L 38 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2023-24
L 38 Bilag 1
Offentligt

Finanstilsynet

Pr. e-mail:

[email protected]

F&P’s høringssvar til udkast til samlelovsforslag

- efter-

året 2023

F&P modtog den 29. juni 2023 udkast til Forslag til Lov om ændring af lov

om realkreditlån og realkreditobligationer, lov om finansiel virksomhed og

forskellige andre love i officiel høring.

F&P takker for muligheden for at afgive bemærkninger til lovudkastet og har

følgende forslag og kommentarer:

Underteksten til lovens titel

F&P er enig i, at en meget stor del af de foreslåede bestemmelser har til for-

mål at styrke Finanstilsynets tilsynsbeføjelser og derfor bør nævnes i lovens

undertitel. F&P er enig i, at det samme gør sig gældende mht. udvidelsen af

mulighederne for yde realkreditlån til havvindmøller. Man kan overveje, om

der af hensyn til læsevenligheden også bør nævnes ændringer af rammerne

for Garantifonden for skadesforsikringsselskaber og ændringer af færdsels-

lovens forsikringsbestemmelser.

Vigtigt, at selskaberne kan aflægge af årsregnskab efter de inter-

nationale regnskabsstandarder (IFRS) på enkeltselskabsniveau

F&P finder det vigtigt at pege på en væsentlig mangel i udkastet til lovforslag.

På trods af en lang dialog

–

hele 3 år - med Finanstilsynet om muligheden for

at aflægge regnskab efter de internationale regnskabsstandarder (IFRS) - og

selv om der ikke er fremført vægtige modargumenter - er denne lovændring

ikke medtaget i lovforslaget.

Dette uanset, at det af hensyn til de børsnoterede skadesforsikringsselskaber,

haster meget med at få gennemført den nødvendige lovændring, og at tilsynet

kan få ekstra information, hvis de ønsker det.

Det er presserende for de danske forsikringsselskaber at få muligheden for at

aflægge regnskab på enkeltselskabsniveau efter IFRS som følge af IFRS 17.

17.08.2023

F&P

Philip Heymans Allé 1

2900 Hellerup

Tlf.:

41 91 91 91

[email protected]

www.fogp.dk

Claus Tønnesen

Juridisk rådgiver

Dir.

41919047

[email protected]

Sagsnr.

DokID

GES-2023-00235

467865

Brancheorganisation

for forsikringsselskaber

og pensionskasser

L 38 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

IFRS 17 for forsikringskontrakter er en ny standard, som erstatter den eksi-

sterende IFRS 4 og regulerer klassifikation, værdiansættelse og præsentation

af forsikringskontrakter. IFRS 17 skal anvendes for regnskabsår, der starter

1. januar 2023. IFRS 17 er udviklet med henblik på at undgå fremtidige fi-

nanskriser, at sikre konsistens på tværs af landegrænser, og at give øgets

transparens om de forhold, som er af særlig vigtighed i et forsikringsregn-

skab. Det indebærer, at der stor fokus på at sikre samtidighed mellem virk-

somhedens aktiviteter og det regnskabsmæssige resultat af aktiviteterne,

herunder at risikoen for tab på forsikringskontrakter rapporteres allerede på

tegningstidspunktet.

IFRS sikrer en høj grad af gennemsigtighed og sammenlignelighed, ikke blot

nationalt, men også internationalt. De børsnoterede forsikringsselskaber

har internationale regnskabsbrugere i form af investorer, og deres regnska-

ber er en central kilde til information for et velfungerende kapitalmarked.

Derfor stiller det de danske børsnoterede forsikringsselskaber konkurrence-

mæssigt dårligere, at deres regnskaber ikke entydigt er aflagt efter de samme

anerkendte standarder som deres internationale børsnoterede konkurrenter.

Det kan hæmme selskabernes adgang til kapital og vækstmulighederne i bred

forstand.

I første omgang er F&P indforstået med, at muligheden kun gives for skades-

forsikringsselskaberne, da F&P og Finanstilsynet har været i dialog om disse

selskaber gennem længere tid. F&P foreslår derfor, at nedenstående ændring

gennemføres, og at en fokuseret dialog vedr. livforsikringsselskaber etable-

res. F&P står klar til at bidrage til arbejdet med nødvendige analyser vedr.

livsforsikringsselskaberne.

Med den foreslåede bestemmelse vil det blive muligt for skadesforsikrings-

selskaber og deres forsikringsholdningsvirksomheder at vælge at aflægge

årsrapport efter IFRS på enkeltselskabsniveau. Denne mulighed er afgø-

rende for, at de børsnoterede skadesforsikringsselskaber kan aflægge en

samlet årsrapport med indre konsistens og for at det bliver muligt at have en

ensartet praksis for regnskabsaflæggelse igennem hele koncernen (dog fort-

sat med undtagelse af livselskaberne).

