavns Universitet

Landbrug & Fødevarer

Landsdækkende banker

Landsforeningen af forsvarsadvokater

Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug

Ledernes Hovedorganisation

Liberale Erhvervs Råd

Lokale Pengeinstitutter

Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD)

Mybanker

Nets A/S

Nokas Kontantservice P/S

Nordic Blockchain Association

Oxfam IBIS

Parcelhusejernes Landsforening

Penneo A/S

Postnord Juridiske afdeling

Revisornævnet

Rigsrevisionen

Roskilde Universitetscenter

Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening

Syddansk Universitet

Telekommunikationsindustrien i Danmark

Udbetaling Danmark

VISA

VP Securities A/S

Western Union

Transparency International Danmark

Ældresagen

Ørsted

Færøerne og Grønland

Færøernes landsstyre via Rigsombudsmanden på Færøerne

Grønlands Hjemmestyre via Rigsombudsmanden i Grønland