Det er desuden i overensstemmelse med særligt to af de fem principper for

implementering af erhvervsrettet EU-regulering

i Danmark. Det er, at ”Flek-

sibilitet og undtagelsesmuligheder i EU-regulering

bør udnyttes” og ” Danske

virksomheder bør ikke stilles dårligere i den internationale konkurrence,

hvorfor implementeringen ikke bør være mere byrdefuld end den forventede

implementering i sammenlignelige EU-lande.”.

Ligeledes henviser vi til side 26 i regeringsgrundlaget;

Ansvar for Danmark,

hvor det fremgår at Regeringen vil

”Have fokus på at undgå utilsigtet over-

implementering af EU-regler. Vi skal fortsat gennemføre de EU-regler, vi

er forpligtet til, men samtidig have et systematisk fokus på implementering

F&P

Sagsnr.

DokID

GES-2023-00235

467865

Side 2

L 38 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

af erhvervsrettet EU-lovgivning, så vi undgår unødigt restriktive regler til

skade for danske virksomheder og arbejdspladser”.

Blandt de øvrige medlemsstater i EU har langt størstedelen valgt, at selska-

berne enten skal eller kan aflægge enkeltselskabsregnskabet efter IFRS. I

nogle af de få lande, hvor muligheden ikke gives, er muligheden enten ikke

relevant grundet nationale skatteregler eller grundet, at der på nuværende

tidspunkt ikke findes børsnoterede forsikringsselskaber.

F&P’s forslag til bestemmelse:

Tilføjelse til § 180

–

Anvendelse af de internationale regnskabs-

standarder

F&P finder det derfor helt nødvendigt at følgende ændring medtages.

I § 18o indsættes et nyt stk. 2:

”Skadesforsikringsselskaber

kan vælge at udarbejde årsregnskab efter de

internationale regnskabsstandarder, der er nævnt i stk. 1, jf. dog stk. 3.

”

Stk. 2-3 bliver herefter stk. 3-4.

Ændringer til de tilhørende bekendtgørelser

I bekendtgørelse om anvendelse af internationale regnskabsstandarder for

virksomheder omfattet af lov om finansiel virksomhed (IFRS-bekendtgørel-

sen for finansielle virksomheder), Bek nr. 1306 af 16/12/2008, ajourføres §

1, 3 og 5.

I bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tvær-

gående pensionskasser, Bek nr. 460 af 2/5/2023, ajourføres § 1, stk. 2 således

at der indsættes ”Årsregnskaber” inden ”koncernregnskaber”.

F&P

Sagsnr.

DokID

GES-2023-00235

467865

Konkrete kommentarer til lovudkastet

§ 1: Ændring af lov om finansiel virksomhed

Ad nr. 2:

Finanstilsynet anmodes om at bekræfte, at LFV-reglerne har forrang på om-

rådet.

Ad nr. 5:

Der henvises til kommentarerne under Ad nr. 2.

§ 3: Ændring af lov om en garantifond for skadesforsikringssel-

skaber

Side 3

L 38 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

F&P er overordnet positiv over for de foreslåede ændringer i lov om en ga-

rantifond for skadesforsikringsselskaber, der er en konsekvens af, at Garan-

tifonden for skadesforsikringsselskaber er udpeget som erstatningsorgan

ifølge motorkøretøjsforsikringsdirektivet.

Anmodning om erstatning direkte hos Garantifonden (§ 3, nr. 15)

Det fremgår af den nye § 5 d, at ”Fonden dækker erstatningskrav til skade-

lidte, der er bosat i Danmark, for tingsskade eller personskade forvoldt af et

køretøj, som er dækket af en motoransvarsforsikring. Den skadelidte kan an-

mode om erstatning direkte hos Fonden.”

Efter F&P’s opfattelse kan det med fordel tydeliggøres i bestemmelsen, at

motoransvarsforsikringen skal være tegnet i et skadesforsikringsselskab i et

EU/EØS-land. F&P mener, at det under alle omstændigheder bør fremgå en-

tydigt af bemærkningerne, at skadelidte bosat i Danmark kun har ret til at

kræve erstatning fra Garantifonden, hvis det skadesforsikringsselskab, der

har udstedt forsikringspolicen for det ansvarlige køretøj, er taget under kon-

kursbehandling eller trådt i likvidation

er beliggende i et EU/EØS-land.

Der kan i den forbindelse f.eks. henvises til bemærkningerne på side 109 og

112 i lovudkastet.

Definition af køretøj (§ 3, nr. 3)

I bemærkningerne til nr. 3 (§ 2, stk. 2, i lov om en garantifond for skadesfor-

sikringsselskaber) fremgår det, at

””køretøj” skal forstås i overensstemmelse

med færdselslovens definition af ”Motordrevet køretøj””. F&P skal i den for-

bindelse henlede opmærksomheden på, at definitionen af et ”køretøj” ikke er

ens i alle EU/EØS-lande, og at dækningen således for fonden heller ikke vil

være den samme i alle EU/EØS-lande.

Bidrag på motorkaskoforsikringer (§ 3, nr. 5)

Det er en konsekvens af motorkøretøjsforsikringsdirektivet, at motoran-

svarsforsikringer, tegnet for risici i Danmark af udenlandske skadesforsik-

ringsselskaber, ikke efter 23. december 2023 kan være pålagt bidragspligt til

den danske Garantifond. Det bør imidlertid fremgå af bemærkningerne til

lovforslaget, at motorkaskoforsikringer vil blive pålagt bidrag - også, hvis

disse tegnes i Danmark af udenlandske skadesforsikringsselskaber. Dette

ville f.eks. kunne tilføjes i bemærkningerne til nr. 5 (§ 3, stk. 1, nr. 3, i lov om

en garantifond for skadesforsikringsselskaber), hvor det nederst på side 98

fremgår at ”……. hvis de i § 3, stk. 1, nr. 2 og 3,

nævnte skadesforsikringssel-

skaber tegner både motoransvarsforsikringer og andre typer forsikringer i

Danmark, så skal selskaberne være medlem af Fonden og betale bidrag til

Fonden for de typer af forsikringer, der ikke er motoransvarsforsikringer.”

Opsigelse af forsikringsaftale som følge af bidragsbetaling til Garantifon-

den (§ 3, nr. 8)

Det følger af den gældende § 4, stk. 1, i lov om en garantifond for skadesfor-

sikringsselskaber, at en forsikringstager, indtil Garantifondens formue udgør

F&P

Sagsnr.

DokID

GES-2023-00235

467865

Side 4

L 38 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

500 mio. kr., ikke kan opsige en forsikringsaftale på grund af en forhøjelse af

præmien, som alene anvendes til betaling af bidrag til Garantifonden. Be-

stemmelsen foreslås videreført i lovforslaget blot med en ændring af formuen

til at udgøre 600 mio. kr.

F&P skal foreslå, at den gældende § 4, stk. 1 ændres således, at metodikken

fra bidragspligten i bekendtgørelse om bidrag til Garantifonden for skades-

forsikringsselskaber følges.

Efter bekendtgørelsens § 2, stk. 3, 2. pkt. ophører bidragspligten ved udgan-

gen af det regnskabsår, hvor Garantifondens formue udgør 300 mio. kr. fra

indbetalte bidrag fra de forsikringstyper, som er nævnt i § 3, stk. 1, og 200

mio. kr. fra indbetalte bidrag fra arbejdsulykkesforsikringer, jf. § 5, stk. 1.

Tilsvarende kan med fordel gennemføres i forhold til forsikringstagerens

mulighed for at opsige forsikringsaftalen. Under alle omstændigheder vil det

være usandsynligt, at det kan opgøres pr. en specifik dato, hvornår Garanti-

fondens formue er (re-) etableret. Dette skyldes også, at administrationsom-

kostninger og kursudsving har betydning for størrelsen af formuen.

Erstatningskrav og omkostninger (§ 3, nr. 22)

I henhold til lovforslagets § 9 a kan Garantifonden kræve fuld refusion for

udbetalte erstatninger til en skadelidt bosat i Danmark under nærmere for-

udsætninger. Tilsvarende skal Garantifonden under nærmere forudsætnin-

ger refundere udbetalte erstatninger til øvrige EU/EØS erstatningsorganer.

I henhold til indgåede aftaler mellem erstatningsorganerne omfatter refusi-

onen udover erstatningsbeløb også eksterne omkostninger til fx taksering og

lægeerklæringer samt et administrationsgebyr.

F&P foreslår, at bemærkningerne udbygges med ovennævnte, så der ikke op-

står tvivl herom.

Forsikringsaftaleloven og lov om en garantifond (§ 3, nr.11)

Det følger af den gældende § 5, stk. 3, at Garantifonden dækker erstatnings-

krav, der er opstået 4 uger efter, at enten kurator eller Garantifonden har

givet meddelelse om forsikringsselskabets konkurs til fordringshaverne.

Efter den foreslåede ændring af den

gældende § 5, stk. 3 er det F&P’s forstå-

else, at Garantifonden vil være forpligtet til at dække erstatningskrav til ska-

delidte, for tingsskade eller personskade forvoldt af et køretøj, som er dækket

af en motoransvarsforsikring i et dansk skadesforsikringsselskab i henhold

til Forsikringsaftalelovens § 26, hvorefter forsikringsaftalen bortfalder tre

måneder efter konkursens bekendtgørelse.

Skadelidte, hvor skadevolder har tegnet en ansvarsforsikring vil således blive

bedre stillet, end hvor skadevolder har tegnet en kaskoforsikring ligesom øv-

rige erstatningskrav, som Garantifonden dækker i henhold til § 5, stk. 1,

F&P

Sagsnr.

DokID

GES-2023-00235

467865

Side 5

L 38 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

”kun” vil være dækket i

4 uger efter, at kurator har givet meddelelse om for-

sikringsselskabets konkurs til fordringshaverne.

Det indebærer, at der er situationer, hvor forsikringstageren efter udløbet af

Garantifondens dækningsperiode (4 uger efter meddelelsen) og indtil bort-

faldet af forsikringsaftalen (efter tre måneder) kun kan anmelde sit krav i

konkursboet og dermed i bedste fald får udbetalt en dividende efter at have

ventet en årrække. Efter

F&P’s

opfattelse bør der skabes overensstemmelse

mellem ovennævnte bestemmelser, idet mellemperioden og forskelsbehand-

lingen er meget svær at forklare. Det bemærkes, at en sådan ordning også

ville have gjort det nemmere at administrere de eksisterende danske konkur-

ser.

Dækning af restpræmie (§ 3, nr. 13)

Det foreslås i forslaget til nyt § 5, stk. 7, at danske kunder i udenlandske for-

sikringsselskaber alene kan få dækning for restpræmie fra Garantifonden i

henhold til det foreslåede stk. 6, hvis et erstatningsorgan i kundens forsik-

ringsselskabs hjemland ikke dækker restpræmie. Med bestemmelsen sikres

det, at kunder i forsikringsselskaber i et andet land inden for EU/EØS, ikke

kan få eventuel dækning af restpræmie fra både Garantifonden i Danmark

samt en tilsvarende fond i forsikringsselskabets hjemland.

Det bør fremgå af lovforslaget, at Garantifonden, i tilfælde af at der udbetales

restpræmie fra et andet EU/EØS-lands erstatningsorgan, dækker subsidiært

og ”topper op” om nødvendigt.

Aftaler mellem EU/EØS-landendes erstatningsorganer vedr. motoransvar

I henhold til Garantifondslovens § 14a er Garantifonden bemyndiget til at

indgå aftaler med de øvrige EU-landes erstatningsorganer om samarbejds-

procedurerne. F&P skal opfordre til, at henvises til samarbejdsaftalerne i lov-

forslagets bemærkninger, idet disse er godkendt af EU–Kommissionen og

forventes underskrevet af erstatningsorganerne i alle EU- lande i løbet af ef-

teråret. Aftalerne supplerer således lovbemærkningerne.

Ny § 9 a (§ 3, nr. 22)

F&P skal opfordre til, at sidste afsnit i bemærkningerne til den nye § 9 a til-

føjes eksempler for at lette forståelsen.

Aftale om skadesbehandling med DFIM

F&P er positiv over for Garantifondens mulighed for at indgå aftale om ska-

desbehandling med DFIM, uden at et nyt udbud er nødvendigt. Det er en

logisk konsekvens af DFIM’s nuværende rolle.

Dækning af bygningsbrandforsikringer samt sammenhæng mellem bi-

dragsydere og erstatningsmodtagere

F&P

Sagsnr.

DokID

GES-2023-00235

467865

Side 6

L 38 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Der bør skabes sammenhæng mellem Garantifondens dækning og de forsik-

ringstyper, der er pålagt bidragspligt. Det taler for, at bygningsbrandforsik-

ringer på erhvervsejendomme ikke skal være omfattet af Garantifondens

dækning, jf. den gældende § 5, stk. 1, nr. 5.

Bidragspligten er begrænset til privatforsikringer (forbrugerforsikringer).

Den nuværende ordning indebærer, at Garantifonden - dvs. forbrugerne -

skal dække skader på fx større erhvervsbygninger, selv om de ikke er pålagt

bidrag til Garantifonden.

§ 9: Ændring af lov om forsikringsvirksomhed

Ad nr. 1:

F&P har noteret sig forslaget om omfattende udvidelser af de tidsmæssige

rammer for udpegningen af følgerne, der afhængigt af honorarreglerne for

følgerne kan blive omkostningstungt for forsikringsselskaberne i Danmark.

F&P er ikke bekendt med, at de hidtidige regler i § 347 c lov om finansiel

virksomhed har været anvendt på forsikringsselskaber og disses filialer i

Danmark.

Det er samtidig F&P’s indtryk, at de foreslåede periodeudvidelser i lov om

forsikringsvirksomhed, der i tilsvarende form foreslås indsat i lov om finan-

siel virksomhed, er kraftigt inspireret af forholdene og behovene på pengein-

stitutområdet, jf. både lovbemærkningerne til § 274, stk. 1, 1. pkt., hvor der

henvises til ”forebyggende indsats mod finansiel

kriminalitet, herunder hvid-

vask” (hvor risikoen som bekendt er minimal på forsikrings-

og pensionsom-

rådet), og lovbemærkningerne til § 274, stk. 1, 2. pkt. hvor der henvises til

”sikring af den finansielle stabilitet”. Desuden er der henvisning til selska-

bernes ”systemiskhed”. Forsikringsselskaberne er som bekendt ikke omfattet

af SIFI-reglerne.

På den nævnte baggrund foreslår F&P, at forslaget udgår af lovudkastet.

Ad nr. 2:

Da forslaget giver øget retssikkerhed for selskaberne, støtter F&P forslaget.

F&P

Sagsnr.

DokID

GES-2023-00235

467865

§ 10: Ændring i hvidvaskloven

Ad nr. 2 (§ 78, stk. 2)

F&P er opmærksom på, at begrundelsen for dette ændringsforslag er at rette

op på en tidligere henvisningsfejl og sikre en konsistent henvisning til de krav

i hvidvasklovens § 11, stk. 3, som er strafbelagte i henhold til hvidvasklovens

§ 78, stk. 1. F&P mener dog, at der reelt er tale om skærpelse af straffeansva-

ret, hvilket bør fremgå af lovbemærkningerne.

Side 7

L 38 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

§ 12: Ændring af lov om realkreditlån og realkreditobligationer

F&P støtter forslaget om at åbne yderligere op for realkreditfinansiering af

de kommende store havvindmølleparker, sådan som det også oprindeligt er

foreslået af Finanssektorens Klimapartnerskab. Finansiering er én af grund-

pillerne i en hurtig realisering af den grønne omstilling. Og det at kunne rejse

finansiering er sig selv en vigtig konkurrenceparameter for Danmark, idet

Danmark er i konkurrence med hele verden om kapital til vind og andre

grønne teknologier. Her har danske pensionsselskaber historisk spillet en

vigtig rolle i at stille kapital til rådighed for den grønne omstilling

–

både

inden for og uden for landets grænser.

F&P har ikke yderligere konkrete kommentarer, men har sammen med Fi-

nans Danmark arbejdet for, at brug af realkredit i den eksklusive økonomiske

zone kan blive en mulighed. Der kan derfor være forhold, som set fra realkre-

ditinstitutternes perspektiv er væsentlige for, at forslaget får bedst mulig ef-

fekt i praksis, og som vi opfordrer ministeriet til at være opmærksom på, og

som vi synes ministeriet bør lægge vægt på. Det kan fx være at sikre en samlet

løsning på tværs af de forskellige regelsæt (love) og at sikre, at lovændringer

spiller sammen. Der kan derudover være behov for at afklare hvilke tilladel-

ser fra myndigheder, der er nødvendige/tilstrækkelige for at der kan stilles

realkreditfinansiering i den økonomiske eksklusive zone.

F&P

Sagsnr.

DokID

GES-2023-00235

467865

§ 13: Ændring af færdselsloven

Ad nr. 2:

F&P og DFIM har noteret sig, at dækningsområdet for motoransvarsforsik-

ringer i et vist omfang udvides til også at gælde uden for færdselslovens om-

råde. Formuleringen i lovforslaget og de tilhørende lovbemærkninger efter-

lader dog betydelig usikkerhed om, hvornår en skade skal dækkes af motor-

ansvarsforsikringen eller evt. en anden forsikring, fx erhvervsansvarsforsik-

ringen. Usikkerheden er især knyttet til erhvervskøretøjer.

På side 183 f.o. i 1. nye linje i lovudkastet anføres følgende:

”Den

foreslåede tilføjelse medfører således, at den lovpligtige ansvarsfor-

sikring kun skal dække skader, der forvoldes, når køretøjet anvendes som

transportmiddel. Anvendes køretøjet som transportmiddel, vil det dog ikke

have betydning, om køretøjet på ulykkestidspunktet er stationært eller i be-

vægelse.

Hvis det motordrevne køretøjs funktion på ulykkestidspunktet er et andet

end transportmiddel, vil der efter § 105, stk. 1, 1. pkt., ikke være krav om, at

erstatningskrav for skader skal være dækket af en ansvarsforsikring. Så-

danne situationer kan for eksempel være tilfælde, hvor et motordrevet kø-

retøj alene anvendes som energikilde for et andet køretøj i industriel eller

landbrugsmæssig sammenhæng.”

Side 8

L 38 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Efter F&P’s og DFIM’s opfattelse er det nævnte eksempel er ikke en typisk

forekommende situation.

Organisationerne foreslår derfor, at der i lovbemærkningerne omtales nogle

mere praktisk forekommende tilfælde, hvor et erhvervskøretøj forvolder en

skade, mens det holder stille, men er i gang med en arbejdsfunktion. Eksem-

pler på dette kunne f.eks. være et motorredskab, der er i gang med at grave,

løfte eller på- og aflæsse, en truck, der hæver eller sænker gaflerne eller en

kran, som holder stille, men er i gang med at bruge selve kranfunktionen og

i den forbindelse forvolder skade.

Organisationerne foreslår også, at der i lovbemærkningerne bliver kommen-

teret på tilfælde, hvor et motordrevet køretøj delvis er i brug som henholdsvis

transportmiddel og arbejdsredskab, fx tilfælde, hvor en gaffeltruck kører

frem og tilbage mellem en lagerhal og en lastbil for at flytte gods/paller med

gaflerne.

Formålet med de ønskede præciseringer er i videst muligt omfang at undgå

situationer, hvor kunderne ikke er korrekt forsikret for det lovpligtige motor-

ansvar samt at gøre det lettere for forsikringsselskaberne at yde den nødven-

dige rådgivning af kunderne.

Organisationerne henleder i øvrigt opmærksomheden på en dom fra Høje-

steret af 8. juni 2023, hvoraf det fremgår, at de lovpligtige ansvarsforsikrin-

ger for motorkøretøjer allerede omfatter de skader, som udvidelsen af § 105,

stk. 1, nr. 1 tager sigte på. Organisationerne foreslår på den baggrund, at lov-

bemærkningerne på s. 62, 64 og 182, tilpasses dette faktum.

Organisationerne henleder afslutningsvist opmærksomheden på, at der på

side 63 i lovbemærkningerne henvises til et pkt. 3.1.1., som ikke findes i lov-

udkastet.

Afslutning

F&P og DFIM står til rådighed med yderligere oplysninger, såfremt det øn-

skes. Henvendelse kan ske til undertegnede og til underdirektør Torben

Weiss Garne ([email protected]).

Med venlig hilsen

Claus Tønnesen

F&P

Sagsnr.

DokID

GES-2023-00235

467865

Side 9

L 38 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Finanstilsynet

[email protected]

J.nr. 23-008623

Finans Danmarks høringssvar til lov om

ændring af lov om realkreditlån og real-

kreditobligationer, lov om finansiel virk-

somhed og forskellige andre love

Høringssvar

Vi takker for lejligheden til at komme med bemærkninger til forslag til lov om æn-

dring af lov om realkreditlån og realkreditobligationer, lov om finansiel virksom-

hed og forskellige andre love (Realkreditbelåning af havvindmøller og styrkelse af

Finanstilsynets tilsynsbeføjelser).

Lovforslaget har til formål at muliggøre, at der kan foretages realkreditbelåning

af havvindmøller i den eksklusive økonomiske zone, og sikre en klar og utvetydig

retstilstand for denne type realkreditbelåning.

Dertil indeholder lovforslaget en række forskellige ændringer, som bl.a. har til for-

mål at sikre, at den finansielle regulering fortsat er tidssvarende og understøtter

en robust finansiel sektor, der understøtter forbrugernes og investorernes tillid til

de finansielle markeder.

Realkreditbelåning af havvindmøller

Danmark står over for en markant udbygning af havvind de kommende år, her-

under i Danmarks eksklusive økonomiske zone. Opførelse af havvindmøller i den

eksklusive økonomiske zone indebærer betydelige investeringer, og vi er enige i,

at der er behov for at sikre bedst mulige vilkår for at kunne tilbyde finansiering til

projekter om bæredygtig energi, og at midlerne til disse investeringer i bæredyg-

tig energi bl.a. kan frembringes ved realkreditbelåning af havvindmøllerne i den

eksklusive økonomiske zone. I kraft af det danske realkreditsystem har Danmark

noget af den billigste finansiering i Europa, og Finans Danmarks medlemsinstitut-

ter ønsker at medvirke til at understøtte en bæredygtig udvikling i Danmark og

resten af verden ved at tilbyde egnede og relevante finansieringsløsninger. Fi-

nans Danmark finder det derfor meget positivt, at der bliver åbnet op for denne

mulighed med dette udkast til lovforslag om ændring af lov om realkreditlån og

realkreditobligationer m.v.

17. august 2023

Dok: FIDA-907839097-690079-v1

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 38 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Lovforslaget vil skabe en klar og utvetydig retstilstand om muligheden for realkre-

ditfinansiering af havvindmøller i Danmarks eksklusive økonomiske zone, hvilket er

nødvendig for både investorer, ratingbureauer og offentlige myndigheder. Dette

finder Finans Danmark meget positivt. Der er dog samtidig behov for ændringer i

yderligere lovgivning, og Finans Danmarks bemærkninger skal derfor ses i sam-

menhæng med bemærkningerne til de relevante lovforslag om ændring af lov

om vedvarende energi og forslag til ændring af udstykningsloven og tinglysnings-

loven, der præciserer mulighederne for tinglysning af fast ejendom i Danmarks

eksklusive økonomiske zone.

Foruden ændringerne i de nævnte lovforslag ser Finans Danmark også et behov

for, at det bliver gjort klart, at retsplejelovens regler om tvangsfuldbyrdelse finder

anvendelse i Danmarks eksklusive økonomiske zone. Dette gælder både reglerne

om udlæg og tvangsauktion og reglerne om brugeligt pant. Det er også nød-

vendigt, at det afdækkes, om der er behov for lovændringer i selskabsloven,

konkursloven eller anden lovgivning, for at sikre muligheden for, at panthaver

midlertidigt kan udøve virksomhedens drift, hvis det bliver nødvendigt.

Det er vigtigt, at ministeriet har fokus på at sikre en samlet løsning på tværs af lov-

givningen, og at de forskellige regelsæt og relevante lovændringer spiller sam-

men.

Der kan opstå tvivl om udstrækningen og den nærmere fortolkning af begrebet

havvindmøller i dette udkast til lovforslag. Det fremgår af lovforslaget, at det skal

læses i sammenhæng med en forventet ændring af lov om vedvarende energi

§ 25, stk. 4, der vil præcisere, at

”fast

forankrede elproduktionsanlæg, der udnyt-

ter vedvarende energikilder, med tilhørende interne ledningsanlæg, hvilket bl.a.

omfatter havvindmøller, i Danmarks eksklusive økonomiske zone anses for fast

ejendom i tinglysningsmæssig forstand”.

Dertil fremsættes et forslag til ændring af

tinglysningslovens §

19, stk. 1, 2. pkt., der har til formål ”at

sikre klarhed i tinglys-

ningslovens samspil med anden lovgivning, der forudsætter eller skaber rammer

for tinglysning af rettigheder over bygninger opført i Danmarks eksklusive økono-

miske zone”.

Men i dette udkast til lovforslag tilføjes begrebet,

”herunder

havvindmøller i Dan-

marks eksklusive økonomiske zone”

efter begrebet energiforsyningsvirksomhed i

lovens § 5, stk. 4, nr. 4. Havvindmøller på søterritoriet er dækket af begrebet ener-

giforsyningsvirksomhed. Ved at skrive havvindmøller i Danmarks eksklusive økono-

miske zone eksplicit ind bliver vi usikre på, om der sker en indskrænkning af be-

grebet energiforsyningsvirksomhed i Danmarks eksklusive økonomiske zone, f.eks.

FIDA-907839097-690079-v1

Høringssvar

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 38 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

i forhold til andre fast forankrede elproduktionsanlæg. Det skyldtes, at formulerin-

gen adskiller sig fra den, der kommer til at fremgå af lov om vedvarende energi,

hvor alle fast forankrede elproduktionsanlæg, der udnytter vedvarende energikil-

der i Danmarks eksklusive økonomiske zone er omfattet, bl.a. havvindmøller, jf.

ovenfor. Bestemmelsen i VE-loven er formuleret teknologineutralt, og gælder der-

for som udgangspunkt alle fast forankrede elproduktionsanlæg i den eksklusive

økonomiske zone uagtet af energikilde. Vi ønsker derfor klarhed i lovforslagets

bemærkninger om, at alle energikilder, også andre end energi fra havvindmøller

–

altså både vand-, vind og solenergi, er omfattet af muligheden for realkreditfi-

nansiering.

Det kan også med fordel tydeliggøres i lovforslagets bemærkninger, at havvind-

møller i Danmarks eksklusive økonomiske zone skal sidestilles med vindmøller på

søterritoriet i forhold til kategorisering og værdiansættelse.

FIDA-907839097-690079-v1

Høringssvar

Lov om kapitalmarkeder (§ 249, stk. 2) - Anvendelse af administrative bødefor-

læg

Finans Danmark ser i udgangspunktet positivt på muligheden for anvendelse af

administrative bødeforlæg. Administrative bødeforlæg giver en mistænkt mulig-

hed for at undgå en lang proces gennem retssystemet, og samtidig sparer det

også ressourcer i retssystemet. Vi vil dog gerne gøre opmærksom på, at der efter

vores opfattelse i Danmark er en praksis, specielt i relation til wash trades, der er

mere restriktiv end hvad EU-retten siger. Det er derfor også vigtigt, at en mistænkt

har muligheden for ikke at acceptere et administrativt bødeforlæg, eksempelvis

fordi vedkommende ikke ønsker at erkende sig skyldig.

Med venlig hilsen

Ane Arnth Jensen

Viceadministrerende direktør i Finans Danmark

og direktør i Realkreditrådet

Direkte: 40384420

Mail: [email protected]

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 38 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Finanstilsynet

Att.: [email protected]

Høringssvar vedr. ændring af lov om en garantifond for

skadesforsikringsselskaber - motoransvar

Bestyrelsen for Garantifonden for skadesforsikringsselskaber har gennem-

gået lovforslaget vedr. lov om ændring af lov om realkreditlån og realkredit-

obligationer, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre, hvor en æn-

dring af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber er indeholdt.

Garantifondens bestyrelse er overordnet positiv over for Garantifondens æn-

drede rolle, hvorefter Garantifonden i sidste ende skal dække motoransvars-

forsikringer i danske selskaber, hvis et skadesforsikringsselskab går konkurs

eller i likvidation, også hvis forsikringerne er tegnet for risici i andre lande.

I forbindelse hermed har Garantifondens bestyrelse med tilfredshed noteret,

at det fremgår af lovforslaget, at Garantifonden har mulighed for at indgå

aftale om skadesbehandling med DFIM uden at et udbud er nødvendigt.

Garantifondens bestyrelse ønsker at henlede opmærksomheden på, at det

har stor betydning for økonomien i Garantifonden, at der fortsat pålægges

motorkaskoforsikringerne et bidrag, da udgifterne til afviklingen af konkur-

serne i hovedsagelig Alpha Insurance A/S under konkurs og Qudos Insu-

rance A/S under konkurs fortsat er betydelige. Hvis bidraget på motorkasko-

forsikringer ikke opretholdes, vil der skulle opkræves bidrag på de øvrige ty-

per (forbruger)forsikringer i væsentlig flere år.

Da Garantifonden imidlertid skal have tid til at udvikle et nyt IT-system, der

kan håndtere indbetalingerne på motoransvarsforsikringerne, og skadesfor-

sikringsselskaberne samtidig skal udvikle systemer, der kan sikre korrekt op-

krævning hos kunderne og indbetalinger til Garantifonden, er det efter Ga-

rantifondens bestyrelses opfattelse nødvendigt med et midlertidigt stop for

bidragsopkrævninger på motorforsikringer i 2024.

16.08.2023

Garantifonden for

skadesforsikringsselskaber

Philip Heymans Allé 1

2900 Hellerup

Tlf.:

41 91 91 91

[email protected]

www.skadesgarantifonden.dk

Danske Bank 30014001060279

IBAN DK58 30004001060279

SWIFT-BIC DABADKKK

Pernille Gram

Sekretariatschef

Dir.

+4541919095

[email protected]

Sagsnr.

DokID

GES-2022-00272

466987

L 38 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Bidraget skal genindføres pr. 1. januar 2025 og som nævnt bør det være med

differentierede bidragssatser på hhv. motorkaskoforsikringer og motoran-

svarsforsikringer. Garantifonden har tidligere foreslået at fastholde bidrags-

satsen på 40 kr. på motorkaskoforsikringer tegnet for danske risici i og ind-

føre et bidrag på 10 kr. på motoransvarsforsikringer tegnet i danske skades-

forsikringsselskaber.

Garantifonden for

skadesforsikringsselskaber

Sagsnr.

DokID

GES-2022-00272

466987

Med venlig hilsen

Pernille Gram

Side 2

L 38 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Finanstilsynet

Att.: Julius André Petersson

Strandgade 29

1401 København K

Dok. ansvarlig: MRB

Sekretær:

Sagsnr.: s2023-089

Doknr: d2023-24598-1.1

04-08-2023

Høringssvar til udkast til forslag til ændring af lov om realkreditlån og

realkreditobligationer, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love

Green Power Denmark takker for muligheden for at kommentere på høring over udkast til forslag til

ændring af lov om realkreditlån og realkreditobligationer, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre

love. Green Power Denmark hilser lovændringen velkommen idet det er positivt at retstilstanden for

belåning af havvindmøller i den eksklusive økonomiske zone gøres klar og utvetydig med henblik på at

understøtte tilvejebringelsen af kapital til den grønne omstilling fra en bred og diversificeret investorbase.

kort høringssvar der hilser lovændringen velkommen.

Fremtidssikret ”PtX-parat” lovgivning

Green Power Denmark finder det imidlertid afgørende vigtigt at afgrænsning af de omfattede tekniske VE-

energianlæg på søterritoriet og i EØZ er fremtidssikret i lyset af den hastige teknologiske udvikling herunder

på PtX-området. I høringssvar til den samtidige

høring af ”Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af

vedvarende energi (Repowering af bestående elproduktionsanlæg på havet, tinglysning af el-

produktionsanlæg i den eksklusive økonomiske zone, justering af administrationen af visse

pristillægsordninger til VE-anlæg

mv.)”, har Green Power Denmark derfor opfordret til at genstandsfeltet

ikke bør begrænses snævert til elproduktionsanlæg med tilhørende ledningsnet. I stedet anbefaler Green

Power Denmark at VE-lovens §25 stk. 1 og stk. 4 ændres og fremtidssikres så det tydeliggøres at det

omfatter fast forankrede

energiproduktionsanlæg,

der udnytter vedvarende energikilder, med tilhørende

opsamlings-, konverterings-, lagrings- og ilandføringsanlæg hvilket bl.a. omfatter havvindmøller og PtX-

anlæg med tilhørende kabel- eller rørførte opsamlings- og ilandføringsanlæg. Såfremt dette forslag

imødekommes i regi af VE-loven finder Green Power Denmark at det bør give anledning til at genbesøge og

gennemlæse nærværende lovforslag, herunder som minimum ændre ordlyden i de almindelige

bemærkninger til lovforslaget i afsnit 2.1.2. Ændringen i afsnit 2.1.2 kunne eksempelvis tage sig ud som

følger:

”Regeringen forventes at fremsætte forslag om ændring af § 25, stk. 4, i lov om vedvarende energi, der vil

præcisere, at fast forankrede

elproduktionsanlæg energiproduktionsanlæg,

der udnytter vedvarende

energikilder, med tilhørende

interne ledningsanlæg opsamlings-, konverterings-, lagrings- og

ilandføringsanlæg

hvilket bl.a. omfatter havvindmøller

og PtX-anlæg,

i Danmarks eksklusive økonomiske

zone anses for fast ejendom i tinglysningsmæssig forstand.”

L 38 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Der henvises i øvrigt til Green Power Denmark’s

høringssvar til den ændring af VE-loven som er i parallel

høring, ligesom vi står til rådighed for en uddybende dialog.

Med venlig hilsen

Martin Risum Bøndergaard

[email protected]

Dir. tlf. +45 3373 0332